FoRåR / SoMMER 2013
Transcription
FoRåR / SoMMER 2013
Principper for den gode indsats i ressourceforløb Ve j le jo b c ent e r Juni 2013 -2- Forord Vejle jobcenter ønsker en fælles retning i arbejdet med ressourceforløb og rehabiliteringsplaner. Denne pjece skal understøtte alle jer, der skal arbejde med forberedelse af sagerne til møde for rehabiliteringsteam og jer i TVÆRS team, der skal arbejde med udmøntning og opfølgning på ressourceforløbene. Den fælles retning er formuleret i tre værdier og 20 principper for, hvordan der skal arbejdes med ressourceforløb og rehabiliteringsplaner i Vejle Jobcenter. Her i pjecen præsenteres principperne under fire overskrifter: Principper for forberedelse af sagen til REHAB møde Principper for REHAB-teamets møde og indstilling Principper for udmøntning af ressourceplanen Principper for opfølgning på ressourceforløbet -3- Hvad vil vi med denne pjece Værdier og principper skal bidrage til en kvalificering af forberedelsen af sagen til møde for rehabiliteringsteam en kvalificering af de indstillinger rehabiliteringsteamet udarbejder og af overleveringen til TVÆRS team at sikre tværfagligt funderede rehabiliteringsplaner med individuelle løsninger at sikre fælles retning i opfølgninger, så planen vedbliver at være et individuelt tilpasset og udviklende forløb at sikre fælles værdisæt ved mødet med borgeren og ved arbejdet med borgerens udvikling og egen rolle i forløbet Principperne udstikker en fælles retning, der er udviklet, mens arbejdet med ressourceforløb stadig er noget helt nyt. De konkrete erfaringer og resultater vil vokse ud af erfaringerne med de ressourceforløb, som følger i tiden fremover. Derfor er pjecen også tænkt som et værktøj til at holde en individuel og fælles faglig proces kørende, hvor Vejle Jobcenter - i takt med at erfaringerne skabes - reflekterer over og diskuterer den fælles retning og den gode indsats i ressourceforløb. Vi opfordrer til, at I, som arbejder med ressourceforløb, tager pjecen frem med jævne mellemrum og reflekterer over, om principperne får liv i indsatsen. -4- Tværgående værdier i arbejdet med ressourceforløb Respektfuldt møde med borgeren Borgerens ejerskab til eget liv •Vi møder borgeren med åbenhed •Vi har respekt for borgerens forandringsprocesser •Vi er nærværende og har en åben dialog •Vi tror på, at forandringspotentialet er størst, når der tages udgangspunkt i borgerens seldefinerede behov • Vi tror på, at borgeren skal have størst muligt ansvar i processen • Vi guider, vejleder og støtter borgeren Udvikling af arbejdsevne • Vi ved, at alle kan bidrage med noget til arbejdsmarkedet •Vi understøtter borgeren i at udvikle sine kompetencer •Vi ser fremad og ser muligheder Respektfuldt møde med borgeren Vejle jobcenter møder borgeren med respekt og åbenhed. Vi møder borgeren med et menneskeligt ansigt og er nærværende og lyttende. Vi tilstræber en åben dialog om de muligheder, der kan skabes i fællesskab. Respekten indebærer også en forståelse for, at forandringsprocesser kræver personlige ressourcer, motivation og tid. En positiv og tillidsfuld relation med borgeren er et vigtigt fundament for at få en åben dialog om borgerens fremtidsdrømme og et motiveret samarbejde om at starte en proces mod en tilknytning til arbejdsmarkedet. Borgerens ejerskab til eget liv Et systemdefineret forandringsprojekt har minimale chancer for at lykkes. Vi tror på, at forandringspotentialet er størst, når der tages udgangspunkt i borgerens selvdefinerede behov. Derfor arbejder Vejle jobcenter ud fra den grundindstilling, at borgeren skal have ejerskab til den forandringsproces, der bliver omdrejningspunktet for ressourceforløbet, ligesom de skal have hovedansvaret for at tage de skridt, der skal tages. Det afsæt betyder fx, at den professionelles rolle bliver at være samarbejdspartner, vejleder og guide for borgeren – frem for at bære borgeren henover de sten, de møder på vejen. Udvikling af arbejdsevne Vejle jobcenter arbejder med afsæt i visionen, at alle borgere på hver deres måde kan bidrage med noget til arbejdsmarkedet. Jobcentrets rolle er at understøtte en udvikling af borgerens kompetencer i bred forstand. Ambitionen skal derfor ikke være at udrede og beskrive, men at se fremad og sætte processer i gang, som giver borgeren forudsætninger for at udnytte og udvikle sin arbejdsevne bedst muligt. -5- 5 principper for forberedelse af sagen til REHAB møde Vi understøtter borgeren i at tage aktivt del i sin egen sag Det betyder bl.a. at vi (afgivende sagsbehandler) går i dialog med borgeren ved udfyldelse af forberedelsesskemaet til mødet med Rehabiliteringsteamet. Vi sender evt. skemaet på forhånd til borgeren, så de kan gøre sig nogle tanker derhjemme om spørgsmålene. Vi hjælper borgeren med at sætte ord på ønsker og forhåbninger for fremtiden Det betyder bl.a. At vi (afgivende sagsbehandler) hjælper borgeren med at holde fokus på udviklingspotentialet. Det kan for nogle borgere være svært at finde frem til et specifikt jobønske. Vi hjælper borgeren ved at sætte fokus på det, borgeren finder værdifuldt i sit liv. Vi tager udgangspunkt i drømmene og de positive erfaringer fra både arbejdsmarkedet og evt. fritidslivet og arbejder os frem mod nogle stikord for et fremtidigt jobønske. Hvis det er nødvendigt, ’låner’ vi borgerne vores egne refleksioner. Vi forbereder borgeren på at mødet i REHAB er en ny vej Det betyder bl.a. At vi (afgivende sagsbehandler) fortæller konkret, hvad der skal ske på mødet med Rehabiliteringsteamet. Vi fortæller borgeren, at mødet er en drøftelse af sagen med et ’tværfagligt panel', der skal hjælpe med at tænke i nye muligheder og nye kombinationer af indsatser. Det betyder også, at vi forbereder borgeren på, at teamet ikke er et 'pensionsnævn' eller 'fleksjob-nævn. Vi formidler sagen overskueligt og velbeskrevet til rehabiliteringsteamet Det betyder bl.a. At vi (afgivende sagsbehandler) sammenfatter sagen og udlægger sagens kernepunkter, så rehab-medlemmerne får et overblik over, hvor sagen står i dag, de væsentligste udfordringer og de lyspunkter, der er i sagen. Vi vedlægger opdaterede, relevante dokumenter og fremstiller sagen i kronologisk orden, så det giver et overblik over indsatser og begivenheder i en tidsorden. Vi formidler sagen til REHAB med respekt for borgeren Det betyder bl.a. At vi (afgivende sagsbehandler) formidler sagen til REHAB, så det giver et nuanceret billede af borgeren som person. Vi formidler den dialog, vi har haft med borgeren om fremtiden – både de bekymringer og udfordringer borgeren har samt styrkerne og forhåbningerne for fremtiden. -6- 3 principper for REHAB-teamets møde og indstilling Vi sætter rammerne på mødet for det bedst mulige samarbejde med borgeren Det betyder bl.a. At vi i REHAB-teamet skaber kontakt til borgeren og evt. bisidder ved først og fremmest at sige ordentlig goddag og byde velkommen. Vi vil nytænke mødelokalets indretning og vores ’møde-koreografi’, så det lægger op til en samtaleform med dialog frem for forhør. Vi er tydelige omkring rammerne for mødet, så borgeren er klar over, hvad der skal ske under og efter mødet. Vi vil i dialog med borgeren Det betyder bl.a. at vi i REHAB-teamet vil tale med borgerne om deres håb for fremtiden og de positive erfaringer fra arbejdsmarkedet, fritidslivet mv. Vi vil også tale respektfuldt om de udfordringer, borgerne ser. Vi vil tale med borgerne om den forandringsproces, der kan sættes i gang for at ændre borgernes situation og invitere dem ind i en dialog om, hvordan det kan ske skridt for skridt. Vi laver indstillinger, der anbefaler udviklingspunkter Det betyder bl.a. At vi i REHAB-teamet beskriver mål og delmål i indstillingen og sigter mod at opløse problemstillinger en for en – ikke løse en hel livssituation på en gang. Det betyder også, at vi på dette tidspunkt ikke beskriver konkrete tilbud til ressourceforløbet. Vi kan eksemplificere indsatser, men lover ikke borgeren konkrete tilbud. For at hjælpe borger og sagsbehandler hurtigt i gang med at udmønte planen, beskriver vi det første skridt i planen. -7- 7 principper for udmøntning af ressourceplanen Vi sikrer flow i sagen Det betyder bl.a. At vi sikrer god, personlig overlevering af sagen mellem afgivende sagsbehandler og koordinerende sagsbehandler. Det betyder også, at vi vil sikre, at borgeren oplever, at de første skridt i planen igangsættes hurtigt efter mødet i REHAB. Der er stor procesfrihed i ressourceforløb, og det giver koordinerende sagsbehandler frihed til at følge op, når det er nødvendigt. Det vil vi udnytte positivt til at holde sagen i flow. Vi vil selv som koordinerende sagsbehandlere være initiativtagere til kontakt, men også give borgeren ansvar for at melde tilbage. Vi omsætter udviklingspunkter til indsatser Det betyder bl.a. At vi (koordinerende sagsbehandler) arbejder med at omsætte REHAB-teamets indstilling til mål og milepæle, som borgeren er med til at definere. Det betyder også, at vi tør have det langsigtede perspektiv om arbejdsmarkedstilknytning samtidig med, at vi sætter mål for de første skridt. Vi omsætter milepælene til konkrete indsatser, aktiviteter og tilbud i samarbejde med borgeren og giver borgeren valgmuligheder mellem tilbud. Relationen til borgeren er afgørende Det betyder bl.a. At vi (koordinerende sagsbehandler) sætter tid af til at opbygge tillid og tryghed og lære borgeren at kende. Vi vil forsøge at komme ud over ’skrivebordsmødet’ og tænke nyt i måden, hvorpå vi mødes med borgeren. Vi balancerer rollerne, myndighed, vejleder og igangsætter Det betyder bl.a. At vi (som koordinerende sagsbehandlere) påtager os ledelse og ansvar for koordinering af sagen og vi igangsætter indsatser, aktiviteter og processer. Vi løser ikke borgerens problemstillinger, men guider borgeren til at løse dem selv. Har borgerne brug for vores støtte og vejledning i hvordan, så får de den, også hvis det betyder, vi skal stå ved deres side. Vi skal altid give opgaver og passende ansvar til borgeren. -8- Vi knytter kontakter til relevante samarbejdspartnere Det betyder bl.a. At vi (koordinerende sagsbehandler) samarbejder med alle, der kan bidrage positivt til sagen og borgerens forandringsproces. Vi inviterer også borgernes eget netværk ind i samarbejdet, fordi det er blivende relationer, der kan være med til at støtte borgerne i det lange forløb. Vi tænker i nye samarbejdsmodeller og metoder, fx familierådslagning. Vi tager lederskab i samarbejdet og for udmøntning af planen Det betyder bl.a. At vi indkalder til møder og sætter rammen for mødet. At vi konkluderer og samler op på beslutninger og at vi følger op på aftaler og indsatser. Vi viser respekt for andres fagligheder, ved at blive i vores egen faglighed Det betyder bl.a. At vi spørger ind til andres faglige vurderinger og forslag til indsatser. At vi byder ind med egne faglige vurderinger og erfaringer, og vi er åbne overfor at lade os ’forstyrre’ af andre fagpersoners refleksioner og vinkel på sagen. -9- 5 principper for opfølgning på ressourceforløbet Vi har fokus på progression og stilstand i opfølgningen Det betyder bl.a. At vi understøtter både dynamik og ro i forløbet afhængigt af, hvad situationen kræver. Vi sikrer, at borger og samarbejdspartnere husker mål og delmål, og at de aktiviteter, der er i gang, understøtter forandringsprocessen bedst muligt. Vi italesætter små og store succeser. Vi er fleksible Det betyder bl.a. At vi er tilgængelige, og at vi er fleksible med hensyn til, hvor vi møder borgeren henne. Vi har en åben tilgang til at finde løsninger Det betyder bl.a. Vi tør prøve nye veje og løsninger - også dem, vi ikke altid ved hvor ender. Vi tør sadle om, hvis planen ikke holder Det betyder bl.a. Vi laver nye delmål, hvis de første ikke længere giver mening, og vi konsulterer REHAB-teamet igen, hvis de overordnede udviklingspunkter ikke holder. Vi giver samarbejdspartnere og borger en aktiv rolle i opfølgningen Det betyder bl.a. At andres faglige vurderinger er værdifulde for vores opfølgning, og vi deler også vore egne. - 10 - - 11 - Principper og værdier i denne pjece er blevet til i en praktikerdrevet proces på: en workshopdag 3. juni 2013 med medarbejdere fra TVÆRS, Rehabiliteringsteam-medlemmer, medarbejdere i screenings-team (forum til screening af sager før indstilling til rehabiliterings-team) samt udvalgte ledere og medarbejdere fra teams, der forbereder sager til REHAB-team fx kompetencecentret, team job og uddannelse, fleksteam og team førtidspension. en afslutningsworkshop 19. juni 2013 med deltagerne fra den første workshop suppleret med en bredere kreds af praktikere (bl.a. sygedagpenge sagsbehandlere). Desuden deltog også eksterne samarbejdspartnere, herunder, myndighedsafdelingen, sundhedsafdelingen og UU. Projektet til udvikling af pjecen er finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen. I tillæg til pjecen er der udarbejdet 2 korte film og et notat med forslag til konkrete arbejdsgange eller tiltag, der skal udmønte principperne i praksis. Rådgivningsfirmaet DISCUS A/S har stået for procesdage, udarbejdelsen af pjece, notat og de to film.