MÅTTE UNIVERS - Scandinova A/S

Transcription

MÅTTE UNIVERS - Scandinova A/S
Yogakurser med Britta Myrvig
I Kolding tilbydes yogaundervisning i lokaler på KUC, Ågade 27, 6000 Kolding.
Her findes såvel underlag som puder og tæpper.
Kurser med exam. yogalærer Britta Myrvig, medlem af Dansk Yoga
Yoga for alle og mindful afspænding
Styrk og stræk dig med god Yoga og slap af med Mindfulness. Begyndere og
øvede, herrer og damer, uanset alder, smidighed og niveau, kom, som du er.
Styrke – udstrækning – afspænding – indre ro og koncentration. Der gives en
brugbar, dynamisk øvelsesserie, hvor hele kroppen bliver styrket og strakt, og
hvor vi kommer i dybden med åndedrættet. Lær at slappe af i hverdagens
aktiviteter og reducere stress, få en rank kropsholdning, mere livsglæde og
energi. I øvelserne efterligner du naturfænomenerne til stille musik. Yoga er
den direkte vej til Mindfulness. Vi runder af med fordybelse, let meditation og
afspænding.
•
Yoga for alle – 16 lektioner = 8 gange – forår 2015 5.55
Mandage kl 17.10 – 18.40 start 26/1
5.56 Tirsdage kl 19.00 – 20.30 start 27/1
5.57 Torsdage kl 17.10 – 18.40 start 29/1
Exam. yogalærer Britta Myrvig KUC, Ågade 27, lokale 4.03 Pris: kr
750,- (620,-)
•
Yoga for alle – 10 lektioner = 5 gange – forår 2015 5.58
Tirsdage kl 15.10 – 16.40 start 3/3
Exam. yogalærer Britta Myrvig
KUC, Ågade 27, lokale 4.03
Pris: kr 495,- (415,-)
Pilates for alle & bækkenbundstræning, stram dig op i topform!
Fra vaskebalje til vaskebræt. For dig, der ønsker at forebygge inkontinens og
kan lide at give den gas ”på langs”. En flad mave er sundere for kroppen end
en tyk mave. Få trænet mavens muskler op så de holder maven inde og
støtter ryggen optimalt. Pilates træner de dybe ryg- og mavemuskler. SÅDAN
bliver maven flot og flad af træning. Elegant og kontrolleret træning af
kropsstammen, som gør dig rank og slank. Du får en anelse sved på panden,
selvom du ligger ned det meste af tiden, samt taber dig i centimeter, da
muskler er fedtforbrændende væv. Du får en jernmave og syr dit eget
muskelkorset. Med elastik – øvelser siger vi farvel til mormor armene. Kom og
bliv strammet op. Vejen til en smuk krop med lange flotte muskler, sjovt og
seriøst.
Pilates for alle – på måtte og 5 minutter på stor bold.
•
Pilates for alle – 16 lektioner = 8 gange 5.62 Tirsdage kl 17.10 –
18.40 start 27/1 Exam. yogalærer Britta Myrvig
KUC, Ågade 27, lokale 4.03
Pris: kr 750,-(620,-)
Pilates på måtte og bold for gravide – med særligt fokus på
vejrtrækningen
Skånsom korsettræning giver et stabilt bækken. Kram din baby med
mavemusklerne og lær at give slip. Styrk holdningsmusklerne og træn
lænd og bækken ind på plads med de syv pilates principper. Øvelserne
tilpasses den gravide mave for at lette din graviditet og klargøre
kroppen til at føde. Efter fødslen genvinder du hurtigere din indre
styrke. Lær gispeåndedrættet og den dybe vejrtrækning ned i babys
rum. Vi runder af med dybdeafspænding for krop, sind og baby.
•
Pilates for gravide – 12 lektioner = 6 gange 5.67 mandage kl
19.00 – 20.50 start 26/1 5.68 Torsdage kl 19.00 – 20.30 start 29/1
Exam. yogalærer Britta Myrvig
KUC, Ågade 27, lokale 4.03 Pris: kr 595,-.
Mindfulness & farvemeditation
Lær at meditere og møde dig selv i NUét i en accepterende atmosfære og
komme i kontakt med et stille center af glæde og kreativitet i dig selv.
Mindfulness meditation dæmper sindets bevægelser og fremmer positiv
tænkning og træner evnen til nærvær, ikke blot under meditationen, men
som en holdning til alt i livet. Vi kommer i dybden med åndedrættet og får ro
på tankerne, og du lærer at flytte fokus fra alt, der forstyrrer dig. Kurset vil
veksle mellem siddende koncentrationsøvelser, inde og ude samt én aften
med vandremeditation ved åen med fokus på åndedræt og fodtrin. Du lærer
at lade op i naturen og opbygge indre styrke, at finde vej til din ro. Sammen
med vejrtrækningen og visualisering af regnbuens farver afbalancerer vi
hormonkirtlerne og kroppens 7 energihjul. Smukke, enkle
koncentrationsøvelser, som forynger kroppen. Du får også viden om farvernes
indvirkning på kroppen og humøret.
Aqua – Gym og bevægelse i vand
I vand har man mulighed for at arbejde med hele kroppen i total bevægelse.
Det er lettere at bevæge sig, når man træner i vand og kroppen vejer mindre.
Bevægeligheden øges, leddene smøres og bliver smidige. Alsidige bevægelser
fremmer bortskaffelse af affaldsstoffer Balancetræning, kropsholdning og
stabilitetstræning bliver leget ind i kroppen. Aqua - Gym er for alle med lyst til
at bøje og strække sig og flyde ud i det bløde vand.
•
Yoga og bevægelse i vand – 10 lektioner = 10 gange 5.75
Fredage kl 16.10 – 16.55 start 26/9
Exam. yogalærer Britta Myrvig
Slotssøbadet, varmtvandsbassin
Pris: kr 595,- (515,-)
•
Yoga og bevægelse i vand – 8 lektioner = 8 gange 5.76 Fredage
kl 16.10 – 16.55 start 30/1
Exam. yogalærer Britta Myrvig
Slotssøbadet, varmtvandsbassin
Pris: kr 495,- (430,-)