Børne- og Ungdomsudvalget

Comments

Transcription

Børne- og Ungdomsudvalget
Børne- og Ungdomsudvalget
Protokol
24-09-2015 kl. 16:00
Udvalgsværelse 1
Medlemmer
Morten Normann Jørgensen
Bodil Kornbek
Mette Hoff
Henriette Breum
Henrik Bang
Mette Schmidt Olsen
Karsten Lomholt
Jens Timmermann
Birgitte Hannibal
deltog
deltog
deltog
deltog
deltog
deltog
deltog
deltog
deltog ikke
Desuden deltog
Ulla Agerskov
Erik Pedersen
Stine Elverkilde
Andreas Schløer Madsen
Lone Nygård Jensen (pkt. 1 og 5)
Repræsentanter fra BUPL og tillidsrepræsentanter i kommunen havde
indledningsvist foretræde til drøftelse af sag nr. 5 på dagsordenen.
Deltagerne var:
Kirsten Vind
Brian Dybeck
Tom Hoffmeister
Ditte Rosenkrands
Katja B. Christensen (BUPL)
Peter Winding (BUPL)
Side 1 af 29
Indholdsfortegnelse
2. Anslået regnskab 2015 - Børne- og Ungdomsudvalget
Anmodning om optagelse af sag på dagsordenen om to-voksen
undervisning
3.
Anmodning om optagelse af sag på dagsordenen om
konfirmationsforberedelse
4.
Anmodning om optagelse af sag på dagsordenen om madordning på
skolerne
5.
Opdateret analyse af ungdomsskole og ungdomsklubber
6.
Status implementering af digital handleplan
7.
Temaområder kvalitetsrapport 2014-15 samt opfølgning på resultater
8.
Ansøgning fra Lyngby Menighedsbørnehave om renovering af vinduer og
murværk
9.
Fagudvalgenes mødetidspunkter i 2016
10.
Meddelelser til udvalgets medlemmer - september 2015
1.
2.
Side 3 af 29
Børne- og Ungdomsudvalget
24-09-2015
Sag nr. 1
1.
2. Anslået regnskab 2015 - Børne- og Ungdomsudvalget
Resume
2. anslået regnskab forelægges til behandling. Regnskabet viser merforbrug i 2015
og overslagsårene. Forvaltningen foreslår at merforbruget håndteres i forbindelse
med 3. anslået regnskab.
Indstilling
Forvaltningen foreslår, at
1. redegørelsen vedrørende 2. anslået regnskab 2015 tages til efterretning
2. det forventede merforbrug inden for udvalgets budgetramme på 4,4 mio. kr. i
2015 finansieres indenfor Børne- og Ungdomsudvalgets område i
budgetperioden 2016-19 og anvises i forbindelse med 3. anslået regnskab
2015
3. det vurderede merforbrug i perioden 2016-19 håndteres indenfor Børne og
Ungdomsudvalgets område i forbindelse med 3. anslået regnskab 2015.
Sagsfremstilling
Økonomiudvalget behandlede den 27. august 2015 forvaltningens redegørelse
vedrørende 2. anslået regnskab for 2015. Redegørelsen er udarbejdet på baggrund
af de bevillinger, der er gældende juni 2015 samt på baggrund af forbruget pr. 30.
juni 2015.
Efter indstilling fra forvaltningen drøftede Økonomiudvalget konsekvenserne af
redegørelsen og besluttede, at
1. tage redegørelsen vedrørende 2. anslået regnskab 2015 til efterretning
2. oversende redegørelsen til kommunalbestyrelsesmødet den 3. september
2015 til drøftelse af de bevillingsmæssige konsekvenser for budgetlægningen
2016-19
3. oversende redegørelsen til fagudvalgene - via kommunalbestyrelsen - med
henblik på behandling af redegørelsen og indstilling til Økonomiudvalget og
kommunalbestyrelsen, idet der for så vidt angår Børne- og Ungdomsudvalget
samt Social- og Sundhedsudvalget skal meddeles, at der skal udarbejdes
modgående initiativer.
På indeværende møde skal Børne- og Ungdomsudvalget således - ud over at
behandle det fremlagte skøn over forventet regnskab 2015 på udvalgets område indstille modgående initiativer, således at udvalgets budgetramme overholdes.
Resultatet af udvalgets behandling oversendes til behandling i Økonomiudvalget
Side 4 af 29
den 1. oktober 2015.
Resultatet af budgetopfølgningen på Børne- og Ungdomsudvalgets område er vist
nedenfor. De enkelte afvigelser er beskrevet nærmere i det sagen vedlagte notat af
20. august 2015 om "2. anslået regnskab 2015, pr. 30.6.2015" (bilag).
Hovedtallene i 2. anslået regnskab 2015:
Tabel 1
1.000 kr. netto
Uddannelse og
Pædagogik - Skoler
Uddannelse og
Pædagogik - Dagtilbud
Klubber
Udsatte børn
Børne- og
Ungdomsudvalget i alt
Budget Korrigeret Anslået Afvigelse Afvigelse
2015
budget regnskab i forhold i forhold
*
til korr.
til opr.
budget
budget
505.673 507.004 504.004
-3.000
-1.669
252.315 246.603
246.603
0
-5.712
14.824 15.353
84.816 87.919
857.628 856.879
14.653
96.059
861.319
-700
8.140
4.440
-171
11.243
3.691
- = mindreudgift/merindtægt
+ = merudgift/mindreindtægt
* Budget 2015 inkl. overførsler og tillægsbevillinger siden budgetvedtagelsen i
oktober 2014 til og med juni 2015.
Det samlede regnskab på Børne- og Ungdomsudvalgets område skønnes at udvise
en samlet merudgift på 4,4 mio. kr. i 2015 i forhold til det korrigerede budget.
Regnskabet dækker over et mindreforbrug på Skoler på -3,0 mio. kr.,
mindreforbrug på Klubber -0,7 mio. kr. og merforbrug på Udsatte børn på 8,14
mio. kr.
På aktivitetsområdet "Skoler" er der et samlet mindreforbrug på -3,0 mio. kr., som
stammer fra mellemværendet med andre kommuner omkring køb og salg af
kommunal specialundervisning, samt merudgifter til køb af døgn og dagtilbud.
På aktivitetsområdet "Klubber" er der mindreforbrug på fællesområdet på -0,7 mio.
kr. i 2015. Resultatet skyldes dels et mindreforbrug vedrørende mellemkommunal
afregning ved køb og salg af pladser (-0,4 mio. kr. årligt), dels et budgetoverskud
på centrale poster i forhold til implementeringen af den nye klubstruktur (-0,3 mio.
kr. i 2015 og -0,5 mio. kr. i 2016 og frem).
På aktivitetsområdet "Udsatte børn" forventes der ved udgangen af 2. kvartal 2015
et merforbrug på 8,1 mio. kr i forhold til det korrigerede budget, det vil sige ud
over de 3,9 mio. kr., der blev lagt ind ved 1. anslået regnskab 2015.
Side 5 af 29
Årsagen til merforbruget er bl.a. stigende sagsantal, jf. ledelsesinformation, som i
2014 og 2015 viser, at der er et stigende antal underretninger siden
”Overgrebspakkens” implementering i oktober 2013. Der har i 2015 været flere
børn/unge end tidligere, hvor det har været nødvendigt med længerevarende
individuelle projektanbringelser, hvor indsatsen har været af mere intensiv
karakter og længere varighed, da barnets/den unges problemstillinger ikke har
kunnet håndteres på traditionelle pædagogiske opholdssteder. Dette forventes
alene i 2015 at resultere i et samlet udgiftsniveau på kr. 7,9 mio. kr. Herudover er
der generelt flere komplicerede handicapsager, hvor barnet/den unges handicap er
komplekst og med flere diagnoser.
På baggrund af den udgiftsudvikling som ses i Lyngby-Taarbæk Kommune og
sammenligningskommunerne forventes det ikke, at det nuværende pres på
udgifterne ophører. Forvaltningen vurderer derfor, at selvom der fremkommer
forslag til modgående foranstaltninger, vil budgetniveauet i overslagsårene ligge
for lavt. Forvaltningen foreslår, at overslagsårene øges med samme beløb som det
aktuelle merforbrug, således at der kommer balance mellem budgettet og de
forventede udgifter.
Tabel 2
1.000 kr. netto
Klubber
Udsatte børn
Budgetforslag Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag
2016
2017
2018
2019
-900
-900
-900
-900
8.140
8.140
8.140
8.140
Børne- og
Ungdomsudvalget i alt
7.240
7.240
7.240
7.240
- = mindreudgift/merindtægt
+ = merudgift/mindreindtægt
Forslag til modgående initiativer
Økonomistyringen i kommunen er baseret på, at det enkelte fagudvalg skal sikre,
at eventuelle merudgifter/mindreindtægter på et område kan finansieres af
mindreudgifter/merindtægter på et andet område indenfor udvalgets samlede
driftsramme. Ved Økonomiudvalgets behandling af 1. anslået regnskab 2014 blev
der præciseret følgende undtagelser herfor:
Š
afvigelser på områder, der er uden for servicerammen
Š
afvigelser som følge af lov- og cirkulæreændringer samt
Š
afvigelser som følge af kapacitetstilpasning
Hertil kommer, at tilpasninger af teknisk karakter heller ikke påhviler udvalgenes
styringsansvar.
Det samlede merbevillingsbehov på 4,4 mio. kr. i 2015 og 7,24 mio. kr. kan alene
tilskrives forhold, der påhviler udvalgets finansieringsansvar. Der skal således
Side 6 af 29
anvises finansiering for disse beløb. Merforbruget på udvalget område gælder
udsatte børn.
Forvaltningen skønner - bl.a. på baggrund af merforbrugets størrelse og
tidspunktet på året - at det ikke er muligt at indhente provenuet ved modgående
forslag fuldt ud allerede i år. Forvaltningen foreslår derfor, at de modgående
initiativer indarbejdes over en længere periode. Konkret foreslås, at det forventede
merforbrug inden for udvalgets budgetramme på 4,4 mio. kr. i 2015 finansieres
indenfor udvalgets eget område i budgetperioden 2016-19, og at konkrete forslag
til budgetreduktionen i 2016-19 sker indenfor udvalgets eget område
Forvaltningen har udarbejdet notat (bilag), der beskriver baggrunden for
merforbruget samt initiativer, som forventes at have en positiv effekt i forhold til at
nedbringe udgiftsniveauet. Tiltagene retter sig overvejende mod de psykosociale
sager. I forhold til forslagene bemærker forvaltningen, at i henhold til serviceloven
skal der foretages en konkret individuel vurdering i de enkelte sager, der kan
medføre justering i foranstaltningsniveauer og -omfang.
De beskrevne indsatser vil ikke slå fuldt igennem fra 2016, hvorfor merforbruget i
2015 ikke fuldt ud kan håndteres i 2016 men vil skulle fordeles stigende over
perioden.
Med afsæt i forslagene i vedlagte notat og andre forslag (herunder overskydende
provenu fra udvalgets 1. pct. effektiviseringer) fremlægger forvaltningen forslag til
konkret håndtering for 2015 og overslagsårene i forbindelse med 3. anslået
regnskab i december 2015.
Lovgrundlag
2. anslået regnskab (halvårsregnskabet) er i overensstemmelse med
bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.
behandlet i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen inden godkendelse af 1.
behandling af forslag til næste års budget.
Budgetopfølgningen i fagudvalgene sker i overensstemmelse med principper for
økonomistyring i Lyngby-Taarbæk Kommune.
Økonomi
Som beskrevet ovenfor.
Beslutningskompetence
Kommunalbestyrelsen.
Børne- og Ungdomsudvalget den 24. september 2015
Ad. 1 Anbefalet.
Ad. 2 Anbefalet.
Ad. 3 Anbefalet, idet udvalget ønsker at der fremsættes langsigtede forslag til
løsninger i budgetperioden.
Birgitte Hannibal var fraværende.
Side 7 af 29
Bilagsfortegnelse
1. Status og muligheder på det specialiserede område.
2. 2. anslået regnskab 2015 - Udkast
Side 8 af 29
Børne- og Ungdomsudvalget
24-09-2015
Sag nr. 2
2.
Anmodning om optagelse af sag på dagsordenen om to-voksen
undervisning
Bodil Kornbek (A) har i henvendelse modtaget 11. september 2015 anmodet om
optagelse af følgende sag på dagsordenen:
"På baggrund af møde i folkeskole forligskredsen om undervisningsdagens længde
har undervisningsministeren den 26. august udsendt et brev til alle kommuner,
hvor hun gør opmærksom på muligheden for at afkorte undervisningstiden ved at
konvertere den understøttende undervisning til to-voksen undervisning i den
fagopdelte undervisning. I forbindelse med reformen blev dette indført som en ny
bestemmelse i folkeskoleloven. Muligheden kan anvendes generelt for klasser i
indskolingen og for klasser på mellemtrin og udskoling med helt særlige behov.
Man vil lokalt kunne beslutte at benytte muligheden, hvis det vurderes at være den
rigtige løsning for at sikre klassens trivsel og faglige udvikling. Godkendelse gives
som udgangspunkt af kommunalbestyrelsen for et år ad gangen, men kan fornys
årligt, hvis det vurderes fortsat at være den rette løsning."
(A) ønsker en drøftelse og undersøgelse af de pædagogiske og økonomiske
perspektiver/ konsekvenser af en udnyttelse af denne mulighed.
Børne- og Ungdomsudvalget den 24. september 2015
Drøftet, idet forvaltningen forelægger sag på et kommende møde, hvor de
pædagogiske og økonomiske perspektiver belyses.
Birgitte Hannibal var fraværende.
Side 9 af 29
Børne- og Ungdomsudvalget
24-09-2015
Sag nr. 3
3.
Anmodning om optagelse af sag på dagsordenen om
konfirmationsforberedelse
Sagsfremstilling
Bodil Kornbek (A) har i henvendelse modtaget 11. september 2015 anmodet om
optagelse af følgende sag på dagsordenen:
"Undervisningsministeren forventes at åbne op for en anden placering af
konfirmationsforberedelsen ved at give mulighed for konvertering af to
understøttende undervisningstimer til konfirmationsforberedelse. I første omgang
som et forsøg, der skal søges om dispensation for
I den forbindelse ønskes undersøgt perspektiver og muligheder i Lyngby-Taarbæk
Kommunes skoler - herunder også om der i den forbindelse kan opnås et
effektiviseringspotentiale - og om kommunen evt. skal ansøge om deltagelse i
forsøget."
Børne- og Ungdomsudvalget den 24. september 2015
Et flertal bestående af 7 medlemmer (C, A,V og Ø) ønsker, at kommunen
indsender ansøgning til at indgå i forsøgsprojekt for ordningen.
Imod stemmer 1 (F), idet F ikke mener at understøtende undervisning skal bygge
på religiøs, personlig observans.
Birgitte Hannibal var fraværende.
Side 10 af 29
Børne- og Ungdomsudvalget
24-09-2015
Sag nr. 4
4.
Anmodning om optagelse af sag på dagsordenen om madordning på
skolerne
Sagsfremstilling
Henriette Breum (V) har i email, modtaget den 16. september 2015, anmodet om
optagelse af følgende sag:
"Med en længere skoledag har børnene behov for en sund kost for at kunne have
energi nok til skoledagen.
Venstre ønsker en gennemgang af, hvilke madordninger der findes på skolerne i
dag samt undersøgelse af muligheder for at lave en fællesordning på skolerne med
input fra elever, med fokus på at øge kvaliteten og sænke prisen for forældrene".
Børne og Ungdomsudvalget den 24. september 2015
Drøftet, idet forvaltningen til et kommende møde fremlægger oversigt over
eksisterende madordninger på kommunens skoler.
Birgitte Hannibal var fraværende.
Side 11 af 29
Børne- og Ungdomsudvalget
24-09-2015
Sag nr. 5
5.
Opdateret analyse af ungdomsskole og ungdomsklubber
Resume
Børne- og Ungdomsudvalget besluttede på sit møde den 20. august 2015, at
forvaltningen arbejder videre med scenarie 2, 3 og 4 i analysen. Forvaltningen
fremlægger udvidet analyse som grundlag for udvalgets drøftelser og evt.
afgrænsninger.
Indstilling
Forvaltningen foreslår, at udvalget
1. drøfter status
2. træffer beslutning om, hvilket scenarie der skal arbejdes videre med
Sagsfremstilling
På udvalgets møde i august fremlagde forvaltningen fire scenarier. Udvalget
besluttede, at der skal lves yderligere analyser af fire scenarier
·
Scenarie 2: Ungdomsklubber på 4 - 5 på folkeskoler eller andre relevante
fysiske rammer (som i det tidligere Klub Lyngby)
·
Scenarie 3: Tre ungdomsklubber på folkeskoler eller andre relevante
fysiske rammer.
·
Scenarie 4: Én ungdomsklub i sammenhæng med Ungdomsskolen på en
folkeskole eller andre relevante fysiske rammer.
Alle tre scenarier forudsætter fælles ledelse af Ungdomsskolen og
Ungdomsklubberne og eventuelt Club 10.
Forvaltningen har arbejdet videre med afklaringer af scenarierne. Der fremlægges
med sagen en nærmere beskrivelse af disse scenarie, idet der dog mangler en
nærmere beskrivelse af de afledte bygningsmæssige konsekvenser i scenarie 4
(bilag).
Forvaltningen har siden august arbejdet videre ift. afklaringer af de 3 scenarier,
mulige fysiske placeringer af Ungdomsklubber i scenarie 2, 3 og 4, samt involvering
og drøftelse af Ungdomsklub i Ungerådet og i fælleselevrådet.
For scenarie 2 gælder, at de 4-5 ungdomsklubber vil kunne placeres i eksisterende
lokaler, som i dag bruges til både fritids- og ungdomsklubber. Dette gælder også
for scenarie 3, dog afhængig af hvilke fysiske klubbygninger, som vælges.
I scenarie 4 med kun 1 ungdomsklub kan der blive tale om nybyggeri eller
Side 12 af 29
mindre/større renovering af eksisterende bygninger, men dette vil afhænge af
valget af den fysiske placering.
Tilbagemeldingerne fra de unge peger på at
- Afstand til klubben har betydning
- Fremmødet i den enkelte ungdomsklub har betydning, hvis der kommer for få,
bliver det uattraktivt
- Hvis Ungdomsklubben bliver for stor, kan de unge opleve sig som fremmed.
I forhold til spørgsmålet om hvorvidt 6. klasserne skal høre til fritidsklubberne eller
ungdomsklubberne, svarer de unge, at hvis 6. klasserne skal ind i
ungdomsklubben, skal det være i løbet af den sidste del af 6. skoleår.
Økonomi
Alle tre scenarier bygger som udgangspunkt på en forudsætning om, at de ca. 600
medlemmer i ungdomsklubberne fastholdes. Dette svarer med den nuværende
ressourcetildeling til et lønbudget på ca. 11 fuldtidsstillinger i hele kommunen
(ekskl. ressourcer til Club 10, Vandværket og SSP).
Hvis antallet af ungdomsklubber begrænses, ændrer det som udgangspunkt ikke
ved de økonomiske forudsætninger for de tildelte lønressourcer, idet disse fortsat
tildeles som i dag efter antallet af indmeldte. Tilsvarende forudsættes udgifter til
lokaler at være uændret, idet der fortsat vil være fritidsklubber i de eksisterende
lokaler. Forudsætningerne kan dog ændres, hvis der forventes en anderledes
personaledækning i ét eller flere af scenarierne - herunder det ungestyrede tilbud.
Scenarie 2: Scenariet har ingen økonomiske konsekvenser.
Scenarie 3: Det er forudsat, at der kan anvendes eksisterende lokaler til de tre
ungdomsklubber i scenarie 3, som ikke kræver nybyggeri eller renovering.
Scenarie 4: Afhængig af hvor Ungdomsklubben placeres, vil det kræve nybyggeri,
tilbygning eller ombygning i et eller andet omfang, idet der samtidig skal ses på
muligheder for arealoptimering. Dette skal undersøges nærmere.
Beslutningskompetence
Børne- og Ungdomsudvalget
Børne og Ungdomsudvalget den 24. september 2015
Ad. 1 Drøftet, i det forvaltningen forelægger uddybet beslutningsgrundlag til
udvalgets ekstraordinære møde 30. september.
Ad. 2 V foreslår, at antallet af ungdomsklubber fortsættes som i dag, og at
klubberne indgår i et forpligtigende samarbejde med de andre klubber, og inviterer
til hinandens aktiviteter.
Side 13 af 29
For stemmer 2 (V og Ø).
Imod stemmer 6 (C, A og F), idet flertallet ønsker et mere uddybet
beslutningsgrundlag, som forelægges på mødet den 30. september.
Birgitte Hannibal var fraværende.
Bilagsfortegnelse
1. Bilag uddybning af scenarier
2. spørgsmål fra BUU til analyse af Ungdomsklub og Ungdomsskole
3. Økonomi drift ungdomsklubber
4. Medlemstal fritids- og ungdomsklubber
Side 14 af 29
Børne- og Ungdomsudvalget
24-09-2015
Sag nr. 6
6.
Status implementering af digital handleplan
Resume
Børne- og Ungdomsudvalget besluttede på mødet 6. november 2014 én gang årligt
at drøfte implementeringen af den digitale handleplan. Denne status viser, at
handleplanen på langt de fleste punkter følger tidsplanen. Der er dog brug for et
stærkere fokus på, hvordan elevernes eget digitale udstyr kan bruges i
undervisningen.
Indstilling
Forvaltningen foreslår at
1. Statusnotatet tages til efterretning
2. initiativ 11: "Digitale enheder til brug i skolen" justeres, så eleverne kan
medbringe eget udstyr i undervisningen.
Sagsfremstilling
Kommunens digitale strategi for Børne- og Ungdomsområdet 0-18 år blev
godkendt i november 2014. Desuden blev der i november 2014 godkendt
handleplan for strategiens implementering (bilag). Børne- og Ungdomsudvalget
har besluttet én gang årligt at drøfte status for implementeringen af den digitale
handleplan (bilag). Statusnotatet er vedlagt (bilag) og summarisk gengivet i
tabellen nedenfor.
Overordnet forløber implementeringen af handleplanen som vedtaget, dog har det
været nødvendigt at justere tidsplan for flere initiativer, som det fremgår af
tabellen.
Forvaltningen foreslår initiativ 11, ”Digitale enheder til brug i undervisningen”
justeret for at komme tættere på strategiens mål om, at alle elever skal have
adgang til en digital enhed (computer eller tablet) i sin læreproces. Konkret
foreslås, at det i højere grad opfordres til, at eleverne medbringer eget udstyr til
undervisningen. Baggrund for den ændrede anbefaling er, at fortsat flere digitale
læremidler og værktøjer anvendes i skolen. Det sker blandt andet på grund af
større fokus på digitale kompetence- færdigheds- og vidensmål i "Forenklede
Fælles Mål", som er grundlaget for den læringsmålstyrede undervisning.
Baggrunden er nærmere beskrevet i vedlagte notat (bilag). Ovenstående initiativer
gør, at forvaltningen nu ikke længere anser at handleplanens målsætning om ca. et
halvt klassesæt digitale enheder i hver klasse som tilstrækkeligt.
Side 15 af 29
I handleplanen for implementering af strategien har forvaltningen oprindeligt
nedtonet opfordringen til at eleverne medbringer og anvender eget udstyr i skolen.
Forvaltningen vurderede, at det vil være tilstrækkeligt at øge antallet af enheder
på skolerne, så der bliver ca. to elever om hver enhed. Nedtoningen skete blandt
andet med afsæt i skolebestyrelsernes høringssvar til strategien, hvor især tre
forhold gik igen: Bekymring for princippets mulige sociale slagside, bekymring for
en undervisningssituation, hvor lærerne skal tilpasse undervisningen til meget
forskelligt medbragt udstyr samt krav om ”sikker opbevaring”. Forvaltningen
bemærker, at alle elever fortsat vil få stillet udstyr til rådighed i undervisningen,
uanset om de medbringer eget udstyr, og at der ikke vil være problemstillinger i
forhold til opbevaring, da det forudsættes at eleverne tager eget udstyr med hjem
hver dag.
Der er ikke inden for de økonomiske rammer plads til at indkøbe digitalt udstyr til
alle elever. Udgifterne til en ordning, hvor kommunen udleverer tablets/computere
til alle elever, vurderes at koste ca. 8 mio. kr. årligt.
Forvaltningen foreslår, at muligheden for at medbringe eget udstyr lanceres via en
henvendelse til forældrene. Udkast til en henvendelse er vedlagt (bilag).
Nedenfor fremgår status for de 14 delprojekter i handleplanen for den digitale
strategi. Herunder reference til, hvor i statusnotatet der kan findes uddybet
statusbeskrivelse.
Side 16 af 29
Titel
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
Tidsplan Økonomi
Platform til mål og læring Følges
Uændret
Bemærkninger
Notatets
side 2
Inklusion – digital læse- Forlænges Fordeles over
og skrivestøtte
flere år
Notatets
side 2
Inklusion –
udviklingspulje
Fordeles over
flere år
Notatets
side 3
Mål for det pædagogiske Udsat
arbejde med digitale
enheder
Ingen
Notatets
side 3
Digital kompetence i
skolen
Følges
Ingen
Notatets
side 3
Digitalt arbejde med
tekst, tal,
præsentationer
Følges
Uændret
Notatets
side 4
Samarbejdsplatformen
Børnelynet
Følges
Uændret
Notatets
side 4
Platform til samarbejde
og koordination i
skolefritidstilbud
Følges
Ingen
Notatets
side 4
Kompetenceudvikling
Følges
Ingen
Notatets
side 5
Arbejdsmail/intranet
Udsat
Større udgift 1. år Notatets
side 5
Udsat
Digitale enheder til brug Udsat
i undervisningen
Uændret
Notatets
side 5
Digitale arbejdspladser
til undervisere
Følges
Få % dyrere
Notatets
side 6
Forsikring og sikring
Følges
Uændret
Notatets
side 6
Infrastruktur
Følges
Bliver nok
billigere
Notatets
side 7
Økonomisk overblik
Notatets
side 7
Lovgrundlag
Folkeskolelovens §19 definerer, at de nødvendige undervisningsmidler skal stilles
vederlagsfrit til rådighed for eleverne. Dette vil fortsat være tilfældet i skolerne, da
elever der ikke medbringer egen digital enhed vil få stillet det til rådighed på
skolerne.
Økonomi
Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser. Budgetoverskridelse i initiativ 12
Side 17 af 29
opvejes af mindreforbrug i andre projekter. På grund af tidsforskydningen i nogle
initiativer, bliver der tale om budgetforskydninger mellem årene.
Beslutningskompetence
Børne- og Ungdomsudvalget
Børne- og Ungdomsudvalget den 24. september 2015
Ad. 1 Taget til efterretning.
Ad. 2 For forvaltningens indstilling stemmer 3 (C).
Imod stemmer 5 (A, V, F og Ø), idet udvalget lægger vægt på, at det foreslåede
brev til forældrene i intiativ nr. 11 ikke udsendes. Flertallet understreger, at det
hele tiden har været muligt frivilligt at medbringe pc og at denne mulighed fortsat
eksisterer.
Birgitte Hannibal var fraværende.
Bilagsfortegnelse
1. Digital strategi.
2. Handleplan for digital strategi.
3. Statusnotat digital handleplan.
4. Notat justering af initiativ 11 digitale enheder i undervisningen.
5. Forslag til henvendelse til forældrene.
Side 18 af 29
Børne- og Ungdomsudvalget
24-09-2015
Sag nr. 7
7.
Temaområder kvalitetsrapport 2014-15 samt opfølgning på
resultater
Resumé
På Børne- og Ungdomsudvalgets møde den 11. juni 2015 blev det besluttet, at
forvaltningen skal udpege temaområder til den kommende kvalitetsrapport for
2014-15. Derudover blev det besluttet, at forvaltningen skal præsentere resultatet
af opfølgningen overfor skolerne i forbindelse med kvalitetsrapporten 2013-14,
samt præsentere proceduren for opfølgning på resultater fremadrettet.
Indstilling
Forvaltningen foreslår, at
1. udvalget udvælger et eller flere af de tre foreslåede temaområder til den
kommende kvalitetsrapport 2014-15
2. udvalget tager resultaterne af forvaltningens opfølgning på kvalitetsrapport
2013-14 til efterretning
3. udvalget tager processen for fremadrettede opfølgning på kvalitetsrapporterne
til efterretning.
Sagsfremstilling
I følge folkeskoleloven skal der udarbejdes en kvalitetsrapport for kommunens
folkeskoler hver andet år med godkendelse i Kommunalbestyrelsen i lige
kalenderår. Der er ikke et lovkrav om udarbejdelse af kvalitetsrapporter på
dagtilbudsområdet, men i Lyngby-Taarbæk kommune er det politisk besluttet, at
også data fra dagtilbudsområdet skal indgå i de toårige kvalitetsrapporter.
Indholdet af kvalitetsrapporten består dels af en række lovbestemte data, som
udarbejdes af Undervisningsministeriet, dels af en række lokale nøgletal, som
forvaltningen selv udarbejder til brug for kvalitetsrapporten. I bilag til sagen ses en
oversigt over de lovbestemte data, samt forvaltningens forslag til de lokale
nøgletal, der skal indgå i kvalitetsrapporten 2014-15 (bilag). Der udarbejdes både
en central overordnet kvalitetsrapport, som forelægges til politisk godkendelse,
ligesom der udarbejdes en lokale skole/institutionsrapporter til hver enkelt skole og
dagtilbud.
Fremadrettet vil forældrebestyrelser på hhv. skoler og dagtilbud få mulighed for at
forholde sig til konkret til resultaterne i deres lokale skole/institutionsrapport og vil
blive bedt om en udtalelse, som kommer til at indgå i den lokale
skole/institutionsrapport. Med udgangspunkt i bestyrelsernes udtalelser udarbejder
forvaltningen et samlet overblik over forældrebestyrelsernes udtalelser, som indgår
Side 19 af 29
den centrale overordnede kvalitetsrapport.
De år hvor der ikke udarbejdes en kvalitetsrapport som beskrevet ovenfor,
udarbejdes der en status- og datarapport. Status- og datarapporten er en mindre
udgave af den lovbestemte kvalitetsrapport og består udelukkende af
rådatarapport. Rapporten bruges som dataunderstøttelse i de år.
Opfølgning på kvalitetsrapport 2013-14 på skoleområdet
Opfølgningen på kvalitetsrapport 2013-14 på skoleområdet er sket med
udgangspunkt i forvaltningens Status- og Udviklingssamtaler (SUS-samtaler) med
de enkelte skolers ledelsesteam.
Opsamlende viser SUS-samtalerne følgende generelle billede af skolerne.
· Skolerne er gode til at få alle elever til at gennemføre så mange afgangsprøver
som muligt
· Skolerne er gode til at fastholde elever via høj faglighed
· Der anvendes i stigende grad nationale test på skolerne til at tilrettelægge
undervisningen og til at justere praksis
· Skolerne har en fælles oplevelse af en inkluderende kultur.
SUS-samtalerne viser også, at der er en række udviklingspunkter, hvor skolerne
kan arbejde endnu mere målrettet med at sikre, at alle elever bliver så dygtige de
kan uanset social baggrund.
· Den negative sociale arv ser ud til at slå igennem i resultaterne – skolerne skal
arbejde mere målrettet med at sikre alle elevers faglige progression
· Skolerne kan fokusere mere systematisk på at gøre de dygtigste elever dygtigere
· Skolernes baselinemåling fra Synlig Læring viste store forskelle i undervisningens
kvalitet, særligt internt på skolerne
· Skolelederne kan arbejde mere systematisk på at sikre kvalitet i undervisningen,
herunder opsøge potentialet i synlig læring.
Koncept for opfølgning på kvalitetsrapporten fremadrettet
I dag er praksis på både skole- og dagtilbudsområdet, at resultaterne af
kvalitetsrapporten følges op gennem Status- og Udviklingssamtaler (SUS samtaler)
på de enkelte skoler og i det enkelte netværk på dagtilbud. Forvaltningen ønsker at
fastholde dette, men også yderligere udvikle og systematisere denne praksis i det
fremtidige koncept for resultatopfølgning, således at det tydeligere fremgår, hvilke
mål skolerne og dagtilbuddene forpligter sig på og hvilke indsatser, de ønsker at
sætte i værk for at opnå målene. Der foreslås følgende model for mål- og
resultatopfølgning på henholdsvis skoleområdet og dagtilbudsområdet.
På skoleområdet vil der der en gang om året blive afholdt SUS samtaler, hvor der
følges op på mål og resultater på den enkelte skole. SUS-samtalen vil bl.a. have
udgangspunkt i de data, der er fremgået af den forudgående kvalitetsrapport. Den
Side 20 af 29
dataunderstøttede samtale med den enkelte skoles ledelsesteam vil munde ud i, at
skolen i samarbejde med forvaltningen formulerer én eller flere mål, som der følges
op på en gang årligt, og som efterfølgende indgår i den årlige
kvalitetsrapport/status- og datarapport
På dagtilbudsområdet vil mål- og resultatopfølgningen bestå i
Š
hvert andet år udarbejder hvert af de seks
dagtilbudsnetværknetværkskontrakter, som blandt andet vil indeholde de mål,
som netværkene forpligter sig på i løbet af de efterfølgende to år. Der vil blive
fulgt på målene i den efterfølgende kvalitetsrapporte
Š
I lige år vil der med udgangspunkt i kvalitetsrapporten afholdt SUS samtaler
med hvert af de seks dagtilbudsnetværk
Š
i ulige år vil der blive gennemført et tilsyn på det enkelte dagtilbud. I SUS
samtaler og under tilsyn vil der bl.a. blive fulgt op på de mål dagtilbuddene
har forpligtet sig på gennem netværkskontrakterne.
Forslag til temaområder til kommende kvalitetsrapport 2014-15
På Børne- og Ungdomsudvalgets møde den 11. juni 2015 blev der udtrykt ønske
om at gøre overgange til ungdomsuddannelse til et temaområde for
kvalitetsrapport 2014-15. Samtidig har der i kølvandet på CEPOS’ offentliggørelse
af undervisningseffekten på landets skoler også været interesse hos Børne- og
Ungdomsudvalget for at beskæftige sig mere indgående med denne type af data.
På denne baggrund foreslår forvaltningen følgende mulige temaområder til
kvalitetsrapport 2014-15:
Overgange til ungdomsuddannelse: I Lyngby-Taarbæk Kommunearbejdes der
kontinuerligt med at sikre, at kommunen lever op til den politiske målsætning om
at 95 pct. af en afgangsårgang skal få mindst én ungdomsuddannelse. Dette
arbejde foregår i særlig grad gennem skolens helt centrale kerneopgave, som
består i at sikre alle børns læringsprogression. Men kommunen vil i år også
igangsætte et projekt med formålet at støtte de elever, som forventes at ville have
vanskeligt ved at opnå karakteren 02 i både dansk og matematik ved folkeskolens
9. klasses afgangseksamen.
Undervisningseffekt – socioøkonomisk reference; Undervisningseffekten er et
forsøg på at skabe data, som tager højde for den forskellighed skoler kan have i
forældres sociale baggrund og hvordan dette påvirker elevernes gennemsnitlige
afgangskarakterer. Lyngby-Taarbæk kommunes skoler har tradition for at placere
sig højt på landsplan hvad angår 9. klasses afgangskarakterer, hvilket vidner om et
ambitiøst og kompetent skolevæsen. Det er imidlertid også vigtigt at tage i
betragtning, at befolkningssammensætningen i Lyngby-Taarbæk kommune er
karakteriseret ved en overvægt af veluddannede forældre. Om end denne
sammensætning ikke er ligeligt fordelt på kommunens 9 folkeskoler, må man i
Side 21 af 29
Lyngby-Taarbæk kommune forvente, at elevernes forældrebaggrund er
medvirkende til at sætte et højere niveau for elevernes gennemsnitlige
afgangskarakter end i kommuner med en anden befolkningssammensætning.
Tidlige indsats på dagtilbudsområdet: Fokus på dette områdes tidlige indsats med
at støtte op om, at alle elever uanset social baggrund bliver så dygtige de kan.
Tilgangen i temaet matcher tema om undervisningseffekt men vil inddrage data fra
dagtilbudsområdet, som illustrerer kommunens tidlige indsats med at støtte op om
arbejdet med at sikre, at alle elever uanset social baggrund bliver så dygtige, de
kan. Brugertilfredshedundersøgelser og Læringsmiljøvurderinger i kommunens
dagtilbud er eksempler på data, som kan illustrere dagtilbuddenes indsats på
området
Hvis Børne- og Ungdomsudvalget beslutter sig for et eller flere af ovenstående tre
temaområder, vil Center for Uddannelse og Pædagogik udarbejde yderligere data,
som belyser områderne og dette data vil komme til at indgå som en del af den
samlede kvalitetsrapport.
Lovgrundlag
I bekendtgørelse nr. 698 af 23/06/2014 om kvalitetsrapporter i folkeskolen
fremgår, hvilke data der er obligatoriske i kvalitetsrapporten på skoleområdet.
Bekendtgørelsen sætter på denne måde rammen for hvilke data, der som
mindstemål skal indgå i kvalitetsrapporten. Derudover har Børne- og
Ungdomsudvalget også mulighed for at inddrage yderligere data, fx ved at uddybe
ét eller flere tematisk udvalgte områder.
På dagtilbudsområdet er det ikke et lovkrav, at kommunerne skal udarbejde
kvalitetsrapporter. I Lyngby-Taarbæk kommune er det politisk besluttet, at der
hvert andet år skal udarbejdes kvalitetsrapporter på dagtilbudsområdet.
Økonomi
Forslaget finansieres inden for aktivitetsområdet skole og dagtilbud
Beslutningskompetence
Børne- og Ungdomsudvalget
Børne- og Ungdomsudvalget den 24. september 2015
Ad. 1 Temaområder om undervisningseffekt og tidlig indsats på dagtilbudsområdet
vælges. Udvalget ønsker i den kommende kvalitetsrapport at se data om
vikardækning og sygefravær, samt de tilbud eleverne tilbydes ved lærens fravær.
Ad. 2 Taget til efterretning.
Ad. 3 Taget til efterretning.
Birgitte Hannibal var fraværende.
Side 22 af 29
Bilagsfortegnelse
1. Bilag oversigt over lovbestemte data og supplerende kommunale nøgletal.
Side 23 af 29
Børne- og Ungdomsudvalget
24-09-2015
Sag nr. 8
8.
Ansøgning fra Lyngby Menighedsbørnehave om renovering af
vinduer og murværk
Resume
Lyngby Menighedsbørnehaves vinduer og dele af murværk er i så dårlig en stand,
at renovering er påkrævet. Børnehaven er en selvejende institution, hvorfor en
ekstraudgift finansieret via en tillægsbevilling skal godkendes politisk.
Indstilling
Forvaltningen foreslår, at
1. børnehavens renoveringsbehov imødekommes
2. finansieringen af 250.000 kr. afholdes inden for forvaltningens ramme til
"særlige bygningsvedligeholdelsesarbejder"
3. der udfærdiges et gældsbrev til pantsikring i ejendommen.
Sagsfremstilling
Lyngby Menighedsbørnehave er et selvejende dagtilbud, beliggende i ejendommen
Lundtoftevej 70 A, som ejes af børnehaven. Den er normeret til 40 børnehavebørn.
Børnehaven henvender sig første gang angående renoveringsbehovet i 2012 til
Kommunalbestyrelsen for at få tilladelse til optagelse af en renoveringslån. Dette
blev imidlertid afvist grundet en fuldt udnyttet låneramme. Hvis låneansøgningen
var blevet imødekommet, ville udgiften til rente og afdrag have været kommunens
efter gældende regler.
Ejendommens ældste bygning er fra 1959 og tilbygget af to omgange i 1981 og
1999. Børnehaven har i flere år haft gener med træk og kuldenedslag grundet
utætte vinduer og døre. Ejendommen har i den forbindelse den 21. oktober 2014
fået foretaget en udvendig besigtigelse af ejendommen med henblik på at afklare
et eventuelt renoveringsbehov (bilag).
Efter besigtigelsen har institutionen indhentet et tilbud på renovering af primært
ejendommens vinduer, men også renovering af murværk / havemur samt
tagrender.
Tilbuddet af 4. juni 2015 er på i alt ca. 250.000 kr. inkl. uforudsete udgifter
(bilag).
Lovgrundlag
Dagtilbudsloven § 19, kapitel 10.1.2.1. Aftale som grundlag for driften af den
Side 24 af 29
selvejende daginstitution:
"Efter dagtilbudsloven baseres driften af en selvejende daginstitution på en aftale
mellem kommunen og bestyrelsen for den selvejende daginstitution - en
driftsaftale".
I Driftsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune og
bestyrelsen for Lyngby Menighedsbørnehave står i §10:
"Kommunalbestyrelsen afholder institutionens udgifter til driften som
daginstitution..." og i § 14: "De udgifter, som kommunen måtte udrede til
institutionens om- og tilbygning og til ekstraordinær vedligeholdelse...., betragtes
som lån og skal sikres ved pant i institutionens ejendom. Pantsikrede lån afskrives
over en årrække".
Økonomi
Finansiering på 250.000 kr. afholdes af pulje til særlig vedligeholdelsesarbejder på
dagtilbudsområdet.
Der udfærdiges et gældsbrev som pantsikring af lånet. Afskrivningsperioden
fastsættes til 20 år. Såfremt driftsoverenskomsten ophører uanset årsagen hertil,
forfalder hele gælden eller dens rest til betaling samtidig med
driftsoverenskomstens ophør.
Beslutningskompetence
Kommunalbestyrelsen
Børne- og Ungdomsudvalget den 24. september 2015
Ad. 1 Anbefalet.
Ad. 2 Anbefalet.
Ad. 3. Anbefalet.
Birgitte Hannibal var fraværende.
Bilagsfortegnelse
1. Vurdering af skader Lyngby Menighedsbørnehave.
2. Tilbud på renovering Lyngby Menighedsbørnehave.
Side 25 af 29
Børne- og Ungdomsudvalget
24-09-2015
Sag nr. 9
9.
Fagudvalgenes mødetidspunkter i 2016
Resume
Fagudvalgene skal anbefale til Økonomiudvalget, hvornår de ønsker at afholde
ordinære udvalgsmøder i 2016.
Indstilling
Forvaltningen foreslår, at fagudvalgene anbefaler tidspunkt for afholdelse af
ordinære fagudvalgsmøder.
Sagsfremstilling Økonomiudvalget godkendte den 19. juni 2015 den overordnede
mødeplan for 2016 for stående udvalg, økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen
(bilag). Økonomiudvalget præciserede i den forbindelse, at møder skal placeres
enten i tidsrammen kl. 08.00 – 10.00 eller efter kl. 16.00.
Fagudvalgene skal drøfte, hvornår de ønsker de ordinære udvalgsmøder afholdt. I
2015 har der været afholdt udvalgsmøder på følgende tidspunkter:
Tirsdage kl. 8.15: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
Tirsdag kl. 15.30: Teknik- og Miljøudvalget
Onsdage kl. 8.15: Byplanudvalget
Onsdage kl. 15.30: Social- og Sundhedsudvalget
Onsdage kl. 18.30: Kultur- og Fritidsudvalget
Torsdage kl. 16.00: Børne- og Ungdomsudvalget
De enkelte udvalg skal drøfte og anbefale tidspunkt for afholdelse af ordinære
udvalgsmøder – herunder forholde sig til Økonomiudvalgets præcisering af
mødetidspunkter.
Sagen behandles i alle fagudvalg og besluttes slutteligt i Økonomiudvalget.
Lovgrundlag
Der er ingen lovgivningsmæssige rammer for sagen.
Økonomi
Der er ingen økonomiske forhold sagen.
Side 26 af 29
Beslutningskompetence
Økonomiudvalget
Børne- og Ungdomsudvalget den 24. september 2015
Anbefalet at Børne- og Ungdomsudvalgets møder fastholdes torsdag eftermiddag
kl. 16.00.
Birgitte Hannibal var fraværende.
Bilagsfortegnelse
1. Politisk mødekalender 2016.
Side 27 af 29
Børne- og Ungdomsudvalget
24-09-2015
Sag nr. 10
10.
Meddelelser til udvalgets medlemmer - september 2015
Sagsfremstilling
1. Gensidig orientering om afholdte møder og arrangementer
2. Formandsskabsmøde Børne- og Ungdomsudvalget og Kultur- og
Fritidsudvalget
Formændene og næstformændene for de to udvalg, Børne- og Ungdomsudvalget
og Kultur- og Fritidsudvalget, holdt torsdag den 10. september 2015
koordinationsmøde med deltagelse af forvaltningen.
Mødet blev brugt til at tale om snitflader mellem de to udvalg. Formanden giver en
orientering om mødet.
3. Status Trongårdsskolen Regnskab 2015
Børne- og Ungdomsudvalget behandlede den 30. april 2015 sag vedr.
Trongårdsskolens regnskab 2015. Udvalget besluttede, at det løbende ville
orienteres om udviklingen. Trongårdsskolen følger en handleplan for nedbringelse
af et akkumuleret merforbrug fra regnskabsår 2011 på ca. 4 mio. kr. Status på
Trongårdsskolens økonomi 2015 er pr. 31. august 2015 en fortsat forventning om
et regnskabsresultat tæt på 0 kr.
4. Dispensationsansøgning om skoledistrikter
Udvalget godkendte på mødet i august ansøgning til ministeriet om dispensation
om skoledistrikter. Til orientering er det indsendte brev vedlagt (bilag).
5. Oversigt over klassestørrelser i indskolingen.
Efter ønske fra formandskabet har forvaltningen udarbejdet oversigt over størrelsen
af den enkelte årgang i indskolingen siden klassedannelsen 12/13 (bilag).
Oversigten er fordelt på skoler. Hver årgang har egen farve i oversigten og kan på
den måde følges fra skoleår til skoleår.
Børne- og Ungdomsudvalget den 24. september 2015
Taget til efterretning.
Birgitte Hannibal var fraværende.
Bilagsfortegnelse
1. Ansøgning Lyngby-Taarbæk Kommune d. 24. august 2015
Side 28 af 29
2. Udvikling antal elever pr. årgang i indskolingen.
Side 29 af 29
Punkt nr. 1 - 2. Anslået KOMMUNE
regnskab 2015 - Børne- og Ungdomsudvalget
LYNGBY-TAARBÆK
Bilag 1 - Side -1 af 4
Center for Social indsats
Institutionsledelse og Tilsyn
Dato ........ : 19.08.2015
Skrevet af : SOFIN /45973906
NOTAT
om
økonomien på de specialiserede børneområde
På området for udsatte børn og unge forventes et merforbrug på 8,1 mio. kr. i 2015, jf. halvårsregnskabet. Dette notat er et supplement, der beskriver dels årsagerne til merforbruget, dels
en række igangsatte initiativer, som forvaltningen forventer, på sigt kan have modgående effekt fremadrettet.
Årsager til merforbruget:
Merforbruget skyldes en kombination af stigende sagsantal, jf. forvaltningens afrapporterede
ledelsesinformation, og at nogle af de eksisterende sager er blevet mere alvorlige og komplekse med et tilsvarende højere udgiftsniveau end tidligere estimeret.
Stigende sagstal
Der har på området været en række større lovændringer herunder Barnets Reform fra 2011 og
Overgrebspakken fra 2013, der begge skærpede kravene til myndighedsarbejdet og et øget
fokus på underretningspligten. Den skærpede underretningspligt har medført et stigende antal
underretninger vedr. bekymringer for børn og unge og heraf afledte stigende sagsantal, idet
flere børn modtager foranstaltninger, jf. den løbende ledelsesinformation til BUU.
Det øgede foranstaltningsbehov dækker både over flere anbringelser og flere forebyggende
foranstaltninger. For så vidt angår sidstnævnte dækker en del af stigningen her over et stigende antal børn og unge, der modtager dagbehandling. Her har CSI et tæt samarbejde med CUP,
idet der er tale om børn og unge, der ikke kan inkluderes i det almindelige skolesystem.
Nye dyre enkeltsager
Der har i 2015 været flere børn/unge end tidligere, hvor det har været nødvendigt med længerevarende individuelle projektanbringelser, hvor indsatsen har været af mere intensiv karakter
og længere varighed, da barnets/den unges problemstillinger ikke har kunnet håndteres på
traditionelle pædagogiske anbringelsessteder. Dette har alene i 2015 resulterede i et samlet
udgiftsniveau på kr. 7,9 mio. kr.
Ovenstående er børn/unge, der enten tidligere har været i mindre indgribende foranstaltninger,
hvor foranstaltningen er brudt sammen eller børn/unge, som forvaltningen ikke har haft kendskab til. Der er derfor tale om en uforudset udvikling, som det ikke var muligt at estimere ved
1. anslået regnskab.
Herudover er der generelt flere komplicerede handicapsager, hvor barnet/den unges handicap
er komplekst og med flere diagnoser.
De 20 dyreste sager
Forvaltningen har desuden gennemgået de 20 dyreste sager. De 20 dyreste sager koster
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Side 1 af 4
Punkt nr. 1 - 2. Anslået regnskab 2015 - Børne- og Ungdomsudvalget
Bilag 1 - Side -2 af 4
30 mio. kr. årligt med en gennemsnitspris på 1,5 mio. kr. som varierer med en årlig udgift på
1.1 mio. kr. til 3.1. mio. kr.
De 20 dyreste sager giver et udgiftspres på 35 % af det samlede budget for området børn og
unge. I forhold til det forventede forbrug er udgiftspresset på 32 %.
Det er i overvejende grad handicapsager, som er indeholdt i de 20 dyreste sag. Historikken i
den enkelte sag er ofte den, at det har været muligt at have barnet/den unge i hjemmet med
støtteforanstaltning indtil teenageårene, hvorefter det ikke længere har været muligt for familien, at have den unge boende hjemme.
4 af de 20 sager omhandler børn, der har boet i kommunen, siden de var spæde. 6 af børnene
er flyttet til kommunen, da de var i alderen 1-5 år gamle. 8 af børnene er flyttet til LyngbyTaarbæk, da de var mellem 6 og 15 år gamle. I 2 af sagerne har forvaltningen ikke været i
stand til at identificere tilflytningstidspunktet.
Ud af de 20 sager er der én sag, hvor Lyngby-Taarbæk kommune alene er betalingskommune.
De øvrige sager fordeles med 13 handicapsager og 6 psykosociale sager. Aldersfordelingen er
fra 10-19 år med en gennemsnitsalder på 14 år.
Idet der er tale om børn og unge med massive og varige funktionsnedsættelser, og som har
behov for omfattende støtte døgnet rundt, er det forvaltningens vurdering, at der kun i meget
begrænset omfang er mulighed for at reducere de økonomiske udgifter i disse sager.
Initiativer med modgående effekt
I det følgende beskrives de tiltag, som forvaltningen arbejder med, som kan forventes, at have
en positiv effekt i forhold til at nedbringe udgiftsniveauet. Tiltagene retter sig overvejende
mod de psykosociale sager.
Generelt er der blandt sagsbehandlere og ledere på området en stærk faglig og økonomisk
bevidsthed og herunder også stor opmærksomhed på, at der ikke genereres nye dyre sager.
Dette indbefatter dels et stærkere forebyggende fokus, dels et fokus på, om udgiftsniveauet og
de faglige resultater i den enkelte sag harmonerer.
Forvaltningen har taget en række initiativer, som bl.a. har disse to fokuspunkter, og som derfor kan nedbringe udgiftsniveauet på sigt. Det er væsentligt at understrege, at initiativerne
stadig er under implementering, og at der ikke kan gives et kvalificeret skøn over hverken
faglige eller økonomiske effekter af initiativerne på nuværende tidspunkt:
1) Etablering af skolesocialrådgiverordning: Formålet er at levere rådgivning og vejledning til lærere og pædagoger i forhold til børn, som de er bekymrede for. Initiativet
skal derudover bidrage til at kvalificere underretninger, der sendes til CSI, og oplyse
lærere og pædagoger om støttemulighederne efter serviceloven. Initiativet skal herved
bidrage til at holde flere børn i normalsystemet, så de ikke bliver til foranstaltningssager i det sociale system. Initiativer skal derudover bidrage til at sikre en tidligere og
bedre indsats over for de børn, der har behov for særlig støtte, så nødløsninger og dyre
foranstaltninger i teenageårene forebygges. Initiativet er i tråd med intentionerne i
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Side 2 af 4
Punkt nr. 1 - 2. Anslået regnskab 2015 - Børne- og Ungdomsudvalget
Bilag 1 - Side -3 af 4
Barnets Reform, der betonede mindsteindgrebsprincippet, forebyggelse og foranstaltninger i nærmiljøet. CSI vil internt og i samarbejde med CUP løbende vurdere behovet
for skolesocialrådgiverordningen.
2) Etablering af Åben Anonym Rådgivning: Formålet med Åben Rådgivning er at sikre en
tidlig og tværfaglig forebyggende indsats, hvor familierne/børnene/de unge får hjælp
til at håndtere lettere problematikker, og hvor de relevante professionelle aktører
kommer på banen så tidligt som muligt, hvis der er tale om mere komplekse problemstillinger. Åben Rådgivning ydes af et tværfagligt team bestående af en socialrådgiver,
en PPR-psykolog og en sundhedsplejerske og samler derfor de relevante børnefaglige
kompetencer til at håndtere lettere sager og henvise komplekse problemstillinger videre til de rette instanser. Åben Rådgivning kan herigennem forebygge, at lettere problematikker udvikler sig til foranstaltningskrævende sager. Herudover forventes det, at
underretningerne kan minimeres på sigt.
3) Deltagelse i referencekommunenetværk under Socialstyrelsen: LTK deltager i Socialstyrelsens Forebyggelsespakke-projekt, hvor der etableres et netværk/arbejdsfællesskab af kommuner, der ønsker at arbejde målrettet med at omlægge
indsatsen i retning af en tidligere og mere forebyggende indsats. Første del af projektet
indebærer en mini-analyse af kommunens sagsbehandling og tilbudsvifte, som forventes at give input til forvaltningens videre overvejelser om, hvordan der fremadrettet
skal udvikles på den samlede indsats, herunder særligt vedr. anvendelsen af foranstaltninger og hensigtsmæssigheden i kommunens tilbudsvifte på området.
4) Iværksættelse af projekt vedrørende den svenske model: Som effektiviseringstiltag er
der igangsat et forsøg med at anvende den svenske model, der fokuserer på hyppigere
opfølgninger fra sagsbehandleren og mere intensive/forandringsskabende foranstaltninger fra leverandørerne. Modellen har vist positive effekter på både børnenes/de unges udvikling og trivsel og på udgiftsniveauet i Herning, hvor metoden er afprøvet.
Hvis den ligeledes viser positive effekter i LTK, vil en fuld udrulning af modellen til
alle sagsbehandlere kunne medføre en nedbringelse af udgiftsniveauet.
5) Indførelse af kvalitetsstandarder: Som effektiviseringstiltag udarbejdes der kvalitetsstandarder på de økonomiske ydelser i servicelovens § 41 (merudgifter), § 42 (tabt arbejdsfortjeneste) og § 52 a (økonomisk støtte til forældre) samt for de forebyggende
rådgivnings- og vejledningsforløb efter servicelovens § 11, som enten Forebyggelsescentret eller Modtagelsen under Center for Social Indsats varetager. Det er forvaltningens opfattelse, at kvalitetsstandarder bidrager til at fastsætte og tydeliggøre et politisk
vedtaget serviceniveau over for både medarbejdere og borgere. Kvalitetsstandarder på
andre dele af børneområdet kan evt. udarbejdes, men der vil være tale om en anden og
mindre præcis beskrivelse end fsva. de økonomiske ydelser.
6) 4 K-samarbejdet: De fire kommuner vurderer løbende, om der er faglig og økonomisk
gevinster at hente ved fx at gennemføre fælles kompetenceudvikling, etablere fælles
vagtordning eller samdrifte tilbud, mv.
7) Udviklingspotentiale i kombinationen af referencekommuneprojektet og Boråsmodellen – begge handler om, at både tilbudsvifte og sagsbehandling skal gås efter i
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Side 3 af 4
Punkt nr. 1 - 2. Anslået regnskab 2015 - Børne- og Ungdomsudvalget
Bilag 1 - Side -4 af 4
sømmene. Samtidig kan der ligge et udviklingspotentiale i at tænke bredere i inklusion
og inddragelse af frivillige, foreningslivet og civilsamfundet generelt, fx i form af genindførelse af Fritidspasset eller lignende ydelse i en opdateret form.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Side 4 af 4
Punkt nr. 1 - 2. Anslået regnskab 2015 - Børne- og Ungdomsudvalget
Bilag 2 - Side -1 af 64
2. ANSLÅET REGNSKAB 2015
pr. 30.06.2015
Halvårsregnskab 2015
20. august 2015
J.nr. 20150710013
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 1 - 2. Anslået regnskab 2015 - Børne- og Ungdomsudvalget
Bilag 2 - Side -2 af 64
INDHOLD
side
Hovedoversigt ..................................................................................
3
Bemærkninger til hovedoversigt.......................................................
5
Konsekvenser for årene 2016-19......................................................
8
Driftsvirksomheden .......................................................................... 9
Sammendrag af driftsvirksomhed ....................................................... 10
Bemærkninger til aktivitetsområderne (drift) ....................................... 11
Tekniske omplaceringer mellem aktivitetsområder ................................ 39
Anlægsvirksomheden .......................................................................
Sammendrag af anlægsvirksomhed ....................................................
Investeringsoversigt 2015 (specificeret anlægsforbrug) .........................
Bemærkninger til anlægsvirksomhed og ejendomssalg ..........................
41
42
43
49
Renter og finansiering ...................................................................... 55
Balanceforskydninger ....................................................................... 57
Likviditetsafrapportering .................................................................. 59
Regnskabsopgørelse .........................................................................
*
Regnskabsoversigt ...........................................................................
*
* Under udarbejdelse
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 1 - 2. Anslået regnskab 2015 - Børne- og Ungdomsudvalget
Bilag 2 - Side -3 af 64
HOVEDOVERSIGT
Hovedoversigten giver et summarisk overblik.
Oversigten er opdelt i:
A.
B.
C.
D.
E.
F.
G.
H.
Driftsvirksomhed
Anlægsvirksomhed
Ejendomssalg
Renter
Finansiering
Finansforskydninger
Afdrag på lån
Optagelse af lån
Indtægter er markeret med minus (-) foran beløbet.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 1 - 2. Anslået regnskab 2015 - Børne- og Ungdomsudvalget
Bilag 2 - Side -4 af 64
4
HOVEDOVERSIGT
1.000 kr. netto
OPR.
BUDGET
2015
Overf.
3.AR14
Overførsler
2014/15
Løn
-0,6%
1. ans.
regnsk.
KMBbeslutn.
Tekn.
omplac.
Tillægsbevilling
2015
KORR.
BUDGET
2015
2. ans.
regnskab
2015
AFVIGELSE
Korr.bud.
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(5)
(6)
(7)=(2-6)
(8)=(1+7)
(9)
(10)=(9-8)
A. DRIFTSVIRKSOMHED
3.092.690
24.610
22.477
-9.497
-19.920
17.584
678
35.933
3.128.623
3.144.393
15.770
Børne- og Ungdomsudvalget
Kultur- og Fritidsudvalget
Social- og Sundhedsudvalget
Teknik- og Miljøudvalget
Økonomiudvalget
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
857.628
59.663
1.052.951
108.722
554.859
458.867
4.535
6.181
1.766
150
432
13.801
147
-4.441
-226
-2.933
-286
-1.451
-159
5
-6.780
67
1.489
-249
-410
-112
-2.390
6.540
-2.700
-749
1.198
7.588
5.555
31.040
-8.699
856.879
60.860
1.060.539
114.277
585.899
450.167
861.319
60.860
1.068.144
117.202
587.261
449.605
4.440
-40.000
-40.000
300
7.200
12.575
8.694
600
-24.395
-4.824
23.971
-1.163
Forventede overførsler 15/16
B. ANLÆGSVIRKSOMHED
Børn og Ungdom
Kultur og Fritid
Social og Sundhed
Teknik og Miljø
Økonomi
7.605
2.925
1.362
-562
171.122
31.575
35.843
-40.674
88.925
-348
115.321
286.443
256.241
-30.202
21.189
25.422
9.409
39.698
75.404
9.291
17.571
2.300
1.510
903
-181
-3.463
15.549
3.945
19.993
-17.285
-14.492
-8.884
4.440
-4.453
10.062
24.171
48.200
9.952
-3.460
-86
-184
-35
-19
-24
1.801
23.603
57.131
19.828
12.958
22.990
49.025
66.539
59.526
88.362
21.096
43.036
73.030
51.624
67.454
-1.894
-5.989
6.491
-7.902
-20.908
-60.488
-34.110
211
4.019
-153.400
-0
-183.280
-243.767
-229.012
14.755
3.203.324
22.075
58.532
-56.574
-46.891
330
-32.026
3.131.299
3.131.622
323
-1.340
-400
-1.740
-2.352
873
3.225
71
71
9.567
9.567
-3.167.263
377.914
-3.545.177
-3.182.145
363.602
-3.545.747
-14.882
-14.312
-570
-46.500
114.250
133.362
88.899
-44.463
93.943
93.943
139.146
139.146
-84.155
-87.155
-87.155
Forventede overførsler 15/16
C. EJENDOMSSALG
DRIFT OG ANLÆG I ALT
D. RENTER
E. FINANSIERING
Udligningsordninger
Skatter
-612
-0
-3.176.830
368.346
-3.545.177
F. FINANSFORSKYDNINGER
19.112
G. AFDRAG PÅ LÅN
45.203
H. OPTAGELSE AF LÅN
-3.000
-9.497
9.497
9.497
86.611
-3.200
74.139
3.200
-84.155
BEVÆGELSE I LIKVIDER
87.197
147.037
91.240
-55.797
Likvide midler primo
Bevægelse i 2015
Kursregulering
LIKVIDE MIDLER ULTIMO
260.900
-87.197
-
391.861
-147.037
391.861
-91.240
55.797
173.703
-
244.824
300.621
55.797
18.875
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
64.188
-0
17.565
552
0
99.840
Punkt nr. 1 - 2. Anslået regnskab 2015 - Børne- og Ungdomsudvalget
5
Bilag 2 - Side -5 af 64
Bemærkninger til hovedoversigt
Generelt
Samlet er der tale om et 2. anslået regnskab 2015 der giver en samlet forværring på drift, anlæg
og ejendomssalg på 0,3 mio. kr. Forværringen skal endvidere ses i lyset af, at der overføres anlægsprojekter/ejendomssalg på -15,4 mio. kr. til 2016. Korrigeres herfor er der tale om en forværring på 15,7 mio. kr.
Derudover er der tale om balanceforskydninger på ca. -45 mio. kr. som følge af ændret afregning af
A-skat.
Det skal bemærkes, at 2. anslået regnskab 2015 er opgjort pr. 30.6.2015 og således er eksklusiv
konsekvenserne af mødesager i august 2015.
I nedennævnte er der nærmere redegjort for afvigelserne inden for de enkelte hovedområder.
Driftsvirksomheden (A)
Totalt set forventes der merudgifter på 15,8 mio. kr.
Den største del af budgetafvigelsen vedrører Udsatte børn, Omsorg, Trafikanlæg, byggesagsgebyrer
samt Integration. Omvendt er der en forbedring på dels skoleområdet (kommunale specialskoler),
dels beskæftigelsesområdet. Beskæftigelsesudgifterne ligger dog uden for serviceudgifterne.
Inden for udsatte børn forventes merudgifter på 8,1 mio. kr.
Merforbruget ligger ud over den tillægsbevilling på 3,9 mio. kr., der blev lagt ind ved 1. anslået
regnskab 2015, og skal ses i lyset af et markant stigende antal underretninger, og et afledt stigende sagsantal, idet flere børn og unge modtager foranstaltninger.
Indenfor omsorg skønnes et merforbrug i 2015 på 7,4 mio. kr.
Der er dels tale om et merforbrug på hjælpemidler på 3,0 mio. kr. samt en manglende teknisk regulering af budgettering i forbindelse med, at antallet af plejehjemsboliger på Bredebo rent faktisk
er 100 og ikke de budgetterede 96, svarende til en merudgift i 2015 på 2,5 mio. kr. Herudover er
der indlagt 0,8 mio. kr. til demografiregulering som følge af den nye befolkningsprognose. Endelig
er der en merudgift på Fritvalgsområdet og på hjemmesygeplejen på 7,0 mio. kr. Modsat er der et
mindreforbrug på -5,9 mio. kr. vedr. Køb og salg af plejehjemspladser.
På trafikanlæg bliver betalingerne til Movia 2,9 mio. kr. højere end budgetteret, dels som følge af
merudgifter til den ordinære drift, dels udgifter til en voldgiftssag som DSB og Metroselskabet vandt
over Movia.
På byggesagsbehandlingen blev der iværksat en ny gebyrstruktur fra 1. januar 2015. Det medførte
en nedskrivning af budgettet med 2,3 mio. kr. Beregningsforudsætningen for de 2,3 mio. var imidlertid ikke korrekt, hvorfor der skal ske en yderligere nedsættelse på 2 mio. kr.
På integration forventes udgifter på ca. 5 mio. kr. til introduktionsprogram og introduktionsydelse i
konsekvens af den øgede tilgang af flygtninge, jf. den aftalte kvote på 97 nye flygtninge i 2015.
Omvendt er der under ”Renter og finansiering” medtaget et ekstraordinært integrationstilskud til
flygtninge samt tilskud til boliginvestering til flygtninge på samlet på 2,7 mio. kr.
Mindreudgifterne på skoleområdet på -3,0 mio. kr. skyldes færre udgifter på kommunale specialskoler som følge af inklusionsindsatsen i LTK’s egne skoler og tilbud.
På beskæftigelsesområdet forventes mindreudgifter i 2015 på netto -5,5 mio. kr., primært som følge af mindreudgifter på førtidspension og revalideringsydelser.
F.s.v.a. afvigelser på de øvrige områder henvises til de specificerede bemærkningerne til disse.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 1 - 2. Anslået regnskab 2015 - Børne- og Ungdomsudvalget
6
Bilag 2 - Side -6 af 64
Bemærkninger til hovedoversigt
Anlægsvirksomheden (B)
Den samlede anlægsportefølje for 2015 udgør 286,4 mio. kr. (inkl. ejendomskøb) efter at der er
genbevilliget overførsler fra 2014 til 2015, indarbejdet konsekvenser af 1. anslået regnskab 2015
samt en række politiske mødesager.
En gennemgang af den nuværende anlægsportefølje viser, at der p.t. vil være et behov for anlægsforskydninger fra 2015 til 2016 på 30,2 mio. kr., heraf bl.a. Lindegårdsskolen, Byudvikling og ”Liv i
Lundtofte”.
Ejendomssalg (C)
Budgettet for ejendomssalg er på 243,8 mio. kr. Der forventes p.t. indtægter på 229,0 mio. kr.,
idet to ejendomme først forventes solgt i 2016.
Renter og Finansiering (D+E)
Inden for renter og finansiering forventes samlet en forbedring på -11,6 mio. kr., fordelt med en
forværring på renter på 3,2 mio. kr. som følge af primært kurstab i forbindelse med udtrukne obligationer, en forbedring på tilskud og udligning på -14,3 mio. kr. som henføres til at det i kommuneaftalen er aftalt, at der inden for tilskud/udligning ikke foretages midtvejsregulering samt en forbedring på skatter som følge af kompensation for tilbagebetaling af grundskyld i 2014.
Der foretages dog midtvejsregulering af henholdsvis Beskæftigelsestilskud (-5,4 mio. kr.) og Parkeringsindtægter (2,5 mio. kr.).
Det skal dog bemærkes, at SKAT har foretaget nedsættelser af ejendomsvurderingerne af en lang
række ejendomme. En række af disse er blevet behandlet i 2014, og konsekvenserne heraf er indregnet i regnskab 2014. Der resterer dog stadigvæk en stor del sager, og konsekvenserne heraf vil
indgå i de anslåede regnskaber i takt med behandlingen af de enkelte sager.
Balanceforskydninger (F+G+H)
Inden for balanceforskydninger var der i 1. anslået regnskab 2015 forventet balanceforskydninger
som følge af ændret afregning af A-skat. A-skatten blev i 1. halvår ikke længere afregnet den 1. i
den kommende måned men i stedet for den sidste hverdag i måneden, hvilket betød 13 afregninger
i 2015. SKAT har efterfølgende annulleret den ændrede afregning, hvorfor balanceforskydningen
tilbageføres.
Konsekvenser for budgetårene 2016-19
Forvaltningen har inden for de enkelte hovedområder opgjort konsekvenserne af afvigelserne i budgetårene 2016-19. Resultaterne er vist på side 8.
Det skal bemærkes, at en del af forværringen på driftsvirksomheden rækker ind i overslagsårene.
Likviditetsudviklingen
I dette anslåede regnskab forventes en ultimobeholdning 2015 på 300,6 mio. kr. I forhold til det
oprindelige budget 2015 (173,7 mio. kr.) er der tale om en forbedring på 126,9 mio. kr.
En mindre del af forbedringen i 2015 (15 mio. kr.) vil dog blive modsvaret af en forværring i 2016,
idet hovedparten af forbedringen skyldes overførsel af anlægsmidler til 2016.
I særskilt afsnit i redegørelsen er vist kommunens likviditetsudvikling i 2015.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 1 - 2. Anslået regnskab 2015 - Børne- og Ungdomsudvalget
7
Bilag 2 - Side -7 af 64
Bemærkninger til hovedoversigt
Servicerammen
Mio. kr.
Serviceudgiftsramme 2015
2.442,6
Serviceudgifter budget 2014
2.406,5
Overførsler 2014-15, service
47,0
Forventet overførsel 2015-16 (skønnet)
-40,0
Sager, tekniske korrektioner m.m.
27,9
2. anslået regnskab 2015
20,7
Serviceudgifter i alt pr. 30.6.2015
Overholdelse af serviceramme
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
2.462,1
-19,5
Punkt nr. 1 - 2. Anslået regnskab 2015 - Børne- og Ungdomsudvalget
8
Bilag 2 - Side -8 af 64
KONSEKVENSER FOR ÅRENE 2016-19
1.000 kr. netto
2016
2017
2018
2019
Driftsvirksomhed
BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET.................
Uddannelse og pædagogik..................................
- Klubber...............................................................
Udsatte børn........................................................
-900
8.140
-900
8.140
-900
8.140
-900
8.140
SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET...............
Træning og omsorg..............................................
Handicappede og sociale indsatser.....................
Sundhed...............................................................
2.150
1.180
900
1.450
-2.000
-2.000
-2.000
-2.000
TEKNIK- OG MILJØUDVALGET........................
Grønne områder og kirkegårde samt trafik..........
- Trafikanlæg mv. ................................................
5.173
1.438
1.438
1.438
ØKONOMIUDVALGET........................................
Administration......................................................
Kommunale ejendomme......................................
2.362
900
2.562
2.062
2.062
ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDV.......
Beskæftigelse.......................................................
Ydelser og overførsler..........................................
-2.062
4.000
-2.062
4.000
-2.062
4.000
-2.062
4.000
Nettodriftsområder i alt.....................................
17.763
12.358
11.578
12.128
Anlæg i alt...........................................................
-9.863
-15.445
53.490
2.018
Ejendomssalg i alt..............................................
-15.005
9.900
-9.900
6.813
55.168
Balanceforskydninger.......................................
SAMLET KONSEKVENS....................................
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
-7.105
14.146
Punkt nr. 1 - 2. Anslået regnskab 2015 - Børne- og Ungdomsudvalget
Bilag 2 - Side -9 af 64
DRIFTSVIRKSOMHED
BEMÆRKNINGER
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 1 - 2. Anslået regnskab 2015 - Børne- og Ungdomsudvalget
Bilag 2 - Side -10 af 64
10
SAMMENDRAG AF DRIFTSVIRKSOMHED
1.000 kr. netto
Driftsvirksomhed
OPR.
BUDGET
2015
BØRNE- OG UNGDOMSUDV............
Uddannelse og pædagogik.................
- Skoler................................................
- Dagtilbud...........................................
- Klubber..............................................
Udsatte børn.......................................
505.673
252.315
14.824
84.816
KULTUR- OG FRITIDSUDV...............
Fritid og Kultur.....................................
- Fritid..................................................
- Idræt..................................................
- Folkeoplysning..................................
- Bibliotek.............................................
- Kultur ................................................
8.300
1.962
14.075
31.115
4.211
SOCIAL- OG SUNDHEDSUDV..........
Sundhed og Omsorg...........................
Handicappede og Soc. indsatser........
791.867
261.084
TEKNIK- OG MILJØUDV...................
Grønne områder og kirkegårde
samt trafik............................................
- Grønne områder og kirkegårde........
- Trafikanlæg mv. ...............................
Miljø og natur......................................
30.519
73.388
4.815
3.AR
2014
Overførsler
2014/15
4.230
305
Løn
-0,6%
6.489
-238
-69
-2.583
-1.541
-156
-161
20
-78
-3
2. ans.
regnskab
2015
-231
105
676
-800
1.331
-5.712
529
3.103
507.004
246.603
15.353
87.919
240.746
135.764
8.870
48.119
47,5%
55,1%
57,8%
54,7%
504.004
246.603
14.653
96.059
138
0
8.380
1.958
14.799
30.768
4.955
5.098
862
10.263
14.967
1.746
60,8%
44,0%
69,3%
48,6%
35,2%
8.380
1.958
14.799
30.768
4.955
Afvigelse
korr.bud.
-3.000
-700
8.140
7.351
237
799.218
261.321
388.007
133.620
48,5%
51,1%
806.823
261.321
600
200
-200
-2.390
86
-86
-3.890
7.828
1.617
26.629
81.216
6.432
15.869
41.989
2.177
59,6%
51,7%
33,8%
26.629
84.141
6.432
-8
285
-1.134 -2.360 3.867
-16 -26.615 12.825
-293
4.295 7.279
198
20.449
-11.077
-3.030
1.035
26.132
-21.075
24.948
15.579
373.913
11.529
184.878
8.764
180.911
411
67.765
56,3%
48,4%
3,6%
36,7%
15.579
376.175
11.529
183.978
-1.335
172
-2.700
-0
-0
-3.018
-5.788
107
283.138
164.539
2.490
134.496
78.945
1.889
47,5%
48,0%
75,9%
283.076
164.039
2.490
-62
-500
-9.497 -19.920 17.584
678
35.933 3.128.623
1.521.278
48,6%
3.144.393
15.770
-180
-94
-13
ØKONOMIUDV...................................
Beredskab...........................................
Administration.....................................
Puljebeløb...........................................
Kommunale ejendomme.....................
14.544
347.781
32.604 1.400
159.931 11.175
561
5.310
2.407
5.522
ERHVERV- OG BESKÆFTIG.UDV...
Beskæftigelse......................................
Ydelser og overførsler.........................
Erhverv................................................
286.157
170.327
2.383
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Forbrug
pct.
-58
-54
-1.320
-164
1.916
+ = merudgift/mindreindtægt
- = mindreudgift/merindtægt
Forbrug
30.6
1.783
-294
7.200
22.477
Korr.
budget
2015
5.818
2.876
-2.085
-848
3.092.690 24.610
Tillægsbevilling
2015
-397
-151
1.594
-1.444
Nettodriftsområder i alt....................
4.064
-4.139
-2.414
-227
Tekn.
omplac.
-100
167
-132
-13
40
107
-2.435
-1.624
KMBbeslutn.
81
-3
724
-347
744
724
282
741
300
1. ans.
regnsk.
-159
1.176
-6.000
7.605
2.925
2.262
-900
Punkt nr. 1 - 2. Anslået regnskab 2015 - Børne- og Ungdomsudvalget
11
Bilag 2 - Side -11 af 64
BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET
Aktivitetsområde: UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK - SKOLER
DRIFTSVIRKSOMHED
AFVIGELSER
1.000 kr. netto
Folkeskoler
Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen
Syge- og hjemmeundervisning
Pædagogisk psykologisk rådgivning mv.
Skolefritidsordninger
Befordring af elever i grundskolen
Specialundervisning i regionale tilbud
Kommunale specialskoler
Bidrag til statslige og private skoler
Efterskoler og ungdomskostskoler
Ungdommens Uddannelsesvejledning
Produktionsskoler
Teatre
Ungdomsskolevirksomhed
Motorikhuset
I alt
Korr. Budget
2015
336.867
3.997
501
8.525
33.890
336
3.124
67.724
30.315
5.415
4.415
1.774
285
7.522
2.490
507.180
Afvigelse ift. korr. Budget 2015 og BF2016-19
2015
2016
2017
2018
2019
-3.000
-3.000
0
0
0
+ = merudgift/mindreindtægt
- = mindreudgift/merindtægt
Kommunale specialskoler
Der forventes samlet et mindreforbrug på kommunale specialskoler svarende til -3,5 mio. kr.
Heraf indarbejdes -3,0 mio. kr. i 2. AR, da det forudsættes, at ca. 0,5 mio. kr. skal bruges til finansiering af en femte modtageklasse på Lindegårdsskole i 2015 – jf. BUU udvalgssag august 2015.
Det samlede mindreforbrug dækker følgende afvigelser:
Kommunal Specialundervisning - Køb
Gennemsnitsomkostningen pr. tilbud til specialskole er ca. 0,36 mio. kr. Der er visiteret svarende til
28 helårspladser til tilbud i andre kommuner, hvilket giver en forventet udgift på ca. 10,0 mio. kr.
Gennemsnitsomkostningen pr. tilbud til specialtilbud vedr. fritidsdelen er ca. 0,21 mio. kr. Der er 7
helårselever visiteret til tilbud i andre kommuner, hvilket giver en forventet udgift på ca. 1,5 mio.
kr.
Inklusive udgifter til kørsel på 1,8 mio. kr. er de samlede forventede udgifter til køb af kommunal
specialundervisning derved (10 mio. kr. + 1,5 mio. kr. + 1,8 mio. kr.) = 13,3 mio. kr.
Det korrigerede budget til køb af pladser udgør ca. 18,7 mio. kr. - der forventes derfor et samlet
mindreforbrug på køb af specialundervisning på ca. -5,4 mio. kr.
Kommunal Specialundervisning - Salg
Der forventes et fald i indtægterne vedrørende salg af kommunal specialundervisning på ca. 0,15
mio. kr. På området er der en indtægtsforventning på ca. 5,4 mio. kr. Gennemsnitsprisen pr. solgt
plads (skole+fritid) er ca. 0,58 mio. kr. Der sælges 9 helårspladser, hvilket giver en forventet indtægt på ca. 5,25 mio.kr.
Dag og døgntilbud
På området for køb af døgn og dagtilbud er der en forventet merudgift på ca. 1,7 mio. kr.
Budgettet udgør ca. 6,1 mio. kr. Gennemsnitsomkostningen pr. tilbud er ca. 0,24 mio. kr.
Der er 32,5 helårselever visiteret til tilbud, hvilket giver en forventet udgift på ca. 7,8 mio. kr.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
0
Punkt nr. 1 - 2. Anslået regnskab 2015 - Børne- og Ungdomsudvalget
12
Bilag 2 - Side -12 af 64
BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET
Aktivitetsområde: UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK - SKOLER
DRIFTSVIRKSOMHED
ØVRIGE BEMÆRKNINGER
Nedbringelse af akkumuleret merforbrug på Trongårdsskolen
Der er indgået aftale med ledelsen på Trongårdsskolen om, at skolens akkumulerede merforbrug i
2011 skal afvikles endeligt i 2015, svarende til ca. 1,2 mio. kr. Skolen har udarbejdet en særlig
handleplan for regnskab 2015 og vil på baggrund heraf nedbringe merforbruget i 2015 med 1. mio.
kr. Ved 2. AR forventes Trongårdsskolens regnskab i 2015 at udvise et regnskab i balance, i overensstemmelse med handleplanen.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 1 - 2. Anslået regnskab 2015 - Børne- og Ungdomsudvalget
13
Bilag 2 - Side -13 af 64
BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGETS UDVALGET
Aktivitetsområde: UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK - KLUBBER
DRIFTSVIRKSOMHED
AFVIGELSER
1.000 kr. netto
Klubberne - fællesområdet
Klubberne, inkl. Club 10
Taarbæk Fritidscenter
I alt
Korr.
Budget 2015
-8.209
22.405
1.156
15.353
Afvigelse ift. korr. Budget 2015 og B2016-19
2015
2016
2017
2018
2019
-700
-900
-900
-900
-900
-700
-900
-900
-900
-900
+ = Merudgift/mindreindtægt
- = mindreudgift/merindtægt
Klubberne - fællesområdet
Mellemkommunale betalinger
Det samlede budget til mellemkommunale betalinger udgør netto -0,4 mio. kr. Samlet forventes en
nettoindtægt på ca. -1,0 mio. kr. i 2015, svarende til et mindreforbrug på ca. -0,6 mio. kr. Mindreudgiften skal bl.a. skal ses i lyset af nye principper for den mellemkommunale afregning på
klubområdet, idet klubberne nu drives efter folkeskoleloven. Der afregnes nu efter antallet af indmeldte pr. 5. september og ikke faktisk ind- og udmeldelsesdato – der er derfor også fortsat usikkerhed om afregning for skoleåret 2015/16. Det er imidlertid forventningen, at der også her vil være mindreforbrug, hvorfor rammen foreløbig reduceres med -0,4 mio. kr. årligt. I 2014 var der et
mindreforbrug vedrørende mellemkommunale betalinger på -0,5 mio. kr.
Budgetoverskud vedrørende implementering af ny klubstruktur
På Økonomiudvalgets møder i maj og juni 2014 blev der afsat 1,4 mio. kr. i 2015 og frem til finansiering af den nye klubstruktur, herunder ny ledelsesstruktur og indførelsen af søskenderabatter.
Heri indgik bl.a. budget til opretholdelse af en central medarbejder på klubområdet (områdelederen). På Børne- og Ungdomsudvalgets møde i juni 2014 blev det imidlertid besluttet, at en central
medarbejder på ungeområdet – ungekoordinatoren – ikke skal finansieres via klubområdet. Midlerne hertil afsættes i stedet via inklusionspuljen, jf. Børne- og Ungdomsudvalget i august 2014. Den
nye ledelsesstruktur på området er nu implementeret. Der forventes herefter et budgetoverskud på
-0,5 mio. kr. årligt. – dog kun -0,3 mio. kr. i 2015 som følge af ekstraordinære udgifter i forbindelse
med en klubleder har fratrådt sin stilling. Budgetrammen på klubområdet tilpasses i overensstemmelse hermed.
ØVRIGE BEMÆRKNINGER
Prognoserne for indskrivningen tyder på, at det også i 2015 vil blive en udfordring for klubberne,
at tilpasse forbruget til aktiviteten – også selvom der er mindreforbrug på fællesområdet.
Der er to særlige udfordringer i forhold til det forventede regnskab for klubberne:
•
•
Prognose for indskrivningen. Prognoser for indskrivningen viser, at der også i 2015 kan
forventes en generel mindreindskrivning – men problemstillingen er væsentlig mindre end i
2014. I en prognose for udviklingen i indskrivning viser, at der vil blive en mindreindskrivning i fritidsklubber på 38 pladser, og merindskrivning i ungdomsklubber på 23 pladser.
Klubbernes budgetter vil herefter skulle nedskrives med ca. 0,2 mio. kr. Efter indskrivningen af de nye børn i fritids- og ungdomsklub 1. maj er den generelle mindreindskrivningen
således mindre end forventet i starten af året.
Tilpasning af aktivitet til den lavere indskrivning. Klubberne skal tilpasse aktiviteten til dels
den lavere normering i 2015, dels eventuel mindreindskrivning i løbet af 2015, jf. ovenfor.
Med en lineær fremskrivning af klubbernes forbrug i det første 7 måneder, vil klubberne
(inkl. Taarbæk Fritidscenter), få et decentralt merforbrug på 1,9 mio. kr. før afregning af
mindreindskrivning – og 2,1 mio. kr. efter afregning af mindreindskrivning. Det samlede
merforbrug på området dækker over klubber med både mer- og mindreforbrug. I forhold
til prognosen ved 1. anslået regnskab er der tale om en forbedring på 2,2-3,0 mio. kr. afhængig af de her fremlagte prognosemodeller. [Til Direktionen: Ud af den samlede forbed-
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 1 - 2. Anslået regnskab 2015 - Børne- og Ungdomsudvalget
14
Bilag 2 - Side -14 af 64
BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGETS UDVALGET
Aktivitetsområde: UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK - KLUBBER
DRIFTSVIRKSOMHED
ring vedrører 0,75 mio. kr. at to skoler har overført budget fra skole/SFO området til klubområdet. Omplaceringerne skal ses i lyset af, at skolelederne har fået det samlede ansvar
for økonomien på skole, SFO og klub – herunder at personalet i videre omfang nu varetager opgaver på tværs mellem områderne. Der bør fremover fastsættes retningslinjer for
skoleledernes adgang til at flytte budget mellem de tre områder.]
Klubberne blev en del af skolernes organisation 1. august 2014. 2014 blev anset som et overgangsår, hvor ansvaret for klubbernes økonomi var placeret på centralt niveau. Et merforbrug i klubberne
på 3,2 mio. kr. blev derfor finansieret af mindreforbrug på fællesområderne på klubområdet og skoleområdet. Klub Lyngbys økonomi blev herefter afsluttet med udgangen af 2014 og ansvaret er pr.
1. januar 2015 overgået til de enkelte skoler. Uanset et eventuelt mindreforbrug på fællesområdet
vil merforbrug på klubberne efter de almindelige styringsprincipper skulle finansieres inden for egne
decentrale budgetrammer.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 1 - 2. Anslået regnskab 2015 - Børne- og Ungdomsudvalget
15
Bilag 2 - Side -15 af 64
BØRNE- OG UNDGDOMSUDVALGET
Aktivitetsområde: UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK - DAGTILBUD
DRIFTSVIRKSOMHED
AFVIGELSER
1.000 kr. netto
Teatre
Fælles formål
Dagpleje
Daginstitutioner
Særlige dagtilbud og særlige klubber
Tilskud til Puljeordninger og
privatinstitutioner
I alt
Korr.
Budget 2015
421
36.608
16.617
175.469
4.670
Afvigelse ift. korr. Budget 2015 og BF2016-19
2015
2016
2017
2018
2019
391
-1.711
2.520
-1.200
12.817
246.602
0
0
0
0
+ = merudgift/mindreindtægt
- = mindreudgift/merindtægt
Fælles formål (0,4 mio. kr.)
• Kapacitetspuljeoverskuddet forventes at udgøre et mindreforbrug på -1,9 mio. kr.
• Foreløbig prognose for lønudgifter på fællesområdet 2015 viser et merforbrug på 0,4 mio.
kr.
• På støttepædagogområdet er der et merforbrug på 4,1 mio. kr. Merforbruget skal ses i
sammenhæng med mindreforbruget på -1,2 mio. kr. og -1,7 mio. kr. på hhv. særlige dagtilbud §32 og dagplejen. Mindreforbrug på særlige dagtilbud §32 og dagplejen relaterer sig til
en gradvis opgaveflytning til støttepædagogområdet. Det samlede mindreforbrug på de to
områder flyttes derfor til støttepædagogområdet, der efter tilpasningen kommer ud med et
prognosticeret merforbrug på 1,2 mio. kr.
• Der forventes et merforbrug på 0,7 mio. kr. på en diverse pulje, der anvendes til betaling af
decentrale netværksforbindelser, software licenser samt tolkeregninger.
• I forhold til Mellemkommunale betalinger forventes en netto merindskrivningsindtægt på
-1,5 mio. kr. Da budgettet er på 1,7 mio. kr., forventes der samlet set et mindreforbrug på
-3,2 mio. kr.
• Belægningsregnskabet forventes at komme ud med en merindskrivningsudgift på
0,3 mio. kr.
Dagpleje (-1,7 mio.kr.)
• Foreløbig prognose for 2015 viser et mindreforbrug på -1,7 mio. kr.
Dagplejens budgetoverskud har været flerårigt, hvilket bl.a. betød at 2014 budgettet blev
reduceret med 3,0 mio. kr. Det reducerede mindreforbrug i 2015, set ift. 2014, skal ses i
sammenhæng med at dagplejens budget er blevet reduceret med 1,0 mio. kr. ifm. de godkendte effektiviseringsforslag for budget 2015 – 2018.
Daginstitutioner (2,5 mio. kr.)
• De enkelte institutioners mer- eller mindreforbrug i 2015 er beregnet ud fra en simpel lineær fremskrivning og ud fra denne fremskrivning kommer institutionerne ud med et merforbrug på 6,0 mio. kr. Det vurderes dog, at de fleste institutioner ved årets udgang vil
holde sig inden for grænserne +/- 5%, og at institutionerne samlet set vil komme ud af
2015 med et forbrug der balancere med budgettet.
• Forældrebetaling, søskende tilskud og fripladstilskud: Foreløbig prognose viser et merforbrug på 2,5 mio. kr. Der var et merforbrug i 2014 på 1,4 mio. kr.
Særlige dagtilbud §32 (-1,2 mio. kr.)
• Foreløbig prognose viser et mindreforbrug på -1,2 mio. kr.
Særlige dagtilbud har historisk set vist sig svært styrbart.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
0
Punkt nr. 1 - 2. Anslået regnskab 2015 - Børne- og Ungdomsudvalget
16
Bilag 2 - Side -16 af 64
BØRNE- OG UNDGDOMSUDVALGET
Aktivitetsområde: UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK - DAGTILBUD
DRIFTSVIRKSOMHED
ØVRIGE BEMÆRKNINGER
Bruttobevilling ifm. pulje til mere pædagogisk personale i dagtilbud”
• Dagtilbudsområdet har modtaget 2,6 mio. kr. i fm. puljen til mere pædagogisk personale i
dagtilbud bevilget af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold.
Bevillingsmæssigt er der tale om en 0-bevilling, idet der skal ansøges om en indtægtsbevilling og en udgiftsbevilling på 2,6 mio. kr. i 2015 og igen i 2016.
På Børne- og Ungdomsudvalgets møde 26. februar 2015 godkendte udvalget at de afsatte
midler søges indenfor kategorien ”bedre normering i ydertimerne”. Udvalget godkendte
endvidere, at forældrebetalingsandelen først justeres fra 2017, hvor puljen gives permanent
til landets kommuner i fm. Lov og cirkulæreprogrammet.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 1 - 2. Anslået regnskab 2015 - Børne- og Ungdomsudvalget
17
Bilag 2 - Side -17 af 64
BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET
Aktivitetsområde: UDSATTE BØRN
DRIFTSVIRKSOMHED
AFVIGELSER
1.000 kr. netto
Indtægter fra den centrale
refusionsordning
Særlige klubtilbud
Plejefamilier og opholdssteder
Forebyggende foranstaltninger
Døgninstitutioner
Sikrede døgninstitutioner
Rådgivning og rådgivningsinstitutioner
Ledsageordninger
Kontantydelser
Flygtninge
Udsatte børn - myndighed i alt
Korr.
Budget 2015
Afvigelse ift. korr. Budget 2015 og B2016-19
2015
2016
2017
2018
2019
-5.132
1.683
27.651
20.038
19.737
1.687
130
1
9.158
0
74.951
-476
139
1.951
1.546
4.333
507
-129
13
255
0
8.140
-476
139
1.951
1.546
4.333
507
-129
13
255
0
8.140
-476
139
1.951
1.546
4.333
507
-129
13
255
0
8.140
-476
139
1.951
1.546
4.333
507
-129
13
255
0
8.140
-476
139
1.951
1.546
4.333
507
-129
13
255
0
8.140
Gl. Vartov
Forebyggelsescentret
Udsatte børn - udfører i alt
2.186
10.783
12.968
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Udsatte børn i alt
87.919
8.140
8.140
8.140
8.140
8.140
+ = merudgift/mindreindtægt
- = mindreudgift/merindtægt
Ved udgangen af 2. kvartal 2015 forventes der et merforbrug på 8,1 mio. kr. på aktivitetsområdet
Udsatte børn i forhold til det korrigerede budget, dvs. ud over de 3,9 mio. kr., der blev lagt ind ved
1. anslået regnskab 2015.
Årsagen til merforbruget er bl.a. stigende sagsantal, jf. ledelsesinformation, som i 2014 og 2015
viser, at der er et stigende antal underretninger siden ”Overgrebspakkens” implementering i oktober 2013. Sagerne har både karakter af lettere rådgivnings- og vejledningsforløb samt behov for
foranstaltninger af mere indgribende karakter, med deraf afledte udgifter. Herudover er nogle af de
eksisterende sager blevet mere alvorlige og komplekse med et tilsvarende højere udgiftsniveau end
tidligere estimeret.
Der har på området været en række større lovændringer herunder Barnets reform fra 2011 og
Overgrebspakken fra 2013, der begge skærpede kravene til myndighedsarbejdet og et øget fokus
på underretningspligten. Den skærpede underretningspligt har medført et stigende antal underretninger vedr. bekymringer for børn og unge, og flere børn modtager foranstaltninger.
Der har i 2015 været flere børn/unge end tidligere, hvor det har været nødvendigt med længerevarende individuelle projektanbringelser, hvor indsatsen har været af mere intensiv karakter og længere varighed, da barnets/den unges problemstillinger ikke har kunnet håndteres på traditionelle
pædagogiske opholdssteder. Dette forventes alene i 2015 at resultere i et samlet udgiftsniveau på
kr. 7,9 mio. kr.
Ovenstående er børn/unge, der enten tidligere har været i mindre indgribende foranstaltninger,
hvor foranstaltningen er brudt sammen eller børn/unge, som forvaltningen ikke har haft kendskab
til. Dette var ikke muligt at estimere ved 1. anslået regnskab.
Herudover er der generelt flere komplicerede handicapsager, hvor barnet/den unges handicap er
komplekst og med flere diagnoser.
Merforbruget ligger hovedsageligt på Plejefamilier og opholdssteder, Forebyggende foranstaltninger
og Døgninstitutioner. Jf. tabel 1 er antallet af årsværk, på disse udgiftstunge foranstaltninger, steget fra 2013 til 2015 med 39 årsværk. I samme periode er udgifterne på de samme foranstaltninger
steget med 15,9 mio. kr. og gennemsnitsprisen er steget med 16.000 kr. pr. årsværk.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 1 - 2. Anslået regnskab 2015 - Børne- og Ungdomsudvalget
18
Bilag 2 - Side -18 af 64
BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET
Aktivitetsområde: UDSATTE BØRN
DRIFTSVIRKSOMHED
Tabel 1. Udsatte Børn – myndighed, økonomisk udvikling 2013-2015:
Regnskab 2013
Regnskab 2014
Disponering 2015
Årsværk
Total
Enhedspris
Årsværk
Total
Enhedspris
Årsværk
Total
Enhedspris
52
25.846
493
54
27.790
514
59
29.602
502
128
18.245
142
155
20.357
132
156
21.584
138
Døgninstitutioner
12
15.231
1.246
15
18.949
1.299
17
24.070
1.437
Total
193
59.322
308
223
67.096
301
232
75.256
324
Plejefamilier og opholdssteder
Forebyggende foranstaltninger
Kilde: Regnskabstal LTK. 2015-priser.
Det stigende udgiftspres ses ligeledes ud fra ECO-nøgletal på landsbasis og i sammenligningskommuner fra regnskab 2013 til regnskab 2014, jf. tabel 2.
Tabel 2. Nettodriftsudgifter til udsatte børn i alt (kr. pr. 0-22-årig):
10.500
9.500
8.500
7.500
6.500
5.500
4.500
3.500
R10
R11
R12
R13
Lyngby-Taarbæk
Gentofte
Gladsaxe
Sammenligningsgrup.
Region hovedstade
Hele landet
R14
B15
Rudersdal
Kilde: ECO-nøgletal. ECO-nøgletallenes afgrænsning af udgifterne til udsatte børn er ikke fuldt identisk med aktivitets-området
Udsatte børn.
Jf. tabel 3 er der historisk set siden 2009 sket et fald i forbruget frem til 2012. Herefter er udgifterne steget frem til 2015. Samtidig er det oprindelige budget faldet fra 2011 til 2015 og forbliver på
dette niveau i overslagsårene.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 1 - 2. Anslået regnskab 2015 - Børne- og Ungdomsudvalget
19
Bilag 2 - Side -19 af 64
BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET
Aktivitetsområde: UDSATTE BØRN
DRIFTSVIRKSOMHED
Tabel 3. Udvikling i budget og regnskab for udsatte børn – 2016 priser:
115,0
110,0
105,0
100,0
95,0
90,0
85,0
80,0
75,0
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Opr. budget
Regnskab
Korr. budget
Forventede regnskab
Kilde: Budget- og regnskabstal LTK. 2015-priser.
På baggrund af den udgiftsudvikling som ses i Lyngby-Taarbæk Kommune og sammenligningskommunerne, og at det ikke forventes, at det nuværende pres på udgifterne ophører, selvom forvaltningen fremkommer med forslag til modgående foranstaltninger, vurderer forvaltningen, at
budgetniveauet i overslagsårene ligger for lavt.
Forvaltningen foreslår at overslagsårene øges med samme beløb som det aktuelle merforbrug, således at der kommer balance mellem budgettet og de forventede udgifter. De facto vil det betyde et
årligt budget som ligger ca. 4 mio. kr. under det regnskab, der nu forventes for 2015, og der skal
derfor arbejdes med modgående forslag, der kan sikre budgetoverholdelsen.
Udsatte Børn Myndighed
Nedenfor uddybes regnskabet på de væsentligste myndighedsområder. Opgørelserne viser antal
årsværk indenfor de forskellige foranstaltninger, sammenlignet med den gennemsnitlige pris.
Opgørelsen i årsværk er ikke det samme som antal personer og/eller antal sager, men en økonomisk opgørelse der beregner antal måneder for en given foranstaltning. 1 årsværk kan derfor indeholde mange personer med korte foranstaltninger. Fx hvis en person modtager en ydelse 1 måned
tæller dette for 1/12 årsværk.
På Døgninstitutioner er der en nogenlunde sammenhæng mellem antal personer og årsværk. På de
øvrige foranstaltninger er der ikke den samme tendens, da der er mange afgange og tilgange i løbet
af en enkelt måned, varigheden af foranstaltningen varierer fra person til person og volumen er
større.
Indtægter fra den centrale refusionsordning
Der skønnes merindtægter på -0,5 mio. kr. De øgede udgifter til særligt dyre enkeltsager resulterer
i øget refusion.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 1 - 2. Anslået regnskab 2015 - Børne- og Ungdomsudvalget
20
Bilag 2 - Side -20 af 64
BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET
Aktivitetsområde: UDSATTE BØRN
DRIFTSVIRKSOMHED
Plejefamilier og opholdssteder
I forhold til 1. anslået regnskab ventes antallet af helårspersoner at stige med 4,2 årsværk – fra
54,6 helårspersoner til nu 58,8 helårspersoner. Samtidig er gennemsnitsprisen faldet med -4.000
kr. fra 506.000 kr. pr. helårsperson til nu 502.000 kr. Alt i alt skønnes der merudgifter på 2,0 mio.
kr. og et regnskab på 29,6 mio.kr. set i forhold til et budget på 27,7 mio.kr.
De forventede merudgifter på 2,0 mio. kr. skyldes hovedsageligt tilgang af nye sager på Opholdssteder (herunder kendte sager flyttet fra andre billigere foranstaltninger) og en teknisk flytning af
en sag fra Fast Kontaktperson til Eget værelse samt en ny bevilling på eget værelse.
Forebyggende foranstaltninger
I forhold til 1. anslået regnskab ventes antallet af helårspersoner på de forebyggende foranstaltninger, hovedsageligt grundet en teknisk fejl, at falde med -13,2 årsværk – fra 169,2 helårspersoner
til nu 156,0 helårspersoner. Som konsekvens heraf er gennemsnitsprisen steget med 20.000 kr. fra
118.000 kr. pr. helårsperson til nu 138.000 kr. Der har været en markant stigning i de forebyggende foranstaltninger siden 2013, hvor 128 helårspersoner indgik i ordningen.
Alt i alt forventes merudgifter på 1,5 mio. kr. i forhold til budgettet på 20 mio.kr. Væksten skyldes
hovedsageligt tilgang af 2 nye sager på Økonomisk støtte til udgifter i forbindelse med foranstaltninger, tilgang af 2 nye sager på Rådgivning og afledte ydelser, samt udgifter som ved en teknisk
fejl ikke tidligere har været registreret på Rådgivning og afledte ydelser.
Herudover skal merforbruget ses i sammenhæng med den generelle strategi på området om at forebygge.
Døgninstitutioner
I forhold til 1. anslået regnskab er antal helårspersoner steget med 2,4 årsværk fra 14,3 helårspersoner til nu 16,7 helårspersoner på ordningen. Gennemsnitsprisen er meget høj – 1,4 mio.kr. pr.
helårsperson, og stigningen i årsværk gør at der nu forventes udgifter på 24,1 mio.kr. – 4,3 mio.kr.
udover budgetrammen.
De forventede merudgifter på 4,3 mio. kr. skyldes hovedsageligt øgede udgifter på én sag samt
tilgang af 2 nye sager (længerevarende projektanbringelses-ophold, jf. ovenfor).
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 1 - 2. Anslået regnskab 2015 - Børne- og Ungdomsudvalget
21
Bilag 2 - Side -21 af 64
KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET
Aktivitetsområde: FRITID OG KULTUR
DRIFTSVIRKSOMHED
AFVIGELSER
1.000 kr. netto
kult.aktivitetspuljen
Kultur øvrige
Sophienholm
Lyngby Stadsarkiv
Kultur i alt
Korr.
Budget 2015
817
1.924
805
1.409
4.955
Afvigelse ift. korr. Budget 2015 og B2016-19
2015
2016
2017
2018
2019
0
0
0
0
0
1.958
0
0
0
0
0
14.799
0
0
0
0
0
489
463
7.429
8.380
0
0
0
0
0
Bibliotek
30.768
0
0
0
0
0
I alt
60.860
0
0
0
0
0
Idræt
Folkeoplysning
Øvrig fritid
Templet
Musikskolen
Fritid i alt
+ = merudgift/mindreindtægt
- = mindreudgift/merindtægt
Ingen afvigelser.
ØVRIGE BEMÆRKNINGER
Musikskolens Center 2 på Hummeltofteskolen er blevet lukket medio maj, da det har vist sig, at de anvendte
lokaler ikke opfylder kravene til sikkerhed, herunder flugtveje mm. Som en foreløbig løsning er undervisningen flyttet fra Hummeltofteskolen til Kulturhuset – og ultimo august videre til midlertidige lokaler på Gyrithe
Lemchesvej (tidligere ungdomsskole). Dette indebærer, at en del af eleverne ikke har mulighed for at komme
til undervisningen, hvilket i første omfang vil medføre tilbagebetaling af elevbetaling. Derudover har der været udgifter til flytningen af udstyr mm., ligesom musikskolen i lyset af lokalesituationen har været nødsaget til
at færdiggøre lydisoleringen af et andet lokale på Musikskolen.
Der fremsættes forslag om etablering af en permanent løsning for placeringen af undervisningen vedrørende
Center 2 i særskilt sag, som forelægges Økonomiudvalget i august 2015.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 1 - 2. Anslået regnskab 2015 - Børne- og Ungdomsudvalget
22
Bilag 2 - Side -22 af 64
SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET
Aktivitetsområde: SUNDHED OG OMSORG - OMSORG
DRIFTSVIRKSOMHED
AFVIGELSER
1.000 kr. netto
Administration - personalekonti
Sekretariat
Visitation
Frit valg-puljen
Hjælpemidler
Køb og salg
Øvrigt
Træning
Træning fælles
Hjemmeplejen Virum/Sol/
Hjemmeplejen Baune/Lundtofte
Service-Team/Madservice
Områdecentre
Områdecentre fælles
Plejehjem Virum/Sol
Plejehjem Brede/Baune
Plejehjem Lystoftebakken
Ældre-pujlen
I alt
Korr. Budget
2015
13.792
Afvigelse ift. korr. Budget 2015 og BF2016-19
2015
2016
2017
2018
2019
-
17.296
-
-
-
-
-
140.567
88.259
20.282
26.935
5.091
-2.075
825
3.000
-5.900
-100
-100
-570
-570
-850
-850
-300
-300
58.714
21.013
10.864
23.594
3.243
7.000
500
500
-
-
-
262.205
20.671
96.213
99.111
46.210
2.480
1.750
1.750
1.750
1.750
1.650
830
1.170
580
1.170
580
1.170
580
-
1.170
580
-
4.075
496.649
7.405
2.150
1.180
900
1.450
+ = merudgift/mindreindtægt
- = mindreudgift/merindtægt
Frit valg og Hjemmesygeplejen (Visitation og Træning)
Fritvalgspuljen kapacitetstilpasses årligt på baggrund af den ny befolkningsprognose. I 2015 er
der flere ældre - primært ældre over 80 år - end prognosen fra 2014 estimerede. På baggrund
heraf skal puljen derfor tilføres ca. 0,83 mio. kr. I overslagsårene er der lidt færre ældre end tidligere forudsat og puljen reduceres derfor med ca. -0,1 mio. kr. i 2016, ca. -0,57 mio. kr. i 2017,
ca. -0,85 mio. kr. i 2018 og ca. -0,3 mio. kr. i 2019.
Desuden, anslås der et samlet merforbrug på områderne Frit valg og Hjemmesygeplejen på samlet ca. 7 - 8 mio. kr.
På begge områder skyldes det forventede merforbrug, at aktiviteten – ved gældende timepriser –
har været højere end budgetlagt på de to centrale puljer: Fritvalgspuljen og Sygeplejepuljen. Dertil kommer, at driftsomkostningerne på fritvalgsområdet også har været højere end den aktivitetsbaserede afregning. Driftsomkostningerne på hjemmesygeplejen har derimod været lavere
end den aktivitetsbaserede afregning. Enhedernes driftsomkostninger set i forhold til den aktivitetsbaserede afregning er endnu ikke eksakt fordelt på henholdsvis fritvalgs- og hjemmesygeplejeområdet, idet der bl.a. er konstateret ”gråzoner” i konteringen af sygeplejeydelser mellem de to
områder.
Det vurderes, at det forventede merforbrug ikke vil kunne reduceres uden samtidigt at ændre i
serviceniveauet for borgerne. Der indarbejdes derfor allerede nu 7 mio. kr. i 2. anslået regnskab,
som vil blive kvalificeret yderligere frem mod 3. anslået regnskab.
Her vil der også ske en fornyet vurdering af størrelsen af fritvalgspulje og sygeplejepuljen for
overslagsårene.
Herudover er der behov for en merbevilling på 0,5 mio. kr. i 2016 som følge af forsinkelse af udbud af hjemmehjælp. Det er forudsat, at gennemførelsen af udbud af hjemmehjælp vil medføre en
økonomisk besparelse på 1 mio. kr. årligt. Det samlede udbud, herunder udarbejdelse af kravspecifiaktion mm., vil dog først være gennemført i 1. halvdel af 2016, hvorfor den forventede økono-
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 1 - 2. Anslået regnskab 2015 - Børne- og Ungdomsudvalget
23
Bilag 2 - Side -23 af 64
SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET
Aktivitetsområde: SUNDHED OG OMSORG - OMSORG
DRIFTSVIRKSOMHED
miske besparelse kun vil have halv effekt i 2016. Udbudsprocessen er især forlænget som følge af,
at der i sammenhæng med udbuddet arbejdes med et oplæg til en ny visitationsmodel baseret på
besøgsblokke.
Visitation – Hjælpemidler
Regnskabsskønnet for 2015 er vurderet til 23,3 mio. kr., hvilket ligger 3,0 mio. kr. over det korrigerede budget for 2015. Hovedforklaringen på afvigelsen er, at der blev overført et merforbrug fra
2014 på 1,5 mio. kr., uden at det i 2015 er muligt at indfri overførslen på området, og at der vil
blive afholdt ekstraordinært store boligombygningsudgifter på en enkeltsag på 1,6 mio. kr.
Forvaltningen har analyseret hjælpemiddelområdet med henblik på at vurdere om, der er tale om
en permanent opdrift i udgifterne, med risiko for en underbudgettering i overslagsårene. Konklusionen er, at det synes ikke at være tilfældet, idet det er det overførte underskud fra 2014 samt
den store enkeltsag, der har ført til afvigelsen. Dog vil budgetterne ikke kunne holde, hvis der igen
kommer store boligombygningssager.
Analysen viser, at forbruget til hjælpemiddelområdet svinger fra år til år, f.eks. var forbruget i
2014 ekstra højt. Men der er ikke et entydigt billede af udviklingen inden for de 25 forskellige
grupper af hjælpemidler, som kommunen opererer med. Nogle områder stiger, mens andre falder.
Dog kan der konstateres en særlig stor stigning over de seneste 4 år i udgifterne til Kompressionsstrømper, Diabeteshjælpemidler og kategorien Andre hjælpemidler (dækker over en række
mindre hjælpemidler, som falder uden for de øvrige kategorier). Til gengæld kan der konstateres
fald i udgifterne til kategorierne Optiske synshjælpemidler, Ortopædiske hjælpemidler samt til
inkontinens.
Det kan i den forbindelse nævnes, at der i perioden 2012-14 er indarbejdet effektiviseringsgevinster for 3,8 mio. kr. Det kan på det foreliggende grundlag ikke konkluderes, om det fuldt ud er
lykkedes at hjemtage disse effektiviseringer. Det billede som umiddelbart tegnes er, at der – på
flere af de områder hvor der er indarbejdet effektiviseringer – er væsentlige stigninger. Omvendt
kan dette dække over en generel stigning i efterspørgslen, og at det er lykkedes at indkøbe hjælpemidlerne til en lavere pris end inden effektiviseringen. Med henblik på at styrke økonomistyringen vil der i forhold til budgetforudsætningerne for 2016 blive arbejdet med at opstille mere specifikke budgetforudsætninger for væsentlige kategorier på området.
Visitationen – Køb og salg
Foreløbig vurdering baseret på en fremskrivning på CPR-niveau af de eksisterende sager, lyder på
en mindreudgift i størrelsesordenen -5,9 mio. kr. Området er gennemgået, forbrug, prognoser,
budget samt historik er sammenholdt. Budgettet for køb og salg af plejehjemspladser har tidligere
kun været angivet som ét nettobudget. Fremadrettet opdeles budget og forbrug på de respektive
områder. Dette vil styrke økonomistyringen af området.
Der er ikke indarbejdet konsekvenser for overslagsårene, idet forvaltningen har brug for at tilvejebringe et bedre grundlag for at vurdere de udfordringer og ændringer, der tegner sig i de kommende år, herunder nytilgang.
Forvaltningen vil derfor i efteråret lave en grundig analyse af hele området. En analyse hvor både
fagligheden, opgaveglidningen fra det regionale til det kommunale niveau, den økonomiske vinkel
og historikken kommer med.
Områdecentre – Plejehjem
Plejehjemsområdet, bestående af Virumgård og Solgården, overførte et merforbrug på 1,8 mio.
kr. i fra 2014 til 2015. P.t. forventes et merforbrug på 1,3 mio. kr. i 2015, som primært er generet
i første halvdel af året, hvortil kommer overførslen fra 2014 på 1,8 mio. kr. I alt et samlet merforbrug på 3,1 mio. kr. i 2015.
Heraf er 2,48 mio. kr. begrundet i, at det i forbindelse med åbningen af det nye Bredebo medio
2014 blev konstateret, at de planlagte 96 plejeboliger undervejs havde fået tilføjet 4 ægteparboli-
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 1 - 2. Anslået regnskab 2015 - Børne- og Ungdomsudvalget
24
Bilag 2 - Side -24 af 64
SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET
Aktivitetsområde: SUNDHED OG OMSORG - OMSORG
DRIFTSVIRKSOMHED
ger, således at de 96 boliger bestod af 100 plejeboligpladser, uden at der var foretaget en tilsvarende opskrivning af budgettet. Resten er omfattet af overførselsreglerne.
Der bør derfor foretages en teknisk budgetkorrektion, hvor såvel 2015 som overslagsårene rettes
op. Der er tale om et årligt beløb på 1,75 mio. kr., dog skal der i 2015 også rettes op for den
manglende bevilling i 2014, i alt for 2015 er der tale om 2,48 mio. kr.
ØVRIGE BEMÆRKNINGER
Ældre-puljen
Kommunen er blevet tildelt 12,065 mio. kr. i 2015 fra regeringens ”Ældremilliard”, hvorfor der budgetteres med denne forventede indtægt på 12,065 mio. kr., såvel som med en forventet udgift på
12,065 mio. kr. Set under ét er der for kommunen tale om en økonomisk neutral foranstaltning.
Madservice
Implementeringen af det nye koncept ”Mad lavet fra bunden” på de enkelte plejecentre har udfordret Madservice organisatorisk og økonomisk, idet man har måttet ændre den faglige profil for
mange medarbejdere. Endvidere har man været udsat for et ekstraordinært højt sygefravær. Dette har betydet ekstraordinært store personaleomkostninger i det første halvår af 2015.
Samlet set medfører de skitserede udfordringer, at Madservice pt. vurderes at få et merforbrug på
op til 0,5 mio. kr.
Det skal bemærkes, at Madservice overførte et merforbrug fra 2014 på 0,6 mio. kr., således at
der er tale om en forbedring af årsresultatet i forhold til sidste år. Det vurderes, at man med fordel kan afvikle merforbruget over et par år, idet man således får mulighed for at konsolidere det
nye koncept med mere langsigtede løsninger.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 1 - 2. Anslået regnskab 2015 - Børne- og Ungdomsudvalget
25
Bilag 2 - Side -25 af 64
SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET
Aktivitetsområde: SUNDHED OG OMSORG - SUNDHED
DRIFTSVIRKSOMHED
AFVIGELSER
1.000 kr. netto
Aktivitetsbestemt medfinansiering
Specialiseret genoptræning
Genoptræning og vedligeholdelsestræning
Vederlagsfri fysioterapi
Sundhedsfremme og forebyggelse
Færdigbehandlede patienter
Hospice
Frivillighed
I alt
Korr.
Budget 2015
207.178
1.816
74.985
9.354
3.737
2.993
1.158
1.347
302.569
Afvigelse ift. korr. Budget 2015 og BF2016-19
2015
2016
2017
2018
2019
-3.400 -2.000 -2.000 -2.000 -2.000
3.000
600
200
-2.000
-2.000
-2.000
-2.000
+ = merudgift/mindreindtægt
- = mindreudgift/merindtægt
Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsområdet
Forbruget på aktivitetsbestemt medfinansiering ved årets udgang skønnes via en prognose, som
baserer sig på aktuelt forbrug og historiske tendenser. Prognosen indikerer p.t. et mindreforbrug i
størrelsesordenen 4,6 mio. kr. ved årets udgang. I første halvår har skønnet dog svinget mellem et
merforbrug på 2,5 mio. kr. og et mindreforbrug på 5,1 mio. kr. Der er derfor fortsat usikkerhed
forbundet med skønnet.
På den baggrund indarbejder forvaltningen en mindreudgift på 3,4 mio. kr. i 2015 og 2,0 mio. kr. i
overslagsårene 2016-19 ved 2. anslået regnskab.
Det forhøjede beløb i 2015 skyldes, at Region Hovedstaden i 2014 valgte at integrere vagtlægeordningen med regionens akuttelefon (1813). I den forbindelse blev der konstateret en utilsigtet stigning i kommunernes medfinansieringsudgifter. Som følge heraf, og på baggrund af meldinger fra
regionen, har forvaltningen en begrundet forventning om, at Lyngby-Taarbæk Kommune får refunderet 1,4 mio. kr. i efteråret 2015.
I forlængelse af prognosens nuværende usikkerhed revurdere beløbets samlede størrelse ved
3. anslået regnskab.
Nedgangen skal, udover justeringen pga. ”1813”, bl.a. ses på baggrund af en nedjustering på 822
mio. kr., der er foretaget i bloktilskuddet vedr. medfinansieringen ved en midtvejsregulering i
2015. Nedjusteringen skyldes en fejlberegning af sygehustaksterne, som udgør grundlaget for
beregningen af den kommunale medfinansiering. I LTK svarer nedjusteringen til 7,7 mio. kr.
Isoleret giver det dermed samlet set et tab for kommunen i 2015. Grunden til at udgifterne - trods
lavere takster - ikke falder helt som ventet er, at regionen leverer en højere aktivitet end forudsat
(altså flere og/eller dyrere ambulante besøg og indlæggelser).
Budgetmæssigt for 2015 rettes tabet dog op af en efterregulering vedr. 2014 på i alt 667 mio. kr.
for kommunerne under ét. I LTK svarer det til en tilbageførsel på 6,2 mio. kr.
Tilbageførslen vedrører den del af sidste års forbrug, der lå over det niveau for medfinansiering,
som Regeringen og KL havde aftalt.
Genoptræning og vedligeholdelsestræning
Kommunens træningsområde skønnes at få et merforbrug på 3,0 mio. kr. i 2015, som primært
skyldes større krav til kommunens ambulante træningsindsats samt en hurtigere udskrivning fra
hospitaler, som medfører mere plejekrævende borgere.
Konkret drejer det sig om:
• Stigende aktivitet vedr. den ambulante genoptræning samt træning før varig hjælp
• Stigende aktivitet vedr. døgngenoptræning samt subakutte pladser og mobilt akutteam
• Stigende aktivitet og mere komplekse forløb på det neurologiske område
• Øget behov for tolkebistand
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 1 - 2. Anslået regnskab 2015 - Børne- og Ungdomsudvalget
26
Bilag 2 - Side -26 af 64
SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET
Aktivitetsområde: SUNDHED OG OMSORG - SUNDHED
DRIFTSVIRKSOMHED
Der er på baggrund af udviklingen lavet et notat, som blev forelagt Social- og Sundhedsudvalget på
deres møde den 10. juni. Økonomiudvalget godkendte efterfølgende den 19. juni, at de forventede
merudgifter i 2015, samt en mulig finansiering, behandles ved 2. anslået regnskab. Derudover godkendte udvalget, at områdets forventede merudgifter fra 2016 og frem overgår til behandlingen af
budget 2016-19.
Hospice
Første halvår viser et højt forbrug på hospice. Ca. 4/5 af budgettet er brugt, og med en fremskrivning, som tager højde for både aktuelt og historisk forbrug, skønnes et merforbrug på 0,7 mio. kr.
Skønnet skal imidlertid nedsættes med 0,1 mio. kr., som LTK modtager i midtvejsregulering af
bloktilskuddet. Reguleringen kompenserer for planlagt regional udvidelse af hospicepladser.
I alt 23 borgere har opholdt sig på hospice (jan-juni), og opholdene har varet mellem 1 og 79 dage.
Det høje forbrug i 2015 skyldes tildels en stigning i antallet af borgere på hospice, men især at antallet, der har haft ophold længere end en måned, er seksdoblet, når man sammenligner første
halvår 2015 med første halvår 2014.
Kommunens udgift til hospice er knap 2.000 kr. pr. borger pr. døgn, og kommunen hverken visiterer til ydelsen eller beslutter behandlingsniveauet. Derudover har staten i forbindelse med Kræftplan III besluttet at udvide antallet af hospicepladser. Region Hovedstaden udvider derfor i perioden
fra 2013 til 2015 med 10 nye pladser.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 1 - 2. Anslået regnskab 2015 - Børne- og Ungdomsudvalget
27
Bilag 2 - Side -27 af 64
SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET
Aktivitetsområde: HANDICAPPEDE OG SOCIAL INDSATSER
DRIFTSVIRKSOMHED
AFVIGELSER
Korr.
1.000 kr. netto
Budget 2015
Administration
354
Den centrale refusionsordning
-10.146
Voksenspecialundervisning
1.705
Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse
6.834
Pleje og Omsorg
19.599
Forebyggende Indsats
21.106
Botilb. personer m. særlige sociale problemer
1.398
Alkoholbehandling
2.771
Stofmisbrugsbehandling
4.778
Længerevarende botilbud
90.830
Midlertidige botilbud
23.936
Kontakt og Ledsagerpersonordningen
4.397
Beskyttet beskæftigelse
9.506
Aktivitets- og samværstilbud
21.051
Særligt sociale formål
1.598
Boliger til flygtninge
1.281
Boligsocialt arbejde
845
Udførerøkonomien
30.796
Kommunal tandpleje
18.556
Kommunal sundhedstjeneste
9.789
260.987
I alt
Afvigelse ift. korr. Budget 2015 og BF2016-19
2015
2016
2017
2018
2019
0
0
0
0
+ = merudgift/mindreindtægt
- = mindreudgift/merindtægt
Ingen afvigelser.
ØVRIGE BEMÆRKNINGER
Handicapområdet er udfordret af tilgang af unge og nye sager samtidig med, at nogle af de
eksisterende sager er blevet mere komplekse og er tildelt ekstra ressourcer på grundlag af
anbefaling fra VISO.
I forbindelse med 1. anslået regnskab var der afvigelser på 2,5 mio. kr. angående flygtningeboliger (1,3 mio. kr.), misbrug (1,1 mio. kr.), takster (0,6 mio. kr.) og refusioner (-0,5 mio. kr.). Afvigelsen vedr. flygtningeboliger blev givet som korrektion til budgettet, mens der arbejdes med
modgående initiativer på -1,2 mio. kr. vedr. de øvrige afvigelser. De modgående initiativer angår
KRAM i psykiatrien (-0,15 mio. kr.), gennemgang af dagtilbud og kørsel, herunder borgere med
mere end et dagtilbud (-0,1 mio. kr.) samt reduceret skøn vedr. misbrugsområdet og til- og afgang (-0,95 mio. kr.).
Ved 2. anslået regnskab viser prognosen baseret på de aktuelle dispositioner umiddelbart et udgiftspres vedr. længerevarende og midlertidige botilbud på ca. 4,6 mio. kr. ud over områdets budgetramme, såfremt der ikke sker ændringer i 2. halvår. Til- og afgang i 2014 har balanceret, men
i 2015 viser prognosen p.t. øget tilgang, lavere afgang og heraf et nettomerforbrug. Derudover er
nogle af de eksisterende sager blevet mere komplekse.
I forhold til forudsætningerne for budget 2015 er nettotilgangen til længerevarende og midlertidige botilbud ved 2. anslået regnskab ca. 3 helårspersoner fra 135,5 til 138,4 og enhedsprisen er
steget med 16.261 kr. fra 780.765 kr. til 797.026 kr.
Der er igangsat en aktiv og skærpet gennemgang og vurdering af sager i Center for Social
Indsats blandt afdelingsledere og sagsbehandlere for at kunne reducere nuværende forventet
forbrug, så budget og forbrug kan balancere ved årets udgang, men der kan blive behov for
en merbevilling ved 3. anslået regnskab.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
0
Punkt nr. 1 - 2. Anslået regnskab 2015 - Børne- og Ungdomsudvalget
28
Bilag 2 - Side -28 af 64
TEKNIK- OG MILJØUDVALGET
Aktivitetsområde: GRØNNE OMRÅDER OG KIRKEGÅRDE SAMT TRAFIKANLÆG
DRIFTSVIRKSOMHED
AFVIGELSER – Grønne områder og kirkegårde
1000 kr. netto
Fælles formål
Grønne områder og naturpladser
Stadions og idrætsanlæg
Andre fritidsfaciliteter
Kirkegårde
Lystbådehavne mv.
Kystbeskyttelse
Andre kulturelle opgaver
I alt
+ = Merudgift/mindreindtægt
- = mindreudgift/merindtægt
Korr. budget
2015
21.415
436
3.836
497
21
425
26.629
Afvigelse ift. korr. budget for 2015 og BF2016-2019
2015
2016
2017
2018
2019
0
0
0
0
0
Øvrige bemærkninger:
Grønne områder og Kirkegårde
Vurderet ud fra det nuværende forbrug, skønnes det, at den samlede budgetramme kan overholdes
i 2015. Der er iværksat en analyse af kirkegårdsområdet, for at sikre, at der er balance i forbrug og
budget. Budgettet forventes overholdt indenfor aktivitetsområdets ramme.
I 2013 var der et merforbrug på hele aktivitetsområdet på 2,1 mio. kr. Baggrunden for merforbruget i 2013 var, at området har gennemgået en stor tilpasning som følge af de besparelseskrav, der
er blevet stillet til området over de seneste år, dels i forbindelse med konkurrenceudsættelsen i
2012, dels effektiviseringskrav i forbindelse med sammenlægning af det grønne og det sorte område.
Der blev udarbejdet en handleplan godkendt af Teknik- og Miljøudvalget 11. juni 2014 – der skulle
sikre en indhentning af merforbruget over en 3 årig periode. Handleplanen følges tæt, og i 2014 er
merforbruget nedbragt med 0,8 mio. kr. og i 2015 forventes den også overholdt med 0,8 mio. kr.
Der henstår således 0,3 mio. kr. som forventes opnået i 2016.
AFVIGELSER – Trafikanlæg
1000 kr. netto
Fælles formål
Parkering
Vejvedligeholdelse mv.
Busdrift
Delram m e for Center for Miljø og
Plan, i alt
Korr. budget
2015
885
549
571
34.155
Afvigelse ift. korr. budget for 2015 og BF2016-2019
2015
2016
2017
2018
2019
36.159
2.925
5.173
1.438
1.438
1.438
2.925
5.173
1.438
1.438
1.438
Fælles formål
Arbejder for fremmed regning
Vejvedligeholdelse mv.
Belægninger mv.
Vintertjeneste
Turisme
-3.756
-2.134
35.439
3.099
10.988
1.421
Delram m e for Center for Areal og
Ejendom m e, i alt
45.057
-
-
-
-
-
81.216
2.925
5.173
1.438
1.438
1.438
Trafikanlæg m v., alt
+ = Merudgift/mindreindtægt
- = mindreudgift/merindtægt
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 1 - 2. Anslået regnskab 2015 - Børne- og Ungdomsudvalget
29
Bilag 2 - Side -29 af 64
TEKNIK- OG MILJØUDVALGET
Aktivitetsområde: GRØNNE OMRÅDER OG KIRKEGÅRDE SAMT TRAFIKANLÆG
DRIFTSVIRKSOMHED
Center for Miljø og Plan
Busdrift
Teknik- og Miljøudvalget og Kommunalbestyrelsen har på møder i april 2015 besluttet at genbestille den
nuværende busdrift hos Movia i 2016. Det eksisterende busnet vil således være uændret i 2016.
Budgetgrundlaget for 2016 er blevet 1. behandlet i trafikselskabets bestyrelse den 25. juni 2015, ligesom der
er opgjort et nyt estimat for regnskab 2015. Med udgangspunkt heri er der opgjort nedenstående afvigelser i
forhold til det afsatte budget til Movia i Lyngby-Taarbæk Kommunes budget.
1.000 kr.
Regnskabsskøn Movia
Budget LTK
Difference (manglende budget)
2015
36.458
33.533
2.925
2016
39.293
34.120
5.173
2017
35.468
34.030
1.438
2018
35.468
34.030
1.438
Forklaringer
Ordinær drift
Voldgift - bagudrettet
Voldgift - fremadrettet
Efterregulering/ov.fr. vedr. 2014
2.190
3.215
500
-2.980
948
0
400
3.825
1.038
0
400
0
1.038
0
400
0
Udgifterne til Movia overstiger det afsatte budget i 2015 og frem. Samlet er der et budgetbehov på
2,9 mio. kr. i 2015 stigende til 5,2 mio. kr. i 2016. I 2017 og frem er budgetbehovet 1,4 mio. kr.
Forklaringerne på det øgede budgetbehov er følgende:
Ad Ordinær drift
I forhold til det oprindeligt afsatte budget er der ifølge Movia’s estimat en opdrift i udgifterne til det
ordinære budget (mellem 1,0 og 2,2 mio. kr. årligt).
Det ordinære budget afhænger af udviklingen i en række faktorer (udnyttelse af vognplaner, antal
passager, indtægt pr. passager, oliepriser, chaufførlønninger mm). Forvaltningen har ikke for nuværende kunnet få en fyldestgørende forklaring fra Movia på udgiftsudviklingen. Sagen vil blive taget
op med Movia på et møde i september i Kommunegruppe København Nord (KKN), idet andre omkringliggende kommuner har oplevet lignende udgiftsstigninger.
Ad Voldgiftssag
DSB og Metroselskabet har anlagt voldgiftssag mod Movia med påstand om, at Movia uretmæssigt
har ændret sit tællesystem for passagerer, jf. bl.a. meddelelsessag på Trafik- og Miljøudvalget den
24. februar 2015. Movia skulle herved have opnået en større andel af billetindtægterne i hovedstadsområdet i perioden 2008-13 og fremefter. Den 21. januar 2015 har DSB og Metroselskabet
fået delvis medhold af voldgiftsretten. Som en konsekvens heraf skal Movia tilbagebetale 161,4
mio. kr. for årene 2008-14 ligesom indtægtsgrundlaget fremover reduceres med 24,8 mio. kr. årligt.
De økonomiske konsekvenser af kendelsen er blevet fordelt på kommuner og regioner i forhold til
deres andel af billetindtægterne i busdrift. Det betyder, at Lyngby-Taarbæk Kommune for årene
2008-2015 skal betale 3,7 mio. kr. vedrørende voldgiftssagen. Fremadrettet ved uændret busdrift
vil kommunens årlige udgifter til Movia endvidere stige med 0,4 mio. kr. fra 2016.
Ad. Efterregulering/overført mindreforbrug fra 2014
Der var et mindreforbrug på busdrift i Lyngby-Taarbæk Kommunes regnskab 2014. Mindreforbruget
skal dog ses i lyset af en forventet efterregulering i forbindelse med Movia’s opgørelse af endeligt
regnskab 2014. Der blev derfor overført 3,0 mio. kr. til 2015 med henblik på imødegåelse af efterreguleringen. Den opgjorte efterregulering viser sig at udgøre 3,8 mio. kr. Afregningen af efterreguleringen forfalder til afregning januar 2016.
Center for Areal og Ejendomme
Vurderet ud fra det nuværende forbrug, skønnes det, at den samlede budgetramme kan overholdes
i 2015.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 1 - 2. Anslået regnskab 2015 - Børne- og Ungdomsudvalget
30
Bilag 2 - Side -30 af 64
TEKNIK- OG MILJØUDVALGET
Aktivitetsområde: MILJØ OG NATUR
DRIFTSVIRKSOMHED
AFVIGELSER
Korr.
1.000 kr. netto
Budget 2015
113
Naturforvaltningsprojekter
667
Natura 2000
10
Fælles formål (vand)
399
Jordforurening
105
Bærbare batterier
486
Miljøtilsyn (virksomheder)
2.390
Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn m.v
1.923
Fælles formål (varme)
336
Skadedyrsbekæmpelse
3
Erhvervsaffald
6.432
I alt
Afvigelse ift. korr. Budget 2014 og B2016-19
2015
2016
2017
2018
2019
0
0
0
0
= Merudgift/mindreindtægt
- = mindreudgift/merindtægt
Ingen afvigelser.
ØVRIGE BEMÆRKNINGER
Med udgangen af juni er den samlede forbrugsprocent for aktivitetsområdet på 34 pct. Forbrugsprocenten skal ses i lyset af, at der i forhold til skadedyrsbekæmpelse er bogført store indtægter i
april (2,7 mio. kr.), mens de hertil knyttede udgifter endnu ikke er afholdt. Derudover er der overført et mindreforbrug på driften fra 2014 på 1,9 mio. kr., hvoraf 1,3 mio. kr. knytter sig til indsatsplaner under Øvrig planlægning mm. Der har i de tidligere år været overført store mindreforbrug på aktivitetsområdet (2,8 mio. kr. fra 2013 til 2014), som ligeledes primært har vedrørt
indsatsplanerne. Mindreforbruget de tidligere år har været forårsaget af forsinkelser fra statens
side. Grundlaget for indsatsplanerne er nu på plads og mindreforbruget er disponeret, således at
der i 2015 forventes balance i regnskabet.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
0
Punkt nr. 1 - 2. Anslået regnskab 2015 - Børne- og Ungdomsudvalget
31
Bilag 2 - Side -31 af 64
ØKONOMIUDVALGET
Aktivitetsområde: BEREDSKAB
DRIFTSVIRKSOMHED
AFVIGELSER
1.000 kr. netto
Fælles formål
Forebyggende
Afhjælpende indsats
I alt
Korr. Budget
2015
3.514
-494
12.560
15.579
+ = Merudgift/mindreindtægt
- = mindreudgift/merindtægt
Ingen afvigelser.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Afvigelse ift. korr. Budget 2015 og BF2016-19
2015
2016
2017
2018
2019
0
0
0
0
0
Punkt nr. 1 - 2. Anslået regnskab 2015 - Børne- og Ungdomsudvalget
32
Bilag 2 - Side -32 af 64
ØKONOMIUDVALGET
Aktivitetsområde: ADMINISTRATION
DRIFTSVIRKSOMHED
AFVIGELSER
1.000 kr. netto
Driftssikring af boligbyggeri
Jernbanedrift
Andre kulturelle opgaver
Øvrige sociale formål
Fælles formål
Kommunalbestyrelsesmedlemmer
Kommissioner, råd og nævn
Valg m.v.
Sekretariat og forvaltninger ("0"-løsning)
Fælles IT og telefoni
Jobcentre
Naturbeskyttelse
Miljøbeskyttelse
Byggesagsbehandling
Voksen-, ældre- og handicapområdet
Det specialiserede børneområde
Administrationsbidrag til Udbetaling DK
Tjenestemandspension
I alt
Korr. Budget
2015
429
15
293
1.125
189
6.456
727
1.379
191.468
53.794
24.565
2.101
3.008
-1.411
-2.419
3.850
7.907
79.145
372.618
Afvigelse ift. korr. Budget 2015 og BF2016-19
2015
2016
2017
2018
2019
1.062
62
62
62
62
-800
300
500
2.000
2.000
2.000
2.000
2.000
2.262
2.362
2.562
2.062
2.062
+ = Merudgift/mindreindtægt
- = mindreudgift/merindtægt
Sekretariat og forvaltninger
Der flyttes 0,062 mio. kr. fra aktivitetsområdet Beskæftigelse til brug for finansiering af et Effektvurderingsmodul til Opus-LIS (”0”-løsning).
Der overføres fra anlæg et mindreforbrug på 1 mio. kr. til yderligere projektomkostninger til salgsforberedelsen og udviklingen af Dyrehavegårds jorder. Merudgiften skyldes et større antal klagesager, yderligere trafikanalyse m.v. end forventet. Der er således tale om en ”0”-løsning.
Jobcentre
Center for Arbejdsmarked (CAM) modtog i 2014 en midlertidig bevilling til én stilling i tre år. Stillingen nåede ikke at blive besat i 2014, og midlerne for 2014 blev derfor overført til 2015 ved regnskabsafslutningen. Finansiering til stillingen i 2016 og 2017 matcher som følge heraf ikke finansieringskravet for disse år, da midlerne ligger i 2015. CAM ønsker således at periodisere midlerne (0,8
mio. kr.) fra 2015 til 2016 og 2017.
Byggesagsgebyrer
Der er fra 1. januar 2015 iværksat en ny gebyrstruktur for byggesagsbehandling, hvor der afregnes gebyr efter en timepris, jf. Økonomiudvalget den 28. august 2014.
Som en konsekvens heraf blev området bevilget 2,0 mio. kr. Derudover blev der bevilget 0,3 mio.
kr. som følge af, at der ikke opkræves gebyrer for den første forhåndsdialog.
Ved opgørelsen af økonomien for den nye gebyrstruktur blev det ved en fejl forudsat, at ca. 2/3 af
den effektive sagsbehandlingstid vedrører byggeloven. Den rigtige fordeling er 1/3.
Da de tidligere indtægter har været i størrelsesordenen 6 mio. kr. årligt blev indtægtsnedgangen
derfor opgjort til 2 mio. kr. Der burde rettelig have været søgt bevilling til en indtægtsnedgang på
4 mio. kr. svarende til en yderligere mindreindtægt på 2 mio. kr. årligt.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 1 - 2. Anslået regnskab 2015 - Børne- og Ungdomsudvalget
33
Bilag 2 - Side -33 af 64
ØKONOMIUDVALGET
Aktivitetsområde: ADMINISTRATION
DRIFTSVIRKSOMHED
ØVRIGE BEMÆRKNINGER
Arbejdsmarkedsprojekter (0-løsninger)
Lyngby Taarbæk Kommune har i 2015 modtaget statstilskud til to arbejdsmarkedsprojekter som
gennemføres af Center for Arbejdsmarked.
Der er alene tale om en bruttoficering af beløbene.
(1.000 kr)
Fleksjobambassadører
Fleksjobambassadører - statstilskud
Projekt Intensivt Samtaleforløb
Projekt Intensivt Samtaleforløb - statstilskud
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
628
-628
1.100
-1.100
Punkt nr. 1 - 2. Anslået regnskab 2015 - Børne- og Ungdomsudvalget
34
Bilag 2 - Side -34 af 64
ØKONOMIUDVALGET
Aktivitetsområde: PULJER
DRIFTSVIRKSOMHED
AFVIGELSER
1.000 kr. netto
Analysepulje
Barselspulje
Ekstra praktikpladser
Jubilæumsgratialer
Kapacitetstilpasning børn
Konsulent afgift
Konsulentbistand
Pulje priskorrektion
Pulje til inv mhp effekt. hjemfaldsmidler
Tilskud til særlige fleks job
I alt
Korr. Budget
2015
126
701
1.333
473
135
-599
762
1.357
7.050
191
11.529
Afvigelse ift. korr. Budget 2015 og BF2016-19
2015
2016
2017
2018
2019
0
0
0
0
+ = Merudgift/mindreindtægt
- = mindreudgift/merindtægt
Ingen afvigelser.
ØVRIGE BEMÆRKNINGER
Reduktion af konsulentbistand (status)
I budget 2013-16 er det besluttet, at udgifterne til ekstern konsulentbistand skal reduceres.
Der er således indarbejdet et sparekrav på i alt 1,6 mio. kr., som skal hentes ved en pålæggelse af en afgift ved anvendelse af eksterne konsulenter. Afgiften udmøntes som en budgetreduktion på de konti der har bogførte udgifter til eksterne konsulenter.
Følgende budgetreduktioner er udført efter 2. kvartal 2015.
Samlet sum forbrugt på
ekstern konsulentbistand
Samlet budgetreduktion
1. kvartal - drift
1.819
-364
1. kvartal - anlæg
1.077
-108
2. kvartal - drift
1.270
-254
1.000 kr.
2. kvartal - anlæg
2.397
-240
I alt
6.563
-965
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
0
Punkt nr. 1 - 2. Anslået regnskab 2015 - Børne- og Ungdomsudvalget
35
Bilag 2 - Side -35 af 64
ØKONOMIUDVALGET
Aktivitetsområde: KOMMUNALE EJENDOMME
DRIFTSVIRKSOMHED
AFVIGELSER
1000 kr. netto
Ubestemte formål
Fælles formål
Beboelsesejendomme
Erhvervsejendomme
Andre faste ejendomme
Ejendomsdrift kommunale bygninger
Adm.bygninger og Intern service
I alt
Korr. budget
2015
-44
60.213
-16.772
6.617
0
110.800
24.064
184.878
Afvigelse ift. korr. budget for 2015 og BF2016-2019
2015
2016
2017
2018
2019
-900
-900
900
900
0
0
+ = Merudgift/mindreindtægt
- = mindreudgift/merindtægt
Kommunale ejendomme
Forvaltningen har i 2014 modtaget en bevilling på 2 mio. kr. til juridisk assistance i forbindelse med
salg af en række af kommunens ejendomme. Disse midler blev ikke ved bevillingen periodiseret
over årerne 2014-16. Således blev der i forbindelse med regnskabsafslutningen 2014 overført 1,5
mio. kr. til 2015. Heraf ønskes 0,9 mio. kr. periodiseret til 2016.
Ejendomsdrift kommunale bygninger
Gyrithe Lemches Vej 20, Ungdomsskolen
Sagen vedr. genhusning af Lyngby-Taarbæk Ungdomsskole(LTU) som blev behandlet af ØK 11.
december 2014, hvor det blev besluttet, at udgifterne til flytning af inventar bl.a. skal dækkes af
bygningsdriftsbudget på 1,36 mio. kr.
Ejendommen Gyrithe Lemches Vej 20 er ikke overdraget til Maskinmesterskolen per 1. juni 2015
som forventet. Overdragelsen afventer en formel godkendelse af Folketingets Finansudvalg. Det er
p.t. usikkert, hvornår en endelig godkendelse vil finde sted. Den manglende overdragelse betyder,
at Ejendomsdrift, Kommunale Ejendomme fortsat vil afholde en række bygningsmæssige driftsudgifter uanset om ejendommen står tom. Såfremt en overdragelse af ejendommen trækker ud vil
det forventede restdriftsbudget på Gyrithe Lemches Vej ikke kunne dække udgiften til flytning af
inventar. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at opgøre et eventuelt forventet merforbrug,
da merforbruget vil afhænge af den endelige dato for overtagelse af ejendommen og restbudgettets størrelse på bygningsdriften. I forbindelse med 3. anslået regnskab gives en ny status.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
0
Punkt nr. 1 - 2. Anslået regnskab 2015 - Børne- og Ungdomsudvalget
36
Bilag 2 - Side -36 af 64
ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET
Aktivitetsområde: ERHVERV OG BESKÆFTIGELSE
DRIFTSVIRKSOMHED
AFVIGELSER
1.000 kr. netto
Korr.
Budget 2015
Tilbud til udlændinge - integration
mv.:
Introduktionsprogram og introduktionsforløb
Kontanthjælp til udlændinge omfattet af int
Afvigelse ift. korr. Budget 2015 og BF2016-19
2015
2016
2017
2018
2019
3.340
3.615
1.700
3.300
1.700
3.300
1.700
3.300
1.700
3.300
1.700
3.300
4.947
113.387
-4.500
-1.000
-1.000
-1.000
-1.000
-62
-2.062
-2.062
-2.062
-2.062
-562
1.938
1.938
1.938
1.938
Førtidspensioner og personlige tillæg:
Personlige tillæg til pensionister
Førtidspensioner
Indkomsterstattende - og andre
kontantydelser:
Sygedagpenge
Kontanthjælp
Dagpenge forsikrede ledige
Boligydelse
Boligsikring
Sociale formål
Andre sundhedsudgifter
42.862
66.308
71.704
26.997
15.797
1.585
1.727
3.200
Revalidering mv.:
Revalideringsydelse
Løntilskud og ledighedsydelse
Ressource- og jobafklaringsforløb
3.742
31.719
17.504
-1.000
Arbejdsmarkedsforanstaltninger:
Erhvervsgrunduddannelsers skoleophold
Driftsudgifter til aktivering
Beskæftigelsesindsats forsikrede ledige
Løn til forsikrede ledige ansat i
Servicejob
Seniorjob
Beskæftigelsesordninger
Driftsudgifter myndighedsudøvelse
1.561
17.045
10.455
749
-14
4.485
6.710
1.601
Erhvervsservice mv.:
Turisme
Innovation og anvendelse af ny teknologi
Erhvervsservice og iværksætteri
Aktivitetsområde Beskæftigelse i alt
125
862
1.503
450.314
-3.200
+ = merudgift/mindreindtægt
- = mindreudgift/merindtægt
På baggrund af halvårsregnskabet for 2015 vurderes aktivitetsområdet at udvise et samlet mindreforbrug i 2015 på -0,5 mio. kr. Mindreforbruget er sammensat af et merforbrug på integrationsområdet på samlet 5,0 mio. kr., et mindreforbrug til førtidspension og revalideringsydelse på
samlet -5,5 mio. kr. og et merforbrug på sygedagpenge på 3,2 mio. kr. som modsvares af et tilsvarende mindreforbrug på jobafklaringsforløb.
Introduktionsprogram og introduktionsforløb mv.
I henhold til de fastlagte kommunekvoter for 2015 skal Lyngby-Taarbæk modtage 97 nye flygtninge i perioden fra 2. kvartal 2015 til 1. kvartal 2016.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 1 - 2. Anslået regnskab 2015 - Børne- og Ungdomsudvalget
37
Bilag 2 - Side -37 af 64
ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET
Aktivitetsområde: ERHVERV OG BESKÆFTIGELSE
DRIFTSVIRKSOMHED
Forbruget på kontoen anslås til et merforbrug på 1,7 mio. kr. i 2015. Skønnet baserer sig på det
estimerede antal grundtilskudsbeløb for den aktuelle bestand af flygtninge og familiesammenførte
under introduktionsprogrammet samt en forudsætning om en nytilgang på 48 personer i 2. halvår
svarende til samlet 196 helårspersoner (flygtninge og familiesammenførte). Aktivitetsniveauet
forudsættes videreført i 2016 og frem, og rammen for BO-årene opskrives derfor tilsvarende.
Kontanthjælp til udlændinge omfattet af introduktionsprogrammet
Antallet af borgere med forsørgelsesbevillinger under introduktionsprogrammet udgjorde i 1. halvår i gennemsnit 106 svarende nogenlunde til det dobbelte af niveauet for samme periode året før.
Forbruget for 2015 anslås til et merforbrug på 3,3 mio. kr. Skønnet er opgjort på grundlag af en
gennemsnitlig nettodriftsudgift pr. helårsperson på 114.000 kr. og et skøn på 122 helårspersoner,
for året som helhed. Aktivitetsniveauet forudsættes videreført i 2016 og frem, og rammen for BOårene opskrives derfor tilsvarende.
Førtidspension
I forlængelse af 1. anslået regnskab, hvor rammen til førtidspension efter de gamle ordninger blev
nedjusteret med -5,0 mio. kr. skønnes der et yderligere mindreforbrug på kontoen på -4,5 mio.
kr. fordelt med – 1,1 mio. kr. på udgifterne til de gamle ordninger og -3,4 mio. kr. på udgifterne
til den nye ordning. Sammenholdt med oprindeligt budget dækker mindreforbruget på den ny ordning over et fald i aktiviteten på 28 helårspersoner.
Skønnet for 2015 baserer sig på en lineær fremskrivning af forbruget år-til-dato herunder af de
aktuelle regnskabstal for de mellemkommunale betalinger. I prognosen er indregnet et bloktilbeløb på 0,5 mio. kr. til at imødegå eventuel nytilgang og ændringer i de mellemkommunale afregninger mv. i løbet af 2. halvår.
Grundet den markante nedjustering af rammen i løbet af året er der indarbejdet et fald i rammen
på budgetforslaget for 2016.
Sygedagpenge og jobafklaringsforløb
Aktiviteten år-til-dato ligger i forhold til sygedagpenge 22 helårspersoner over korrigeret budget.
Den øgede aktivitet svarer med en budgetteret gennemsnitspris på 143.600 kr. til et forventet
merforbrug på 3,2 mio. kr.
I forhold til jobafklaringsforløb ligger aktiviteten år-til-dato på 41 helårspersoner svarende til 37
helårspersoner færre end budgetteret. Under forudsætning af et aktivitetsniveau for året som helhed svarende til aktivitetsniveauet ved halvårsrapporteringen på 51 helårspersoner vil kontoen
kunne nedjusteres med 27 helårspersoner svarende til et forventet mindreforbrug på -3,2 mio. kr.
Revalideringsydelse
Aktiviteten for revalideringsydelse har igennem 1. halvår udvist et fald svarende til en aktivitet,
som ligger 27 pct. lavere end samme periode året før. Aktiviteten på området har igennem de
senere år ligget nogenlunde stabilt på ca. 35 helårspersoner, og det skønnes på den baggrund, at
aktiviteten for året som helhed ikke vil overstige 30 helårspersoner. På baggrund af de gennemsnitlige driftsudgifter på kontoen i 1. halvår vurderes det, at rammen for indeværende år vil kunne
nedjusteres med -1,0 mio. kr.
Kontoen blev i forbindelse med 1. anslået regnskab nedjusteret med -1,0 mio. kr. i forventning
om et forsat stabilt udgiftsniveau svarende til 35 helårspersoner. På baggrund af halvårsregnskabet foreslås niveauet videreført i BO-årene svarende til en nedjustering af rammen med -1,0 mio.
kr. årligt.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 1 - 2. Anslået regnskab 2015 - Børne- og Ungdomsudvalget
38
Bilag 2 - Side -38 af 64
ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET
Aktivitetsområde: ERHVERV OG BESKÆFTIGELSE
DRIFTSVIRKSOMHED
Driftsudgifter til aktivering
I forbindelse med 1. anslået regnskab blev rammen nedjusteret med -2,8 mio. kr. svarende til
resultatet af genberegningen af den forventede refusionsindtægt. Med afsæt i regnskabsresultatet
for 1. halvår vurderes det, at der fremadrettet ligeledes vil kunne reduceres i råderummet for den
ramme, som anvendes til driftsudgifter til aktiviteter for modtagere af hhv. a-dagpenge, kontantog uddannelseshjælp, revalideringsydelse og sygedagpenge. Rammen for 2016 og frem blev i forbindelse med effektiviseringsforslagene for 2016 nedjusteret med -0,5 mio. kr., og på den baggrund foreslås rammen fremadrettet nedjusteret med yderligere -2,0 mio. kr.
Til brug for effekt- og resultatmålingen på området foreslår forvaltningen, at kommunens nuværende løsning til ledelsesinformationssystemet Opus-LIS udbygges med et Effektvurderingsmodul,
som i forlængelse af refusionsreformen vil kunne understøtte det øgede behov for effektmåling.
Udbygningen koster 62.000 kr., som skal tilføres Center for Borgerservice og Digitalisering, der
har økonomisk ansvar for kontrakterne med KMD. Udgiften finansieres af Center for Arbejdsmarkeds aktivitetsramme, hvorfor rammen nedskrives tilsvarende.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 1 - 2. Anslået regnskab 2015 - Børne- og Ungdomsudvalget
39
Bilag 2 - Side -39 af 64
ALLE UDVALG
Aktivitetsområde: ALLE
TEKNISK OMPLACERING MELLEM AKTIVITETSOMRÅDER
1.000 kr. netto
Aktivitetsområde
Omplacering mellem aktivitetsområder:
Tilbagebetaling efter Momsudligningsordningen
(Johannes Fog Fonden)
do.
Sundhed og Omsorg
Finansiering
-4
4
Tilbagebetaling efter Momsudligningsordningen
(Asta Petersens Mindefond)
do.
Sundhed og Omsorg
Finansiering
-65
65
Tilbagebetaling efter Momsudligningsordningen
(Asta Petersens Mindefond)
do.
Handicap og Soc.
indsatser
Finansiering
Ejendomsdriftsudgifter til ny idrætsinstitution på
Lyngby Stadion
Ejendomsdriftsudgifter til ny idrætsinstitution på
Lyngby Stadion
2015
2016
2017
2018
2019
-2
2
Dagtilbud
-1.035
-1.035
-1.035
-1.035
-1.035
Kommunale ejendomme
1.035
1.035
1.035
1.035
1.035
0
0
0
0
0
Netto
+= merudgift/mindreindtægt
- = mindreudgift/merindtægt
Tilbagebetaling efter Momsudligningsordningen
Som følge af Den Kommunale Momsudligningsordning skal kommunen tilbagebetale 17,5 pct. af
tilskuddet fra Johannes Fog Fonden til Bredebo/Borrebakken. Beløbet er på 4.000 kr.
Tilbagebetaling efter Momsudligningsordningen
Som følge af Den Kommunale Momsudligningsordning skal kommunen tilbagebetale 17,5 pct. af
tilskuddet fra Asta Petersens MindeFond til Områdecenter Baunehøj. Beløbet er på 65.000 kr.
Tilbagebetaling efter Momsudligningsordningen
Som følge af Den Kommunale Momsudligningsordning skal kommunen tilbagebetale 17,5 pct. af
tilskuddet fra Johannes Fog Fonden til Støttecenter Magneten. Beløbet er på 1.750 kr.
Ejendomsdriftsudgifter til ny idrætsinstitution
Puljen Ejendomsdriftsudgifter til nyt dagtilbud er reserveret til den nye idrætsinstitution på Lyngby
Stadion, og da CAE varetager og afholder udgifterne til el, varme og indvendig vedligeholdelse, er
der overført budget fra CUP til CAE.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 1 - 2. Anslået regnskab 2015 - Børne- og Ungdomsudvalget
Bilag 2 - Side -41 af 64
ANLÆGSVIRKSOMHED
INVESTERINGSOVERSIGT MED BEMÆRKNINGER
Investeringsoversigten viser rådighedsbeløbene i 2012 i udvalgsog aktivitetsområdeorden
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 1 - 2. Anslået regnskab 2015 - Børne- og Ungdomsudvalget
Bilag 2 - Side -42 af 64
42
SAMMENDRAG AF ANLÆGSVIRKSOMHED
1.000 kr. netto
Anlæg
BØRN OG UNGDOM...............................
Skoler.......................................................
Dagtilbud..................................................
Opr.
budget
2015
3.AR
2014
Overførsler
2014/15
Løn
-0,6%
1.ans.
regnsk.
KMBbeslutn.
TillægsTekn. bevilling
omplac.
2015
Korr.
budget
2015
Forbrug
30.6
Forbrug
pct.
2. ans.
Afvigregnskab
else
2015
korr.bud.
9.000
291
-59
-122
-13.285
-4.000
5.662
4.400
-86
0
1.232
569
22.421
569
1.990
614
8,9%
108,0%
16.827
4.269
-5.594
3.700
KULTUR OG FRITID...............................
Idræt........................................................
Kultur.......................................................
25.422 16.768
803
-4.957
1.495
-14.492
24.171
-181
-3
21.308
2.295
46.730
2.295
10.072
25
21,6%
1,1%
40.741
2.295
-5.989
SOCIAL OG SUNDHED..........................
Træning og omsorg..................................
Handicappede..........................................
Sundhed..................................................
-4.411
2.920
10.900
2.300
10.341
5.208
-2.500
46.500
1.700
-24
-10
0
56.617
6.898
-6.384
52.206
9.818
4.516
17.749
820
34,0%
8,4%
56.617
11.898
4.516
4.411
2.080
103
39.596
65
1.445
496
3.449
4.541
-101
1.600
8.352
0
-19
6.701
13.127
6.804
52.722
100
3.304
200
1,5%
6,3%
-
2.763
48.861
-4.041
-3.861
7.950
38.455
29.000
939
-300
264
953
19.039
1.869
-11.306
22.396
9.818
27.149
51.396
25,6%
-6.465
3.005
-24
0
0
2.512
-4.541
87
9.080
17,7%
8.841
18.568
40.046
-977
-8.581
-11.350
Nettoanlægsområder i alt......................
171.122 31.575
35.843
-40.674
88.925
-348
115.321
286.443
46.467
16,2%
256.241
-30.202
Ejendomssalg.........................................
-60.488 -34.110
211
0 -183.280
-243.767
-180.329
74,0%
-229.012
14.755
TEKNIK- OG MILJØ................................
Grønne områder og kirkegårde................
Trafikanlæg mv. ......................................
Miljø og natur...........................................
ØKONOMI...............................................
Administration..........................................
Puljebeløb................................................
Kommunale ejendomme..........................
21.189
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
-6.384
4.019 -153.400
Punkt nr. 1 - 2. Anslået regnskab 2015 - Børne- og 43
Ungdomsudvalget
Bilag
2
Side
-43
af
64
INVESTERINGSOVERSIGT 2015
Beløb i 1.000 kr.
= "Borgernære serviceområder" i h.t.
afgrænsningen fra Kvalitetsfonden
Konto
Opr. budget
2015
Tekst
Korr. budget
pr. 30.06.15
(rådighedsbeløb)
Nye
tidsforskydninger til
2016 m.m.
Øvrige
ændringer i
denne budgetopfølgning
Forventes
afholdt i
2015
ANLÆGSUDGIFTER
03 22
01
03 38
76
SKOLER
FOLKESKOLEN M.M.
Folkeskoler
IT folkesk. Forsøg digitale læringsmidl.
Lindegårdsskolen. Udbygning/
indskoling
Folkesk.reform-Renov.modern.faglok.
FOLKEOPLYSN., FRITIDSAKTIVITET. M.V.
Ungdomsskolevirksomhed
Ombygn.Trongårdsskole genhusn.LTU
Arealoptimering Trongårdsskolen (4 spor) 10.kl. permanent placering
Midl.ungdomssko.akt.15-16,Fuglsanggårdskolen (fitness,værested m.m.)
SKOLER I ALT
BØRN
DAGTILBUD
TIL BØRN OG UNGE
05 25
14 Daginstitutioner (indtil skolestart)
Taarbæk Børnehus. Samling på
Taarbæk Strandvej 84
Trinbrættet - 20 ekstra børnehavepl.
Etabl. idrætsdaginst. (2 x 100 børn) Lyngby Idrætsby
BØRN I ALT
IDRÆT
00 32 FRITIDSFACILITETER
31 Stadion og idrætsanlæg
Lyngby Idrætsby - Perman.lysløsning
Bagsværd Rostadion-Opgra.træn.fac.
Lyngby Idrætsby - Sydtribune
Lyngby Idrætsby - Varmtvandsbassin
(Svømmehal 2)
Lyngby Idrætsby - Færdiggørelse af
stadion (sammenbind. elementer)
03 22 FOLKESKOLEN M.M.
18 Idrætsfaciliteter for børn og unge
- Lyngby Idrætsby. Breddeidrætsfaciliteter
- Lyngby Idrætsby. Svømmehal
- Lyngby Idrætsby. Nedrivning og leje
af pavilloner
- Lyngby Idrætsby. Opvisnings-/
superligastadion
- Lyngby Idrætsby - Institutioner (rest
vedr.perm.løsn.LTU og både evt.
midl. og gen.løsn.vedr.modtag.kl.)
- Lyngby Idrætsby. Retablering af
atletikfaciliteter
U
0
93
0
0
93
U
U
13.117
8.072
8.594
8.072
-5.594
0
0
0
3.000
8.072
U
0
962
0
0
962
U
0
4.000
0
0
4.000
U
N
0
21.189
700
22.421
0
-5.594
0
0
700
16.827
U
U
0
0
291
278
0
0
0
0
291
278
U
N
0
0
0
569
3.700
3.700
0
0
3.700
4.269
U
U
U
0
0
0
8.596
2.600
7.964
0
0
0
0
0
0
8.596
2.600
7.964
U
0
12.000
0
0
12.000
U
0
587
0
0
587
U
7.224
9.732
0
0
9.732
U
2.018
17
0
0
17
U
U
I
271
0
0
110
135
-900
0
0
0
0
0
110
135
-900
U
15.000
5.989
-5.989
0
0
U
0
0
0
0
0
Note: Mellemtotaler kan afvige grundet afrundingsdifferencer.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 1 - 2. Anslået regnskab 2015 - Børne- og 44
Ungdomsudvalget
Bilag
2
Side
-44
af
64
INVESTERINGSOVERSIGT 2015
Beløb i 1.000 kr.
= "Borgernære serviceområder" i h.t.
afgrænsningen fra Kvalitetsfonden
Konto
Opr. budget
2015
Tekst
Korr. budget
pr. 30.06.15
(rådighedsbeløb)
Nye
tidsforskydninger til
2016 m.m.
Øvrige
ændringer i
denne budgetopfølgning
Forventes
afholdt i
2015
- Lyngby Stadion. Renov. forhus m.v.
- Lyngbyhallen
- Styrkelse af breddeidræt. Kunstgræsbaner
U
U
908
0
0
85
0
0
0
0
0
85
U
IDRÆT I ALT
N
0
25.422
-184
46.730
0
-5.989
0
0
-184
40.741
U
0
800
0
0
800
U
N
0
0
1.495
2.295
0
0
0
0
0
1.495
2.295
U
0
-601
0
0
-601
U
0
8.600
0
0
8.600
I
U
U
-3.837
0
0
-3.837
238
909
3.837
0
0
0
0
0
0
238
909
U
0
454
0
0
454
I
U
-1.103
0
-1.103
377
1.103
0
0
0
0
377
U
U
0
529
44.000
529
0
-529
0
0
44.000
0
U
U
N
0
0
-4.411
2.402
237
52.206
0
0
4.411
0
0
0
2.402
237
56.617
U
0
1.700
0
0
1.700
U
5.000
4.990
0
0
4.990
KULTUR
03 32 FOLKEBIBLIOTEKER
50 Folkebiblioteker
Mikrobiblioteker
03 35 KULTUREL VIRKSOMHED
64 Andre kulturelle opgaver
Udvikl. kulturelle faciliteter (kulturhus)
KULTUR I ALT
TRÆNING OG OMSORG
00 25 FASTE EJENDOMME
18 Driftssikring af boligbyggeri
Baunehøj. 118 boliger. Serviceareal.
Bredebo. Kommunal andel af serviceareal ifm. etabl. af 96 nye boliger.
Bredebo. Statstilskud til serviceareal
ifm. etabl. af 96 boliger
Solgården III. Nyt aktivitetscenter
Solgården III. Øvr. adm. arealer
Solgården III. Komm. andel af serviceareal ifm. etabl. af 30 nye boliger.
Solgården III. Statstilskud til serviceareal ifm. etabl. af 30 nye boliger.
Omsorgsboliger. Helhedsplan
05 32 TILBUD ÆLDRE OG HANDICAPPEDE
30 Ældreboliger
Etablering 40 omsorgsboliger (uden
Lån
momsafløftning)
Omsorgsbol.Budd.vej 50 - Montering
34 Plejehjem og beskyttede boliger
Bredebo. Montering.
Solgården. Montering.
TRÆNING OM OMSORG I ALT
HANDICAPPEDE
FASTE EJENDOMME
Beboelse
Etablering af midl. flygtningeboliger
TILBUD TIL VOKSNE MED SÆRLIGE
BEHOV
42 Botilbud for personer med særlige
sociale problemer (§§109-110)
Kvindekrisecenter - Flytning til Borrebakken
00 25
11
Lån
05 38
Note: Mellemtotaler kan afvige grundet afrundingsdifferencer.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 1 - 2. Anslået regnskab 2015 - Børne- og 45
Ungdomsudvalget
Bilag
2
Side
-45
af
64
INVESTERINGSOVERSIGT 2015
Beløb i 1.000 kr.
= "Borgernære serviceområder" i h.t.
afgrænsningen fra Kvalitetsfonden
Konto
Opr. budget
2015
Tekst
50 Botilbud til længerevarende ophold
Slotsvænget. Etablering af 32 boliger
(uden momsafløftning)
Slotsvænget. Montering
Slotsvænget. Øvrige administrationsarealer
Slotsvænget. Servicearealer
Slotsvænget. Statstilskud
Strandberg. Boliger (uden momsafLån
løftning)
Strandberg. Monteringsudgifter
Strandberg. Serviceareal
Strandberg. Statstilskud
52 Botilbud til midlertidigt ophold (§ 107)
Caroline Amalievej 118-124. Ombygning til almene boliger (uden momsafløftning)
Lån
Korr. budget
pr. 30.06.15
(rådighedsbeløb)
Nye
tidsforskydninger til
2016 m.m.
Øvrige
ændringer i
denne budgetopfølgning
Forventes
afholdt i
2015
Lån
HANDICAPPEDE I ALT
SUNDHED
04 62 SUNDHEDSUDGIFTER M.V.
85 Kommunal tandpleje
Samling tandplejen - Stor klinikenhed
Samling tandplejen - Lille klinikenhed
Etabl. én tandplejeklinik - Lindegårdsskolen
SUNDHED I ALT
GRØNNE OMRÅDER OG
KIRKEGÅRDE
FRITIDSOMRÅDER
00 28
20 Grønne områder og naturpladser
Etablering af sundhedsstier og
-pladser
Sti ved Garderhøj Fort
00 35
40
02 35
41
Kanalvejsgrunden - Byrumsforskøn.
Bellevue Strandpark - Helhedsplan,
fase 2
Grøn plejeplan, udbedr. af efterslæb
og udskiftning af træer
KIRKEGÅRDE
Kirkegårde
Renovering af kirkegårde 2010-15
HAVNE
Lystbådehavne mv.
Taarbæk Havn - Istandsættelse 2015
og frem
GRØNNE OMRÅDER OG
KIRKEGÅRDE I ALT
U
U
0
0
1.732
1.262
0
0
0
0
1.732
1.262
U
U
I
0
0
-1.280
1.848
492
-1.280
0
0
1.280
0
0
0
1.848
492
0
U
U
U
I
0
0
0
-800
-1.160
-344
307
-800
0
0
0
800
0
0
0
0
-1.160
-344
307
0
U
N
0
2.920
1.072
9.818
0
2.080
0
0
1.072
11.898
U
U
7.568
3.333
0
0
0
0
0
0
0
0
U
N
0
10.900
4.516
4.516
0
0
0
0
4.516
4.516
U
U
I
U
0
0
0
0
134
248
-435
5.041
0
0
0
-4.041
0
0
0
0
134
248
-435
1.000
U
0
592
0
0
592
U
0
1.000
0
0
1.000
U
0
122
0
0
122
U
103
103
0
0
103
N
103
6.804
-4.041
0
2.763
Note: Mellemtotaler kan afvige grundet afrundingsdifferencer.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 1 - 2. Anslået regnskab 2015 - Børne- og 46
Ungdomsudvalget
Bilag
2
Side
-46
af
64
INVESTERINGSOVERSIGT 2015
Beløb i 1.000 kr.
= "Borgernære serviceområder" i h.t.
afgrænsningen fra Kvalitetsfonden
Konto
Tekst
TRAFIKANLÆG
02 28 KOMMUNALE VEJE
22 Vejanlæg
Trafik og infrastruktur i bymidten.
P-henvisning. Rest rådighedsbel. '10
Dialogprojekt - byvision langs Ring 3.
LTKs andel af projektleder (Ringbyletbane-samarbejdet)
Renovering af broer 2014-2016
Slidlag. Retablering af veje 2015 og
frem. Rådighedsbeløb
Støj:
- Støjhandlingsplan - facadeisolering
- Støjhandlingsplan - støjskærme/
støjvolde
Cykelstier:
- Etablering af cykelstier Hovedgaden syd ml. Jernbanepladsen/
Jægersborgvej
- Supercykelstier - Allerødruten
- Supercykelstier - Ring 4-ruten
- Kommunal andel - Supercykelstisekretariatet
Cykelkælder ved Lyngby Station
Skoleveje:
- Sikring af skoleveje. (Rådighedsbeløb rest tidl. år)
- Skoleveje. Skiltning mv. ved inst.
23 Standardforbedr. af færdselsarealer
Udskiftning til LED - Trafiksignaler
TRAFIKANLÆG MV. I ALT
MILJØ OG NATUR
01 22 FORSYNINGSVIRKSOMHEDER
04 Vandforsyning
LAR-projekt, Sorgenfrigård Nord
Lån
Lån
Opr. budget
2015
LAR-projekt, Bondebyen
MILJØ OG NATUR I ALT
Korr. budget
pr. 30.06.15
(rådighedsbeløb)
Nye
tidsforskydninger til
2016 m.m.
Øvrige
ændringer i
denne budgetopfølgning
Forventes
afholdt i
2015
U
0
385
0
0
385
U
U
144
12.368
149
11.777
0
0
0
0
149
11.777
U
12.271
13.314
0
0
13.314
U
0
758
0
0
758
U
5.910
6.855
0
0
6.855
U
U
I
U
I
0
4.155
-250
312
-50
44
4.618
-250
409
-50
0
0
250
0
50
0
0
0
0
0
44
4.618
0
409
0
U
U
I
213
6.579
-2.310
274
7.187
-2.310
0
-6.470
2.310
0
0
0
274
717
0
U
U
0
254
21
541
0
0
0
0
21
541
U
0
39.596
9.000
52.722
0
-3.861
0
0
9.000
48.862
7.641
-7.641
2.050
-2.050
0
8.001
-8.001
2.227
-2.227
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
8.001
-8.001
2.227
-2.227
0
977
0
977
936
-977
0
0
0
0
936
4.187
2.786
7.950
5.120
2.786
9.818
0
0
-977
0
0
0
5.120
2.786
8.842
N
U
U
U
U
N
ADMINISTRATION
06 45 ADMINISTRATIV ORGANISATION
50 Administrationsbygninger
Rådhuset. Borgerservicefaciliteter
U
Nyt rådhus (saml.,ren.,opsig.lejemål T12) U
51 Sekretariat og forvaltninger
Etablering af fibernet (WAN)
U
Implementering af printstrategi
U
ADMINISTRATION I ALT
N
Note: Mellemtotaler kan afvige grundet afrundingsdifferencer.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 1 - 2. Anslået regnskab 2015 - Børne- og 47
Ungdomsudvalget
Bilag
2
Side
-47
af
64
INVESTERINGSOVERSIGT 2015
Beløb i 1.000 kr.
= "Borgernære serviceområder" i h.t.
afgrænsningen fra Kvalitetsfonden
Konto
Opr. budget
2015
Tekst
PULJEBELØB
00 25 FASTE EJENDOMME
10 Fælles formål
Lån
Grøn klimainvesteringspulje
Anlægspulje (fremtidige anlægsproj.)
Byudvikling Virum, Sorgenfri, Lyngby
Pulje Byudvikling-lysmaster-rostadion
13 Andre faste ejendomme
Pulje Genopretning-modernisering
bygningsmasse
PULJEBELØB I ALT
Korr. budget
pr. 30.06.15
(rådighedsbeløb)
Nye
tidsforskydninger til
2016 m.m.
Øvrige
ændringer i
denne budgetopfølgning
Forventes
afholdt i
2015
U
U
U
U
3.122
0
0
25.333
3.122
0
9.081
138
0
0
-8.581
0
0
0
0
0
3.122
0
500
138
U
N
10.000
38.455
8.441
20.781
0
-8.581
0
0
8.441
12.200
I alt anlægsudgifter (netto)/Ordn.anl.ram. N
142.122
228.680
-18.851
0
209.829
Note: Mellemtotaler kan afvige grundet afrundingsdifferencer.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 1 - 2. Anslået regnskab 2015 - Børne- og 48
Ungdomsudvalget
Bilag
2
Side
-48
af
64
INVESTERINGSOVERSIGT 2015
Beløb i 1.000 kr.
= "Borgernære serviceområder" i h.t.
afgrænsningen fra Kvalitetsfonden
Konto
Opr. budget
2015
Tekst
Korr. budget
pr. 30.06.15
(rådighedsbeløb)
Nye
tidsforskydninger til
2016 m.m.
Øvrige
ændringer i
denne budgetopfølgning
Forventes
afholdt i
2015
KØB M.M. OG SALG AF EJENDOMME
00 25
10
KOMM. EJENDOMME/KØB M.M.
FASTE EJENDOMME
Fælles formål
Køb af ejd. - Budgetaftale 2015-18
Beboelse
Gl. Vartov - Ungdomsboliger
Andre faste ejendomme
Køb ejd. - pakket sum, Budg.aft.15-18
Trongårdsvej 18
Kongevejen 83-85 - Etablering fælles
driftsplads
Liv i Lundtofte - Arealoptimeringsprojekt
Byfornyelse
Byfornyelse Plovvej og Bauneporten
U
10.000
9.655
0
0
9.655
U
0
8.000
0
0
8.000
U
U
19.000
0
19.122
5
0
0
0
0
19.122
5
U
0
1.000
0
0
1.000
U
0
13.350
-11.350
0
2.000
U
I
N
0
0
29.000
388
-125
51.396
0
0
-11.350
0
0
0
388
-125
40.046
U
9.598
14.728
0
-1.000
13.728
N
U
I
0
0
0
0
1.500
-154.900
0
0
0
0
0
0
0
1.500
-154.900
I
U
I
0
0
0
0
0
-1.250
0
0
1.250
26
0
0
26
0
0
U
I
U
I
U
I
I
I
I
I
U
I
N
0
-35.650
0
-13.000
0
0
0
-7.680
0
-13.755
0
0
-60.488
913
-29.650
409
-13.000
47
-1.129
-38.500
-7.680
-1.500
-13.755
0
0
-243.767
0
0
0
0
0
0
0
0
0
13.755
0
0
15.005
-42
3.650
0
0
0
0
0
0
1
0
15
-2.900
-250
871
-26.000
409
-13.000
47
-1.129
-38.500
-7.680
-1.499
0
15
-2.900
-229.012
Køb m.m. og salg af ejendomme i alt
N
-31.488
-192.371
3.655
-250
-188.966
Nettoanlægsportefølje total
N
110.634
36.308
-15.196
-250
20.863
11
13
15
KOMMUNALE EJENDOMME I ALT
EJENDOMME - EJENDOMSSALG
00 22 JORDFORSYNING
03 Erhvervsformål
Kanalvej - KMB 19.12.2013
05 Ubestemte formål
Frikøb af tilbagekøbsdeklarationer '15
Aflys.tilbagekøbsret.bo.org.ram.aftKK
(KMB 22.01.15)
00 25 FASTE EJENDOMME
11 Beboelse
Lundtoftegårdsvej 127 (Østergaard)
Salg af ejendom - Salgspakkke 2
13 Andre faste ejendomme
Salg af diverse ejendomme
Salg af grunde, hvor Strandberg
ligger nu
Salg Nordstrandsv. 101, Nykøbing Sj.
Salg Nordstrandsv. 101, Nykøbing Sj.
Salg af Gyrithe Lemches Vej 20
Salg af grund, omsorgsboliger
Salg af ejendom
Salg af ejendom
Ny Ulsevej 17, Haslev (lejrskole)
EJENDOMSSALG I ALT
Note: Mellemtotaler kan afvige grundet afrundingsdifferencer.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 1 - 2. Anslået regnskab 2015 - Børne- og Ungdomsudvalget
49
Bilag 2 - Side -49 af 64
ANLÆGSVIRKSOMHEDEN
INVESTERINGSOVERSIGT 2015 MED BEMÆRKNINGER
På baggrund af anlægsopfølgningen pr. 30.6.15 er der redegjort for forventet anlægsforbrug i 2015
og overslagsårene. Ændringerne består næsten udelukkende af forskydninger mellem årene.
Der er et samlet justeringsbehov (den totale anlægsramme) på -15,446 mio. kr. i budgetåret 2015.
Samtidig har det effekter i overslagsårene således, at -24,868 mio. kr. reguleres i 2016, -15,445
mio. kr. reguleres i 2017, 53,490 mio. kr. reguleres i 2018 og 2,018 mio. kr. reguleres i 2019.
Samlet påvirker det alene totalrammen med -0,250 mio. kr. over hele perioden med specifik effekt i
2015. Summen udtrykker dels 1,0 mio. kr., som overgår til drift samt et tilbageført salgskrav
(ejendomssalg) på 0,750 mio. kr.
Der indgår udgiftsmæssige tidsforskydninger vedr. Lindegårdsskolen, idrætsdaginstitutioner, Omsorgsboliger – montering, Byrumsforskønnelse – Kanalvejsgrunden, rådhusprojekt m.m., byudvikling Virum, Sorgenfri og Lyngby samt Liv i Lundtofte. På indtægtssiden tidsforskydes vedr. Solgården III, Bredebo, Strandberg, Slotsvænget, cykelkælder Lyngby Station, Supercykelstier – hhv.
Allerødruten og Ring 4-ruten samt 2 x ejendomssalg. Effekten er over hele perioden 2015-19 budgetneutral.
Som det fremgår af investeringsoversigten, forventes under den ordinære anlægsportefølje et samlet nettoanlægsforbrug på 209,829 mio. kr. Dette anlægsforbrug fremkommer således:
Oprindeligt nettoanlægsbudget 2015 excl. køb m.m. og salg af ejd............. 142,122 mio. kr.
Forskydninger til 2015 i 3. anslået regnskab 2014, der ikke er
indarbejdet i Budget 2015-18................................................................. 31,311
Ordinære nettoanlægsoverførsler fra Regnskab 2014 til Budget 2015
excl. køb m.m. af ejendomme samt ejendomssalg) ................................... 17,513
Overført fra anlæg til drift ang. Regnskab 2014 ......................................... -0,057
Overført fra drift til anlæg ang. Regnskab 2014 ......................................... -0,653
Etablering af 40 omsorgsboliger – Buddingevej 50, byggesagens
bruttoficering, KMB 20.11.14 ................................................................. 46,500
Ekstra pavillon vedr. Trinbrættet – 20 børnehavepladser, KMB 18.12.14 ........ 0,400
Færdiggørelse af breddeidræt, Lyngby Idrætsby (hjemfaldsprovenu),
KMB 21.5.15 ....................................................................................... 21,000
Udskiftning til LED – Trafiksignaler (hjemfaldsprovenu), KMB 21.5.15 ............ 9,000
Grøn plejeplan, udbedring af efterslæb og udskiftning af træer,
(hjemfaldsprovenu), KMB 21.5.15 ............................................................ 1,000
Etablering af midlertidige flygtningeboliger, KMB 21.5.15 ............................. 1,700
Konsulentbødeafregninger (status pr. 31.3.15) .......................................... -0,108
Konsulentbødeafregninger (status pr. 30.6.15) .......................................... -0,240
Forskydninger fra 2015 til senere år (2016-2018) pr. 31.03.15 .................. -40,661
Øvrige ændringer i budgetopfølgning pr. 31.3.15 ....................................... -0,101
Modgående foranstaltning med konvertering til drift pr. 31.3.15,
KMB 25.6.15 ........................................................................................ -0,048
mio. kr.
mio. kr.
mio. kr.
mio. kr.
mio. kr.
mio. kr.
mio. kr.
mio. kr.
mio.
mio.
mio.
mio.
mio.
mio.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
mio. kr.
Forskydninger fra 2015 til senere år (2016-2019) i denne opfølgning .......... -18,851 mio. kr.
Øvrige ændringer i budgetopfølgning pr. 30.6.15 ........................................ 0,000 mio. kr.
Korr. investeringsoversigt excl. Køb m.m. og salg af ejendomme ..... 209,829 mio. kr. *)
*) Der kan forekomme afvigelser grundet afrundinger.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 1 - 2. Anslået regnskab 2015 - Børne- og Ungdomsudvalget
50
Bilag 2 - Side -50 af 64
ANLÆGSVIRKSOMHEDEN
Forskydninger fra 2015-2019 – Ordinær anlægsportefølje
Der er følgende korrektioner:
Aktivitetsområde
(mio. kr., 3 dec.)
Skoler/U
Børn/U
Idræt/U
Træning og omsorg/N
Handicappede/I
Grønne områder og
kirkegårde/U
Trafikanlæg/N
Administration/U
Puljebeløb/U
I alt/N
Heraf tidsforskydninger
Heraf øvrige justeringer
Justering
2015
-5,594
3,700
-5,989
4,411
2,080
-4,041
2016
5,594
-5,000
-4,492
-4,411
-2,080
2017
2018
2019
2,018
Hele
perioden
-
1,300
10,481
2,023
-3,861
-0,977
-8,581
-18,851
5,733
-10,557
4,500
-10,713
-1,813
-39,994
4,081
-25,945
53,490
2,018
0
-18,851
-
-10,713
-
-25,945
-
53,490
-
2,018
-
0
0
(+: Udgifter, -: Indtægter), Der kan forekomme afvigelser grundet afrundinger.
-0,060
51,528
Forskydninger fra 2015-2019 – Køb m.m. og salg af ejendomme
Aktivitetsområde
(mio. kr. – 3 dec.)
Liv i Lundtofte – Arealoptim.proj./U
Salg af div.ejd./U =
Pulje ext. salgsfr. omk./
Salg af div. ejd./I
Salg af Ny Ulsevej 17 –
Ulse lejrskole/U
Salg af Ny Ulsevej 17 –
Ulse lejrskole/I
Salg af Lundtoftegårdsvej 127 – Østergaard”/U
Salg af ejendom/I
Salg af ejendom/I
Salg af ejendom/U
Pakket sum KMB
18.12.2013/U
I alt/N
Justering
2015
-11,350
Heraf tidsforskydninger
Heraf øvrige justeringer
2016
0,850
2017
2018
2019
10,500
Hele
perioden
0
-0,042
-0,042
3,650
0,015
3,650
0,015
-2,900
-2,900
0,026
0,026
13,755
1,250
0,001
-1,000
-13,755
-1,250
3,405
-14,155
10,500
3,655
-0,250
-14,155
10,500
0,001
-1,000
0,000
0,000
-0,250
-0,250
(+: Udgifter, -: Indtægter), Der kan forekomme afvigelser grundet afrundinger.
Forskydninger fra 2015-2019 – Total anlægsramme
Aktivitetsområde
(mio. kr. – 3 dec.)
Total/N
Heraf tidsforskydninger
Heraf øvrige justeringer
Justering
2015
-15,446
-15,196
-0,250
2016
2017
2018
2019
-24,868
-15,445
53,490
2,018
-24,868
-15,445
53,490
2,018
(+: Udgifter, -: Indtægter), Der kan forekomme afvigelser grundet afrundinger.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Hele
perioden
-0,250
0
-0,250
Punkt nr. 1 - 2. Anslået regnskab 2015 - Børne- og Ungdomsudvalget
51
Bilag 2 - Side -51 af 64
ANLÆGSVIRKSOMHEDEN
Bemærkninger vedr. tidsforskydninger – Ordinær anlægsportefølje:
SKOLER
Lindegårdsskolen – Udbygning/indskoling
Der forskydes 5,594 mio. kr. fra Budget 2015 til 2016. Således vil der tilbagestå 3,0 mio. kr. i
2015. Årsagen skyldes forsinkelser i tidsplanen. Det derefter korrigerede budget på 26,358 mio. kr.
i 2016 forventes anvendt fuldt ud, idet byggeriet skal være gennemført samme år.
BØRN
Etablering af idrætsdaginstitutioner (2 x 100 børn) – Lyngby Idrætsby
I sammenhæng med bemærkninger til tekniske bevillingsjusteringer (sidste afsnit) fremrykkes 3,7
mio. kr. fra Budget 2016 til 2015. I forlængelse af aktuel tidsplan periodiseres derudover 1,30 mio.
kr. fra 2016 til 2017.
IDRÆT
Lyngby Idrætsby – Institutioner (rest vedr. permanent løsning LTU og både evt. midl. og generel
løsning vedr. modtagerklasser)
I sammenhæng til aktuel forventning til anlægsfaserne forskydes indeværende års budget på 5,989
mio. kr. til 2017. Ligeledes nedjusteres budgettet for 2016, således at et beløb på ca. 4,492 mio.
kr. også skubbes til 2017. Herefter vil det korrigerede budgetgrundlag udgøre 0 kr. i 2015, 10,0
mio. kr. i 2016 og 10,481 mio. kr. i 2017.
TRÆNING OG OMSORG
Solgården III – Statstilskud til serviceareal ifm. etablering af 30 nye boliger
Som følge af forsinkelser med regnskabets afslutning (forventes klart i løbet af 2. halvår 2015), vil
hjemtagelsen af statstilskud tidligst kunne ske i løbet af 2. kvt. 2016. Derfor periodiseres -1,103
mio. kr. fra 2015 til 2016.
Bredebo – Statstilskud til serviceareal ifm. etablering af 96 nye boliger
Som følge af forsinkelser grundet voldgiftssag, vil hjemtagelsen af statstilskud tidligst kunne ske i
løbet af 4. kvt. 2016. Derfor periodiseres -3,837 mio. kr. fra 2015 til 2016.
Omsorgsboliger, Buddingevej 50 - Montering
Tidsforskydninger medfører, at monteringsprocessen først er relevant i 2016. Af samme årsag flyttes udgiftsbudgettet på 0,529 mio. kr. fra 2015 til 2016. Det korrigerede budget for 2016 vil herefter udgøre 1,538 mio. kr. Indflytning er planlagt at ske pr. 1.8.16.
HANDICAPPEDE
Strandberg - Statstilskud
Som følge af forsinkelser med regnskabets afslutning (forventes klart i løbet af 2. halvår 2015), vil
hjemtagelsen af statstilskud tidligst kunne ske i løbet af 2. kvt. 2016. Derfor periodiseres -0,800
mio. kr. fra 2015 til 2016.
Slotsvænget - Statstilskud
Som følge af forsinkelser grundet bl.a. voldgiftssag, vil hjemtagelsen af statstilskud tidligst kunne
ske i løbet af 2016. Derfor periodiseres -1,280 mio. kr. fra 2015 til 2016.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 1 - 2. Anslået regnskab 2015 - Børne- og Ungdomsudvalget
52
Bilag 2 - Side -52 af 64
ANLÆGSVIRKSOMHEDEN
GRØNNE OMRÅDER OG KIRKEGÅRDE
Byrumsforskønnelse – Kanalvejsgrunden
Kanalvejsparken er en del af de byrumsforskønnende aktiviteter og har sammenhæng til løsning for
fæstningskanalen. Sidstnævnte er stadig i en indledende plan- og projekteringsmæssig fase og der
vil derfor skulle ske en tilpasning. Størsteparten af budgettet for 2015 skubbes derfor ud i årene
2018 og 2019. Anlægssummen udgør fortsat 16,140 mio. kr. Efter periodisering vil rådighedsbeløbene fordele sig med 1,0 mio. kr. i 2015, 4,541 mio. kr. i 2016, 4,541 mio. kr. i 2017, 4,041 mio.
kr. i 2018 og 2,018 mio. kr. i 2019.
TRAFIKANLÆG
Cykelkælder ved Lyngby Station
Projektet er forsinket. Der er p.t. en række fordyrelser i projektet. Besparelsesmuligheder er under
afdækning. Forsinkelsen betyder, at man på udgiftsbudgettet periodiserer 6,470 mio. kr. til placering i 2016. Tilsvarende føres den nuværende budgetsum på 0,150 mio. kr. fra 2016 til 2017 (nyt
slutår). Tilbage bliver 0,30 mio. kr. i 2015 til dækning af evt. omprojektering.
I sammenhæng med udgiftsbudgetteringen sker en tilpasning af indtægtsbudgetteringen (statstilskud på 40%), idet -2,310 mio. kr. i 2015 således føres over i 2016 med -0,287 mio. kr., -1,963
mio. kr. i 2017 og -60.000 kr. i 2017.
Supercykelstier - Allerødruten
I konsekvens af Regnskab 2014 (mindreforbrug på udgiftssiden) tilpasses indtægtsbudgetteringen,
idet statsrefusioner hjemtages 1 år forskudt af realiseret forbrug. Således flyttes -0,250 mio. kr. fra
2015 til 2016. Afstemning af overslagsårene afventer budgetopfølgning pr. 30.9.15, hvor der påregnes en ny tidsforskydning af udgiftssiden – 1. etape forventes afsluttet i efteråret 2015, men 2.
etape forsinkes givet vis med konsekvenser ud i 2019.
Supercykelstier – Ring 4-ruten
I konsekvens af Regnskab 2014 (mindreforbrug på udgiftssiden) tilpasses indtægtsbudgetteringen,
idet statsrefusioner hjemtages 1 år forskudt af realiseret forbrug. Således flyttes -50.000 kr. fra
2015 til 2016. Afstemning af overslagsårene afventer budgetopfølgning pr. 30.9.15, hvor der påregnes en ny tidsforskydning af udgiftssiden givet vis med konsekvenser ud i 2016 (nyt slutår).
ADMINISTRATION
Rådhuset - Borgerservicefaciliteter
I sammenhæng med rådhusprojektets forsinkelse rykkes budget på 0,977 mio. kr. fra 2015 til
2018.
Nyt rådhus – pakket sum (Samling af funktioner, Renovering af eksisterende rådhus, Afståelse af
lejemål T12)
KMB har pr. 21.5.15 (sag nr. 2) drøftet beregninger over mulige løsningsmodeller, som alle tager
højde for fredningen af rådhuset. Konklusionen blev, at der skulle foretages yderligere beregninger
på, hvorvidt anslåede udgifter kunne holdes nede trods fredning af rådhuset. Derudover er der anmodet om revurdering af arealbehovet på T12, såfremt man flytter personale til rådhuset uden stor
renovering. Endelig skal der ske en afklaring af, hvordan klimarenovering kan gennemføres uden
genhusning af personale. I lyset af aktuel status forskydes budgettet 1 år længere ud, end der med
nuværende budgetlægning er lagt op til. Således flyttes 10,557 mio. kr. væk fra 2016, 39,994 mio.
kr. flyttes væk fra 2017 samt og 50,551 mio. kr. tilføres 2018. Budgettet på 0,936 mio. kr. i 2015
ændres ikke.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 1 - 2. Anslået regnskab 2015 - Børne- og Ungdomsudvalget
53
Bilag 2 - Side -53 af 64
ANLÆGSVIRKSOMHEDEN
PULJEBELØB
Byudvikling Virum, Sorgenfri og Lyngby
Lokalplanlægningen har taget tid grundet involvering af flere ejer samt stor borgerinteresse. Konsekvensen af de tidsplanmæssige forsinkelser betyder, at man alene skal have afsat 0,50 mio. kr. i
2015. Restbeløb placeres med hhv. 4,50 mio. kr. i 2016 og 4,081 mio. kr. i 2017.
Anlægssummen udgør 9,081 mio. kr. og man forventer at fremlægge sag i løbet af 2. halvår 2015,
der skal sikre de fornødne frigivelser til disponeringspåbegyndelser.
(KØB M.M.) KOMMUNALE EJENDOMME OG SALG AF EJENDOMME
I det oprindelige budget til ejendomssalg var budgetlagt en nettoindtægt -60,488 mio. kr. Dertil
skal lægges området for køb m.m. af ejendomme, som udgør 29,0 mio. kr. Samlet delramme for
”Køb m.m. og salg af ejendomme” udgjorde derfor ved årets start 31,488 mio. kr.
Som led i 3. anslået regnskab 2014 blev der under ejendomssalg overført -34,110 mio. kr. til 2015.
Samtidig periodiserede man 0,264 mio. kr. til indarbejdelse i 2015 under køb m.m. af ejendomme.
I regnskab2014 blev der overført netto 19,039 mio. kr. vedr. køb m.m. af ejendomme og 0,211
mio. kr. under ejendomssalg – altså samlet 19,251 mio. kr. under ”Køb m.m. og salg af ejendomme”.
Derudover er der på baggrund af udvalgssager foretaget forskydninger under Køb af ejendomme
m.m. med fremrykning af beløb fra 2015 til 2014.
I 1. anslået regnskab 2015 blev der forskudt et salgskrav på -6,0 mio. kr. fra 2015 til 2016. Samtidig er det endnu ikke udmøntede salgspulje for 2016 nedskrevet med 1,082 mio. kr. Endelig blev
0,811 mio.kr. af puljen til eksterne salgsfremmende omkostninger periodiseret fra 2015 til 2017.
Med beslutningen om hjemfaldsagen er der indlagt en korrigeret indtægt på -154,9 mio. kr.
Af hjemfaldsmidlerne er der etableret et nyt anlægsprojekt på 8,0 mio. kr. i 2015 vedr. ejendommen Gl. Vartov. Der er samtidig afsat 13,350 mio. kr. i 2015 vedr. ”Liv i Lundtofte” og 1,0 mio. kr. i
2015 vedr. etablering af driftsplads. De to sidstnævnte anlægsprojekter strækker sig ind i kommende budgetår.
Disse faktorer er årsagen til, at man pr. 30.6.15 opererer med et korrigeret nettobudgetgrundlag på
-192,371 mio. kr. for delramme Køb m.m. og salg af ejendomme.
Bemærkninger vedr. tidsforskydninger - Køb m.m. og salg af ejendomme:
Der tidsforskydes nu et salgskrav på -15,005 mio. kr. (2 ejendomme) fra Budget 2015 til 2016.
Ydermere periodiseres under Kommunale ejendomme (køb af ejendomme m.m.) 11,350 mio. kr.
fra Budget 2015 til fordeling i 2016 og 2017 med hhv. 0,850 mio. kr. og 10,50 mio. kr. Justeringen
omhandler den udgiftsmæssige side af arealoptimeringsprojektet ”Liv i Lundtofte” – Som blev budgetlagt på baggrund af udvalgsbehandling i kommunalbestyrelsen i maj 2015.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 1 - 2. Anslået regnskab 2015 - Børne- og Ungdomsudvalget
54
Bilag 2 - Side -54 af 64
ANLÆGSVIRKSOMHEDEN
Bemærkninger vedr. øvrige ændringer – Køb m.m. og salg af ejendomme:
Salg af diverse ejendomme
Der tilbageføres salgskrav på -0,750 mio. kr. i 2015, som jf. udvalgssag i kommunalbestyrelsen
25.6.15 (sag nr. 16) nu inddrages i arealoptimeringsprojektet for ”Liv i Lundtofte”. Beløbet dækkes
nu ind via kassen, men i budgetopfølgningen pr. 30.9.15, vil endelig finansiering blive afklaret.
Størsteparten af beløbet påtænkes dækket via den sidste provenudel fra salg af Nordstrandsvej 101
– Nykøbing Sjælland. Det vil blive præciseret nærmere i 3. anslået regnskab.
Af mere teknisk karakter føres salgskravet for Ulse Lejrskole (-2,90 mio. kr. i 2015) ud på eget bevillingsprogram sammen med påbegyndte udgifter til eksterne salgsfremmende omkostninger.
Ejendommen forventes fortsat solgt i indeværende år.
Projektet for salg af diverse ejendomme påvirkes ikke af de 2 ændringer.
Fra puljen for eksterne salgsfremmende omkostninger tilgår i alt 41.760 kr. i 2015 til dækning af
realiseret forbrug på 15.000 kr. forbundet med salg af lejrskole, 25.500 kr. forbundet med salg af
Lundtoftegårdsvej 127 (”Østergaard”) og 1.260 kr. forbundet med salg af anden ejendom.
Bevillingssiden afstemmes tilsvarende
Kanalvej – KMB 19.12.2013
I forbindelse med Kanalvejsprojeket forventes et større mindreforbrug. Der vil senere blive forelagt
en sag om anvendelse af disse midler, idet der dog allerede nu er behov for at overføre en mio. kr.
yderligere i projektomkostninger til salgsforberedelsen og udviklingen af Dyrehavegårds jorder.
Merudgiften skyldes et større antal klagesager, yderligere trafikanalyse m.v. end forventet og omkostningerne i år skønnes således at blive 1 mio.kr. udover de allerede afsatte midler hertil. Der
overføres i overensstemmelse hermed 1 mio. kr. til driften.
Anlægsbevillingen justeres i overensstemmelse hermed.
Supplerende informationer – Ejendomssalg:
Frikøb af tilbagekøbsdeklarationer 2015
Grundet store årlige udsving er det ikke hensigtsmæssigt forudgående at budgetlægge posten for
frikøb af tilbagekøbsdeklarationer. Grundejere kan med kort varsel benytte sig af frikøbsret, hvorfor
man ikke på forhånd har solide parametre, at danne et budget ud fra. Derfor foretages justeringen
bagudrettet. Normalt reguleres området i form af nettobevillinger, hvor indtægter overstiger udgifterne. Pr. 30.6.15 er der imidlertid realiseret en merudgift, grundet det faktum, at indtægterne (finansieringsgrundlaget) er ført på forudgående regnskabsår. Området følges løbende – og senest via
3. anslået regnskab 2015 - vil budget og bevilling skulle justeres endeligt. Det er formodningen, at
der løber flere indtægter på over 2. halvår, som givet kan dække merforbruget ind isoleret set for
dette regnskabsår. Sker dette ikke kan der blive behov for en nettoudgiftsbevilling.
Tekniske anlægsbevillingsjusteringer – Den samlede anlægsramme:
Som følge af anlægssummernes p-/l-justeringer i Budgetaftalen 2015-18 foretages følgende tekniske anlægsbevillingsjusteringer:
- Projekt ”Renovering af broer 2014-16”: -264.838 kr. (tilbageførsel fra 1AR15)/udgiftsbevilling,
- Projekt ”Renovering af broer 2014-16”: +201.000 kr. (korrigeret beløb)/udgiftsbevilling.
Derudover justeres anlægsbevillinger i forbindelse med sag om Idrætsbyen (KMB 21.5.15, sag 21),
idet flytninger mellem de enkelte projektøkonomier betyder, at der skal gives anlægsbevilling på
yderligere 1,5 mio. kr.
I september 2014 blev givet anlægsbevilling på 2,5 mio. kr. under institutionsbudgettet til dækning
af projektering og udbud vedr. både idrætsdagsinstitution (100 børn, men med option for 200 i alt)
samt ny ungdomsskole. Efter udskillelse af idrætsdaginstitutionsdelen (KMB 16.4.15, sag nr. 15) fra
institutionsbudgettet flyttes andelen på 2,2 mio. kr. over på idrætsdaginstitutionsdelen.
De bevillingsmæssige konsekvenser af ovenstående fremgår af bilag for anlægsbevillingsjusteringer
til 2. anslået regnskab 2015.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 1 - 2. Anslået regnskab 2015 - Børne- og Ungdomsudvalget
Bilag 2 - Side -55 af 64
RENTER OG FINANSIERING
BEMÆRKNINGER
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 1 - 2. Anslået regnskab 2015 - Børne- og Ungdomsudvalget
56
Bilag 2 - Side -56 af 64
ØKONOMIUDVALGET
Aktivitetsområde: RENTER OG FINANSIERING
RENTER OG FINANSIERING
AFVIGELSER
1.000 kr. netto
Renter af likvide aktiver
Renter af kortfristede tilgodehavender
Renter af langfristet gæld
Kurstab/-gevinster
Renter i alt
2015
1.900
345
-2.020
3.000
3.225
Tilskud og udligning
Skatter
Finansiering i alt
Renter og finansiering i alt
+ = merudgift/mindreindtægt
- = mindreudgift/merindtægt
2016
2017
2018
2019
0
0
0
0
-14.312
-570
-14.882
0
0
0
0
-11.657
0
0
0
0
RENTER
Renter af likvide aktiver
Der forventes en mindreindtægt på renter af likvide aktiver grundet det lave renteniveau (2,0 mio.
kr.) samt mindreudgifter til gebyrer (-0,1 mio. kr.).
Renter af kortfristede tilgodehavender
Merudgiften skyldes dels renter i forbindelse med tilbagebetalinger af ejendomsskatter i forbindelse
med nedsættelse af vurderinger (0,1 mio. kr.) samt renter af forsinket betaling af feriepenge (0,245
mio. kr.).
Renter af langfristet gæld
Der forventes en mindreudgift på kommunens variabelt forrentede lån grundet det fortsat lave renteniveau.
Kurstab-/gevinster
I forbindelse med anbringelsen af kommunens likvide aktiver er der p.t. realiseret kurstab for ca.
3,0 mio. kr. Kurstabet realiseres dels ved udtrukne obligationer, dels ved køb/salg af obligationer.
FINANSIERING
Tilskud/udligning
Inden for tilskud og udligninger er der tale om følgende ændringer:
- Tilskud til boliginvestering flygtninge (-0,972 mio. kr.)
- Ekstraordinært integrationstilskud flygtning (-1,740 mio. kr.)
- Tilskud til skattenedsættelse (-0,155 mio. kr.)
- Tidligere forventede midtvejsregulering udgår (-8,497 mio. kr.)
- Kompensation skoler – lønkonsekvens af OK15 (0,775 mio. kr.) (overføres til området)
- Efterregulering af tilskud/udligning tidligere år (-0,892 mio. kr.)
- Midtvejsregulering parkeringsindtægter (2,544 mio. kr. )
- Midtvejsregulering Beskæftigelsestilskud (-5,376 mio. kr. )
Skatter
Kommunen har modtaget et tilskud i forbindelse med tilbagebetaling af grundskyld for 2014 på
-0,570 mio. kr.
For hele landet har der været en pulje på ca. 150 mio. kr. Af puljen har kommunen tidligere modtaget et foreløbigt tilskud på 112.027 kr. Den endelige fordeling af tilskuddet – opgjort ud fra kommunernes bogførte udgifter til grundskyld inkl. Renter – betyder et samlet tilskud til kommunen på
682. 321 kr. svarende til en merindtægt på 570.294 kr.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 1 - 2. Anslået regnskab 2015 - Børne- og Ungdomsudvalget
Bilag 2 - Side -57 af 64
BALANCEFORSKYDNINGER
BEMÆRKNINGER
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 1 - 2. Anslået regnskab 2015 - Børne- og Ungdomsudvalget
58
Bilag 2 - Side -58 af 64
ØKONOMIUDVALGET
Aktivitetsområde: BALANCEFORSKYDNINGER
DRIFTSVIRKSOMHED
AFVIGELSER
1.000 kr. netto
Forskydninger i aktiver
Låneoptagelse
Balanceforskydninger
Balanceforskydninger i alt
+ = merudgift/mindreindtægt
2015
536
-45.000
-44.464
2016
2017
0
2018
9.900
-9.900
9.900
-9.900
2019
0
Forskydninger i aktiver vedrørende beløb til opkrævning eller udbetaling for andre
Beløbet vedrører en regulering af mellemværende med forsyningen i forbindelse med LARprojekter. Som følge af ministeriets ændringer af kontoplanen på området er beløbet ikke overført i
forbindelse med regnskab 2014. F.s.v.a. LAR-projekterne er der tale om en ”0”-løsning, idet disse i
første omgang finansieres ved låneoptagelse
Låneoptagelse
Som en konsekvens af forskydningen af anlægsprojektet ”Nyt rådhus” sker der tillige en forskydning af låneoptagelsen til energirenovering til projektet.
Balanceforskydninger
Inden for balanceforskydninger var der i 1. anslået regnskab 2015 forventet balanceforskydninger
som følge af ændret afregning af A-skat. A-skatten blev i 1. halvår ikke længere afregnet den 1. i
den kommende måned men i stedet for den sidste hverdag i måneden, hvilket betød 13 afregninger
i 2015. SKAT har efterfølgende annulleret den ændrede afregning, hvorfor balanceforskydningen
tilbageføres dog med en skønsmæssigt lidt mindre effekt.
Dette skønnes balanceforskydningsmæssigt at forøge den likvide beholdning ultimo 2015.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 1 - 2. Anslået regnskab 2015 - Børne- og Ungdomsudvalget
Bilag 2 - Side -59 af 64
LIKVIDITETSAFRAPPORTERING
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 1 - 2. Anslået regnskab 2015 - Børne- og 60
Ungdomsudvalget
Bilag 2 - Side -60 af 64
Likviditetsbudget 2015
I Oprindeligt budget 2015
Beløb i mio.kr.
Jan.
Feb.
Mar.
Apr.
Maj
Jun.
Jul.
Aug.
Sep.
Okt.
Nov.
Dec.
451,4
423,7
356,6
297,4
245,8
190,1
374,7
304,3
268,0
230,0
214,9
173,7
Beløb i mio.kr.
Jan.
Feb.
Mar.
Apr.
Maj
Jun.
Jul.
Aug.
Sep.
Okt.
Nov.
Dec.
Faktisk (primo 391,9)
529,3
498,2
709,2
451,9
446,2
385,3
Gennemsnit i måneden (faktisk)
693,6
669,6
654,0
823,5
587,8
581,4
Gennemsnit senest 12 mdr.
561,9
575,5
590,4
616,5
628,5
642,6
Budgetteret
(primo 260,9)
I alt
II Faktisk
I alt
Likvide aktiver ultimo måneden og månedens gennemsnit (faktisk)
900
850
800
750
700
650
600
550
500
450
400
350
300
250
200
150
100
50
0
-50
Jan.
Feb.
Mar.
Gennemsnit (faktisk)
Apr.
Maj
Jun.
Jul.
Aug.
Gennemsnit senest 365 dage - kassekreditreglen
Sep.
Okt.
Budgetteret
Nov.
Dec.
Faktisk
Kassebeholdningen ligger ultimo juni væsentligt over det budgetterede niveau. Dette skal dels ses i lyset af en
større primobeholdning 2015 på 131 mio. kr., og dels en konsekvens af bevægelser i 2015 på ca. 64 mio. kr.
Forskellen mellem den budgetterede og faktiske beholdning var i juni 2015 på 195 mio. kr. Den større
primobeholdning på 131 mio. kr. forklarer størstedelen af den samlede positive difference i likvidbeholdningen.
Resten af forskellen forklares ved forhold, som er indtruffet i løbet af året 2015. I juni udgjorde denne 64 mio. kr.
De væsentligste årsager hertil var frikøb af hjemfaldspligtsklausulerne med tilhørende afregning til Københavns
Kommune på hhv. 221 og 66 mio. kr. Desuden medførte det ekstraordinære afdrag på lån en ikke-budgetlagt udgift
på 100 mio. kr. Derudover er endvidere indgået en indtægt for salg af Gyrithe Lemchesvej.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 1 - 2. Anslået regnskab 2015 - Børne- og Ungdomsudvalget
Bilag 2 - Side -61 af 64
REGNSKABSOPGØRELSE
PR. 30.06.2015
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 1 - 2. Anslået regnskab 2015 - Børne- og Ungdomsudvalget
Bilag 2 - Side -63 af 64
REGNSKABSOVERSIGT
PR. 30.06.2015
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 5 - Opdateret analyse af ungdomsskole og ungdomsklubber
Bilag 1 - Side -1 af 5
Organisering af Ungdomsklubber: Uddybning af scenarie 2, 3 og 4
Bilag til Børne- og ungdomsudvalget den 24. september 2015
Generelt om scenarie 2 – 3 – 4
- Fælles ledelse af Ungdomsskolen og ungdomsklubberne og evt. Club 10.
- Ungdomsklubberne og Ungdomsskolen kan profilere sig med aktiviteter/initiativer/arrangementer, der kan samtænkes med hinanden,
eventuelt kan dette yderligere ske med Club 10s aktiviteter.
- Man kan overveje et alternativ til Vandværket. Et sådant tilbud vil kunne profilere sig som et ungestyret tilbud til projekter og samtidig
fungere som værested.
- Tryggehvile kan være det rigtige sted at oprette et eventuelt ungestyret klubtilbud, både i forhold til indretning og i forhold til beliggenhed
Eventuelt kan også administration og andre aktiviteter placeres her.
- I alle modeller skal der fortsat sættes fokus på spilfordelerrollen, i samarbejde med SSP-organisationen, frivillige, boligforeninger mv.
Økonomisk forudsætning:
Alle tre scenarier bygger som udgangspunkt på en forudsætning om, at de ca. 600 medlemmer i ungdomsklubberne fastholdes. Dette svarer med den
nuværende ressourcetildeling til et lønbudget på ca. 11 fuldtidsstillinger i hele kommunen (ekskl. ressourcer til Club 10, Vandværket og SSP).
Hvis antallet af ungdomsklubber begrænses, ændrer det som udgangspunkt ikke ved de økonomiske forudsætninger for de tildelte lønressourcer, idet
disse fortsat tildeles som i dag efter antal af indmeldte. Tilsvarende forudsættes udgifter til lokaler at være uændret, idet der fortsat vil være
fritidsklubber i de eksisterende lokaler. Forudsætningerne kan dog ændres, hvis man forventer en anderledes personaledækning (eventuelt
kombineret med flere frivillige) i ét eller flere af scenarierne.
Eventuelt kan det blive nødvendigt med en koordinatorfunktion i forhold til fritidsklubberne i scenarie 2 og 3.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 5 - Opdateret analyse af ungdomsskole og ungdomsklubber
Bilag 1 - Side -2 af 5
Indhold
Mulige fysiske
placeringer
Scenarie 2
Ungdomsklubber på 4 til 5 velegnede
adresser i eksisterende
ungdomsklubber eller andre relevante
fysiske rammer (i dag 9
ungdomsklubber, knyttet til hver af
skolerne).
Med 4 til 5 ungdomsklubber vil
strukturen være som tidligere under
Klub Lyngby, hvor den enkelte
ungdomsklub dækkede ét eller flere
skoledistrikter.
.
Scenarie 3
3 ungdomsklubber (eventuelt i
sammenhæng med ungdomsskolen) på
folkeskoler eller andre relevante fysiske
rammer – det kan eventuelt være
nødvendigt med en mindre ombygning.
Ungdomsklubberne placeres på 4-5
velegnede adresser i eksisterende
ungdomsklubber eller andre relevante
fysiske rammer.
De klubber, der findes mest velegnede,
er:
De 3 ungdomsklubber placeres (eventuelt i
sammenhæng med Ungdomsskolen) på
folkeskoler eller andre relevante fysiske
rammer.
De placeringer, der findes mest velegnede
til dette scenarie, er:
Lyngby Øst
- Carlsvognen,(skal placeres på
skolen) er en ungdomsklub der
løfter en socioøkonomisk
opgave i midtbyen.
eller
- Tronen, nyere bygning, er en
ungdomsklub, som løfter
socioøkonomiske opgaver for
området omkring
boligforeningerne Fortunen Øst
og højhuset.
eller
- Lundtofte, er en ungdomsklub
Lyngby Øst/midtby
- Carlsvognen,(skal placeres på
skolen). Ungdomsklubben er en
klub der løfter en socioøkonomisk
opgave i midtbyen. Kan løfte
opgaven der retter sig mod
Lundtofte området og
boligforeningerne Fortunen Øst og
højhuset.
eller
- Lundtofte, er en ungdomsklub som
løfter socioøkonomiske opgaver
for området i Lundtofte. Dette vil
fremadrettet ske i sammenhæng
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Scenarie 4
1 ungdomsklub i sammenhæng med
ungdomsskolen på en folkeskole eller andre
relevante fysiske rammer det forventes at det er nødvendigt med
nybyggeri eller ombygning.
Med 1 ungdomsklub vil det være nødvendigt
med et ændret pædagogisk fokus, der tager
udgangspunkt i den matrikelløseklub. Mange
af indsatserne vil være bundet op på et tæt
samarbejde med de enkelte skoler, med
fokus på at inddrage lokale aktører og
frivillige som boligforeninger,
fritidsforeninger og erhvervsdrivende.
Én ungdomsklub placeres i sammenhæng
med ungdomsskolen på en folkeskole eller
andre relevante fysiske rammer.
De placeringer, der findes mest velegnede,
er:
- Club 10s lokaler samt
Fuglsanggårdsskolens faglokaler
eller
- Ungdomsklub og ungdomsskole som
en del af idrætsbyen. Dette kræver
nybyggeri.
eller
- Tryggehvile som ungecenter med
ungdomsklub og ungdomsskole
eller
-
Det tidligere Landbrugsmuseum
(dette kræver betydelige udgifter til
renovering)
Punkt nr. 5 - Opdateret analyse af ungdomsskole og ungdomsklubber
Bilag 1 - Side -3 af 5
som løfter socioøkonomiske
opgaver for området i
Lundtofte. Dette vil
fremadrettet ske i
sammenhæng med fokus på
projekt ”liv i Lundtofte”.
Virum
- Vænget, nyere bygning, er en af
de mest brugte
ungdomsklubber i Virum, der vil
kunne placeres ungdomsskole
aktiviteter på samme matrikel.
Lyngby Syd
- Baune, er placeret sammen
med Engelsborg skolen og
Engelsborg hallen.
Mulige
konsekvenser
af ovenstående
Ingen Ungdomsklub på: V2, Kolle og
Taarbæk, Tryggehvile.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
med fokus på projekt ”liv i
Lundtofte”. Kan løfte opgaven der
retter sig mod Carlsvognens
område og boligforeningerne
Fortunen Øst og højhuset.
Virum
- Vænget, nyere bygning, er en af de
mest brugte ungdomsklubber i
Virum. Her vil ungdomsskole
aktiviteter også kunne placeres.
eller
- Club 10s lokaler samt
Fuglsanggårdsskolens faglokaler
kan i sammenhæng med
ungdomsskolen.
Ingen Ungdomsklub på: Baune, V2, Tronen,
Kolle og Tarbæk, Tryggehvile.
Ingen af de eksisterende Ungdomsklubber
fortsætter.
I denne model vil der især være en opgave i
forhold til de unge, som ikke af sig selv søger
mod et fælles UK tilbud. Denne gruppe har
især brug for opsøgende klub-aktiviteter i
situationsbestemte lokaler.
Punkt nr. 5 - Opdateret analyse af ungdomsskole og ungdomsklubber
Bilag 1 - Side -4 af 5
Oversigt over eksisterende bygninger som huser Ungdomsklub
UK
Baune
Carlsvognen
Bygning
bruges både
til FK og UK
Ja
Ja
UK er på
skolens
matrikel?
Ja/delvist
Ja
Kommentarer til fysiske rammer
Er placeret sammen med Engelsborgskolen og Hallen
Ældre pavillon som er ombygget, fælles udendørs areal med Lindegårdsskolen. Flytter
ind på skolen matrikel
Taarbæk
Ja
Ja
Er placeret sammen med FK og skole
Tryggehvile
Ja
Nej
Bygningen er testamenteret til Lyngby-Taarbæk Kommune og fredet
Vænget
Ja
Ja
Nyere opført hus m. kælder, 1, 2. sal, fælles udendørs areal med Kongevejens skole
V2
Ja
Nej
Ældre pavillon som er blevet ombygget, udendørsareal for sig selv
Kolle
Ja
Ja
Pavillon m. 1 og 2 sal, fælles udendørsareal med Virum skole
Lundtofte
Ja
Nej/ Ja efter
Det er planlagt at FK og UK skal flytte til Lundtofteskole som en del af
flytning
arealoptimeringen ”Liv i Lundtofte”.
Tronen
Ja
Nej
Nyere bygning
Vandværket Nej
Nej
Bygningen lejes af Lyngby Forsyning for 75.000 kr. årligt
Såfremt det besluttes at reducere antallet af matrikler, som fremadrettet skal have ungdomsklub, vil der ikke umiddelbart være grundlag for at
effektivisere ift. ejendomsudgifterne, da alle ungdomsklubber i dag deler de fysiske rammer med skolernes fritidsklubber. Vandværket og Club 10 er
de eneste klubtilbud, som ikke deler fysiske rammer med en fritidsklub. Club 10 og Ungdomsskolen deler fra august 2015 midlertidigt lokaler.
Jævnfør Center for Areal og Ejendomme (CAE) tilbagemelding på ovenstående oversigt over bygninger, kan alle bygninger, som kommunen ejer, i
realiteten sælges. CAE arbejder med arealoptimeringsprojekter i et 4-årigt perspektiv. Undervejs i disse projekter inddrages den strategiske placering,
samlet indhold (udover klubfunktion), anvendeligheden inkl. fleksibilitet, fremtidssikring og økonomi (drift, salg mv.). Der ses på
arealoptimeringsprojekterne som et samlet hele i kommunen.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 5 - Opdateret analyse af ungdomsskole og ungdomsklubber
Bilag 1 - Side -5 af 5
Antal medlemmer i UK igennem tre skoleår
UK
Klubbens navn
Baune
Carlsvognen
Taarbæk
Tryggehvile
Vænget
V2
Kolle
Lundtofte
Tronen
I alt
2012/2013
2012/2013
2013/2014
2013/2014 2014/2015
2014/2015
Gns. antal
Andel
Gns. antal Andel
Gns. antal Andel
indmeldte
indmeldte indmeldte indmeldte indmeldte indmeldte
164
0,73
150
0,63
151
0,59
72
0,58
71
0,61
95
0,75
19 15 16 75
0,40
76
0,37
81
0,35
93
0,53
80
0,46
90
0,48
47
0,24
21
0,09
20
0,09
91
0,34
96
0,33
93
0,32
42
0,30
38
0,26
33
0,22
58
0,31
62
0,36
54
0,30
659
0,44
608
0,39
631
0,38
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 5 - Opdateret analyse af ungdomsskole og ungdomsklubber
Bilag 2 - Side -1 af 5
Analyse af Ungdomsklub og Ungdomsskole - spørgsmål og svar
Nr.
1
2
3
Spørgsmål
Hvad ønsker de unge for
klubber og ungdomsskole? Fx
ift. afstande og antal klubber?
Hvis tilbuddet bliver gratis,
Hvad vil det så betyde for det
frivillige foreningsliv?
Kan det frivillige foreningsliv
integreres i en løsning?
Vurderes det, at
skolereformen har slået fuldt
igennem på medlemstallet i
klubber?
Svar
Ungerådet: Ungdomsklubben skal være tæt på, måske vil det passe fint med en ungdomsklub for to skoler.
De unge tror ikke på én klub for alle unge: for det første fordi de ikke tror på at det lade sig gøre at blande
unge fra alle områder og for det andet fordi man kan føle sig som fremmed i klubben hvis den er på en
anden skole/område. Man vil ikke have lyst til at komme.
Fælleselevrådet: Afstand til klubben har stor betydning. Ofte bruger de unge klubben som et stop på vejen
til eller fra fritidsaktiviteter. Lidt længere afstand vil måske ikke betyde så meget, men med 1-2 klubber vil
afstandene blive for store.
Hvis der kun er 1 klub i kommunen vil det samle for mange unge. Det vil blive for stort og miste det
hyggelige og hjemlige, som de kender UK for.
De betragter US og UK som to forskellige ting, med to forskellige stemninger.
Ungerådet: Det forpligter mere, hvis der betales kontingent
Fælleselevrådet: Mange i fælleselevrådet tror, det vil gøre en forskel i forhold til medlemstallet, men de
tror ikke, det vil betyde en stor stigning i medlemmer. Det vil måske betyde, at flere vil prøve UK. De unge
forklarede at Lyngby-Taarbæk er en rig kommune, derfor er det for mange familier ikke økonomien, der er
afgørende for, om de unge er meldt ind i klub eller ej.
Oplysningerne i tabel 1 nedenfor blev fremlagt for BUU på junimødet2015. Tabellen viser en lidt faldende
medlemsandel samlet set for ungdomsklubberne fra 2012 til 2015 fra 44 % - 38 %.
Men ser vi alene på medlemsandelen i skoleåret 2013/2014 til 2014/2015 er medlemsandelen stort set
uændret, nemlig henholdsvis 39 % og 38 %. Ser vi på det faktiske antal medlemmer, er der sket en lille
stigning i skoleåret 2013/2014 til 2014/2015.
Det er overraskende, at skoleåret 2013/2014 til 2014/2015 med ikrafttrædelse af ny skolereform med
længere skoledage for udskolingsklasserne ikke har medført fald i indskrivningen i ungdomsklubberne på
kommuneniveau.
4
Vurdering af placering af
klubber- for og imod
Se bilag: Organisering af Ungdomsklubber: Uddybning af scenarie 2, 3 og 4
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 5 - Opdateret analyse af ungdomsskole og ungdomsklubber
Bilag 2 - Side -2 af 5
5
Der skal indgå vurdering af de
enkelte klubber- hvilke har høj
tilslutning og hvilke ikke?
Herunder årsagsforklaringer
og vurdering af hvor pressede
de enkelte klubber er ift.
grundlag for drift
Tabel 1
UK
2012/2013
2012/2013
2013/2014
2013/2014 2014/2015
2014/2015
Gns. antal
Andel
Gns. antal
Andel
Gns. antal
Andel
indmeldte
indmeldte
indmeldte indmeldte indmeldte indmeldte
164
0,73
150
0,63
151
0,59
Baune
72
0,58
71
0,61
95
0,75
Carlsvognen
19
15
16
Taarbæk
75
0,40
76
0,37
81
0,35
Tryggehvile
93
0,53
80
0,46
90
0,48
Vænget
47
0,24
21
0,09
20
0,09
V2
91
0,34
96
0,33
93
0,32
Kolle
42
0,30
38
0,26
33
0,22
Lundtofte
58
0,31
62
0,36
54
0,30
Tronen
659
0,44
608
0,39
631
0,38
I alt
Oversigten viser store forskelle Ungdomsklubberne imellem fra 75 % af de treårgange 7., ,8. og 9.
klasserne til 9 %.
Klubbens navn
Vurderinger ift. klubbernes økonomi:
Organiseringen af klubberne på de enkelte skoler og udlægning af økonomien har betydet, at især de små
klubber blevet økonomisk udfordrede i forhold til opgaveløsningen. Hvor det tidligere var lettere at pulje
nogle opgaver på tværs af klubber, flytte økonomi imellem klubber, er hver enkelt klubøkonomi nu tæt
forbundet med skolens økonomi og drift. Dette inkluderer bla. dækning af UUV, fordybelse, og lektiecafe.
De UKere som har få medlemmer, men mange opsøgende opgaver har en særlig udfordring. Dette gælder
især for Lundtofte.
Navn på UK
Baune
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Mulige årsager til medlemstal
Det faktiske antal af indmeldte i UK er det højeste i hele kommunen.
Årsagen til fremmøde i klubben går på. 1. Ungdomsklubbens placering i Lyngby syd
som den eneste i det område og sammenhæng med Engelsborg skolen og Engelsborg
hallen. Samt en central placering i forhold til Lyngby station
Ungdomsklubben har et bredt aktivitets niveau af høj kvalitet og stor
medlemsinddragelse i udvælgelsen af aktiviteter.
Punkt nr. 5 - Opdateret analyse af ungdomsskole og ungdomsklubber
Bilag 2 - Side -3 af 5
Ungdomsklubben tilbyder gode fysiske rammer ude og inde.
Det er lykkes for Carlsvognen at få flere faktiske medlemmer og en større andel af de
unge.
Årsagen til fremmøde i klubben kan være:
Ungdomsklubben centrale placering i forhold til Lyngby stadion og Lyngby centrum.
Ungdomsklubben har et bredt aktivitetsniveau af høj kvalitet og stor
medlemsinddragelse i udvælgelsen af aktiviteter.
Ungdomsklubben tilbyder gode fysiske rammer ude og inde, i sammenhæng med
Carlsvognen Lindegårdsskolen
De unge som går i UK i Taarbæk går ikke på skolen (som slutter ved 6. klasse), men de
bor i området.
Årsagen til fremmøde i klubben kan være:
Det antal unge der kommer i Taarbæk ungdomsklub kommer i trygt
Taarbæk
ungdomsklubtilbud, hvor det er lokal nærhed og kendskab.
Ungdomsklubben Tryggehvile er lykkes med at fastholde antal medlemmer.
Tryggehvile
Vænget
V2
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Årsagen til fremmødet i klubben kan være:
særlige områdebestemte opgaver forbundet med:
Har et bredt aktivitetsniveau.
- Boligsocial indsats og opsøgende arbejde blandt de unge i skoledistriktet
Ungdomsklubben tilbyder gode fysiske rammer ude og inde, på egen matrikel
Ungdomsklubben Vænget er lykkes med at fastholde antal medlemmer.
Årsagen til fremmøde i klubben kan være:
Ungdomsklubben har et bredt aktivitetsniveau og medlemsinddragelse i udvælgelsen
af aktiviteter.
Ungdomsklubben tilbyder gode fysiske rammer ude og inde, i sammenhæng med
Kongevejens skole
Ungdomsklubben er ramt på antal medlemmer, som er så lavt, at der er udfordringer
med at kunne tilbyde attraktive pædagogiske aktiviteter.
Ungdomsklubdelen V2 blev i perioden 2012-2014 flyttet til nogle af de
omkringliggende klubber. Da den nye struktur startede med skolereformens
ikrafttrædelse, blev V2 igen ungdomsklub.
Punkt nr. 5 - Opdateret analyse af ungdomsskole og ungdomsklubber
Bilag 2 - Side -4 af 5
Ungdomsklubben er placeret på egen matrikel
Ungdomsklubben Kolle er lykkes med at fastholde antal medlemmer.
Kolle
Lundtofte
6
Hvad er det bedste set fra et
børneperspektiv- hvad ønsker
de unge selv?
Årsagen til fremmøde i klubben kan være:
Ungdomsklubben har et bredt aktivitetsniveau og medlemsinddragelse i udvælgelsen
af aktiviteter.
Ungdomsklubben tilbyder gode fysiske rammer ude og inde, i sammenhæng med
Virum skole
Ungdomsklubben er ramt på antal medlemmer, som er så lavt, at der er udfordringer i
at kunne tilbyde attraktive pædagogiske aktiviteter.
særlige områdebestemte opgaver forbundet med ungdomsklubben:
- Pigeprojekt - etableret i samarbejde mellem 3 andre ungdomsklubber
- Boligsocial indsats
- Spilfordelerrollen
- Særlige SSP-opgaver
- Andet opsøgende arbejde blandt de unge i skoledistriktet
Ungdomsklubben Tronen har ikke et højt medlemsantal, det er dog lykkes med at
fastholde antal medlemmer.
Årsagen til fremmøde i klubben kan være:
Ungdomsklubben har et bredt aktivitetsniveau af høj kvalitet og stor
medlemsinddragelse i udvælgelsen af aktiviteter.
Tronen
Ungdomsklubben tilbyder gode fysiske rammer ude og inde, tæt ved Trongårdsskolen
Ungerådet: Ungdomsklubberne skal være for sig selv, helst i eget hus. Ungdomsklubben skal være
tæt på. De unge tror ikke på én klub for alle unge. De vil føle sig fremmed i klubben og vil ikke have lyst til
at komme. De større klasser gider ikke 6. klasserne. De unge spørger desuden om 6. klasser må være ude
til kl.22 altså i UKs åbningstid? Og betyder det, at hvis de starter i UK i 6.klasse, så starter de pga.
overgangen i maj når de stadig går i 5. klasse?
Fælleselevrådet: Afstand og antal UK har en betydning. Hvis der er få medlemmer, der kommer i klubben,
bliver den uinteressant, og hvis der kommer for mange, mister klubben det lokalt forankrede og bliver for
voldsomt. Nogle har erfaringer fra 2012-2014 under klub lyngby, hvor de både havde dage med unge fra
skolen og dage, hvor der var UK med unge fra en anden klub. Det fungerede godt. Hvis 6. klasserne skal i
UK skal det først være fra sidste del af skoleåret, ellers vil det påvirke de ældre medlemmer af UK for
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 5 - Opdateret analyse af ungdomsskole og ungdomsklubber
Bilag 2 - Side -5 af 5
meget, og de vil stoppe med at komme. Aktiviteterne skal passe til aldersgruppen og de fysiske rammer
skal understøtte aktiviteterne.
Spørgeskemaundersøgelse fra maj 2015:
De unge i LTK er forskellige. Forskellige typer af tilbud appellerer til de unges forskellige behov. Det
betyder, at den indholdsmæssige variation i ungdomsklubberne er vigtig at bibeholde, uanset hvilken
ledelsesmodel der vælges, og uanset antallet af fysiske enheder. Det betyder, at ungdomsklubben fortsat
skal være:
- et værested/mødested
- et sted, hvor de unge kan møde kendte, professionelle og engagerede voksne, der vil dem
- et sted, hvor der er aktiviteter/ture/værksteder.
Derudover bør der være et ungestyret sted, hvor de unge kan dyrke deres egne projekter og få hjælp til at
udvikle dem, og der bør være et festtilbud, hvor de unge kan føle sig velkomne og lære en hensigtsmæssig
festkultur.
Forvaltningens kommenter:
Konklusioner på møder med Ungerådet, Fælleselevrådet og Spørgeskemaundersøgelsen
 De unge understreger at afstand til UK har en betydning, og at der ikke skal være for langt
 De unge peger på, at hvis der kun er én klub i kommunen, vil det betyde at for mange unge er
samlet på det samme sted på samme tid og de vil føle sig fremmede i UK.
 Kommer der for få medlemmer i en klub, er det kritisk, fordi de sidste så holder op med at komme.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 5 - Opdateret analyse
af ungdomsskole og ungdomsklubber
LYNGBY-TAARBÆK
KOMMUNE
Bilag 3 - Side -1 af 3
Center for Økonomi og Personale
Koncernstyring
Journalnr. :
Dato ........ : 24.09.2015
Skrevet af : KSTE /3177
NOTAT
Om
Økonomiske forudsætninger for driften af ungdomsklubber
Ressourcetildeling vedr. ungdomsklubber
Det følge af ressourcetildelingsmodellen for klubområdet, at de enkelte klubber tildeles et
grundtilskud og et børnetalsafhængigt tilskud:
• Grundtilskuddet knytter sig til driften af de bygningsmæssige rammer for klubtilbuddene (primært rengøring).
• Det børnetalsafhængige tilskud omfatter dels et aktivitetstilskud (der dækker personaleomkostninger), dels et rådighedsbeløb (der dækker udgifter til materialer, ture mm).
Der er opgjort særskilte enhedsbeløb for hhv. ungdomsklubber og fritidsklubber.
Derudover er der afsat en social pulje på 1,0 mio. kr., samt en ramme på 0,5 mio. kr. vedrørende støttetimer.
Taarbæk Fritidscenter er ikke omfattet af ressourcetildelingsmodellen. Taarbæk Fritidscenter
tildeles således en fast budgetramme.
Lønressourcer tildelt klubberne i 2015
Enhedsbeløbene for aktivitetstilskuddene (lønressourcer) i fritids- og ungdomsklubber i 2015
er følgende:
8.146
6.216
Aktivitetstilskud FK pr. plads, kr.
Aktivitetstilskud UK pr. plads, kr.
På baggrund af den opgjorte normering i fritids- og ungdomsklubber er der tildelt nedenstående ressourcer til løn til klubberne i 2015.
Tildelte ressourcer til løn i 2015, ekskl. Taarbæk Fritidscenter
Antal pladser/ Pladser
Kr.
FK
Pladser
UK
Akt. tilskud
(børnetalsafAktivitets Aktivitets hængigt) i
alt
tilskud FK tilskud UK
Social pulje Støttetimer Lektiecafe Samlet Løn
Baune
268
147
2.183.259
913.771
3.097.030
120.349
105.022
64.622
3.387.023
Carlsvognen
153
80
1.246.413
497.290
1.743.703
300.872
58.343
64.622
2.167.540
Tryggehvile
159
78
1.295.292
484.858
1.780.150
120.349
59.411
64.622
2.024.531
Vænget
194
81
1.580.419
503.507
2.083.925
80.232
68.793
64.622
2.297.573
V2
130
14
1.059.043
87.026
1.146.069
80.232
36.683
64.622
1.327.607
Kolle
203
100
1.653.737
621.613
2.275.350
20.058
77.346
64.622
2.437.376
Lundtofte
104
40
847.235
248.645
1.095.880
180.523
36.021
64.622
1.377.046
58
1.107.922
360.536
1.468.458
120.349
50.017
64.622
1.703.446
598 10.973.320 3.717.246
14.690.565
1.022.964
491.636
581.600
16.786.765
Tronen
I alt
136
1.347
Note: Rådighedstilskuddet (til materialer, ture mm) udgør i alt 0,35 mio. kr. i UK og 2,45 mio. kr. i FK. Derudover er der afsat i alt 1,7 mio. kr. i grundtilskud (primært rengøring).
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Side 1 af 3
Punkt nr. 5 - Opdateret analyse af ungdomsskole og ungdomsklubber
Bilag 3 - Side -2 af 3
Der er samlet afsat 3,7 mio. kr. til aktivitetstilskud (løn) i ungdomsklubberne. Hertil kommer,
at der for fritids- og ungdomsklubber under ét er afsat 1,5 mio. kr. til en social pulje samt puljen til støttetimer. Fordelt forholdsmæssigt ud fra de samlede udgifter til aktivitetstilskud kan
ungdomsklubbernes andel heraf opgøres til knap 0,4 mio. kr.
Antal årsværk i ungdomsklubber, ekskl. Taarbæk Fritidscenter
Gennemsnitligt antal fuldsstilllinger i UK
ekskl. Taarbæk Fritidscenter
Årsværk
Årsværk opgjort ift.
aktivitets tilskud
Baune
Carlsvognen
Tryggehvile
Vænget
V2
Kolle
Lundtofte
Tronen
Årsværk opgjort ift.
aktivitetstilskud og
soc.pulje samt støttetimer
2,31
1,26
1,23
1,27
0,22
1,57
0,63
0,91
9,40
2,48
1,52
1,35
1,36
0,24
1,64
0,75
1,02
10,37
Note: Den sociale pulje og puljen til støttetimer er fordelt forholdsmæssigt ift. andelen af udgifterne til hhv. FK
og UK. Der er ikke indregnet budgettet til åbningstid i tidsrum for lektiecafe, da lektiecaféen fremover er obligatorisk. Den gennemsnitlige lønudgift pr. årsværk i klubberne er opgjort til 395.000 kr.
Med den aktivitetsbaserede løntildeling afsættes i alt svarende til 9,4 årsværk til ungdomsklubberne. Såfremt der indregnes en forholdsmæssig andel af den sociale pulje samt puljen til
støttetimer svarer løntildelingen til 10,4 årsværk.
Taarbæk Fritidscenter er ikke omfattet af ressourcetildelingsmodellen på klubområdet. Taarbæk Fritidscenter tildeles i stedet en fast budgetramme. Det samlede lønbudget for Taarbæk
Fritidscenter er i 2015 på 1,0 mio. kr. Fordelt efter den forudsatte normering og enhedsbeløbene i ressourcetildelingsmodellen udgør antallet af årsværk i fritidsklubben 2,05 årsværk,
mens der er afsat ressourcer svarende til 0,43 årsværk i ungdomsklubben i Taarbæk.
Den samlede budgettildeling for ungdomsklubberne kan herefter opgøres til i alt 10,80 årsværk.
Årsværk til drift af ungdomsklubber ved reduktion af lønbudget på 1,0 mio. kr.
Samlet antal årsværk til drift af ungdomsklubvirksomhed
Reduktion i årsværk ved budgetreduktion på 1,0 mio. kr.
Årsværk til fremtid drift af ungdomsklubber
Årsværk pr. klub ved 3 ungdomsklubber
Årsværk pr. klub ved 4 ungdomsklubber
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
10,80
2,53
8,27
2,76
2,07
Side 2 af 3
Punkt nr. 5 - Opdateret analyse af ungdomsskole og ungdomsklubber
Bilag 3 - Side -3 af 3
Såfremt budgetrammen for lønressourcer i ungdomsklubberne skal reduceres med 1,0 mio. kr.
svarer dette til 2,53 årsværk. Der vil herefter være 8,27 årsværk til fremover at drive ungdomsklubvirksomhed.
I en fremtidig organisering med enten 3 eller 4 ungdomsklubber svarer dette til henholdsvis
2,76 årsværk eller 2,07 årsværk pr. ungdomsklub. Ved en forudsætning om 600 indmeldte i
ungdomsklubberne vil der være tilknyttet henholdsvis 200 og 150 unge pr. klub.
Åbningstid i ungdomsklubber
Med en åbningstid fra 17.30 til 22.00 mandag til torsdag vil den ugentlige åbningstid være 18
timer. Med en forudsætning om, at ungdomsklubberne har åbent i de 40 skole uger vil den
årlige åbningstid pr. klub være 720 timer.
Et årsværk udgør brutto 1.924 timer. Fratrukket 6 ferieuger samt helligdage udgør et årsværk
netto ca. 1.620 timer.
Antallet af pædagoger i klubbernes åbningstid vil herefter afhænge af dels antallet af klubber,
dels den konkrete tilrettelæggelse af ungdomsklubbernes aktiviteter – herunder hvor mange
timer, de ansatte skal benytte til aktiviteter uden for den fastsatte åbningstid til bl.a. Spilfordelerrollen med henblik på samarbejde med frivillig, boligforeninger, fritidsforeninger, idrætsforeninger. Herudover SSP indsatsen med særligt fokus på gadeteamets opgaver.
Alternativ til effektiviseringsforslag
Såfremt der ønskes effektivisering på 1,0 mio. kr. udenfor ungdomsklubbernes lønressourcer
er følgende alternativt forslag om at reducerer i ledelse af Club 10 eller en fuld afvikling af
Club 10. Samt en fuld eller delvis afvikling af Vandværket.
Club 10
Nuværende
budget
Club 10
504.390
Ledelse og administration Club 10
249.806
I alt
754.196
Vandværket
Nuværende
budget
Vandværket
467.237
Ledelse og administration Vandværket
I alt
467.237
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Side 3 af 3
jan-15
Baune
Carlsvognen
Taarbæk
Tryggehvile
Vænget
V2
Kolle
Lundtofte
Tronen
I alt
252
151
50
146
176
96
175
77
125
1248
feb-15
246
149
49
143
174
94
172
78
127
1232
mar-15
apr-15
maj-15
jun-15
jul-15
aug-15
sep-15
245
146
49
137
171
89
165
69
126
1197
240
148
48
137
169
84
163
71
123
1183
275
166
47
197
194
112
233
104
183
1511
275
166
46
195
192
108
232
106
181
1501
276
164
45
195
191
108
231
100
180
1490
276
164
40
193
188
110
229
100
177
1477
280
167
44
194
185
109
225
96
174
1474
mar-15
apr-15
maj-15
jun-15
jul-15
aug-15
sep-15
139
86
16
73
78
11
84
23
48
558
135
85
15
70
76
11
83
24
48
547
165
109
15
78
105
37
86
26
56
677
170
110
18
88
108
43
84
31
57
709
172
109
18
90
109
41
79
27
57
702
167
108
21
88
112
41
74
25
54
690
160
109
27
82
109
40
66
25
57
675
Ungdomsklubber
jan-15
Baune
Carlsvognen
Taarbæk
Tryggehvile
Vænget
V2
Kolle
Lundtofte
Tronen
i alt
144
90
19
77
84
13
87
29
52
595
feb-15
144
88
17
75
83
12
87
27
49
582
Punkt nr. 5 - Opdateret analyse af ungdomsskole og ungdomsklubber
Bilag 4 - Side -1 af 1
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Fritidsklubber
Punkt nr. 6 - Status implementering af digital handleplan
Bilag 1 - Side -1 af 12
Digital Strategi
Center for Uddannelse og Pædagogik
Lyngby-Taarbæk Kommune
November 2014
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 6 - Status implementering af digital handleplan
Bilag 1 - Side -2 af 12
DIGITAL STRATEGI FOR
I L YNGBY -T AARBÆK
0 - 18 ÅRS OMRÅDET
K OMMUNE
Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 20. november 2014
Udfordringer
Udfordringen for børne- og ungeområdet i Lyngby-Taarbæk Kommune er, hvordan vi fastholder og udvikler det høje faglige niveau og udvikler innovative kompetencer hos vores børn og
unge.
Udfordringen er at holde fast i det, der fungerer og har været med til at skabe de gode resultater, samtidig med at vores institutioner geares til fremtidens udfordringer og krav. Dette er
blandt andet beskrevet i den sammenhængende Børne- og Ungepolitik, mål og rammer for
dagtilbud og i skoleudviklingsstrategien – samt ambitionen om at ville skabe Danmarks bedste
læringsmiljøer.
Vi har gode institutioner i Lyngby-Taarbæk Kommune, men vi skal udvikle vores institutioner,
så de bliver endnu bedre. I den sammenhængende børne- og ungepolitik har vi som hovedvision, at vores børn og unge skal udvikle sig til at blive selvstædige, nysgerrige og kreative mennesker. Det skal it-strategien være med til at understøtte.
Læring og undervisning skal udvikles så den bliver endnu bedre og vi skal hele tiden optimere
arbejdsgange og lærerprocesser, så alle børn og unge får det bedst mulige afsæt for deres
videre uddannelsesforløb. En øget brug af IT skal målrettet bruges til at sikre, at også børn og
unge med særlige behov får det størst mulige udbytte af undervisnings-, lærings- og fritidstilbud.
Mere og bedre brug af it kan understøtte en mere målrettet tilrettelæggelse af lærings- og
undervisningsforløb og give underviseren og pædagogen en mere fleksibel og effektiv ramme
for gennemførelse af læringsprocesser, samt sociale og kreative aktiviteter.
Vi skal satse på at udvikle og udbrede de løsninger, der øger læringen hos den enkelte, mindsker ressourceforbruget, fastholder og udvikler kvaliteten og giver det enkelte barn større fleksibilitet og bedre muligheder for aktivt at udvikle færdigheder og kompetencer.
Investeringer i infrastruktur, udstyr, digitale læremidler og kompetenceudvikling skal give den
ønskede effekt i form af øget læringsudbytte for den enkelte.
2
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 6 - Status implementering af digital handleplan
Bilag 1 - Side -3 af 12
IT
STRATEGIENS FORMÅL
I Lyngby-Taarbæk Kommune anser vi digitaliseringen og digitale arbejds- og læreprocesser som
et middel til at nå centrale målsætninger i:

Den Fællesoffentlige digitaliseringsstrategi og aftale om kommunernes økonomi

Børne- og Unge Politikken

Inklusionsstrategien

Skoleudviklingsstrategien

Pejlemærker i Task Force om fremtidens dagtilbud
Fælles for alle indsatser på Børne- og Unge området
i Lyngby-Taarbæk Kommune står et konstant fokus
på børn og unges læreprocesser. Vi anser brugen af
it som et middel til at understøtte udviklingen af
børn og unge, så de kan lære mere og trives bedre –
og så flest mulige kan inkluderes i fællesskabet ved
inddragelse af de it tekniske hjælpemidler.
Formålet med de digitale læreprocesser er
at styrke elevernes faglighed og ruste dem
bedre til fremtiden. For det at kunne bruge
teknologien kreativt og kritisk er i dag en
helt nødvendig kompetence.
Digitaliseringsstyrelsen, 2012
Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi og aftale om kommunernes økonomi 2012 sætter
rammen for en ambitiøs digital udvikling af folkeskolen i samarbejde mellem stat, kommune og
forældre. Med strategien skal Folkeskolen udfordre den digitale generation. Det kræver blandt
andet el-stik, adgang til skolernes resurser fra egne enheder samt hurtige og sikre netværk.
Kommunalbestyrelsen har afsat midler hertil. Denne opgradering er en basal forudsætning for
i fuldt omfang at kunne udnytte de digitale muligheder.
Skal it udnyttes fuldt ud i læring, skal alle elever have adgang til digitalt udstyr. I LyngbyTaarbæk Kommune skal det ske ved at skolerne har tilstrækkeligt udstyr til undervisning og at
der er mulighed for, at eleverne kan medbringe og anvende eget udstyr i skolen.
Med dannelsen af Center for Uddannelse og Pædagogik bredes perspektivet ud til hele 0 – 18
års området – dagtilbud, SFO, skole og klub.
It strategiens formål er at understøtte fremtidens
digitale læring. It strategien skal sætte rammen for
en effektiv og kvalitativ planlægning, gennemførelse
og evaluering af pædagogiske aktiviteter i kommunens dagtilbud, skoler og klubber.
Læring ses som en livslang proces, der starter, når barnet bliver født og finder sted i
dagtilbud, skole, fritidstilbud og familien. Vi
vil sikre helhedstænkning og et fælles læringsgrundlag for 0 – 18 års området. Læringsgrundlaget skal binde alle indsatserne
sammen gennem et fælles læringssyn og
tydelige rammer for det tværfaglige samarbejde
Børne- og Ungepolitikken 2013-2017
Lærere og pædagoger skal således kunne agere i en
kontekst, hvor it, som et redskab blandt flere, sætter
en effektiv ramme om den pædagogiske praksis. En
ramme hvor læringsmålet for det enkelte barn og
den enkelte unge træder tydeligt frem og hvor planlægning, gennemførelse og evaluering optimeres og kvalitetssikres. Der er således tale om udvikling af ny praksis med afsæt i læringsgrundlaget.
3
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 6 - Status implementering af digital handleplan
Bilag 1 - Side -4 af 12
Denne strategi skal derfor ses som oplæg til en fælles forståelse af de digitale muligheder i læring og
kommunikation og et fokus på, hvilke kompetencer
disse muligheder sætter i spil.
Således har alle pædagogiske medarbejdere, sammen med forældrene, et fælles ansvar for at udvikle
børnene til fremtidens stadig mere digitaliserede
samfund.
Børne- og Ungepolitikkens mål ”Flere børn skal lære
mere og trives bedre” nås blandt andet gennem
anvendelse af it.
Rum og digitale medier tænkes i højere
grad sammen. Koblingen mellem it og indretning hjælper elevernes læring, idet undervisningen rammesættes i højere grad af
indretningen.
Eleverne kan komme på nettet og være på,
de har adgang til samtlige netressourcer
med skolens såvel som med eget udstyr.
Det er naturligt, at eleverne selv medbringer udstyr.
Skolen stiller udstyr til rådighed for de elever, som ikke selv har udstyr.
Skoleudviklingsstrategien, 2012
Allerede i førskolealderen bliver de fleste børn fortrolige med digitale muligheder i form af spil,
apps og forskellige websteder. Færdighederne opbygges i uformelle læringssituationer hjemme og i mange tilfælde også i institutionerne.
I skolen har it en central og lovbunden plads og skal integreres i alle fag som beskrevet i nye
Forenklede Fælles Mål.
I skolefritidstilbuddene er spilkonsoller som Wii, Xbox og Playstation en del af dagligdagen. Nogle steder skabes digital musik og video, og stort set alle
unge er aktive på forskellige sociale platforme flere
gange dagligt. Læringsperspektivet er uformelt og
typisk på de unges egne præmisser.
82 % af de 12 - 16 årige bruger mindst tre forskellige
it-devices hver dag1
Alle børn og unge skal ses og værdsættes
som unikke personer og sikres ret til faglig,
personlig og social udvikling i et ligeværdigt,
socialt fællesskab.
Barnet skal føle sig som aktør i sit eget liv og
opleve at kunne bidrage til og være værdifuld i fællesskabet.
Ny definition. Lyngby-Taarbæk
Kommunes inklusionsstrategi 2012
Ovenstående understreger vigtigheden af et strategisk fokus på de pædagogiske medarbejderes arbejde med at udvikle digital kompetence hos børn og unge:

I leg og uformel læring i dagtilbud

I formaliseret læring og undervisning i skolen

I digitale projekter og læring i og med sociale netværk i fritidstilbud.
Arbejdet med børnenes digitale udvikling foregår allerede i dag på mange niveauer, ofte afhængig af medarbejdernes kompetence og interesse. Strategien og efterfølgende handleplaner skal sikre et fælles mindsteniveau i alle institutioner, så alle børn kan drage fordel af de
digitale muligheder. Det gælder ikke mindst når eksempelvis it anvendes til at kompensere for
faglige vanskeligheder og dermed fremmer inklusion.
Innovation, medborgerskab og internationalisering er vigtige temaer, som i dag ikke kan understøttes uden digitale værktøjer og kompetence.
1
KMD Analyse aug 2012
4
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 6 - Status implementering af digital handleplan
Bilag 1 - Side -5 af 12
U DVIKLING
AF BØRNS LÆRINGSPOTENTIALE I CENTRUM FOR DEN DIGITALE
ANVENDELSE
Læring sker i samspil med andre. Digitale læremidler kan understøtte det enkelte barns læring.
Udviklingen af læringsmiljøerne på kommunens institutioner handler således også om, hvilke
læremidler der kan understøtte og udvikle læringspotentialet hos det enkelte barn og den
enkelte unge. I skoleudviklingsstrategien lægges vægt på faglig viden, fordybelse, dannelse og
innovative kompetencer som skal ruste eleverne til en fremtid i en globaliseret verden.
It er et centralt middel til at understøtte læreprocesser, og it kan kvalificere planlægningen,
gennemførelsen og evalueringen af undervisning og pædagogiske aktiviteter. Det voksende
marked af digitale læringsplatforme og materialer giver samtidig nye muligheder for at gennemføre undervisning og aktiviteter, som er målrettet det enkelte barns udviklingsniveau og
som tager højde for differentieringen i en børnegruppe.
Digitale læremidler fungerer som drivkraft og motivation i børnenes læring og dermed antager
it strategien et motiverende perspektiv for læring.
It skal således være med til at understøtte og udvikle de faglige læringsmiljøer, så børnene
lærer mest muligt. Opgaven i dagtilbud, skoler og fritidstilbud bliver at få rammesat aktiviteter
omkring det pædagogiske arbejde med it, så brugen af it styrker fagligheden og børnenes læreprocesser.
Det er strategiens mål at skabe de bedst mulige læringsbetingelser for hvert enkelt barn,
hvor alle børn lærer mere og får kompetencer, der rækker ind i det 21. århundrede.
Det gør vi ved at understøtte en mere målrettet undervisning/pædagogiske aktiviteter og
frigøre tid til en tættere opfølgning på effekten af undervisningen/de pædagogiske aktiviteter
og det enkelte barns læringsmål.
Det gør vi ved at stille digitale læremidler til rådighed for hvert enkelt barn, som understøtter
arbejdet med læringsmål, læringsdifferentiering og effektmåling.
Det gør vi ved at inddrage børnene i deres egne læreprocesser og læringsmål ved udnyttelse
af de digitale muligheder.
Det gør vi gennem feedback fra voksen til barn og fra barn til voksen, der via bl.a. digitalisering kan gøres mere individuel, direkte og fortløbende.
DE
DIGITALE MULIGHEDER FOR ARBEJDET MED INKLUSI ON SKAL UDNYTTES
I Lyngby-Taarbæk Kommune arbejder vi målrettet med inklusion. Vi ønsker at flere skal lære
mere og trives bedre. Der ligger store muligheder i at arbejde målrettet med at udnytte de
5
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 6 - Status implementering af digital handleplan
Bilag 1 - Side -6 af 12
potentialer, der ligger i digitale læringsplatforme og læremidler. Vi har gode erfaringer med at
anvende it på det specialpædagogiske område. Erfaringerne er, at it kan være med til at rammesætte og afhjælpe nogle af de udfordringer, som børn kan være i. It skal således være med
til at understøtte den samlede inklusionsindsats i Lyngby-Taarbæk Kommune.
Ved at anvende it og de nye digitale redskaber og -platforme, gives der nye muligheder for at
arbejde med lyd, billeder, tekst, video og sociale medier. Ved at anvende digitale medier på
nye måder, vil alle børn og unge i højere grad kunne inkluderes i almenmiljøet. Med en styrket
anvendelse af digitale læremidler og -strategier udvikles praksis i understøttende retning for
den samlede inklusionsindsats, så også læringspotentialet hos børn og unge med udfordringer
og særlige behov kan realiseres og medvirke til, at alle børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune får en ungdomsuddannelse.
Det er strategiens mål at anvendelse af it i undervisning og pædagogisk praksis, skal øge
alle elevers læringspotentiale.
Det gør vi ved at øge fokus på befordrende læringsmiljøer, hvor it indgår som en naturlig
og understøttende del, som inkluderer alle børns behov – og dermed bidrager til at bryde
den negative sociale arv.
Det gør vi ved at anvende it som motiverende redskab for læring og understøtte børns
læring og udvikling af positiv identitet og selvværd.
Det gør vi ved at opsætte mål for læringen og systematisk opfølgning.
Det gør vi ved udvikle det fysiske og det virtuelle læringsrum.
A LLE
BØRN SKAL UDVIKL E DIGITAL KOMPETENCE
For børn og unge er it et middel blandt mange andre til at lære og blive dygtige.
Men it er også en kulturteknik som de skal mestre på samme måde som at læse, skrive, regne
og tale engelsk. Og it er en kulturteknik, som rummer både færdigheder og en etisk dimension.
Det fælles mål er, at alle børn i dagtilbud, skole og skolens fritidstilbud udvikler ”digital kompetence”. Alle pædagogiske medarbejdere skal bidrage til at dette mål nås.
Digital kompetence består af to elementer: Digitale færdigheder og digital dannelse.
Digitale færdigheder handler om at kunne anvende de digitale muligheder i bred forstand, til
informationssøgning og bearbejdning, fremstilling og præsentation, til underholdning, samfundsdeltagelse og dagligliv.
6
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 6 - Status implementering af digital handleplan
Bilag 1 - Side -7 af 12
Derfor skal digitale færdigheder indgå på linje med
den fysiske, sociale og personlige udvikling i dagtilbuddets læreplaner.
I skolen skal digitale medier på lige fod med analoge
medier integreres i undervisningen i alle fag. Eleverne skal lære at skifte mellem og blande forskellige
typer af medier – det vil sige arbejde multimodalt.
Det pædagogiske personale skal støtte
børnenes forskellige forudsætninger og
ressourcer gennem et velgennemtænkt
pædagogisk arbejde. Dagtilbuddene skal –
med andre ord – også arbejde didaktisk.
Pejlemærker fra Task Force om
Fremtidens Dagtilbud
Informationskompetence bliver nødvendig i alle fag. Eleverne skal forholde sig til, hvilke informationer de bruger og fra hvilke websteder, der hentes data. De skal vælge medie og produkt og begrunde deres valg gennem hele processen. Kommunikation, refleksion og videndeling
bliver byggesten i læreprocesserne.
I skolefritidstilbud til de ældste kan man fx arbejde
med avanceret lyd, billeder og video og de unge skal
udfordres på både design og indhold.
Digital dannelse handler om den enkelte i forhold til
den digitale og virtuelle verden. Børn og unge skal
kunne vurdere og forholde sig til information, kommunikation og relationer i det ”virtuelle rum”. De
skal kende til rettigheder og pligter, muligheder og
begrænsninger i denne verden.
Et anerkendende læringsmiljø er kendetegnet ved, at de professionelle tager højde
for, at børn og unge lærer på forskellige
måder. Lærere og pædagoger skal tage
udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og forudsætninger samt udfordre og
understøtte dem gennem brug af differentierede metoder i undervisning og andre
aktiviteter. På den måde skabes de bedste
forudsætninger for, at alle børn og unge kan
gennemføre en uddannelse
Børne- og Ungepolitikken 2013-2017
De professionelle voksne har et stort ansvar for den digitale dannelse af børnene i dagtilbud,
skole og i skolens fritidstilbud – akkurat som de tager ansvar for den almene dannelse. De
voksne leder på vej i det indhold som den allestedsnærværende information giver mulighed
for.
De skal med empati og rollebevidsthed kunne sætte
sig ind i de unges situation og være med til at kvalificere valg og nuancere problemstillinger med blik
også for den digitale trivsel.
Læringsopfattelsen er skiftet fra en forståelse af, at
børn gennem forskellige aktiviteter automatisk tilegner sig ny viden og færdigheder, til at læring foregår i fællesskaber, hvor relationerne mellem børn og
børn samt børn og voksne er afgørende for resultatet.
Undervisningen tilrettelægges i åbne, fleksible og inkluderende læreprocesser, hvor
deltagerperspektivet er styrende.
Såvel den formelle som uformelle læring
kommer i spil i læreprocesserne.
Skoleudviklingsstrategien 2012
Det er strategiens mål, at alle børn udfordres, så de får mulighed for at udvikle digital kompetence.
Det gør vi ved at sikre en fælles forståelse og et fælles sprog om digital kompetence.
Det gør vi med afsæt i nyt, fælles læringssyn og læringsgrundlag.
Det gør vi med nye digitale værktøjer der vil støtte og give fremdrift i børnenes læreprocesser
7
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 6 - Status implementering af digital handleplan
Bilag 1 - Side -8 af 12
M ULIGHEDERNE
FOR EN U DVIDET OG STYRKET DI ALOG MELLEM INSTITUTION
OG FORÆLDRE VIA DI GI TALE PLATFORME SKAL UDNYTTES TIL AT SKAB E DIALOG OG ET GODT SAMAR BEJDE OM DET ENKELTE BARNS LÆRING
Kommunikationen mellem kommunen (institutioner og medarbejdere) og brugerne (forældre,
elever og andre samarbejdspartnere) er stort set digitaliseret.
Kommunikation med primærbrugerne, dvs. forældre, kolleger, elever kommer for alle til at
foregå på de fælles platforme:


BørneLynet i dagtilbud
Skoleintra og Tabulex SFO i skolen og skolens fritidstilbud
Det er et strategisk mål at anvende endnu mere velfungerende og ensartede platforme - så
forældre oplever sammenhæng og kontinuitet i samarbejdsformerne med institutionerne og
kommunen.
Den nationale folkeskoleportal som er besluttet i forbindelse med reform af folkeskolen, træder i kraft i 2016 og vil blive den nye fælles indgang til læring fra 0 -16 år.
De sociale digitale platforme som fx. Facebook, Twitter, Instagram, Google+ og LinkedIN inddrages i mange virksomheders kommunikationsstrategi. Også medarbejderne i CUP kan mødes
med brugere på disse platforme - tilfældigt eller for at møde brugerne hvor de er. Der er et
stort pædagogisk udviklingsmæssigt potentiale i de sociale platforme, men samtidig en risiko
for at komme til at blande job og privatliv på en uhensigtsmæssig måde. Der er behov for
fremadrettede principper for udnyttelsen af de sociale platforme i både kommunikation og
pædagogisk arbejde.
Mail vil fortsat være den primære digitale kanal mellem kommunens ansatte og andre samarbejdspartnere. Mailkommunikation sker altid med brug af den officielle arbejds-email: Skolekom eller Lotus Notes. Alle medarbejdere skal tilbydes en arbejds-email.
Det er strategiens mål at fremme en imødekommende og effektiv digital kommunikation
med brugerne
Det gør vi således:

Fortsætte udvikling af god kommunikation

Alle institutioner har digitalt udstyr til medarbejderne

Alle medarbejdere tildeles en arbejdsmail

De sociale medier inddrages i det professionelle arbejde i relevante sammenhænge

Der arbejdes kontinuerligt med den digitale kommunikations muligheder for at inddrage forældrene i børnenes læreprocesser.
8
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 6 - Status implementering af digital handleplan
Bilag 1 - Side -9 af 12
F ORUDSÆTNINGER
A LLE
FOR RE ALISERINGEN AF STRAT EGIEN
MEDARBEJDERE SKAL HAVE D IGITAL KO MPETENCE
Den pædagogiske medarbejder, pædagog, medhjælper, lærer skal på flere niveauer kunne arbejde
med og forholde sig til teknik, teknologi, didaktik og
organisation.
Kvalificeret arbejde med læring og inklusion
i dagtilbuddene kræver at ledelsen prioriterer, at ledelse og personale kan planlægge,
reflektere over og drøfte den pædagogiske
praksis.
Pejlemærker fra Task Force om
Fremtidens Dagtilbud
Alle skal på brugerniveau kunne udnytte de relevante samarbejds- og kommunikationsplatforme: BørneLynet, Skoleintra, Skolekom, TabulexSFO og for
nogle desuden det kommunale intranet ”Lynet” og mailsystemet Lotus Notes.
Alle skal kunne tilrettelægge og facilitere det pædagogiske arbejde med institutionens digitale
enheder: Tablets, computere, digitale tavler, digitale kameraer mv.
Det pædagogiske personale skal have kompetence i både mediepædagogik og mediedidaktik,
dvs. kunne tage stilling til, hvilke medier der skal bruges hvornår, til hvem og hvordan. Det er
afgørende for udvikling af digital kompetence.
I undervisningen skal man kunne blande forskellige typer af læremidler, hvor noget er didaktiseret, andet er “rå information” fra nettet. At kunne blende disse forskellige materialer er en
kompetence, der i de kommende år skal styrkes.
En særlig udfordring ligger i udvikling af kompetence til at iværksætte digitale læreforløb, hvor
man “slipper kræfterne løs”, dvs. didaktisk og metodisk rammesætter forløb, hvor børn/unge
anvender digitalt udstyr, tjenester mv., som den professionelle måske ikke kender i alle detaljer.
Børn og unge vil med stort udbytte for både sig selv og institutionen, kunne indgå i digitale
udviklingsarbejder i form af “mediepatruljer”, i samarbejde med ressourcepersoner og institutionens ledelse. Her er det oplagt at samarbejde på tværs af traditionelle institutionsskel, jf. Ny
Nordisk Skole.
Den nødvendige kompetenceudvikling sker mest effektivt i det daglige arbejdsfællesskab. Aktionslæring, sidemandsoplæring, input og inspiration i form af oplæg, workshops mv. samt
Læringshusets kursus- og workshoptilbud kommer i spil.
Skolerne skal prioritere diplomuddannelse til vejledere i it og læremidler, og til skolefritidstilbud og mediecoach. Kompetenceudviklingen understøtter altså både en fælles standard for
alle medarbejdere og specifikke kompetencer hos grupper af medarbejdere.
Kompetencenetværk mellem dagtilbud, skoler og klubber etableres for at udnytte ressourcer
og sikre videndeling.
9
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 6 - Status implementering af digital handleplan
Bilag 1 - Side -10 af 12
Det er strategiens mål at udvikle medarbejdernes digitale kompetence.
Det gør vi således:

Der udarbejdes handleplaner for dagtilbud, skole og skolefritidstilbud med konkrete
initiativer baseret på:
o Etablering af læringsfællesskaber for de professionelle inden for og på tværs
af institutionerne
o Systematisk videndeling med afsæt i ”best practice” og ”next practice”
o Igangsætning af kompetencenetværk på tværs af institutionstyper

Fremrykning af uddannelse af it- og medievejledere, mediecoach og digitale ressourcepersoner i dagtilbuddene.
D IGITALISERING
SKAL FORBEDRE ARBEJDSGANGE OG LÆRING
Viden og data er isoleret i mange forskellige systemer og steder på nettet, i kommunale eller
nationale platforme.
Der er et stort behov for præsentation og umiddelbar adgang til relevante data for medarbejderne.
De professionelle skal have et indgående
kendskab til det enkelte barn, og der skal
være et tæt og systematisk samarbejde på
tværs af dagtilbud, skoler, fritids- og ungdomsinstitutioner omkring overgange mellem de forskellige tilbud.
Børne- og Ungepolitikken 2013 - 2017
Skolerne er kommet et godt stykke ad den vej med
Skoleintraplatformen. Skolefritidstilbud indfører nu
et informationssystem, der understøtter børnenes
dagsprogrammer, aftaler mv. BørneLynet i dagtilbuddet understøtter ligeledes kommunikation, aftaler, dokumentation mv. Den kommende
Folkeskoleportal vil samle de mest relevante data for lærere, pædagoger og forældre.
Den generelle udvikling af it didaktiske platforme og pædagogiske materialer giver nye muligheder for planlægning og gennemførelse af pædagogiske aktiviteter. Disse nye muligheder
fordrer en gennemgribende ny måde at tænke læring på. Samtidig skal organiseringen af forberedelsen af de pædagogiske aktiviteter ske på nye og mere effektive måder. Igennem digitalisering og it teknologi udvikles lærer- og pædagogrollen med fokus på nye læringsprocesser,
et øget fokus på læringsprogressionen hos det enkelte barn og den enkelte elev. En øget videndeling mellem lærere og pædagoger, giver nye muligheder for at optimere planlægning,
gennemførelse, evaluering og effektmåling af de planlagte aktiviteter.
It strategien sætter retningen for en samlet organisations- og kulturudvikling på kommunens
institutioner.
Det øgede fokus på it og digitalisering skal gøre det nemmere og mere effektivt for det pædagogiske personale at arbejde med det enkelte barns og den enkelte elevs læringsproces. Samtidig skal en øget inddragelse af it understøtte lærere og pædagogers arbejde og skabe optimale rammer for nye og mere effektive måder at planlægge lærings- og undervisningsforløb på.
10
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 6 - Status implementering af digital handleplan
Bilag 1 - Side -11 af 12
Et mere kompetent overblik over data skal være med til at sikre et stærkere fokus på læringsmål for den enkelte og bidrage til at lærere og pædagoger kan måle effekten af de pædagogiske aktiviteter.
Det er strategiens mål, at flere elever lærer mere og trives bedre.
Det gør vi ved hjælp af digitale værktøjer til det pædagogiske personale som:

Styrker og synliggør børnenes læreproces gennem klare og relevante læringsmål med
fortløbende feedback

Nemt og effektivt integrerer relevante data og ressourcer for den enkelte lærer/pædagog
Forenkler administration og styring.

I NFRASTRUKT UR
OG S YSTEMER SKAL MATCHE FREMTIDE NS BEHOV
Digitaliseringen og anvendelsen af digitale værktøjer stiller store krav til infrastrukturen. Der er
afsat midler til udbygning af skolernes trådløse net, så alle elever kan være online med to enheder hver i løbet af 2014. Daginstitutionerne har fået trådløst net i 2010, mens klubbernes
situation på dette område varierer.
Infrastrukturen skal give adgang til de relevante systemer, både fra institutionernes egne enheder og private enheder, fx børnenes og de unges egne computere og tablets. Det digitale
arbejde skal kunne foregå på tværs af netværk og digitale enheder. På skoleområdet er der
igangsat et projekt, som skal åbne skolens systemer.
Fremadrettet skal der prioriteres indkøb af webbaserede systemer og læremidler, der er tilgængelige fra alle enheder (computere og tablets).
På skolerne har der været fokus på sikkerhed, overvågning og stabil drift. Vi vil i fremtiden
fokusere på åbne og driftssikre systemer, som sikrer hurtige og fleksible opdateringsmuligheder.
Der skal etableres en ny, åben tilgang, der kan sikre
at nye medier hele tiden kan indarbejdes og være
tilgængelige. Handleplanen skal beskrive løsning,
opgaver og ansvar.
Der skal være kommunalt digitalt udstyr i alle institutioner.
I daginstitutioner skal der være udstyr til personalebrug og til brug sammen med børnene.
11
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
98 pct. af de danske elever har adgang til
computer med internet i forbindelse med
deres skolearbejde i hjemmet. I tre ud af
fire danske hjem er der mindst tre computere.
Digitaliseringsstyrelsen, 2012
Punkt nr. 6 - Status implementering af digital handleplan
Bilag 1 - Side -12 af 12
I skolerne skal der være digitalt udstyr i et omfang så digital undervisning kan gennemføres
som en naturlig og integreret del af undervisningen. Eleverne skal kunne benytte egne enheder på lige fod med skolens.
Underviserne skal have stillet udstyr til rådighed for brug i undervisning, planlægning og evaluering.
Skolerne skal råde over enheder til en række faste funktioner, fx tavlecomputere, video- og
lydredigering.
I 2013 er der ca. 5 elever om hver skole-it-arbejdsplads. Dette niveau er alt for lavt til at kunne
gennemføre it-baseret undervisning. Der skal i handleplanen beskrives forslag til forbedring af
skolernes niveau på dette område.
I skolefritidstilbuddene skal der fortsat være digitalt udstyr, som skal fungere som værksteder
med fokus på læring og dannelse, når børn og unge bruger de sociale medier. Der skal være
mulighed for forskellige former for spil og derudover skal der være en række faste funktioner
som understøtter film- og musikproduktion, “lektiecafé”, projektværksted og legecafé i samarbejde med daginstitutionsområdet.
Alle de oprindelige ”klubber” har etableret “computerrum” i 2012. Der skal skabes mulighed
for tværgående brug af disse.
Det er strategiens mål, at infrastrukturen i alle institutioner i CUP understøtter digitalisering
og digitalt arbejde.
Det sker ved:

Handleplaner udarbejdes indeholdende konkrete og nødvendige initiativer bl.a.:
o Udvidelse af antal enheder på skolerne
o Kortlægning af kompetencebehov og beskrivelse af mulige aktionslæringsforløb på institutionerne
o Kortlægning og rådgivning i forhold til etablering af sikker opbevaring af elevernes udstyr på den enkelte skole
o Prioritering af webbaserede systemer og læremidler frem for installerede systemer og programmer.
12
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 6 - Status implementering af digital handleplan
Bilag 2 - Side -1 af 20
Handleplan for
Digital Strategi
Center for Uddannelse og Pædagogik
Lyngby-Taarbæk Kommune
November 2014
1
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 6 - Status implementering af digital handleplan
Bilag 2 - Side -2 af 20
Handleplan for det pædagogiske, digitale arbejde i dagtilbud,
skole og skolefritidstilbud i Lyngby-Taarbæk Kommune
Denne handleplan (vedtaget november 2014) er udarbejdet af Center for Borgerservice og Digitalisering og
Center for Uddannelse og Pædagogik. Den tager udgangspunkt i den udarbejdede digitale strategi og
beskriver, hvordan strategien kan gennemføres. Strategien bygger, som alle andre indsatser på Børne- og
Ungeområdet i Lyngby-Taarbæk Kommune, på et tydeligt og konstant fokus på børn og unges
læreprocesser. Strategien skal sikre et fælles kommunalt niveau i alle kommunens institutioner, som
betyder, at alle børn og unge kan drage fordel af de digitale muligheder.
Den digitale strategi rammesætter fem områder, som vi i Lyngby-Taarbæk Kommune vil rette fokus mod,
når vi arbejder med den digitale udvikling på børne- og ungeområdet fremadrettet. Disse fem områder er
som følger:





Udvikling af børns læringspotentiale
Udnyttelse af de digitale muligheder for arbejdet med inklusion
Udvikling af børns digitale kompetence
Udvide og styrke dialog mellem institution og forældre via digitale platforme for at skabe dialog og
et godt samarbejde om barnets læring
Infrastrukturen og adgangen til digitale enheder
Strategien udmøntes i handleplanen i konkrete initiativer, som er placeret inden for de ovenstående fem
områder. Der er tale om en sammenhængende plan, som understøtter arbejdet hen imod en fælles
forståelse og udmøntning af både det pædagogiske arbejde med It og digitalisering, kommunikation med
primære brugere, kompetenceudvikling mv.
Handleplanen beskriver endvidere, hvordan den nødvendige infrastruktur færdiggøres og den nødvendige
forøgelse af antallet af digitale enheder i skolen tilvejebringes.
Initiativerne i handleplanen er, så vidt det er muligt, beskrevet som fælles initiativer for hele
organisationen. Nogle initiativer løses dog bedst i den enkelte institution med afsæt i den nuværende
praksis, fordi dagtilbud, skole og skolefritidstilbud er forskellige steder i den digitale omstilling og fordi
institutionerne ikke er reguleret af det samme lovgrundlag. Det betyder, at nogle af initiativerne i
handleplanen er beskrevet med udgangspunkt i den type af tilbud, de retter sig mod.
Handleplanen er skrevet ud fra princippet “Less is more”, dvs. arbejdsgruppen har bestræbt sig på at
formulere korte beskrivelser men til gengæld tydelig angivelse af, hvem der skal løse hvilke opgaver. På den
måde bliver det lettere at følge op på handleplanens initiativer i SUS samtaler mv.
Finansiering af handleplanens initiativer sker med bidrag fra:
 Opsparede centrale og decentrale midler
 Provenu fra inklusionsindsatsen
 Omprioritering af centrale og decentrale midler i CUP og CBD
 Effektivisering
2
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 6 - Status implementering af digital handleplan
Bilag 2 - Side -3 af 20
Den endelige konteringsplan udmøntes af Center for Uddannelse og Pædagogik (CUP) og Center for
Borgerservice og Digitalisering (CBD).
Arbejdsgruppe: Mikkel Arp (CBD), Sanne Clement, Mikael Hildebrandt, Tine Rosenberg Larsen og Kristian
Brønd (CUP)
Ledelsesrepræsentation: Erik Pedersen (CUP), Jakob Sylvest Nielsen (CBD)
Indhold
Udvikling af børns læringspotentiale ............................................................................................................4
Initiativ 1: Platform til mål og læring........................................................................................................4
Digitalt understøttet inklusion ......................................................................................................................6
Initiativ 2: Inklusion – digital læse- og skrivestøtte. .................................................................................6
Initiativ 3: Inklusion – udviklingspulje. .....................................................................................................7
Alle børn skal udvikle digital kompetence .....................................................................................................8
Initiativ 4: Mål for det pædagogiske arbejde med digitale enheder........................................................8
Initiativ 5: Digital kompetence i skolen. ...................................................................................................9
Initiativ 6: Digitalt arbejde med tekst, tal, præsentationer................................................................... 10
Styrket digital dialog mellem institution og forældre ................................................................................ 11
Initiativ 7: Samarbejdsplatformen Børnelynet. ..................................................................................... 11
Initiativ 8: Platform til samarbejde og koordination i skolefritidstilbud. .............................................. 12
Digital kompetenceudvikling ...................................................................................................................... 13
Initiativ 9: Kompetenceudvikling. .......................................................................................................... 13
Digitalisering skal forbedre arbejdsgange .................................................................................................. 15
Initiativ 10: Arbejdsmail/intranet. ......................................................................................................... 15
Infrastruktur og digitale enheder ............................................................................................................... 16
Initiativ 11: Digitale enheder til brug i undervisningen. ........................................................................ 16
Initiativ 12: Digitale arbejdspladser til undervisere. ............................................................................. 18
Initiativ 13: Forsikring og sikring............................................................................................................ 19
Initiativ 14: Infrastruktur. ...................................................................................................................... 20
3
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 6 - Status implementering af digital handleplan
Bilag 2 - Side -4 af 20
Udvikling af børns læringspotentiale
Fra strategien:
It er et centralt middel til at understøtte læringsprocesser, som kan kvalificere planlægningen,
gennemførelsen og evalueringen af undervisning og pædagogiske aktiviteter.




Det gør vi ved at understøtte en mere målrettet undervisning/pædagogiske aktiviteter og frigøre
tid til en tættere opfølgning på effekten af undervisningen/de pædagogiske aktiviteter og det
enkelte barns læringsmål
Det gør vi ved at stille digitale læremidler til rådighed for hvert enkelt barn, som understøtter
arbejdet med læringsmål, læringsdifferentiering og effektmåling
Det gør vi ved at inddrage børnene i deres egne læreprocesser og læringsmål ved udnyttelse af de
digitale muligheder
Det gør vi igennem feedback fra voksen til barn og fra barn til voksen, der via bl.a. digitalisering
kan gøres mere individuel, direkte og fortløbende.
Initiativ 1: Platform til mål og læring.
Dagtilbud, skoler og skolefritidstilbuddene bruger nu forskellige platforme til kommunikation mellem
institution og forældre.
Et nyt redskab der skal måle kvalitet, skal derfor være kompatibelt med de eksisterende redskaber.
Samtidigt skal det, i sit læringssyn, være i tråd med Lyngby - Taarbæk Kommunes Læringsgrundlag og
Børne- og Ungepolitik, samt støtte den daglige pædagogiske praksis. Kriteriet må være at der kan gå på
tværs af hele 0-18 års området og kan understøtte Center for Uddannelse og Pædagogik 0-18 års
læringsperspektiv.
I forbindelse med vedtagelsen af folkeskolereformen er det besluttet at etablere en national portal for
Folkeskolen. Portalen, der blandt andet kommer til at indeholde værktøjer til at understøtte
læringsfremdriften, vil dække hele 0 - 16 års området, fra børnenes start i dagtilbud til de er optaget på
ungdomsuddannelserne.
Det giver derfor god mening at afvente resultatet af projekt Folkeskoleportal og udviklingen af Skoleintra frem til foråret 2015 - inden der tages stilling til en fælles LTK platform til mål og læring.
Lyngby-Taarbæk Kommune har tre ønsker til et mål- og læringssystem:
● Systemet skal kunne tage afsæt i det fælles læringsgrundlag
● Systemet skal kunne anvendes i hele 0 - 18 års området, således at forældre oplever et
sammenhængende læringssyn
● Systemet skal kunne generere data på langs og på tværs - til dokumentation af effekten af generelle
og særlige indsatser og tiltag, til evalueringsformål som fx kvalitetsrapport.
Samtidigt er det vigtigt at understrege, at uanset hvilket redskab der bliver valgt, skal det kunne erstatte
eksisterende arbejdsgange. Platformen til understøttelse af mål og læring skal blive et fundament for
arbejdet i alle enhederne i Center for Uddannelse og Pædagogik.
4
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 6 - Status implementering af digital handleplan
Bilag 2 - Side -5 af 20
Det gør CUP
● CUP følger udviklingen i det nationale projekt, idet der forventes at være både indholdsmæssige og
økonomiske potentialer i et fælles system
● CUP forudsætter at der fortsat anvendes et fælles system i skolerne, men med mulighed for
forskellighed i udnyttelse og tilkøb
● Beslutning om evt. tilslutning til “Folkeskoleportalen” eller evt. udbud af fælles system, indstilles af
CUP i samråd med CBD til politisk beslutning
● Det igangværende arbejde med synlig læring, målfastsættelse, elevernes monitorering af egen
læring og feedback skal understøttes digitalt.
Det gør skolerne/institutionerne
● Undersøger og afprøver fortsat af egen drift, forskellige systemer/platforme som vil kunne
understøtte undervisningsplanlægning/målbeskrivelser og opfølgning på læring under hensyn til og som kvalificerende af - ovenstående fælles beslutning vedr. Folkeskoleportalen.
Tidsplan
Tidsplan afventer udbud og indholdsbeskrivelse af Folkeskoleportalen som forventes klar i 2. halvår af 2014.
Beslutning om tilslutning og evt. supplering eller yderligere funktionalitet kan ske i 1. halvår 2015. Initiativet
vil blive behandlet som et selvstændigt projekt, men i tilknytning til handleplanen.
Økonomi
Folkeskoleportalens økonomi og finansiering er uvis. På baggrund af prisestimater til dagtilbud forventes
udgiften til et fælles læringsunderstøttende system at udgøre mellem 0,4 og 1 mio. kr. årligt.
Finansiering
Finansiering vil fremgå af projektbeskrivelsen.
5
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 6 - Status implementering af digital handleplan
Bilag 2 - Side -6 af 20
Digitalt understøttet inklusion
Fra strategien:
Det er strategiens mål at anvendelse af it i undervisning og pædagogisk praksis, skal øge alle elevers
læringspotentiale.
-
Det gør vi ved at øge fokus på befordrende læringsmiljøer, hvor it indgår som en naturlig og
understøttende del, som inkluderer alle børns behov – og dermed bidrager til at bryde den
negative sociale arv.
Initiativ 2: Inklusion – digital læse- og skrivestøtte.
Elever i specifikke skriftsprogsvanskeligheder er helt afhængige digital læse- og skrivestøtte. Udnyttes
teknologien, har eleverne langt bedre forudsætninger for at blive reelt inkluderede i almenundervisningen
på lige fod med jævnaldrende kammerater. Der er gode forskningsmæssige belæg for, at it er et reelt og
nyttigt værktøj, der fremmer indlæring hos elever der er skriftsprogligt udfordrede.
It-udstyr gør det imidlertid ikke alene. Det er en væsentlig forudsætning for inklusion, at lærere og elever
har et indgående kendskab til brugen af hjælpemidlerne. Inklusionen understøttes derfor med intern
vejledning fra skolens læsevejleder, læseambassadør og it-vejleder samt ekstern støtte fra læsecentrets
mentorordning, repræsenteret ved mentorlærerne.
Forudsætningen for en succesfuld inklusion af elever med læse- og skrivevanskeligheder er at alle
læremidler digitaliseres, således at den digitale oplæsning og ordforslag kan benyttes konsekvent.
Det vil derfor være af væsentlig betydning for inklusionen at alle elever i klassen får mulighed for at arbejde
digitalt.
Der er i øjeblikket udlånt ca. 60 it-rygsække til elever fra 3 - 9. klasse fra stort set alle skoler.
For at give alle den bedst mulige forudsætning for at lære mest muligt foreslås:
1. “It-rygsækken” gøres meget mere mobil og tilgængelig ved at udskifte (skole)computerne med en
let og touch-baseret notebook.
2. Antallet af it-rygsække udvides til 80-90 stykker. Det vil sikre, at elever også fremover kan få tildelt
en personlig it-rygsæk, når der er behov.
Det gør CUP
● Udvikler en mentorordning, så der bliver skabt bedre sammenhæng mellem kursustilbud og
inkluderende undervisning på hjemskolen
● Sikrer videndeling og sparring i læsevejledernetværk
● Indkøber og udlåner digitalt udstyr
● Visiterer elever til lån af udstyr
● Sikrer adgang til relevante tjenester/programmer/apps
● Tager initiativ til understøttende kursusvirksomhed.
Det gør skolen
● Ledelsen rammesætter indsatsen, så elever, lærere og forældre får den fornødne vejledning og
støtte til inklusionen
● Ledelsen rammesætter evt. aktionslæringsforløb for kompetenceudvikling
 Ledelsen understøtter mentorlærernes indsats for at udvikle elevers og læreres anvendelse af itunderstøttende læringsmidler
6
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 6 - Status implementering af digital handleplan
Bilag 2 - Side -7 af 20
●
●
●
Sikrer vejledning og sparring til lærere og lærerteam
Sikrer at elever og forældre introduceres til hjælpemidler, digitale ressourcer og deres anvendelse
Sikrer at de tildelte it-hjælpemidler er i brug og er funktionsdygtige.
Tidsplan
Igangsættes i løbet af 2015.
Økonomi
90 stk. ultramobil “it-rygsæk” vil koste ca. 750.000 kr. Sparring og vejledning afholdes inden for nuværende
ramme.
Finansiering
Finansieringen indgår i den samlede plan.
Initiativ 3: Inklusion – udviklingspulje.
Forvaltningen foreslår at der etableres en udviklingspulje i 2015-2016 på 0,3 mio. kr. Puljen anvendes til at
undersøge/afprøve digital understøttelse af inklusion af elever med særlige udfordringer (fx med autisme
eller ADHD) i normalklasser.
Efterfølgende videndeles og der skabes rammer for implementering.
Det gør CUP
● Beskriver rammer for udnyttelse af udviklingspuljen
● Yder konsulentstøtte til de enkelte udviklingsarbejder
● Sikrer videndeling og erfaringsopsamling med henblik på ny praksis med afsæt i erfaringerne fra
udviklingsarbejderne og evidensbaseret viden.
Det gør skolerne
Skoler, gruppeordning el. lign. søger om midler fra puljen.
Tidsplan
Koncept for udnyttelse udarbejdes primo 2015, således at der kan gennemføres projekter i skoleåret
2015/2016.
Økonomi
Der afsættes 0,3 mio. kr. til udviklingspuljen.
Finansiering
Finansieringen indgår i den samlede plan.
7
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 6 - Status implementering af digital handleplan
Bilag 2 - Side -8 af 20
Alle børn skal udvikle digital kompetence
Fra strategi:
Det er strategiens mål, at alle børn udfordres, så de får mulighed for at udvikle digital kompetence
-
Det gør vi ved at sikre en fælles forståelse og et fælles sprog om digital kompetence
Initiativ 4: Mål for det pædagogiske arbejde med digitale enheder.
Lyngby -Taarbæk Kommune har med indførelsen af BørneLynet også så småt igangsat pædagogisk arbejde
med it i dagtilbud. Der er kommet flere digitale enheder i dagtilbuddene som bliver brugt til den daglige
dokumentation, men også pædagogisk sammen med børnene. Det er især tablets der bliver anvendt - de er
tidssvarende, mobile og kan betjenes med børnene og af børnene. Der bliver arbejdet med it på flere
niveauer og med forskellige målgrupper.
Børnenes digitale dannelse - De fleste dagtilbud bruger digitale enheder sammen med børnene. Nogle
dagtilbud har udarbejdet egne retningslinjer og mål for arbejdet, mens andre prøver sig lidt frem. Fælles for
alle er, at de præsenterer barnet for de digitale medier og enheder og bliver dermed sammen med
hjemmet dér hvor barnet får sine første oplevelser med it og medier.
Pædagogisk faglighed - De digitale enheder giver mulighed for at arbejde pædagogisk på en ny måde
sammen med børnene. Det fordrer at pædagogerne i dagtilbuddene kan inddrage it i deres didaktiske
overvejelser, når de planlægger aktiviteter med børnene.
De pædagogiske mål skal tage afsæt i og forbinde de to perspektiver. Det fordrer, at der igangsættes
processer hvor dagtilbuddene får mere viden og forståelse for, hvordan man kan arbejde med it i det
pædagogiske arbejde med afsæt i læringsgrundlag og de seks læreplanstemaer.
I øjeblikket arbejder dagtilbuddene meget forskelligt med den digitale dimension i det pædagogiske
arbejde.
Med indførelsen af forpligtende netværk, er der en repræsentant fra hvert netværk der er it-ansvarlig og
som, i samarbejde med CUP, videndeler og kompetenceudvikler alt hvad der vedrører it i dagtilbud. Dette
samarbejde skal udvikles til også at omfatte pædagoger i de enkelte dagtilbud, som har en særlig viden og
interesse for pædagogik og it.
Det gør CUP
● Igangsætter proces, der skal føre til formulering af mål for det pædagogiske arbejde med it i
dagtilbud for at udvikle børnenes digitale dannelse
● Inddrager vidensteam i arbejdet for at sikre ejerskab og kobling til læreplanstemaer.
Tidsplan
Vidensteam etableres 2. halvår 2014. Udkast til mål og kvalitetsmål udfærdiges i løbet af 2015.
Økonomi
Arbejdet med formulering af mål løses inden for eksisterende ramme.
8
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 6 - Status implementering af digital handleplan
Bilag 2 - Side -9 af 20
Initiativ 5: Digital kompetence i skolen.
Forslaget til digital strategi beskriver og prioriterer udviklingen af elevernes digitale kompetence som en
vigtig og nødvendig del af undervisningen.
Temaerne var beskrevet med afsæt i det vejledende faghæfte 48 (It- og mediekompetencer, 2009). Med
vedtagelsen af strategien ville faghæftets indhold blive gældende i Lyngby-Taarbæk Kommunes Skoler.
Som en del af folkeskolereformen er der formuleret nye Forenklede Fælles Mål, hvor it og
mediekompetencer er indskrevet i alle fag.
Forenklede Fælles Mål bliver forpligtende fra skoleåret 2015-2016.
Det er tydeligt, men også naturligt, at danskfaget bliver bærende i udvikling af elevernes digitale
kompetencer - fra 1. - 10. klasse. De digitale kompetencer indgår på alle klassetrin og i alle hovedområder:
Læsning, fortolkning, fremstilling og kommunikation.
Målformuleringerne afspejler “Digital Literacy”, hvor de væsentligste elementer er:
● Informationskompetence
● Mediekompetence
● Digital dannelse
Honorering af de nu bindende mål vil betyde, at digitalt arbejde og kommunikation vil få en markant større
plads i danskfaget, end skolerne tidligere har været forpligtet til.
Lærernes kvalificerede, didaktiske brug af it og digitale læremidler er væsentlig i omsætningen af
Forenklede Fælles Mål til læringsmål og i anvendelsen i de faglige læringsmiljøer, som skal sikre at eleverne
lærer mest muligt.
Der anvendes både egne digitale forløb, en lang række frie digitale tjenester og værktøjer samt
didaktiserede digitale læremidler tilpasset de Forenklede Fælles Mål.
Der er læringsressourcer tilgængelige, som kan gøre undervisningen 100 % digital.
Frem til 2017 kan kommunen få refunderet 50 % af prisen på indkøbte digitale læremidler, op til ca.
800.000 kr. pr år. I 2012/2013 har skolerne udnyttet ca. 38 % af puljen.
Det gør CUP
● De nye Forenklede Fælles Mål implementeres gennem de relevante fora: Pædagogisk Forum, de
faglige netværk, Læringshusets kurser og workshops
● Digitale læremidler præsenteres, vurderes og diskuteres i faglige netværk efter en model udformet
af konsulentkredsen, så der kan gives kvalificerede henstillinger til læringscentrenes
materialeudvalg.
Det gør skolerne
● Sikrer implementering af Forenklede Fælles Mål på skolen
● Beslutter indkøb af digitale læremidler efter kvalificeret analyse og vurdering i de enkelte fagteam.
Tidsplan
2. halvår 2014 igangsættes arbejdet med Nye Fælles Mål i tværgående fora (vejlederseminar, netværk)
således at Nye Fælles Mål kan implementeres pr. august 2015.
Økonomi
Initiativet afholdes inden for den nuværende økonomiske ramme.
9
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 6 - Status implementering af digital handleplan
Bilag 2 - Side -10 af 20
Initiativ 6: Digitalt arbejde med tekst, tal, præsentationer.
I august 2009 besluttede Børneudvalget at skolerne skulle skifte fra Microsoft Office til Open Office.
Beslutningen var begrundet i to forhold:
1. Open Office (nu Libre Office) var og er en gratis kontorpakke, som fuldt ud lever op til skolens
(afgangsprøvernes) krav til digital tekstbehandling. Valget af Open Office betød at eleverne
/familierne omkostningsfrit kunne anvende samme programmel hjemme som i skolen.
2. Microsoft ændrede licensform i 2009. En ændring, som ville betyde en merudgift på ca. 0,5 mio. kr.
I dag er situationen ændret. Der er mange typer af enheder i brug – både når det gælder skolens enheder
og elevernes egne. Det betyder at Center for Uddannelse og Pædagogik og den enkelte skole må bestræbe
sig på at vælge læremidler, som kan afvikles på alle typer af enheder.
Dette krav opfyldes i øjeblikket kun af Google Docs og Microsoft Office 365.
Google Docs er gratis og meget velegnet til kollaborativt procesorienteret arbejde i skolen. Google Docs er
en ren web-baseret løsning. Men Google Docs har kun få layoutmuligheder og vil derfor ikke være optimal i
en prøvesammenhæng.
Microsoft tilbyder en installeret officepakke, suppleret med en web-adgang som vil kunne tilgås fra alle
typer af enheder - også til prøverne. Licensforholdene er ændret, således at alle ansatte og elever på en
skole kan installere pakken på op til 5 enheder - og tilgå alle dokumenter fra alle typer af enheder.
Licensen er baseret på antallet af medarbejdere på institutionen og vil udgøre ca. 250.000 kr. pr år.
Både Google Docs og Microsoft Office 365 vil kræve en synkronisering med “Uni-Login” som leveres af
tredjepart for ca. 100.000 kr./år.
På denne baggrund foreslås at der, efter et forhåbentlig tilfredsstillende pilotprojekt på Virum Skole i maj –
juni 2014, indgås aftale med Microsoft.
Det gør CUP
● Afklarer behovet for opkvalificering af medarbejdergruppen
● Organiserer rammer for opkvalificering i samarbejde med Microsoft.
Det gør CBD
● Varetager licensansvaret
● Sikrer at seneste udgave af Microsoft Office bliver tilgængelig på skolecomputere og
elev/personalecomputere.
Det gør skolerne
● Afholder evt. introduktionskurser for lærere og elever til Microsoft platformen.
Tidsplan
Microsoft Office klargøres til installation på skolecomputere i 2015. Libre Office skal stadig være en del af
skolepakken.
Økonomi
● Licensudgift Microsoft: ca. 250.000 årligt
● Uni-Login synkronisering: ca. 100.000 årligt
Finansiering
Finansieringen indgår i den samlede plan.
10
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 6 - Status implementering af digital handleplan
Bilag 2 - Side -11 af 20
Styrket digital dialog mellem institution og forældre
Fra strategien:
Det er strategiens mål at fremme en imødekommende og effektiv digital kommunikation med brugerne
Initiativ 7: Samarbejdsplatformen Børnelynet.
Lyngby -Taarbæk Kommune har med indførelsen af BørneLynet, både styrket og digitaliseret
kommunikationen med forældrene.
Det kræver at medarbejderne har kompetencer til at kunne betjene de digitale enheder, samt en forståelse
for hvordan der kommunikeres på disse.
Med indførelsen af forpligtende netværk er der en it-ansvarlig dagtilbudsleder i alle netværk. De itansvarlige skal formidle nyeste viden fra CUP til hele deres netværk.
Det er endvidere vidensnetværkenes opgave at sikre, at BørneLynet hele tiden kan betjenes i de enkelte
dagtilbud.
Det gør CUP
● Etablerer vidensteam i alle 6 netværk, med pædagoger som er it-frontløbere i de enkelte dagtilbud.
I disse vidensteam indtænkes kompetenceudvikling og videndeling.
● Der skal være en fast repræsentant i hvert vidensteam, som refererer til CUP
● På sigt etableres en koordinatorfunktion, der skal samle viden - udefra og fra de enkelte dagtilbud
og fungere som ”Hotline” i forhold til brugerspørgsmål.
Tidsplan
Vidensteam etableres 2. halvår 2014.
Økonomi
Med indførelse af BørneLynet blev der bevilget kr. 50.000 til årlig drift. Puljen til anskaffelse har finansieret
leverandørens hotline (20.000 kr. pr. måned).
Hotlinefunktionen løses mest effektivt af systemleverandør. Der vil også være behov for tilkøb af nye
funktioner til systemet. Derfor foreslås afsat en årlig pulje på 0,35 mio. kr. til drift af BørneLynet.
Finansiering
Finansieringen indgår i den samlede plan, jf. sagsfremstillingen.
11
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 6 - Status implementering af digital handleplan
Bilag 2 - Side -12 af 20
Initiativ 8: Platform til samarbejde og koordination i skolefritidstilbud.
Flere skolefritidstilbud anvender Tabulex SFO, der er et digitalt afkrydsningsværktøj (tilstedeværelse,
aktiviteter, afhentnings-, gå hjem- og legeaftaler). Der er en informationsdel som muliggør:
●
At personalet kan informere om tiltag og aktiviteter til forældre og børn
●
At forældrene kan informere børn og personale om de aftaler der gælder for deres barn den
pågældende dag
●
Tilmelding til feriepasning samt andre skolefritids-aktiviteter.
Tabulex SFO frigiver hænder og hoveder til at lave andre pædagogiske aktiviteter med børnene. I
forbindelse med skolereformens ændringer, kan Tabulex SFO skabe overblik over, hvor børnene er henne.
Understøttende undervisning, lektiecaféer mm vil kunne registreres som "steder" hvor børnene kan
befinde sig, når de forlader klassen.
Tabulex SFO bør tænkes som en del af Skoleporten / Forældreintra og skal kunne tilgås gennem disse, for
ikke at skabe to platforme og følelsen af to institutioner.
Tabulex SFO er et informationsværktøj. Tovejskommunikation foregår i Forældreintra.
Det gør CUP
● Igangsætter videndeling på tværs af skolefritidstilbud i form af netværk, workshops, kursusforløb,
afdækning af behov for udstyr/programmel
● Sikrer at det pædagogiske personale i SFO har samme adgang til it som skolens pædagogiske
personale (som beskrevet i afsnit om pædagogisk personale)
● Følger implementeringen af Tabulex SFO med henblik på udbredelsen til alle skolefritidstilbud
● Arbejder for en for forældre sammenhængende digital platform. Forældrene bør på sigt mødes
med en ensartet digital profil fra dagtilbud, skole og skolefritidstilbuddene.
Det gør den enkelte skole / skolefritidstilbud
● Sætter mål for det pædagogiske digitale arbejde i fritidsdelen - i tæt dialog med skolen
● Sikrer adgang til digitalt udstyr jf. målene
● Sikrer at skolefritidstilbuddet er synligt på skolens digitale platforme
● Sikrer at alle medarbejdere har adgang til arbejdsmail (Skolekom).
Tidsplan
Projektplan udarbejdes og igangsættes 1. halvår 2015. Implementering forventes afsluttet ved udgangen af
2015.
Økonomi
Udgifter til platformen afholdes indenfor nuværende ramme.
Skoleintra
Skoleintra vil fortsat være skolernes primære kommunikationsplatform med brugerne (elever og forældre).
Systemet er købt af det norske firma Itslearning som har bebudet både konsolidering af driften og
modernisering af funktionerne.
12
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 6 - Status implementering af digital handleplan
Bilag 2 - Side -13 af 20
Digital kompetenceudvikling
Fra strategien:
Det er strategiens mål at udvikle medarbejdernes digitale kompetence.
Initiativ 9: Kompetenceudvikling.
Dagtilbud
Medarbejdernes it kompetenceniveau spænder fra basale færdigheder i it til mestring af it som
kulturteknik. Det er centralt at alle medarbejdere opnår it-kompetencer, der aktivt, reflekteret og bevidst
kan understøtte at børns brug af og eksperimenter med it i forskellige sammenhænge i hverdagen både i
forhold til bogstavsymbol og lyd, billeder, spil mv. Der arbejdes med et spænd i medarbejderkompetencer
fra brugerniveau til ressourcepersonniveau.
Det gør CUP
●
●
●
Initierer kompetenceudvikling på kommunalt niveau
Opdaterer dagtilbuddets medarbejdere / it-ansvarlige på fyraftensmøder eller anden
kursusvirksomhed
It konsulenten sparrer med konsulenten på området og i dagtilbud/netværkene i fht udmøntning af
kommunal handleplan.
Det gør dagtilbuddene
Plan for udmøntning og fordeling af ansvar aftales i ledergruppen og CUPs ledelse. Udmøntningen
forventes færdiggjort i løbet af 2015.
Tidsplan
Dagtilbudsområdet er i gang med BørneLynet og opnår derigennem kompetencer. Ligeledes fortsætter det
igangværende samarbejde.
Økonomi
Kompetenceudviklingen kan foregå inden for den afsatte ramme.
Skole
Skolereformen fordrer at alle børn lærer mest muligt.
For at opnå dette må skolens aktører blive bedre til at formulere synlige mål for undervisningen og formidle
dem til eleverne, så eleverne kan fokusere på disse mål i den konkrete undervisning. Eleverne bliver herved
reelle aktører i deres egen læring og får mulighed for at monitorere egen progression i forhold til et givent
stof.
Dette er en ændring i lærerrollen, hvor undervisningens formål, elevernes læring, bliver styrende for, dels
hvilken undervisning der forberedes og gennemføres med den konkrete elevgruppe og dels en konkret og
overskuelig målfastsættelse af stoffet efter princippet om intelligent undervisningsdifferentiering.
13
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 6 - Status implementering af digital handleplan
Bilag 2 - Side -14 af 20
Det er vigtigt, at lederne påtager sig strategisk læringsledelse forstået som ledelse af medarbejdere i
kontinuerlig læring i relation til elevers læring. Kompetenceudvikling i synlig læring og materialer hertil er
helt central for at udvikle kompetence og opnå effekt af tiltaget. Skolevæsenets fagkonsulenter står i
spidsen for faglige netværk, hvor ny viden formidles og drøftes med henblik på videndeling og forankring i
den lokale kontekst på de enkelte skoler med leder, i team og i fagteam.
Lærernes it-kompetenceniveau spænder fra basale færdigheder i it til mestring af it som kulturteknik. Det
medfører at der i fagene udvikles en didaktik, der kan ses som en læringsteknologi.
Det er centralt at alle lærere opnår it-kompetencer, der aktivt, reflekteret og bevidst kan understøtte elever
i fht at eleverne opnår kompetence i kritisk tænkning og problemløsning, kommunikation, kreativitet og
innovation og endelig kollaboration, forstået som samskabelse og fortløbende fremmedreference – i et
fortsat læringsperspektiv.
Det gør CUP
● Initierer kompetenceudvikling på kommunalt niveau
● Opdaterer skolernes ressourcepersoner løbende i skolernes kommunale it-netværk
● It fagkonsulent og konsulent for læremidler samarbejder kollaborativt med it-ansvarlige i fagteam
og evt. it-vejlederteam og ledelse
● Sparrer med skolerne i forhold til udmøntning af kommunal handleplan i skolens egen kontekst.
Det gør skolerne
● Aftaler plan for udmøntning og fordeling af ansvar mellem vejledere i de respektive netværk og
ledelsen
● Udmøntning er færdiggjort i løbet af skoleåret 2014-15.
Tidsplan
Samarbejdet er i gang. Når handleplan foreligger, starter drøftelser om udmøntning i de
kommunale faglige netværk for henholdsvis it, læringscenter, dansk, matematik, fremmedsprog og
naturfag.
Økonomi
Kompetenceudviklingen implementeres inden for den nuværende ramme.
Skolefritidstilbuddene
I fritidstilbud til de ældste spiller mediecoach en vigtig rolle i forhold til de unges fritidsbrug af digitale spil
og sociale netværk. Mediecoachen har kompetencer indenfor:
● Sociale medier og kan vejlede unge og forældre i forhold til brugen af disse
● Kompetencer der kommer i spil og kan udvikles i computerspillene
● Viden om muligheder og risici i brugen af computerspil
● Forudsætninger for at kunne – og turde - bruge computerspil aktivt i arbejdet med de unge
● Være tovholder i udarbejdelse af en mediepolitik
● Vejledning i forhold til deltagelse og personlige oplysninger i on-line fællesskaber
● Indgå i Ungdomsringens netværk af it og spilansvarlige i landets 1000 klubber.
Det gør CUP
● Faciliteter, kurser og workshops målrettet fritidstilbuddenes it kompetenceudviklingsbehov
14
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 6 - Status implementering af digital handleplan
Bilag 2 - Side -15 af 20
●
●
Afdækker løbende behov for uddannelse af mediecoach og indarbejder denne
kompetenceudvikling i den samlede kompetenceudviklingsplan
Etablerer videndeling- og aktionslæringsrettede netværk på tværs af fritidstilbuddene.
Det gør det enkelte fritidstilbud
● Sætter mål for det pædagogiske digitale arbejde i institutionen
● Sikrer adgang til digitalt udstyr jf. målene.
Tidsplan
Kompetencebehov afklares i 2. halvår 2014.
Økonomi
Afholdes inden for den eksisterende ramme.
Digitalisering skal forbedre arbejdsgange
Initiativ 10: Arbejdsmail/intranet.
Alle medarbejdere i Lyngby-Taarbæk Kommune skal kunne kommunikere digitalt internt i institutionscenter og kommunalt regi, samt med brugerne (elever, unge og deres forældre) og øvrige
samarbejdspartnere.
I dag anvendes en række forskellige e-mail, intranet og kalenderplatforme, afhængig af hvor i
organisationen man er ansat.
Der skal skabes kommunikativ sammenhæng på tværs af organisatorisk placering. Med primært fokus på at
skabe en sammenhæng internt i LTK og sekundært fokus på at skabe tværkommunale sammenhænge.
Det gør CUP
- Skaber overblik i forhold til aktuelle e-mail, kalender og intranet platforme og behov
- Deltager i arbejdet med at skabe sammenhæng i forhold til de forskellige platforme og områder.
Det gør CBD
- Udarbejder planer for integrationer, sammenhæng og udbredelse af e-mail, intranet og kalender
platforme.
Tidsplan
- Planlægning af løsninger 1. halvår 2015
- Udvikling og idriftsættelse af løsninger i 2. halvår 2015.
Økonomi
150.000 årligt.
Finansiering
Finansieringen indgår i den samlede plan, jf. sagsfremstillingen.
15
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 6 - Status implementering af digital handleplan
Bilag 2 - Side -16 af 20
Infrastruktur og digitale enheder
Det er strategiens mål at infrastrukturen i alle institutioner i CUP understøtter digitalisering og digitalt
arbejde.
Initiativ 11: Digitale enheder til brug i undervisningen.
I Danmarks bedste læringsmiljøer skal it og digitale løsninger altid være inden for rækkevidde.
Center for Uddannelse og Pædagogiks pulje til drift af it i skolen sikrer, at der er minimum en enhed pr. fem
elever på alle skoler. Der er i øjeblikket tale om stationære og bærbare computere samt tablets efter
skolens valg. Bærbare enheder er typisk til udlån til klasser i vogne med 12 - 24 enheder, mens stationære
enheder typisk er koblet til interaktive tavler eller står i kursuslokaler. Der er endvidere ca. 60 it-rygsække
med bærbare computere udlånt til enkeltelever.
Skolerne har i forskelligt omfang indkøbt enheder. Det betyder at der nu (januar 2014) er stor forskel på
adgangen til skoleudstyr skolerne imellem.
Figur 1: Elever pr. digital enhed januar 2014
Det er udbredt praksis at elever på 8. - 9. klassetrin selv medbringer udstyr, mens det på lavere trin kun
sker sporadisk.
Det var strategiens mål at basere digitalisering af undervisning på elevernes eget udstyr.
Erfaringen fra andre kommuner, lovgrundlaget, høringssvarene og den politiske behandling af strategien i
efteråret har betydet, at forvaltningen nu foreslår at opgradere antallet af digitale enheder på skolerne
betydeligt.
Det foreslås således, at der på nulte til sjette klassetrin er udstyr svarende til to elever om en enhed
(bærbare computere eller tablets).
Fra 7. – 10. klassetrin reduceres skolernes enheder gradvist, idet det på disse klassetrin er mere almindeligt
at eleverne medbringer eget udstyr. (Faldende fra 40 % i 7. til 20 % i 9. /10. klasse)
Med denne dækning er det efter forvaltningens vurdering muligt, at undervisningen kan foregå digitalt. Det
er en forudsætning at de digitale enheder umiddelbart bliver tilgængelige i undervisningen, dvs. enhederne
skal placeres i klasserne, og det skal være de enkelte klasser, der har ansvaret for egne enheder – evt.
sammen med parallelklassen.
16
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 6 - Status implementering af digital handleplan
Bilag 2 - Side -17 af 20
Der er inden for de seneste år kommet nye typer af digitale enheder, udviklet til specifikke brugergrupper
og specifik brug. Denne udvikling er slået igennem i skolerne, jf. fig. 2.
Det vil fortsat være enheder med fuldt tastatur, som vil udgøre hovedparten af skolens udstyr. Som
supplerende enheder - og måske især i indskoling - vil tablets være meget relevante, ligesom det kan være
relevant at overveje Chromebooks på andre klassetrin. Disse kan dog kun fungere på nettet.
Figur 2: Hvilke typer af device anvendes på skolerne
Det bliver en målsætning for skolen at vælge web-baserede læremidler og services, som kan tilgås fra alle
typer af enheder.
Det gør CUP og CBD i fællesskab
● Udvælger relevante digitale enheder til undervisningsbrug.
Det gør CUP
● Sikrer en fordeling af centralt indkøbt udstyr mellem skolerne, så adgang til it i undervisningen
bliver så ligelig som mulig
● Varetager evt. introduktion til anvendelse af nye enheder.
Det gør CBD
● Indkøber, konfigurerer, registrerer og distribuerer enhederne til skolerne
● Sikrer at infrastrukturen, så vidt det er muligt, understøtter skolernes hardware. Netforbindelser,
nødvendig server-, lager- og backup kapacitet. Varetager løbende support og service af enhederne.
Det gør skolerne
● Organiserer tilgang til enhederne (i klasserne, evt. i langtidsudlån til eleverne)
● Opdaterer enhederne softwaremæssigt når der er behov
● Etablerer sikker opbevaring af enhederne når de ikke bruges i undervisning.
Tidsplan
Projektplan udarbejdes og igangsættes 2. halvår 2014. Indkøb og konfigurering i 1. halvår 2015. Tidsplanen
tilpasses initiativ 13, sikring (sikker opbevaring).
17
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 6 - Status implementering af digital handleplan
Bilag 2 - Side -18 af 20
Økonomi
Opgraderingen vil betyde næsten en fordobling af antallet af mobile enheder på skolerne.
Udgift:
1. 6,7 mio. kr. til anskaffelse
2. 0,4 mio. kr. årligt til drift - i form af support af enhederne på skolen og i it-afdelingen.
Finansiering
Finansieringen indgår i den samlede plan, jf. sagsfremstillingen.
Initiativ 12: Digitale arbejdspladser til undervisere.
Alle undervisere skal sikres adgang til tidssvarende udstyr.
CBD og CUP vil implementere dette i samarbejde med en ekstern leverandør i et kendt koncept, baseret på
at kommunen stiller en tidssvarende arbejdsplads til rådighed for alle pædagogiske medarbejdere.
Personalet kan vælge mellem to forskellige koncepter:
1. En personlig “skolebærbar”, leveret og løbende supporteret af it-afdelingen. Når enheden udfases
afleveres den til skolen.
2. En personlig enhed udvalgt i et varieret udbud af fabrikater og modeller. Evt. merudgift i forhold til
koncept 1 afholdes af medarbejderen som et løbende løntræk. Efter tre år kan medarbejderen
overtage udstyret til markedspris. Konceptet vil indeholde garanti, hotline, tage højde for
medarbejderflow mv.
Det gør CUP og CBD i fællesskab
● Udarbejder udbud af løsningsmodellerne så udbud kan ske i 1. kvartal 2015
● Udvælger leverandør og tilrettelægger proces med henblik på udlevering til personalet inden
skolesommerferien 2015
● Sikrer drift af løsningen - også efter de første tre år.
Det gør CBD
● Sikrer at det tekniske fundament er til stede
● Varetager licens ansvar og produktregistrering.
Det gør CUP
● Håndterer evt. medarbejderbetaling
● Håndterer medarbejderoversigter i forhold til til- og afgang
● Varetager systemejerskab i forhold til applikationer mv.
Det gør leverandør
● Leverer alsidig produktrække
● Håndterer præsentation af modeller, udlevering og løbende support.
Det gør Skolen
● Sikrer mulighed for opbevaring
● Etablerer brugergrupper med mulighed for pædagogisk vejledning.
18
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 6 - Status implementering af digital handleplan
Bilag 2 - Side -19 af 20
Tidsplan
Projektplan udarbejdes og gennemføres i 1. halvår 2015.
Økonomi
Udgiften udgøres af:
● Kommunebidraget pr. medarbejder, ca. 5.000 kr. for lærere og skolepædagoger
● Projektledelse og driftsudgifter
● I alt initialudgifter (anskaffelse): 3,8 mio. kr. og årlige driftsudgifter: 50.000 kr. + nye enheder til
nyansatte mv. 100.000 kr. pr år.
Finansiering
Finansieringen indgår i den samlede plan.
Initiativ 13: Forsikring og sikring.
Brugerne af vores institutioner skal kende forsikringsvilkårene for medbragte ting samt evt. ansvar og
erstatning. Kommunen vil kun kunne yde erstatning i forbindelse med misligholdelse af tilsynsforpligtelsen
i dagtilbud, skole og skolens fritidstilbud.
Det gør CUP
● Der er udsendt oplysninger om forsikringsforholdene til alle ledere ultimo 2013 (Centerklumme 14 )
● Institutionerne vil løbende blive orienteret ved ændringer
● Igangsætter et projekt der skal sikre alle elever adgang til et aflåseligt skab.
Det gør den enkelte institution
● Sikrer at oplysningerne om forsikringsforholdene tilgår forældrene og optræder som fast indhold på
samarbejdsplatformene (BørneLynet og Forældreintra)
● Deltager i ”skabsprojektet” med henblik på at etablere en funktionel, økonomisk og lokalt tilpasset
løsning.
Tidsplan
Der igangsættes et ”skabsprojekt” i samarbejde med Center for Areal og Ejendomme med henblik på
opsætning af skabe i sommerferien 2015.
Økonomi
En del af skolerne har allerede etableret opbevaringsmulighed i form af aflåselige skabe.
Der afsættes en pulje på i alt 2 mio. kr. til at sikre alle elever adgang til et aflåseligt skab.
Finansiering
Finansieringen indgår i den samlede plan, jf. sagsfremstillingen.
19
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 6 - Status implementering af digital handleplan
Bilag 2 - Side -20 af 20
Initiativ 14: Infrastruktur.
I forbindelse med indførelse af intranet i dagtilbud er det blevet klart, at for at udnytte et sådant system
optimalt, skal man i dagtilbuddene have adgang til forskelligt udstyr, som bærbare pc’er, tablets og
skærme. I forbindelse med udmøntningen af budgetaftalen til kommunikation og samarbejde mellem
institution og forældre, er der blevet anskaffet noget udstyr til dagtilbuddene, men slet ikke i et
tilstrækkeligt omfang. Dagtilbuddene har i forbindelse med indførelsen af BørneLynet selv købt udstyr.
Det forudsættes at udstyret fornyes løbende af institutionerne. Det er ikke muligt at lave en standard for
hvor meget udstyr der skal være i dagtilbuddene, da de er meget forskellige i størrelse, fysiske rammer og
tilgang til det pædagogiske arbejde, herunder it, med børnene. Alligevel anbefaler vi i CUP et minimum af
udstyr i de enkelte dagtilbud, som pt. er en administrativ pc pr. dagtilbud samt en bærbar pc eller en tablet
pr. team i dagtilbuddet. Her er et team forstået som en gruppe af medarbejdere, som arbejder sammen om
en gruppe børn. Eksempelvis på en stue. Alle dagtilbud i Lyngby-Taarbæk Kommune opfylder dette.
Opgraderingen af skolernes netværk i 2014 blev planlagt med udgangspunkt i undervisningslokalerne.
Derfor er kun skolefritidslokaler i indskolingshusene medtaget i projektet.
Reformen af folkeskolen betyder ændring i aktiviteterne også i skolens fritidstilbud, fx i form af
understøttende undervisning og lektiecaféer.
Det er derfor væsentligt, at der også er moderne og effektivt trådløst netværk i alle skolefritidslokaler.
Det gør CUP
● Arbejder sammen med de it-ansvarlige om at lave anbefalinger til udstyr til alle dagtilbud.
Det gør CBD
● CBD leverer infrastruktur, dvs. internet og kommunalt net, institutionens kablede og trådløse
netværk inkl. aktivt udstyr
● CBD leverer computere inkl. service og support.
Det gør institutionerne
● Det er institutionerne som afholder udgiften til udstyr.
Tidsplan
Udbygning af kablet og trådløs netværksinfrastruktur 3. kvartal 2015.
Økonomi
På infrastrukturdelen anslås den samlede udgift at være identisk med den oprindelige anlægsudgift på
etablering af såvel kablet (LAN) som trådløst (WLAN) netværk på alle institutionerne.
I praksis skal antallet af acces points fordobles og den tilhørende kabling skal etableres. Der er afsat 2,7
mio. kr. i det samlede budget.
Kommunens fælles infrastruktur der forbinder institutionerne med Rådhuset og internettet ligger uden for
denne plan.
20
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 6 - Status implementering af digital handleplan
Bilag 3 - Side -1 af 8
LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE
Center for Uddannelse og Pædagogik
Pædagogisk udviklingsafdeling
Journalnr.:
Dato:
Skrevet af:
30.08.2015
KBR /5155 3075
NOTAT
om
Digital strategi og handleplan – status for implementering
I dette notat gøres status på de første ni måneders implementering af den digitale strategi og handleplan
for Center for Uddannelse og Pædagogik. Strategi og handleplan er vedlagt sagen og er i øvrigt tilgængelig
på ltk.dk
Implementeringen af handleplanen er organisatorisk placeret i programmet ”Danmarks bedste
læringsmiljøer” i Center for Uddannelse og Pædagogik, med centerledelsen som styregruppe, og med
deltagelse af Center for Borgerservice og Digitalisering og Center for Areal og Ejendomme.
Notatet beskriver status for alle 14 initiativer, i samme opstilling som handleplanen.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
Titel
Platform til mål og læring
Inklusion – digital læse- og skrivestøtte
Inklusion – udviklingspulje
Mål for det pædagogiske arbejde med
digitale enheder
Digital kompetence i skolen
Digitalt arbejde med tekst, tal,
præsentationer
Samarbejdsplatformen Børnelynet
Platform til samarbejde og koordination i
skolefritidstilbud
Kompetenceudvikling
Arbejdsmail/intranet
Digitale enheder til brug i undervisningen
Digitale arbejdspladser til undervisere
Forsikring og sikring
Infrastruktur
Økonomisk overblik
Tidsplan
Følges
Forlænges
Udsat
Udsat
Økonomi
Uændret
Fordeles over flere år
Fordeles over flere år
Ingen
Bemærkninger
Side 2
Side 2
Side 3
Side 3
Følges
Følges
Ingen
Uændret
Side 3
Side 4
Følges
Følges
Uændret
Ingen
Side 4
Side 4
Følges
Udsat
Udsat
Følges
Følges
Følges
Ingen
Større udgift 1. år
Uændret
Få % dyrere
Uændret
Bliver nok billigere
Side 5
Side 5
Side 5
Side 6
Side 6
Side 7
Side 7
Side 1 af 8
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 6 - Status implementering af digital handleplan
Bilag 3 - Side -2 af 8
Udvikling af børns læringspotentiale
Initiativ 1: Platform til mål og læring.
Formål: Etablering af fælles platform i dagtilbud, skole og fritid til målstyret læring.
Status: Implementeres i 2015-2016.
Læringsplatformen blev trukket ud af handleplanen på grund af det nationale brugerportalsinitiativ, som er
en del af aftalen om folkeskolereformen:
”Aftalen mellem KL og regeringen (oktober 2014) indebærer ”at kommunerne skal anskaffe it-systemer,
som sikrer, at både elever, forældre, pædagogisk personale og skoleledelser oplever en sammenhængende
it-understøttelse af elevens læringsproces, arbejdet med læringsmål og trivsel, samt digital kommunikation
og samarbejde”
Portalens kommunale opgave består i anskaffelse og implementering af:
Et dashboard – i form af en rollebaseret indgang til portalen
En læringsplatform og
En samarbejdsplatform”
KL’s bestyrelse udsendte 28. januar et ”Borgmesterbrev” med opfordring til alle kommuner om:
● at tilslutte sig et KOMBIT udbud af en fælles samarbejdsplatform og dashboard for dagtilbud,
fritidstilbud og skoler, samt
● i klynger af kommuner; udbyde læringsplatform.
Brugerportalen skal være implementeret inden udgangen af skoleåret 2016 – 2017.
Forvaltningen har vedtaget at LTK tilslutter sig det fælles udbud af samarbejdsplatform. Det betyder
formentlig at Skoleintra, Børnelynet og TabulexSFO inden for de næste år udfases og erstattes af et nyt
fælles system, til glæde for mange familier med børn i de forskellige institutioner.
Forvaltningen har ikke ønsket at afvente et muligt klyngeudbud af læringsplatform i samarbejde med andre
kommuner. Behovet for digital understøttelse af ”kvalitet i dagtilbud” og ”læringsmålstyret undervisning”
har været akut og omfattende.
På dagtilbudsområdet er der derfor indgået aftale med Rambøll om implementering af systemet ”Hjernen
og hjertet”, og på skoleområdet med læringsplatformen MeeBook.
”Hjernen og hjertet” finansieres inden for forvaltningens ramme, og Meebook finansieres af den enkelte
skole og implementeres i skoleåret 2015-2016
Digitalt understøttet inklusion
Initiativ 2: Inklusion – digital læse- og skrivestøtte.
Formål: Teknologisk fornyelse af kommunens ”it-rygsække”. Øget pædagogisk indsats.
Status: Første fase gennemført.
Som en del af kommunens særlige indsats over for elever med behov for læse-skrivestøtte har ca. 60 elever
en computer som støtte i deres læse- og skrivearbejde. Alle computere er udskiftet med en let og hurtig
bærbar med en særlig ”skannemus” til indskanning af tekst til oplæsning og bearbejdning.
Initiativet er koblet tæt til en mentorordning, hvor elever, forældre og lærere får sparring i forhold til
optimal udnyttelse af de digitale hjælpemidler i læse- og skriveprocessen.
Side 2 af 8
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 6 - Status implementering af digital handleplan
Bilag 3 - Side -3 af 8
Initiativets fase to – indkøb og implementering af tablets som hjælpeværktøjer er udskudt til 2016.
Initiativ 3: Inklusion – udviklingspulje.
Formål: Igangsætning af forsøg med digital støtte til elever med særlige behov
Status: Initiativet er inddraget i specialundervisningsudvalgets opgaveportefølje og udmøntes
i indeværende skoleår.
Alle børn skal udvikle digital kompetence
Initiativ 4: Mål for det pædagogiske arbejde med digitale enheder.
Formål: Formulering af kommunale mål for digital læring i dagtilbud.
Status: Ikke igangsat.
I dagtilbuddenes netværksstruktur mødes hvert netværks ”it-ansvarlige” leder med forvaltningens to
konsulenter på området, fire gange årligt. Det er gruppens holdning at det vil være hensigtsmæssigt at
udskyde initiativet indtil flere af vores institutioner kan bringe praksiserfaringer ind i arbejdet.
Der er i tilknytning til initiativet udpeget it-tovholdere på alle institutioner som mødes i netværket og på
temadage, hvor den pædagogiske anvendelse af it i dagtilbud er på dagsordenen.
Eventuelle konkrete mål for digitalt pædagogisk arbejde i institutionerne skal ses i tæt sammenhæng med
de øvrige læreplanstemaer og arbejdet med kvalitet og synlig læring i dagtilbuddene.
Initiativ 5: Digital kompetence i skolen.
Formål: Udvikling af elevernes digitale kompetencer
Status: Initiativet er indeholdt i Forenklede Fælles Mål, så særlig kommunal indsats er ikke
nødvendig.
Med starten på skoleåret 2015 – 2016 er ”Forenklede Fælles Mål” blevet obligatorisk som grundlag for
folkeskolereformens læringsmålstyrede undervisning.
Digitale kompetencer er – i modsætning til tidligere – indskrevet og tydeliggjort i målene. Bare i
hovedfagene dansk og matematik er op mod 25 % af målene digitalt baseret og vil ikke kunne nås uden
computer eller tablet.
Læringsplatformen Meebook, som skolerne tager i anvendelse i skoleåret 2015-2016, vil blive en digital
ramme om elevernes læring med afsæt i konkrete læringsmål, tegn på læring og feedback. Platformen kan
både anvendes som klassens faste ramme, men lige så vel blot udgøre afsættet for udvikling af de digitale
kompetencer med inddragelse af de mange digitale læremidler og ikke didaktiserede ressourcer på nettet.
Side 3 af 8
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 6 - Status implementering af digital handleplan
Bilag 3 - Side -4 af 8
Initiativ 6: Digitalt arbejde med tekst, tal, præsentationer.
Formål: Implementering af Microsoft Office 365 og OneDrive i skolerne
Status: Teknisk løsning forventes klar primo september 2015. Praktisk, pædagogisk
implementering i løbet af skoleåret 2015-2016
Der er indkøbt licensabonnement hos Microsoft, så ansatte og elever får adgang til Microsoft Office både
på ”skolecomputere” og egne enheder – og både i en ”online” udgave med mulighed for samskrivning og
feedback, og i den traditionelle, installerede version.
Der er, med inddragelse af eksterne konsulenter, igangsat en automatisering og synkronisering af alle
brugerne for at samle og forenkle administrationen, som kommer til at foregå på skolekontorerne. Denne
proces har desværre været ramt af fejl og forsinkelser, men forventes på plads primo september måned
2015.
Der er i forhold til implementering af Synlig læring et stort potentiale i udnyttelsen af Microsofts suite af
programmer og apps.
Styrket digital dialog mellem institution og forældre
Initiativ 7: Samarbejdsplatformen Børnelynet.
Formål: Etablering af ”vidensteam” på tværs af dagtilbud. Konsolidering af drift
Status: Vidensteam etableret.
Børnelynet er nu implementeret i alle dagtilbud som den daglige kommunikationsplatform mellem
institution og forældre. Platformen udvikles kraftigt på både det sikkerhedsmæssige og pædagogiske
område som følge af brugerønsker og ikke mindst Københavns Kommunes valg af løsningen som platform
for alle kommunens dag- og fritidstilbud (sfo og klub).
Som konsekvens af det nationale udbud af én fælles brugerportal i alle kommuner for dagtilbud, skole og
fritidstilbud, og Lyngby-Taarbæks tilsagn om deltagelse, vil det formentlig blive aktuelt at skifte system.
Udbud og kravspecifikation varetages af Kommunernes Landsforening og er ikke igangsat endnu.
Initiativ 8: Platform til samarbejde og koordination i skolefritidstilbud.
Formål: Videndeling, fælles platform for alle fritidstilbud
Status: Ikke igangsat, afventer nationalt brugerportalinitiativ
Initiativet har ikke givet anledning til yderligere indsatser. Afventer det nationale udbud af én fælles
brugerportal.
Side 4 af 8
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 6 - Status implementering af digital handleplan
Bilag 3 - Side -5 af 8
Digital kompetenceudvikling
Initiativ 9: Kompetenceudvikling.
Formål: Initiering og igangsætning af nødvendig kompetenceudvikling for pædagogisk
personale.
Status: I gang.
Kompetenceudviklingen er igangsat med afsæt i konkrete behov og på forskellige niveauer, ud fra en
taksonomisk tilgang.
På det konkrete, videns- og færdighedsorienterede niveau er der i samarbejde med Microsoft Uddannelse
igangsat ”træning” af 2-3 digitale vejledere på skolerne. Disse vejledere skal, i samarbejde med skolens
ledelse, designe og gennemføre den nødvendige kompetenceudvikling på skolen, inklusiv sfo og klub.
Træningsforløbet afsluttes med udgangen af september 2015.
På temadag 8. september 2015, bliver dagtilbuddenes it-tovholdere, på fire workshops, introduceret til de
nye pædagogiske muligheder i det opgraderede ”Børnelyn”
På kompetence- og transfer niveauet igangsættes implementering af ”Hjernen og hjertet”, hvor
dagtilbudsledere m. fl. Introduceres til platformen og det kontinuerlige arbejde med kvalitet i tilbuddet af
de pædagogiske konsulenter i Center for Uddannelse og Pædagogik og undervisere fra Rambøll.
På skolerne gives kurser i anvendelse af MeeBook til læringsmålstyret undervisning. Kommunens
fagkonsulenter kvalificerer dette i de faglige netværk, gennem udarbejdelse af eksemplariske forløb
Digitalisering skal forbedre arbejdsgange
Initiativ 10: Arbejdsmail/intranet.
Formål: Alle medarbejdere skal have en arbejdsmail og adgang til ”Lynet”.
Status: Igangsat, forventes afsluttet i efteråret 2015
I dagtilbud har alle nu adgang til arbejdsmail (Lotus Notes) og Lynet. Det er den enkelte dagtilbudsleder
som varetager oprettelsen.
I skole, sfo og klub er arbejdsmailen Skolekom. I løbet af efteråret 2015 vil alle have adgang til Lynet med
UniLogin.
Infrastruktur og digitale enheder
Initiativ 11: Digitale enheder til brug i undervisningen.
Formål: Forøgelse af antallet af digitale enheder i skolerne, hen mod 2 elever pr. enhed.
Status: Ikke igangsat. Igangsættes ultimo 2015.
Antallet af enheder i skolerne skal med dette initiativ øges fra ca. en enhed pr tre elever til ca. en enhed pr.
to elever. Samtidig skal enhederne ud i klasserne, i det store og hele som halve klassesæt.
Initiativet er tidsmæssigt forsinket af initiativ 13, forsikring og sikring. Ultimo september 2015 igangsættes
initiativet, som indebærer udbud af indkøb af 800 – 1.000 enheder til skolerne. Levering bliver derfor nok
først realistisk primo 2016.
Side 5 af 8
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 6 - Status implementering af digital handleplan
Bilag 3 - Side -6 af 8
Det øgede antal enheder i skolerne, i alt op mod 3.000 computere og tablets, omlægning af opgaver
mellem it-afdelingen og skolerne samt tjenestetidsaftalen for lærere i Lyngby-Taarbæk Kommune, betyder
at vi står over for et supportproblem.
Antallet af enheder på fx Engelsborgskolen vil blive større end på Rådhuset. Men på skolen er der ingen itafdeling, hvor man som lærer eller elev kan henvende sig når der mangler taster eller programmer.
Allerede nu er der et udtalt behov for it-support på den enkelte skole. Afpillede taster, computere der ikke
virker, problemer med digitale tavler, print osv. er i vidt omfang overladt til læreruddannede it-vejledere.
Yderligere øgning af antallet af enheder op mod 400 – 500 stk. på de store skoler, vil kræve it-supportere,
”it-pedeller” i et omfang på ½ - 1 årsværk på hver skole, er vurderingen.
Halve klassesæt af computere eller tablets i klasserne er efter forvaltningens vurdering ikke tilstrækkeligt.
Regeringen og KL aftalte i 2011 at frem mod 2014 skulle ”alle elever have adgang til digitalt udstyr”.
Aftalen har fået en lang række kommuner til at indkøbe udstyr til alle elever, andre til at satse på elevernes
eget udstyr.
For at få det fulde udbytte af Meebook som læringsplatform, af de nyeste, digitale læremidler, af
Microsofts Office365, foreslår forvaltningen at der gives mulighed for at eleverne i højere grad medbringer
og anvender eget udstyr, fx gennem en direkte henvendelse til alle forældre. Udkast til skrivelse er
medtaget som bilag
Initiativ 12: Digitale arbejdspladser til undervisere.
Formål: Alle undervisere skal sikres adgang til tidssvarende digitalt udstyr.
Status: Første runde gennemført. Tidsplan følges. Økonomi: formentlig ca. 5 % fordyrelse.
Der er gennemført et EU-udbud af ordningen. Kun en leverandør, ATEA gav tilbud. Der er skrevet kontrakt.
Cirka 730 lærere og pædagoger med undervisningsopgaver på mere end 10 timer ugentligt havde i
perioden 21. maj til 5. juni vælge digitalt arbejdsværktøj. Enten en standardcomputer leveret af itafdelingen eller, med egenbetaling (nettolønordning), computere eller tablets på et kvalitativt højere
niveau.
670 tog mod tilbuddet. Alle enheder er udleveret på skolerne primo august.
Ultimo august foretages en opsamlingsrunde for nyansatte mv.
Det har været en god proces med kompetent deltagelse fra både interessenter og administration.
Ordningen driftes i samarbejde mellem skolerne, Center for Økonomi og Personale, Center for
Borgerservice og Digitalisering og Center for Uddannelse og Pædagogik.
Da opsamlingsrunden ikke er afviklet, kendes den samlede økonomi ikke. Det forventes dog at blive lidt
dyrere en antaget, primært forårsaget af ændringer i dollarkurs. Evt. merforbrug udlignes med mindre
forbrug i andre initiativer.
Initiativ 13: Forsikring og sikring.
Formål: Oplyse om forsikringsforhold. Etablering af skabe til elevernes digitale enheder.
Status: Ikke igangsat. Forvaltningen foreslår ændring af initiativet.
Forvaltningen har i foråret 2015 i samarbejde med Center for Areal og Ejendomme afklaret sikrings- og
forsikringsrammerne i relation til it-udstyr i klasselokaler. Det ligger nu fast at den foreslåede udvidelse af
antallet af enheder vil kunne lade sig gøre inden for det nuværende sikringsniveau og gældende forsikring.
Side 6 af 8
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 6 - Status implementering af digital handleplan
Bilag 3 - Side -7 af 8
Forvaltningen har haft drøftelser med skolerne, som har påpeget:
● At elevskabe i klasserne på flere skoler vil give pladsproblemer. Ikke så meget selve skabet, men
den plads der kræves foran skabene.
● At der fortsat er stort behov for nem opladning af skolens enheder
Forvaltningen vurderer at det ikke er hensigtsmæssigt med fælles udbud og indkøb, men ønsker at lade det
være op til hver enkelt skole, hvordan man vil håndtere opbevaringen af skolens enheder og evt. stille
skabsplads til rådighed for eleverne. Den afsatte pulje forudsættes at anvendt til formålet efter nærmere
fordeling.
Forvaltningen bemærker, at flere skolebestyrelser, i høringsfasen sommeren 2013, påpegede behov for
sikker opbevaring (med opladningsmulighed) for elevernes eget, medbragte udstyr. Denne
opbevaringsform kan udelukkende foretages uden for flugtvejene, dvs. primært i klasselokaler.
Initiativ 14: Infrastruktur.
Formål: Opgradere trådløst net i de institutioner, som endnu mangler
Status: Igangsat.
Initiativet er udmøntet som en pulje, der skal finansiere udbedring/opgradering af institutionernes trådløse
net. Arbejderne igangsættes efter anmodning fra den enkelte institution og koordineres af it-afdelingen.
Økonomi
Handleplanen er finansieret med opsparede midler (2013), omprioritering i forvaltning og medfinansiering
fra skoler og dagtilbud.
Status, primo september 2015.
Under udbud af udstyr til undervisere ændredes finansiering til delvis leasing. Det betyder at det afsatte
budget i 2015 udstrækkes over årene 2015 – 2018.
Flere projekter er udskudt eller faseopdelt grundet samlet arbejdsmængde og projekternes indbyrdes
afhængigheder. Budgettet er samlet set uændret, men forskydes mellem årene.
2015
1
2
3
6
7
10
11
12
13
14
Beløb i 1.000 kr.
Læringsplatform
Læse-skrivestøtte
Inklusion udviklingspulje
Digitale tekster mv.
(Microsoft)
Børnelynet
Arbejdsmail/intranet
Digitale enheder i skolen
Udstyr til undervisere
Sikring (skabe)
Infrastruktur
12 Udstyr til undervisere
Afholdt + forventet
Budget
750
300
Forbrugt
27.aug.
2015
3
243
10
350
350
150
1.000
3.850
2.000
1.700
1.259
128
528
10.450
2016
2017
2018
2019
Budget
Budget
Budget
Budget
236
280
291
750
150
350
350
150
1.500
3.850
350
350
150
3.000
150
1.000
100
100
100
2.978
6.400
1.100
6.300
4.850 29.100
1.259
150
941
150
941
491
4.150
4.714
3.850
Side 7 af 8
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
350
350
150
4.400
150
350
350
150
I alt
budget
1.500
300
1.750
1.750
750
9.900
8.150
2.000
3.000
Punkt nr. 6 - Status implementering af digital handleplan
Bilag 3 - Side -8 af 8
Bemærkninger til de enkelte initiativer
1: Læringsplatform(e): Finansieres uden for handleplanen.
2: Læse-skrivestøtte. Projektet – og økonomien videreføres i 2016
3: Inklusion udviklingspulje: Udskudt til 2016.
6: Digitale tekster mv. (Microsoft). Budget holder
10: Arbejdsmail/intranet: Der er valgt en løsning med store udviklingsomkostninger men minimale
driftsudgifter. Budget 2016 – 2019 vil blive korrigeret
11: Ikke igangsat. Formentlig ingen udgifter i 2015
12: Udbud resulterede i en kombination af leasing og fuld betaling. Initiativet bliver samlet set formentlig
dyrere end forudset. Det skyldes primært dollarkursændringer, der gav en prisændring på ca. 10%.
Opsamlingsrunden aug. 2015 er ikke medtaget.
13: Udgifter til pilotprojekt på Virum Skole
14: Formentlig vil hele puljen ikke blive udnyttet.
Side 8 af 8
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 6 - Status implementering af digital handleplan
Bilag 4 - Side -1 af 2
LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE
Center for Uddannelse og Pædagogik
Pædagogisk udviklingsafdeling
Journalnr.:
Dato:
Skrevet af:
30.08.2015
KBR /5155 3075
NOTAT
om
Justering af initiativ 11: Digitale enheder til brug i undervisningen
I dette notat foreslås en justering af den vedtagne handleplan. Det skyldes den hastige udvikling inden for
digitalisering af skolens arbejde, som ikke i tilstrækkeligt omfang imødegås med handleplanens initiativ 11:
Digitale enheder til eleverne.
Forvaltningen foreslår en direkte opfordring til forældrene om, i højere grad at lade eleverne medbringe
eget udstyr i undervisningen. Det foreslås at borgmesteren og udvalgsformanden aktivt indgår i
formidlingen, fx ved et brev stilet til alle forældre.
Baggrund:
I kommunens digitale strategi for området, første gang politisk behandlet i 2013, men endeligt vedtaget i
november 2014, hedder det:
”Skal it udnyttes fuldt ud i læring, skal alle elever have adgang til digitalt udstyr. I LyngbyTaarbæk Kommune skal det ske ved at skolerne har tilstrækkeligt udstyr til undervisning og at
der er mulighed for, at eleverne kan medbringe og anvende eget udstyr i skolen”
I handleplanen for implementering af strategien har forvaltningen nedtonet opfordringen til at eleverne
medbringer og anvender eget udstyr i skolen.
Forvaltningen vurderede, at det vil være tilstrækkeligt at øge antallet af enheder på skolerne, så der bliver
ca. to elever om hver enhed.
Nedtoningen skete blandt andet med afsæt i skolebestyrelsernes høringssvar til strategien, hvor især tre
forhold gik igen: Bekymring for princippets mulige sociale slagside, bekymring for en
undervisningssituation, hvor lærerne skal tilpasse undervisningen til meget forskelligt medbragt udstyr
samt krav om ”sikker opbevaring”
Imidlertid ønsker forvaltningen nu princippet revurderet, med afsæt i følgende forhold:

Forenklede Fælles Mål, der danner grundlag for skolens arbejde træder i kraft august 2015. Digitale
kompetencer og færdigheder fylder rigtig meget. For matematiks vedkommende er det ca 25 % af
målene som ikke vil kunne nås uden it.

Læringsplatformen Meebook, som skolerne er ved at implementere i dette skoleår, er i princippet
en digital lære- og lektiebog, hvor lærerne kan udvikle fuldt digitale læringsmålstyrede
undervisningsforløb. Den fulde effekt af Meebook opnås, når hver elev har sin egen digitale enhed
at arbejde på.

De store skoleforlag, Gyldendal og Alinea udgiver løbende nye digitale læremidler som er koblet til
Forenklede Fælles Mål. Det gør det nemt og hurtigt for lærerne at integrere forlagsmaterialet i den
læringsmålstyrede undervisning.
Side 1 af 2
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 6 - Status implementering af digital handleplan
Bilag 4 - Side -2 af 2

Den nye Microsoft Office 365 og OneDrive løsning, som skolerne tager i brug ved dette skoleårs
start, er endnu et stort skridt mod en mere digitalt baseret undervisning. Office 365 /OneDrive er
tilgængelig fra alle typer af digitale enheder.

Folkeskolens fælles brugerportal, som er en del af folkeskoleforliget, og som skal implementeres i
skoleåret 2016-2017 har som et af de bærende krav til læringsplatformen, at eleverne her skal
kunne hente og arbejde med afsæt i en digital ”plan for dagen”.
Indstilling:
Ovenstående initiativer gør, at forvaltningen nu ikke længere anser ca. et halvt klassesæt digitale enheder i
hver klasse som tilstrækkeligt.
Forvaltningen foreslår, at der fra politisk hold åbnes mere op for at eleverne kan medbringe eget udstyr.
Der bør appelleres til forældrene om aktiv medvirken til løsning af den fælles opgave – at alle elever skal
lære mere og trives bedre – og her kan it spille en væsentlig rolle.
Der foreslås en direkte henvendelse til forældrene fra politisk niveau – fx i et brev.
Udkast vedlagt sagen som bilag.
Alternativet til ”Bring Your Own Device” som supplement til skolens eget udstyr er at kommunen udleverer
tablets/computere til alle elever, som en række kommuner allerede har gjort, herunder bla. Rudersdal og
Gladsaxe.
Udgiften til denne, alternative, 1:1 løsning, vil med løbende udskiftning udgøre ca. 8 mio. kr. årligt, ud over
det i handleplanen vedtagne budget.
Side 2 af 2
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 6 - Status implementering af digital handleplan
Bilag 5 - Side -1 af 1
Elevernemågernemedbringeogbrugeegnecomputereiskolen
På skolerne i Lyngby‐Taarbæk Kommune ønsker vi i højere grad at inddrage it til understøttelse af læring. Og her gælder det, at jo bedre eleverne kender udstyret, desto hurtigere kommer de i gang. Derfor er det også muligt, at eleverne tager deres egen computer – eller iPad med i skole og bruger den i løbet af dagen. Dette princip, Bring Your One Divice, BYOD, er en måde, hvorpå vi i fællesskab kan øge anvendelsen af it i skolen. Det er dog vigtigt at understrege, at skolen fortsat har ansvaret for at stille it‐udstyr til rådighed for undervisningen. Så eleverne skal ikke møde med eget it udstyr, men de må gerne bruge deres eget udstyr. Hvad har eleverne adgang til via egen computer? Alle elever kan via deres egen computer logge på internettet og her få adgang til de læremidler, websteder og programmer, som anvendes i skolen. Og det fra hvilken som helst computer, både hjemmefra og på skolen. Der er ganske få programmer som fortsat kun kan køre på Windows computere og som ikke fungerer på andet udstyr. Adgangen til netværk, filer og programmer sker ved at logge på kommunens netværk LTK‐Air med UNI‐
login. Kommunen har indgået aftale med Microsoft og etableret vores egen skoleportal på ltkedu.dk. Eleverne kan i portalen downloade de fulde versioner af Microsoft Office programmerne til Windows og Mac computere og apps til iPad og Android. Er der krav til udstyret? Udstyret skal have en browser, som understøtter Office365. Bedst er Internet Explorer 10 eller Safari 7.1. Udstyret må gerne være ”skoleklar” (opladet) hjemmefra, men der er stik i alle klasser. Windows computere giver ikke problemer. På MAC, iPads og tablets er der enkelte programmer, der ikke fungerer optimalt. Hvad skal I være opmærksomme på? Hvis I som forældre vælger at jeres barn tager sin egen computer (eller andet digitalt udstyr) med i skole, skal I være opmærksomme på, at kommunen ikke har noget erstatningsansvar. Udstyret er elevens private udstyr og medtages frivilligt, ligesom fx mobiltelefoner. De nærmere regler kan ses her: http://www.forsikringogpension.dk/Documents/Webpjecer/skolen_og_forsikring.pdf Og I skal være opmærksomme på, at opbevaring af udstyret i skoletiden er elevens eget ansvar. Skolerne har forskellige løsninger i form af skabe (lockers), almindelige skabe i klasselokaler eller mulighed for at sætte sin taske i et aflåst lokale i pauser m.v. Som forældre kender I sikkert allerede mulighederne på jeres skole. Ellers spørg på skolen. Med venlig hilsen Børne‐ og Ungdomsudvalget Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 7 - Temaområder kvalitetsrapport 2014-15 samt opfølgning på resultater
Bilag 1 - Side -1 af 2
Bilag – Foreløbig oversigt over lovbestemte data og supplerende kommunale nøgletal til Kvalitetsrapport
2015
Område
Lovbestemte data i
kvalitetsrapporten
Skole
Rammebeskrivelse
Resultater
Personaledata
Data om overgange
Data om pædagogisk
kvalitet
Supplerende kommunale nøgletal i
kvalitetsrapporten
Antal elever
Antal spor
Fravalgsprocent
Karaktergennemsnit i dansk
Karaktergennemsnit i dansk
Karaktergennemsnit i bundne prøver
Socioøkonomisk reference for 9. kl.
Andel af 9. klasse elever med 2 eller
derover i både dansk og matematik
Andel elever, der er gode til at læse
Andel elever, der er gode til at regne
Andelen af de allerdygtigste i dansk
Andelen af de allerdygtigste i
matematik
Andelen med dårlige resultater i
dansk
Andelen med dårlige resultater i
matematik
Andel af elevernes planlagte
undervisningstimer, som afholdes af
en lærer, som har
undervisningskompetence i de fag de
underviser i, eller har opnået en
tilsvarende faglig kompetence via
efteruddannelse mv.
Andel af elever, der tre måneder
efter afsluttet 9. klasse er i gang med
en ungdomsuddannelse
Andel af elever, der 15 måneder efter
afsluttet 9. klasse er i gang med en
ungdomsuddannelse.
Andel af elever, der forventes at
fuldføre mindst en
ungdomsuddannelse inden for 6 år
efter afsluttet 9. klasse
Uddannelsesstatus 9 måneder efter
afslutning af grundskolen
Andelen af elever der undervises i
den almene skole (inklusionsgrad)
Elevtrivselsmåling- måltal
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Læse- staveresultater (3., 5. og 7. klasse)
Antal ansatte pr. leder
Antal ledere og medarbejdere under
uddannelse
Søgemønstret for seneste afgangsårgang
Andelen af elever, der går 0. klasse om
Elevbevægelser mellem almentilbud og
specialskoler
Brugen af metoderne SAL/AL
Elevfravær
Brugertilfredshedsmåling hos forældre
Punkt nr. 7 - Temaområder kvalitetsrapport 2014-15 samt opfølgning på resultater
Bilag 1 - Side -2 af 2
Dagtilbud
Rammebeskrivelse
Resultater
Personaledata
Data om pædagogisk
kvalitet
Data om overgange
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Antal dagtilbud
Typer af dagtilbud
Antal pladser fordelt på dagtilbud
Sprogvurderinger
Antal medarbejdere pr. barn
Antal ansatte pr. ledere
Uddannelsesniveau hos ledere og
souschefer
Antal børn med særlige indsatser eller i
særlige dagtilbud
Lege- og Læringsmiljøvurdering hos de
ældste børn
Lege- og læringsmiljøvurdering hos
medarbejdere og ledere
Brugertilfredshedsundersøgelse hos
forældre
Andelen af tidlige skolestartere
Andelen af skoleudsættere
Punkt nr. 8 - Ansøgning fra Lyngby Menighedsbørnehave om renovering af vinduer og murværk
Bilag 1 - Side -1 af 2
LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE
Center for Arealer og Ejendomme
Ejendomsdrift
Journalnr. :
Dato ........ : 21.10.2014
Skrevet af : HEBJ /45973548
NOTAT
om
Lundtoftevej 70A – Vurdering af skader jf. udarbejdet rapport
Mandag den 1. september 2014 foretog undertegnede en udvendig besigtigelse af Lyngby
Menighedsbørnehave beliggende Lundtoftevej 70A, 2800 Lyngby.
Besigtigelsen blev foretaget på baggrund af en udarbejdet tilstandsrapport fra Thorup Rådgivende ingeniører ApS, der blev rekvireret af institutionen. Besigtigelsen havde til hensigt at
vurdere de anbefalinger, som er beskrevet i rapporten.
Tag
Taget blev ikke besigtiget men taget i betragtning af, at det gennemgik en renovering for ca.
15 år siden, vurderes det ikke at være i dårlig stand. En renovering heraf vil derfor udelukkende være af hensyn til bygningens energiforbrug.
Murværk
Murværket på det oprindelige hus og tilbygningen fra 1999 er generelt set i fin stand. Der er
enkelte sætninger og forvitrede fuger. Specielt forneden ses forvitrede fuger, hvor muren af
afsluttet med rulleskifte og også ved indgangspartiet, hvor der typisk saltes om vinteren, hvilket ødelægger fugerne. Der en vandret sætning på facade mod syd/øst. Årsag til denne sætning kendes ikke.
Murværket på tilbygningen fra 1981 er i dårligere stand end det øvrige. Der er store problemer med de ståltegl, som er anvendt over vinduer/dør, idet det tydeligt ses, at stålet er korroderet og har skubbet murværket ud. Ved dobbeltdøren er skaden af et sådant omfang at det på
nuværende tidspunkt ikke er muligt at anvende døren.
Vinduer og døre
Vinduer og døre er fra forskellige årgange, da huset er opført i 1959 og tilbygget af 2 omgange. Selve træværket på de ældste vinduer er i rimelig stand og enkelte bundglaslister er på et
tidspunkt blevet udskiftet til alulister. Vinduer og døre på tilbygningen fra 1981 er i meget
dårlig stand og har adskillige rådskader. Institutionen klager over træk og kuldenedfald fra
vinduerne, særligt i vinterperioden. 3 dørpartier mod legepladsen er af nyere dato og det vurderes ikke at være rentabelt at udskifte dem.
Havemur
Havemuren er overordnet set i fin stand og har kun få sætninger, der ikke vurderes at have
større betydning på nuværende tidspunkt. Enkelte steder på ydersiden (mod nord) er der tegn
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Side 1 af 2
Punkt nr. 8 - Ansøgning fra Lyngby Menighedsbørnehave om renovering af vinduer og murværk
Bilag 1 - Side -2 af 2
på opfugtet murværk med saltudtræk. Dette skyldes formentlig, at rulleskiftet foroven har
været defekt og har givet vandet mulighed for at trække ned i muren. Rulleskiftet er af nyere
dato, men allerede nu bør ca. 25 % udskiftes, da stenene er frostsprængte og fugerne med revner. Det kan derfor godt anbefales at finde en anden løsning for afdækning på havemuren.
Det anbefales at:
• 3 korroderede ståltegl udskiftes (er i kritisk tilstand) snarest muligt.
Institutionens rådgiver anslår jf. notat af 19.12.2011 at en udgift til udbedring af ståltegl
vil beløbe sig til 7-10.000 kr. pr. enhed ekskl. moms. CAE vurderer at dette er en realistisk
pris, men at der bør sættes et beløb af til uforudsete udgifter.
•
Havemur repareres og der findes en mere holdbar løsning end det nuværende rulleskifte
som afdækning foroven (bør udføres indenfor max. 2-3 år)
Institutionens rådgiver anslår jf. notat af 19.12.2011 at en udgift til udbedring af havemuren vil beløbe sig til 700-900 pr. lbm. mur ekskl. moms. CAE vurderer at dette er en realistisk pris for reparation af fuger og udskiftning af sten. Pris for afdækning af havemur afhænger meget af hvilken løsning og materiale der vælges. Det er derfor ikke muligt at
prissætte.
På sigt bør (max. 5 år):
• Der foretages en mindre gennemgang og reparation af murværk.
Institutionens rådgiver anslår jf. notat af 19.12.2011 at en udgift til udbedring af sætningsskader vil beløbe sig til 550-650 kr. pr. m² ekskl. moms. CAE vurderer at dette er en
realistisk pris for reparation af sætningsskader.
•
Vinduer og døre udskiftes til nye med energiruder (undtaget de 3 nyere partier og vindue i
tilbygning af 1999)
Institutionens rådgiver anslår jf. notat af 19.12.2011 at en udgift til udskiftning af 15 vinduer vil koste 250.000 kr. ekskl. moms. CAE vurderer at beløbet godt kan nedsættes til ca.
160.000 kr. ekskl moms og dette inkl. en ny terrassedør. Prisen varierer naturligvis i forhold til hvilken producent og type af vindue der vælges.
På længere sigt kan overvejes at:
• Udskifte tagbelægning og foretage en efterisolering af taget.
Institutionens rådgiver anslår jf. notat af 19.12.2011 at en udgift til ny tagbelægning og
efterisolering vil beløbe sig til ca. 375-450.000 kr. CAE vurderer at dette er en realistisk
pris men at der bør sættes beløb af til uforudsete udgifter.
For alle oplyste prisoverslag tages der forbehold for eventuelle prisstigninger samt ændrede
løsningsforslag. Vær desuden opmærksom på at alle oplyste priser er ekskl. moms.
Helle Mosen Bjerg
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Side 2 af 2
Punkt nr. 8 - Ansøgning fra Lyngby Menighedsbørnehave om renovering af vinduer og murværk
Bilag 2 - Side -1 af 2
LG Byg ApS
____________________________________________________________________
Lyngby Menighedsbørnehave
Lundtoftevej 70 A
2800 Kongens Lyngby
Den, 4. Juni 2015
Tilbud vedr. udskiftning af vinduer, reparation af murværk m.m.
Vi har hermed fornøjelsen at fremsende tilbud på følgende:
18 stk. vindueselementer med lavenergi glas i farven sort:
-
3 stk. topstyret vinduer med paskvil
142 x 118 cm.
-
4 stk. topstyret vinduer med paskvil
118 x 80 cm.
-
6 stk. to fags sidehængte vinduer
267 x 137 cm.
med 1 stk. oplukkelig ramme 60 x 137 cm. Resten af vinduet er fast glas.
-
2 stk. to fags sidehængte vinduer
178 x 137 cm.
med 1 stk. oplukkelig ramme 60 x 137 cm. Resten af vinduet er fast glas.
-
1 stk. dobbeltdør med dobbelt spændstykke og fuldt glas i dobbelt dør 180 x 210
cm.
Tilbuddet omfatter pudsede fuger udvendig samt aflistning med træliste indvendig samt
bortkørsel af affald til losseplads.
Pris ekskl. moms
Kr. 129.000,-
Murværk m.m.:
-
Reparation af 1 stk. havemur ca. 19 meter
-
Udskiftning af alle løse samt frostskadet sten på havemur
-
Herefter monteres 1 zinkkappe med 8 cm. nedbuk med vandnæse på begge sider
af muren.
Pris ekskl. moms
Kr.
26.000,-
____________________________________________________________
LG Byg ApS
Madvigs Alle 9, 1829 Frederiksberg C.
Tlf. Nr. 40 13 85 85
Cvr. Nr. 31273684, Bank: Nykredit 8117 3183941
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 8 - Ansøgning fra Lyngby Menighedsbørnehave om renovering af vinduer og murværk
Bilag 2 - Side -2 af 2
LG Byg ApS
____________________________________________________________________
Udskiftning af 6 stk. ståltegl hhv. over 2 stk. vinduer samt 1 dobbeltdør
Pris ekskl. moms
Kr.
24.000,-
Reparation af 3 stk. sætskader i eksisterende murstensvæg:
-
Udkrasning af fuger ca. 6-8 cm. inde herefter ilægges 1 stk. rustfri stål ca. 60 cm. i
fibermasse. Derefter fuges stenen op med mørtelfuge. Dette bliver udført for hvert
3. skifte på hele sætskaden.
Pris ekskl. moms
Kr. 18.500,-
Reparation af ødelagte pudsfuger:
-
Det vil koste kr. 500,- pr m2. at udbedre pudsfuger. Nærmere antal m2. må
opmåles på stedet.
Vedr. tag samt tagrender:
-
Det kan anbefales at man monterer net i tagrenderne samt riste ved nedløb i tag.
Dette vil forhindre tilstoppelse med blade og løvfald samt forebygge vandskader
grundet tilstoppede regnvandsbrønde.
Pris ekskl. moms
Kr. 6-8.000,-
Vi håber, tilbuddet har Jeres interesse og står naturligvis til rådighed for yderligere
spørgsmål.
Venlig hilsen
LG Byg ApS
____________________________________________________________
LG Byg ApS
Madvigs Alle 9, 1829 Frederiksberg C.
Tlf. Nr. 40 13 85 85
Cvr. Nr. 31273684, Bank: Nykredit 8117 3183941
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 9 - Fagudvalgenes mødetidspunkter i 2016
Bilag 1 - Side
-1 af 2
Politisk
kalender
(udkast) 26.05.2015
Januar
1.
2.Fr
1
13.
14.
Lø
25.
26.
Sø
37.
2016
Februar
3.
4.Ma
1
2
15.
16.
TI
2
3
27.
28.
On
3
38.
Ma
4
39. 1 40.
To
49.
50.
TI
5
EBU / TMU
51.
61.
62.
On
6
73.
74.
To
7
85.
86.
Fr
97.
98.
Lø
Marts
6.TI
1
17.
18.
On
2
29.
30.
To
3
4
41.
42.
Fr
4
52.
Fr
5
53.
54.
Lø
BY / SSU / KFU
63.
64.
Lø
6
65.
BUU
75.
76.
Sø
7
77.
8
87.
88.
Ma
8
100.
Ti
9
Nytårsdag
Formøde
Fastelavn
5.
5
April
Evt. ekstraordinært ØK 7.
KL Beskæftigelsestræf 2016
Maj
Juni
8.Fr
1
9.
10.
Sø
1
11.
12.
On
1
BY / SSU / KFU
19.
20.
Lø
2
21.
22.
Ma
2
23.
To
18 24.
2
BUU
KMB
31.
32.
Sø
3
33.
34.
Ti
3
35.
36.
Fr
3
Formøde
43.
44.
Ma
4
45.
On
14 46.
4
47.
48.
Lø
4
5
55.
56.
Ti
5
57.
58.
To
5
Kristi Himmelfart
59.
60.
Sø
5
66.
Sø
6
67.
68.
On
6
69.
70.
Fr
6
Virksomhedslukket
71.
72.
Ma
6
78.
Ma
7
79.
10 80.To
7
KMB
81.
82.
Lø
7
83.
84.
Ti
7
8
Formøde
93.
94.
Sø
8
95.
96.
On
8
Formøde
89. 6 90.
Ti
8
91.
92.
Fr
103. 104.
Lø
Evt. ekstraordinært ØK
Evt. ekstraordinært ØK
9
99.
EBU / TMU
101. 102.
On
9
9
105. 106.
Ma
9
107.
To
19 108.
9
109. 110.
Sø
10
111. 112.
On
10
BY / SSU / KFU
113. 114.
To
10
115. 116.
Sø
KL Kommunalpolitisk Topmøde
10
117. 118.
Ti
10
119. 120.
Fr
10
121. 122.
Ma
11
123.2 124.
To
11
BUU
125. 126.
Fr
11
127.
KL Kommunalpolitisk Topmøde
128.
Ma
11
129.
On
15 130.
11
131. 132.
Lø
11
133. 134.
Ti
12
135. 136.
Fr
12
137. 138.
Lø
12
139. 140.
Ti
12
141. 142.
To
12
145. 146.
On
13
147. 148.
Lø
13
149. 150.
Sø
13
151. 152.
On
13
153. 154.
Fr
13
157. 158.
To
14
159. 160.
Sø
14
161. 162.
Ma
14
163. 164.
To
14
165. 166.
Lø
14
169. 170.
Fr
15
171. 172.
Ma
15
173.7 174.
Ti
15
EBU / TMU
175. 176.
Fr
15
177. 178.
Sø
15
181. 182.
Lø
16
183. 184.
Ti
16
185. 186.
On
16
BY / SSU / KFU
187. 188.
Lø
16
189. 190.
Ma
16
193. 194.
Sø
17
195. 196.
On
17
197. 198.
To
17
BUU
199. 200.
Sø
17
201. 202.
Ti
205. 206.
Ma
18
207.3 208.
To
18
209. 210.
Fr
18
211. 212.
Ma
18
217. 218.
Ti
19
Evt. ekstraordinært ØK
KL Skolerigsdag
219. 220.
Fr
19
221. 222.
Lø
19
Påskeferie
223. 224.
Ti
19
229. 230.
On
20
KL Skolerigsdag
231. 232.
Lø
20
233. 234.
Sø
20
Palmesøndag
235. 236.
On
241. 242.
To
21
KMB
243. 244.
Sø
21
245. 246.
Ma
21
253. 254.
Fr
22
255. 256.
Ma
22
257.8 258.
Ti
264. 265.
Lø
23
266. 267.
Ti
23
275. 276.
Sø
24
277. 278.
On
24
285. 286.
Ma
25
287.4 288.
To
25
295. 296.
Ti
26
297. 298.
Fr
26
304. 305.
On
27
306. 307.
Lø
27
312. 313.
To
28
8.
314.
Sø
319. 320.
Fr
29
10.
321.
Ma
327. 328.
Lø
30
333. 334.
Sø
31
ØK
Formøde
23
ØK
144.
Sø
12
155. 156.
Ma
dage)
13
167. 168.
Ti
14
Pinsedag
179. 180.
On
15
2. pinsedag
191.
To
20 192.
16
Folkemødet Bornholm
17
203. 204.
Fr
17
Folkemødet Bornholm
213.
On
16 214.
18
215. 216.
Lø
18
Folkemødet Bornholm
EBU / TMU
225. 226.
To
19
227. 228.
Sø
19
Folkemødet Bornholm
20
BY / SSU / KFU
237. 238.
Fr
20
239. 240.
Ma
20
KMB
247.
To
12 248.
21
BUU
249. 250.
Lø
21
251. 252.
Ti
21
22
259. 260.
Fr
22
Store Bededag
1.
261.
Sø
22
262. 263.
On
22
268. 269.
On
23
270. 271.
Lø
23
2.
272.
Ma
23
273.
to
21 274.
23
279. 280.
To
24
Skærtorsdag
3.
281.
Sø
24
1.
282.
Ti
24
283. 284.
Fr
24
ØK
289. 290.
Fr
25
Langfredag
4.
291.
Ma
25
2.17 292.
On
25
293. 294.
Lø
25
Strategiseminar
299. 300.
Lø
26
3.
301.
Ti
26
4.
302.
To
26
5.
303.
Sø
26
Strategiseminar
6.
308.
Sø
27
Påskedag / Sommertid
5.
309.
On
27
1.
310.
Fr
27
7.
311.
Ma
27
28
9.
315.
Ma
28
2. påskedag
6.13 316.
To
28
3.
317.
Lø
28
7.
318.
Ti
28
29
8.
322.
Ti
29
4.
323.
Fr
29
324. 325.
Sø
29
9.
326.
On
29
10.
329.
On
30
5.
330.
Lø
30
1.
331.
Ma
30
11.
To
22 332.
30
12.
336.
To
31
6.
337.
Ti
31
Valentinsdag
KMB / KL Social- og Sund- 143.
Grundlovsdag
hedspolitiske Forum (2
24
Evt. ekstraordinært ØK
KL Kommunaløkonomisk
Forum (2 dage)
KL Sundhedskonference
Formøde
11.
335.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
9
ØK
ØK
Formøde
Formøde
EBU / TMU
1.
25
Sankt Hans
26
Punkt nr. 9 - Fagudvalgenes mødetidspunkter i 2016
Bilag 1 - Side
-2 af 2
Politisk
kalender
(udkast) 26.05.2015
Juli
2016
August
September
Oktober
November
December
338. 339.
Fr
1
340. 341.
Ma
1
342.
To
31 343.
1
344. 345.
Lø
1
346. 347.
Ti
1
348. 349.
To
1
350. 351.
Lø
2
352. 353.
TI
2
354. 355.
Fr
2
356. 357.
Sø
2
358. 359.
On
2
360. 361.
Fr
2
362. 363.
Sø
3
364. 365.
On
3
366. 367.
Lø
3
368. 369.
Ma
3
ØK 2.beh. budget
370.
To
40 371.
3
372. 373.
Lø
3
374. 375.
Ma
4
376.
To
27 377.
4
378. 379.
Sø
4
380. 381.
Ti
4
EBU / TMU
382. 383.
Fr
4
384. 385.
Sø
4
386. 387.
TI
5
388. 389.
Fr
5
390. 391.
Ma
5
392.
On
36 393.
5
BY / SSU / KFU
394. 395.
Lø
5
396. 397.
Ma
5
398. 399.
On
6
400. 401.
Lø
6
402. 403.
Ti
6
404. 405.
To
6
BUU
406. 407.
Sø
6
408. 409.
Ti
6
EBU / TMU
410. 411.
To
7
412. 413.
Sø
7
414. 415.
On
7
416. 417.
Fr
7
418. 419.
Ma
7
420.
On
45 421.
7
BY / SSU / KFU
422. 423.
Fr
8
424. 425.
Ma
8
426.
To
32 427.
8
428. 429.
Lø
8
430. 431.
Ti
8
EBU / TMU
432. 433.
To
8
BUU
434. 435.
Lø
9
436. 437.
Ti
9
438. 439.
Fr
9
440. 441.
Sø
9
442. 443.
On
9
BY / SSU / KFU
444. 445.
Fr
9
446. 447.
Sø
10
448. 449.
On
10
450. 451.
Lø
10
452. 453.
Ma
10
454.
To
41 455.
10
ØK / KL jobCAMP
456. 457.
Lø
10
458. 459.
Ma
11
460.
To
28 461.
11
462. 463.
Sø
11
464. 465.
Ti
11
466. 467.
Fr
11
KL jobCAMP / Mortensdag468.
469.
Sø
11
470. 471.
Ti
12
472. 473.
Fr
12
474. 475.
Ma
12
ØK 1. beh. budget
476.
On
37 477.
12
478. 479.
Lø
12
480. 481.
Ma
12
482. 483.
On
13
484. 485.
Lø
13
486. 487.
Ti
13
Evt. ekstraordinært ØK
488. 489.
To
13
491.
Sø
13
492. 493.
Ti
13
494. 495.
To
14
496. 497.
Sø
14
498. 499.
On
14
500. 501.
Fr
14
502. 503.
Ma
14
504.
On
46 505.
14
506. 507.
Fr
15
508. 509.
Ma
15
510.
To
33 511.
15
512. 513.
Lø
15
514. 515.
Ti
15
516. 517.
To
15
518. 519.
Lø
16
520. 521.
Ti
16
522. 523.
Fr
16
524. 525.
Sø
16
526. 527.
On
16
528. 529.
Fr
16
530. 531.
Sø
17
532. 533.
On
17
534. 535.
Lø
17
536. 537.
Ma
17
538.
To
42 539.
17
540. 541.
Lø
17
542. 543.
Ma
18
544.
To
29 545.
18
546. 547.
Sø
18
548. 549.
Ti
18
550. 551.
Fr
18
552. 553.
Sø
18
554. 555.
Ti
19
556. 557.
Fr
19
558. 559.
Ma
19
560.
On
38 561.
19
562. 563.
Lø
19
564. 565.
Ma
19
566. 567.
On
20
568. 569.
Lø
20
570. 571.
Ti
20
572. 573.
To
20
12.
574.
Sø
20
575. 576.
Ti
20
577. 578.
To
21
579. 580.
Sø
21
581. 582.
On
21
583. 584.
Fr
21
13.
585.
Ma
21
586.
On
47 587.
21
588. 589.
Fr
22
590. 591.
Ma
22
592.
To
34 593.
22
594. 595.
Lø
22
13.
596.
Ti
22
597. 598.
To
22
599. 600.
Lø
23
601. 602.
Ti
23
603. 604.
Fr
23
14.
605.
Sø
23
14.
606.
On
23
607. 608.
Fr
23
609. 610.
Sø
24
611. 612.
On
24
613. 614.
Lø
24
15.
615.
Ma
24
15.
To
43 616.
24
KMB
617. 618.
Lø
24
Juleaften
619. 620.
Ma
25
621.
To
30 622.
25
16.
623.
Sø
25
16.
624.
Ti
25
7.
625.
Fr
25
Formøde
17.
626.
Sø
25
Juledag
627. 628.
Ti
26
629. 630.
Fr
26
18.
631.
Ma
26
17.
On
39 632.
26
8.
633.
Lø
26
19.
634.
Ma
26
2. juledag
635. 636.
On
27
637. 638.
Lø
27
18.
639.
Ti
27
19.
640.
To
27
641. 642.
Sø
27
20.
643.
Ti
27
Virksomhedslukket
644. 645.
To
28
20.
646.
Sø
28
21.
647.
On
28
9.
648.
Fr
28
649. 650.
Ma
28
22.
On
48 651.
28
Virksomhedslukket
652. 653.
Fr
29
21.
654.
Ma
29
23.
To
35 655.
29
10.
656.
Lø
29
657.
Ti
29
659. 660.
Lø
30
22.
Ti
30
EBU / TMU
25.
661.
Fr
30
11.
662.
Sø
30
663. 664.
On
30
666. 667.
Sø
31
23.
668.
On
31
BY / SSU / KFU
27.
669.
670. 671.
Ma
31
Sommerferie
Formøde
Formøde
ØK
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
BUU
ØK
KMB
KMB 1. beh. budget
Formøde
Formøde
KL Ældrekonference
KL Misbrugskonference
490.
ØK + KMB 2. beh. Af budget
Efterårsferie
Evt. ekstraordinært ØK
Formøde
Vintertid
Formøde
44
KMB
ØK
Evt. ekstraordinært ØK
Formøde
KL Handicap &
49
50
ØK
51
Evt. ekstraordinært ØK
KMB
24.
Psykiatrikonf.
658.
To
29
Virksomhedslukket
26.
665.
Fr
30
Virksomhedslukket
672. 673.
Lø
31
Nytårsaften
52
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 10 - Meddelelser til udvalgets medlemmer - september 2015
Bilag 1 - Side -1 af 4
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 10 - Meddelelser til udvalgets medlemmer - september 2015
Bilag 1 - Side -2 af 4
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 10 - Meddelelser til udvalgets medlemmer - september 2015
Bilag 1 - Side -3 af 4
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Punkt nr. 10 - Meddelelser til udvalgets medlemmer - september 2015
Bilag 1 - Side -4 af 4
2012/2013
Klassedannelse
0
EN
102
106
FU
62
62
HU
63
70
KO
72
74
LI
40
28
LU
52
56
TRO
66
58
VI
96
96
2013/2014
Klassedannelse
0
1
EN
110
110
110
FU
76
77
67
HU
81
84
71
KO
75
75
75
LI
68
61
31
LU
53
54
57
TRO
52
55
59
VI
102
107
96
2014/2015
Klassedannelse
0
1
2
EN
96
100
111
111
FU
73
67
77
66
HU
89
89
82
70
KO
69
73
78
79
LI
50
43
62
36
LU
43
39
48
57
TRO
77
75
59
59
VI
101
103
108
96
2015/2016
Klassedannelse
0
1
2
3
EN
104
101
102
108
114
FU
86
82
72
78
68
HU
87
86
94
82
72
KO
89
90
74
81
77
LI
64
55
44
66
36
LU
43
39
40
47
61
TRO
73
69
72
61
60
VI
104
110
103
114
95
Politisk behandling
BUU februar 2012*
KMB marts 2013, model 3
BUU marts 2014, model 2b
ØK marts 2015, model 3
*Sagen blev efterfølgende behandlet på BUU i marts, april og maj 2012. Der blev ikke siden sagens behandling i februar lavet nye oversigter over antal elever
til indskrivning august 2012, så elevtallet er det oprindelige fra februar 2012.
Tallet i kursiv, er elevtallet ved klassedannelsessagen i vinter / forår før skolestart i august.
Tallene i farver (og ikke kursiv) er 5.9. tallet på de respektive skoler, årgange og år.
mmg / lrc 15.9.2015
Center for Uddannelse og pædagogik
Punkt nr. 10 - Meddelelser til udvalgets medlemmer - september 2015
Bilag 2 - Side -1 af 1
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 24-09-2015
Udvikling af indskolingsklasser 2012 - 2015