Landzonetilladelse Dalbyvej 96, Kolding

Transcription

Landzonetilladelse Dalbyvej 96, Kolding
Felthaus Arkitekter A/S
Låsbygade 29
6000 Kolding
By- og
Udviklingsforvaltningen
[email protected]
Sekretariat
Nytorv 11
6000 Kolding
Telefon 79 79 79 79
Telefax 79 79 13 70
EAN 5798005310105
E-mail
[email protected]
www.kolding.dk
Landzonetilladelse til opførelse af 2 enfamiliehuse
Kolding Kommune har den 14. august 2014 modtaget din ansøgning om
tilladelse til opførelse af 2 enfamiliehuse. Ejendommen ligger i landzone og
det ansøgte kræver derfor landzonetilladelse.
Afgørelse
Kolding Kommune giver hermed landzonetilladelse efter § 35, stk. 1, i lov
om planlægning til opførelse af 2 enfamiliehuse på ejendommen matr. nr. 2l
Dalby by, Dalby beliggende Dalbyvej 96, 6000 Kolding, som ansøgt.
Landzonetilladelsen vil være offentligt fremlagt i 4 uger fra tirsdag den 24.
marts 2015 på www.kolding.dk/landzone
Klage
Kommunens afgørelse kan senest tirsdag den 21. april 2015 påklages til
Natur- og Miljøklagenævnet, jf. vedlagte klagevejledning.
Landzonetilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet.
Hvis du ikke umiddelbart efter klageperiodens udløb har modtaget besked fra
Kommunen om, at der er klaget over afgørelsen, kan tilladelsen udnyttes.
Landzonetilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at
den er meddelt.
Redegørelse
Der er ansøgt om at udstykke to byggegrunde fra ejendommen Dalbyvej 96,
og bygge enfamiliehuse på grundene. De to grunde får fælles adgangsvej og
bliver på ca. 1000-1100 m2 (plus vejareal).
Dalby er i kommuneplan 2013-2025 afgrænset som landsby og rammelagt til
blandet bolig- og erhvervsområde (Dalby Landsby 1019.BE1). De ansøgte
huse bliver i ét plan og med garage/ carport, og holder sig indenfor kommuneplanrammerne på maks. 1½ etage, 8,5 meter og på 30 % bebyggelse.
Dato 24. marts 2015
Sagsnr. 14/13494
Løbenr. 33343/15
Sagsbehandler
Claus Harkjær Jensen
Direkte telefon 79 79 13 24
E-mail [email protected]
Vurdering
Det ansøgte er i overensstemmelse med rammebestemmelserne for Dalby.
Det vurderes at det ansøgte udgør en huludfyldning mellem andre enfamiliehuse i Dalby. De to byggegrunde udgør hele det pågældende hul i husrækken. De ansøgte bebyggelser er af samme skala som de umiddelbare naboer
til begge sider (enfamiliehuse, Dalbyvej 92, 94 og 96).
Det er primært de to store gårde, gadeforløbet, søen (de seneste år), samt
landsbyens og kirkens fritliggende placering der udgør landsbyens væsentligste karakterbærende elementer. Den lille enklave af enfamiliehuse der dannes ved placeringen af de to nye boliger mellem tilsvarende enfamiliehuse,
vurderes at have underordnet betydning i forhold til byens karakter.
Det ansøgte er samlet set i overensstemmelse med de hensyn, der skal tages efter kommuneplanen og vurderes ikke at være i konflikt med de hensyn, der skal tages efter planloven.
Før sagens behandling er der foretaget naboorientering. I den sammenhæng
er der indkommet bemærkninger fra 1 nabo, Ture Bergholdt, Dalbyvej 94.
Han gør indsigelse mod udstykningen med henvisning til følgende:

Der er i forvejen udlagt et stort boligudstykningsområde øst for Dalby
og heraf følgende behov for grønne, rekreative områder.

Urbanisering af den bynære landzone i modstrid med Kolding Kommunes egne retningslinjer for landzoneadministration og Dansk Naturfredningsforenings (DN) principper.

Yderligere trafik på Dalbyvej.

Forandring af sociale og menneskelige levevilkår for naboerne.

Ændring af områdets karakter.

Uholdbar præcedens (henvisning til landzonetilladelse til bebyggelse
på Dalbyvej 90).
Forvaltningens kommentarer til nabobemærkningerne:

Der er til planlægningen for de omkringliggende boligområder disponeret for nødvendige rekreative områder, både i forhold til den enkelte bolig og for området som helhed.

Det er korrekt, at en placering umiddelbart uden for byzoneafgrænsningen udgør en skærpende omstændighed ved ansøgninger om byggeri. Dette er for at fastholde en tydelig adskillelse mellem by og
land. Landsbyer i landzone der er afgrænsede i kommuneplanen sidestilles med byzone på dette punkt, i overensstemmelse med kommunens retningslinjer for landzoneadministration. I afgrænsede landsbyer gives således som regel landzonetilladelse til nye udstykninger som
huludfyldninger efter en konkret vurdering i forhold til omgivelserne.
Det er en forudsætning, at det ansøgte, som i dette tilfælde, er i
Side 2
overensstemmelse med rammebestemmelserne for landsbyen, og ikke har et omfang der kræver lokalplanlægning (i stedet for en landzonetilladelse). DN er en interesseorganisation, ikke en myndighed.

To boliger vil ikke skabe væsentligt mere trafik på Dalbyvej.

(Vurdering af indvirkning på landsbyens karakter længere oppe).

Landzonetilladelsen til huset på Dalbyvej 90 er givet i 2008 efter princippet om at der (som regel) gives tilladelse til et nyt hus hvis den
eksisterende bolig fjernes. Denne praksis er fortsat gældende, men
har ikke haft indflydelse på den aktuelle afgørelse, som primært hviler på et andet plangrundlag, udpegningen af rammeområde
1019.BE1 for landsbyen Dalby.
Andre tilladelser
Der gøres opmærksom på, at sagen kun er behandlet efter planloven. Hvis
projektet kræver yderligere tilladelser og godkendelser, skal du selv fremsende de relevante ansøgninger.
Inden arbejdet påbegyndes, skal der være givet en byggetilladelse af Byggesagsafdelingen, Nytorv 11, 6000 Kolding. Du skal selv indsende ansøgning
om byggetilladelse. Se mere på http://www.kolding.dk/borger/bolig-byggeriog-flytning/byggeri.
Hvis der er spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte undertegnede.
Venlig hilsen
Claus Harkjær Jensen
Arkitekt
Bilag: Klagevejledning
Side 3
Kopi til:
Danmarks Naturfredningsforening
[email protected]
Kolding Idrætsråd
Bent Ginnerskov Jensen
[email protected]
Friluftsrådet, Trekantområdets kreds
Jørn F. Andersen
[email protected]
Friluftsrådet
[email protected]
Kolding Herreds Landbrugsforening
Lars Schmidt
[email protected]
Kolding Spildevand
[email protected]
Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev
[email protected]
Egely Murerforretning ApS v/Kim Anders Roager Nielsen
[email protected]
Ture Bergholt
Dalbyvej 94
6000 Kolding
Side 4
Klagevejledning
Du kan klage over Kolding Kommunes afgørelse til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen*, som du finder et link til på forsiden af
www.nmkn.dk. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Kolding
Kommune i Klageportalen og der er indbetalt et gebyr på kr. 500. Natur- og
Miljøklagenævnet har oprettet en supportfunktion, som kan kontaktes efter
behov på e-mail [email protected] eller på telefon 72541101.
Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt eller offentliggjort
på kommunens hjemmeside. Hvis du vil indbringe afgørelsen for domstolene,
skal dette ske inden 6 måneder fra meddelelsen eller offentliggørelsen.
Klager har opsættende virkning, hvilket indebærer, at afgørelsen ikke kan
udnyttes eller ikke skal efterkommes før klagesagen er afsluttet med mindre
Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet.
*) Kun i særlige tilfælde kan en borger fritages fra at anvende Klageportalen. Hvis du ønsker at
blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til By- og Udviklingsforvaltningen i Kolding Kommune. Det er Natur- og Miljøklagenævnet, der afgør om en
borger kan fritages.
Side 5