Foreløbigt program Beskæftigelsestræf 16

BESKÆFTIGELSE
KONFERENCE
BESKÆFTIGELSESTRÆF 2016
PROGRAM /
SUNDHED I
BESKÆFTIGELSESINDSATSEN
1. marts 2016
Hotel Comwell Kolding
2
Konference
Beskæftigelsestræf 2016
TIRSDAG DEN 1. MARTS 2016
09.00 Ankomst og kaffe
09.30 Velkommen til Beskæftigelsestræf 2016
v/ Formanden for KL’s Arbejdsmarkeds og erhvervsudvalg
09.50 Arbejdsmarkedet nu og i fremtiden
Følger
10.30Pause
11.00 Sherpa-metoden – fra ledighed til selvforsørgelse.
Hvordan får vi mennesker med psykisk sygdom som angst
og depression tilbage i hverdagen og i arbejde?
v/ Direktør Trine Lindahl, Team-sherpa.
11.45 Er ressourceforløbet en ny indsats
eller er det business as usual?
SFI har kortlagt kommunerne første erfaringer med ressourceforløbene. Seniorforsker Helle Holst vil give et billede af,
hvordan kommunerne har organiseret ressourceforløbene,
hvem de ser som målgruppen og hvilke indsatser, der tilbydes i ressourceforløbene. Dernæst præsenteres sagsbehandleres og borgeres erfaringer med ressourceforløbene,
herunder især den tværfaglige og helhedsorienterede indsats, progression, empowerment og motivation.
v/ Seniorforsker Helle Holst, SFI
12.30Frokost
13.30 Sårbare indvandrere/flygtninge
Mange indvandrere og flygtninge har såvel sociale som
sundhedsmæssige barrierer for at træde ind på arbejdsmarkedet. Professor Morten Sodemann fra indvandrermedicinsk klinik på Odense Universitetshospital giver indblik i
de udfordringer og paradokser, som kommunerne sammen
med sundhedsvæsnet står over for. Hvilke muligheder er
der for at styrke samarbejdet mellem sundhedsvæsenet og
kommunernes integrationsindsats?
v/ Professor Morten Sodemann indvandremedicinsk klinik på
Odense Universitetshospital
14.15 Pause – på vej til sessioner
14.45 Sessioner
1. Ledige i udsatte boligområder
– hvordan kan vi samskabe os til nye veje?
2. Indsatsen for akademikere
– mobilitet og tværkommunalt samarbejde
3. Samarbejde om sundhedsudfordringer
– drivere og barrierer for kommunerne og
regionernes fælles indsats
4. De dyreste familier: Kan indsatsen blive
bedre og billigere?
5. Indsatsen for traumatiserede flygtninge
15.45Pause
16.00 Hvordan man får gnist i tændrøret og fart i fødderne?
Mange unge har i dag svært ved at finde deres plads i uddannelsessystemet. Hjerneforsker Kjeld Fredens giver sit
bud på hvordan vi sikrer læring til alle – også unge med
diagnoser og andre udfordringer.
v/ Adjungeret professor Kjeld Fredens, Institut for Læring og
Filosofi, Aalborg Universitet
16.45 Tak for i dag
Konference
Beskæftigelsestræf 2016
3
SESSIONER
Session 1.
Ledige i udsatte boligområder
– hvordan kan vi samskabe os til nye veje?
Vi er udfordret i kommunerne. Vi kommer til at finansiere en meget
stor del af forsørgelsen for de borgere, som ikke får en plads i fællesskabet på arbejdspladserne. Mange af vores borgere har ingen
afgangseksamen fra folkeskolen, er anden- eller flergenerations
modtagere af offentlig forsørgelse, har psykiatriske diagnoser,
misbrugsproblemer m.m. Hvis vi har ambitioner om, at ændre
mønstret og skabe mennesker og skatteydere fremfor klienter, er
det nødvendigt at se videre end vores specialistfaglighed. Vi lykkes ikke med en hær af specialister med hvert sit nålestiksindgreb.
Vi bliver nødt til at nedbryde vores tunnelsyn og sætte borgeren i
centrum for indsatsen. Men hvordan bygger vi broer, hvordan inddrager vi ressourcerne i lokalsamfund, foreninger, virksomheder og
bliver klogere og mere effektive på de mekanismer som virker, når
”jobindsats classic” ikke slår til?
Session 2.
Indsatsen for akademikere
– mobilitet og tværkommunalt samarbejde
Arbejdsmarkedet for akademikere er karakteriseret ved, at der er
stor ledighed i og omkring universitetsbyerne, samtidig med at
andre dele af landet har akut mangel på akademisk arbejdskraft.
Hvordan man kan gribe den problemstilling an, afhænger af udgangssituation:
• Hvad kan jobcentrene med stor akademikerarbejdsløshed
gøre? Hvilken indsats tilbyder man de ledige og understøtter
mobilitet, synliggør efterspørgslen i andre jobcenterområder,
samarbejde med a-kasserne, m.v.
• Hvad gør jobcentre i områder, hvor det er vanskeligt at rekruttere akademikere? Hvordan lokker man akademisk arbejdskraft til, hvordan får man synliggjort og fulgt op på behovet?
Samarbejde med lokale virksomheder med rekrutteringsbehov.
Sessionen vil give eksempler på, hvordan et samarbejde kan etableres mellem de to kommunetyper og virksomheder med behov for
akademisk arbejdskraft. Hvilke krav stilles til sådanne samarbejder
og hvordan kan samarbejdet bredes ud over flere kommuner med
rekrutteringsvanskeligheder?
Session 3.
Samarbejde om sundhedsudfordringer – drivere og
barrierer for kommunerne og regionernes fælles indsats
Den nye samarbejdsmodel mellem borgere, kommuner, regioner
og praktiserende læger skal bringe borgere på kanten af arbejdsmarkedet tættere på job eller uddannelse.
På sessionen drøfter vi drivere og barrierer for det gode samarbejde
om at løse borgernes helbredsudfordringer – bl.a. den gode organisering, det gode forløb og brugen af lægeattester.
Session 4.
De dyreste familier: Kan indsatsen blive bedre og billigere?
I alle kommuner findes en række familier, hvor den samlede familie
har så omfattende udfordringer, at de modtager ydelser fra mange
af kommunens forvaltninger. Disse familier er typisk meget dyre, og
de har behov for en tværgående og helhedsorienteret indsats for at
tackle deres udfordringer.
Men hvordan sikrer man en helhedsorienteret indsats? Hvordan får
man skabt en fælles forståelse af, hvad der er kerneudfordringen og
målet, hvordan håndterer man udfordringerne og i hvilken rækkefølge skal indsatserne gives for at få de bedste resultater? Kan man
ved i højere grad at tilrettelægge de forskellige indsatser i tværfaglig
sammenhæng gøre disse familier mindre omkostningstunge? Og
kan man samtidig sikre et bedre forløb for både familierne og de
kommunale medarbejdere?
Erfaringerne tyder på, at indsatserne kan blive både bedre og billigere. Men det kræver et opgør med kulturelle og organisatoriske
barrierer for samarbejdet på tværs, herunder et opgør med silotankegangen. I denne session vil ovenstående spørgsmål blive drøftet
på baggrund af resultater fra et nationalt projekt om de mest udsatte familier samt konkrete erfaringer fra kommunerne.
Session 5.
Indsatsen for traumatiserede flygtninge
Mange flygtninge har været vidner til krig eller er blevet forfulgt, og
det kan give ar på sjælen. Omkring 30-50 pct. af flygtningegruppen
udvikler på et tidspunkt traumer og kan have svært ved at lære det
danske sprog, fastholde et job eller gennemføre en uddannelse.
Derfor er det ofte mere ressourcekrævende at integrere flygtninge
med traumer i kommunerne. Sessionen giver bud på, hvad der
karakteriserer traumatiserede flygtninge, hvordan man opsporer
traumer, samt hvordan beskæftigelsesindsatsen kan tage højde for
traumerne, så job bliver en realistisk mulighed.