Det hele har været som en drøm, der gik i opfyldelse.«

Transcription

Det hele har været som en drøm, der gik i opfyldelse.«
★
A RT I S T E N
4
Debat: hvad
er scenekunst
anno 2013
Dansk Artist Forbund december 2013
www.artisten.dk
fagblad for udøvende kunstnere
»Det hele har været
som en drøm, der
gik i opfyldelse.«
Raske Penge om
sangskrivning, punk og
det at blive musiker
At gøre en forskel:
tæt på DAFs
genvalgte
formand
Er din indkomst A eller B?
Find ud af det inden jobbet begynder
Betalt behandling i ny forsikring
nyskabende kunst: Interview med kulturminister Marianne Jelved om ny artistuddannelse og åben scene
indhol
Kulturminister Marianne Jelved ser
frem til den nye artistuddannelse
Uden kunst er
samfundet tomt
side 20
A-i n d k
o m st
4 Spot på
6 Musikjournalisten greb mikrofonen
- portræt af Raske Penge
Om du modtager a- eller b-indkomst
har betydning for dine rettigheder.
Måske handler
det om skat
side 38
Det kræver engagement og
analyser for at gøre opmærksom
på kunstnerne virkelighed.
Kunsten at være …
formand
side 32
10 Digital kultur skal være nem
16 Udgivelser
20 Interview med kulturminister Marianne Jelved
22 Løst og Facts
0 Forlig giver medlem tæt på 300.000 kr
3
32 Kunsten at være .. formand
36 Hvad er scenekunst anno 2013
38 Det handler – måske – om skat
42 Nyt fra a-kassen
DAF øns
k
og sam er alle artist
arbe
er
en glæd jdspartnere
et fabe elig jul og
lagtigt
nytår!
Hvordan ser fremtiden ud for kunst
og kultur på nettet?
Vi har spurgt de unge super brugere
Digital kultur
skal være nem
side 10
Fagbladet
Artisten
Udgives af Dansk Artist Forbund
– fagforening for udøvende kunstnere
Dronningensgade 68
1420 København K
www.artisten.dk
Oplag 3000/
udkommer marts/ juni/
september/december
Redaktion:
Dorthe Vincentzen & Lena Brostrøm Dideriksen
[email protected]
Layout & grafisk artwork:
Marlene Diemar/Imperiet
Forsidefoto: Raske Penge
fotograferet af Martin Kurt Haglund
Tryk: Kailow
Foto: Ole Haupt
ld
Lena B r o str ø m D ideri k sen , f o r m a n d
daf værdier
RespektSolida
ritetFaglig
videnPassion
Udgangspunktet i formandsberetning ved arbejder indædt for, at vores fag accepteres
Dansk Artist Forbunds generalforsamling på lige fod med andre fag i Danmark – også
2013 (13. november), var: vores værdier. selvom vi arbejder anderledes. Derfor
Hvad ellers? At skulle opsummere 3 års ak- iværksætter vi strategisk arbejde omkring
tiviteter og lange program af politisk ar- ’det moderne arbejdsmarked’, hvor nye tal
bejde, projekter, nye services og rådgivning faktisk oplyser, at 9% af den samlede erhvervsstyrke er så– og ikke mindst holdkaldte ’freelancere’.
ninger i det faglige ar»Vi arbejder indædt for, at
bejde – skal ikke bare
vores fag accepteres på lige Det kan ikke siddes
overhørigt længere –
være en oplistning, men
fod med andre i Danmark
af lige netop kunstgerne være værdibaseret
– også selvom vi arbejder
nernes arbejdsform
og kommenterende.
og talent for hurtig
Og måske nogle af
anderledes«
omstilling og aktion,
disse ord kan virke storladne på nogen. F.eks. er solidaritet et ord, er fuldstændig logisk og evident at tage udsom ikke har været brugt meget de sidste gangspunkt i – når fremtidens arbejdsmarmange år, i hvert fald ikke nødvendigvis ked skal rulles ud.
Tak for genvalg til en ny 3-årig formandsmed omtanke. Hverken af politikere, presse
eller menigmand. Og vi har diskuteret periode; jeg er glad og stolt over fortsat at
ihærdigt, om det er muligt at have så stær- skulle stå ved roret for artisterne. Og jeg er
ke, og heftige værdiladede værdiord – men glad for, at have jeres mandat til at fortlige meget hvor meget vi har forsøgt at sætte den linje, som vi (bestyrelse, medarfinde noget lige så dækkende – er vi vendt bejderes og jeg) står for hos DAF: vi forsvarer medlemmernes rettigheder i form af
tilbage til - solidaritet – passion!
Og når man tænker på, at DAFs flotte før- seriøse forhandlinger og relevant udvalgsste fane bærer sloganet værn din stand, arbejde. Vi stopper ikke, før en sag er løst.
frem din kunst – så giver det jo på alle må- Hvis det vel at mærke står i vores magt! Vi
ytrer os offentligt, når det er nødvendigt og
der mening!
En beretning er ikke kun en statusopda- på sin plads, men sparer på galden, hvis den
tering, men for os en rigtig god anledning er bedre brugt i et forhandlingslokale. Vi er
til at fortælle om, og afprøve det arbejde vi interesserede og nysgerrige i vores/ jeres
laver på DAFs faglige områder og i det stra- omverden – og er oprigtigt glade for det
blomstrende samarbejde med vores udøvertegiske fremtidsvisionerings arbejde;
På hvilken måde vores samarbejdslyst, kollegaer i DMF og DSF. Ophavsretten fylkommunikation og aktiviteter med med- der meget – fordi den er vigtig, hvorfor arlemmer og andre organisationer udvikler bejdet i CopyDan og Gramex er højt
sig, det analysearbejde vi har lavet på cirkus prioriteret hos os. Det er vigtigt at vi i disse
området – og nu udvider med en stram, kva- rettighedsforvaltninger samarbejder godt
litativ medlemsvoxpop skal blive til gode og er lydhøre og forstår de forskellige omresultater for alle artister i Danmark, er de råder og rettighedshaveres behov. Det er ret
rene knofedt. Vi oplever, at respekten for beset det det går ud på som faglig organisaartister og kunstnere i det hele taget stiger, tion, at sætte vigtige dagsordener på kolnår vi kan tale og agere ud fra egne analyser lektivets vegne – for det enkelte individ!
og rapporter, og ikke mindst statistikker. Vi
spot på
R edi g eret af d o rthe vincent z en
Steen
Jørgensens
standarder
A lt er
trom mer
Sangene på Niels H.P.’s aktuelle og formfuldendte funk-, soul- og jazzpop-album Bumpy Roads er skrevet af ham selv, mens de fleste tekster er blevet til
sammen med vennen Asger J. Steenholdt. Mange af instrumenterne på Bumpy
Roads spilles også af Niels H.P. og hans funky trommestil præger albummet fra
start til slut.
»Jeg har spillet trommer så længe jeg kan huske, og det er her mit fokus ligger
når jeg synger og når jeg skriver sange« fortæller Niels H.P. »Jeg har det sådan,
at alle instrumenter er trommer, indtil det modsatte er bevist.«
Niels H.P. har medvirket i utallige musikteaterforestillinger og albumdebuterede i 2004 med det roste albummet Promises of Rain.
Sort Sol frontmanden, Steen Jørgensen
udgav midt i november sit første solo­
album Standards For Living. Albummet
indeholder fortolkninger af sange fra
musik­historiens store navne – blandt
andre Leonard Cohen, Bob Dylan, Joy
Division, Kraftwerk og Neil Young.
»Vi vidste, at vi her havde fat i nogle
næsten hellige sange, så vi havde lyst til
at give dem vores aftryk. Som sanger var
min tilgang at være så spontan som mulig. Ikke tænke fortolkningen for meget
igennem, men bare slå til. Derfor er der
også en hel del first takes på pladen.
Der er tit en umiddelbarhed ved de første
takes. En hudløshed og en nøgenhed,
som jeg godt kan lide. Det her er et søgende projekt, der afspejler mit musikliv
og hylder nogle sange, jeg elsker,« siger
Steen Jørgensen.
Albummet er indspillet i de hæderkronede Abbey Road studier i London og selskab med blandt andre guitaristen Rune
Kjeldsen, bassisten AC (Anders Christensen) og multimusiker Kasper Winding.
Munken - og sangerinderne
artisten
★
4
2013
Foto. Søren Malmose
En kærlighedserklæring til Københavns gader eller en
hyldestsang til det at være mand – det hele sker på Mikkel
Engells seneste album Munken.
Musikken agerer i et rum mellem fordybelsens tyngde og
poppens lethed. Et stærkt feminint bidrag kommer fra flere
sider når sangerinderne Stine Kinck, Anna Brønsted, Rikke
Lie Flensburg, Amina Carsce Nissen og Aisha Sheikh Thorsen hver især låner noget af deres farve til Engells urbane
og reflekterede pop.
Musikken er produceret af Bastian Sjelberg og mixet af
Hans Henrik Præstbro. Sangeren og sangskriveren Mikkel
Engell albumdebuterede i 2010 med udgivelsen Beatliv.
f usion
Vanja Santos udgav tidligere på året sit 4. soloalbum Black is Beau­
tiful og udfolder live sin unikke blanding af amerikansk/europæisk
jazz/rock, funk, bossanova og brasiliansk pop, med suveræne danske
og latinamerikanske musikere.
Sangeren og sangskriveren Vanja Santos’ brasilianske rødder og
stærke sceneoptræden udstråler sensualitet og patos og efterlader
ingen tvivl om hendes erfaring og latinamerikanske fundament.
Hun har turneret i udlandet og herhjemme, og til koncerterne dette
efterår er hun behørigt flankeret af både danske og brasilianske
musikere: Thomas Clausen på piano, Mads Vinding på bas, Afonso
Correa på trommer og multiinstrumentalisten, direkte fra Rio,
Carlos Malta på fløjte, sax og basklarinet.
Fra Kiras
usentimentale
univers
»Jeg lukkede øjnene, sprang ud og stolede
på, at nuet kunne bære mig, og jeg synes,
at resultatet er blevet et ærligt og usminket blik ind i mit musikalske univers lige
nu. For mig rummer materialet både
aspekter, som trækker tilbage til min oprindelige, mere songwriter-funderede sangskrivning og til tiden med the Ghost
Riders. Skygger af den abstrakte rejse med
Peter Peter i Persona og mine senere år
i favnen af Billie Holiday.«
Sådan beskriver Kira Skov sit seneste
album When We Were Gentle, der udkom
i oktober. Albummet er den niende udgivelse, siden den 37-årige sangerinde og
sangskriver albumdebuterede i 2002 med
Kira & the Kindred Spirits. Senest udgav
hun i samarbejde med Peter Peter, udgivelsen Persona og før det Memories of Days
Gone by med en række fortolkninger af
Billie Holiday sange i et jazzet regi.
artisten
★
spo t p å
»Vanja Santos er en brasiliansk Björk-type, hvis særprægede stemme
og frasering ikke blot går gennem marv og ben, men også rammer
direkte i hjertekulen«
(koncertanmeldelse af Boris Rabinowitsch i Politiken).
2013
5
★
Foto: Henriette Frausing
2013
artisten
6
Musi k j ournalisten
der greb
mi k ro fonen
A f N anna B a l s l ev
Det tog 20 år, før Rasmus Poulsen sprang ud som Raske
Penge, den rapper, han altid har haft i maven. På to år
har han markeret sig som en af dansk dancehalls vigtigste
stemmer med 21.000 fans på Facebook og hits som ‘Faxe
Kondi’ og ‘Intelligent’. Nu er han klar til næste kapitel
med sin nye EP ’Yndlingsstof’.
singlen Bor Her, har musikken altid været
det største fix i hans liv.
Det startede med de vinylplader, som
han har samlet på siden teenageårene.
I slutningen af 90’erne begyndte han at
arbejde som dj. Og de sidste 15 år har Rasmus Poulsen brugt på at formidle andres
musik som journalist, forfatter og radiovært på P1 og P3. Sideløbende har han
været en af Københavns mest aktive dj’s.
Men inderst inde drømte han om at stå
foran mikro­fonen fremfor bag pladespillerne.
»Deejaying var en måde at komme tættere på musikken. Men jeg har hele tiden
været misundelig på dem, der lavede pladerne. Lige siden jeg var teenager, har jeg
haft en følelse af, at jeg inderst inde var
rapper. Jeg rappede bare ikke,« siger han
og kommer til at grine af sin formulering.
Kærlighed til reggae
Men faktisk startede Rasmus Poulsen allerede med at rappe i teenageårene. Han er
vokset op i et skolelærerhjem i Vestbjerg
og forelskede sig som teenager hovedkuls
i firserhiphoppens politiske indignation
og revolutionære budskaber. Inspireret af
rapgrupper som EPMD og Boogie Down
Productions dannede han som 15-årig en
gruppe med et par venner. De rappede på
engelsk, og i '94 fik de et nummer med på
en af de første dansk rap-kompilations.
Der var bare et problem – nummeret var
ifølge Rasmus Poulsen ret dårligt. Faktisk
så dårligt, at det fik ham til helt at droppe
planerne om at satse på musikken.
»Der er en gylden regel i hiphop om, at
du kun er så god som det sidste, du har
lavet. Og når det sidste, du har lavet, er
artisten
★
Det føles som at træde ind i en hemmelig
hule af musik. Rummet er kun omkring
15 m2, men væggene er beklædt af hyldevis af gamle synthesizere og trommemaskiner, der tilhører produceren og dj’en
2000 F. På bagvæggen står et par hundrede
vinylplader og klassiske musikbøger som
Bill Brewster og Frank Broughtons Last
Night A DJ Saved My Life og Steven Davies’ Reggae Bloodlines om reggaekulturen.
På gulvet ligger et sorthvidt tæppe med
det ikonografiske logo fra rapgruppen
Public Enemy.
Studiet på Indre Nørrebro er ikke bare
et lydstudie, hvor Raske Penge – eller Rasmus Poulsen – som han hedder uden for
scenen – indspiller sin musik. Det er også
her, han bruger en stor del af sin tid på
det, han på sit seneste hit har betegnet
som sit ’yndlingsstof’. For selv om han
først debuterede i en alder af 34 år med
2013
7
musikjournalisten der greb mikrofonen
noget lort, så er du jo en lorterapper. Jeg
følte mig til grin og mistede faktisk lysten
til at rappe i mange år,« fortæller Rasmus
Poulsen om sin debut som rapper.
I stedet blev han det næstbedste – journalist med speciale i hiphop og subkulturer. Han arbejdede freelance for P1 og blev
radiovært på P3s lytterbestemte hitliste
Det Elektriske Barometer. Her interviewede han musikere, kunstnere og samfundets outsidere. Han har både skrevet en
bog om graffiti og en biografi om den
afdøde danske dancehallstujerne Natasja.
Sideløbende dyrkede han hiphoppen som
dj og var med på bølgen, da dancehallens
fængende rytmer første gang skyllede ind
over de københavnske natklubber i 2001
– og hvis største stjerner senere blev
Natasja og Bikstok Røgsystem.
Under dj-navnet Ras Money blev han en
del af det danske reggaemiljø og spillede
blandt andet på den berygtede københavnske reggaeklub Rubadub Sundays på
Stengade. I 2007 vandt han som en del af
soundsystemet Rootsman Hi-Fi reggaekonkurrencen Dansk Soundclash Cham-
Foto: Martin Kurt Haglund
artisten
★
8
2013
pionship. Ved siden af skrev han raptekster, som han aldrig viste til nogen. Ikke
endnu.
Punk som inspiration
Der er to faktorer, som var afgørende for,
at han omsider sprang ud som dancehallrapper. Den ene var det anarkistiske
punkmiljø, han lærte at kende fra Ungdomshuset på Jagtvej. Her mødte han en
masse musikere, der ikke grublede over,
om de var gode eller ej – de spillede bare!
»Inden for punken gælder nogle andre
regler end i hiphoppen. Det er vigtigere,
at tingene sker, end at det er perfekt. Hvis
du siger, at vi to har et band og spiller
koncerter, så har vi det. Punkmiljøet lærte
mig, at det måske ikke behøver at være
godt fra starten. Man skal jo starte et
sted.«
Så det gjorde han, og teksterne i skrivebordsskuffen blev mere seriøse. Den anden faktor, der startede hans transformation til Raske Penge, var mødet med dancehall-produceren og rapperen TopGunn.
De mødte hinanden til en nytårsfest, og
Rasmus lod sig inspirere af den 15 år yngre rappers legende tilgang til musikken.
Han begyndte at komme i studiet på
Ragnhildegade på Nørrebro, hvor de to
ofte arbejdede til sent ud på natten. Det
var også i det studie, han mødte Klumben. De to sangere indspillede nogle numre sammen inspireret af deres fælles kærlighed til dancehall-musikken. Det første
resultat var singlen ’Bor Her' om Københavns Nordvest-kvarter, der blev udgivet
som 7”-single på pladeselskabet Kontrafon
i 2011. Det var dog først, da videoen til
singlen blev lagt på på YouTube, at der for
alvor skete noget. Nummeret fik hurtigt
mange tusinde YouTube-views og lå en
uge som nr. 1 på Det Elektriske Barometer. Og endelig – 20 år efter hans rap­
debut, gik Rasmus Poulsens drøm om at
blive musiker i opfyldelse.
»Det normale er jo, at man går efter sin
drøm, når man er ung, og når man er ældre, så får man et fornuftsbaseret arbejde.
Det har været det omvendte med mig. Jeg
har arbejdet på DR i 15 år og først nu
springer jeg ud som musiker.«
At vinde på grundighed
De sociale medier har haft stor indflydelse
på, at Raske Penges musik er blevet populær blandt både børn, unge og voksne.
Hans YouTube-kanal har samlet set 5,6
millioner views, og han har 22.000 følgere
på Facebook og 14.000 på Instagram. Men
som en kunstner, der udgiver sin musik
på eget pladeselskab, har der aldrig været
en overordnet masterplan for, hvordan
hans musik bliver markedsført.
»Jeg har prøvet hverken at poste for
meget eller for lidt og kun noget, der har
et reelt budskab – som f.eks. ’nu spiller
jeg der’ eller ’tak for i går, det var mega
fedt’. Men jeg tænker mest af alt over bare
at være mig selv. Jeg tror godt, at folk kan
mærke, det ikke er en eller anden PR-type, der sidder og skriver på min Facebookside.«
Et vigtigt princip for Raske Penge er, at
hans musik skal være tilgængeligt på YouTube, så folk ikke er tvunget til at købe
det. Han har en liberal holdning til
streaming og også ulovlig downloading
af musik. Han understreger, at numrene
Bor Her og Rundt har solgt guld på iTunes,
selv om de har været tilgængelige som
gratis download på pladeselskabet Kon­
trafons hjemmeside.
»Det er vigtigere for mig, at folk hører
min musik, end at de betaler for det. Indspilningerne er selvfølgelig kerneproduktet, men det er ikke nødvendigvis det, der
tjener penge ind. Det er koncerterne. Det
allervigtigste for mig er, at min musik når
ud til så mange som muligt. Jeg kunne
heller ikke finde på at blokere ulovlige
downloads af min musik. Kun hvis den
var tilgængelig i virkelig dårlig kvalitet.
Det ville jeg blive ked af.«
I løbet af de sidste to år er Raske Penge
blevet kendt for numre om sit kvarter
(Bor Her), om folk, der er udenfor, fordi de
er kloge (Intelligent) og om de kummerlige
vilkår, narkomaner lever under (Baghave).
Men han understreger, at hans tekster
ikke partout skal have et bestemt budskab. Det vigtigste for ham er, at musikken er autentisk.
»På numre som Bor Her og Baghave observerer jeg, hvad der sker og lægger min
analyse på det. Det skyldes, at jeg har arbejdet så meget som journalist. Det handler jo om at fortælle historier, og det bruger jeg meget i min musik. Jeg prøver at
skrive mig ind til ’mig selv’. Men jeg tror,
der er lang vej til jeg skriver den gode
kærlighedssang,« siger han selvransagende.
Raske Penge er ikke nogen hurtig sangskriver. Mange af hans sange har han arbejdet på i over et år. Og selv om han har
skiftet radiostudiet ud med et lydstudie,
har han lært en hel del af journalistikken.
Arbejdsmetoden er faktisk den samme:
Mange timers grundig research.
»Jeg er måske ikke verdens bedste journalist eller sanger, men jeg er virkelig
grundig. De ting, jeg laver, er meget gennemarbejdede. Det går igen i mine sange
– jeg bruger vildt lang tid på at skrive
mine tekster. Og det jeg er allermest stolt
af er heller ikke radioindslagene eller de
to bøger, jeg har skrevet. Det er helt klart
musikken. For den vil jo være her altid.«
Musikken har sit eget liv. Både her i studiet og hjemme i hans lejlighed i Nordvest,
hvor vinyludgaven af hans nye EP har
fået en plads i pladereolen sammen med
de tusindvis af andre plader, han har samlet i løbet af et helt liv.
Blå bog raske penge
Født i 1977 i Vestbjerg ved Aalborg
Har udgivet bøgerne Grafitti i Dan­
mark (1997) og Natasja (2010) sammen med Karen Mukupa.
Lavede i 2008 dokumentarfilmen
Man, Ooman om dansekulturen på
Jamaica sammen med Andreas Rosforth.
Udsendte i 2012 singlerne Faxe
Kondi, Intelligent, Dolly feat. TopGunn
og maxisinglen Original. Udsender
EP’en Yndlingsstof 2. december.
5 albums, der har
• præget raske penge
• Gnags Den Blå Hund (1984):
Min første plade overhovedet. Lærte
mig, at plader ikke var kedelige at
få i gave. 'De Vilde Kaniner' er fantastisk og totalt Raske Penge-agtigt.
• BDP Edutainment (1990): En dør­
åbner fra hiphop og ind til reggae.
Og en plade, der var med til at lære
mig, at det kan være sejt at læse
bøger.
• Furekåben Furekåben (1971):
Et eksempel på, at hvis du laver
noget, der har sjæl, så skal der nok
være nogle, der hører, hvor fedt det
er. Også selv om det ikke har kommerciel appeal.
• Paragraf 119 Støtteplade For
Anarchist Black Cross København
(2000): Lærte mig, at tekster, der
siger tingene lige ud af posen uden
at prøve at være poetiske, kan være
vildt fede.
• Natasja I Danmark er jeg Født
(2007): Satte en uopnåelig høj standard for dansksproget reggae og
viste, at man kan lave musik i den
genre, som jeg mener er tidsløs.
artisten
★
Hvornår følte du dig for alvor, som kunstner?
»Da videoen til Bor Her blev populær,
tænkte jeg, at jeg havde fået en ny identitet, som måske kom til at overskygge min
gamle identitet. Og da jeg stod med min
’Original’-ep i hånden med mit navn på,
der tænkte jeg: »Nu er jeg sgu også musiker. Det hele har været som en drøm, der
gik i opfyldelse. Nu sker det virkelig,« siger Rasmus Poulsen og smiler varmt under det lange skæg, der for længst er blevet hans varemærke.
2013
9
Digital
skal være
bekvemt
Hvordan ser de unge fremtidens digitale kulturforbrug? Gennem kampagnen Share with Care har en række danske unge fundet på nye måder
at sikre forbrugere nemhed og stort udvalg samt kunstnere betaling.
Artisten mødte to af de unge og hørte deres visioner, og hvordan
kunstnere kan agere i morgendagens digitale landskab.
Forestil dig at tage et sæt briller på, der
konstant registrerer, hvad du forbruger af
kultur.
Brillerne opfanger, når du ser seneste
kapitel i ‘Broen’ eller hører Agnes Obel,
men brillerne kan erstattes med en app
på smartphonen eller et smart-watch. Fordi så længe dit kulturforbrug bliver sporet, bliver der automatisk sendt betaling
tilbage til kunstnerne bag værkerne. Faktisk findes alle teknologierne bag allerede,
men nu skal de bygges sammen, så der
bliver skabt en ny form for lovlig digital
deling af kultur. Det mener de fem unge
bag konceptet ’Bee Legal’, der i oktober
vandt Share with Care-kampagnens idékonkurrence. Til konkurrencen var en
gruppe innovative unge fra hele landet
udvalgt til at brainstorme omkring frem­
tidige koncepter for lovlig adfærd for nettet, der tilfredsstiller både mediebrancherne, kunstnerne og forbrugerne. Første
offer for de unges ideer blev ophavsretten
og særligt de måder, som vi forbruger
musik, film og spil på i dag:
artisten
★
10
2013
»Vores grundtanke bag Bee Legal er, at ophavsretten er forældet og skal vendes på
hovedet«, siger 24-årige talsmand for vindergruppen Kræn Hansen, der til daglig
studerer informationsteknologi på DTU
og driver sit eget IT-konsulenthus med ni
ansatte.
»Med Bee Legal er det fuldkommen ligegyldigt, hvordan og hvorfra du har fået
værket, fordi idet du oplever det, skal der
været dette filter eller denne chip, der
registrerer dit forbrug og sender betaling
tilbage til kunstneren bag. Betalingen skal
ske i mødet med værket,« siger han.
Derfor skal det ifølge Kræn Hansen blive underordnet, hvilke kanaler musikken
eller filmen er hentet fra, hvis en teknologi som Bee Legal bliver til virkelighed.
»Vi er nødt til at tænke nyt, så i stedet
for at forbyde streaming eller piratkopiering, så skal vi gøre det unødvendigt. Det
er vores håb, at det er det som Bee Legal
vil gøre« siger 19-årige Anne Hyllekvist
Pedersen fra holdet bag.
»Sandheden er jo, at vi aldrig kan stop-
pe streaming. Og hvorfor skulle vi også
det? Det er jo en fantastisk mulighed, som
den digitale kultur har givet os. I stedet
burde vi udnytte den, og samarbejde med
den, så det bliver en del af vores hverdag«
siger hun.
Bee Legal ser alt
Forudsætningen for, at Bee Legal fungerer
er, at vi konstant bærer rundt på teknologi, der registrerer vores kulturforbrug. Det
kan lyde som uhyggelig og uønsket overvågning, men ifølge både Kræn Hansen og
Anne Hyllekvist Pedersen er det den fremtid, som vi går i møde. Fordi i takt med at
smartphones, briller som Google Glass og
stigningen i såkaldt ‘wearable technology’
såsom chips indbygget i både ure, tøj, sko
eller smykker bliver hverdag, er et koncept som Bee Legal ikke urealistisk.
Til gengæld kræver konceptet en radikal genfortolkning af, hvordan ophavsretten fungerer og bliver håndhævet. For
ifølge Kræn Hansen antager ophavsretten,
at den distributionskanal, der bruges til at
kultur
nemt,
og født
til deling
A f T h o m as V i g i l d
Foto: Jack Russell
begge dog et centralt vilkår i en digital
tidsalder. Her mister distributionskanaler
som f.eks. streamingtjenester til musik og
film reelt set kontrollen over deres indhold i selvsamme sekund, som de sender
det ud via internettet. Pointen for dem er
dog, at dette ikke skal ses som en destruktiv ulempe, men snarere som en potent
kerneværdi i fremtidens digitale kulturforbrug. For ifølge Kræn Hansen giver det
mulighed for en helt afgørende fordel ved
al digitalt distribueret kultur: At det kan
deles med ens venner:
»Rå data med musik og film er jo intet
værd alene. Det er først, når f.eks. dine
venner laver en tolkning og deler et værk
med dig, at det får værdi og giver associationer,« siger han.
»Får jeg f.eks. en automatisk besked fra
kunstnerens officielle Facebook-side, så er
jeg fuldkommen ligeglad, men får jeg en
anbefaling fra en af mine venner bliver
det tusinde gange mere effektivt.«
Convenience Is King
Deling er dog ikke nok, fordi for unge
som Kræn og Anne handler digital kultur
i lige så høj grad om ’convenience’ – at
medierne som musik, film og spil er til at
få fat på hurtigt, nemt og billigt.
»Den største værdi ved digitale kulturprodukter er nemheden. I stedet for blot
at gå ned og leje en film eller købe en CD,
kan du hente den over nettet« siger hun.
»For kunsterne er det også nemmere at
sprede deres produkter, når forbindelsen
mellem artist og forbruger er blevet kortere. Vi kan på nettet finde musik lige fra
lokale bands til de helt store navne, og vi
lever i en verden, hvor den digitale kultur
nærmest har overtaget alt andet. Nærmest
al kultur vil formentlig være på nettet
i fremtiden, så nu handler det om at finde
metoder til at beskytte kulturen, så vi kan
værne om den og dem, som laver den,«
siger hun.
artisten
★
udsende et værk kan kontrolleres, så indholdet kun rammer de brugere, der har
betalt for det.
»Forskellen fra tidligere er, at du i dag
gratis kan tage kopier af digitale værker,
og sprede dem uden for de traditionelle
kanaler. Men grunden til, at der netop
bliver downloadet film og musik ulovligt
er, at de eksisterende tjenester enten er
for besværlige og restriktive at benytte
eller tilmed ofte ikke har det indhold,
som jeg gerne vil have,« siger han.
Også Anne Hyllekvist Pedersen har set
bagsiderne af den digitale kultur, fordi
hun af og til står model, og særligt fotografer får ofte stjålet deres billeder:
»Heldigvis har jeg ikke selv været udsat
for dette endnu, men ved at se, hvor
meget arbejde der ligger i et billede, der
derefter bliver stjålet to sekunder efter på
nettet, har jeg set en af bagsiderne ved vores digitale kultur. Vi får desværre mindre
respekt for hinandens ting,« siger hun.
Dette tyveri – eller i nogens øjne blot
’inspiration’ eller ’deling’ – er ifølge dem
2013
11
Foto: Jack Fussel
Holdet bag konceptet ’Be Legal’, vandt for ideen om en chip der registrerer og sørger for betaling for et digitalt kulturforbrug.
Sæt værket ind i en kontekst
Dog kan rettighedshavere i dag værne for
meget om deres indhold. Som grelt eksempel på forældede rettighedsdogmer
i en ny digital verden nævner Kræn Hansen tv-kanalen TV2, hvor holdet bag Bee
Legal gav interview efter konkurrencen
i Share with Care. Dette interview ville
han efterfølgende gerne dele med hele sin
omgangskreds, men blev på tv-kanalens
streaming-tjeneste TV2 Play ramt af lutter
modstand.
Først var der en ifølge ham ufleksibel
betalingsmur, umulige tekniske krav til
hans computer og ingen mulighed for at
dele blot et enkelt klip fra TV2s sende­
flade med andre, der befandt sig på den
anden side af betalingsmuren.
»Hvorfor kan jeg ikke lave en kopi af
interviewet og dele det? Jeg ville jo være
verdens bedste promoter af TV2, fordi
jeg er motiveret og vil vise, hvad vi har
lavet,« siger han.
Fremtiden handler derfor ikke alene om
artisten
★
12
2013
at skabe de gode værker, men i høj grad
tænke over, hvordan disse får en unik
relation til brugerne:
»Jeg tror, at content marketing bliver det
allervigtigste fremover – simpelthen at
få sat sine værker ind en større kontekst,
så der bliver skabt en relation mellem
mennesker og værket,« siger han.
»Derfor ville jeg som kunstner passe
ekstremt meget på med at give eksklusive
rettigheder til noget som helst firma. Jeg
ville som kunstner beholde min ophavsret, og også selv bestemme, hvordan jeg
ville dele mine værker, og om jeg ville
give det væk til tusind kommende fans.«
mest umuligt at sikre sig betaling for det
pga. den digitale kulturs bagsider« siger
hun.
Udover ideer som Bee Legal, så mener
Kræn Hansen, at kunstnere derfor i langt
højere grad burde oprette deres egne selskaber, der ejer deres værker og ideer,
hvorved produktionsselskaber altid kun
ville kunne få en ejer-andel, men aldrig
det hele:
»Skulle jeg selv lancere en plade, så
ville jeg gå kun digitalt og helt uden om
Kunstnere som start-ups
Også Anne Hyllekvist Pedersen ser nutidens kulturlandskab, som uoverkommeligt for kunstnerne:
»Personligt synes jeg ikke, at der er nok
muligheder for kunstnerne, som det er
lige nu. Som kunstner kan du aldrig
100% beskytte sit værk, og det er nær-
Målet for Share with Care kampagnen er at skabe en bæredygtig udvikling for, hvordan vi kan opleve og
dele musik, film, tv, spil og litteratur
på nettet, og bag initiativet står
Kulturministeriet, DI ITEK, Tele­
industrien og Rettighedsalliancen.
share with care
Foto: Jack Fussel
venient’ nok, og de ikke taler om, at folk
er onde mennesker, hvis de downloader
ulovligt« siger Kræn Hansen.
»Men jeg savner dog mere fokus på,
hvad der gør dette ulovligt, hvilket er det,
som Bee Legal også griber ind i. Hvis forbrugernes adfærd i dag er ulovligt, hvorfor så ikke prøve på at gøre det lovligt, og
få tjenesterne til at fungere inden for denne nye kontekst?« spørger han.
Næste skridt for holdet bag Bee Legal er
at lave en fungerende prototype, der kan
overbevise rettighedshavere og investorer
om, at ideen er god og virker i praksis.
Men det kræver måneders arbejde, fordi
holdet skal få styr på f.eks. overvågningsproblemet, krypteringen og samkøringen
af teknologierne, så det slutteligt kunne
køre på Google Glass for at tiltrække investorer og samarbejdspartnere.
10 pointer om
fremtidens digitale
kultur iølge de unge
• Nemhed
• Streaming
• Piratkopiering skal gøres overflødig
• Betaling sker i mødet med kulturen
• Wearable teknologi
• Høj convenience (bekvemmelighed)
• Deling med venner
• Brug Content marketing
• Tænk som et start-up firma
• Behold rettighederne selv
artisten
★
produktionsselskaberne. I stedet ville jeg
alliere mig med et reklamebureau. De
skulle sætte min musik ind i en ramme
og rette kontekst, hjælpe mig med min
marketingsprofil og derefter se sig selv
som en del af en startup-virksomhed,«
siger han.
»Som kunstner vil du ofte bare gerne
se, at din musik kommer ud så bredt som
muligt, og for dem, der udgiver selv, er
det tit langt mere interessant at få værkerne ud på markedet og få deres første gennembrud end at tjene penge.«
Både Kræn Hansen og Anne Hyllekvist
Pedersen blev udvalgt til at deltage i Share with Care-kampagnens idé-konkurrence, og deres møde med kunstnerne og
branchen har ændret deres forhold til,
hvordan branchen arbejder med udfordringerne fra den digitale verden:
»Det er glædeligt at se, at nogen godt
kan se, at det brænder. Jeg er også positivt
overrasket over, at de er med på præmissen om, at nutidens tjenester ikke er ’con-
2013
13
o pdater din profi l o g bliv fu ndet i
Vi har længe ønsket at give medlemmer bedre mulighed
for at præsentere sig for arbejdsgiverne og hinanden.
Nu er arbejdet endelig færdigt.
Velkommen til Dansk Artist Forbunds nye medlemsbase!
Du vælger selv hvad der vises
Du har som medlem din egen profil, som du løbende kan style med aktuelle
fotos og kontaktinfo – til dig, din manager, pladeselskab eller lign. Medlemsbasen
er synlig og søgbar for alle.
Du vælger selv hvilke informationer, du skal kunne findes på, og du kan nemt
hjemmefra vedligeholde din profil med aktuel information og fotos.
forbedret søgefunktion
I nyt design og bedre funktionalitet, har vi gjort det nemmere for castere, producenter, kollegaer, bookere og lign.
at finde en artist med den rette kunstneriske artistprofil,
arbejdsområde, udseende m.m. Medlemmer efterspørges
ofte, når der skal findes kunstnere til forestillinger, reklamefilm og andre engagementer og projekter. Der kan
søges detaljeret, og der kan bladres frit.
Dit navn og profil vil
først være synlig,
når du har aktiveret
”Vis profil”
del profil på sociale medier
Du kan ved få klik linke din profil­visning direkte
til f.eks. Facebook eller sende din profilvisning til
en mail­kontakt. Du kan også linke til YouTube eller
Vimeo-videoer.
Gør det muligt for
andre at finde DIG!
Sådan redigerer
du din profil
24 timer i døgnet kan du opdatere din
profil. Det kræver blot, at du er logget
ind på hjemmesiden www.artisten.dk.
Du kan blive inspireret ved at se andres
profiler og der findes også nogle gode råd.
Vi hjælper gerne
Vi håber du vil opdatere din profil
snarest, og vi sidder selvfølgelig
parate til at guide og supporte dig,
når du har spørgsmål eller ønsker
råd og vejledning.
★
artisten
2013
15
udgivelser
fra medlemmerne
Lars Lundehave
Hansen
Asteroid Collisions
A f S u sanne Ør u m
Mikkel Engell
Munken
Kira
When We Were Gentle
Knutt und Bitten Schöne Maid
Hele Vejen Records
Sundance
Pless Production
Con-V
Monday
BACK / 4
S t a n d
2 .
n o
FRONT / 1
S y lV e St e r
1 .
u p
i n
o n e
F i n e
d a y
S a y
i t
5 .
m o t h e r ´ S
6 .
S u n n y
7 .
t h e
8 .
b l a c k ,
9 .
t h e
t h e
b a n k
larSen
m o n e y
3 .
4 .
o n c e
e n d
a r m S
o F
d a n c i n g
S a m e
1 1 .
g e t t i n g
o F
a n d
r e d
d a y l i g h t
p a g e
i n ,
g e t t i n g
o u t
2 0 1 3
the end oF dancing
b l o n d e
m e a n i n g
1 0 .
Susanne Ørum &
James Sampson
Look to the Sky
NEEDLE EYE MUSIC
needleeye1
ANNETTE BJERGFELDT
ET HELT NYT ÅR
Vanja Santos
Black is Beautiful
Sylvester Larsen
The End Of Dancing
Tamra Rosanes
Rockability Heart
Jacob Svendsen
Fading Memories
Gateway
Needle Eye Music
Target Group ApS
Airborne Records
Annette
Bjergfeldt
Et helt nyt år
Moose Records
facebook.com/sylvesterlarsen
sylvesterlarsen.dk
10.184
DAX112XX
2
3
Peter Viskinde
All Dreams Are Real
Niels H. P.
Bumpy Road
Sundance
Michael Falch
Sommeren Kom Ny
Tilbage
A:larm Music
artisten
★
16
2013
Manifest Lige nu
Wazzabi
No farofa
Peter Viskinde
All Dreams Are Real
Target Group ApS
YB Music
Poplick Records
Artisten.Juni.12.indd 1
★
&
VINYL CD
PÅ
KUN
Når indspillet musik skal lyde bedst:
artisten
2013
17
26/09/12 16.48
Personlig service, tryghed, leveringssikkerhed!
Vis-a-vis “Østre Anlæg”
Malmøgade 2. 2100 Kbh. Ø
•••
Tel
33 12 30 12
Mail
[email protected]
Lad os assistere dig næste
gang du skal have mangfoldiggjort
din musik - analogt eller digitalt og
med den ”rigtige” lyd...
P R O D U C T I O N
CD • DVD • VINYL
CD • DVD • VINYL PRODUKTION • MASTERING • DESIGN • TRYK
Dissing & Las
Kig Op
Kostcirkeln Peter Belli
Innehåll: Musik
Evig & Altid
Knutt und Bitten Anton aus Tirol
Lis Sørensen
På sådan en morgen
Eastwing
ILK Music
Pless Production
Sony Music
Langt fra solen.indd 1
Target Distribution
30/08/13 12.29
Rødsprængt og rød i spejlet, ser på et fremmed fjæs
helt uden filter, blæser mig selv et hvæs
byen bløder blålys, flimrer i aftenregn
så er det nu, så er det nu min dreng
Solen trænger ind, between a little crack
trænger til en whisky, trænger til at få mig en Jack
djævelen venter i spejlet, lyner bagved mig
jeg skrider, og fløjter lidt af Mandalay
Jeg danser two step, blandt fortabte smil
på kanten af evig nat, gid I ku` se mig nu i trapezèn
op, op, op og ned, uden sikkerhedsnet
men jeg landed’ så hårdt, langt fra solen, jeg landed’ så hårdt
Nat after nat I go crazy, spiller både guitar og klovn
legesyg forneden, tosset foroven
rundskål for mine engle, der følger mig dag og nat
rundskål for mine dæmoner, and all the fun we had
Target Records
Jeg danser two step, blandt fortabte smil
på kanten af evig nat, gid I ku` se mig nu i trapezèn
op, op, op og ned, uden sikkerhedsnet
men jeg landed’ så hårdt, langt fra solen
Og for The Witch Queen, med raspet grin
jeg savner de røde ben, gid I ku` se mig nu i trapezèn
op, op, op og ned, uden sikkerhedsnet
men jeg landed’ så hårdt, langt fra solen
jeg landed’ så hårdt ............ langt fra solen ....
’Langt fra solen’ 3:57
Programmering og keyboards: Søren Skov
Trackudvikling og mix: Søren Skov, James Rasmussen, Kim Heibon
Kor: Kim Heibon
Guitar: Troels Skovgaard
Musik: James Rasmussen
Tekst: Kim Heibon
Cover: René Lindekrone
Indspillet i SkovLab
Produced by: Mill Music
Bobo Moreno
Dreamsville
James Rasmussen
Langt fra solen
Télé Rouge
Sur Mars
Stunt Records
Mill Music
ArtPeople
Søren Andersen og
Mika Vandborg
Electric Guitars
Target Distribution
Den Syvende Søn
Den Syvende Søn
Tak til Chief 1 og Henrik Nilsson.
Mill Music – www.jamesrasmussen.dk - +45 38 60 42 68
Langt fra solen
James Rasmussen
udgivelser
fra medlemmerne
MØ
Bikini Daze
Thomas Helmig
Kh Helmig
Lene Siel
Forelsket
Steen Jørgensen
Standards For Living
Trentemøller
Lost
Sony Music
Sony Music
Sony Music
Sony Music
A:larm Music
Jakob Bro
December Song
Kresten Osgood,
Og hvad Er Klokken
Pianoalbummet
Peter Vuust Quartet &
Veronica Mortensen
September Song
Nik & Jay
United
Karen
Problemet
Copenhagen Records
Universal Music
ILK Music
Imogena Records
The Lake
Sunshine from the past
Peter Belli
Løft Dit Glas
Jesper Agerschou
Skilsmissefestsange
Morten Remar
Jeg Kommer Hjem Nu
Mike Tramp
The Way It Was Before
Lost Alien Music
Target
Ja Records
Target
Target
Loveland Records
artisten
★
18
2013
Få professionel rådgivning
der passer til dig
ko nt rak ter , ansættelse, p re sse , krænke l se r,
s k att e re gler , r etti ghede r, i nka sso, ka rrie re
Dansk Artist Forbund er fagforening for solister indenfor musik, cirkus,
moderne dans, underholdning og events. Forbundet tilbyder specialiseret
faglig og juridisk rådgivning, forsikring og har egen a-kasse.
Uden ku nst
sam f undet
Landets kulturminister er optaget af den eksperimenterende del af samfundet,
også indenfor scenekunsten. "Jeg vil være meget nysgerrig og følge det, man
kan sige, der er nyskabende og eksperimenterede scenekunst" lover Marianne
Jelved (R) i en samtale med Artisten om forventningerne til den nye artistuddannelse og til puljen, der erstatter den åbne scene.
Foto: Nicolas Tobias Følsgaard
Pladsen som kulturminister indtog
Marianne Jelved i december sidste år. Den
bruger hun til at fremhæve sit syn på
kunsten og kulturens værdi, som det kit,
der får nationen til at hænge sammen, og
som et forum, hvor vi kan stille de store
eksistentielle spørgsmål.
»Et samfund uden kunst er tomt, der er
ikke noget fællesskab i det. Det vil bestå
af bar’ individualister, der render rundt
hver for sig. Det binder os sammen som
fællesskab, at vi har noget vi står sammen
på.«
20
artisten
★
A f D o rthe V incent z en
Når man træder ind i kulturministerens
store hjørnekontor, fanger lyset glashåndværket i vindueskarmen og de mange malerier på væggene. Kontoret virker nærmest foret med kunst, og værkerne gør en
forskel for kulturminister Marianne Jelved. Hun bruger kunsten til at holde fokus i sit arbejde.
»Det billede dér, det hedder ’På Plads’.
Det har hængt på de kontorer jeg har haft,
lige siden jeg kom i Folketinget. Jeg holder
enormt meget af det billede, det er virkeligt opmuntrende. Han er glad, ham der
sidder i stolen og det går lige ind, når jeg
ser på det. Det er en del af min identitet.«
Udfordrer billedet dig?
»Ja, fordi det hedder ’På plads’. Og jeg
skal spørge mig selv: hvorfor sidder jeg
i stolen? Skal jeg bruge den plads, og til
hvad?«
2013
En af hendes første konkrete opgaver
som kulturminister var at finde den rette
placering til den artistuddannelse, som
hendes forgænger, Uffe Elbæk, satte på
finansloven. Efter en politisk turbulent
start lod kulturministeriet et konsulent­
firma undersøge hvilken institution, der
har den nødvendige kapacitet til at huse
Danmarks første artistuddannelse.
»Valget er faldet på AFUK, hvor uddannelsen er i gang med at blive etableret.
Jeg synes, det er enormt spændende at
skabe nye uddannelsesmuligheder indenfor kunst og kultur, og jeg betragter det
her som et led i at forny scenekunsten.«
Kulturministeren forventer sig meget
af uddannelsen som hun mener både kan
give nyt liv til scenekunstneriske produktioner og tiltrækker nye typer af studerende.
»Jeg tror at nogle vil tænke, at der er
stor forskel på at gå på en skuespillerskole
og så en artistuddannelse, selvom det i
min begrebsverden ligner hinanden. For
du skal jo arbejde med din krop og din
udtryksform. Artisteriet vil samle nogle
op, som finder deres vej der. Og jeg synes
det er enormt frugtbart, fordi der ligger
nogle muligheder for nogle fornyelser, der
virkelig kan præge mange dele af vores
samfund. Teaterkunsten kan blive fornyet
via den vej, inspireret, provokeret eller
erobret.«
Hvad foregår der?
Kulturministeren taler gerne om kunstens
evne til at stille spørgsmål og overraske,
også når det handler om hendes eget forhold til scenekunst. Senest var det teater
Carte Blanches kombination af form og
rytme, der tryllebandt hende, da hun i efteråret oplevede truppens sceniske sprog,
i Viborg.
»Det fascinerer mig, noget der er så
skulpturelt. Det kan jo foregå alle steder,
og man må forholde sig til det, når man
støder på det. Man skal ikke købe en teaterbillet – man kan møde dem på Strøget
eller på det gamle forsvareareal i Viborg.
Der er de bare. Pludselig sætter de gang i
et eller andet. Og hvad skal jeg mene om
det? Det ægger på en eller andet måde
til at finde ud af, hvad den performancekunstner vil mig? Hvad foregår der?«
Hvorfor fascinerer dette område dig?
»Det har noget billedkunstagtigt over
sig, og det dér grænseoverskridende, det
synes jeg bare er fascinerende. Kunsten
har jo den magt over os, qua at være
kunst, at vi kommer til at se på en anden
måde end vi gjorde før – vi lukker øjnene
og ørene op - og det giver anledning til
nysgerrighed og refleksion, og man måske
kommer til at se verden på en anden
måde.«
nst er
ndet to m t
Det grænseoverskridende bør støttes
De nye og tværfaglige genrer giver udfordringer, også til kunststøttesystemet, for
scenekunstformer der først bliver til i mødet med publikum kan være vanskelige
at indpasse i kategorier eller beskrives
i ansøgninger. Kulturminister Marianne
Jelved følger nysgerrigt udviklingen på
scenekunstområdet og har klare forventninger til, at kunststøttesystemet kan
bakke op om det nyskabende.
»Jeg er optaget af den eksperimenterende del af vores samfund. Al kunst er jo
eksperimenterede i sit væsen, for det er jo
hele tiden et intenst forsøg på at finde det
udtryk, som kunstneren vil have frem.
Man er da nødt til i kunststøttesystemet
også at understøtte det, der er grænseoverskridende og eksperimenterende. Det er
i hvert fald min opfattelse.«
Klassiske discipliner indenfor f.eks. cirkus­genrerne kan også have brug for at blive
understøttet?
»Jeg forstår godt dit ræsonnement. Men
derfra og så til at nedsætte et udvalg, der
er langt, og så langt er jeg ikke kommet
endnu. Jeg synes at artisteriet jo delvis
bruges af performancekunstnerne. Du
kan jo godt få associationen til klovnen,
når du ser de skulpturelle bevægelser.
Jeg synes ikke, man kan fraskrive sig, at
det også handler om scenekunst.«
Søg penge og find en teaterscene
På trods af ministerens positive indstilling
til den eksperimenterende kunst, er det
længe ventede Åben Scene tiltag skrinlagt.
I stedet for en konkret scene, med adgang
for uafhængige scenekunstnere og trupper, er pengene nu placeret i en mindre
pulje. Her kan der søges tilskud til forestillinger, der sættes op som gæstespil på
hovedstadens scener. Det er ikke en løsning, som matcher Marianne Jelveds am­
bitioner, men hun opfordrer alle scenekunstnere til at søge midlerne.
»Jeg ville jo enormt gerne have haft, at
vi havde fundet en løsning på den åbne
scene for netop med henblik på artisterne
indenfor cirkusgenrerne. Men det lykkedes ikke i denne omgang. Det, som udvalget ikke vil leve med, og det vil jeg heller
ikke, er, at pengene bare ligger og venter.
Så må vi have dem ud i brug. Der er jo afsat penge til den åbne scene. Det er ikke
mange penge, men de er da der. Derfor er
det en opfordring fra mig: Søg pengene,
find den teaterscene, der passer og prøv.
Hvad kan der gøres for området, når nu det
ikke er lykkedes med den åbne scene?
»Vi skal bare have alle sanserne åbne.
Hvor er der en scene, som faktisk er velegnet? Jeg er ikke færdig med den åben scene som sådan, men jeg er klar over, at nu
bliver pengene brugt på en anden måde
end det var tænkt. Men derfor må man
jo godt have og øjnene med sig og ørene
slået ud.«
artistuddannelse
I 2014 åbner Danmarks første artistuddannelse hos AFUK – Akademiet
for Utæmmet Kreativitet i København.
pulje i stedet
for åben scene
De scenekunstnere, der arbejder
uafhængigt og uden tilknytning til
en scene får en ikke den åbne scene
i København, de havde ønsket sig.
I stedet kan de søge en pulje sammen
med provinsens teatre. Puljen, på
knap fire millioner kroner om året
frem, giver frem til 2017, tilskud
til forestillinger, der sættes op som
gæstespil på teatre og festivaler
i København og på Frederiksberg.
artisten
★
Kommer man også til at mærke verden?
De fysiske genrer bruger jo kroppen..?
»Det er også en pointe, at kunst appellerer til det sensitive i et menneske. Det er
en af grundene til, at jeg synes det er fantastisk vigtigt, at børn møder kunst. Der
er rigtig mange børn, der er vant til, at alting foregår gennem noget bogligt. Derfor
er det vigtigt at få kunsten ind, fordi det
er nogle andre sanser, der bliver sat i spil
end den boglige kompetence.«
2013
21
l ø s t & facts
Sø ren P i l m ark
m o dtag er T ru xa’ s
m ind l e gat
Skuespilleren Søren Pilmark modtog Truxa’s legat
for sit alsidige arbejde med det komiske og underholdende håndværk.
Søren Pilmark har demonstreret en magisk timing
sammen med et alsidigt og musikalsk talent for
komisk underholdning. Hans tæft og fingerfærdighed kunne opleves i Pallesen Pilmark Show,
ligesom han i mange år har været en vigtig figur i
den populære komikgruppe, Ørkenens Sønner. Her
er han er logens magiske mester og tekniske geni.
Søren Pilmark er også tryllekunstner og medlem af
Magisk Cirkel Danmark.
Foto: Flemming Hjøllund
Med æren følger et legat på kr. 10.000
Skuespilleren Søren Pilmark modtog Truxa’s legat
på kr. 10.000. Tryllekunstneren og illusionisten
Truxa valgte at testamentere sine penge til kollegaer, og hvert år uddeler en fond mindelegatet.
R edi g eret af D o rthe V incent z en
Brug dine
medlemsfordele
og spar penge
Spar 10 % på færgebilletten hos MolsLinien eller på nye briller hos Synoptik, eller få skåret en 1/4 af prisen, når
du køber ind til at male derhjemme
eller i øvelokalet.
Det er bare et par af eksemplerne på
den rabat, du får på dine indkøb, når
du viser dit medlemskort fra DAF, det
røde LO Plus kort. Rabatten fås i en
lang række forretninger, både lokale
og landsdækkende
Få rabat, når du skal trykke cd, vinyl,
dvd og singler
Skal du producere cd eller andre fysiske eksemplarer i forbindelse med
dine projekter, kan du også få rabat
når du indgår produktionsaftaler.
Billigere plakater, flyvers og opklæbning
Hos Vester Kopi kan du som DAF medlem få rabat på PR-materiale som plakater, foldere, flyers, visitkort, efterbehandling, opklæbning samt cd/dvd –
kopiering i mindre oplag m.m.
Søg støtte
til dine
projekter
inden 24/1
Der er snart ansøgningsfrist til rettighedsmidler fra
Gramex. Har du et projekt, der har brug for økonomisk
støtte, kan du søge del i de midler, som Dansk Artist
Forbund administrerer. Næste frist for ansøgning til
De Kolletive Rettighedsmidler fra Gramex
er den 24. januar 2014 kl. 12.
Dansk Artist Forbund administrerer en del af de
kollektive rettighedsmidler fra Gramex og Copy-Dan.
Midlerne er indtjent af udøvende kunstnere ved
medvirken på cd-indspilninger og andre lydbårne medier. Pengene udloddes til udøvende kunstnere med
det formål at sikre diversiteten i det spirende talent. Læs mere om at søge på www.artisten.dk
Se alle medlemsfordele
Spar 20% på ubegrænset fitness
Du kan få en solid rabat gennem Dansk Artist Forbund
Spar 20 % på medlemsskabet i Fitness World og træn for 199,-/md (normalpris 249,-)
Der er ubegrænset hold- og fitnesstræning i alle centre.
Husk at dette medlemstilbud skal aktiveres inden 2014.
Nyt streamingabonnement i Hi-Fi afregner dobbelt
Høj lydkvalitet uden tab
Under sloganet ’Music Matters’ giver WiMP Hi-Fi adgang til
’tabsfri’ musik i cd-kvalitet. Tjenesten har siden slutningen af
sidste år forbedret lydkvaliteten i deres katalog på cirka 20 millioner numre, så de alle ligger som såkaldte lossless-filer. Filerne
er cirka tre gange så store som de filer, man hidtil har kunnet
streame i WiMP.
»Det handler ikke bare om at høre musik, men om at lytte til
musik,« fastslår produktudvikler Pål Bråtelund om ambitionerne
for projektet.
Kræsne brugere er oplagte kunder
Med musik i lossless format prøver WiMP at ramme de mange
musikforbrugere, der satser på lydkvalitet. Der er efterspørgsel
efter streaming i høj lydkvalitet og en vilje til at betale for det,
fastslår Pål Bråtelund, der selv er tidligere musiker. De lydkræsne
musikforbrugere er efter hans mening oplagte kunder, mens udfordringen bliver at få fat på de brugere, der har vænnet sig til
den komprimerede streaminglyd.
Albummet i fokus
WiMP har som erklæret mål at inspirere brugerne til at fordybe
sig i et helt album og har også redaktionelt fokus på det nye
Hi-FI abonnement.
»Måden, de fleste lytter til musik på i dag, er langt mere flygtig og brugsorienteret end tidligere, og det er fint, det gør jeg
også selv, men jeg tror også på, at det gør noget helt særligt ved
lytteoplevelsen, at man rent faktisk sætter sig ned, slapper af og
bare nyder den musik, der kommer ud af højtalerne. Uden at
lave alt muligt andet samme tid på,« udtaler Jonas Kleinschmidt,
musikredaktør i WiMP.
Wimp tilbyder alle at afprøve WiMP HiFi gratis i 24 timer på
wimp.dk
artisten
★
WIMPs nye standard for streaming kan tjene musikken både
økonomisk og kunstnerisk.
Med deres seneste satsning WiMP Hi-Fi giver den norske
streamingtjeneste fremover kunderne musik i cd-kvalitet. Abonnementet koster med sine kr. 199 det dobbelte af et ordinært
abonnement. WiMP lover tilsvarende at afregne det dobbelte
for den streaming, der foregår i Hi-Fi formatet.
Udover muligheden for større indtægter til musikkens kunstnere, gør Hi-Fi abonnementet det muligt for lytterne at opleve
værker i den lydkvalitet, de er skabt.
2013
23
l ø s t & facts
Selvfølgelig
kan du også få hjælp til …
Har du ideer og projekter, der er på vej
udover rampen, og mangler du et juridisk
overblik?
Er der vigtige forhold i dit private liv,
som mangler at komme på plads for at
give ro?
Få juridiske svar og input fra to skarpe
advokater, der virkelig kender kunstnere
og kreative igangsætteres drive og vilkår.
Hos Dansk Artist Forbund kan du nu
også få specialiseret hjælp til spørgsmål
og problemer, der ligger uden for forbundets fagområder.
Mød op til en individuel snak med
advokaterne Knud Foldschack og Line
Barfod. De kan give juridiske svar og
inspiration til både nye planer og gamle
problemer.
Opdater
dit grej
Har du tegnet en instrument forsikring, skal du huske
at checke din liste over forsikret udstyr. Er værdien af
dit grej stadig rigtig eller har du fået nyt udstyr, som
skal være omfattet af forsikringen?
Værdien af udstyret ændrer sig med årerne, typisk bliver gode instrumenter mere værd med alderen, mens digitalt udstyr som hovedregel taber i værdi.
Vi anbefaler at du mindst en gang om året checker din
udstyrsforsikring, så den er opdateret.
Opdatering, nytegning og spørgsmål til dine forsikringer kan du sende til Susanne Lyngaa [email protected]
artisten
★
24
2013
Få rådgivning om projekter og problemer
• Når du skal købe, sælge eller leje
• Vil starte dit eget firma
• Tænker på at stifte en forening
• Tumler med projektideer i det lokale kulturliv
• Ikke ved hvordan, du skal håndtere gammel gæld
• Vil vide mere om at sikre dine børn, f.eks ved testamente,
eller hvad der sker, hvis dit samliv eller ægteskab ophører ?
Få en session med juridiske svar på dine spørgsmål
Knud Foldschack og Line Barfod rådgiver alle interesserede
tirsdag den 21. januar fra kl. 16:30 – 19:30 hos Dansk Artist Forbund. Rådgivningen er gratis, og begge advokater har tavshedspligt. Skriv til Malene [email protected] og fortæl, hvornår du
kommer og husk at medbringe dit medlemsnummer!
Gratis juridisk rådgivning
Tirsdag den 21. januar kl. 16.30-19.30
Dansk Artist Forbund, Dronningensgade 68, 4, 1420 Kbh. K
Den indsigtsfulde nar
Nik & Jay siger
# p æ ntjatak
Prisen som ’Årets nytænker’ uddeles af Spotify for særlig kreativitet på sociale
medier, og Spotifys brugere har stemt på Nik & Jay for deres kombination af
brugerinvolvering og oplevelsesmarkedsføring. Blandt andet har duoen streamet
live på Facebook fra en eksklusiv lyttersession og startet en hashtag-kampagne,
hvor hver gang en fan anvendte hashtagget #pæntjatak på Instagram eller
Twitter, blev der talt ned til offentliggørelsen af singlen med samme navn. Som
de første i Danmark har duoen afholdt en pre-release ved udvalgte busstoppe­
steder, hvor man via NFC-teknologi trådløst kunne streame et af bandets nye
numre direkte fra sin mobiltelefon.
De tre øvrige stærke kandidater, der var nomineret til prisen var: Marie Key,
L.O.C. og Tim Christensen.
Roman med klovnefigurens særlige blik
Forfatteren Henning Mortensen modtager
Holbergmedaljen, specielt for hans nyeste
roman, Klovnens rejse.
»Med sin indlevede forståelse af klovnelivets komik og melankoli præsterer denne
flittige forfatter et ganske egenartet og broget billede af det 20. århundrede. Romanen
er på original måde indskrevet i en lang tradition for udnyttelsen af den indsigtsfulde
nars skæve perspektiver.«
Sådan lyder det i motiveringen fra Statens
Kunstråds Litteraturudvalg, der også overrækker medaljen. Med medaljen følger en
pris på 60.000 kr.
Stafetten gives videre til næstformand Niels Mosumgaard
I næsten 20 år har Ivan Pedersen kæmpet for ophavsmænds og
-kvinders rettigheder. Både som næstformand og formand i DPA –
foreningen for komponister, sangskrivere og tekstforfattere. Ved
siden af sine mange politiske poster har Ivan Pedersen fortsat været
aktiv som sangskriver og turneret i hele Danmark i forskel­lige
ensembler.
»Mit politiske engagement som formand har taget megen af
min tid, og nu synes jeg, tiden er kommet til at prioritere
min familie og fokusere på at skabe musik. Beslutningen er
blevet gjort meget nemmere af, at Niels Mosumgaard, står
parat til at føre vores forening videre sammen med vores
dygtige bestyrelse, der entydigt har peget på Niels som
DPA’s næste formand,« siger Ivan Pedersen.
artisten
★
DPA/Kim Vadskær
Ivan Pedersen
takker af som
formand for DPA
2013
25
l ø s t & facts
DAF holder lukket
fra den 23/12
til den 1/1, begge
dage inklusiv
Tillykke til
30 år
Mette Lindberg Pedersen 2/12
Christina Bonde 8/12
Tobias Rasmussen 23/1
Oliver McEwan 6/2
Maria Lucia Heiberg Rosenberg 9/20
Thomas Larsen 9/2
Trine Lyngvig 15/2
Daniel Inelquis Anaya Blanco 22/2
40 år
Michael Frederiksen 18/12
Jonas Rendbo 9/1
Benjamin Koppel 21/1
50 år
Dalia Faitelson 14/12
Lise Strømvik 26/12
Vibeke Spliid 31/12
Mek Falk 4/1
Lars Top Galia 8/1
Henrik Kjelin 10/1
Simon Holm 20/1
Janusz Komodowski 29/1
Jørgen Stendal Mortensen 31/1
Michael Bentholm 8/2
60 år
Knut Henriksen 16/12
Johanna Fredskov 25/12
Niels Nogel 26/12
Elena Bilton 28/1
Ole Møller Abrahamsen 29/1
Magda Koerver 16/1
Palle Boslund 24/1
Michael Klinke 14/2
70 år i 2013
Daimi Gentle 1/1
75 år
Dario Campeotto 1/2
85 år
Erik Hansen 7/2
artisten
★
26
2013
N y e m edl e m m er
ti l n y t ku nststøttesyste m
Fra 1.januar 2014 får Danmark et nyt statsligt kunststøttesystem
Det nye system består af kun én organisation med navnet Statens Kunstfond,
der skal støtte kunstnere og kunstinstitutioner med henholdsvis legater og
projektstøtte.
Den samlede fond kommer til at bestå af 12 fagudvalg, der skal uddele de samme
midler til kunsten som i dag. Statens Kunstfonds Repræsentantskab har udpeget
30 af de 53 udvalgsmedlemmer, som alle er udvalgt på baggrund af deres faglige
ekspertise. Kulturministeren skal udpege de sidste og udvalgenes endelige sammensætning forventes klar til december.
Legatudvalget for musik
• Lotte Anker, komponist og saxofonist
• Peter Bruun, komponist
• Jacob Eriksen, sanger og sangskriver
Kulturministeren skal udpege yderligere to medlemmer til udvalget.
Projektstøtteudvalget for musik
• Asbjørn Keiding, musikskoleleder
• Henrik Jansberg, musiker
• Mikael Qvist Rørsted, musikhuschef
• Niels Rønsholdt, komponist
Kulturministeren skal udpege yderligere tre medlemmer til udvalget.
Legatudvalget for scenekunst
• Louise Beck, scenograf
• Nina Malinovski, dramatiker og lyriker
Kulturministeren skal udpege yderligere et medlem til udvalget.
Projektstøtteudvalget for scenekunst
I november måned udpeger repræsentantskabet tre medlemmer til dette udvalg.
Kulturministeren udpeger dernæst yderligere to medlemmer til udvalget.
De øvrige udvalg kan ses på www.kunst.dk
udøvende kunstnere
lægger rammerne
Det er en bred vifte af erfaring og kunstneriske
pro­
filer der i de kommende 3 år skal lægge retningen
for Dansk Artist Forbunds arbejde.
Her er de 10 bestyrelsesmedlemmer blev valgt på
forbundets generalforsamling den 13. november.
Gry Lambertsen
Nycirkus artist
Lars Gregersen
Artist, musiker og
producent af nycirkus
forestillinger
Johnny Stage
Guitarist, sanger,
producer, komponist
og pladeselskabsejer
Lena Brostrøm
Dideriksen
Formand, sanger
Marianne van Toornburg
Sanger og sangskriver
Asger Stenholdt
Bassist, komponist og konsulent
Mikkel Engell
Sanger, sangskriver
og debatør samt tidl.
jazzmusiker, guitarist
og komponist
Helle Henning
Sanger, vokalcoach og
tegnefilmsinstruktør
Signe Svendsen
Sanger og
sangskriver
Sara Indrio
Sanger, sangskriver
og instrumentalist
DAFs bestyrelse repræsenterer forbundet udadtil og leder forbundets indre anliggender.
De 9 bestyrelsesmedlemmer og formanden er på valg hver 3. år og udgør tilsammen DAFs bestyrelse.
Kilde: Dansk Artist Fobunds vedtægter.
★
artisten
2013
27
l ø s t & facts
Ny u ly kk esf orsi k rin g
dæk ker o g så behand l ing
Hvis uheldet skulle være ude, kan du få glæde af forbundets
nye ulykkesforsikring. Fremover dækker forsikringen nemlig også
behandling af skader.
Som medlem er du gratis omfattet af 3 forsikringer, og fra
1. januar er 2014 er ulykkesforsikringen ændret, så den dækker
udgifterne til læge­ordineret behandling i forbindelse med en
ulykke.
Den nye forsikring dækker behandlinger hos fysioterapeut
og/eller behandlinger ved kiropraktor, autoriseret akupunktør
og/eller zoneteraupeut.
Behandlingerne skal være lægeordinerede og en direkte følge
af et ulykkestilfælde, og forsikringen træder ind, hvis man
ikke kan få dækket udgifterne fra f.eks. sygesikring eller
arbejdsskadeforsikring.
Kommer du ud for en ulykke kan du få dækket udgifter til
behandling i op til 12 måneder efter ulykken. Du kan få erstatning ved varige mén på op til kr. 200.000. Indtil 2014, hvor den
nye forsikring træder i kraft, dækker den ikke behandling,
men har i stedet en højere erstatningssum.
Du er gratis forsikret
Som medlem af Dansk Artist Forbund er du omfattet af
3 gratis forsikringer:
• Gruppelivsforsikring – udbetaler erstatning til de efterladte
på 60.000 kr.
• Kritisk sygdom - udbetaler erstatning på kr. 60.000
hvis du bliver ramt af en kritisk sygdom.
• Ulykkesforsikring - dækker lægeordineret behandling
og erstatning ved varige men på op til 200.000 kr.
Forsikringerne er kollektive og dækker for alle aktive
medlemmer indtil det 65. år.
Hvis uheldet skulle være ude
Kontakt forbundet og få vejledning om vilkår og skades­
anmeldelser.
Få mere information om
forbundets forsikringer og nye
tilbud på www.artisten.dk
Brancherådgivning
Rådgiver, coach og psykoterapeut Henriette Blix tilbyder
professionel rådgivning, sparring eller hjælp til at komme
videre med aktuelle problemer.
I arbejdet som kunstner bliver du hver dag udfordret meget
bredt. Du skal skabe, markedsføre, sælge og administrere.
Stå på scenen, udgive materiale og være forberedt på
anmeldelser og publikums reaktioner samt håndtere
økonomiske bølge og bakkedale.
artisten
★
28
2013
I løbet af en eller flere sessions arbejder vi sammen med de
udfordringer eller forhindringer, du oplever i dit liv, hvad
enten de kommer udefra eller inde- fra. Du kan vælge en
enkelt session, korte eller lange forløb.
Blix Management
Hyrdevej 6, 2900 Hellerup
Telefon 40855584
E-mail: [email protected]
★
artisten
2013
29
Forlig give
tæT PÅ 300.
Den juridiske afdeling i Dansk Artist
Forbund bliver jævnligt præsenteret
for krænkelser og ulovlig brug af medlemmernes navn, fotos eller produkter.
I mange af sagerne bliver den ulovlige
brug stoppet og medlemmet får en økonomisk
kompensation. Senest har DAF skaffet
et medlem tæt på 300.000 kr. i et forlig.
Mange henvendelser om ulovligt brug
»Telefonen ringer et par gange om måneden med sager hvor et medlems brand eller produk­
tion bliver brugt uden en aftale eller betaling, og vi ser nærmere på alle henvendelser,«
forklarer jurist Malene Andersen.
Næste skridt er at afgøre om rettighederne er beskyttet af lovgivningen og dernæst af hvilke paragraffer. I de fleste sager er der juridisk belæg for at medlemmet kan få den ulovlige
brug stoppet. I en del sager kan der også kræves en økonomisk kompensation.
»Vi undersøger lovgivningen i forhold til hvert enkelt tilfælde og vurderer derfra hvordan
medlemmet er stillet. Sagerne er sjældent ens, men med den ekspertise vi har opbygget kan
vi som regel hurtigt afgøre hvilke muligheder medlemmer har for at kræve sin ret.«
Forhandlinger og forlig gav næsten kr. 300.000
I en helt aktuel sag, henvendte et medlem om et stykke musik der blev brugt i en reklame.
Musikken lå så tæt på medlemmets produktion, at det var svært at høre forskel på de to versioner. »Jeg var helt overbevist om at der var tale om et plagiat og vurderede at sagen var ret
klar« forklarer jurist Malene Andersen. Hun indhentede dokumentation og ekspertvurderinger, og sørgede også for at få reklamen stoppet på tv. Efter aftale med DAF-medlemmet, indledte Malene Andersen forhandlinger og indgik et forlig om et beløb meget tæt på 300.000 kr.
Som en del af aftalen, må de to parters navne ikke må nævnes offentligt.
»Sager om af denne art bliver som oftest afsluttet med et forlig, og kan godt tage tid at forhandle på plads. Vi vurderer kompensationsmulighederne fra sag til sag. Det er en stor tilfredsstillelse at hjælpe medlemmerne i disse sager og en vigtig del af vores arbejde, men det
er sjældent at vi ser forlig på så store beløb i Danmark,« slutter Malene Andersen.
30
artisten
★
A f D o rthe V incent z en
Et foto af en populær dansk sangerinde bliver brugt uden tilladelse i en reklame. Eller et
dansk pop hit bliver brugt med en ny tekst. I den juridiske afdeling i Dansk Artist Forbund,
har de hørt om utallige former for uretmæssig brug af medlemmers rettigheder. Sagerne er
sjældent ens, og de kræver en tilbundsgående undersøgelse af hvem der har hvilke rettig­
heder og hvorvidt medlemmet er beskyttet af loven.
2013
er medlem
.000 kr.
De mest almindelige krænkelse
af rettigheder ifølge DAF
• Sager hvor f.eks foto af en kunstner indgår
i reklamer uden tilladelse
• Sager hvor et værk, eller dele af et værk bliver
plagieret og brugt i kommerciel sammenhæng
• Sager hvor medlemmets brand eller varemærke
krænkes
• Sager hvor indspilninger udgives digitalt
uden tilladelse.
★
artisten
2013
31
Kunsten
være for
Formandsposten for DAF har kostet meget af hendes fritid
og ind imellem da også et par skuffelser. Men den har givet
flere sejre. Så Lena Bostrøm Dideriksen fortsætter som
formand for Dansk Artist Forbund, entydigt opbakket af
medlemmer og personale. Artisten har spurgt ind til hvorfor.
De fleste af os medlemmer kalder hende ved fornavn. De fleste
af os ved, at vi for det meste kan få svar på en mail efter ret kort
tid eller et godt råd, når vi møder hende inde på forbundet. Til
formandsvalget i år var der da heller ingen modkandidater til
formandsposten. At dømme fra talerne ved fejringen af hendes
halvtredsårsdag, er det svært at finde noget at udsætte på hendes
indsats som leder. Ser man på den lange liste af udvalgsposter,
­lader der til at være mange, som er glade for at have hende som
samarbejdspartner. Alle vil ha’ Lena, men hvad vil Lena ha’?
get, som hvis jeg var statsminister… men det fylder,« siger Lena
med et smil, som dog ikke skjuler, at jobbet er alvor for hende.
»Det er vigtigt for mig at arbejde i et fællesskab og være med til
at gøre en forskel.« Hverken opgaverne eller engagementet kan
hun undgå at tage med hjem til familien, som heldigvis accepterer, at noget af weekenden godt kan gå med at arbejde.
»Jeg har lært at prioritere, hvad der kan vente til i morgen,
men jeg er meget på hele tiden og ikke så god til at slukke for
telefonen og de andre elektroniske medier.«
Ambitionen er tidskrævende
Svaret på det spørgsmål er mange, og de handler alle om at forbedre arbejdsforholdene for medlemmerne. Lena Brostrøm Dideriksen sprang stort set fra sangerindekarrieren til fordel for en af
menneskehedens måske største udfordringer; at få holdninger og
visioner til at vokse til konkrete resultater. Den kunst praktiserer hun dagligt i rollen som formand for DAF og i 15 udvalgs- og
bestyrelsesposter. Samtidig når hun at sørge for friske blomster
på kontoret og engagere sig i både medarbejdere og medlemmer
i det daglige. Lena er med andre ord en travl igangsætter.
Forbundets forretningsfører, Allan Holbæk har været med
siden Vendersgadeårene, så han har noget at sammenligne med,
når han smilende siger at, »Lena går til flere møder på en dag,
end den tidligere formand gjorde i hele sin formandstid.«
Derfor er det heller ikke så mærkeligt, at det store netværk
efterspørger hendes politiske tæft og realistiske optimisme.
»Formandsposten er meget tidskrævende – måske ikke så me-
Bindeled mellem medlemmer og politikere
Men hvad består det omfattende formandsarbejde egentlig i?
Selv forklarer Lena, at hun er bindeled mellem medlemmers
arbejde og de politiske beslutninger.
»Der er ikke langt fra medlemmerne til bestyrelsen, og det
betyder, at jeg kan se forandringer ske ret hurtigt. Jeg kan godt
lide, at vi kan være med til at få rykket ved noget, som var stillestående. For eksempel kunststøttesystemet og artist- og nycirkusområdet.«
artisten
★
32
2013
Formandsopgaven handler også om at gøre opmærksom på medlemmernes virkelighed, og de problemstillinger der kan følge
med livet som udøvende kunstner – ikke mindst i mødet med
det danske velfærdssystem.
»Det har ikke været en del af den danske tradition, at forstå
kunstnernes arbejdsmarked. Fordi vores arbejdsvilkår og indtjening er anderledes, passer vi ikke altid ind i den gældende lov-
at
mand
A f S ara I ndri o Jensen
Foto: Ole Haupt
givning. Derfor skal der tal og analyser på bordet for at få opmærksomhed omkring kunstnernes virkelighed. Ellers ender
vi i en bunke for sig, som ingen rigtigt tager sig af,« forklarer
Lena indtrængende.
Mærkesagerne
I Lenas tid som formand, har hun indtil videre prioriteret at
gennemføre en række undersøgelser, der belyser kunstnernes
arbejdsmarked, processen omkring den nye artistuddannelse
og Kunstgrebsinnovatøruddannelsen samt ikke mindst et
styrket samarbejde med de andre faglige organisationer.
Det er især meget vigtigt for Lena at få sat kvalitative tal
på kunstnernes arbejdsmarked, fordi det understøtter arbejdet med at synliggøre den værdi, som de kunstneriske fag
tilfører samfundet. I det hele taget er det bærende princip
for Lena, at gøre noget konkret – og helst inde på kunstnerens territorium, hvor hun selv har været og kender præmisserne.
»Jeg forstår jo, hvad medlemmerne siger og kan også føle
det, fordi jeg selv har prøvet det. Jeg blev engang spurgt,
om jeg ville optræde i et TV program, og da jeg sagde nej,
fik jeg svaret, ’din dumme tøs’. Han syntes, det ville være
godt for os, at stille op, men det syntes jeg ikke på det tidspunkt.«
Og netop snakken om, hvad en kunstner er værd, er en
af de mest centrale problemstillinger i virket som formand for Artisterne. Der er Lenas holdning klar:
»Man kan ikke leve af forventet efterbevilling, og derfor skal
kunstnerne insistere på at få fair betaling. Jeg har tit sagt til folk,
at de skal rette ryggen og kende deres pris. De er taget hjemmefra, har investeret deres tid og faglig kunnen, taget pænt tøj på
og skal selvfølgelig have betaltaling for optræden!«
Skuffelserne
Men der er én af mærkesagerne, som Lena stadig brænder for af
få hjem.
»Vi arbejder på, at sikringssystemet på dagpengeområdet og
lovgivning omkring skat bliver mere gennemskuelig, tydelig og
indstillet på også kunstnernes vilkår. Det skal for eksempel slet
ikke være op til SKAT at vurdere om kunstneren skal være selvstændig eller lønmodtager« forklarer Lena.
DAF har netop sendt input til LO til brug for den nedsatte
dagpengekommission med konkrete forslag til, hvordan dagpengesystemet kunne forbedres, så det i højere grad skal omfatte
medlemmernes behov som atypisk ansatte. Hvorvidt det vil lykkes denne gang, er stadig uvist. Men tidligere erfaringer har vist,
at det er meget svært at komme igennem med forslag til forandringer i det danske velfærdssystem, og her ligger nogle af de
største udfordringer i Lenas tid som formand.
»Under den lange økonomiske krise må jeg sige, at vi trods
gode forslag ikke lykkedes med at komme igennem til den tid­
ligere regering. Jeg ser tilbage på den tid med en del skuffelse,
fordi vi ikke blev hørt, og tingene udviklede sig i en retning, jeg
synes var meget uvisionær og tilbageskuende. Heller ikke henvendelse til den nuværende beskæftigelsesminister bar egentlig
frugt. Det blev en række redningsmanøvrer i stedet for ægte
fremsynede løsningsmodeller.«
Samtidig er der en stigende tendens til, at de danske unge
i mindre grad end tidligere, ser fordelen ved at være medlem
af fagforening og A-kasse, hvilket betyder, at medlemstallet de
sidste år heller ikke er vokset hos DAF, men kun har holdt sig
stabilt.
»Jeg kan godt ærgre mig over, at de unge venter så længe med
at melde sig ind i forbundet. Det gør mig nervøs for, om den danske model på lang sigt vil skride,« siger Lena.
Fremtiden
Men Lena har ikke tænkt sig at give slip på op på de solidariske
principper. Hun arbejder videre for at samfundet for alvor ser
kunstnerne som en vigtig del af arbejdsstyrken, og anerkender
kulturehvervenes værdi for samfundet. Udover sikring af velfærdsydelserne er digital streaming en af de store udfordringer,
som hun har fokus på, også i fremtiden.
»I de gyldne firsere var det svært at komme gennem nåleøjet
til en pladekontrakt hos de store selskaber, mens det i dag handler om at skaffe en rimelig bid af kagen til de mange,« siger hun
og fortsætter:
»Det handler om fair betaling for kunstnernes produktioner
og bidrag til det digitale marked. Vi skal arbejde videre på at
kortlægge, hvordan vi kan være med til at skabe flere løsninger,
artisten
★
34
2013
der giver kunsterne mere end småører. Det gælder nye modeller
for det digitaliserede musiksalg og nye typer arbejdspladser til
artisterne. Den kunstneriske proces kan med gevinst oversættes
til andre sammenhænge for eksempel i erhvervslivet. Vi er et
fag, der formår at holde en organisk levevej, og dermed har vi
en plads i det danske samfund, som nogen der i den grad også
bidrager.«
Lena holder en usædvanligt lang pause. Så lang, at linjen
kunne være gået. Spørgsmålet lød, om der har været sorger eller
nederlag. Det spørgsmål, er det eneste i løbet af interviewet, hun
har svært ved at svare på.
lenas blå bog
Inden Lena Bostrøm Dideriksen blev formand for Dansk
Artist Forbund i 2007, var hun pressesekretær på pladeselskabet Medley, hvor hun blandt andet forhandlede lønninger
omkring tv optræden til artisterne. Hun startede selv som
sanger i Danmarks Radios Pigekor og dernæst i vokalensemblerne RIFFS og Vocal Crew. Hun er stadig aktiv som backing
sanger for Stig Rossen. I løbet af de i alt otte år som formand,
har hun været en vigtig drivkraft i skabelsen af en forsøgs
uddannelse for nycirkusartister, og medstifter af den innovative Kunstgrebsuddannelse, der bygger bro mellem kunstnernes og erhvervslivets proces og metode. Hun er formand for
KulturPlus i CopyDan og Performex, næstformand i Arbejdermuseets bestyrelse, ROSA – Dansk Rock Samråd, og Spotfestivalen, medlem af Gramex’ bestyrelse, Jazz Danmarks
repræsentantskab, Copydan AVU Mediers bestyrelse, Statens
Kunstfonds repræsentantskab, Dansk Kunstnerråd, Fælles­
rådet for udøvende kunstnere, LO’s Hovedbestyrelse og
Ophavsret Danmark samt Udvalget for rådighedsbeløb for
fonogrammer (KUM) og Udvalget om biblioteksafgift (KUM)
Uddrag af lena brostrøms
faglige mærkesager
• Fair betaling for arbejde og rettigheder, herunder streaming
• Arbejdsmarkeds- og a-kasseforhold for kunstnere,
de atypisk ansatte
• Strategisk arbejde omkring kunstneres arbejdsmarked
• Ophavsrettens vilkår, den digitale udvikling
• Innovation og (efter-) uddannelse – herunder arbejdet for
en artistuddannelse
Din yndlingsmusik fortjener din fulde opmærksomhed.
Og den bedste lyd.
wimp.dk/hifi
& BILLEDE
2013 . 2014
ÅRETS PRODUKTER
Årets lydprodukt
WiMP HiFi
LOSSLESS
MUSIC
STREAMING
artisten
★
Den eneste streamingtjeneste med lossless lydkvalitet. Tilgængelig
på tablet og mobil med Android, iOS, Sonos, Bluesound og AirPlay.
2013
35
Hvad er
scenekunst
anno 2013
med det nye og samlende navn: Lov om Scenekunst. Med navnet følger den
vigtige diskussion om hvor mange udtryk begrebet scenekunst omfatter,
også når det gælder kunststøtten.
Hvad er egentlig Scenekunst og hvem definerer rammerne?
Er scenekunst alt hvad der opføres foran et publikum?
I sommeren 2013 blev der udvalgt medlemmer til et nyt Refusionsudvalg og der er p.t ved at blive sat navn på medlemmerne i
det t nye Scenekunstudvalg i den nye Statens Kunstfond. Det bliver interessant at se hvad de vil inkludere i begrebet ’scenekunst’, da det er definitionen på det, der kan støttes.
År tilbage blev mit fagområde, cirkusgenrerne, ikke anset for
at være teater i teaterlovens forstand. Under de seneste to udvalg
har det været muligt at søge til bl.a. ny cirkus forestillinger, men
hvilken plads får cirkus genrerne under den nye scenekunstparaply og er disse kunstneriske udtryksformer berettigede til støtte
og til at få refusion?
Der er en rivende udvikling i gang på scenekunstområdet og
der er brug for at bryde vanetænkningen, hvorfor ikke kun definitionerne er til diskussion, men også scenekunstuddannelserne.
Men det er en anden historie.
Derfor har jeg kastet mig ud i en større detektiv opgave: At
dykke ned i hvad definitionen ’scenekunst’ egentlig dækker over,
og samtidig bidrage med indspark fra fagfolk og kunstnerne til
hvad scenekunst kan og bør rumme.
Fra kunststøtte-organet
Refusionsudvalget definerer begrebet således på hjemmesiden
kunst.dk (under det tidligere Refusionsudvalg):
»Med scenekunst menes, at forestillingen er baseret på et samlende kunstnerisk koncept, og i sin form, opbygning og fremførelse har en kunstnerisk kvalitet.«
Her bygger definitionen på en kunstnerisk kvalitet, men den
uddybes ikke nærmere. Hvilket så igen bare stiller et nyt spørgsmål, for hvad er kunstnerisk kvalitet?
Da DAF mødtes med det tidligere refusionsudvalg forklarede
udvalget at de bl.a. benyttede ’Ønskekvist modellen’ til at afdække værker som en kombination af Villen, Kunnen og Skullen,
36
artisten
★
A F Lars Gre g ersen , artist, producent og bestyrelsesmedlem i DAF
Arbejdet med rammerne for teaterområdet, gav os sidste år en ny lov
2013
eller engagement, evner og nødvendighed. Da ønskekvist modellen mest af alt er skabt for at kunne have en dialog omkring
kunstnerisk kvalitet, og ikke er en facitliste med plus og minus,
var det stadig diffust for mig hvordan modellen egentlig kan
bruges til at definere hvad der har kunstnerisk kvalitet, og hvem
der dermed kan støttes.
Fra universitet
Derfor måtte jeg som ægte detektiv videre for at følge næste spor,
og tog hen for at møde Michael Eigtved, lektor og studieleder på
Københavns Universitet, Institut for Kunst og Kulturvidenskab,
teater og performance (dog p.t. skiftet til at være leder af Frederiksberg Museerne).
Stillet overfor spørgsmålet, om hvad Scenekunst er, og hvad
gør at det har en kunstnerisk kvalitet forklarede han:
»Scenekunst er når der findes en kommunikationshandling,
altså en æstetisk praksis der kommunikerer for kunsts skyld.
Når der er en kunstnerisk intention.
Det er hverken scene, sal, genre, en bestemt type publikum, at
være på et teater på en bestemt tid eller andet der definerer scenekunst.
Noget er scenekunst når der er nogen der definerer sig som optrædende, og der er nogen andre der kan mærke at de kan definere sig selv som tilskuere. Og det de deler, det er intentionen
om at de objekter som de betragter, ved objekter forstås også
mennesker og handlinger, forandrer betydning i processen, nemlig bliver kunstneriske objekter.
Dermed tilføres tilskueren noget der kan give indsigt, intellektuel refleksion, sanselige oplevelser der rækker udover det vi har
i hverdagen. Lige netop der, der bliver det scenekunst.«
Det kunne jeg tage og føle på. Her var der endelig en mere
konkret definition jeg kunne forstå. Altså når publikum får indsigt, intellektuel refleksion og sanselige oplevelser.
Fra Teatret
Min næste tilgang til mysteriet var at kontakte Gitta Malling, instruktør og leder af Limfjordsteatret, men også formand for brancheorganisationen for egnsteatre, og små storbyteatre, TIO.
»Scenekunst bør være bredt og åbne op for nye genrer. Scenekunst er alt der foregår på en scene, eller faktisk alt foran et publikum, og da sitespecific og performance mange gange ikke foregår på en scene er ordet ’scenekunst’ faktisk allerede ved at blive
forældet.
Men i forhold til hvad Kunstrådet må støtte, må det komme
an på om det er en professionel forestilling. Grundlæggende vil
det være en god ide hvis alle de genrer der arbejder indenfor
børn- og ungeområdet kan blive refusionsgodkendte. Det vil give
ens vilkår for alle og undgå en underbydning af hinanden. Stadig
bør det dog være en forudsætning at det er professionelle forestillinger.«
Det hjalp mig igen på vej til en løsning. For hvis det kan være
sådan at alle genrer og forestillinger kan blive refusionsgodkendt
eller få kunststøtte (da der potentielt er publikum til alle forestillinger, der igen så potentielt gør alle forestillinger til scenekunst), så afhænger en evt. kunststøtte kun af om de optrædende
er professionelle.
Fra Uddannelsesområdet
Men hvad er det der kendetegner en professionel kunstner?
Sporet ledte til Martin Elung, skuespiller og rektor på Scenekunstens Udviklingscenter ved Odsherred Teaterskole.
Martin Elung mener de nye uddannelser indenfor scenekunsten fremover vil udfordre den gængse definition, der har tråde
tilbage til oplysningstiden. Her var skuespilleren repræsentant
for de gode intentioner og dannelse og dermed en indirekte opdrager
»På trods af ungdomsoprøret, lever vi nok fortsat i en forståelse, der er præget af oplysningstidens dannelsesidealer, politikernes forventning om at kunne styre og et armslængdeprincip, der
omgivet af departements loyale embedsmænd, har svært ved andet end at følge de forældede idealer.
Kan der gøres noget ved det? Ja det tror jeg godt der kan! De
scenekunstneriske uddannelser skal nu godkendes i forhold til
Ønskekvistmodellen
metode til vurdering af kunstnerisk
kvalitet i scenekunst, udviklet af Jørn
Langsted, Karen Hannah og Charlotte
Rørdam Larsen på Aarhus Universitet.
Bologna processens kvalifikationsramme, der bl.a. siger, at læringsudbytte »sætter fokus på den enkelte (studerendes) læringsresultater frem for på en given undervisnings eller undervisers
intention.« Det kan betyde at det fremover bliver de studerendes
læringsmål, der kommer til at bestemme det faglige fokus og
dermed også en frigørelse af hvad det vil sige at være professionel.
AFUKs kommende ny-cirkusuddannelse og andre kommende
områders krav om individuelle læringsmål vil kunne åbne for en
anerkendelse af mangfoldighed af scenekunstneriske udtryk,
krav om lige konkurrencevilkår for alle der skaber kunst, krav
om at kunsten ikke udvikles med fokus på dem, der uddeler bevillingerne, – men udvikles med fokus på publikum … – det er
ægte professionalisme!«
Fra scenekunstneren
Med dette sidste spor fra uddannelsesinstitutionernes side blev
jeg mere optimistisk. Individuelle og mangfoldige kunstneriske
udtryk er lig professionalisme. Den definition kan også rumme
den store gruppe af autodidakte, og de kunstnere der har været
i mesterlære.
Den Danske Ordbog er ganske klar og definerer slet og ret
ordet professionel som erhvervsmæssig aktiv. For mig er det
åbenlyst, at en person der har levet af, og fortsat lever af at
optræde, kan betegnes som professionel.
Den levende scenekunst er ikke let at indsnævre. Heldigvis!
Det er en yderst vigtig udvikling der foregår på scenekunstområdet i denne tid, hvor nye genrer manifesterer sig og forestillingstyper smelter sammen. Jeg tror at både tilskuere og udøvende
kunstnere har masser af nærværende og uventede scenekunstneriske oplevelser til gode indenfor de mange undergenrer. Også
cirkusgenrerne.
Jeg håber denne efterforskning kan være med til at puste nyt
liv i scenekunst debatten, i alle dens former og jeg vil opfordre
alle til at fortsætte debatten og udvikle det scenekunstneriske
begreb, så flere genrer kan støttes og finde vej til publikum.
Her i indgangen til et nyt år, med en ny scenekunstlov og nyudnævnte udvalg, bliver det spændende at se hvordan kunststøttesystemet vil forholde sig til begrebet ’scenekunst’ og hvad de
vil inkludere.
Jeg håber personligt at de vil åbne op for alle genrer og alle
forestillinger! Og en ting er sikkert, hvis der er medlemmer der
kunne tænke sig at blive refusionsgodkendte eller få projekt­
støtte så er det nu I skal søge!
TIO – Teatrenes Interesseorganisation
branche- og arbejdsgiverforening for de
små og mellemstore teatre der står for
75 procent af al den scenekunst, der
produceres i Danmark.
Refusionsudvalget
Udvalg under Kunstrådet, der godkender børne- og voksen opsøgende forestillinger, der skal spille i kommunalt regi.
En godkendelse medfører at forestillingen kan sælges med 50 % refusion.
artisten
★
Men det er vel nærmest umuligt at finde ud af hvordan enhver
forestilling påvirker tilskueren. Så hvis vi i stedet går ud fra at
ALLE mennesker er potentielle publikummer, alle aldre og alle
befolkningsgrupper i landet, tror jeg vi roligt kan regne med at
der altid er et publikum der vil få indsigt, refleksion og oplevelse
ud af nærmest enhver forestilling.
2013
37
A rtik len
bø r
Som udøvende kunstner kommer man ikke uden om, at måtte sætte sig ind i
de grundlæggende regler for, hvordan arbejdsgiveren skal aflønne for udført
arbejde hvad angår skattetræk. De fleste tror, at a- eller b-indkomst kun
drejer sig om, hvornår skatten skal betales. Men typen af indkomst kan
også få betydning for din status som enten selvstændig eller lønmodtager
og de dertilhørende rettigheder. DAF anbefaler at du undersøger hvordan
din arbejdsgiver udbetaler løn, inden jobbet begynder.
Får du din løn som A-indkomst eller B-honorarer?
Når der udføres arbejde for en arbejdsgiver, hvad enten arbejdsforholdet er kort eller langt, er lønnen som hovedregel A-indkomst, hvor arbejdsgiveren skal tilbageholde A-skat og AMbidrag, samt eventuelt ATP, som skal betales afhængig af, hvor
mange timer der arbejdes i en lønperiode. Lønmodtageren har på
den måde betalt en del af årets skat, og stort set alle former for
lønarbejde er A-indkomst. Der er dog undtagelser.
En undtagelse er, at lønnen for arbejde i bestemte tidsmæssige
perioder som udøvende artist eller solist, der ikke aflønnes af et
ensemble, normalt ikke er A-indkomst men er B-indkomst, hvor
hele honoraret udbetales til kunstneren uden skattetræk. Mange
kalder denne type aflønning for ’et honorar’ eller et ’B-honorar’.
Arbejdet kan stadig være lønarbejde, men lønnen til udøvende
artister og solister under disse vilkår kan arbejdsgiveren altså
helt korrekt udbetale som B-honorar.
En lignende undtagelse gælder for musikere, som kan få B-honorar for arbejde for samme arbejdsgiver, dog kun i op til 3 dage.
Varer arbejdsforholdet mere end det, skal musikeren have lønnen
som A-indkomst. Skuespillerarbejde er ikke tilsvarende undtaget,
og vil almindeligvis altid være A-indkomst.
En person, der får sin løn som B-indkomst, skal selv sørge for
at skatten betales, enten ved forskudsvis at betale ti årlige B-skatterater eller eventuelt ved betaling af restskat. Arbejdsgiveren
har pligt til at indberette udbetalt B-indkomst til e-Indkomstregistret. Via SKATs tast-selv service, kan kunstneren så nemt holde
artisten
★
38
2013
øje med den forventede skattepligtige indkomst og eventuelt rette forskudsopgørelsen, så årets skatteindbetalinger bliver så korrekte som mulige.
Forkert aflønning kan forfølge dig resten af livet
Reglerne og undtagelserne er vigtige at kende, da det ofte er sådan, at B-indkomst givet til en lønmodtager kan give anledning
til, at en række myndigheder vil begynde at vurdere, om modtageren er selvstændig erhvervsdrivende i stedet for lønmodtager.
Hvis man har fået B-honorar for arbejde, der ikke falder ind
under undtagelserne, det kan for eksempel være musikskole­
undervisning, kan den forkerte aflønning give problemer.
Man risikerer måske at miste rettigheder i forbindelse med
dagpenge, sygdom, barsel, ferie, efterløn, m.v. Blandt andet fordi
der i forbindelse med B-indkomst som hovedregel ikke registreres løntimer, samt at der ingen ATP-indbetalinger er sket. De fleste af det danske samfunds velfærdsydelser beregnes på baggrund
af løntimer og ATP-indberetninger.
Populært sagt kan man sige, at en tilsyneladende bagatel om,
hvornår skatten er blevet betalt, kan forfølge en på uheldig vis
resten af livet.
Hvem har ansvaret?
Det er som udgangspunkt arbejdsgiverens ansvar at aflønne korrekt. Alligevel er det en god idé selv at vide lidt om emnet, når
der diskuteres aflønning.
du
læ se ,
A f D o rthe K o rfit z en
selvom den måske handler om skat …
B-i n d ko m
st
A-i n d k
o m st
Hvis arbejdsgiveren fejlagtigt har aflønnet med B-indkomst, og
især hvis skatteyderen ikke selv får betalt sin skat, kan SKAT
kræve, at arbejdsgiveren skal betale for de manglende indeholdelser af A-skat m.v.
Hvis de manglende tilbageholdelse af A-skat sker forsætligt eller ved grov uagtsomhed kan arbejdsgiveren tilmed straffes med
f.eks. bøder, men lønmodtageren kan dertil også straffes, hvis
man på samme måde var klar over at reglerne blev overtrådt.
artisten
★
Dansk Artist Forbunds rådgiver, Malene Andersen, anbefaler at
man undersøger hvordan lønnen udbetales, inden jobbet begynder.
»Det er en god ide at afklare hvilken indkomst man får inden
man starter på job, for så har man overblik over sin skattesituation, og evt. fejl kan nemmere rettes.« forklarer hun
Har man fået udbetalt lønnen efter skattetræk og fået en lønseddel på, hvad arbejdsgiveren har tilbageholdt af A-skat m.v., er
det alene arbejdsgiverens ansvar, at de tilbageholdte beløb bliver
indbetalt.
2013
39
Slut med store tandlægeregninger for blot 2 kr.
om dagen
Kun for
medlemmer
Som medlem af Dansk Artist Forbund kan du få en tandforsikring hos Alka.
Så behøver du ikke bekymre dig om store uventede tandlægeregninger.
Tandforsikringen dækker de fleste typer behandlinger hos tandlægen på op til
30.000 kr. om året. Og med en tandforsikring har du altid råd til den optimale
behandling af dine tænder, uden at det vælter din privatøkonomi!
LÆS MERE OG TEGN DIN TANDFORSIKRING PÅ ALKA.DK/ARTIST-TAND
besparelser og tilbud
MED Dit LO PLUS KORt
vind gaver i DEcEMBER
vind gaver
til en samlet
værdi af
90.000 kr.
vær med i julekalenderen på loplus.dk, hvor du kan vinde flotte
præmier fra 1. december og frem til juleaften.
Hovedpræmien er 25.000 kr. til atlantis rejser
spar 10 % Og
200 KM PÅ Din REjSE
Som LO Plus medlem får du 10 % rabat på Flex og Standard billetter hos
Mols-Linien, så nyd pausen mens du sparer 200 km på vejene med rabat!*
* Rabatten gælder kun for Flex og Standardbilletter til personbiler med en max højde på 2,10 meter og kan ikke
kombineres med andre rabatter
tilmeld dig på loplus.dk/julekalender
scan Qr-koden med din smartphone
Årets julegave 2013
SKAL væRE En
OPLEvELSESgAvE
Med en oplevelsesgave
er du sikker på, at gaven
bliver husket. Der er
et kæmpe udvalg hos
oplevelsesgaver.dk og du
får 5 % lo plus rabat.
læs mere på
loplus.dk/mols-linien
5%
rabat
sKift til
vintERDæK nU!
Køb dine vinterdæk
nu med 10 % rabat
og få samtidig 50 %
ekstra rabat på dit
næste SDS basis
service inkl. olieskift
- normalpris 1.195 kr.
Få det på et af vores
59 dæk- og autoværksteder fordelt
over hele landet.
læs mere på
loplus.dk/oplevelsesgaver
Har du mistet dit medlemskort til DAF – og dermed også dit LO Plus rabatkort?
Bestil et nyt kort på www.loplus.dk/genbestilkort eller kontakt LO Plus kundeservice på 70 10 20 60.
SE FLERE tiLBUD PÅ loplus.dK
10
%
rabat
10
%
rabat
skift til
vinterdæk
læs mere på
loplus.dk/superdaekservice
A - KA S S EN
i n f o r m ERE r
A f Marianne H o l b æ k
Ny og midlertidig arbejdsmarkedsydelse
Der indføres en ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse for ledige
der opbruger retten til den særlige uddannelsesordning i 1. halvår 2014 og for ledige der mister dagpengeretten mellem 1. halvår
2014 og 1. halvår 2016.
Den nye ydelse træder i kraft fra 1. januar 2014 og udgør 60
procent af den højeste dagpengesats for ikke-forsørgere og 80
procent for forsørgere.
• Personer, der opbruger dagpengeretten i 1. halvår 2014, får mulighed for at modtage den midlertidige arbejdsmarkedsydelse ­
i op til 1 1/4 år. Herefter bliver ydelsen udfaset med et kvartal
pr. halvår. Personer, der opbruger den toårige dagpengeret i
2. halvår 2016 eller derefter, kan ikke længere modtage den
midlerti­dige arbejdsmarkedsydelse.
• Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse er en arbejdsløsheds­
forsikringsydelse, som a-kasserne skal administrere. For at modtage ydelsen skal man være medlem af en a-kasse.
• Den samlede periode med dagpenge, særlig uddannelsesydelse
og den ny arbejdsmarkedsydelse kan højst udgøre fire år.
• Er man på arbejdsmarkedsydelse kan man søge særlig bolig­
støtte.
I skrivende stund er lovens endelige indhold ikke vedtaget, men
vi regner med at det bliver som beskrevet her.
Seniorjob
Vi har tidligere skrevet en del om seniorjob, så det skal vi ikke
gentage. Vi vil blot minde om, at man skal huske at bede om at
få et seniorjob lige så snart a-kassen har sendt brev. Det er ikke
nok at slå sig til tåls med kompensationsydelsen. Det kan gå ud
over efterlønnen hvis man ikke har bedt om at få et seniorjob.
Hvis vi får en fuldmagt, vil vi gerne være behjælpelig med at
søge på jeres vegne.
Honorarmodtagere flyttes af Skat
Hvis du modtager honorar for dit arbejde, skal du være opmærksom på at skat, i mange tilfælde, automatisk flytter honorarmodtagere fra at være lønmodtagere til at være selvstændige.
I a-kasse regi betyder det, at du så ikke kan modtage dagpenge.
Det er derfor vigtigt, at du tjekker hvordan du er registreret hos
SKAT.
artisten
★
42
2013
Advokatrådgivning
Fra den 21. januar 2014 kan vore medlemmer få gratis rådgivning
af Advokaterne Knud Foldschack og Line Barfoed. Foreløbig er
der afsat 3 timer hver anden måned og rådgivningen kan handle
om alt lige fra eks. foreninger til gældssanering. Vi synes det er
en rigtig god aftale vi har fået og håber medlemmerne vil tage
godt imod det. Nærmere om aftale/tidsbestilling kan læses andetsteds i bladet.
6 ugers selvvalgt uddannelse
Der er, som skrevet i tidligere nummer af bladet, kommet ændringer i retten til selvvalgt uddannelse. Her er en kort oversigt:
Du kan begynde på kurset, når du har været ledig i 18 uger og
du skal kunne nå at afslutte kurset inden udløbet af de første
57 ugers ledighed. Hvis du er under 25 år skal du afslutte kurset
inden de første 44 ugers ledighed.
• Kurset skal være et fuldtidskursus og udbudt efter en uddannelsesbekendtgørelse
• Kurset må højest koste 3.648,32 kroner pr. uge
• Kurset skal vare mellem 1 og 6 uger
• Du skal være fuldtidsledig og dagpengeberettiget
• Du må ikke have tilladelse til selvstændig bibeskæftigelse
• Du må ikke have fast arbejde på nedsat tid som lønmodtager
• Du skal give jobcentret besked om, at du deltager i 6-ugers selvvalgt uddannelse, før du starter på uddannelse og du skal også
søge a-kassen om tilladelse inden du begynder på forløbet.
Har du tilladelse til selvstændig bibeskæftigelse, kan du ikke deltage på 6-ugers selvvalgt uddannelse. Det gælder også, hvis du
har en fast aftale med en arbejdsgiver om ansættelse på nedsat
tid.
A
A- KA
KA S
SS
S EN
EN i
in
nf
fo
or
rm
m ERE
ERE r
r
SATSER 2014
asse
Mail fra din a-k
e til
Vi sender nu brev
e
ed
ft
æ
dh
dig som ve
r
PDF-file
Dagpenge max.kr 815,00
Dimittend (nyuddannet) 82% kr. 668,00
Efterløn 91% kr. 742,00
Skattefri præmie til 1 præmieportion kr. 12.714,00
(481 timers arbejde)
Efterlønsbidrag kr. 475,00
Omregningssats 2014 kr. 217,03 (gælder honorarløn)
Timesats for ATP-bidrag 2014 kr. 1,28 (gælder dagpenge)
Timesats for ATP-bidrag 2014 kr. 1,68 (gælder efterløn frivilligt)
De nye satser gælder fra 6. januar 2014
l
ai
m
der g
Er til diMS? e
D a-kass
fra e fra din.bf-a.dk
E-indkomst
Indberetter alle dine arbejdsgiver
e
din løn til e-indkomst? Ellers kan
de få svært ved at tælle med.
Vi anbefaler, at du spørger dine
arbejdsgivere om de nu husker at
indberette dine timer og løn.
rev
ww gital
er b via w
t
Di
e
,
D
for
ig
d
r
ice.
l
å
ti
st
erv
S
S
s
DM dlem
Me
A-k
assernes
ad
m inistrati
bidra
g
Opl
o
y
ns
adm sninger
inis
trat om a-k
find
io
a
es p
å: w nsbidr ssernes
ag k
ww
.am
a
s.dk n
n
asse
k
a
7
667
takt
Kon l.3332 5
e
På t kl. 11-1
e
n
dels
n
Åbe
e
v
en
lig h
n
o
s
Per -15
kl. 10
Omregnede un
dervis
Vi ønsker alle
vores medlemmer
en rigtig god jul
og et godt nytår
n 16/1e2n jul
e
d
t
s
e
n
Tast sedag penge ind
ed den
fra og m
s
e
og få
d
n
e
st den
ds
sene
an in
erkort k
l sendes
a
k
s
g
o
Decemb
13
vil have
mber 20
n gerne
e
a
c
m
e
d
is
.
v
5
h
1
lukket fra
ber 2013
older jule
m
h
e
c
n
e
e
d
s
.
s
a
16
med den
n jul. A-k
13 til og
e
0
d
2
in
r
e
e
b
g
m
engepen
23. dece
re dagp
n
le
e
f
d
e
d
k
e
ik
og m
der er
2014 så
1. januar
2013.
kørsler i
artisten
★
ningstimer
A-kassen må ikk
e længere omreg
ne under­
visningstimer til
det fulde antal
arbejds­timer.
Det skal du selv
gøre, og notere
det omreg­
nede timetal på
dit dagpenge ko
rt.
De timer du oplys
er på kortene sk
al svare til
de timer din arb
ejdsgiver oplyser
på din lønseddel. Har din
arbejdsgiver ikk
e gjort det korrekt, er det din
pligt at få dem
til at rette det.
2013
43
To glade kunstnere, Alberte Winding og Henrik Lehmann, modtog DAFs hæderslegat 2013
på forbundets generalforsamling den 13. november.
De har begge valgt at træde tilbage fra bestyrelsesarbejdet i DAF og fik ros og et stort
bifald for deres arbejde og kæmpe engagement. Med hæderslegatet følger kr. 10.000
Alberte Winding er musiker og forfatter og har udgivet en lang række plader, samt
skrevet bøger og teaterstykker.
Henrik Lehmann er artist og har optrådt i det meste af Europa med truppen Die Onkels,
og står i dag bag Ingolfs Kaffebar på Amager og Gæstgiveren på Bornholm.
ID Nr.: 46598 Afsender: Dansk Artist Forbund, Dronningensgade 68, 4, 1420 København K
Hæder og tak
til Alberte
og Henrik