her i artiklen

portræt
100 år og stadig fuld af liv
Rudolf Steiner har ikke
samme plads i de pædagogiske lærebøger som Freud,
Rousseau eller Grundtvig,
men med 20 bogudgivelser
og 6.000 foredrag nåede han
at sætte et stort fingeraftryk
på pædagogikken.
Af Mikkel Prytz, b&[email protected] / Foto: Jakob Carlsen
først nu er ved at identificere. Eksempelvis
Helt galt gik det, da engelske teosoffer
var sikre på, at den indiske dreng Jiddu
Krishnamurti var en inkarnation af Kristus.
Onde tunger vil mene, at det passede Rudolf
Steiner dårligt, fordi han så sig selv som en
ny Messias. Under alle omstændigheder brød
Rudolf Steiner med teosofien og dannede i fe­
bruar 1913 sit Antroposofiske Selskab. Mange
af hans dedikerede tilhængere fulgte med
mer, som den etablerede institutionsverden
lagde Rudolf Steiner vægt på forskellige ty­
per af intelligens, og at ikke to børn lærer
på samme måde: Nogle skal forstå tal gen­
nem bøger og regnestykker. Andre skal lære
at tælle og regne gennem rytmer og remser
– eller ved at hoppe tallene eller skrive dem
kæmpestort med farvekridt.
DET RYTMISKE MENNESKE. I oktober 1949
D
DØD FILOSOFI. Frem til sin død i 1925 var
ret på Steiners tanker om børns indlæring
mindelige danske børn ikke hører hjemme.
Børnehaveseminariet i Charlottenlund, hvor
meget: En religiøs sekt, en
Rudolf Steiner særdeles produktiv og holdt en
af uldkartere, et dogmatisk
Adskillige bogudgivelser blev det også til,
sammenrend af regler og nor­
mer.Den er blevet beskyldt for at tage fod­
bolden fra småbørn og give dem ansigtsløse
dukker i stedet. Og den er beskrevet som et
tilbud til børn med specielle behov, hvor al­
Som det i reglen forholder sig med fordom­
me, har de et vist hold i virkeligheden. Men
de fortæller ikke hele historien og kan ikke
lang række foredrag, som udkom på skrift.
blandt andet skrev han sin selvbiografi fra
sygesengen, inden en mavesygdom tog livet
af ham som 64-årig. Det er disse værker, der
udgør grundlaget for Steinerpædagogikken,
og som stadig er pensum på Rudolf Steiner
man kan uddanne sig til Steinerpædagog – en
treårig, SU-berettiget uddannelse.
med den spirituelle retning ’teosofi’. Rudolf
Steiner blev generalsekretær for det tyske
Teosofiske Selskab i 1902 og fik en skare af
tilhængere, der troede fuldt og fast på eksi­
stensen af en åndelig verden. Som årene gik
blev forskellen mellem Rudolf Steiner og teo­
Waldorfskoler herhjemme. Navnet stammer
fra den første skole, som Rudolf Steiner ind­
rettede i tobaksfirmaet Waldorf-Astorias lo­
kaler i Stuttgart.
Af samme grund kendes Steinerpæda­
gogikken også som Waldorfpædagogik. I
dag er omkring 60 småbørnsinstitutioner i
Danmark baseret på Waldorfpædagogikken.
Et af de centrale elementer i Steiners pæda­
De første syv år af livet er barnet intellektuelt
lingerne i moderne pædagogik. Eksperter i
fortællingen om Rudolf Steiners bitre opgør
Gentofte, der i dag er én blandt 15 af såkaldte
tilstrækkeligt til at følge med problemstil­
bygning, stadig lever i bedste velgående 100
NY KRISTUS. Antroposofiens historie er
og udvikling. Resultatet blev Vidar Skolen i
gogik er, at barndommen – og resten af et
at det 100 år gamle tankegods ikke er udviklet
år efter sin dramatiske fødsel 3. februar 1913.
på tide at oprette en skole i Danmark base­
Kritikerne af Steinerpædagogikken mener,
give forklaringen på, hvorfor antroposofien,
som er Steinerpædagogikkens åndelige over­
BØRN&UNGE | NR. 03 | 04. februar 2013
fjernøstlige.
blev en gruppe danskere enige om, at det var
plasticforskrækket samling
28
vanligt klarsynet og gav løsninger på proble­
tro, mens teosofien så mere i retning af det
ham ind i den nye bevægelse.
en er blevet kaldt mangt og
I Eventyrstuen i Rudolf
Steiner Børnehaven, der
ligger i Humlebæk, klæder
børnene sig ud og laver
dukketeater.
sofferne tydelige. Han holdt fast i sin kristne
pædagogik har beskrevet Steiners forskrifter
som en ø-pædagogik, der er løsrevet fra det
samfund, børnene lever i nu. Når Steiners an­
menneskes liv – deles op i perioder af syv år.
umodent og lærer ved efterligning af andre.
De voksne bliver rollemodeller, der skal inspi­
rere til læring gennem deres egne handlinger.
Årets gang og dagens rytme betyder meget i
visninger følges for nøje, tager pædagogerne
Steinerinstitutioner. Mennesket opfattes som
betydelige samfundsmæssige ændringer, der
efter en fast rytme, som er afstemt med års­
i Steinerinstitutioner ikke hensyn nok til de
er sket gennem de seneste 100 år.
Nej, svarer pædagogikkens tilhængere.
Steiners tanker og idéer hører ikke hjemme
i det forrige århundrede. Manden var usæd­
et rytmisk væsen, og hver dag tilrettelægges
tiderne. Man holder fastelavn, sommerfest
og juleafslutning som i andre institutioner,
men Rudolf Steiner har desuden inspireret
til lanternefest og Michaelsfest, der begge

29
portræt
Rudolf Steiner og antroposofien
Rudolf Steiner (f. 1861) blev som
begyndte, ligesom mange af sine
hovedtræk kan Steiners 'ånds-
23-årig ansat som huslærer og
jævnbyrdige, at flirte med teoso-
videnskab' beskrives som en tro
Hverdagen i en Steinerinstitution
gjorde sig her mange erfaringer,
fien, en religiøs-filosofisk retning.
på, at vi består af både legeme,
Børn & Unge har besøgt
der senere kom til at spille en rolle
Senere blev han generalsekretær
sjæl og ånd. Målet for et men-
Rudolf Steiner Børnehaven i
for hans arbejde med pædagogik
for det tyske Teosofiske Selskab.
neske – og således også målet for
Humlebæk, hvor 30 børn, 4
og undervisning.
I februar 1913 brød Rudolf Steiner
lærere og pædagogers arbejde
fastansatte og 1 praktikant
Rudolf Steiner studerede på
med teosofien og etablerede
med småbørn – er at bringe disse
arbejder. Sådan ser en typisk
Institut for Teknologi i Wien og
sit Antroposofiske Selskab. I
elementer i harmoni.
dag ud i institutionen:
Kl. 6.45: Børnehaven åbner.
Enkelte børn bliver afleveret
ved 7-tiden, men de fleste efter klokken 8. I morgentimerne hjælper børnene til med at
tænde op i brændeovnen og
lave dej til boller.

handler om at ruste barnet til at gå den mørke
stukket af de voksne? Og kan man kalde det
for det kreative er i høj kurs. Der findes dog
mik og billedkunst bevæger sig inden for et
Steinerpædagoger. De har for meget fokus
tid i møde.
for ægte, fri kreativitet, når både musik, ryt­
indretningen af institutionen. Børnene om­
fastlagt formsprog, som børnene gradvist
Steinerpædagogikken lægger stor vægt på
gives med naturlige materialer som træ og
uld. Man forventer af dem, at de er med til
at udføre arbejdsopgaver og passe på institu­
tionen, der opfattes som et fælles hjem, man
lærer at beherske? Hvorfor får børnene kun
udleveret røde, gule og blå akvarelfarver på
en maledag?
voksenstyrede aktiviteter såsom farvelære
eller dukketeater.
skal det give dem en oplevelse af farverne og
den måde, de påvirker hinanden på. På andre
tidspunkter kan børnene frit slå sig løs med
både saks, lim og alle regnbuens farver.
Der er også bred enighed om, at en stor kva­
FALSK KREATIVITET? Netop pædagogernes
litet ved Steinerpædagogikken er dens fokus
andet kritikpunkt mod Steiners pædagogik.
og bevægelse. Det er en af grundene til, at
tilrettelæggelse af børnenes dagligdag er et
For hvordan kan man tale om selvopdragelse
og fri leg, når rammerne på forhånd er ud­
Også på dette punkt har tilhængerne et svar
for barnets skyld. Hvis en voksen bliver for
børnene kun maler med de tre grundfarver,
på fortællinger, sang, musik, maling, drama
nogle uddannede Steinerpædagoger får job
i ’almindelige’ institutioner, hvor deres sans
Kl. 9-9.30: Sangleg. Børn og
voksne synger navne- og
årstidssange, laver rollespil og
klæder sig ud.
begrundelsen.
gør ikke kreativiteten mindre værd. Når
er de rette, vil barnet af sig selv udvikle sig
dagen i en Steinerinstitution byder også på
børnene og deres udvikling og behov, lyder
parat: Steinerpædagogikken handler som an­
nenes kreative udfoldelser styret, men det
i den rigtige retning gennem fri leg. Men
på årstider og uldkarten og for lidt øje for
Tilhængerne vil svare, at nok bliver bør­
skal værne om og vise respekt for. Et vigtigt
princip er selvopdragelse: Hvis omgivelserne
også institutionsledere, som ikke vil ansætte
dre pædagogikker om, at pædagogen arbejder
opslugt af sit eget kreative projekt og skæver
mere til årstidernes skiften end til barnets
trivsel, er det ikke, fordi vedkommende er
Steinerpædagog. Så er der ganske enkelt tale
om en dårlig pædagog.
Kilder: Suzanne Ringsted: ’Rudolf Steiner’ i Espen Jerlangs bog
’Selvforvaltning’, Colin Wilson: ’Rudolf Steiner - en mand & hans
visioner’, professor Niels Rosendal Jensen med flere: ’Didaktisk
analyse af Rudolf Steiner Skolers læringspraksis i 9. til 12.
klasse’, ’Rudolf Steiner og Antroposofien’ i Ikon nr. 51, juni 2005,
Jan Bo Hansen, artikel i Weekendavisen: ’Seeren’, vidarskolen.dk,
steinerseminar.dk, rudolfsteiner.dk og Wikipedia.
Kl. 9.30-frokost: Børnene
leger i haven eller indenfor.
Hver ugedag har faste aktiviteter i dette tidsrum. Mandag
er turdag, tirsdag er praktisk
dag, onsdag laver man mad,
torsdag er maledag, og fredag
er bagedag, hvor alle børn
bager et brød, som de får med
hjem til familien.
Frokost: Børnene bliver
samlet i garderoben, tager
overtøjet af og bliver herefter
’valgt ind’ til bordet enkeltvis,
så måltidet kan foregå i en
rolig stemning. Når børnene
sidder på deres faste plads,
ringer klokken, og så er der
madro i 5-10 minutter.
Mere end en pædagogik
Inden sin død nåede Rudolf Steiner at give anvisninger til, hvordan antroposofien kan anvendes i
Efter frokost: Børnene går
flere konkrete sammenhænge, heriblandt:
med en voksen i eventyrstuen,
Kristen trosretning: Kristensamfundet kom til Danmark i 1964. I dag findes der fire danske præ-
hvor pædagogen fortæller
ster, som afholder 'Menneskevielsens Handling' (gudstjeneste) i København, Aarhus og Odense.
eventyr eller viser dukketeater
Biodynamisk landbrug: I det biodynamiske landbrug dyrkes afgrøder ud fra Steiners tanker om
afstemt med årstiden.
jord og menneske i en større helhed. Produkter, der lever op til Steiners retningslinjer, kan smykke
sig med Demetermærket.
Kl. 13.30-16: Børnene leger i
Bevægelsesterapi: Rudolf Steiner var med til at udvikle en særlig dans eller bevægelsesform kal-
haven eller indenfor. De fleste
det eurytmi. Den kan både have kunstnerisk, pædagogisk og terapeutisk karakter.
bliver hentet ved 15-tiden.
Andelskasse: Steiners lære har virket som inspirationskilde til Merkur Andelskasse, som blev
grundlagt i 1982, og som bygger på principper om bæredygtighed og biodynamisk landbrug.
30
BØRN&UNGE | NR. 03 | 04. februar 2013
Kl. 16: Børnehaven lukker.
Stuen i Rudolf Steiner
Børnehaven er pyntet
op efter årstiden.
31

 portræt
fagbøger
Af Vibeke Bye Jensen
Hverken BUPL eller Børn&Unge forhandler disse bøger.
’Mellem ordene – kommunikation i professionel
praksis’ af Per Jensen og
Inger Ulleberg. Forlaget
Klim, 347 sider, vejl. pris
299 kroner.
’Fritidspædagogik og
børneliv’ af Pernille Hviid
og Charlotte Højholt
(red.). Hans Reitzels
Forlag, 216 sider, vejl. pris
299 kroner.
Naturmaterialer som
træ og uld dominerer
indretningen i mange
Steinerinstitutioner.
BUPL: Steiner er stadig aktuel
Steinerpædagogikken har gode bud på børns udfordringer, men man skal altid
forholde sig kritisk, siger Allan Baumann, der sidder i BUPL’s forretningsudvalg
og er uddannelsesansvarlig.
H
vordan er Steinerpædagogikken gearet til udfor-
ikke kun iagttage dem og stille rammer op
forældre i en tid, hvor pædagogikken har
»Mange af principperne er stadig aktu­
når en bestemt metode truer med at overtage
og faglighed.«
dringerne i moderne institutioner?
elle. Det gælder dens fokus på det kreative,
på børns selvvirksomhed og på de kropslige
læringstilgange. Vi har i dag en tendens til at
intellektualisere vores syn på børns læring,
og på det område yder Steiner et væsentligt
bidrag til den pædagogiske debat.«
Hvad er styrkerne og svaghederne ved uddannelsen
hele blikket på børnene. Ligesom ved andre
pædagogiske tilgange skal Steinerpædagoger
Hvordan er Steinerpædagoger organiseret?
»Steinerpædagoger er i den specielle si­
tuation, at uddannelsen er anerkendt og
være med til at skygge for de ret interessante
inkludere dem i overenskomsten for pæda­
Hvorfor appellerer Steinerinstitutionerne til nogle
ser af Steinerpædagoger som medlemmer, da
der kan Steiners åndelige overbygning godt
vinkler, han havde på faget.«
forældre?
skal gøre noget sammen med børnene og
kunstneriske og skabende tiltaler mange
BØRN&UNGE | NR. 03 | 04. februar 2013
svære kår, fordi alt gøres op i tal, tabeller
kunne forholde sig kritisk til konceptet, og
til Steinerpædagog?
»En styrke er dens fokus på, at pædagoger
32
for dem. Men man skal altid tage forbehold,
»Steinerinstitutionernes fokus på det
’NaturskolebogeN’ af
Jens Frydendal og Vibe
Winckles for Naturskolen
i Viborg Kommune. Forlaget Hald Hovedgaard
(bestilles på viborg.dk/
naturskolen, 290 sider,
vejl. pris 150 kroner inkl.
porto.
SU-berettiget, men KL har ikke ønsket at
goger i pædagogstillinger. Vi har dog mas­
’Dialogisk læsning i
teori og praksis’ af
Stig Broström, Kristine
Jensen De Lopez og
Jette Løntoft. Forlaget
Dafolo, 183 sider, vejl.
pris 299 kroner.
Bogen er skrevet til relationsprofessioner, hvor det i høj grad handler om at kunne
kommunikere med andre, at kunne udvikle positive relationer og møde brugere,
kolleger og foresatte på respektfyldte og nyttige måder. Bogen behandler centrale
spørgsmål som for eksempel: Hvordan kan vi forstå kommunikation mellem mennesker? Kan viden om kommunikation bidrage til at forbedre professionel praksis?
Og kan en sådan viden og færdigheder bidrage til at ændre fastlåste situationer og
åbne op for nye muligheder? Bogen handler om mødet mellem professionsudøveren og ’den anden’. Et møde, som sker i relationen og gennem ord og det, der sker
mellem ordene.
Rammerne omkring børns fritidsliv har ændret sig markant i løbet af bare et par
generationer. De mindre, selvstændige fritidshjem, der tidligere tilbød børn et sted
at være efter skole, er stort set forsvundet og blevet erstattet af store skolefritidsordninger, hvis opgaver er knyttet til skolen, og som styres af nye mål for børns
læring og udvikling. Denne bog beskæftiger sig med en række centrale spørgsmål
for moderne fritidspædagogik. Den forholder sig både til fritidspædagogikkens
position og historiske udvikling i det danske velfærdssamfund og til indholdet i
pædagogikken og det konkrete liv i institutionerne.
Bogen er en erfaringsopsamling fra Naturskolen i Viborg Kommune om at tage
børn i alle aldre med i naturen. Håndbogen indeholder 300 siders praktiske idéer
til, hvordan man arbejder med stort set alle emner i naturen lige fra svampeture til
teambuilding a la Harry Potter. De cirka 50 lavpraktiske beskrivelser af naturskolens gennemprøvede aktiviteter kan blandt andet inspirere pædagoger til aktiviteter i det fri. Bogen beskriver derudover naturskolernes udvikling fra begyndelsen i
Esbjerg i 1970, til at stort set alle kommuner nu har en naturskole.
Budskabet i bogen er, at dialogisk læsning giver sproglig pote. Et manglende ordforråd er et stort problem for mange 3-6-årige. Nyere forskning viser, at dialogisk
læsning styrker ordforrådet og bidrager til børns sproglige udvikling, deres koncentrationsevne, deres erfaring med og viden om skriftsproget samt deres senere
lyst til at læse. Bogen kommer hele vejen rundt om metoden, idet den giver viden
om teorien og forskningen. Desuden indeholder den konkrete anvisninger på,
hvordan man selv kommer i gang med dialogisk læsning, samt idéer til forløb, hvor
børnene i forlængelse af læsningen maler, tegner, fortæller og leger.
de har fået dispensation af arbejdspladsens
kommune.« n
33