Emnekatalog 2010 - sidste nye version

Transcription

EMNEKATALOG
FOR
Bachelorprojekt &
OSVAL II
2010
(senest tilrettet 22.oktober 2010)
Emnekataloget for Bachelor og OSVAL II skal betragtes som en inspirationskilde. Du kan her finde
forslag til emner, kontaktpersoner og mulige vejledere.
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse .............................................................................................................. 2
Institut for Folkesundhedsvidenskab (IFSV)...................................................................... 4
Afdeling for Almen Medicin og Enheden for Medicinsk Kvinde- og Kønsforskning ..............................4
Afdeling for Almen Medicin (AAM) ........................................................................................................4
Enheden for Medicinsk Kvinde- og Kønsforskning (MKK) .....................................................................6
Afdeling for Biostatistik ............................................................................................................................7
Afdeling for Epidemiologi .........................................................................................................................7
Enheden for Medicinsk Videnskabsteori ...................................................................................................7
Afdeling for Miljø- og Arbejdsmedicin .....................................................................................................8
Afdeling for Social Medicin ......................................................................................................................9
Enhed for Medicinsk Psykologi (tidligere Afdeling for Sundhedspsykologi) ........................................10
Afdeling for Sundhedstjenesteforskning .................................................................................................11
Medicinsk Museion .................................................................................................................................12
Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi (IISIM) .................... 13
International sundhed...............................................................................................................................13
Immunologi..............................................................................................................................................14
Mikrobiologi ............................................................................................................................................15
Institut for Neuro- og Sansefag (INS) ............................................................................... 16
Allergiklinikken, Rigshospitalet ..............................................................................................................16
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup ....................................................................................16
MR afdelingen, Hvidovre Hospital..........................................................................................................17
Neurokirurgisk Klinik Rigshospitalet ......................................................................................................17
Neurologisk Klinik N, Rigshospitalet......................................................................................................18
Neurologisk Afdeling Bispebjerg ............................................................................................................18
Neurologisk Afdeling Glostrup ...............................................................................................................19
Psykiatrien Roskilde ................................................................................................................................20
Psykiatrisk Afdeling Bispebjerg ..............................................................................................................20
Psykiatrisk Center Amager ......................................................................................................................21
Psykiatrisk Center Gentofte .....................................................................................................................21
Psykiatrisk Center Glostrup .....................................................................................................................22
Psykiatrisk Center Rigshospitalet ............................................................................................................23
Sankt Hans Hospital ................................................................................................................................23
Skleroseklinikken Glostrup .....................................................................................................................24
Sexologisk Klinik Rigshospitalet ............................................................................................................24
Øjenafdelingen Glostrup ..........................................................................................................................24
2
Institut for Neurovidenskab og Farmakologi (INF) ......................................................... 25
Almen Farmakologi .................................................................................................................................25
Molekylær Farmakologi ..........................................................................................................................26
Neurofarmakologi ....................................................................................................................................26
Neurobiologi ............................................................................................................................................26
Anæstesi ...................................................................................................................................................27
Misbrug ....................................................................................................................................................27
Toksikologi ..............................................................................................................................................27
Øjensygdomme ........................................................................................................................................27
Anders Hay Smith....................................................................................................................................27
Hans Hultborn ..........................................................................................................................................28
Bispebjerg Hospital............................................................................................................. 30
Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik .........................................................................................................30
Institut for Sygdomsforebyggelse ............................................................................................................31
Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse ................................................................................................32
Herlev Hospital ................................................................................................................... 33
Medicinsk Endokrinologisk Afdeling......................................................................................................33
Hvidovre Hospital ............................................................................................................... 33
Børneafdelingen .......................................................................................................................................33
Infektionsmedicinsk Afdeling 144 ..........................................................................................................34
Biomedicinsk Institut (BMI) .............................................................................................. 35
Institut for Cellulær og Molekylær Medicin (ICMM) ...................................................... 39
Institut for Kirurgi og Intern Medicin (IKIM) .................................................................. 40
Institut for Ortopædi og Intern Medicin (IOIM) .............................................................. 43
Institut for Gynækologi, Obstetrik og Pædiatri (IGOP) ................................................... 45
Professorer og lektorer i pædiatri ved Københavns Universitet, december 2008 ............ 47
Institut for Diagnostiske Fag (IDF) .................................................................................. 49
Roskilde sygehus ................................................................................................................. 51
Gynækologisk afdeling ............................................................................................................................51
Psykiatrien Roskilde ........................................................................................................... 51
Rigshospitalet ...................................................................................................................... 52
Øre- næse- halskirurgisk klinik F, Rigshospitalet ...................................................................................52
3
Institut for Folkesundhedsvidenskab (IFSV)
Kommune Hospitalet (CSS)
Afdeling for Almen Medicin og Enheden for Medicinsk Kvinde- og Kønsforskning
Emnerne er ment til inspiration, kom selv med andre, hvis der er noget, du brænder for. Man kan som
studerende skrive sammen eller enkeltvis. Man kan aflevere en rapport eller der kan lægges op til et
forskningsprojekt og publicering. Vejlederne har kompetence fra bl.a. almen praksis, psykiatri,
farmakologi og medicinsk antropologi.
Kontaktpersoner: Professor Lars Bjerrum, tlf. 35 32 79 39, [email protected] (Afdeling for Almen
Medicin, AAM) og lektor Birgit Petersson, tlf. 35 32 79 70, [email protected] (Enheden for Medicinsk
Kvinde- og Kønsforskning, MKK), bygning 24, opg. Q, CSS.
Vejledere: Lektor John Sahl Andersen, professor Lars Bjerrum, adjunkt Anette Hauskov Graungaard,
lektor Merete Jørgensen, professor Marjukka Mäkelä, lektor Birgit Petersson, lektor Margrethe
Silberschmidt, lektor Margareta Söderström, lektor Klaus Witt.
Emner: Der er også mulighed for vejledning i projekter, som ikke er anført i kataloget.
Afdeling for Almen Medicin (AAM)
Infektionssygdomme:
• Hoste - hvornår skal man behandle med antibiotika?
• Øvre luftvejsinfektioner – har man gavn af tests til at stille diagnosen?
• Øre infektioner – hvornår og hvornår ikke behandle med antibiotika?
• Bihulebetændelse – hvordan stilles diagnosen i praksis?
• Bakteriel resistens – et stigende globalt problem
• Lungebetændelse – en overdiagnosticeret sygdom i praksis?
• KOL – nytter det noget at behandle?
• Laboratorietests til hurtig-diagnostisk af infektioner – duer de til noget?
• Underlivsinfektioner – hvad er rationel diagnostik i praksis?
• Urinvejsinfektioner i praksis – nytter det at behandle?
• Naturlig immunitet og hverdags infektioner – hvad ved vi?
Kvaliteten af arbejdet i praksis, læge patient relationer
• Hvordan måles kvaliteten af diagnostik og behandling i almen praksis?
• Kvalitets databaser i primærsektoren – hvad kan de bruges til?
• Den personlige elektroniske medicin profil (PEM) – konsekvenser og muligheder?
• Den motiverende samtale – nytter det noget?
• Konsultationsprocessen hos den praktiserende læge – betydning og konsekvenser?
• Læge-patientkommunikation i almen praksis – hvordan kan den forbedres?
• Coping hos patienter med alvorlig sygdom: kan vi støtte patienterne bedre?
• Hvordan kommunikerer man om ressourcer i almen praksis?
4
•
Patienters forståelse af teksten på indlægssedler i medicinpakker
Psykiske lidelser og deres behandling:
• Fødselsdepressioner og efterfødselsreaktioner - hvor hyppigt forekomme de?
• Demens udredning i praksis – nytter det noget?
• Angstdæmpende medicin og sovemidler – hvordan reduceres forbruget?
• Depression – en diagnostisk udfordring i almen praksis
• Antidepressive midler – hvad er rationel behandling?
• Alkohol problemer - hvad er almen praksis’ rolle?
• Funktionel sygdom – positive og negative kriterier for diagnosen?
Forebyggelse og screening:
• Rygestop – Hvad virker, og hvad virker ikke?
• Blodtryksforhøjelse - Nytter det at behandle de gamle patienter?
• Osteoporose – en overset sygdom i almen praksis?
• Risikovurdering og risikostratificering i almen praksis – har det konsekvenser?
• Screening – fordele og ulemper
Problemer med særlig relation til børn
• Hvilken viden har småbørns forældre om almindelige symptomer og deres sammenhæng med
sygdom hos småbørn?
• Hvilken viden har forældre om normale børns færdigheder og udvikling, og hvor har de denne
viden fra?
• Når bedsteforældre passer børnebørn, hvilke konsekvenser har det for sundheden?
• Forsinkelser i diagnosticering af medfødte handicap hos børn
• Børn med kroniske sygdomme: hvordan er samarbejdet mellem primær og sekundærsektoren?
(Datamateriale haves)
• Positiv, udholdelig og toksisk stress hos bøn og unge. Hvordan kan det skelnes?
• Søvnvaner hos børn i Danmark – konsekvenser for sundheden
• Børn med hyppige infektioner
• Positiv, udholdelig og toksisk stress hos børn og unge- påvirkning på infektioner
• Biologiske rytmer og infektioner hos børn
• Børnevaccinationsprogrammet i Danmark – fungerer det optimalt?
• Børn med kroniske sygdomme: hvilke behov har forældre og barn for hjælp fra den praktiserende
læge? Materiale haves
Graviditet, Amning:
• Har forventninger til graviditetsundersøgelser (læge, jordemoder) betydning for amningen?
• Hvorfor fravælger nogle mødre at amme?
• Socialt netværks betydning for valg eller fravalg af amning
• Betydning af hurtig udskrivning fra hospital i forhold til etablering af amningen
• Er amning at foretrække frem for flaskemælk?
• Jernindtag i graviditeten: komplikationer og compliance
Gynækologiske problemer:
• Blødningsforstyrrelser hos kvinder i almen praksis – rationel diagnostik og behandling
• Abort og abortrelaterede problemer – sene og tidlige aborter, etiske problemer
• P-piller – er de farlige?
• Seksuelt overførte sygdomme (i Danmark)
• Forekomst af klamydia og betydningen for patienten
5
Farmakoterapi i praksis
• Polyfarmaci - godt eller skidt?
• Lægemiddel interaktioner i almen praksis – forekomst og konsekvenser
• Behandling med forebyggende lægemidler - nytter det?
• Naturlægemidler og kosttilskud – hvad virker og hvad virker ikke?
Andre almenmedicinske problemstillinger
• Hvordan kan man være syg og føle sig rask?
• Hvordan kan man være rask og føle sig syg?
• Analyse af symptom oplevelse – individuelle variationer?
• Hvad fejler danskerne, hvad går de til læge med og hvad dør de af?
• Palliation i primærsektoren – hvad er der evidens for virker?
• Patienters forskellige håndtering af kroniske sygdomme
• Rygsmerter – hvad er rationel diagnostik og behandling i praksis?
• Smerter hos kroniske patienter – hvad er rationel behandling?
• Dyspepsi – hvordan opnås rationel diagnostik og behandling i praksis?
• Forventninger og udbytte af kursus i Tidlig Patient Kontakt hos medicinstuderende (materiale
haves)
Enheden for Medicinsk Kvinde- og Kønsforskning (MKK)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Køn og sygelighed / dødelighed i relation til daglig liv og arbejdsliv
Køn i relation til arbejde, stress, misbrug mv.
Screening for sygdom – etiske, kliniske og samfundsmæssige aspekter
Etiske problemer i relation til forebyggelse
Vold mod kvinder
Køn, helbred og sundhedsadfærd i relation til arbejde, stress, misbrug mv.
Hvorfor forværres kvinders arbejdsmiljø?
Medicinsk antropologi i forhold til sundhed generelt i 3. verdens lande
Medicinsk antropologisk teori og metode i forbindelse med forebyggelse
Forskellige kulturers opfattelse af sundhed og sygdom
Seksuel og reproduktiv sundhed og adfærd i den 3. verden
Etiske problemer og befolkningspolitiske aspekter inkl. familieplanlægning i lavindkomstlande
Uønskede graviditeter og illegale aborter i 3. verden
HIV/AIDS og kommunikation
Forebyggelse og/eller behandling i forbindelse med HIV/AIDS
HIV/AIDS og stigma
HIV/AIDS overførsel fra mor til barn
Selvmordsforsøg og selvmord – kønsforskelle og mulig forebyggelse
Spiseforstyrrelser, herunder fedme og fedmerelaterede problemer – data haves
Er der en sammenhæng mellem Bulimia Nervosa og Polycystisk Ovariesyndrom?
Antidepressive midler – underforbrug eller overforbrug?
Antipsykotiske midler – er der et overforbrug i Danmark?
Omskæring af piger og drenge: Etiske og sundhedsrelaterede problemer
Vold mod børn og dens konsekvenser
Overvægt – hvor stort er problemet? Kan det forebygges?
Svangerskabsforebyggelse – forbrug, hvad anbefales, hvordan vælges
Viden om prævention hos unge mænd og kvinder
Viden og forestillinger om kønssygdomme hos teenagere
Menstruationsrelaterede problemer – polycystisk ovariesyndrom, smerter mv.
Undersøgelse af lægestuderendes forhold – data haves eller kan udarbejdes
Lægers arbejdsvilkår / sociale forhold – data haves
6
Afdeling for Biostatistik
Kontaktperson: Professor Niels Keiding, tlf. 35 32 79 03, [email protected]
Den studerende skal selv fremkomme med en idé eller et emne.
Afdeling for Epidemiologi
Vejledere: Professor Elsebeth Lynge, lektor Dan Meyrowitsch
Kontaktoplysninger kan findes på www.pubhealth.ku.dk eller i telefonbogen på www.sund.ku.dk
Emner:
Bachelor og OSVAL II
• Udvikling over tid i kræftsygdommenes forekomst
• Incidens og overlevelse af kræftsygdomme
• Danskernes middellevetid
• Mammografiscreening
• Screening mod livmoderhalskræft
• Sociale forskelle i dødelighed
• Sociale forskelle i kræftforekomst
• Risikofaktorer for brystkræft
• Tobak
o Prædikatorer for sygeophør / relaps (litteraturstudie)
o Analyse af forskellige typer rygeinterventionsprogrammer og deres succesrater
Gennemgang af de forskellige metoder til rygeafvænning
Analyse af de europæiske / amerikanske guidelines for rygeophør
o Ændringer i tobaksmønster / rygeadfærd i Danmark de seneste 50 år
o Helbredsfordele ved rygeophør
• Alkohol
o Socialt netværk blandt afholdende og storforbrugere af alkohol – tværsnitstudie af 13.000
københavnere
o Forskelle i socialt netværk blandt øl, vin og spiritusdrikkere – tværsnitstudie af. 13.000
københavnere
o Detaljeret analyse af sammenhængen mellem drikkemønster, peak-exposure og type
alkohol – tværsnitstudie af 2.700 københavnere
o Sammenhængen mellem mængde af og type fysisk aktivitet i fritiden – tværsnitstudie af
2.700 københavnere
o Betydningen af øl, vin og spiritus for udviklingen af gynækologiske cancertyper –
kohortestudie af 15.000 kvinder
o Betydningen af Sundhedsstyrelsens Uge 40-kampagner for danskernes alkoholforbrug –
tværsnitstudie af 20.000 personer
Enheden for Medicinsk Videnskabsteori
Faget Medicinsk Videnskabsteori omfatter medicinsk filosofi, medicinsk etik, forskningsmetodologi og
klinisk beslutningsteori. Der kan både skrives opgaver af rent teoretisk karakter og opgaver som omfatter
empiriske undersøgelser.
Kontaktperson: Lektor Michael Norup, tlf. 35 32 79 32, [email protected]
7
Vejledere: Lektor Michael Norup, lektor Peter Rossel
Emner:
• Årsagsbegrebet
• Sandsynlighedsbegrebet
• Reduktionisme
• Revolutionære ændringer i videnskaben
• Placebo-begrebet
• Nocebo-begrebet
o Kan oplysninger om mulige bivirkninger fremkalde bivirkninger?
• Sygdomsbegrebet
• Forskning i alternativ medicin
• Etik i daglig klinik
o Autonomi og paternalisme
o Informeret samtykke
o Tavshedspligtens grænser
o Tvang i psykiatrien
• Etik og nye reproduktionsteknikker
• Etik og genetik
o Prænatal diagnostik
o Præimplantationsdiagnostik
o Genetisk diagnostik og arbejdsmarkedet
o Genetisk diagnostik og konfidentialitet
o Genterapi
• Etiske problemer i forbindelse med abort
• Etik og stamcelleforskning
• Etiske problemer ved livets afslutning
• Etik og transplantation
• Etik og behandling af alvorligt syge nyfødte
• Etik og forebyggelse
o Screening
o Sundhedskampagner
• Fordelingsretfærdighed og prioritering
• Forskningsetik
Afdeling for Miljø- og Arbejdsmedicin
Afdeling for Miljø- og Arbejdsmedicin forsker i sammenhænge mellem miljøfaktorer og helbredseffekter
med henblik på at optimere forbyggelse.
Vejledere: Professor Lisbeth E. Knudsen, professor Steffen Loft, lektor Peter Møller
Emner:
• Almen toksikologi
8
•
•
•
•
•
•
o Præklinisk testning
o Risikovurdering miljø, arbejdsmiljø
o Klassificering af stoffer efter farlighed
o Reproduktionstoksikologi
o Alternativer til dyreforsøg
Helbredseffekter af luftforurening
Risiko ved nanoteknologi
Oksidativt stress som sygdomsmekanisme
DNA-skade og DNA-reparation
Antioksidanter
Hypoksi
Afdeling for Social Medicin
Sociale og psykosociale forhold er stærke prædiktorer for en lang række helbredsudfald f.eks. hjertekarsygdomme, kræft, psykiske sygdomme, fødselsudfald, selvvurderet helbred, funktionsevne og død.
Sociale og psykosociale forhold indgår med en ætiologisk fraktion af mindst samme størrelsesorden som
kendte biologiske faktorer. Desuden har sygdom og svækkelse alvorlige konsekvenser for patienternes
sociale og psykosociale forhold. Afdeling for Social Medicin har gennem flere år fokuseret sin forskning
omkring fem temaer:
1. social status / social ulighed herunder marginalisering
2. sociale relationer
3. coping og andre psykosociale faktorer
4. sundhedsadfærd
5. forebyggende interventioner
Kontaktperson: Kontorfuldmægtig Marianne Holck Christensen, tlf. 35 32 77 44,
[email protected]
Vejledere: Adjunkt Ingelise Andersen, lektor Kirsten Avlund, lektor Mogens Trab Damsgaard, professor
Finn Diderichsen, lektor Carsten Hendriksen, professor Bjørn Holstein, lektor Rikke Lund, lektor Else
Nygaard, Adjunkt Mette Rasmussen, Lektor Naja Hulvej Rod, lektor Lone Schmidt, lektor Kirsten
Schultz-Larsen, Adjunkt Karsten Thielen.
Emner:
• Sundhedsfremme i praksis: kommuner, boligområder, skoler og arbejdspladser
• Børns helbred og sundhedsadfærd i en social kontekst belyst med data fra skolebørnsundersøgelse
• Infertilitet, f.eks. psykosociale aspekter, epidemiologiske aspekter eller forebyggelse
• Gamle menneskers helbred og funktionsevne, f.eks. sociale og psykiske aspekter
• Evaluering af kvalitet i og effekt af forebyggelse og rehabilitering hos ældre
• Konsekvenser af indførelse af teknologi i ældreplejen
• Hospitalslægens vurdering af patientens genoptræningspotentiale – og den faktiske kommunale
genoptræning
• Sundhedsadfærd og livsstil – mønstre, årsager og interventionsmuligheder
• Sociale relationer og helbred
• Arbejdsmarkedstilknytning og helbred
• Psyko-socialt arbejdsmiljø og mental helbred
• Stresspatienter i almen praksis
• Stress blandt unge prædiktorer og konsekvenser
9
•
•
•
•
•
•
•
•
Sygdomsforløbet i forbindelse med stress
Stress, søvn og helbred (cvp, cancer og neurodegenerative lidelser belyst ved longitudinelle
befolkningsundersøgelser
Social ulighed i hjertesygdomme
Social ulighed i depression
Sociale konsekvenser af sygdom
Mekanismer og interventioner mod social ulighed i helbred
Social kapital og helbred
Unges helbred og sundhedsadfærd over tid belyst ved longitudinelle data
Enhed for Medicinsk Psykologi (tidligere Afdeling for Sundhedspsykologi)
Vejledere: Lektor Hans Henrik Jensen, lektor Erik Lykke Mortensen, lektor Gitta Wörtwein, adjunkt
Gert Martin Hald
Emner:
Bachelor og OSVAL II emner:
• Perception
• Indlæring
• Hukommelse
• Kognition og tænkning
• Motivation og emotion
• Emotionel og social udvikling
• Kognitiv udvikling
• Aldringens psykologi
• Personlighed
• Intelligens
• Social psykologi
• Psykologiske kønsforskelle
• Hjerne og adfærd
• Hjernens plasticitet
• Adfærdsfarmakologi
• Hjerneskader og rehabilitering
• Arv-miljø
• Seksualitet
• Parforhold
• Psykometri og Psykologiske tests
• Spørgeskemaer
• Sundhedsadfærd
• Patient- og sygdomsadfærd
• Psykiske egenskaber som risikofaktor
• Psykiske egenskaber og livsstil
• Kriser, forsvar og coping
• Psykosomatik, somatisering
• Smerter
• Placebo
• Patient-behandler forholdet
• Compliance
10
•
•
•
•
•
•
•
Den døende patient
Psykologiske aspekter ved kronisk sygdom
Psykologisk stressteori
Angst
Depression
Spiseforstyrrelser
Misbrug
Afdeling for Sundhedstjenesteforskning
Hvorfor ser Sundhedsvæsenet ud, som det gør? Hvordan fungerer det som organisation? Hvad er effekten
af Sundhedsvæsenets aktiviteter? Hvorfor er der så store regionale forskelle i Sundhedsvæsenets
opbygning og aktiviteter? Hvordan styres det? Hvilken effekt har Sundhedsvæsenet på befolkningens
helbredstilstand og dødelighed? Hvilke reformer gennemføres i Sundhedsvæsenet, og hvilken betydning
har det for patienter, læger og andre personalegrupper?
Kontaktperson og vejleder: Adjunkt Jan Kyrre Berg Olsen Friis, tlf. 35 32 79 35, mail:
[email protected] eller [email protected]
Emner:
• Rygepolitik i Danmark
• Udviklingen i sygelighed og dødelighed i et historisk perspektiv
• Forebyggelsespolitik
• Forebyggelse og sundhedsfremme i et historisk eller komparativt perspektiv
Forslag til emner for bachelor og specialeopgaver
Dan Meyrowitsch (Hovedområde: Epidemiologi/International sundhed)
Epidemiologisk transitionsteori anvendt som model til fremskrivning af hyppighed og udbredelse af
kroniske, ikke-smitsomme sygdomme i udviklingslande.
Ændringer i fysisk aktivitet, ernæringsmønstre, forbrug af tobak og alkohol i lavindkomstsamfund under
modernisering, herunder muligheder for primær forebyggelse af kroniske sygdomme med fokus på
diabetes type II og hjertekarsygdomme.
Konsekvenser af anti-retroviral behandlingsprogrammer i udviklingslande, herunder effekt på HIVtransmission og sundhedssystem.
Epidemiologiske og kontrolmæssige aspekter af de mest almindelige parasitiske infektioner i
udviklingslande, herunder malaria, intestinale orm, schistosomiasis og lymfatisk filariasis, samt
rejsemedicinske aspekter af malaria profylaksis.
Sundhedsmæssige konsekvenser af mandlig omskæring i høj- og lavindkomstsamfund, herunder
komplikationer og hiv/aids-forebyggelse
Lene Koch
11
IVF metodens historiske udvikling. Sammenhænge mellem teknologiudvikling, etiske normer og
forståelser af indikationer for barnløshed.
Fosterdiagnostik: I samfundets eller individets interesse?
Racehygiejne og tvangssterilisation. Danske lægers holdning til racehygiejne i 1930erne og 1940erne
Etisk Råds rolle i den bioetiske debat siden 1987.
Janne Lehmann Knudsen
Evaluering af patientsikkerhed i kræftambulatorierne ved hjælp af "Physician Practice Patient Safety
Assessment"
Fremmer MDT arbejde kontinuiteten i kræftbehandlingen?
Sænker MDT samarbejde i kræftbehandlingen ventetider? Den kommunale indsats: Hvorledes løfter
kommunerne genoptrænings-/rehabiliteringsopgaven i forhold til kræftpatienter?
Signild Vallgårda (sundhedspolitiske analyser)
Forebyggelsespolitik
Public health ethics
Sammenligninger af sundhedsvæsener
Sundhedsvæsenets historiske udvikling
Rygepolitikken i Danmark
Udviklingen i sygelighed og dødelighed i et historisk perspektiv
Forebyggelse og sundhedsfremme i et historisk eller komparativt perspektiv
Allan Krasnik
Migration og sundhed
Ulighed i sundhedsvæsenet
Forebyggende lægemidler og aldring
Medicinsk Museion
Medicinsk Museion omfatter alle slags spørgsmål om lægevidenskab og lægekunst i et historisk
perspektiv – gerne med fokus på biomedicinen i de sidste 50 år.
Kontaktperson: Professor Thomas Söderqvist, tlf. 35 32 38 01, [email protected]
Vejledere: Professor Thomas Söderqvist
12
Kontaktoplysninger kan findes på www.museion.ku.dk eller i telefonbogen på www.sund.ku.dk
Emner:
•
•
•
•
•
Medicinens historie
Medicinsk humaniora
Medicinsk forskningskommunikation
Medicin og litteratur
Medicin og kunst
Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi
(IISIM)
Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi udfører forskning baseret på
eksperimenter, observationer, feltarbejde og teoriudvikling inden for international sundhed, immunologi
og mikrobiologi. Instituttet er kendetegnet ved den store faglige spændvidde fra basal biomedicin over
klinisk medicin til folkesundhedsvidenskab.
Instituttet har følgende overordnede forskningstemaer:
• International sundhed med fokus på de største sundhedsproblemer, der rammer lav- og
mellemindkomstsamfund: smitsomme sygdomme, kroniske sygdomme, transition og sundhed,
interaktion mellem miljø og sundhed, sundhed blandt særligt udsatte og sundhedssystemer.
• Immunologi, herunder den molekylære og cellulære regulering af immunsystemets celler med
særligt henblik på at forstå immunbetingede sygdomme samt immunologisk forebyggelse, bl.a.
udviklingen af nye vacciner.
• Mikrobiologi, herunder infektionssygdommenes diagnostik, patogenese, behandling samt generel
og specifik forebyggelse.
International sundhed
Forudsætninger
Når du henvender dig til International Sundhed med ønske om at lave BACHELORPROJEKT eller
OSVAL II, forventer vi
• at du har udarbejdet udkast til en problemformulering for det projekt, du ønsker at arbejde med
• at du har forslag til litteratur, du vil benytte dig af
• at du har lavet udkast til tidsplan for projektet
Såfremt dit projekt omfatter ophold i udlandet, skal du selv have kontakt til IMCC (PIT), hjælpeorganisationer, hospitaler eller lignende m.h.t de praktiske arrangementer. Information om mulighederne for
økonomisk støtte til udlandsophold kan du f.eks finde på
http://www.travelgrants.dk/
http://medicin.ku.dk/internationalt/fin-verden/
Hvis du er i tvivl om, hvordan du udarbejder problemformulering eller litteraturliste, så deltag i OSVAL
seminarerne på Panums bibliotek hhv. Pædagogisk Udviklings Center.
13
Information om tidspunkter for seminarerne fås hos Susie Andersen ([email protected]) på Panums
Bibliotek og Jørgen T. Østergaard ([email protected]) på PUCS
Vi beder dig sende din problemformulering, inkl. litteraturliste og tidsplan til lektor Michael Alifrangis,
tlf.: 35 32 76 80, [email protected]. Efter vurdering af dit oplæg vil vi vende tilbage med en meddelelse
om, hvorvidt vi mener at kunne tildele dig en vejleder til projektet. Vi opfordrer dig til at henvende dig i
god tid inden du forventer at starte projektet, dvs. min. 6 måneder.
Kontaktperson: Post. doc. Michael Alifangis, tlf.: 35 32 76 80, [email protected] Studiesekretær
Hanne Ingvorsen, tlf. 35 32 76 26, [email protected]
Vejledere: professor Ib Bygbjerg (IB), lektor Flemming Konradsen (FK), lektor Vibeke Rasch (VR)
Kontaktoplysninger kan findes på www.isim.ku.dk eller i telefonbogen på www.sund.ku.dk
Emner: Faget beskæftiger sig bredt med sundhed og sygdom i lavindkomstsamfund fra antropologi over
biomedicin til rejse- og tropemedicin.
• Medicinsk antropologi (TD, BT)
• Vand, sanitet og sundhed i lavindkomstlande (PKJ)
• Sundhed i krise/katastrofe situationer (TD, PKJ)
• Miljøsundhed i lavindkomstlande (FK)
• Mødresundhed i lavindkomstlande (VR, BT)
• Familieplanlægning i lavindkomstlande (VR, BT)
• Reproduktiv sundhed blandt indvandrere (VR)
• Abort (VR)
• HIV/AIDS (IB, VR, BT)
• Malaria ((IB, FK eller CMP (http://cmp.ku.dk/english/degrees/students/pregraduate/)
• Tuberkulose (IB)
• Køn og sundhed i lavindkomstlande (BT)
• Sundhedssystemer og service i lavindkomstlande (BT)
• International sundhed og etiske problemstillinger (BT)
• Sundhed og transition (IB)
• Børnesundhed i lavindkomstlande
• Rejsemedicin (IB)
• Paracitære sygdomme (IB)
• ”Non-communicable diseases”, specielt Type 2 diabetes (IB)
Immunologi
Panum Instituttet
Kontaktperson: Lektor Anders Elm Pedersen, tlf. 35 32 72 71, [email protected]
Studiesekretær Britt Winkel, tlf. 35 32 78 59, [email protected]
Vejledere: Adjunkt Anders Woetman Andersen (AWA), adjunkt, Christina Bartholdy (CB), professor Jens
Bukh (JB), professor Søren Buus (SB), lektor Jan Pravsgaard Christensen (JPC), professor Mogens H.
Claesson (MHC), professor Carsten Geisler (CG), lektor Mogens Holst Nissen (MHN), lektor Anders Elm
Pedersen (AEP), professor Allan Randrup Thomsen (ART), professor Niels Ødum (NØ)
14
Emner:
BACHELOR og OSVAL II
• Medfødt immunitet (ART, CB, MHC)
• Dendritiske celler (AEP, MHC)
• Antigenpræsentation (AEP, KP, MHC)
• BCR og immunoglobuliner, gener, struktur og funktion (CG, JPC)
• MHC, gener, struktur og funktion (JPC, KP, SB)
• TCR, gener, struktur og funktion (CG, JPC)
• Signalering via TCR (CG)
• Signalering via BCR
• T-celleudvikling (AEP, CG, JPC, MHC)
• B-celleudvikling
• Cytokiner og cytokinreceptorer (AEP, AWA, MHC, NØ,)
• Signalering via cytokinreceptorer (AWA, NØ)
• Chemokiner og lekocyt migration (ART, JPC, MHC)
• T-celle medieret immunitet (ART, CB, CG, JPC, KP, MHC)
• Det humorale immunrespons
• Regulatoriske T-celler (AEO, MG, MHC)
• Interaktioner mellem dendritiske celler og regulatoriske T-celler (AEP, MG, MHC)
• Infektionsimmunologi (ART, CB, JB, JPC, LH, TT)
• Immunologiske undvigemekanismer hos virus (ART, CB, JB, KP)
• Vaccination (ART, CB, JB, JPC, LH, SB, TT)
• Immunologisk tolerance (AEP, JPC, MG, MHC)
• Når immunsystemet løber løbsk: Autoimmunitet (AEP, MHC)
• Nar immunsystemet løber løbsk: Allergi
• Tumorimmunologi og cancervaccination (AEP, KP, MHC)
• Cancerpatientens immunforsvar (AEP, KP, MHC)
• Tumorantigener (AEP, MHC)
• Bioassays og deres anvendelse i immunologien (JPC, MHC)
• Cellekloningsmetoder (MHC)
• Medfødte immundefekter
• Erhvervede immundefekter – AIDS (ART)
• Stress og immunsystemet (MHC)
• Samspil mellem psyke og immunsystem (MHC)
• Placeboeffekten (MHC)
• Kronisk Inflammation (MHC)
Mikrobiologi
Panum Instituttet / Rigshospitalet
Kontaktperson: Lektor Oana Ciofu, tlf. 35 32 78 99, [email protected]
Studiesekretær Britt Winkel, tlf. 35 32 78 59, [email protected]
Vejledere: Lektor Oana Ciofu, lektor Hanne Colding, professor Niels Høiby, lektor Helle Krogh
Johansen samt de til enhver tid eksisterende eksterne lektorer
Emner:
15
• Patogenese, diagnostik, epidemiologi og behandling af bakterielle infektioner i:
o Centralnervesystemet (meningitis)
o Øvre og nedre luftveje (otitis, tonsillitis, pneumoni)
o Mave-tarmkanalen (mavesår, diarré)
o Uro-genitalsystemet (urinvejsinfektioner og seksuelt overførbare infektioner)
o Hjertet (endocarditis)
o Bevægeapparatet (osteomyelitis)
• Vacciner / vaccineproblematik
• Udvikling af antibiotikaresistens
• Sepsis, herunder LPS’s biologiske egenskaber
• Biofilm relaterede infektioner
• Bakteriers tilpasning ved kroniske infektioner
Institut for Neuro- og Sansefag (INS)
Allergiklinikken, Rigshospitalet
Kontaktperson: Professor Lars K. Poulsen, tlf. 35 45 73 56, [email protected]
Vejledere: Overlæger, afdelingslæger og PhD-studerende ved afdelingen
Kontaktoplysninger kan findes i telefonbogen på www.sund.ku.dk
Emner:
• Immunologien bag allergiudvikling og symptomudløsning
• Allergener
• Astma og høfeber
• Fødevareallergi
• Insektgiftallergi
• Lægemiddelallergi
• Diagnostik af IgE-medieret 1 allergi
• Immunterapi (vaccinationsbehandling)
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup
Kontaktperson: Overlæge Anne Mette Skovgaard, tlf. 43 23 37 04, [email protected]
Vejledere: Overlæge Torben Isager, Afd.læge Pia Jeppesen, Bernadette Buhl Nielsen, overlæge Anne
Mette Skovgaard
Emner:
• Antenatalt stress, biologisk programmering og outcome i barnealderen
• Stressmarkører hos børn
• Autisme predictorer i de første leveår
16
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Neuro-regulatoriske forstyrrelser hos spæde og småbørn
Mor-barn relationsforstyrrelser
Amningens betydning for den psykiske udvikling
Spiseforstyrrelser hos spæde og småbørn
Spiseadfærd (eating attitude) hos mødre til spæde og småbørn med spiseforstyrrelser
Tidlige vækstafvigelser / FTT som prædiktor for psykisk sygdom i skolealderen
Tilknytningsforstyrrelser
Prædiktorer for juvenile spiseforstyrrelser
Skizofreni prædiktorer i barnealderen
Genetiske forhold ved ADHD
ADHD i førskolealderen
Selvdestruktiv adfærd hos børn og unge
MR afdelingen, Hvidovre Hospital
Kontaktperson: Professor Olaf B. Paulsons, tlf.: 35 45 67 10, [email protected]
Professor Hartwig Siebner, tlf.: 36 32 62 12, [email protected]
Vejledere: Ovennævnte og afdelingens mange forskere med forskellig ekspertise, herunder
seniorforskerne: Ellen Garde, Mark S. Christensen, William Baaré, Thomas Ramsøy, Henrik Lund, Lise
Vejby Søgaard, Per Åkeson, Arnold Skimminge, Tim Dyrby, Lise Vejby Søgaard, Lars Hanson og
Kristoffer Madsen. Der henvises i øvrigt til www.drcmr.dk
Emner:
• Demens/Aldring
• Integreret molekylær billeddannelse (PET, MR, genetik, adfærd)
• Motorisk kontrol, hjernens plasticitet og bevægeforstyrrelser
• Hjernens modning
• Beslutningsprocessor
• Plasticitet i det visuelle system
• Multipel sklerose
Alle projekterne omfatter magnetisk resonans (MR) skanning. I projekterne indgår funktionel magnetisk
resonans (fMRI), strukturel MR og diffusions baseret MR. Der vil ligeledes være mulighed for at
beskæftige sig med MR spektroskopi.
Neurokirurgisk Klinik Rigshospitalet
Kontaktperson: Professor Bertil Romner, tlf. 35 45 20 90, [email protected]
Vejledere: Rachid Bech-Azeddine (RBA), professor Marianne Juhler (MJ), professor Bertil Romner (BR)
Emner:
• Incidens af shuntdysfunktion hos 65 patienter med idiopatisk normaltryks hydrocephalus opereret
på RH i perioden 1997-2004 (RBA)
17
•
•
•
•
•
•
•
•
Kan compliance målt ved en lumbal eller vintrikulær infusionstest hos 65 patienter med idiopatisk
normaltryks hydrocephalus forudsige klinisk bedring ved shunt operation (RBA)
Pre- og postoperative neuropsykologiske fund hos patienter opereret med shunt for idiopatisk
normaltryks hydrocephalus. Gennemgang af data fra database (RBA)
Kan Transcraniell Dopplerteknik bruges til non-invasiv trykmåling ved svær kranieskade? (BR)
Maligne gliomer – omfang af primær tumorresektion (MJ)
Pædiatrisk hydrocephalus – funktionsprognose (MJ)
Stereotaktisk strålebehandling af cerebrale metastaser (MJ)
Stereotaktisk strålebehandling af acusticus neurinomer (MJ)
Incidensen af meningit / ventrikulit ved hydrocephalus, som behandles med ekstern drænage (BR)
Neurologisk Klinik N, Rigshospitalet
Kontaktperson: Forskningssekretær Birgitte Boesskov, Neurologisk klinik, tlf.: 35 45 28 62, mail:
[email protected].
Koordinator: Klinisk lektor, overlæge, dr.med. Steen Hasselbalch, Neurologisk klinik, afsnit 6702, tlf.:
35 45 67 02, mail: [email protected]
Vejledere: Professor, dr.med. Olaf Paulson (OP), professor, dr.med. Gunhild Waldemar (GW), professor,
dr.med. Gitte Moos Knudsen (GMK), John Vissing (JV), lektor, overlæge, dr.med. Steen Hasselbalch
(SH), PhD Peter Johannsen (PJ), overlæge, dr.med. Finn Sellebjerg (FS),
Emner:
• Hjernens funktionelle opbygning belyst ved undersøgelse med funktionel magnetisk resonans
(fMRI) eller positron emissions tomografi (PET). F.eks. aktivering ved visuel analyse eller
motorisk indlæring. (OP)
• Hjernens blodcirkulations regulation ved f.eks. hypertension. (OP)
• Demensdiagnostik og behandling (SH, GW)
• Alzheimers sygdom (SH, GW, PJ)
• Vaskulær demens (GW)
• Sjældne demenssygdomme (GW)
• Medikamentel behandling af demens (SH, GW, PJ)
• Billeddiagnostik ved demenssygdomme (SH)
• Hjernens neurotransmittersystemer vurderet ved emissions tomografi (PET og SPECT) (GMK)
• Forstyrrelser i hjernens transmittersystemer ved medicinske sygdomme (f.eks. meningitis eller
leversvigt) (GMK)
• Monitorering af sygdomsaktivitet ved muskelsvindssygdomme. (JV)
• Behandling af patienter med stofskiftesygdom i muskelvævet (JV)
• Betydning af fysisk træning for patienter med muskelsygdomme (JV)
• Reversibel demens (GW)
• Kognitive symptomer ved medicinske sygdomme (GW)
• Arvelige sygdomme: ataksi, spastiske parapareser, dystoni, Chorea og demens (GW)
• Hjernens blodgennemstrømning målt med SPECT (SH, GW, GMK)
• Interaktioner mellem hjernens neurotransmittersystemer (GMK)
Neurologisk Afdeling Bispebjerg
Kontaktperson: Hanne Christensen [email protected]
18
Vejledere: Professor Derk Krieger, Lektor Lise Leth Jeppesen, Lektor Lise Korbo, Forskningslektor
Hanne Christensen
Emner:
• Internationale trends i dødelighed efter apopleksi
• Kønsforskelle ved apopleksi
• Prognose efter hæmorrhagia cerebri
• Temperaturens betydning ved akut apopleksi
• Neuroprotektive principper
• Teoretisk baggrund for køleterapi efter akut apopleksi
• Adhærens til sekundær profylakse efter apopleksi
• Sociale faktorer og apopleksi
• Frekvens af atrie flimren ved akut apopleksi
• Venøse tromboembolier som komplikation til apopleksi
• Fysisk aktivitet og apopleksi
• Vandladningsproblemer hos atypiske parkinson patienter. Opgørelse over kliniske data og
litteratursøgning
• Helicobacter pylori infektion hos fluktuerende PD patienter – pilotstudie af forekomst og effekt på
de motoriske symptomer af behandling af infektionen.
• REM sleep behavior disorder ved Parkinsonssygdom og Lewy Body demens
Neurologisk Afdeling Glostrup
Kontaktperson: Lektor Messoud Ashina, tlf. 43 23 30 54, [email protected]
Vejledere: PhD.stud. Sohail Asghar, PhD.stud. Henrik Schytz, PhD.stud. Troels Wienecke
Emner:
• Det parasympatiske nervesystem
o Aktivering af det parasympatiske nervesystem under migræne
o Parasympatiske neurotransmitteres receptorer i duras kar og deres mulige betydning for
migrænesmerte
o PACAP og nociception
• Prostanoider
o Interaktion mellem prostanoider og angiotensin OSVAL II med relevans for hovedpine og
migræne
o Prostanoiders frigørelse af pro-nociceptive mediatorer
• Near infra-red spectroscopy (NIRS)
o Role of NIRS oscillations for autoregulation
o Relation between the NIRS oscillations and neuronal activity
o NIRS and pain stimulation
o NIRS and motor task
• Funktionel MRI (fMRI)
19
o Nye MR-teknikker til funktionel imaging af smerte – herunder hvad styrken og svagheden
er ved teknikkerne
o Repræsentation af smerte i cortex
o Smerte og kognition
o Imaging of allodyni – review fra fund fra PET og MRI
Psykiatrien Roskilde
Kontaktperson: Forskningslektor Erik Simonsen, tlf. 47 32 77 75, [email protected]
Vejledere: Klinisk lektor Jørgen Nystrup, tlf. 47 32 78 14, [email protected], forskningslektor
Ulrik Helt Haahr, tlf. 47 32 79 86, [email protected]
Emner:
• Instrumenter til brug for personlighedsvurdering
• Anvendelse af undervisningsprogram om personlighedsforstyrrelser
• Personlighedens indflydelse på behandling af depression
• Forløbet ved skizofreni
• Tidlig opsporing af psykoser
• Psykoedukation og familiebehandling
• Psykoterapi
• Krise og depression
• Børn af psykisk syge
• Psykologiske problemer og psykiatriske tilstande hos medicinstuderende
• Medicinsk uforklarlige sygdomme, konversionstilstande (”hysteriske neuroser”) og hypokondri
• Shared care med almen praksis
• Impulsforstyrrelser, fx ludomani og cutting
• Psykopati
• Borderline
• PTSD
• Læge-patientforholdet
Psykiatrisk Afdeling Bispebjerg
Kontaktperson: Lektor Merete Nordentoft, tlf. 35 31 62 39, [email protected]
Overlæge Lars Søndergaard [email protected] og
Overlæge Alice Rasmussen [email protected], begge på tlf.: 35 31 35 31
Vejledere:
Emner:
• Milestones in schizophrenia – early signs of neurodevelopmental disturbancies
20
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Effekt af interventioner i prodromalfasen ved skizofreni
Infektioner under graviditet og senere skizofreni
Børn af psykisk syge mødre
Selvmordsadfærd blandt flygtninge og indvandrere
Psykisk belastning og selvmordsadfærd blandt soldater
Fysisk helbredstilstand blandt patienter med skizofreni og affektiv lidelse
Compliance with medication in mental illness
Depression og HPA-aksen
Opvækstvilkår blandt hjemløse mænd og kvinder
Evidens for effekt af misbrugsbehandling
Psykisk sygdom og kriminalitet
Overdødelighed blandt psykisk syge
Personlighedsforstyrrelser psykopatologi og behandling.
OCD psykopatologi og behandling.
Angstens mangeartede symptomatologi og behandling.
Dissociative lidelser psykopatologi og behandling.
Emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse psykopatologi og behandling.
Anvendelse af bæltefiksering som tvangsforanstaltning
Klager over tvang i psykiatrien
Søvnforstyrrelser hos akutindlagte psykiatriske patienter
Anvendelse af antipsykotika som akut beroligende medicin ved psykotiske urotilstande
Forekomsten af suicidalitet i et akutpsykiatrisk modtageafsnit
Forløbet af indlæggelser i et akutpsykiatrisk modtageafsnit
Misbrug hos patienter indlagt i et akutpsykiatrisk modtageafsnit
Somatisk comorbiditet hos patienter i et akutpsykiatrisk modtageafsnit
Psykiatrisk Center Amager
Kontaktperson: Forskningslektor August Wang, tlf. 32 34 54 27, [email protected]
Vejledere:
Emner:
• Psykiatrisk epidemiologi ved registerdata
• Suicidologi, klinisk
• Suicidologi, genetisk epidemiologi
• Psykiatrisk genetik
Psykiatrisk Center Gentofte
Kontaktperson: Overlæge Jakob Ulrichsen, tlf. 39 77 36 50, [email protected]
Vejledere: Overlæge Armando Baéz (AB), Thomas Middelboe (TM), overlæge Jakob Ulrichsen (JU)
Emner:
21
• Stress og depression – kortisolaksens betydning i det affektive spektrum (JKL)
• Farmakoterapi ved affektive lidelser (JKL)
• Bipolar sygdom (JKL)
• Emotionel ustabil personlighedsstruktur (JKL)
• Psykoedukation ved skizofreni (TM)
• Sygdomsindsigt ved skizofreni (TM)
• Compliance ved psykosebehandling (TM)
• PTSD / traumatiserede flygtninge (ME)
• Akut psykiatri på lukket afdeling (ME)
• Anorexi og neurobiologi (TB)
• Anorexi, farmakologi og psykoterapi (TB)
• ADHD og neurobiologi (PG)
• Farmakologisk behandling ved alkoholisme (JU)
• Evidensbaseret behandling af delirum tremens (JU)
• Behandling af akut organisk psykosyndrom (JU)
• Alkoholabstinens og kindling – udvikling fra socialt til addictivt alkoholindtag (JU)
• OCD – psykopatologi og behandling (AB)
• Angstlidelser – psykopatologi og behandling (AB)
OSVAL-OSVAL II
• Akut organisk psykosyndrom (JU)
•
Udvikling af alkoholisme (JU)
• Abstinensbehandling med Fenemal (JU)
• Forholder vi os til personligheden ved depression? (PG)
• ADHD – hvornår stilles diagnosen? (PG)
Psykiatrisk Center Glostrup
Kontaktperson: Sekretær Lisbeth Jensen, tlf. 43 23 34 31
Professor Birte Glenthøj, [email protected]
Vejledere: Professor Birte Glenthøj, lektor Henrik Lublin, lektor Bent Rosenbaum, overlæge Inger
Merete Terp
Emner:
• Hjerneforandringer ved skizofreni undersøgt vha. billeddannende teknikker
• Forstyrrelser i informationsbearbejdningen ved skizofreni undersøgt vha. neurofysiologiske
metoder
• Kognitive forstyrrelser ved skizofreni
• Biomarkører og andre sårbarhedsindikatorer for skizofreni (endofænotyper)
• Gen-miljø interaktioner ved skizofreni
• Stress og skizofreni
• Biologiske modeller for skizofreni
• Dyremodeller for skizofreni
• Psykofarmakologisk behandling af skizofreni
• Antipsykotika og det metaboliske syndrom
• Behandlingsresistent skizofreni
22
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Psykose og rating scales
Behandling af psykotisk agitation
Skizofreni og fertilitet i et transkulturelt perspektiv
Skizofreni og livskvalitet
Forstyrrelser i hjernens transmittersystemer ved skizofreni
PTSD og Psykose
Tankeforstyrrelse ved skizofreni
Emotionel kontakt ved skizofreni
Indsigts-begrebet ved skizofreni
Forstyrret kropsoplevelse ved skizofreni
Psykoterapi efter selvmordsforsøg
Skema-begrebet ved psykoterapeutisk behandling
Psykiatrisk Center Rigshospitalet
Kontaktperson: Overlæge Henrik Dam, tlf. 35 45 61 75, [email protected]
Professor, overlæge Lars Vedel Kessing, tlf. 35 45 62 37, [email protected]
Vejledere: Jeanett Bauer, overlæge Henrik Dam, overlæge Anders Fink Jensen, overlæge Martin Balslev
Jørgensen, overlæge Lars Vedel Kessing
Emner:
• Stress og depression
• Hvordan påvirker stress hjernen?
• Elektrokonvulsiv terapis virkningsmekanismer
• Antidepressiv medicin og graviditet
• Bipolar lidelse under graviditet
• Psykoedukation ved affektive lidelser
• Biomarkører ved depression
• Hjerneforandringer ved depression
• Hjerneforandringer ved maniodepressiv lidelse
• Biologiske depressionsteorier
• Effekt af psykoterapi ved depression
• Behandling af behandlingsresistente depressioner
• Faktorer af betydning for udvikling af depression
• Vurdering af ratingscales ved depression
• Farmakologisk behandling af afhængighed af alkohol eller euforiserende stoffer
• Farmakologisk behandling af psykotiske tilstande
• Metaboliske bivirkninger ved behandling med antipsykotika
• Hjerneforandringer ved skizofreni
• Hjerneforandringer ved afhængighed af euforiserende stoffer
• Prækliniske modeller for skizofreni
• Prækliniske modeller for effekter / afhængighed af euforiserende stoffer
Sankt Hans Hospital
23
Kontaktperson: Overlæge Karin Garde, tlf. 46 33 47 52, [email protected]
Vejledere:
Emner:
• Aspekter af ADHD
• Kønsforskelle i forløbet af skizofreni
Skleroseklinikken Glostrup
Kontaktperson: Klinisk Forskningslektor, overlæge Jette Frederiksen, tlf. 43 23 30 41,
[email protected]
Vejledere: Klinisk Forskningslektor, overlæge Jette Frederiksen
Emner:
• D-vitamin og multipel sklerose
• Sensitivitet af SEP og MEP ved demyelinserende lidelse
• Neurosarcoidose
• Transversel myelitis
• BG 12 behandling af multipel sclerose
• Sen debuterende multipel sclerose og effekt af interferonbehandling
• Sænkningsreaktion ved opticusneuritis og multipel sclerose
Sexologisk Klinik Rigshospitalet
Kontaktperson: Lektor Ellids Kristensen, tlf. 34 45 71 60, [email protected]
Vejledere: Lektor Annamaria Giraldi (AG), lektor Ellids Kristensen (EK)
Emner:
• Transseksualitet (EK)
• Seksual kriminalitet (EK)
• Seksual fysiologi (AG)
• Seksuelle dysfunktioner (AG, EK)
• Seksuelle følgevirkninger af sygdom (AG, EK)
• Medicinsk behandling af seksuelle problemer (AG, EK)
Øjenafdelingen Glostrup
Kontaktperson: Professor og overlæge Michael Larsen, tlf. 43 23 48 34, [email protected]
Vejledere:
24
Emner:
• Kontinuerlig aflæsning af væsketryk og retinal kardiameter under operation på nethinde og
glaslegeme
• Ikke-invasiv trykmåling i øjet og andre organer
• Invasiv trykmåling i nethinden
• Måling af kardiameter på nethinden i infrarød belysning
• Biomekanisk modellering af trykforhold og væskestrømme i nethinden
• Nye invasive metoder til behandling af nethindesygdom
• Toksisk og metabolisk opticusneuropati: mekanismer
• Elektroretinografi efter elektrokonvulsiv behandling
• Retinal morfe, kardiameter, påvirkelighed af elektrokonvulsiv behandling
• Adaptive ændringer i nethinden som respons på kroniske ændringer i blodsukkerniveau hos
diabetikere
• Binokulært syn hos patienter med centralsynsnedsættelse
• Cerebral perfusion og metabolisk adaptation hos patienter med carotisstenose
Institut for Neurovidenskab og Farmakologi (INF)
Institut for Neurovidenskab og Farmakologi udøver forskning og undervisning i nervesystemets udvikling, struktur, funktion og sygdomme. Hertil kommer forskning og undervisning i lægemidlers udvikling
og virkning. Forskningen spænder fra molekylær farmakologi og cellulære studier af nervevæv til studier
af nervesystemets højere funktioner og sygdomme.
Rigshospitalet / Panum Instituttet
Kontaktperson: Professor Mette Marie Rosenkilde, tlf. 35 32 76 08, [email protected]
Vejledere: Professor Vladimir Berezin (VB), Professor Elisabeth Bock (EB), Professor Ulrik Gether
(UG), lektor Anders Hay-Schmidt (AHS), lektor Steffen Heegaard, lektor Birgitte Holst (BH), lektor Ole
Steen Jørgensen (OSJ), professor Lisbeth E. Knudsen (LK), adjunkt Pernille Koefoed (PK), adjunkt Claus
Løland (CL), stipendiat Jens Midtgaard (JM), Niels V. Olsen (NVO), lektor Per Plenge (PP), lektor Jens
Rekling (JR), professor Mette Marie Rosenkilde (MMR), professor Thue W. Schwartz, (TWS), lektor Peter
S. Walmod (PSW), lektor David Woldbye (DW)
Emner:
Almen Farmakologi
o
o
Farmakologi (NVO)
Personlig medicin: realitet eller fantasi? (UG)
25
Molekylær Farmakologi
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
Hormoner fra mavetarm kanalen som lægemidler (TWS)
Kemo-sensorer på enteroendokrine celler som nye lægemiddel targets (TWS)
Molekylære virkningsmekanismer for lægemidler (TWS)
Allosteriske receptor modulatorer som lægemidler (TWS)
Optimering af perifer versus central virkning af lægemidler (f.eks. CB1
cannabinoid) (TWS)
Konstitutiv receptor aktivitet som mål for lægemidler - invers agonister (TWS)
Receptor-ligand interaktion for 7TM receptorer (MMR)
Orfane 7TM receptorer - mulige fremtidige lægemiddeltargets
Allosterisk- versus kompetitivt-virkende lægemidler (MMR)
Viralt-kodede 7TM receptorer og 7TM receptor ligander (MMR)
HIV-protease hæmmere – design og resistensforhold (MMR)
HIV-entry receptorer og lægemidler rettet mod disse (MMR)
Molekylær pirateri af værtsorganismens gener blandt herpes- og poxvirus (MMR)
Molekylære mekanismer bag fedme (BH)
7TM receptorer involveret i sukker stofskiftet (BH)
Neurofarmakologi
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
Neuroaktive peptider i CNS (PP, DW)
Psykoaktive stoffer og receptorer i CNS (PP)
Neurofarmakologiske aspekter af epilepsi (DW)
Biologiske aspekter af smerte (PK)
Biologiske aspekter af angst (PK)
Biologiske aspekter af depression (PK)
Biologiske aspekter af skizofreni (PK)
Alzheimers demens (OSJ)
Excitatoriske aminosyrer i CNS (OSJ)
Neurointensiv terapi (NVO)
Neuroprotektion (NVO)
Antidepressiva og deres molekylære virkningsmekanisme (CL)
Antidepressiva: molekylære og cellulære virkningsmekanismer (UG)
Neurobiologi
Nedenstående emner tilbydes både som teoretiske og praktiske projekter.
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
Synaptisk transmission og langtidspotentiering (LTP) (EB; VB)
Molekylære mekanismer ved indlæring og hukommelse (EB; VB)
Den molekylære basis for Alzheimer’s sygdom (EB; VB)
Dyremodeller til studier af Alzheimer’s sygdom (EB; VB; PSW)
Den molekylære basis for Parkinson’s sygdom (VB)
Dyremodeller til studier af Parkinson’s sygdom (EB; VB)
Den molekylære basis for epilepsi (EB; VB)
Den molekylære basis for Huntington’s sygdom (VB)
Den molekylære basis for skizofreni (EB)
Den molekylære basis for depression (EB; VB)
Dyremodeller for psykiatriske sygdomme (EB; VB)
Den molekylære basis for dissemineret sklerose (PSW)
Dyremodeller til studier af dissemineret sklerose (PSW)
Inflammatoriske reaktioner ved neurodegenerative lidelser (VB)
Maligne tumorer i nervesystemet (EB; PSW)
Neurale celleadhæsionsmolekyler - regulatorer af regeneration (EB; VB; PSW)
26
o
o
o
o
o
o
o
Neurale celleadhæsionsmolekyler - regulatorer af nervesystemets udvikling (EB; VB; PSW)
Neurale celleadhæsionsmolekyler - regulatorer af indlæring og hukommelse (EB; VB; PSW)
Neurotrofe vækstfaktorer – GDNF-familien – mulige lægemiddeltargets ved Parkinson
behandling (EB; VB; PSW)
Neurotrofe vækstfaktorer, nerve growth factor, NGF – muligt lægemiddeltarget ved
Alzheimer behandling (EB)
Neurotrofe vækstfaktorer, brain-derived neurotrophic factor, BDNF – muligt
lægemiddeltarget ved depressionsbehandling (VB)
Neurotrofe vækstfaktorer, fibroblast growth factors, FGFs – de vigtigste vækstfaktorer i
hjernen (EB; VB; PSW)
Nye anvendelsesmuligheder for det anti-epileptiske stof valproat; behandling af cancer
(PSW)
Anæstesi
o Perioperativ terapi (NVO)
o Anæstesiologi (NVO)
Misbrug
o Neurofarmakologiske aspekter af stof- og alkoholafhængighed (DW)
o Den vanedannende effekt af kokain og amfetamin (CL)
o Kokain og amfetamin: molekylære og cellulære virkningsmekanismer (UG)
Toksikologi
o
o
o
o
o
o
Almen toksikologi (LEK)
Præklinisk testning (LEK)
Risikovurdering miljø, arbejdsmiljø (LEK)
Klassificering af stoffer efter farlighed (LEK)
Reproduktionstoksikologi (LEK)
Alternativer til dyreforsøg (LEK)
Øjensygdomme
o
o
o
o
o
o
tumorer i øjenregionen (SH)
anatomi (SH)
patologi (SH)
morfologi (SH)
aquaporiner (SH)
proteomforskning (SH)
Anders Hay Smith
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Infertilitetsbehandling (AHS)
Reproduktions endokrinologi (AHS)
Embryologi (AHS)
Homeobox gener (AHS)
CNS udvikling (AHS)
Neuroendokrinologi (AHS)
Stress-depression-angst (AHS)
Døgnrytme-søvn regulering (AHS)
Fedme-appetit regulering (AHS)
Parkinsons sygdom (neuroanatomiske aspekter) (AHS)
Hjernestamme fysiologi (JR)
Molekylære mekanismer for hukommelse (JR)
CNS farmaka (JR)
Lægemiddeludvikling (JR)
27
•
•
•
Synaptisk integration (JM)
Sansefysiologi (JM)
Molekylær/cellulær neurofysiologi og neurologiske sygdomme (JM)
Hans Hultborn
• Neurofysiologi (HH)
O Neurofysiologi generelt – men i sær nervesystemets kontrol af bevægelser
o Rygmarvsskader
Retsmedicinsk Institut (RI)
Retsmedicinsk Institut skaber ny viden og erkendelse inden for retsmedicinen og udfører retsmedicinske
undersøgelser for samfundet. Med grundforskning og anvendt forskning i de nyeste retsmedicinske
metoder sikrer Retsmedicinsk Institut retsmedicin for samfundet på et højt niveau. Instituttet omfatter
Retskemisk Afdeling, Retspatologisk Afdeling herunder Antropologisk Laboratorium og Retsgenetisk
Afdeling herunder Forskningslaboratoriet.
Forsknings- og udviklingsprojekterne på Retskemisk Afdeling omfatter især udvikling af nye retskemiske
metoder ved tandemmassespektrometri, undersøgelser af risikofaktorer for forgiftning, såsom
lægemiddelinteraktioner og farmakogenetiske forhold, og endelig toksikologisk anvendelse af
lægemiddelmålinger i hår og spyt, sidstnævnte i relation til trafiksager.
Forskningen på Retspatologisk Afdeling er overvejende baseret på materiale, som modtages pga.
afdelingens funktion som statsobducentur.
Forsknings- og udviklingsprojekterne på Retsgenetisk Afdeling omfatter hovedsageligt undersøgelser af
genetisk polymorfi med DNA-teknik med henblik på retsgenetisk anvendelse i
faderskabsfamiliesammenførings- og straffesager, populationsgenetik, genetikken bag fysiske træk,
genetisk disposition til pludselig hjertedød hos yngre samt biostatistisk analyse af dna-resultater i
straffesager.
Kontaktperson: Professor Niels Lynnerup, tlf. 35 32 72 39, [email protected]; sekr.: Lene Hornstrup, tlf.
35 32 72 73
Retskemisk Afdeling
Afd. koordinator: lektor Sys Stybe Johansen, tlf. 35 32 62 41, [email protected]
Vejledere: Lektor Sys Stybe Johansen (SSJ), professor Kristian Linnet (KL),
Emner:
• Litteraturundersøgelse af designerdrugs på web-site og brugerprofiler,
• Litteraturundersøgelse af alternative matricer som hår, spyt og sved.
• Toxicitet / forgiftning med eks. antidepressiva, antipsykotika, antiepileptika
28
•
•
•
Screening for lægemidler, naturlægemidler og nye peptid-drugs
Opgørelse over dødelige forgiftninger i Østdanmark
Misbrugsstoffer og afhængighedsskabende stoffer i retskemiske undersøgelser i relation til trafik-,
volds- og drug rape sager (eks. narkotika, benzodiazepiner, alkohol).
Retsgenetisk Afdeling
Afd.koordinator: Retsgenetiker Bo Thisted Simonsen, tlf. 35 32 61 36, [email protected]
Vejleder: Professor Niels Morling (NMO)
Emner:
Bachelor
• DNA-undersøgelser og retsgenetik 1:
o Short Tandem Repeat DNA-profiler i retsgenetik: Stikord: repeteret DNA, STRsystemer, mutationsmekanismer, mutationsrater, PCRteknikken, PCR-teknikkens styrker og
begrænsninger, brug af STR-systemer i straffesager og slægtskabssager
• DNA-unersøgelser og retsgenetik 2:
o Haploide DNA-profiler. Stikord: mtDNA, Y-kromosomalt DNA, X-kromosomalt DNA,
PCR-teknikken, PCRteknikkens styrker og begrænsninger, brug af haploide DNA-markører
i straffesager og slægtsskabssager
• DNA-undersøgelser og retsgenetik 3:
o Genetiske markører i retsgenetik. Stikord: historie (blodtyper, serumtyper, vævstyper,
RFLP-teknikken, multilocusfingerprinting, singlelocus-fingerprinting, PCR-VNTR, STR,
SNP’s, mtDNA, Ykromosomalt DNA, X-kromosomalt DNA), de enkelte systemers styrker
og begrænsninger
i relation til retsgenetiske undersøgelser
• Populationsundersøgelse af Y-kromosomale STR-systemer
• Populationsundersøgelse af X-kromosomale STR-systemer (Mentype Argus-Z)
o Stikord: afprøvning af X-STR typningskit, etablering af en populationsdatabase og
evaluering af denne
• Karakterisering af STR-alleler
o Stikord: karakterisering af hidtil ubeskrevne STR-alleler ved sekventering, udføre
indledende PCR, sende PCR-produkter til kloning og sekventering, modtage og behandle
sekvenserne, beskrive de sekventerede alleler
• Analyse af deletioner på Y-kromosomet
o Stikord: lokalisere deletioner og fastslå deletioners størrelse, konstruere PCR-primere,
optimere PCR-reaktion, karakterisere deletioner
• Analyse af mitokondrie-dna-haplogrupper
o Stikord: Dna-sekventering, Single Nucleotide Polymorphism
• Genetikken bag fysiske træk
o Stikord: Dna-sekventering, Single Nucleotide Polymorphism, genetisk analyse
• Genetisk dispostion til pludselig hjertedød hos yngre.
o Stikord: Dna-sekventering, Single Nucleotide Polymorphism, genetisk analyse.
29
Retspatologisk Afdeling / Antropologisk Laboratorium
Afd. koordinator: Professor Hans Petter Hougen (retspatologiske emner), tlf. 35 32 61 65.
[email protected], professor Niels Lynnerup (retsantropologiske emner) , tlf. 35 32 72
39, [email protected]
Vejledere: Professor Hans Petter Hougen (HPH), professor Niels Lynnerup (NL), vicestatsobducent
Gyda Lolk Petersen (GLO), lektor Peter Theilade (PT), vicestatsobducent Birgitte Kringsholm (BK),
overlæge Steen Holger Hansen (SHH)
Emner:
· Kraniofacielle identifikationsmetoder (NL)
· Vertebrat knoglemorfologi (NL)
· Palæopatologi – forskellige emner om fortidens sygdomme og læsionsspor (NL)
· Retsantropologi – forskellige emner om menneskerester i retslig sammenhæng (NL)
· 3D CT-scanning af mumier og moselig (NL)
· Retsmedicinske undersøgelser (NL).
· Vævsmikroskopiske analyser af fx læsioner og trykspor (PT)
· CT-skannings fund sammenholdt med obduktionsfund (PT)
Bispebjerg Hospital
Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik
Faget Arbejdsmedicin beskæftiger sig med, hvordan arbejdsmiljøet – både det fysiske og det psykiske
arbejdsmiljø – påvirker helbredet, og hvordan helbredet påvirker mulighederne for at arbejde.
Kontaktperson: Jens Peter Bonde, mailadresse: [email protected]
Vejledere: Afd.læge Marianne Borritz, Niels Ebbehøj, overlæge Peter Jacobsen, overlæge Ann Kryger,
afd.læge Ole Lyngenbo, adjunkt Ole Steen Mortensen
Kontaktoplysninger kan findes i telefonbogen på www.bispebjerghospital.dk eller www.sund.ku.dk
Emner:
• Patienttilfredshed
o Er patienterne tilfredse efter besøg på Arbejdsmedicinsk Klinik?
o Opfølgning af et antal ambulante patienter – sammenligning mellem egne samt henvisende
læges forventninger
• Socialmedicin
o Kvalitetsvurdering af den indledende kategorisering af kommunale sygedagpengemodtagere mht. præcision og prædiktiv værdi for et kompliceret sygedagpengeforløb
• Indvandrere på Arbejdsmedicinsk Klinik
o Ser vi det forventede antal indvandrere på de arbejdsmedicinske klinikker? Hvis ikke,
hvorfor og hvem er det, vi ikke ser?
30
o Der ønskes en vurdering af forholdet mellem indvandreres andel af arbejdsstyrken
stratificeret på fagområder samt andelen af indvandrere set på arbejdsmedicinsk klinik og
evt. i arbejdsskadesystemet
OSVAL-OSVAL II
• Rygproblemer
o Stiger eller falder omfanget af rygproblemer i Danmark?
o Hvordan går det med sygefraværet, pensioner pga. rygproblemer på den ene side og mål
for objektive rygsygdomme som f.eks. antallet af operationer for diskusprolaps på den
anden side
• Arbejdsskadesystemets utilsigtede effekter på jobtilfredshed og psykisk velbefindende
o Det hævdes, at det er svært at blive rask, når man er nødt til at bevise, at man er syg. Der
ønskes derfor en gennemgang af, hvilke psykologiske mekanismer, der træder i kraft, når
der rejses en arbejdsskadesag og hvilken betydning, de har for patientens eller den
skadelidtes chance for at tilbagevende til arbejdsmarkedet
• Unges arbejdsulykker
o Er unge overrepræsenterede blandt skadestuepatienter, som er kommet til skade på
arbejde? Undersøgelsen udføres med data fra Ulykkesanalysegruppen og skadestuedata
• Forgiftning
o En efterundersøgelse blandt spørgere til Giftlinjen med henblik på, om de forstod svaret,
som det var ment, og om det fik nogen konsekvenser. Skelne mellem private og
professionelle
o Andre opgørelser og efterundersøgelser af forgiftningsopkald
Institut for Sygdomsforebyggelse
Institut for Sygdomsforebyggelse er et spændende forskningsmiljø, der i øjeblikket beskæftiger 37
videnskabelige medarbejdere (læger, folkesundhedsvidenskabskandidater, statistikere m.fl.), som forsker i
forebyggelse og behandling af en række sygdomme herunder livsstilssygdomme. Forskningen dækker
således både raske individer og patienter, og den strækker sig fra basalforskning på molekylærniveau til
store populations-baserede undersøgelser.
I den forbindelse er instituttet involveret i en række EU-projekter og varetager ledelsen af det nyoprettede
’Danish Obesity Research Center’ (DanORC), som tæller ca. 20 partnere (forskningsgrupper) fra
akademiske institutioner og industri, der blandt andet undersøger fødevarers betydning for udvikling af
fedme og metaboliske komplikationer hertil. Til DanORC er knyttet et ’Young Investigators Network’,
som har til formål at give unge forskere et større indblik i fedmeforskningsfeltet og i forskningsprocessen
som sådan - og at skabe netværk de unge forskere imellem.
Kontaktperson: 1. reservelæge Tine Jess, tlf. 33 38 38 64, [email protected]
Vejledere: Professor Berit Heitman, 1. reservelæge Tine Jess, professor Thorkild Sørensen
Kontaktoplysninger kan findes på www.ipm.hosp.dk eller i telefonbogen på www.sund.ku.dk
Emner:
• Fedme
o Kost
Kostsammensætning og fedme
Kost og fedtvævsinflammation
Samspil mellem kosthistorie og binge eating
31
•
o Miljø (udover kost)
Rygning og fedme
Graviditet, amning og fedme
Fødselsvægt og senere fedme
Medicin med fedme som bivirkning
Fysisk aktivitet og fedme
Psykosociale problemer og fedme
o Serologi
Inflammatoriske markører og fedme
Leptin og fedme
Genetisk epidemiologi
o Tvillingestudier af generne vs familiemiljøets betydning for:
Fedme
Fedme og inflammation
Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse
WHO Collaboration Centre
Klinisk forebyggelse er et relativt nyt felt indenfor det sundhedsvidenskabelige område i Danmark.
Klinisk forebyggelse omfatter forebyggelse, sundhedsfremme samt rehabilitering og er tæt relateret til
det samlede patientforløb. WHO-CC arbejder for, at klinisk forebyggelse integreres i det daglige
arbejde på sygehuse, klinikker, centre etc. til gavn for den enkelte patient, personalet og nærområdet.
Centeret har både en national og en international funktion gennem forskning, uddannelse, Rygestopbasen
og det internationale HPH-netværk. Collaboration Centeret rådgiver lokalt, regionalt, nationalt og internationalt, herunder WHO, om evidensbaseret klinisk forebyggelse.
Bispebjerg Hospital
Kontaktperson: Projektkoordinator Rie Raffing, tlf. 35 31 32 79, [email protected]
Vejledere: Overlæge Hanne Tønnesen og Per Rotbøll Nielsen (Smerter)
Kontaktoplysninger kan findes i telefonbogen på www.bispebjerghospital.dk
Emner:
• Registrering af smerter blandt operationspatienter. Effekt af smertebehandling før og nu
• Review om psykosocial støtte i forbindelse med operationspatienter
• Effekt af fysisk træning som led i alkoholbehandling
• Effekt af fysisk træning som led i narkotikabehandling
• Postoperative Complications among Drug Abusers at Surgery
Dermatologisk Afdeling Bispebjerg Hospital
Kontaktperson: Robert Gniadecki, overlæge, dr. Med. tlf.: 35 31 31 71, [email protected]
Vejledere: lektor Robert Gniadecki, overlæge, dr.med., Professor Hans Christian Wulf, overlæge, dr.
med.
32
Emner:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Patogenese og behandling af kutane lymfomer
Tidlig diagnostik af malignt melanom
MicroRNA: involvering i carcinogenese i huden
Fotobiologi: interaktion mellem ultraviolet lys og hud
Fotodynamisk terapi af hudtumorer
Biologisk behandling af psoriasis
Kardielle og metaboliske lidelser hos patienter med psoriasis
Livskvalitet hos patienter med hudsygdomme
Diagnostik af bulløse hudsygdomme med moderne immunofluorescens teknikker
Herlev Hospital
Medicinsk Endokrinologisk Afdeling
Kontaktperson: kursuslæge, dr.med. Morten Dahl
Vejledere: kursuslæge, dr.med. Morten Dahl, Klinisk Lektor, dr.med. Lars Christian Laursen
Emner:
• Astma: genetiske og miljømæssige markører for tidlig sygdom.
• Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL): Risikofaktorer (excl. tobaksrygning).
• Interstitiel lungesygdom: genetiske og miljømæssige markører for tidlig sygdom.
Hvidovre Hospital
Børneafdelingen
Afd.koordinator: Professor Birthe Høgh, tlf. 36 32 27 76, [email protected]
Vejledere:
Kontaktoplysninger kan findes på www.hvidovrehospital.dk eller i telefonbogen på www.sund.ku.dk
Emner:
• Infektionssygdomme hos børn
o HIV/AIDS
o Kronisk hepatitis B
o Tuberkulose
o Vaccinationer
o International pædiatri
• Gastroenterologiske sygdomme hos børn
o Inflammatoriske tarmsygdomme
33
•
•
•
•
Sygdomme i nyrer og urinveje hos børn
o Kongenitte misdannelser
Sygdomme i luftveje hos børn
o Lungefunktion
Neonatologi
o Respiratorisk distress
Neuropædiatri
o Cerebral parese
Infektionsmedicinsk Afdeling 144
Kontaktperson: Overlæge Gitte Kronborg, tlf. 36 32 20 21, [email protected]
Vejledere:
Kontaktoplysninger kan findes i telefonbogen på www.hvidovrehospital.dk
Emner:
• Beskriv problemer omkring HIV-infektion og blodtransfusion
• Hvilke indikator-sygdomme anvendes til vurdering af effekten af sikker sex?
• Rationalet for acyklovirbehandling af recidiverende herpesinfektion hos immunkompetente
individer
• Litteraturstudier angående steroidbehandling ved meningitis
• Febris causa ignota hos AIDS-patienter
• Kliniske aspekter af CMV-infektion hos immunsupprimerede
• Forbindelse mellem EBV, Burkitt’s lymfom, andre lymfomer og naso-pharynx cancer
• Ekinokokcyste – klinik, forløb og behandling
• Antibiotisk behandling af luftvejssygdomme
• Udvikling af HIV-relaterede sygdomme hos europæiske patienter
• Omkostninger ved antiretroviral behandling
• Transmission af seksuelt overførte virusinfektioner
• Behandling af hepatitis C virus – omkostninger og klinisk gevinst
• Behandling af HIV-smittede i udviklingslande – hvor skal ressourcerne sættes ind?
• Behandling af det septiske chok
• Eksperimentelle meningitis modeller – hvad kan de bruges til?
• Risiko for hjerte-karsygdomme hos HIV-smittede
• Compliance i forbindelse med antiretroviral behandling
• Patienter med HIV og TB i Danmark – hvem er de, og hvordan er det gået?
• TB manifestation hos indvandrere
• Hyperlipidæmi hos patienter med HIV
• Hepatitis C – vertikal transmission
• Legionella pneumoni – forekomst i Danmark, behandling og prognose
• Evidens for postexposure HIV-profylakse
• Stofmisbrugeres HIV-infektion
• Infektion – ætiologi til karsygdom?
• Zoonoser – specielt med henblik på prioner
• Malaria profylakse og bivirkninger
• Infektion, der giver anledning til vertikal transmission
• Hvad dør HIV-patienter af i dag?
34
Biomedicinsk Institut (BMI)
Navn
Andreas Kjær
Titel
Professor
Anne Cathrine Ørskov
Lektor
Bente Stallknecht
Lektor
Bjørn Quistorff
Professor
Carl-Henrik Brogren
Lektor
Kompetenceområde
Molekylær Imaging (bio.ing., hum.biol.,
stud.med.), Neuroendokrinologi (stud.med.),
Klinisk-fysiologi & Nuklearmedicin
(stud.med.), Patofysiologi: Hjerte og
endokrinologi (humanbiologi)
Anatomi og fysiologi i mavetarmkanalen.
Embryologi. Endokrinologi
Endokrinologi, reproduktion, fysisk aktivitet
E-mail
[email protected]
Biokemi, Stofskifteregulation, fedme,
diabetes.
Se beskrivelse nedenfor
[email protected].
[email protected]
[email protected]
[email protected]
Mol.biol, Immunologi, diabetes
Endokrinologi, diabetes, basal humanbiologi.
basal patologi, specielt cancer; eksperimentel
patologi
Biokemi, Blodkoagulation, cellulær migration
Kulhydrat-, lipid-, og protein- metabolisme,
Arbejdsfysiologi, Patofysiologi
Carolyn Deacon
Lektor
Cord Brakebusch
Professor
Ellen Inger Holm Schousboe
Flemming Dela
Lektor
Professor
Gerit van Hall
Jacob B. Hansen
Lektor
Adjunkt
Biokemi, Muskelstofskifte, træning m.v.
Fedtceller, fedtvæv, mitokondrier, biokemi,
molekylærbiologi.
Jan Sap
Professor
Jens Høiriis Nielsen
Professor
Jens Juul Holst
Professor
Jørgen K. Kanters
Lektor
Jørgen Vinten
Lektor
basal patologi, specielt cancer; eksperimentel
patologi
Biokemi, cellebiologi, Diabetes, b-celle
stamceller.
Human fysiologi, Almen fysiologi/biofysik for
humanbiologer, gastroenterologi,
endokrinologi, espirations- fysiologi,
energiomsætning, termoregulering,
diabetologi
Kardiologi, arytmi, tidsserieanalyse,
antiarytmika
Respirationsfysiologi, adipositas, diabetes
Jørn Wulff Helge
Lektor
Klaus Qvortrup
Professor
Lars Bo Nielsen
Professor
Marek Treiman
Lektor
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
Arbejdsfysiologi, stofskifteregulering, muskelmetabolisme, fysisk aktivitet & Sundhed,
Fysisk aktivitet/træning & kost.
Anatomi (histologi og makroskopi).
Ultrastruktur og funktion af det indre øre.
Mikroskopi: lys (incl. confocal- og
fluorescence), elektron (SEM og TEM).
[email protected]
Hjerte- og karfysiologi. Hjertemusklens
fysiologi, biokemi og farmakologi, i særlig
relation til iskæmisk hjertesygdom og
[email protected]
[email protected]
[email protected]
h.dk
35
Max Salomonsson
Lektor
Morten Bækgaard Thomsen
Adjunkt
Mogens Spang-Thomsen
Professor
Niels Bindslev
Lektor
Niels Grunnet
Lektor
Niels-Henrik Holstein-Rathlou
Professor
myocardieinfarkt. Receptorer og cellulær
signalering i særlig relation til hjerte- og
karfunktion.
Hjerte-kredsløbsfysiologi, glat muskel
fysiologi, og nyrefysiologi.
Hjerte-kredsløbsfysiologi og –sygdomme,
Kardiovaskulær farmakologi, Hjerterytmeforstyrrelser, Ion kanaler og Sygdomsmodeller
basal og speciel patologi, eksperimentel
patologi
Ligand-receptor interaktioner – teoretisk og
praksis. Prostaglandiner og kolorektal c.
Biokemi, Stofskifteregulation, fedme, diabetes
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
Thomas Mandrup Poulsen
hjerte-kredsløbsfysiologi,
respirationsfysiologi, og nyrefysiologi, plus
matematisk modellering af fysiologiske
systemer
Lektor
Biokemi, Diabetes, fedme, insulinsekretion
Lektor
Hjerte-kredsløbs- og lungefysiologi, renal
fysiologi, blodtrykskontrol og vand- og
saltbalancen
Lektor
Mol.biol. Biokemi, Muskler, muskelstofskifte
Lektor
Respirationsfysiologi
Lektor
basal og speciel patologi, eksperimentel
patologi
Lektor
Gastrointestinalkanalen: histology, fysiologi,
pathofysiologi, peptidhormoner og
vækstfaktorer. TFT peptider.
Dyreeksperimentelle
asthma/bronchitismodeller
Professor Diuretika. Antihypertensiva. Hjerte-karfarmakologi
Adjunkt
Biokemi, Stofskifteregulation,
stofskiftemodellering
Lektor
Toksikologi
Professor biofysik, molekylær fysiologi, hjertekredsløbsfysiologi.
Lektor
Hormoner som farmaka. P-piller. Hjerte-karfarmakologi. Diabetes
Professor Se beskrivelse nedenfor
Thorkil Ploug
Lektor
[email protected]
Ulla M Wewer
Professor
Peter Grevsen Thams
Peter Norsk
Peter Scherling
Peter Steen Pedersen
Reidar Albrechtsen
Steen Seier Poulsen
Sten Christensen
Sune Danø
Sven Edelfors
Søren-Peter Olesen
Thomas Jonassen
knoglevævets anatomi og fysiologi,
immunologi, patofysiologi (diabetologi,
rheumatologi, allergi og hæmatologi)
Patologi
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
k
[email protected]
sten.christensen@farmak
ol.ku.dk
[email protected]
[email protected]
thomas.jonassen@farmak
ol.ku.dk
[email protected]
[email protected]
Bjørn Quistorff
Energistofskifte:
• Biokemiske effekter af fysisk træning på forskellige muskelfibertyper.
• Undersøgelse af musklernes energistofskifte, herunder specielt mitokondriefunktionen, med
NMR-teknik, NIRS-teknik og oxygrafi.
• Virkning af fysisk træning på musklernes energiomsætning.
• Protein synthese og muskel hypertrofi under modstandstræning.
• pH regulation i muskler.
36
•
•
•
Malign hyperthermi - biokemiske mekanismer.
Giver indtagelse af creatin en øget muskulær præstation? Kosttilskud og idræt generelt.
Energistofskiftet i cancerceller.
Leverstofskifte mv.:
• Rumlig opdeling af leverens stofskifte - hvorledes leverens mikrocirkulation giver anledning til
opdeling af leveren i zoner med forskellige stofskiftefunktioner (såkaldt metabolisk zonering).
• Sammenhængen mellem leverens og musklernes kulhydratomsætning.
• Lactatomsætning i kroppen – nyere forskning viser at hjernen kan omsætte betydelige mængder
lactat som erstatning for glukose når arteriel lactat er højt som under intens fysisk aktivitet.
ERNÆRING. Efter nærmere aftale kan der formuleres opgaver om et ønsket delemne indenfor området
ernæring.
• Protein synthese og muskel hypertrofi under modstandstræning.
• Biokemiske effekter af muskelrelaxanter.
• Biokemiske effekter af fysisk træning på forskellige muskelfibertyper.
• Undersøgelse af musklernes stofskifte med NMR-teknik.
• Virkning af fysisk træning på musklernes energiomsætning.
• Energistofskiftet i cancerceller.
• Sammenhængen mellem leverens og musklernes kulhydratomsætning.
• Malign hyperthermi - biokemiske mekanismer.
• Rumlig opdeling af leverens stofskifte - hvorledes leverens mikrocirkulation giver anledning til
opdeling i zoner med forskellige stofskiftefunktioner.
• Betydning af Q10 som kostfaktor.
• Giver indtagelse af creatin en øget muskulær præstation? Kosttilskud og idræt.
• pH regulation i muskler.
Carolyn Deacon
•
•
•
•
Blodsukker regulering
Gastrointestinale hormoner og fedme
Inkretin hormoner og diabetes
Renin-angiotensin system
Jacob B. Hansen
•
•
•
•
•
•
Funktion af brunt og hvidt fedtvæv
Embryonal og postnatal udvikling af fedtvæv
Fedtcelledifferentiering in vitro og in vivo
Fedmebehandlingsstrategier med udgangspunkt i fedtvæv
Mitokondriers dannelse og funktion
Differentiering af stamceller
Jens Høiriis Nielsen
•
•
•
•
•
•
Beta-cellens rolle i patogenesen af type 2 diabetes
Autoimmune mekanismer i patogenesen af type 1 diabetes
Patogenesen af gestationel diabetes
Føtal programmering af metaboliske sygdomme
Fra stamceller til beta-celler: fremtidens diabetesbehandling?
Stamceller: terapeutiske muligheder og begrænsninger
37
•
Væksthormons virkningsmekanisme
Jørn Wulff Helge, www.xlab.dk
•
•
•
Lipidstofskiftet i muskler: effect af arbejde
Muskel lipid og insulin resistens
Metabolic fitness and flexibility
Klaus Qvortrup
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Det indre øre
Tinnitus
Det indre øre og svimmelhed
Blodcirkulation i det indre øre
Ørets embryologi, potentiel endokrin kapacitet
Meniere’s sygdom
Endolymfe-perilymfe dynamik i det indre øre
’Flow direction’ af endolymfe i det indre øre
Endolymfatisk hydrops i det indre øre
Trykreceptorer i det indre øre
Svimmelhed og perilymfatiske fistler
Funktion af stria vascularis/vestibulære ’dark cells’ i det indre øre
Lars Bo Nielsen
Vi kan tilbyde OSVAL projekter indenfor emneområderne: 1) Lipoproteiner og aterosklerose 2) Plasma
markører for hjertets funktion 3) Diabetes og hjerte/karsygdom. Vores hjemmeside med liste over
aktuelle referencer findes på www.molars.dk.
Marek Treiman
•
•
•
•
•
•
Hjertemuskelskade efter myocardieinfarkt – basale mekanismer.
Hjertemuskelskade efter myocardieinfarkt – behandlingsmuligheder.
Overvægt og sukkersyge – særlige risikofaktorer med henblik på hjertesygdom.
Cellulære modeller for hjerteiskæmi og myocardieinfarkt.
Mitochondria og hjertemuskeloverlevelse efter et myocardieinfarkt.
Basale og kliniske studier mhp en forbedring af hjertemuskeloverlevelse efter en blodprop.
Max Salomonsson
•
•
•
Nyrernes hemodynamik og ion-kanaler.
Salt og hypertension
Tubuloglomerulær feedback og NO.
Niels Bindslev
•
Mave-tarm-kanalens motorik
38
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Cellulær klorid-(Na) sekretion
Cellulær bikarbonat-(Na) sekretion
Cellulær galdes-syrer sekretion
Cellulær saltsyre sekretion
Mavesår
Det entero-hepatiske galdesyre-kredsløb
Gastro-intestinale hormoner
Sult-mæthed - Fedme-anorexi
Leptin-Ghrelin-Adiponektin
Fedt fordøjelse
Fedt absorption
Kolesterol syntese, fordøjelse, absorption ABC-transportører i Mave-tarm-kanalen Overordnet
regulering af tarm-funktion B12-vitaminet i mave-tarm-kanalen
Ca2+ -absorption og regulering
Jern-absorption og regulering
Analyse af dosis-respons relationer
Prostaglandin-receptorer i MT-kanalen
Søren-Peter Olesen, www.mfi.ku.dk/spolab; www.darc.ku.dk
•
•
•
•
•
•
•
Sygdomme forårsaget af mutationer i ionkanaler f.eks. cystisk fibrose, kardiomyopati,
hjertearytmi, epilepsi, ataxi, døvhed
Molekylære årsager til en række former for hjertearytmi f.eks. Brugada Syndrom, Langt QT
Syndrom, Kort QT Syndrom, Atrieflimren, arytmogen højre ventrikel dysplasi
Arytmimekanismer f.eks. re-entry, tidlige og sene efterdepolariseringer, QT variabilitet,
repolariseringsdispersion
Hjertesygdomme hos elitesportsfolk
Farmakologisk behandling af hjertesygdomme
Elektrofysiologiske målemetoder
Ionkanalers molekylære funktion f.eks. regulering, selektivitet, subunitinteraktion, post
translationelle modifikationer
Thomas Mandrup-Poulsen
Translationel diabetologi og forskningsmetodologi.
Gruppen arbejder med at finde nye behandlingsmetoder som kan modvirke nedbrydningen af de insulinproducerende beta-celler ved Type 1 og Type 2 diabetes mellitus. Gruppen benytter forskningsmetoder
indenfor molekylær genetik, celle- og molekylær biologi, signaltransduktion, dyremodeller og kliniske
studier. På Steno Diabetes Center findes faciliteter for de basale og kliniske studier, mens afdelingen på
Biomedicinsk Institut hovedsaglig beskæftiger sig med dyremodeller og biomarkører.
Institut for Cellulær og Molekylær Medicin (ICMM)
Navn
Titel
Kompetenceområde
Anne Nørremølle
Bo van Deurs
Bodil Norrild
Charlotte Katrine Vogel
Lektor
Professor
Lektor
Lektor-vikar
Genetik, Neurodegenerative sygdomme
Pre- og postgraduat i forskellige aspekter af celle- og vævsbiolog
Molekylær virologi og cellebiologi
Mol.biol., cellebiologi,
Frederik Vilhardt
Lektor
Cellebiologi. Mikroglia. Membran domæner. Membran trafik.
39
NADPH oxidase
Mol.biol., cellebiologi, Membrantraffik i tarmepithel
Mol.biol., cellebiologi, biokemi, Leverstamceller
Cajal´s interstitial celler (tarmens pacemaker celler) og makrofager I
tarmens muskellag
Mol.biol., cellebiologi, Inflammatoriske tarmsygdomme (celiaki)
Genetik, Alm. Folkesygdomme
Mol.biol., cellebiologi, Inflammatoriske tarmsygdomme (celiaki)
Mol.biol., cellebiologi, Glycobiologi
Mol.biol., cellebiologi, RNA
biofysik (almen fysiologi, cellulær fysiologi)
Mol.biol., cellebiologi, Lactose intolerance
Mol.biol., cellebiologi, Tarmkræft
Makroskopisk anatomi af bevægeapparatet, hovedet og halsen,
samt bryst-, bug- og bækkenhulens organer. Neuroanatomi.
Embryologi. Almen – og speciel histologi. Cellebiologi
Gert Helge Hansen
Hanne Cathrine Bisgaard
Hanne Mikkelsen
Lektor
Lektor
Lektor
Hanne Skovbjerg
Hans Eiberg
Hans Sjöström
Henrik Clausen
Henrik Nielsen
Jesper Brahm
Jesper Troelsen
Jørgen Olsen
Jørgen Tranum-Jensen
Lektor
Lektor
Professor
Professor
Lektor
Lektor
Lektor
Lektor
Lektor
Kjeld Møllgård
Klaus W. Kjær
Professor
Forskn. ass
Stamceller, Fosterudvikling. Hjerneudvikling
Genetik, ekstremitetsmisdannelser
Lars Allan Larsen
Lars Kayser
Lis Hasholt
Magnus Bundgaard
Marie Luise Bisgaard
Michael Danielsen
Mogens Engelhardt
Nanna MacAulay
Lektor
Lektor
Lektor
Lektor
Lektor
Lektor
Lektor
Lektor-vikar
Niels Erik Møllegaard
Niels Tommerup
Ole William Petersen
Peter E. Nielsen
Peter Ellekvist
Lektor
Professor
Professor
Professor
Adjunkt
Poul Erik Høyer
Lektor
René Villadsen
Steen Dissing
Adjunkt
Lektor
Thomas Bentin
Thomas Zeuthen
Zeynep Tümer
Katerina Tritsaris
Adjunkt
Professor
Lektor
Adjunkt
Genetik, Funktionel genomforskning
Gl. thyroidea. ROS. Fluorescensteknikker. Imaging
Genetik, Neurodegenerative sygdomme
kredsløbsfysiologi og basal humanbiologi
Genetik, arvelig cancer
Mol.biol., cellebiologi, Membrantraffik i tarmepithel
Mol.biol., cellebiologi, Kro+C21matin
Stoftransport over cellemembraner, cellesignalering, nerveimpulsen
og muskelfysiologi
Mol.biol., cellebiologi, Genetisk medicin
Cellebiologi. Cancerbiologi. Anatomi
Biofysik (primært membranøvelsen),Nyrefysiologi for medicinere,
odont fysiologi (hele pensum)
Embryologi. Neurobiologi. Makroskopisk anatomi/klinisk anatomi.
Histologi. Cellebiologi
Cellebiologi. Brystkirtel-differentiering
cellebiologi/biofysik: stoftransport, membranpotentialer og excitabelt
væv, signalering, muskelfysiologi. Signalering og angiogenese
(valgfag). Gastrointestinal fysiologi
Absorption og sekretion i mave-tarm kanalen, respiration, biofysik,
Cellebiologi, angiogenese og signal
Institut for Kirurgi og Intern Medicin (IKIM)
Navn
Bo
Belhage
Titel
Titel
Kompetenceområde
Institutnavn
Arbejds
E-mail
plads
Neurobiologi, anæstesi med særligt fokus Institut for
[email protected]
på cerebral metabolisme og bedøvemidler- Kirurgi og
bjerg
nes, som alle er GABAerge eller Glutamat- Intern Medicin Hospital
antagonister, indflydelse på stofomsætning
i hjernen og eventuel neuroprotektion af
denne
40
Charlotte
Ringsted
Christian
TorpPedersen
Daniel
Steinbrüchel
Finn
Gynteberg
Flemming
Bendtsen
Flemming
W. Stadil
Gunnar
Olaison
Klinisk
profes
sor
Klinisk
profes
sor
Klinisk
profes
sor
Klinisk
profes
sor
Klinisk
profes
sor
Klinisk
profes
sor
Institut for
Kirurgi og
Intern Medicin
Klinisk kontrollerede undersøgelser, Klinisk Institut for
epidemiologi. Endothelfunktion, kardiologi Kirurgi og
Intern Medicin
Eksperimentelle erfaring med kirurgi på
Institut for
større dyr med fokus på optimeret beskyt- Kirurgi og
telse af hjertet/lunger under iskæmi, reper- Intern Medicin
fusionsskader, koagulationsfysiologi, lungetransplantation
Institut for
Kirurgi og
Intern Medicin
Institut for
Kirurgi og
Intern Medicin
Gastrointestinale hormoner, neuroendokri- Institut for
ne cancersygdomme, operationer i bughu- Kirurgi og
len, kirurgisk gastroenterologi
Intern Medicin
Klinisk
profes
sor
Rigshos charlotte.ringsted@rh.
pitalet
regionh.dk
[email protected]
bjerg
Hospital
Rigshos [email protected]
pitalet
Bispebjerg
Hospital
Hvidovre
Hospital
Rigshos
pitalet
[email protected]
flemming.bendtsen@h
vh.regionh.dk
[email protected]
Institut for
Hvidov- [email protected]
Kirurgi og
re
egionh.dk
Intern Medicin Hospital
Hanne
Klinisk
Skovbjerg forskningslektor
Hans
Klinisk
Jørgen
profes
Nielsen
sor
Hans
Klinisk
Skovforskgaard
ningsPoulsen
lektor
Hans von Klinisk
der Maase profes
sor
Henning
Klinisk
T.
profes
Mouridsen sor
Henrik
Klinisk
Kehlet
profes
sor
cøliaki, glutenintolerans
Institut for
Amager hanne.skovbjerg@am
Kirurgi og
Hospital h.regionh.dk
Intern Medicin
Jacob
Rosenberg
Jan Skov
Jensen
Klinisk
profes
sor
Klinisk
forskningslektor
Jens
Kastrup
Klinisk Klinisk gen- og stamcellebehandling hos
forsk- patienter med iskæmisk hjertesygdom
ningslektor
Institut for
Kirurgi og
pitalet
nh.dk
Intern Medicin
Jens
Sønksen
Klinisk
forskningslektor
Institut for
Herlev
[email protected]
Kirurgi og
Hospital h.dk
Intern Medicin
Institut for
Kirurgi og
Intern Medicin
Institut for
Kirurgi og
Intern Medicin
re
Hospital
Rigshos hans.skovgaard.pouls
pitalet
[email protected]
Institut for
Kirurgi og
Intern Medicin
Institut for
Kirurgi og
Intern Medicin
Institut for
Kirurgi og
Intern Medicin
Rigshos hans.von.der.maase@
pitalet
rh.regionh.dk
Institut for
Kirurgi og
Intern Medicin
Invasiv diagnostik og behandling samt me- Institut for
dikamentel profylakse og behandling af
Kirurgi og
iskæmisk hjertesygdom, kardiovaskulær
Intern Medicin
epidemiologi
Gentof- [email protected]
te
hamt.dk
Hospital
te
Hospital
Perioperativ patofysiologi, akut smertefysiologi og behandling, perioperativ rehabilitering
pitalet
pitalet
41
Jesper
Klinisk
Hastrup
profes
Svendsen sor
Institut for
Kirurgi og
pitalet
k
Intern Medicin
Julie Gehl Klinisk
forskningslektor
Onkologi. Elektroporation, elektrokemote- Institut for
Herlev
[email protected]
rapi og elektrogentransfektion til alle vævs- Kirurgi og
Hospital
typer. In vitro, in vivo og patient forsøg
Intern Medicin
med elektrokemoterapi og gentransfektion
Jüri
Johannes
Rumessen
Jørgen
Nordling
Klinisk Struktur af mave-tarmkanalens pacemaforsk- kerceller, kulhydratmalabsorption, diagnonings- se, behandling og kontrol af cøliaki
lektor
Klinisk
profes
sor
Institut for
Kirurgi og
te
Intern Medicin Hospital
Institut for
Herlev
[email protected]
Kirurgi og
Hospital
Intern Medicin
Jørgen
Klinisk Anæstesi generelt, klinisk forskning herun- Institut for
Rigshos joergen.viby.mogense
Viby
profes der klinisk lægemiddelforskning, genetiske Kirurgi og
pitalet
[email protected]
Mogensen sor
defekter i plasma kolinesterase og anæIntern Medicin
stesi, monitorering af neuromuskulær blokade under anæstesi, brugen af neuromuskulært blokerende stoffer under anæstesi
Klaus
Ølgaard
Klinisk
profes
sor
Krzysztof Klinisk
Drzeprofes
wiecki
sor
Lars
Klinisk
Køber
profes
sor
Lars Lönn Klinisk
profes
sor
Niels
Klinisk
Borreprofes
gaard
sor
Niels H.
Secher
Nefrologi, calcium metaboliske sygdomme
og klinisk nyretransplantation.
Institut for
Kirurgi og
Intern Medicin
Institut for
Kirurgi og
Intern Medicin
Institut for
Kirurgi og
Intern Medicin
Institut for
Kirurgi og
Intern Medicin
Hæmatologi specielt dannelsen af granulo- Institut for
cytter i knoglemarven og sygdommene for- Kirurgi og
bundet hermed
Intern Medicin
pitalet
pitalet
pitalet
pitalet
.dk
pitalet
Klinisk Volumen administration baseret på en deprofes finition af normovolæmi ud fra måling af
sor
hjertets minutvolumen og eller venøs saturation
Klinisk Ætiologi og behandling af kronisk inflamprofes matorisk tarmsygdom (colitis ulcerosa og
sor
Crohns sygdom og mikroskopisk colitis)
Institut for
Kirurgi og
pitalet
Intern Medicin
Peter
Bytzer
Klinisk Syrerelaterede lidelser: mavesår, refluksprofes sygdom etc. Helicobacter pylori infektion,
sor
epidemiologi, funktionelle tarmlidelser,
klinisk kontrollerede forsøg, single subject
trials
Institut for
Køge
Kirurgi og
SygeIntern Medicin hus
Peter
Iversen
Klinisk
profes
sor
Klinisk
forskningslektor
Klinisk
forskningslektor
Institut for
Kirurgi og
Intern Medicin
Institut for
Kirurgi og
Intern Medicin
Ole
Haagen
Nielsen
Peter
Vilmann
Steffen
Bülow
Institut for
Herlev
[email protected]
Kirurgi og
Hospital
Intern Medicin
pmby@regionsjaellan
d.dk
pitalet
onh.dk
te
Hospital
Kirurgisk gastroenterologi med særlig vægt Institut for
på kolorektale lidelser, specielt cancer og
Kirurgi og
re
gionh.dk
polypper, herunder især arvelige syndroIntern Medicin Hospital
mer som FAP og HNPCC, samt colitis
42
ulcerosa
Stig
Haunsø
Klinisk
profes
sor
Institut for
Kirurgi og
pitalet
Intern Medicin
Thorkild
I.A.
Sørensen
Klinisk General epidemiologi, klinisk epidemiologi,
profes genetisk epidemiologi, som metoder samt
sor
anvendt på følgende temaer:
fedmeforskning, fedmens forekomst og
udvikling, fedmens årager, fedmens konsekvenser
Torben V Klinisk
Schroeder profes
sor
Institut for
Panum
Kirurgi og
InstitutIntern Medicin tet
[email protected]
Institut for
Kirurgi og
pitalet
egionh.dk
Intern Medicin
Institut for Ortopædi og Intern Medicin (IOIM)
Navn
Asger
Dirksen
Arbejds
Titel
Kompetenceområde
Institutnavn
plads
E-mail
Klinisk Lungesygdomme og herunder specielt kro- Institut for
profes nisk obstruktiv lungesygdom og lungecan- Ortopædi og
te
sor
cer. Metoder: screening for lungecancer,
Intern medicin Hospital
billedediagnostik og billedanalyse specielt
CT (computer tomografi)
Bente
DanneskioldSamsøe
Klinisk
forskningslektor
Inflammatoriske og non inflammatoriske
Institut for
Fredebente.danneskiold@fh
reumatologiske sygdomme i klinisk persOrtopædi og
riksberg .hosp.dk
pektiv med vægt på Reumatoid Artritis,
akutte og kroniske muskelsmerter herunder Fibromyalgi, rygsygdomme og osteoartrosis, diagnostisk og behandlingsmæssigt såvel medicinsk som optræningsmæssigt tværfagligt
Bente
Klarlund
Pedersen
Bjarne
Lund
Klinisk
profes
sor
Klinisk Alloplastik forskning,d.v.s. Undersøgelser
profes af knogleremodellering omkring kunstige
sor
ledproteser,vurderet ved Protesenær
Knogle-mineralmåling(BMD).
Røntgenstereofotometriske målinger.
Elisabeth Klinisk Metoder i diabetesforskning, klinisk
Mathiesen forsk- forskning indenfor diabetes, diabetes og
nings- graviditet, diabetisk nefropati,
lektor mikroalbuminuri, optimering af metabloisk
kontrol, hypoglykæmi
Henrik
Galbo
Henrik
Vestergaard
Klinisk
profes
sor
Klinisk
forskningslektor
Reumatologi, stofskifteregulation specielt i
tilknytning til muskelaktivitet
Institut for
Ortopædi og
Intern medicin
Institut for
Ortopædi og
Intern medicin
pitalet
pitalet
Institut for
Rigshos elisabeth.mathiesen@
Ortopædi og
pitalet
re.regionh.dk
Intern medicin
Institut for
Ortopædi og
Intern medicin
Type 2 diabetes: Pathogenese, forebygInstitut for
gelse og behandling, sendiabetiske komOrtopædi og
plikationer, epidemiologi, hjertekarsygdom- Intern medicin
me. Calciummetaboliske sygdomme:
Primær hyperparathyreoidisme.
[email protected]
bjerg
Hospital
Herlev
[email protected]
Hospital
43
Jan
Kvetny
Jens
Dilling
Lundgren
Klinisk
forskningslektor
Klinisk
profes
sor
metaboliske sygdomme, mitokondriedysfunktion og kliniske manifestationer
Klinisk og laboratoriemæssig forskning
indenfor kroniske virus sygdomme (fx HIV,
hepatitis virus B & C) specifikt og infektionsmedicin generelt. Methoder:
observationelle studier, randomiserede
kontrollede studier, laboratoriebaserede
undersøgelse af virus herunder genetiske
ændringer som gør virus resistent overfor
behandling
Jens Ole
Nielsen
Institut for
Næstjkve@regionsjaelland.
Ortopædi og
ved
dk
Intern medicin Sygehus
Institut for
Ortopædi og
re
Klinisk
profes
sor
Jes Bruun Klinisk Forebyggelse af hoftebrud, medicin inkluLauritzen profes sive hoftebeskyttere. Behandling, operasor
tion af hoftebrud og optimerede patientforløb. Nye implantater indenfor hoftekirurgi og artrose, implantat design og coatings.
Nanoscience indenfor knoglebiologi, artrose og osteoporose.
Institut for
Ortopædi og
Intern medicin
Institut for
Ortopædi og
Intern medicin
re
Hospital
[email protected]
bjerg
k
Hospital
Jørgen
Vestbo
Klinisk
profes
sor
Klinisk
forskningslektor
Klinisk Muskelfysiologi og muskelbiokemi.
profes Matrixbiologi og tilpasning til mekanisk besor
lastning specielt af senevæv og andre
typer bindevæv. Generel viden om fysisk
aktivitets indvirkning på kroppens organsystemer og på udvikling, diagnosticering,
behandling og forebyggelse af idrætsskader
Institut for
Ortopædi og
Intern medicin
Institut for
Ortopædi og
Intern medicin
Hvidovre
Hospital
Hvidovre
Hospital
Mikkel
Østergaard
Klinisk Klinisk og billeddiagnostisk forskning ved
profes inflammatoriske ledlidelser (reumatoid
sor
artrit, spondyloarthritis, Mb. Bechterew).
Institut for
Ortopædi og
re
Niels Juel
Christensen
Klinisk Katekolaminer, gravitationsfysiologi, nonprofes coding RNA og autoimmunitet, stress,
sor
insulinets virkning på kredsløbet
Institut for
Herlev
[email protected]
Ortopædi og
Hospital
Intern medicin
Ove
Andersen
Klinisk
forskningslektor
Immundefekter erhvervede (HIV) og medfødte immundefekter Sepsis (blodforgiftninger og Systemisk Inflammatorisk
Respons Syndrom (SIRS) Low grade
(Diabetes, metabolisk syndrom og insulin
resistrens) Inflammation Basal og Klinisk
forskningsmetodik herunder metoder og
regler vedrørende etik og lovgivning GCP
etc.
Institut for
Ortopædi og
re
gionh.dk
Per
Hölmich
Klinisk
forskningslektor
Idrætsskader generelt med særlig fokus på Institut for
Amager [email protected]
overbelastningskader. Bækken, hofte og
Ortopædi og
Hospital onh.dk
lyske problemer, forrreste knæsmerter,
Intern medicin
muskelskader. Idrætsskade epidemiologi
Merete
Lund
Hetland
Michael
Kjær
[email protected]
egionh.dk
merete.hetland@dadl
net.dk
Institut for
[email protected]
Ortopædi og
bjerg
44
Peter
Claes
Eskildsen
Klinisk
forskningslektor
Peter
Schwarz
Klinisk Calciummetabolismen specielt osteopoprofes rose, hyper- og hypocalcæmi, herunder
sor
human og dyreeksperimentel basalforskning indenfor molekylærmedicin, fysiologiske funktionsundersøgelser og kliniske
undersøgelser
Peter
Skinhøj
Klinisk Klinisk infektionsmedicin: epidemiologiske, Institut for
profes immunologiske diagnostiske behandlings- Ortopædi og
-pitalet
sor
og forebyggelsesmæssige aspekter af viIntern medicin
rale, bakterielle og parasitære sygdomme
Sten
Madsbad
Klinisk Diabetes mellitus: årsager, behandling og
profes forebyggelse.
sor
Fedme: Behandling og risikofaktorer ved
fedme.
Medicinsk endokrinologi herunder sygdomme i skoldbruskkirtlen, knogler, hypofyse
og binyre
Klinisk
profes
sor
Klinisk Lungesygdomme, epidemiologiske underforsk- søgelser omhandlende: astma, KOL, allernings- gi, bronkial hyperreaktivitet, lungefunktilektor onsudviling, tvillingeundersøgelser, geneiske astmaundersøgelser og astma hos
grønlændere
Søren
Hillerup
Vibeke
Backer
Åse
Bengård
Andersen
Klinisk
forskningslektor
Hypofysesygdomme, osteoporose og diabetes, osteoporose og calciumrelaterede
lidelser, thyreoidealidelser, metabolisk
syndrom, herunder PCO og binyrelidelser
Institut for
Køge
Ortopædi og
SygeIntern medicin hus
pce@regionsjaellan
d.dk
Institut for
Glostrup petsch02@glostrupho
Ortopædi og
Hospital sp.kbhamt.dk
Intern medicin
Institut for
Ortopædi og
re
sp.dk
Institut for
Ortopædi og
Intern medicin
Institut for
Ortopædi og
Intern medicin
-pitalet
[email protected]
bjerg
Hospital
Tuberkulose: Identifikation af værtsfaktorer Institut for
af betydning for udvikling af tuberkulose:
Ortopædi og
-pitalet
genetiske markører, ernæring og coinfek- Intern medicin
tioner, undersøgelse af nye,immunologisk
baserede metoder til diagnostik af latent
og aktiv tuberkulose. HIV: Langtids CNS
påvirkning ved HIV infektion
Institut for Gynækologi, Obstetrik og Pædiatri (IGOP)
Navn
Titel
Kompetenceområde
Institutnavn
Anders
Juul
Klinisk
profes
sor
Institut for
Gynækologi,
Obstetrik og
Pædiatri
Anders
Nyboe
Andersen
Klinisk Reproduktion, kunstig befrugtning, præimprofes plantations genetisk diagnositik, embryosor
ner, cryopræserveringsprogrammer, ovariefunktion
Institut for
Gynækologi,
Obstetrik og
Pædiatri
Arbejds
E-mail
plads
pitalet
pitalet
45
Ann Tabor Klinisk Prænatal diagnostik, gynækologisk/obsteprofes trisk ultralydskanning, føtal medicin, komsor
plikationer i den tidlige graviditet, fosterets
vækst, misdannelser af fosteret
Institut for
Gynækologi,
Obstetrik og
Pædiatri
Rigshos [email protected].
pitalet
dk
Anne Lis
Klinisk
Mikkelsen forskn
Englund
ingsle
ktor
Institut for
Gynækologi,
Obstetrik og
Pædiatri
Herlev
[email protected]
Hospital hamt.dk
Bent S.
Ottesen
Klinisk
profes
sor
Institut for
Gynækologi,
Obstetrik og
Pædiatri
pitalet
Birthe
Høgh
Klinisk Klinisk epidemiologiske studier indenfor
profes infektionspædiatri, tropesygdomme, imsor
munologi og vaccination
Institut for
Gynækologi,
Obstetrik og
Pædiatri
re
ionh.dk
Hospital
Carsten
Heilmann
Klinisk
profes
sor
Institut for
Gynækologi,
Obstetrik og
Pædiatri
Rigshos carsten.heilmann@da
pitalet
dlnet.dk
Claus K.
Høgdall
Klinisk Kliniske databaser med kobling til biobank,
forskn epidemiologi, klinisk og translationel foringsle skning
ktor
Institut for
Gynækologi,
Obstetrik og
Pædiatri
pitalet
Gorm
Greisen
Klinisk Pædiatri med særligt henblik på nyfødte
profes børns sygdomme, perinatalt opstået
sor
hjerneskade og senfølger efter for tidlig
fødsel og perinatal væksthæmning
Institut for
Gynækologi,
Obstetrik og
Pædiatri
pitalet
Gunnar
Lose
Klinisk Nedre urinvejes funktion og dysfunktion
profes hos kvinder, tryk-tværsnitsmåling i biolosor
giske rør
Institut for
Gynækologi,
Obstetrik og
Pædiatri
Glostrup [email protected]
Hospital hamt.dk
Hans
Bisgaard
Klinisk
profes
sor
Institut for
Gynækologi,
Obstetrik og
Pædiatri
te
Hospital
Henrik B. Klinisk epidemiologiske-, kvalitetssikringsmæsMortensen profes sige forhold hos børn og unge med type 1
sor
diabetes og sygdommens pathfysiologi og
pathogenese
Institut for
Gynækologi,
Obstetrik og
Pædiatri
Hospital bhamt.dk
Jørgen
Mogens
Thorup
Klinisk
profes
sor
Institut for
Gynækologi,
Obstetrik og
Pædiatri
pitalet
ionh.dk
Kjeld
Schmiegelow
Klinisk Individualiseret behandling af børn med
profes cancer, især leukæmi, med fokus på cysor
togenetisk variation, pharmakogenetik,
farmakokinetik og monitorering af minimal
residual sygdom målt med PCR-teknikker.
Forskningen involverer multicenterstudier
og vi har kompetencer indenfor komplekciteten i styring af disse studier
Institut for
Gynækologi,
Obstetrik og
Pædiatri
pitalet
46
Kjeld
Schmiegelow
Klinisk
profes
sor
Institut for
Gynækologi,
Obstetrik og
Pædiatri
pitalet
Lillian
Skibsted
Klinisk Obstetrisk ultralydscanning og prænatal
forskn diagnostik
ingsle
ktor
Institut for
Gynækologi,
Obstetrik og
Pædiatri
Roskilde
Sygehus
Liselotte
Skov
Klinisk
forskn
ingsle
ktor
Institut for
Gynækologi,
Obstetrik og
Pædiatri
Hospital bhamt.dk
Niels
Jørgen
Secher
Klinisk
profes
sor
Institut for
Gynækologi,
Obstetrik og
Pædiatri
re
Hospital
Susanne
Krüger
Kjær
Klinisk Livmoderhalskræft og human papillomaviprofes rus infektion
sor
Institut for
Gynækologi,
Obstetrik og
Pædiatri
pitalet
Sven Olaf
Skouby
Klinisk Gynækologisk endokrinologi. Klinisk eksprofes pression af hypofysær/ovariel dysfunktion
sor
herunder PCOS, blødningsforstyrrelser
samt effekten af postmenopausal hormonbehandling
Institut for
Gynækologi,
Obstetrik og
Pædiatri
Herlev
[email protected]
Hospital egion.h.dk
Institut for
Gynækologi,
Obstetrik og
Pædiatri
pitalet
Tourette Syndrom (TS). arvelige faktorer,
cerebrale faktore samt psykosociale ved
TS. børnehovedpine og migræne. Neuropædiatri, herunder epilepsi.
Øjvind
Klinisk Reproduktionsepidemiologi, klinisk kvaliLidegaard profes tetsmonitorering, kliniske kvalitetsdatabasor
ser, farmakoepidemiologi, epidemiologiske
forskningsdesigns, epidemiologisk metode,
reproduktion, tidlig graviditet, abort, ekstrauterin graviditet, fertilitet, infertilitet, in vitro
fertilisation, insemination
[email protected]
k
Professorer og lektorer i pædiatri ved Københavns Universitet,
december 2008
Titel
Fornav Efternavn Arbejdsplads
n
Afdeling
Særlige interesser
E-mail
Klinik for
Vækst og
Reproduktion
Børneafdelingen
vækst og reproduktion
[email protected]
infektionspædiatri
[email protected]
Profes- Anders
sor
Juul
Rigshospitalet
Profes- Birthe
sor
Høgh
Hvidovre
Hospital
Profes- Carsten
sor
Heilmann
Rigshospitalet
Pædiatrisk
Klinik II
Knoglemarvstransplan
-tation
[email protected]
Profes- Gorm
sor
Greisen
Rigshospitalet
Neonatalklinikken
neonatologi, hjerne og
kredsløb
[email protected]
Profes- Hans
sor
Bisgaard
Gentofte
Hospital
Børneafdeling L
astma
[email protected]
Profes- Henrik
sor
Verder
Holbæk
Sygehus
Klinik for
pædiatri
neonatologi, lunger
[email protected]
47
Profes- Henrik B. Mortensen
sor
Glostrup
Hospital
Børneafdeling L
diabetes
[email protected]
Profes- Kjeld
sor
Profes- Peter
sor
Schmiegelow
Uldall
Rigshospitalet
onkologi
[email protected]
neurologi
[email protected]
Adjung Freddy
eret
Karup
professor
Forsk- Liselotte
ning
lektor
Pedersen
Rigshospitalet
Pædiatrisk
Klinik II
Neuroambulatoriet
5004
Pædiatrisk
Klinik II
u-lands-/infektionspædiatri
[email protected].
dk
Skov
Glostrup
Hospital
Børneafdeling L
[email protected]
Kursus
leder i
pædiatri og
klinisk
ekstern
lektor
Klinisk
ekster
n
lektor
Klinisk
ekster
n
lektor
Klinisk
ekster
n
Lektor
Klinisk
ekster
n
lektor
Klinisk
ekster
n
lektor
Klinisk
ekster
n
lektor
Klinisk
ekster
n
lektor
Klinisk
ekster
n
lektor
Dina
Cortes
Hvidovre
Hospital
Børneafdeling
neurologi, specielt
Tourette syndrom,
hovedpine, migræne
og kromosomsygdomme
nefrourologi,
kryptorkisme og
endokrinologi
Anders
Pærregaard
Hvidovre
Hospital
Børneafdelingen
gastro-enterologi
[email protected]
k
Dorthe
Lisbeth
Jeppesen
Hvidovre
Hospital
Børneafdelingen
kardiologi
[email protected]
Erik
Arthur
Andersen
Glostrup
Hospital
Børneafdeling L
neonatologi
[email protected]
Gunna
Erichsen
Gentofte
Hospital
Børneafdeling L
alm. pædiatri, neurologi og benign
hæmatologi
[email protected]
Helle
Birgitte
Leth
Roskilde
Sygehus
Børneafdelingen
neonatologi
hbl@regionsjaelland,dk
Inger
Merete
Jørgensen
Nordsjællands
Hospital i
Hillerød
Børneafdelingen
Astma og allergologi
[email protected]
Jan
Færk
Holbæk
Sygehus
Klinik for
pædiatri
ernæring, gastroenterologi, hepatologi
[email protected]
JensChristian
Holm
Holbæk
Sygehus
Klinik for
pædiatri
Klinisk
ekster
n
lektor
Klinisk
ekster
n
lektor
Klinisk
ekster
n
lektor
Klinisk
ekster
n
lektor
Jesper
Andersen
Nordsjællands
Hospital i
Hillerød
Børneafdeling
adipositas, endokrinol- [email protected]
gi, genetiske og kardiovaskulære markører samt metabolisk
syndrom
infektionspædiatri,
[email protected]
immunologi
Keld
Gade
Hansen
Roskilde
Sygehus
Børneafdelingen
almen pædiatri,
endokrinologi
[email protected]
Lone
Tvermoes
Lindholm
Gentofte
Hospital
Børneafdeling L
almen pædiatri, nefrourologi
[email protected]
Niels
Henrik
Valerius
Hvidovre
Hospital
Børneafdelingen
infektionspædiatri,
immunologi
[email protected]
Rigshospitalet
[email protected]
48
Klinisk
ekster
n
lektor
Klinisk
ekster
n
lektor
Klinisk
ekster
n
lektor
Per
Albertsen
Nordsjællands
Hospital i
Hillerød
Pædiatrisk
Enhed
neonatologi
[email protected]
Tony
Olesen
Næstved
Sygehus
Pædiatrisk
afdeling
socialpædiatri
[email protected]
Vagn
Brændholt
Jensen
Næstved
Sygehus
Pædiatrisk
afdeling
Astma og allergologi
[email protected]
Institut for Diagnostiske Fag (IDF)
Navn
Titel
Kompetenceområde
Institutnavn
Arbejds
E-mail
plads
Rigshos anne.tybjaerg.hansen
pitalet
@rh.regionh.dk
Anne
TybjærgHansen
Klinisk
forskningslektor
Institut for
Diagnostiske
Fag
Børge
Nordestgaard
Klinisk Geners betydning for multifaktorielle sygprofes domme som blodprop i hjertet og hjernen,
sor
kræft, rygerlunger, astma mm, genetisk
epidemiologi, forebyggelse af blodprop i
hjertet og hjernen, forhøjet kolesterol,
klinisk biokemi,
Klinisk
profes
sor
Institut for
Diagnostiske
Fag
Herlev
[email protected]
Hospital mt.dk
Institut for
Diagnostiske
Fag
pitalet
Klinisk Undersøgelse af celler og vævspræver
profes med histologi, immuncyto-og histokemi
sor
samt cellebiologiske/genetiske metoder,
bl.a. FISH, PCR. Mikrodissektion
Institut for
Diagnostiske
Fag
pitalet
Finn Cilius Klinisk
Nielsen
profes
sor
Flemming Klinisk Arvelige og medfødte sygdomme herunder
Skovby
profes især diagnostik og behandling af medfødte
sor
stofskiftesygdomme, biokemisk screening
af nyfødte, medfødte misdannelser og genetisk rådgivning
Institut for
Diagnostiske
Fag
Institut for
Diagnostiske
Fag
pitalet
Henrik
Enghusen
Poulsen
Henrik S.
Thomsen
Institut for
Diagnostiske
Fag
Institut for
Diagnostiske
Fag
Institut for
Diagnostiske
Fag
pitalet
Institut for
Diagnostiske
Fag
Institut for
Diagnostiske
Fag
[email protected]
bjerg
Hospital
pitalet
h.dk
Carsten
Thomsen
Elisabeth
M.
Ralfkiær
Henrik
Westh
Jan
Fahrenkrug
Jan
Gerstoft
Klinisk
profes
sor
Klinisk
profes
sor
Klinisk
forskningslektor
Stafylokokinfektioner, staphylokoktypning,
methicillin resistente staphylococcus
aureus (MRSA), molekylærbiologisk diagnostik af infektionssygdomme
Klinisk Molekylær neurobiologi
profes
sor
Klinisk
profes
sor
pitalet
egionh.dk
Herlev
[email protected]
Hospital h.dk
re
ionh.dk
Hospital
49
Jens
Bülow
Klinisk
forskn
ingsle
ktor
Den intermediære metabolismes fysiologi Institut for
og patofysiologi inkl. endocrinologi og bio- Diagnostiske
kemi, kredsløbets fysiologi og patofysiolo- Fag
gi, respirationens fysiologi og patofysiologi,
bevægeapparatets fysiologi og patofysiologi (knogler, led, sener), fysiologiske undersøgelsesmetoder, nuklearmedicinske
undersøgelsesmetoder
Jens F.
Rehfeld
Klinisk gastrointestinale peptidhormoner og neuInstitut for
profes ropeptider i hjernen - specielt deres måling Diagnostiske
sor
og ekspressionsregulation.
Fag
[email protected]
bjerg
nh.dk
Hospital
pitalet
Jens H.
Klinisk klinisk fysiologi og nuklearmedicin. hæInstitut for
Henriksen profes modynamiske ændringer ved leversygdom Diagnostiske
sor
og portal hypertension, bestemmelse af
Fag
regionale volumina, cirrotisk kardiomyopati, samt de områder, der er udmeldt som
kerneforksningsfelter. aspekter af fysiologiens historie.
Hvidov- jens.h.henriksen@hh.
re
hosp.dk
Hospital
Liselotte
Højgaard
Klinisk
profes
sor
Institut for
Diagnostiske
Fag
Rigshos liselotte.hoejgaard@rh
pitalet
.regionh.dk
Mef
Christina
Nilbert
Klinisk
profes
sor
Institut for
Diagnostiske
Fag
Hvidovre
Hospital
Mogens
Fenger
Klinisk
forskn
ingsle
ktor
Institut for
Diagnostiske
Fag
re
egionh.dk
Hospital
Stefan
Lethagen
Klinisk
profes
sor
Klinisk
profes
sor
Klinisk
forskn
ingsle
ktor
Institut for
Diagnostiske
Fag
Institut for
Diagnostiske
Fag
Institut for
Diagnostiske
Fag
pitalet
Institut for
Diagnostiske
Fag
re
Hospital
Susanne
Holck
Søren
Møller
Populations-genetik, latent klasse-analyse
og molekylærbiologi i relation til diabetes,
atherosclerose, adipositas, colon cancer
mm.
Klinisk fysiologi, appliceret klassisk fysiolog og nuklearmedicin.
Hepatologiske/gastroenterologiske emnekreds med fokus på hjerte/kredsløb og
neurohumoral regulation ved cirrose og
portal hypertension, herunder cardiopulmonale og endokrinologiske komplikationer
Terry
Lynne
Jernigan
Klinisk
profes
sor
Thomas
Horn
Klinisk Patologisk anatomi, blærecancer; diagno- Institut for
profes sticering og prognosticering ved anvendel- Diagnostiske
sor
se af molekylærbiologiske teknikker anFag
vendt på urinprøver, dysfunktionelle blærelidelser, eletronmikroskopiske- og immunhistokemiske fund ved forskellige vandladningsforstyrrelser
Hvidovre
Hospital
Hvidovre
Hospital
[email protected]
egionh.dk
[email protected]
egionh.dk
Herlev
[email protected]
Hospital k
50
Roskilde sygehus
Gynækologisk afdeling
Kontaktperson: Lektor, overlæge dr.med. Martin Rudnicki, [email protected]
Emner:
• Endometriose, behandlingsformer mm.
• Kræft i livmoderen. Er der sammenhæng mellem MR skanning og makriskopisk patologisk
vurdering m,h,,p stadie?
• Kræft i æggestokke: Forekomst og betydning af spredning til tarm
• Tidlige celleforandringer hos unge kvinder - relation til HPV
Der vil også være mulighed for at vælge områder indenfor obstetrik, herunder diabetes under graviditet
og ultralyd.
Ved alle emner er der mulighed for at udføre patientrelatere undersøgelser, herunder at deltage i kliniske
undersøgelser.
Psykiatrien Roskilde
Kontaktperson: Forskningslektor Erik Simonsen, tlf. 47 32 77 75, [email protected]
Vejledere: Klinisk lektor Jørgen Nystrup, tlf. 47 32 78 14, [email protected], forskningslektor
Ulrik Helt Haahr, tlf. 47 32 79 86, [email protected],
Klinisk lektor Rikke Bay-Hansen, tlf. 51 33 38 61, [email protected]
Emner:
• Den akutte psykiatri, herunder kriser (RBH)
• Evidensbaseret klinik (ES)
• Forløbet ved skizofreni (ES)
• Impulsforstyrrelser (ES)
• Instrumenter til brug for personlighedsvurdering (ES)
• Klassifikation af psykiatriske lidelser, ICD-11 og DSM-V (ES)
• Læge-patientforholdet (JN)
• Medicinsk uforklarlige sygdomme, konversionstilstande (”hysteriske neuroser”) og hypokondri (JN)
• Mindfulness baseret psykoterapi (UH)
• Personlighed og depression (ES)
• Personlighedsforstyrrelser, herunder psykopati og borderline (ES)
• Psykiatriske behandlingsmodaliteter (ambulatorier, åbne afdelinger, lukkede afdelinger, hjemmebesøg,
grupper, par etc.) (JN)
• Psykoedukation og familiebehandling (UH)
• Psykofarmakologi (RBH)
• Psykoterapi (UH + JN)
51
•
•
•
•
Recovery (UH)
Sexologi (JN)
Shared care med almen praksis (JN)
Tidlig opsporing af psykoser (UH)
Rigshospitalet
Øre- næse- halskirurgisk klinik F, Rigshospitalet
Vejledere: Christian Buchwald (CB), Birgitte Charabi (BC), Thomas Frisch (TF), Preben Homøe (PH),
Morten Katholm (MK), Jørgen Kirkegaard (JK), Mads Sølvsten Sørensen (SØ).
Kontaktperson: Lægesekretær Suzannah Job, tlf.: 35 45 23 70 [email protected]
EMNER 2007-2008:
• Resultater af mellemørekirugi – international sammenligning. Database og litteraturstudie (SØ)
• Blow-out fraktur – resultater af PDS-plade (og lignende materialer) implantation kontra ballon
behandling. Klinisk opgørelse og litteraturstudie (PH, JK, MK)
• Multiple ansigtsfrakturer – langtidsresultater (PH, JK)
• Trachea rekonstruktion med klavikelperiost – resultater, komplikationer og livskvalitet (BC, PH, JK)
• Døvhed i Grønland – opgørelse og oprettelse af register (PH)
• Resektionskanter – ½-1 års retrospektiv undersøgelse af tunge/mundbundsresektioner (PH)
• Meningitis efter FESS-operationer. Klinisk opgørelse og litteraturstudie (PH)
• Mandibel rekonstruktionsskinner – postoperative forløb og komplikationer (PH)
• Taleproblemer og funktionsproblemer efter kirurgi på tunge og mundbund (BC)
• Lap-kirurgi – kliniske resultater og patienttilfredshed (BC,PH,JK)
• Laryngektomi og alder (PH)
• Computer aided surgery med fusion af MR og CT i behandlingen af benigne og maligne næse/bihule
sygdomme - en klinisk opgørelse (CB)
• Sentinel Node Biopsy (SNB) og oral cancer (CB)
• Implementering af flexibelt naso-esophagoscopi i klinikken (CB)
• Calciumproblemer efter thyreoidectomi (BC, JK, TF)
• Recurrensparese efter operationer på halsen (TF)
• Chylusproblemer efter halsoperationer (TF)
• Spytkirtelkræft – behandlingsresultater (PH)
• Behandling af biofilm-infektioner (PH)
• Effekt af intralæsinal steroid på vækst af hæmangiomer (BC)
Egne ideer og forslag er ligeledes velkomne. OSVAL studerende tilbydes at holde foredrag om emnet for
hele ØNH-klinikken.
Koordinator: Preben Homøe
52

Emnekatalog 2010 - sidste nye version

Transcription

Similar documents

SHN-hegn-vi-fejrer-at

Forberedelse ca. 20-25 min.

December 2010 2

BASAL ORTOPÆDI I HESTEPRAKSIS

Infoblanket om HPV og livmoderhalskræft

cirro-ip130111

Personalehåndbog for Vikarer - redirect

ESWELL

Kapitel 10

Radio Bolero Betjeningsvejledning - Media Portal

Gigaset S675

Din telefon