Randers Kommune Att. Lars Peter Salhøj og Majken Hentze

Randers Kommune
Att. Lars Peter Salhøj og Majken Hentze
Laksetorvet
8900 Randers C
17. marts 2015
J.nr. 2015 - 1427
Ref. RVN
Center for Forsyning
Sendt via mail til: [email protected]
Dispensation fra krav om positiv samfundsøkonomi i projektforslag
Indledning
Ved brev af 19. januar 2015 har Randers Kommune anmodet om en udtalelse fra Energistyrelsen, om hvorvidt styrelsen er indstillet på at meddele dispensation fra kravet om positiv
samfundsøkonomi til et projektforslag for en lukning af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk.
Tidligere dispositioner på værket – herunder et motorskifte i utide – har givet en trængt økonomi, herunder en større restgæld end forventet set i forhold til værkets alder. Værket oplever
i øjeblikket, at et stort antal forbrugere fravælger fjernvarme og installerer egen varmeforsyning. Der stilles i det hele taget spørgsmålstegn ved, om værket nogensinde kan opnå konkurrencedygtige varmepriser.
På den baggrund blev det på værkets generalforsamling i oktober 2014 besluttet, at bestyrelsen skal undersøge muligheden for en kontrolleret nedlukning af værket over en treårig periode. Det skal bemærkes, at en lukning kræver et stort flertal, idet der jf. værkets vedtægter skal
være mindst 2/3 flertal for en lukning.
Den 26. november 2014 besluttede forligskredsen bag Energiaftale 2012, at yderligere 50
værker får mulighed for at etablere op til 1 MW biomassekedler – heriblandt UggelhuseLangkastrup Kraftvarmeværk. Udviklingen i Uggelhuse og Langkastrup betyder dog, at bestyrelsen er usikker på, om hjælpen kommer for sent til at kunne give den ønskede effekt på
varmepriserne.
Sammenfatning af Energistyrelsen udtalelse
Energistyrelsen er indstillet på at give dispensation fra projektbekendtgørelsens krav om god
samfundsøkonomi, hvis kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at lukning af værket
- alt taget i betragtning - er det bedste alternativ. Der skal være tale om særlige hensyn, der i
den konkrete sag klart bør veje tungere end samfundsøkonomien, før dispensation kan gives.
Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen har fået belyst de to alternativer - etablering af en
biomassekedel og lukning af værket - både samfundsøkonomisk og brugerøkonomisk. Desuden er det vigtigt, at kommunalbestyrelsen er klar over konsekvenserne for kommunens økonomi. Der vil ved behandling af en dispensationsansøgning lægges vægt på, at der foreligger
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
Tlf.
33 92 67 00
Fax
33 11 47 43
E-mail: [email protected]
www.ens.dk
Ekspeditionstid:
Mandag-torsdag 8.30-16
Fredag 8.30-15.30
CVR-nr. 59 77 87 14
EAN-nr. 5798000020009
Renée van Naerssen
Tlf. dir. 33926841
[email protected]
en kortlægning over de bygninger, der ikke er egnet til individuel forsyning, og undersøgelse
af mulige forsyninger i disse tilfælde.
Baggrund for Energistyrelsens udtalelse
Projektbekendtgørelsen giver Energistyrelsen mulighed for at give dispensation fra reglerne i
bekendtgørelsen. Af vejledningen til projektbekendtgørelsen fremgår det, at en ansøgning om
dispensation skal indgives af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen er varmeplanmyndighed, og Energistyrelsen vil derfor alene være indstillet på at give dispensation, hvis
kommunalbestyrelsen selv ønsker at godkende et bestemt projekt i afvigelse af reglerne.
En ansøgning om dispensation skal normalt ledsages af følgende oplysninger:
 Et projektforslag eller projektbeskrivelse
 Samfundsøkonomiske beregninger for såvel det ønskede projekt som de(t) relevante alternativ(er) eller referencen
 En begrundelse for dispensationsansøgningen, dvs. de hensyn, som ifølge kommunalbestyrelsen kan lægges til grund for en evt. dispensation
 Brugerøkonomien ved projektet og alternativerne/referencen (hvis det er begrundelsen for
dispensationsansøgningen)
 Beskrivelse af demonstrationsværdien, evt. tilsagn fra EUDP og beskrivelse af, hvordan
resultaterne af projektet og anlægget gøres tilgængelige (hvis der er tale om et udviklingsog demonstrationsprojekt).
Fordi der i dette tilfælde er tale om lukning af et værk, hvilket kan have indgribende konsekvenser for såvel kommunen som nogle af forbrugerne, finder Energistyrelsen, at der i denne
sag også skal indgå en beskrivelse af:
 De (økonomiske) konsekvenser for kommunen ved både projektet (lukning) og alternativet (biomasseforsyning).
 En kortlægning af de områder/bygninger, der er uegnet til individuel forsyning. Hvis sådanne områder/bygninger findes, skal alternative opvarmningsformer med eksempelvis
store varmepumper eller andre fælles varmeløsninger angives, herunder de projektansvarlige.
Der er planlagt fremsættelse af et lovforslag til ændring af varmeforsyningsloven den 25.
marts 2015. Lovforslaget vil indeholde en udvidelse af biomasseordningen, som muliggør, at
50 yderligere fjernvarmenet, herunder det ved Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk, vil
kunne etablere en 1 MW biomassekedel. Den foreslåede lovændring skal træde i kraft den 1.
juli 2015, og Energistyrelsen vil samtidig med behandling af lovforslaget i Folketinget igangsætte en ændring af projektbekendtgørelsen til udmøntning af den foreslåede lovbestemmelse,
som efter planen ligeledes skal træde i kraft den 1. juli 2015.
De pågældende værker vil allerede før den 1. juli kunne udarbejde et projektforslag for biomasseforsyning af værket og udføre de nødvendige beregninger. For at kunne godkende projektet efter de nye regler, skal kommunalbestyrelsen have modtaget det endelige projekt til
godkendelse den 1. juli 2015 eller senere, og kommunalbestyrelsen vil tidligst kunne godkende projektforslaget efter ikrafttrædelse af de nye regler den 1. juli 2015. Der er dog ikke noget
til hinder for, at kommunen/kommunalbestyrelsen allerede igangsætter det forberedende arbejde til den endelige beslutning om projektgodkendelse inden den 1. juli 2015.
Side 2
Det skal normalt regnes med 3-6 mdr. fra det tidspunkt, hvor projektet er blevet godkendt, til
etablering af biomassekedlen. Energistyrelsen vurderer derfor, at det for mange værker vil
være muligt at etablere biomasseforsyningen til ibrugtagningen ved den næste fyringssæson.
Når biomasseforsyningen er etableret, vil det typisk medføre en nedsættelse af varmepriserne
på flere tusinde kr. om året. Brancheforeningen Dansk Fjernvarme vurderer således, at en 1
MW biomassekedel typisk vil kunne medføre betydeligt lavere varmepriser.
Energistyrelsen vurderer derfor, at etablering af en biomassekedel vil være et reelt alternativ
til lukning af værket. Det er i så fald vigtigt at undersøge, om Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk AmbA er parat til at forestå omstillingen til biomasse og herefter drive værket.
Hvis der ikke kan opnås det fornødne flertal herom på generalforsamlingen, vil omstillingen
til biomasse alene kunne finde sted, hvis der kan findes en anden ejer til værket, der gerne vil
gennemføre projektet, eller hvis kommunen er parat til at overtage værket.
Efter varmeforsyningslovens § 6, stk. 1, nr. 2, og § 8 kan kommunalbestyrelsen give påbud
om udarbejdelse af et projektforslag, der belyser mulighederne for, at anlægget indrettes på en
måde, som sikrer den mest økonomiske anvendelse af energi. Kommunalbestyrelsen kan desuden efter § 6, stk. 3, påbyde et kollektivt varmeforsyningsanlæg at gennemføre et godkendt
projekt inden en vis frist, men har samtidig, jf. stk. 4, forpligtelsen til at overtage anlægget,
hvis det private værk ikke mener at kunne opfylde påbuddet. Et projekt for biomasseforsyning
kan betragtes som et projekt, jf. § 6, stk. 1, nr. 2, hvis projektet medfører energibesparelser.
Alene i så fald kan et evt. påbud om gennemførelse af projektet medfører en overtagelsespligt
for kommunen.
Kommunalbestyrelsen har desuden, jf. § 8, mulighed for at pålægge et kollektivt varmeforsyningsanlæg at udarbejde et projekt for indretning af produktionsanlægget således, at angivne
former for energi, som eksempelvis biomasse, kan anvendes i produktion. Varmeforsyningsloven § 7, stk. 1, nr. 1, giver kommunalbestyrelsen desuden adgang til at give pålæg om at
gennemføre projektet. I forhold til § 7 er der ikke en overtagelsespligt for kommunalbestyrelsen, hvis værket ikke mener at kunne opfylde påbuddet. Hvis værkets ejer ikke vil fortsætte
værket, vil spørgsmålet om overtagelse af værket alligevel kunne komme op.
Det er derfor afgørende, at kommunalbestyrelsen har undersøgt om gennemførelse af projektet for biomasseforsyning af værket vil kræve, at kommunalbestyrelsen overtager værket.
Overtagelse af værket vil alene komme på tale, hvis den eksisterende ejer, dvs. et flertal af
forbrugerne, ikke vil fortsætte værket. Hvis et flertal for forbrugerne ikke længere bakke op
om kollektiv varmeforsyning, kan det vanskelliggøre en fortsættelse af værket, især hvis
kommunen har tvivl om, som angivet i brevet af den 19. januar, at værket nogensinde kan opnå konkurrencedygtige varmepriser, hvilket skal bekræftes af de brugerøkonomiske beregninger for dette alternativ.
Det skal desuden indgå i kommunalbestyrelsens overvejelser, at der er stillet kommunal garanti til lånefinansiering af anlægsinvesteringen. Det er kommunalbestyrelsens ansvar at undersøge konsekvenserne heraf, inden der træffes beslutning om, at værket – i afvigelse af reglerne – skal lukkes og skrottes. Vil det eksempelvis medføre, at kommunens garanti indfries
og at kommunen således skal betale værkets restgæld? Vil pengeinstituttets krav eventuelt
overgå til kommunen, og får kommunen således regres på tilbagebetaling af det betalte beløb
til afbetaling af restgælden i Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk? Der vil ved vurdering
Side 3
af dispensationsansøgningen kunne lægges vægt på, at kommunen har indgået en aftale herom
med virksomheden/forbrugerne eller på anden vis har sikret, at kommunens tab begrænses
mest muligt.
Det bemærkes i forbindelse hermed, at Indenrigs- og Økonomiministeriet har udtalt, at kommunalfuldmagtsreglerne ikke tager specifikt stilling til spørgsmålet om, hvorvidt en kommune
kan have pligt til at overtage et selskab, som kommunen har stillet garanti for, hvis selskabet
bliver konkursramt. Ministeriet har videre anført, at det følger af kommunalfuldmagtsreglerne, at kommunerne har en helt generel forpligtelse til at handle økonomisk forsvarligt i alle
dispositioner.
Energistyrelsen vurderer desuden, at det vil være afgørende for en eventuel dispensation, at
der er sket en kortlægning af de områder/bygninger, der er uegnet til individuel forsyning.
Som Energistyrelsen har forstået sagen, er ikke alle i området imod kollektiv varmeforsyning.
Det kan være, at en form for kollektiv varmeforsyning for nogle er den eneste mulighed. Hvis
der i området er områder eller bygninger, der er uegnet til individuelle varmeløsninger, skal
der alligevel findes alternative opvarmningsformer med eksempelvis store varmepumper eller
andre fælles varmeløsninger for disse tilfælde. En dispensation forudsætter, at det er undersøgt mulighederne for varmeforsyning af disse områder/bygninger og at der er fundet ansvarlige for udarbejdelse af projekter herfor og etablering af de nødvendige fællesanlæg, der kan
erstatte varmeforsyningen fra Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk.
Hvis det viser sig, at en lukning af værket er uforholdsmæssig bekostelig for en gruppe af forbrugerne, vil der ved behandling af dispensationsansøgningen kunne lægges vægt på, at Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk samtidig med beslutning om lukning af værket, har
truffet beslutning om en ordning for denne gruppe af andelshavere, der muliggør, at disse andelshavere delvis kan blive kompenseret.
Hvis kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at lukning af værket - alt taget i betragtning - er det bedste alternativ, er Energistyrelsen indstillet på at give dispensation. Der skal
dog være tale om særlige hensyn, der i den konkrete sag klart bør veje tungere end samfundsøkonomien.
Venlig hilsen
Renée van Naerssen
Side 4