Projektkatalog for P1-perioden

Viby Gymnasium & Hf
Søndervangs Allé 45
8260 Viby J
www.vibygym.dk
Rektor
Åge Weigelt:
Tlf: 87 348015
[email protected]
Vicerektor
Kim Kjærgaard
Tlf: 87 348018
[email protected]
Uddannelsesleder
Tine Ørum Secher
Tlf.: 87 348000
[email protected]
Uddannelsesleder
Dinna Balling
Tlf.: 87 348000
[email protected]
Pedel
Pedel Benny Olsen
Tlf.: 21 267758
[email protected]
Administrationen
Tlf.: 87 348000
[email protected]
Kontoret har åbent alle
hverdage 7.45 - 12.30
Lærerværelset
Tlf.: 87 348020
Indhold
2
4
Velkommen
Fart på Kina
12
14
18
20
22
26
30
32
36
40
41
46
50
52
54
56
58
62
Rom
Istanbul
Døgnbrænder
Udfordringer for alle
Dai Ki Haku
Skotland
EU Roadtrip
Hello Harbin
Der bygges
Fattigdom
Vinder-essay om fattigdom
Ud at opleve
Slesvig
St. Petersborg
Idrætsdag
Prag
Skolefest
MGP
62
72
78
84
Dimmiterede elever
Personale
Gymnasiet
HF
1
Vil du...
være noget - må du vide noget
Åge Weigelt
Rektor ved
Viby Gymnasium
Alle har drømme og mål. Jeg er sikker på, at du også har
dine helt egne drømme og mål. På Viby Gymnasium tilbyder
vi dig et partnerskab: Hvis du har viljen, evnerne og lysten til
at lære, vil vi give dig den viden og de kompetencer, som er
forudsætningen for at du kan nå den professionelle del af
dine mål og drømme.
Talent er et særligt fokusområde på Viby Gymnasium.
Vi ønsker at tilgodese det særlige talent og den særlige
indsats gennem en vifte af tilbud. Som eksempler på sådanne
initiativer kan nævnes masterforløb for sproglige talenter samt
særarrangementer for science talenter.
Den verden, du skal uddanne dig til at leve og arbejde i, er på
mange måder en helt anden verden end for blot ti år siden.
Fra at udgangspunktet for den enkelte var det lokale, er det
globale perspektiv blevet stadig mere udtalt.
Vi lægger på Viby Gymnasium stor vægt på at tilbyde en
undervisning som inddrager den nyeste pædagogik og de
nyeste teknologier. De fysiske rammer er moderne, og der er
i alle vores lokaler et sundt og godt indeklima med god plads
og frisk luft.
Du vil på Viby Gymnasium opleve en undervisning, som i høj
grad rummer referencer og relationer til verden udenfor skolen. Vi har således indgået forpligtende partnerskaber med en
række virksomheder og institutioner i ind- og udland, og du
vil på skolen kunne dygtiggøre dig sprogligt indenfor verdenssprogene engelsk, spansk og kinesisk samt de europæiske
kultursprog tysk og fransk.
Som vi ser det, vil globaliseringen medføre kontinuerlige og
hyppige forandringer, hvorfor beherskelsen af kompetencerne
2
innovation og kreativitet vil blive afgørende egenskaber.
På Viby Gymnasium vægter vi arbejdet med netop disse
kompetencer. Det eksperimentelle arbejde har høj prioritet,
og din evne til at kommunikere dine resultater og synspunkter, mundtligt som skriftligt, vil være i fokus.
Du når kun dine mål, hvis du arbejder for det, men gør du
det, vil vi på Viby Gymnasium gøre vores bedste for at hjælpe
dig godt på vej.
Åge Weigelt
Rektor
3
Fart på kina
Det moderne skolesystem ser således ud:
2. - 6. år
Forskole
6. - 12. år
Grundskole
12. - 16. år Junior High School
16. - 19. år Senior High School
Det, der har gjort størst indtryk på mig efter 12 dage i Østkina,
er den målrettede satsning på uddannelse af de dygtige unge.
I fremtiden skal vore danske unge i mere end én forstand stå
tidligt op, hvis de skal kunne konkurrere om de attraktive stillinger i verdensfirmaer og verdensorganisationer.
Det var naturligt nok de gymnasiale uddannelser, vi
besøgte, og der er ingen tvivl om, at vi så nogle af de allerbedste skoler. De skoler, vi besøgte, lagde vægt på kinesisk
sprog og kultur, sport, naturvidenskab og fremmedsprog
(primært engelsk, men også russisk og japansk)
Eleverne testes hen ad vejen, ofte flere gange om ugen. De
adgangsgivende eksaminer stilles ikke af skolen, men af universiteterne, og derfor bærer hele skolegangen præg af, at man
skal klare disse (nationale) adgangsprøver.
Fremtidens ungdom
Åge Weigelt
I perioden 17 – 29 september besøgte 30 danske gymnasiale
skoleledere byerne Shi Jiazhung, ( ca. 5-7 mio. indb.), der er
hovedstad i provinsen He Bei, Beijing (13-15 mio.) og Shanghai
(ca. 20 mio.).
Rektor ved
Viby Gymnasium
Vi var inviteret af Confucius Institute, der er det kinesiske kulturinstitut. Kina har på samme måde som Frankrig og Tyskland
kulturinstitutter i næsten alle lande. Størstedelen af turen blev
betalt af HeBei-provinsen, der ligger som en banan rundt om
Beijing og har ca. 170 mio. indbyggere.
Besøget havde i realiteten tre formål:
•At få et indblik i det kinesiske uddannelsessystem
•At få kendskab til ny og gammel kinesisk kultur
•At skabe udvekslingsaftaler med kinesiske skoler.
Det kinesiske uddannelsessystem er især i de store byer i Østkina inspireret af USA, mens man mange steder på landet og i
Vestkina endnu ikke har fået det russiske system helt afviklet.
4
Vi besøgte følgende uddannelsesinstitutioner:
•Beijing Normal University - www.bnu.edu.cn
•BNU´s øvelsesskole - Hanban - www.hanban.org
(Confucius´ hovedkvarter)
•Shi Jiazhuang No. 2 Middle School
•Shijiazhuang Foreign Language School - www.sjzfls.com
•Shi Jiazhuang No. 27 Middle School - www.sjz27.net
•Table Tennis Training Base
•Shijiazhuang No. 1 Middle School
www.pieg.org og www.sizyz.net
Værd at vide
Folkerepublikken
Kina anerkender
officielt 56
forskellige etniske
grupper, hvoraf den
største er hankinesere, som udgør
omkring 91,9% af
befolkningen. Større
etniske minoriteter
inkluderer zhuang
(16 millioner),
manchu (10 millioner), huikinesere
(9 millioner), miao
(8 millioner), uighur
(7 millioner), yi (7
millioner), tujia (5,75
millioner), mongoler
(5 millioner), tibetanere (5 millioner),
bouyei (3 millioner)
og koreanere
(2 millioner).
5
Hver anden lørdag har eleverne fri, hvor de enten rejser hjem
eller forældrene kommer på besøg. Man har egentlig kun reelt
fri søndag eftermiddag.Vi spurgte naturligvis til, om dette ikke
var et meget hårdt program for unge ?
De unge mente samstemmende, at når ens familie havde
investeret så meget i uddannelse, var det de unges pligt at
ære forældrene ved at klare sig godt, så de kunne ”stige op i
samfundet”.
Laboratoriebygningen på et gymnasium
Skolen oplevet gennem en dygtig elev
På de skoler, vi besøgte, var mange af eleverne kostelever. De
kom fra et område op til 2- 300 km. fra skolen. Eleverne boede
på 4 - 6 mandsstuer, der var meget små. Her skal man også
læse lektier, med mindre man sidder i klasseværelset og forbereder sig.
Skolen oplevet gennem en lærer
Lærerne underviser typisk i ét fag og har en 4-årig universitetsuddannelse bag sig. Der er i Kina ikke frit valg af karriere, så
uden at kende det til bunds, er de hen ad vejen blevet tilskyndet til at blive lærere.
Lærerne underviser typisk 2 klasser om dagen med én lektion
i hver. De er normalt på skolen fra 7.30 til 17.30, og der er
udpræget fælles forberedelse.
Den kinesiske elevs typiske dag
06.30-06.30: Op, morgenmad, motion
06.30-08.00: Lektielæsning
08.00-15.30: 5 -6 Lektioner. Et større frikvarter
anvendtes til obligatorisk udendørs motion
16.00-22.00: Lektier og selvstudier afbrudt af aftensmad
Engelsklæreren (tv) har en elev ved tavlen
6
7
Det er faglederen, der bestemmer pensum inden for nærmere
rammer, og lærere på samme niveau og samme fag forbereder
i fællesskab lektionerne. I de fag vi så, var der en grundbog og
lærerne havde så f. eks. udarbejdet imponerende gode PowerPoints til lektionerne. De dygtigste af lærerne havde relativ god
kontakt med eleverne, selv om der var op til 60 i klassen; andre
bar en mikrofon og højttaler på sig for at kunne råbe klassen
op. I det sidste tilfælde var der vist mere tale om forelæsning
end om læring.
Foruden forberedelse gik (for) megen af tiden med at rette
skriftlige opgaver/tests, mente lærerne selv.
Desuden havde de yngre lærere vagtforpligtelse på skolen.
En ung lærer (under 30 år og ugift) bor og spiser sammen med
3-4 kolleger i en lejlighed stillet til rådighed af skolen. De tjener
typisk 24.000 kr. pr . år, og de er tilsyneladende meget glade
for deres job, bl. a. fordi de også er lønnet i feriemånederne. Til
gengæld er al efteruddannelse henlagt til ferieperioden.
Samfundets styring af skolerne
Skolelovgivningen er reguleret af 4 instanser: Centralregeringen
(primært fag og struktur) , provinsregeringen (økonomi – internationalisering m. v.) – bystyret og skoleledelsen.
For He Bei-provinsen er det meget vigtigt med et godt uddannelsessystem, selv om det ikke er en særlig rig provins. Der er
stor politisk bevågenhed på uddannelse.
Man fylder mellem 48 og 60 elever i klassen af økonomiske
grunde, mens man i Beijing ”kun” har 30 – 40 elever i klassen.
8
Gruppearbejde på kinesisk med 48 i klassen
De skoler, vi så, er på 7.000 – 10.000 elever og 300 - 400
lærere. Man lægger megen vægt på, at de unge kan klare
sig globalt. Derfor er der politisk fokus på udvekslingsaftaler
med vesten, hvor de unge kommer på besøg hos hinanden
og hvor vestlige lærere kommer til Kina for at lære kineserne
ordentlig engelsk udtale. Set med danske øjne er de unge alt
for pressede, og indlæringen bliver noget mekanisk, men man
skal ikke tage fejl af, at disse unge kinesere i fremtiden bliver
alvorlige konkurrenter til stillinger i globale danske virksomheder som Novo, Vestas, Arla, Grundfos, Danfoss og mange flere.
Lige som de vil være aspiranter til mange stillinger i internationale institutioner som f. eks. FN, Verdensbanken. Kineserne gør
meget på universitetsniveau for at forbedre kvaliteten i deres
uddannelsessystem. De kinesiske beslutningstagere sagde ved
flere lejligheder, at Danmark har hele 10 Nobel-priser, mens
9
Besøget omfattende også:
•”Den himmelske freds plads”
•Den forbudte By
•Sommerpaladset
•Den kinesiske Mur
•Den olympiske by og det nye Science and Future Museum
•Kinesiske opera, akrobatik og Kung Fu
•Budistiske templer
•Shanghai EXPO 2010
Man har bygget nye moderne skoler, rigt udstyret med IT og udstyr - bl. a. LEGO-robotter.
Kina endnu ikke har en eneste. Derfor er der stort fokus på,
at gøre de unge mere kreative gennem uddannelsen. Politisk
har de også det problem, at selv om de kan indføre et uddannelsessystem af høj standard i de store byer langs østkysten,
kan man ikke gøre tilsvarende i Vestkina, hvor antallet af
uddannede og levestandarden er meget lavere.
Foruden uddannelsessystemet blev jeg meget imponeret af
kinesernes sans for logistik. Det gælder både tilrettelæggelsen
af EXPO 2010, deres måder at afvikle trafikken på med mange
nye motorveje, nye og meget store banegårde og lufthavne,
nye tog og nye fly.
10
Den danske pavillon på verdensudstillingen skabte betydelig kinesisk interesse
11
ROMA!
2X måler Pantheons søjler
Ninna Brøchner Lomborg
Ida Louise Fuur Hegner
Elever i 2X på
Viby Gymnasium
12
DSB havde været så betænksomme at tildele os en afgangstid
klokken halv fire søndag nat. Så der mødte 2X plus lærere op
med trætte øjne, men klar til en helt fantastisk uge i Italiens
smukke hovedstad Rom. Vi ankom udmattede til vores hotel
i Roms centrum efter megen skiften mellem forskellige transportmidler. På ankomstdagen havde vi ikke noget program, så
vi gik på egen hånd rundt i Roms hyggelige gader. Allerede den
første aften fandt drengene stambaren for hele ugen, nemlig
Den Irske. Programmet for andendagen havde væsentlig mere
indhold end den første. Vi fik en guidet tur igennem Forum
Romanum, hvor Cæsar blev brændt, og derefter Colosseum,
hvor gladiatorerne i det gamle Romerrige kæmpede på liv og
død. Efterfølgende så vi den enorme Peterskirke, der fik alle til
at måbe. Efter sådan en dag var vi alle trætte i benene, men
det forhindrede os ikke i et besøg på Den Irske. Den næste dag
stod vi om end modvilligt op til en dag i Roms mindre gader.
Først havde lærerne arrangeret en møde med en anden gymnasieklasse fra Rom. Det gav anledning til en videnskabelig
fodboldkamp, der selvfølgelig blev afgjort af et formidabelt mål
af vores matematik- og klasselærer Benny. Efterfølgende gik vi
rundt og så forskellige turistattraktioner, som fx Den Spanske
Trappe og Fontana De Trevi. Vi fik indført en smule matematik,
da vi målte søjlerne på Pantheon.
På tredjedagen drog vi ud fra larmen i Rom og besøgte den
gamle havneby Ostia Antica, som nu til dags har form af
ruiner. Herefter tog vi et forfriskende besøg på stranden, hvor
en del af klassen kastede sig i det smukke middelhav. Samme
aften mødtes klassen på en populær pastarestaurant, hvor vi
sammen spiste en lækker middag. Selvfølgelig blev Den Irske
mødt af en masse mætte, men dog stadig tørstige 2.x elever,
som denne gang blev ledsaget af deres lærere. Den sidste dag
besøgte vi Laboratori Nazionali di Frascati, hvor vi både fik et
foredrag og en rundvisning i området. Vi fik tidligt fri denne
dag, og brugte efterfølgende vores sidste penge på gaver og
souvenirs. Den sidste aften blev brugt på et diskotek til langt
ud på natten og derfor var hjemrejsen lang, men vi endte alle
hjemme i Danmark i god behold og med en masse oplevelser i
bagagen.
Værd at vide
Romerrigets
Colosseum i Rom
blev bygget som et
amfiteater og blev
bl.a. anvendt til
gladiatorkampe. I
oldtiden hed stedet
ikke Colosseum,
navnet stammer
fra middelalderen
hvor amfiteateret
blev opkaldt efter
den store kolos,
der stod på pladsen
foran colosseum. Èn
historie fortæller at,
dette først var en
statue af en kejser,
men da han døde,
blev den støbt om
til en gude-statue.
Èn anden fortæller
at kolosens hoved,
blev hugget af og
erstattet med et
vellignende hoved af
den nye kejser.
13
Istanbul
Værd at vide
2A på kanten af europa
Rasmus Eriksen
20 elever og to lærere, et Istanbul i gryende forår, en tur imellem
silketørklæder og modetøj, vandpibebar og diskoteker, kebab og
McDonalds, stormagasiner og den store bazar.
Hvis man slår ordet kulturmøde op, må svaret være Istanbul.
Byen på kanten af Europa, hvor det østromerske kejserrige
afløses af Sultanatet og den muslimske invasion, hvor ønsket
om et moderne Tyrkiet har ført til, at man benhårdt forsøger
Underviser på
Viby Gymnasium
at holde religion og stat adskilt, hvor en asiatisk puls møder en
tyrkisk te, alt imens han sidder online med sin bærbare, i kontakt
middelhavs ro, hvor en smart og tjekket rejseagent sidder på en
med verden, omverden, hele verden.
vandpibebar i en nedlagt koranskole, ryger vandpibe, drikker
Vi opgav hurtigt jagten på det ”rigtige og originale Istanbul” og
accepterede, at byen er et sandt sansebombardement af indtryk
og udtryk, historie, kultur, mennesker, trafik, handlende, fester,
Istanbul (tyrkisk:
Istanbul) er Tyrkiets
tættest befolkede by,
og hed tidligere
Konstantinopolis
(græsk: Konstantins
by) (dansk: Konstantinopel) og før det
Byzans. Tyrkerne
indtog Konstantinopel i 1453, med det
daværende
Osmanniske rige,
med Fatih Sultan
Mehmet som Sultan,
og gav byen navnet
Istanbul og gjorde
den til hovedstad
for det osmanniske
imperium. Byen blev
kaldt Miklagård
af især de svenske
vikinger.
musik, mad, trafik igen, moskeer, bakker, ømme fødder, tyrkiske
bade og meget meget mere som skulle indtages, behandles,
kaperes, og relateres - så man til sidst længes hjem til rolige
Århus.
Turen havde sit udgangspunkt i det gamle Istanbul, hvor
vi besøgte Hagia Sophia, den engang ortodokse kirke,
senere moske og i dag museum – i 1000 år verdens største
kirkebygning, Den Blå Moske (se billede), rester fra den
byzantinske storhed (bymuren og den utrolige underjordiske
14
15
cisterne til opbevaring af vand). Vi så på en af verdens største
byer fra byens tårn – Galata-tårnet, ligesom vi fik en dejlig, om
end kold, sejltur på Bosporus, hvor vi kom næsten over til Asien.
stand til at forstå, at vi godt 30 timer senere skulle kunne være
klar på skolebænken, og have fordøjet denne store oplevelse.
Tak for en kanon studierejse, 2A.
Endeligt havde vi flere besøg i de forunderlige gader omkring
den store bazar – verdens største overdækkede marked, hvor
alle mulige sanseindtryk blandedes med de mangle sælgeres
indsmigrende tale. Selvom flere af eleverne havde glædet sig til
det ’vestlige globaliserede hovedstrøg’, var det ’grand bazar’,
der tog pusten fra de fleste. Hvis nogen på forhånd troede, at
Istanbul var bare én ting, fik de ændret deres syn – Istanbul er
det hele!!!
Seks utrolige døgn senere stod vi en sen nattetime i Århus,
færdige med Istanbul, færdige med storby, men samtidigt ude af
16
17
Døgnbrænder!
Salsa! Stratego! barista!
Helge Eigil Knudsen
I den mørke julemåned tændtes der en aften lys på Viby
Gymnasium til premieren på en hel ny type elevarrangement –
Døgnbrænderen. Fra sekstiden til langt efter midnat summede
skolen af liv og aktiviteter.
Der var skattejagt, cubansk Salsa, livestratego,
natorienteringsløb ”and much much more”.
En stribe workshops introducerede alt fra avanceret
kaffebrygning til et godt gammeldags slag kort.
Underviser på
Viby Gymnasium
18
En super aften og en ny tradition, som afgjort vil blive gentaget
de kommende år.
Værd at vide
Salsa er en latinamerikansk dans.
Navnet kommer af
det spanske ord for
sovs og dækker over,
at flere stilarter inden
for dans er blevet
blandet sammen til
det, der i dag kaldes
salsa.
Navnet salsa blev
opfundet i USA i
slutningen af 70’erne,
som en ny etikette
i forbindelse med
relanceringen af
de mange forskellige latiamerikanske
musikgenre, i stedet
for den tidligere
betegnelse “latin
jazz” tilbage fra
30’erne og 40’erne
og som op gennem
70’erne havde mistet
sin gennemslagskraft
og bevågenhed.
I Cuba kaldes dansen
Casino.
19
udfordringer
Værd at vide
Til alle elever!
Dinna Balling
Det er Viby Gymnasiums grundholdning, at alle elever skal
støttes og udfordres til at yde deres allerbedste. Det betyder,
at vi har en række støtteforanstaltninger for de elever, der har
svært ved at følge med i den daglige undervisning i form af
workshops, lektiecafeer, læsekurser og skriveværksteder. I den
daglige undervisning arbejder den enkelte lærer i øvrigt med at
udvikle elevernes faglige talent gennem differentierede opgaver
og konstruktiv og målrettet kritik på elevpræsentationer.
Uddannelsesleder på
Viby Gymnasium
20
En væsentlig del af arbejdet med at sikre, at alle elever bliver
www.ungetalenter.dk. Det er skolens forventning at kunne
udfordret er skolens arbejde med de elever, der har særlige
tilbyde talentfulde 1.g-elever på skolen at deltage i akademiet
talenter. I undervisningen orienterer faglærerne talentfulde
allerede fra næste skoleår.
elever om faglige seminarer og konkurrencer i deres fag og
Derudover vil skolen i det kommende skoleår lave en række
støtter dem i at deltage i disse, ligesom skolen er behjælpelig
interne workshops og konkurrencer rettet mod talentfulde
med økonomisk støtte og fleksibilitet i forhold til det øvrige
elever på skolen. I begyndelsen af 1.g/1.hf vil eleverne blive
skolearbejde. Skolen er stolt af de elever og hold, der således
tilbudt at deltage i en retorik-workshop, hvor eleverne kan
på fremragende vis repræsenterer skolen ved nationale og
øve sig i at lave en god fremlæggelse – en kompetence, som
internationale konkurrencer.
eleverne kan anvende i rigtig mange sammenhænge. Og i
I det kommende år vil skolen afsætte yderligere resurser til
løbet af skoleåret vil der blive tilbudt en række andre faglige
arbejdet med talentudvikling. I øjeblikket arbejdes der i Region
aktiviteter alt efter elevernes interesser, f.eks. lyrikværksted,
Midt med at etablere et Akademi for talentfulde unge stærkt
essay-konkurrencer, politiske debat-aftner, naturvidenskabelige
inspireret af det tilsvarende akademi i København, se
workshops og idrætsstævner.
Hjernen er anatomisk
set rimelig
symmetrisk, men der
er nogle få strukturer
som er asymmetriske.
Bananfluen har
således en struktur
(kaldet det
asymmetriske
legeme) der normalt
kun ses i højre side.
I den menneskelige
hjerne vil en af de
største vener (sinus
sagittalis superior)
sædvanligvis “dreje
til højre” bagerst i
hjernen og fortsætte
i den vene der kaldes
sinus transversus.
I menneskets hjerne
er der en tendens til
at højre pandelap
er bredere og når
længere frem end
venstre, og
tilsvarende at venstre
nakkelap er bredere
og når længere
bagud end højre
nakkelap. De to
hjernehalvdele har
dog lignende vægt
og rumfang.
21
Dai Ki Haku
Værd at vide
Shihan Kurt Ørum
har grundlagt Dai
Ki Haku Martial
Art – en effektiv,
dansk nærkampform.
Shihan betyder
“Højtæret
mester”, en titel
internationale mestre
i kampkunstverdenen
har tildelt ham.
Denne titel bruges
i stedet for hans
fornavn.
Gymnastiktime med bare næver
Flemming Krogh
Et par veltrænede og tætbyggede instruktører i grå joggingsæt
Stiften.dk
byder velkommen til en alternativ gymnastiktime for 3.G på
Viby Gymnasium. Det virker en smule officielt, men i Dai Ki
Haku betyder former noget. Som i andre kampsportsgrene er
der disciplin, og det kan eleverne mærke allerede fra starten af.
Her er stille, og alle hører efter. Gennem en times tid når
eleverne, der er blandet af både piger og drenge, forskellige
22
teknikker og øvelser. De prøver at kæmpe med hinanden
taekwondoklub,« fortæller Martin Johansen, 19 år, efter timen.
i den røde ring midt i gymnastiksalen.
Julie Thomsen, 20 år, var en af dem, som Martin kæmpede
Her skal de presse kammeraterne ud af cirklen.
imod. »Det var spændende at bruge sin krop på en anden
Sidste mand har vundet. De prøver også forskellige spark
måde. Her er meget kontakt. Det giver udfordringer, selvom
og at undvigeslag fra hinanden. Øvelserne er ikke voldsomme,
man også kan få lidt ondt i kroppen, « smiler Julie Thomsen,
og ofte griner både piger og drenge højlydt af de uvante
som ikke til dagligt dyrker motion. »Det har jeg simpelthen ikke
bevægelser.
tid til. Lektierne fylder for meget i hverdagen.«
Noget nyt
Inspiration
»Det er sjovt at prøve nogle grænser af. Det er glimrende
Julie Thomsen er langt fra den eneste som ikke dyrker
at kunne prøve noget nyt i idrætstimerne, selvom jeg tror,
regelmæssig sport i fritiden.
det er lidt grænseoverskridende at skulle lege, at man
»Omkring halvdelen af de unge på holdet går ikke til en
angriber en kammerat, for nogle. For mig er det fint, men
sport mere. Jeg tror mange af dem er stoppet, fordi de ikke
jeg har også prøvet noget lignende før til noget træning i en
var superdygtige til én bestemt sportsgren. Måske kan
23
en introduktion til Dai Ki Haku give dem lyst til at afprøve
noget nyt,« siger Brian Hølledig, som er idrætslærer
for holdet. Udover at give inspiration til at begynde på en ny
sport i fritiden, indgår dagens kampsporttime også som et
input til et forløb, som holdet arbejder med i forvejen.
»Vi træner koreografi-øvelser til musik. Her kan jeg forestille
mig, at nogle af de øvelser, vi har trænet i dag, kan indgå. Men
det er op til eleverne selv,« pointerer Brian Hølledig, som er
begejstret for dagens forløb. »Jeg kan se, at eleverne syntes,
det var fedt. Træningen og øvelserne er sjove men Dai Ki Haku
Værd at vide
DAI KI HAKU
• Selvforsvar
• Selvudvikling
• Mental træning
• Kontrol
• Lærer at få ro
over sig selv og
sine bevægelser
• Kondition
• Lærer at
undgå konfliktsituationer
lægger også op til selvudvikling og det kan også være en del af
det, vi taler om i idrætstimerne.«
Et par instruktører fra Dai Ki Haku stod for en sjov time for en 3.g klasse på Viby Gymnasium.
»Det var spændende at bruge sin krop på en anden måde. Her er meget kontakt.
24
25
Skotland
Værd at vide
Kongedømmet
Skotland var en
uafhængig stat
indtil 1. maj 1707, da
parlamentsunionen
forenede landet med
kongeriget England
til kongedømmet
Storbritannien.
fra haggis til arkitektur
Kirstine Dalløkke Christiansen
Efter en lang rejse ankommer vi endelig til Skotland. Til forskel
fra et gråligt Danmark er vi nu badet i varmt solskin, der får folk
til at smide deres overtøj og får smilet frem i ansigterne. I højt
humør tager vi bussen til vores hostel og førstehåndsindtrykket
af Edinburgh er positivt – ikke mindst fra pigernes side, da vi
kører ned ad Princes Street, den ultimative shoppinggade.
Vi pakker ud på vores værelser og kigger os lidt omkring, inden
Elev i 2C på
Viby Gymnasium
Sarah Zimmerdahl Josefsen
turens første udflugt finder sted. Her skal vi tilbage i tiden i
nuværende Edinburghs gader. Vi bliver vist rundt i mørket af en
Mary King’s Close, en gammel bydel, godt bevaret under det
guide, hvis største ønske er at skræmme os – både med mordere,
pest og pludselige lyde. Det er en spændende oplevelse, men da
han snakker ret hurtigt (på skotsk!), er der et par sætninger man
ikke lige fanger. Om aftenen er der fællesspisning med klassen
på en restaurant, lærerne har udvalgt på forhånd: MUMS. Her
bliver der serveret traditionel skotsk haggis, shepards pie samt
fish & chips. Senere om aftenen snupper vi en drink i hotellets
hyggelige bar, mens nogle tager i byen
De to lande havde
haft fælles monark
siden personalunionen i 1603, men
havde beholdt
uafhængige parlamenter.
Skotland er fortsat
konstitueret som en
selvstændig stat, selv
om landet blev styret
fra London i 292 år.
Skotland har også
eget uddannelsessystem og var et af
de allerførste lande i
verden til at indføre
obligatorisk
skolegang.
Næste dag tager vi ud på en oldtidskundskabs-vandring rundt
Elev i 2C på
Viby Gymnasium
26
i byen, hvor vi kigger på græsk/romersk inspireret arkitektur. Vi
kan konstatere, at Edinburgh er fyldt op med søjler, hvor der end
27
er plads. Klassen har hjemmefra forberedt oplæg om forskellige
bygninger. Om eftermiddagen er vi inviteret på besøg hos
Forrester High School, en skole der ligger en halv times kørsel fra
centrum. Her bliver vi delt ud i forskellige klasser, hvor vi deltager
i elevernes undervisning. F.eks. billedkunst, historie/religion og
dans. Om aftenen forsøger vi at pub-crawle, men overalt kræves
der id, og da tre af os er under 17 er det derfor svært at finde et
der indebærer at finde fem ting på slottet, vi synes er specielle.
sted at komme ind.
Det skal vi skrive lidt ned om og senere arbejde med det hjemme
i Danmark. De fleste grupper er færdige før tid og ender med at
Onsdag skal vi på en bustur i det skotske højland. Buschaufføren
sidde og nyde både solskin, udsigt og hinandens selskab.
er glad, sjov og ivrig efter at fortælle os skotsk historie og i løbet
Herefter sker begivenheden, som alle har set frem til (især
af dagen viser han os både Doune Castle, Stirling Castle, Loch
pigerne!), nemlig en fri eftermiddag til shopping, café-besøg
Lomond og hairy coos (highland cows). Det er en lærerig dag
og hvad hjertet ellers kan begære. Det gode vejr fortsætter og
og vi er godt trætte, da vi kommer tilbage til hostellet. Nogle
humøret er højt, da vi kommer tilbage til vores hostel, hvor vi
trodser de ømme muskler og tager i byen, mens andre bliver
kan vise vores mange, nyindkøbte varer frem. 2.B, der også
tilbage og hygger på værelserne.
er i Edinburgh, har givet os et praj om en pub, hvor der ikke
bliver tjekket id. Det benytter vi os af og tager hen for endelig
Torsdag er den varmeste dag og derfor bliver Edinburgh Castle
at opleve fornemmelsen af en rigtig skotsk pub. Det er en god
en oplevelse med masser af sol. Vores lærere giver os en opgave,
afslutning på en god studietur, inden vi om fredagen er nødt til
at tage tilbage til Danmark.
Hjemrejsen går med ventetid, snak, mad, musik og hygge, indtil
vi ankommer godt trætte, men glade til Århus Hovedbanegård,
hvor forældrene står og venter på os. Det har været en god tur,
vi gerne gentager og Edinburgh har været en spændende og
anderledes by at opleve. Det kan klart anbefales!
28
29
EU road trip
kom forbi viby gymnasium & HF
Sascha Kristiane Sørensen
Underviser
Viby Gymnasium
30
”Unionen er stendød” udtalte tidligere statsminister Poul
Schlüter i 1986. Men lige siden er samarbejdet blevet tættere, og
flere har sluttet sig til det europæiske fællesskab. På den måde
har samarbejdet i EU udviklet sig til at blive mere forpligtende,
og flere og flere beslutninger, der træffes i EU har betydning
for danskeres hverdag. Så selvom EU kan føles uvedkommende
og langt væk, kan vi ikke bare undlade at tage stilling til vores
medlemskab.
Derfor stod onsdag den 15. september i EU´s tegn for alle
gymnasiets samfundsfagselever. Undervisningen var overtaget
af Europabevægelsen og bød på blandt andet workshops,
læserbrevsskrivning samt paneldebat om Danmarks deltagelse i
det europæiske samarbejde.
Målet med dagen var udover, at styrke elevernes kendskab til
EU, at sætte fokus på EU på en ny og sjov måde og på den måde
styrke eleverne i debatten om Danmarks rolle i EU.
Fordelt på forskellige workshops kom eleverne hurtigt på banen,
og skulle arbejde med emner som det indre marked, ligestilling
og forbrugerpolitik bl.a. ved hjælp af rollespil. Dette arbejde
gav eleverne en god forståelse for, hvilke beslutninger der
træffes i EU og hvilke dilemmaer og problemer der kan opstå,
når mange lande, ofte med forskellige interesser, skal træffe
fælles beslutninger. Den efterfølgende læserbrevsskrivning
viste at mange elever har et godt kendskab til EU, og det kan i
vinderlæserbrevet under overskriften ”Problemet er ikke euroen
– problemet er frygten ” læses at:
.
de vig tige emner – vi følger
”Vi sam arbejder ove r bre
– og der tages beslut ninger
euroens ku rse r op og ned
d
allige vel sidder vi ikk e me
som vedrører Danm ark –
ker
øns
e
ikk
vi
ninger fordi
ved bordet i de vig tige beslut
he ud me d et natio na lt
ret
at ski fte Dro nning M arg
repræsen tere Danm ark .
sym bol , som allige vel vil
e
for tab af natio na lfølels
Så hv is års age n er frygt
er
irk
bev
tku rsp olit ikk en
– er vi hel t på af veje. Fas
på god t og ondt – der for
allige vel at vi følger euroen
fare ved at vælge euroen
burde vi ikk e frygte større
vil frygte at sit uat ionen
frem for kro nen . M ange
e
e sig , hv is Danm ark va lgt
i Græken land vil gen tag
n vi ikk e give sky lde n til
at få euroen . Me n her ka
lands øko nomisk e kr ise
euroen ale ne – Græken
nde opl ysning til EU om
sky lde s Græken lands usa
den sit uat ion vil Danm ark
deres ree lle for brug; me n
n
– lad os nu ikk e frygte me
aldrig komme i. Så der for
ne
gav
acceptere at det vil
se rea lite ter ne i øjnene og
at få euroen som va lut a.”
Danm ark på længere sig t
og
Kami lle, Sa bri na, Me tte
Sa re 3Z
EU dagen blev afsluttet med en paneldiskussion, hvor også EUmodstanderne kom ind i billedet. Debatten blev livlig og viste, at
eleverne har lysten og engagementet til at diskutere EU.
31
Hello harbin!
Nyt partnerskab i kina
Jane Havskov Jensen
Underviser i kinesisk på
Viby Gymnasium
32
I marts drog en mindre delegation fra Viby Gymnasium til
Harbin i Kina for at indgå en udvekslings- og talentaftale med
Middle School no.9. Harbin er med en befolkning på cirka 10
millioner mennesker provinshovedstad i Kinas nordøstligste
provins Heilongjiang. Byen ligger i Manchuriet cirka to timers
flyvning fra Beijing. Det er en storby med en meget stærk
forankring indenfor sværindustrien, et forhold som også
præger byens uddannelsesprofil, som i høj grad er præget af
tekniske universiteter og ingeniørskoler.
Kontakten til det kinesiske gymnasium var kommet i stand
gennem Harbin’s Foreign Affairs Office. Under hele vores besøg
blev vi taget særdeles godt imod af vores værter, og vi deltog i
en stribe officielle arrangementer.
Værd at vide
Harbin og
Heilongjiangprovinsen er blandt
Kinas koldeste
beboede områder,
med temperaturer
ned til minus 35
grader celsius. Byens
befolkningstal er sat
til 4.800.000 (med
forstæder: 9.900.000)
og er hermed Kinas
syvendestørste by.
Byen er kendt af
kinesere som en af
landets flotteste byer
med arkitektonisk
inspiration fra især
Europa og Rusland.
Harbin går således
også under navnet
“Østens Paris”.
33
Kulminationen var, set fra vores side, underskrivelsen af en
samarbejdsaftale mellem Viby Gymnasium og Middle School
no. 9. Aftalen indebærer blandt andet gensidig udveksling
årligt af cirka femten elever, afholdelse af masterklasser og
tiltag til efteruddannelse af undervisere. Det første hold på
femten elever fra Viby Gymnasium vil i september 2011 besøge
skolen i Harbin.
Sådan lyder aftalen mellem Middle School No. 9 i Harbin og Viby Gymnasium.
34
35
Der bygges...
nye rammer og nye muligheder
Kim Kjærgaard
installationer, nye gulve, nye døre, nye elektroniske tavler etc.
Fra 1. august 2011 vil moderniseringen være helt afsluttet og
alle skolens lokaler og gangarealer vil fremstå spritnye med god
plads til elever og ansatte, samt et indeklima, som sikrer en sund
og god dagligdag.
Modernisering, sciencebygning og idrætshal
Parallelt med bygningsmoderniseringen besluttede skolens
Sjældent har en skole undergået så store fysiske forandringer,
bestyrelse at opføre et helt nyt science afsnit. Et initiativ, som
som Viby Gymnasium det sidste års tid.
vil skabe en unik platform for arbejdet med Viby Gymnasiums
Processen tog sin begyndelse i sommerferien 2010, hvor der
naturvidenskabelige studieretninger. Med de nye faciliteter vil
blev installeret et helt nyt ventilationssystem. Samtidig blev
Viby Gymnasium være helt fremme i det naturvidenskabelige
langt de fleste undervisningslokaler og gangarealer i løbet af
førerfelt blandt danske gymnasier. Science bygningen vil være
efteråret moderniseret fra A til Z.: Nye lofter, nye armaturer, nye
klar til brug august 2011.
Vicerektor på
Viby Gymnasium
36
37
Bestyrelsen har yderligere truffet beslutning om opførelsen af
en idrætshal. Hallen, som vil stå klar i løbet af efteråret 2011,
vil skabe forudsætningerne for den bredest mulige tilgang til
idrætsundervisningen. Igennem mange år har Viby Gymnasium
haft nogle af de bedste udendørs idrætsfaciliteter i Århus, men
med beslutningen om opførelse af en idrætshal vil begrebet
idræt, på alle niveauer, blive synonymt med Viby Gymnasium.
Også ude er der sket store forandringer. Årtiers vegetation er
blevet fjernet og skolen har åbnet sig synligt mod omverdenen.
De tusinder af trafikanter, som hver dag kører ad Christian X Vej
og Ringvej Syd oplever nu skolens bygninger og boldbaner, som
et tydeligt referencepunkt i det sydlige Århus.
38
39
Fattigdom
for og imod
Trine fra 3a vandt konkurrence i anledning af det
europæiske fattigdomsår
2010 var officielt europæisk år for bekæmpelse af fattigdom og
social udstødelse. I den anledning havde Europakommissionens
og Europaparlamentets informationskontor i Danmark udskrevet
en essaykonkurrence for gymnasieelever over hele landet. Over
150 bidrag blev sendt ind og vinderen blev… Trine Nielsen Kaag,
3a Viby Gymnasium & HF. Trines essay handlede om, hvorvidt
Danmark skal have en officiel fattigdomsgrænse. Ifølge juryens begrundelse vandt Trine bl.a. fordi ”hendes ræsonnement
imponerede. Kildegrundlaget er omfattende, sproget er godt og
analysen skarp”. Som en del af præmien var hele klassen inviteret
på frokost i Snapstinget på Christiansborg. Efterfølgende deltog
klassen i et arrangement i Europa-Huset, hvor Yildiz Akdodan
(MF for Socialdemokraterne) overrakte diplom og billetter til en
biograftur med forplejning til hele klassen.
Officiel fattigdomsgrænse i Danmark
I Danmark er der er ingen officiel fattigdomsgrænse, men det er imidlertid noget, som en del organisationer, danske borgere samt politiske
partier af flere forskellige årsager mener, at der bør laves om på.
Imidlertid må man for at kunne fastsætte en officiel fattigdomsgrænse
først opstille nogle kriterier for, hvordan fattigdommen skal være defineret i landet.
I Danmark ses fattigdom sjældent i sin ”reneste form,” fordi vi i vores
samfund har en række sociale tiltag, der sikrer alle danske statsborgere,
at de kan få dækket deres fundamentale behov som f.eks. mad og husly.
Af den grund giver det ikke nogen mening at tale om absolut fattigdom
i Danmark.
Skal man fastsætte en fattigdomsgrænse må man altså vurdere fattigdommen ud fra nogle andre kriterier.
Mange organisationer, heriblandt den internationale organisation OECD,
måler i stedet fattigdommen i et land ud fra den såkaldte relative fattigdomsgrænse. Ifølge denne er man (relativt) fattig, når man har en
disponibel indkomst, som er mindre end 50 procent af medianindkomsten i den samlede befolkning.
Et væsentligt aspekt ved denne definition af fattigdom er, at fattigdommen vurderes i forhold til hele befolkningens, og dermed samfundets
situation. Vigtigheden af dette skyldes, at det er dyrere at leve i et rigt
samfund, og at netop de relativt fattige kan have svært herved.
Et negativt aspekt ved denne definition af fattigdom er dog, at den ikke
tager en persons andre økonomiske forhold - som udgifter eller eventuel
formue - med i vurderingen. At en person har en indkomst på under
halvdelen af medianindkomsten betyder nemlig ikke nødvendigvis, at
vedkommende er fattig, da han/hun kan have kapital fra et lån, opsparing, arv eller anden formue at bruge af. Og OECD’s definition tager
heller ikke det omvendte tilfælde med i betragtning. At en person har
en indkomst på over halvdelen af medianindkomsten, betyder jo heller
ikke, at han/hun ikke er relativ fattig.
tankevækkende Essay
David Kyng
Underviser på
Viby Gymnasium
3 a fra Viby Gymnasium ved præmieoverrækkelsen.
Det er Trine i forreste række som nummer otte fra venstre
40
en fattigdomsgrænse
Trine Nielsen Kaag
Elev 3A på
Viby Gymnasium
41
Ved en anden definition for fattigdom nemlig den såkaldte normative
fattigdom, defineres fattigdom ikke ud fra samfundets indkomst, men
ud fra samfundets normer.
Medtager man både indkomsten og udgifterne i denne vurdering kalder
man metoden for ’budgetmetoden’.
Ved budgetmetoden fastsætter man et standardbudget, som altså udspringer af samfundets normer, for forskellige typer af familier og ser på,
om indkomstniveauet hos en familie lever op til at dette budget.
Hvis budgettet ikke gør det, så er der tale om fattigdom ellers ikke.
Noget positivt ved denne metode er, at man her vurderer ud fra flere
forhold end indkomsten og altså ser på, hvor mange penge en person
eller familie egentlig har til rådighed. Man ser altså på det såkaldte
rådighedsbeløb. Ulempen ved denne metode er, at man ikke ser fattigdommen i forhold til andet end et standardbudget, som er baseret på et
samfund, der hele tiden er under forandring.
Mulige kriterier for fattigdomsgrænse
Vil man fastsætte en fattigdomsgrænse i Danmark, kunne det måske
være en god ide at kombinere de forskellige metoder til vurderingen af
fattigdom, så man i stedet for udelukkende at vurdere fattigdommen ud
fra indkomstniveau, som man gør, når man måler ud fra den relative
fattigdomsgrænse, også så på rådighedsbeløbet, som man gør ved
budgetmetoden.
Vil man bruge denne metode, må man selvfølgelig først vurdere, hvad
udgifterne i budgettet skal dække over.
Herefter kunne man se på rådighedsbeløbet i forhold til rådighedsbeløbet i resten af samfundet.
Herved ville man kunne se fattigdommen i forhold til hele befolkningen
og dermed i forhold til samfundet.
Altså kunne man opstille en fattigdomsgrænse som
definerede følgende personer som værende fattige:
• Personer/familier, der ikke ejer nogen form for
kapital som de kan bruge af.
• Personer/familier, der ikke har en indkomst, der er høj nok til,
at de kan føre et standardbudget.
• Personer/familier, der af overstående to grunde har et rådighedsbeløb
som ligger på under 50 % af medianrådighedsbeløbet i befolkningen.
42
Fattigdomsgrænse eller ej
Med en officiel fattigdomsgrænse vil man blive i stand til at se helt præcist, hvor mange mennesker, der lever under svære økonomiske vilkår
i Danmark og dermed, hvor stort og udbredt et problem fattigdom
egentlig er her i landet. Med en sådan viden vil vi få et indtryk af, hvor
stor en udfordring vi står overfor. Herudover kan vi med en fastsættelse af en fattigdomsgrænse også blive klar over, hvor fattigdommen
rammer lokalt set og desuden, hvilke grupper i samfundet, den rammer.
Også dette vil kunne give os et indtryk af, hvor og hvordan vi skal gribe
problemet an.
Man skal imidlertid huske på, at en fattigdomsgrænse alene ikke gør
andet end at give os disse indtryk
- at den alene ikke løser noget som helst problem. Af den grund kunne
man også droppe at ”spilde” tid og kræfter på at blive enige om at fastsætte grænsen, og stedet fokusere på at bekæmpe de mere eller mindre
åbenlyse årsager, som der er til at nogen lever i fattigdom, som f.eks.
manglende uddannelse, misbrugsproblemer og andre sociale og psykiske
problemer som har ført den enkelte ud i fattigdommen.
Men selv om en fattigdomsgrænse godt nok ikke i sig selv bekæmper
nogen problemer, kan den alligevel være et vigtigt redskab i denne
kamp. Hvis man f.eks. ved, hvem der er ramt af fattigdom og hvor de er
særlig ramt, så ved man også, hvor man skal gribe ind overfor de andre
problemer, som kan have forårsaget fattigdommen. Altså vil en grænse
gøre det muligt at sætte mere målrettet ind imod fattigdommen.
Samtidig kan man med en fast officiel grænse se, om problemet bliver
værre eller bedre.
I mellemtiden skal man dog huske på, at Danmark er et forholdsvis rigt
land og at det derfor kan være svært at vurdere, hvornår man er fattig
her i landet. Måler man fattigdommen ud fra den førnævnte relative
fattigdomsgrænse, som ofte bruges af internationale organisationer, vil
grænsen for hvornår man er fattig her i Danmark også blive langt højere
end den vil blive er i mange andre lande.
Vi vil altså sandsynligvis have nogle fattige, men spørgsmålet kan så
senere blive hvor stort et problem dette er, hvis disse fattige alligevel er
relativt rige, altså set i forhold til de fattige i andre lande.
STORT er svaret herpå i hvert fald, hvis man skal tro formanden for
Rådet for Socialt Udsatte, Preben Brandt, som mener, at fattiges vilkår i
et land altid skal ses i forhold til resten af befolkningens vilkår i landet.
43
Kendetegnet ved fattigdommen er netop, at man pga. denne kan blive
socialt ekskluderet fra samfundet simpelthen fordi man ikke har råd
til at deltage socialt i det. Herudover viser statistiske undersøgelser fra
blandt andet fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at både antallet af
langvarigt fattige og at antallet af fattige i alt er stigende og at udviklingen altså går den forkerte vej. AE-rådets undersøgelser viste bl.a.,
at antallet af fattige i Danmark er steget med 55.000 siden år 2001. Til
denne undersøgelse blev der dog brugt den relative fattigdomsgrænse,
der som nævnt kun definerer fattigdommen ud fra, om deres indkomst
er under halvdelen af medianindkomsten i befolkningen.
Hertil påpeger direktøren for tænketanken CEPOS, Martin Ågerup, at
tallene ser noget anderledes ud, hvis man i stedet for den relative fattigdomsgrænse vurderer det ud fra den førnævnte budgetmetode.
Med en fattigdomsgrænse vil vi blive i stand til at se hvor mange der lever i fattigdom, hvem der lever i fattigdom, hvor de bor, hvilke grupper i
samfundet de tilhører osv.
Med den viden vil vi blive klar over, hvilke politiske tiltag der må tages
for at løse problemet.
Selvfølgelig er der mange forhold, der skal tages i betragtning i fastsættelsen af fattigdomsgrænsen, og selvfølgelig skal man huske på, at der
ligesom ved alle regler er nogle undtagelser, der gør sig gældende.
Men fastsætter man en officiel fattigdomsgrænse i Danmark, får man
noget konkret at forholde sig til.
Herudover viser vi også med en officiel grænse, at der altså går en
grænse for hvilke vilkår vi vil acceptere at nogen lever under her i landet.
I København har man i de seneste år holdt øje med fattigdommen ved
brug af budgetmetoden, og ifølge denne skulle fattigdommen i København altså angiveligt være faldet hvert eneste år siden 1996.
Martin Ågerup understreger, at alle de analyser, der benytter medianindkomstmetoden gang på gang, når frem til det modsatte resultat af,
hvad man når frem til hvis man vurderer det ud fra budgetmetoden.
Han indrømmer dog også i samme artikel, at der er gode argumenter for
en officiel fattigdomsgrænse.
Noget andet er dog, at en potentiel grænse måske kan komme til at give
et forkert indtryk af, hvem der egentlig er fattige, fordi vi i Danmark har
nogle grupper, som kommer til at være i en ”gråzone”.
Her tænkes der især på de studerende, som lever af deres SU, og en del
selvstændigt erhvervsdrivende.
Disse to er grupper, som sandsynligvis vil falde ind under definitionen
af fattige, men ikke i en sådan grad at der, af to vigtige årsager, ikke er
nødvendigt med fokus på det. For det første fordi de selv har valgt at
være en den situation, og for det andet fordi de med tiden vil komme
ud af den situation igen og formentlig vil komme til at få en god
fortjeneste senere. Alligevel må det alt i alt konkluderes at være en god
idé med en officiel fattigdomsgrænse her i Danmark.
Godt nok løser den i sig selv ikke nogen problemer, det er indlysende,
men at den kan hjælpe til med at løse fattigdomsproblemet synes også
at være et stærkt argument i sig selv.
Uden en fattigdomsgrænse synes fattigdomsproblemet uhåndgribeligt
og svært at løse, fordi vi hverken ved, hvor problemet er i samfundet
og hvor det er størst.
44
45
ud at opleve...
virksomhedsBesøg hos Mammens
Matthias Kaalund Keller
Elev på
Viby Gymnasium
46
Igennem de sidste tre år har en central del af vores hverdag
kredset om at indlære og analysere fakta om en verden, som
er stærkt præget af den tiltagende globalisering. Det er forgået
inden for skolens trygge rammer, der på den ene side giver den
nødvendige ro til indlæring og fordybelse, men på den anden
side kan give et distanceret forhold til den verden, som vi bliver
bedre og bedre til at analysere og opdele i kasser. En fagbog
kan give dig en forståelse for verden, men aldrig give dig en
følelse af, at du er en del af den. Men torsdag d. 7. april 2011
var anderledes. Denne dag mødte vi ikke op i det velkendte
klasselokale, men bevægede os derimod knap 1000 meter mod
vest. Her fandt vi emballage fabrikken Mammens, der er en
af de få klassiske produktionsvirksomheder, der stadig har sin
produktion i Danmark. Inde i den enkle forgang, der var dekoreret med alkens former for emballage samt et enkelt, indrammet diplom fra ”Børns vilkår”, tog produktionschefen imod os
med en imødekommende mine. Han var en meget ligefrem
herre, og hans udstråling efterlod ingen med den mindste tvivl
om, hvem det var, der bestemte. Efter kort at have præsenteret
sig selv og virksomheden, begyndte han på rundvisningen i fabrikken. Den svage baggrundsstøj, som man kun lige kunne ane
i forgangen, blev forvandlet til et øredøvende spektakel da den
tykke dør ind til produktionen blev åbnet. Her fandt vi nogle af
Mammens ca.50 medarbejdere, der som travle myrer styrtede
frem og tilbage imellem de store produktionsapparater, der
spyttede det ene ton emballage ud efter det andet. Arbejdsmoralen virkede til at være i top, og de ansatte hilste venligt på os,
og kom med kække bemærkninger om vores tilstedeværelse.
Efter at have vist os rundt i fabrikken førte produktionschefen
os ind i konferencerummet, hvor han fortalte os kort om den
over 100 år gamle emballagefabriks historie, produkter og ikke
mindst om den pressede konkurrencemæssige situation, virk-
Værd at vide
Mammens Emballage
A/S er grundlagt i
1889 som Mammens
Bogtrykkeri.
Mammens
Bogtrykkeri startede
på strøget i Århus.
Senere blev firmaet
til Mammens
Æskefabrik og
flyttede op på
Trøjborg i Århus.
I 1964 flyttede
Mammens
Æskefabrik til
Højbjerg og blev
omdøbt til Mammens
Emballage A/S.
47
somheden befinder sig i. Der blev ikke lagt fingre imellem,
eller pyntet på virkeligheden, hvad det sidste angik.
Konkurrenter er skudt op som paddehatte indenfor EU´s
grænser, og især de østeuropæiske emballagefabrikker, der har
adgang til billig arbejdskraft, har ført den benhårde konkurrence til nye højder. Til spørgsmålet om ”Hvad kan Mammens,
som jeres øst-europæiske konkurrenter ikke kan?” lød det tørre
svar ”Ja, det kunne vi også godt tænke os at vide.” Det var så
her hvor vi fik mulighed for at lufte alle de begreber og teorier
som havde hobet sig op i undervisningen i samfundsfag og
erhvervsøkonomi : Havde de overvejet at outsourcing? Hvad
gjorde de for at være innovative? Hvordan påvirkede EU-lovgivningen deres konkurrenceevne Osv.? I godt og vel en time blev
produktionslederen stillet et utal af spørgsmål. Han svarede
kort, præcist og på et sprog, som alle kunne forstå.
Ikke alle svarene stemte overens med, hvad vi havde lært,
men når man først havde accepteret, at de ikke alle sammen
passede ind i vores små kasser, ja så gav de faktisk mening.
Da vi kom hjem fra denne usædvanlige skoledag, ja, så var det
som om, at vi faktisk var blevet en hel del klogere. Nej, vi havde
ikke lært nogle nye “begavede”fagudtryk. Nej, vi havde heller ikke fået indlært flere teorier om, hvordan verden hænger
sammen. Nej, det vi fik ud af udflugten var et lille indblik i den
virkelighed, som vi bruger så meget energi på at analysere,
men som vi samtidig tit glemmer blot befinder sig 1000 meter
vest for vores lille gymnasiale boble.
48
49
Slesvig
historisk feltarbejde
Kasper Duun Hougaard
Elev i 1C på
Viby Gymnasium
50
Klokken var tyve minutter over syv, da 1.C mødte op ved bussen på skolens parkeringsplads. Efter nogle elever ankom i sidste
øjeblik var bussen klar til at køre os til Slesvig i Tyskland. Ca. kl.
11 ankom vi til Dannevirke, hvor en guide stod klar til at vise os
rundt. Efter en yderst interessant rundvisning skulle vi skynde
os videre til Gottorp Slot, da salene lukkede for rundvisningen
fordi ministerpræsidenten fra Slesvig-Holstein skulle komme på
besøg. På den måde fik vi for alvor Tysklands sikkerhedssystem
at mærke. På trods af de en smule hektiske vilkår fik vi stadig en
lærerig og inspirerende rundvisning.
Da vi igen havde fået samlet tropperne efter rundvisningen, var
det tid til at spise vores madpakker. Dette fandt sted ude foran
slottet på en stor græsplæne med en smuk og idyllisk sø i baggrunden. Solen bagte, fuglene sang og himlen var blå. Efter
en god og velfortjent pause var det igen tid til at sætte os ind i
bussen og komme videre til næste stop på vores Slesvig tur. Da
alle var kommet på plads og vores lærer Helge havde sikret sig,
at vi alle havde husket vores ting begyndte bussen at køre. Dette
varede dog ikke særlig længe, da Helge havde haft så travlt
med at huske os på vores ting, at han havde efterladt sin egen
taske ved søen ved Gottorp Slot. Efter denne mindre ændring i
planen havde bussen igen kurs Hedebyen. Med en bustur og en
gåtur på godt 2 km lagt bag os ankom vi til Hedebyen. Hedeby
er en gammel vikingeby, som tidligere var den største havneby i
vikingetiden. Efter 2 km. på tilbage turen, ventede en varm bus
os, som skulle bringe os videre på vores tur. Endnu en bustur og
en kold cola senere ankom vi til Slesvig Domkirke. Her ventede
en dame fra Slesvig som skulle guide os og fortælle historier om
den utroligt smukke kirke. Trods de 25 grader var der ikke ret
varmt inde i kirken. Trods det kolde klima i kirken og en smule
sprogvanskeligheder fra guidens side, var denne rundvisning ikke
noget vi glemmer foreløbig.
Klokken var 17 og vi var nu på vej til vores sidste stop denne dag,
Fleggaard. Her kunne vi købe vi slik og sodavand og spiste vores
aftensmad i Fleggaards cafeteria. Efter bussen var blevet fyldt
til renden med nyindkøbte varer vendte vi igen næsen hjemad
mod Danmark. På vej hjem i bussen blev der talt om dagens
spændende forløb og selvom vi alle var meget trætte var der én
ting, vi alle var enige om – turen til Slesvig var rigtig hyggelig og
vil sent blive glemt.
Værd at vide
Efter de dansk-tyske
krige blev byen tysk.
I 1883 blev Slesvigs
eneste byport i
Langegade Høje Port
eller Angelboport
(på tysk Hohe Tor
eller Angelboetor)
nedrevet. Langegade
var i middelalderen
den eneste vej ud
af byen til Angel. I
årene 1888 til 1894
blev den nygotiske
112 meter høje
domkirketårn bygget.
Slesvig er i dag
amtsby i kreds
Slesvig-Flensborg.
Byen har en
beskeden industri
og huser både den
slesvig-holstenske
overlandsret og
landsforvaltningsret.
Desuden er byen
centrum for et stort
psykiatrisk hospital.
51
St. PetersborG
Russisk jazz på café JFK
Pernille Kjærgaard Kjær
Morten Søgaard
Magnus Gaardbo
Elever i 2D på
Viby Gymnasium
52
At være i Rusland er i særdeleshed en unik oplevelse. Man træder
ind i noget fremmed og ukendt, men til stadighed noget smukt
og indbydende.
Vi ankom til Skt. Petersborg lufthavn d. 20. marts om eftermiddagen. Vi blev mødt i lufthavnen af en russisk dame ved
navn Tanya, som guidede os rundt i Skt. Petersborg. Vi fik hurtigt
overblik over, hvor stor og historisk byen er. Vi blev indlogeret ved
vores hotel tæt på Alexander Nevskij Kirken. Den første dag i Skt.
Petersborg fortsatte efterfølgende med en dejlig klassisk koncert
i Philharmoniens lille sal. De næste dage gik med besøg på bl.a.
Peter-Paul-fæstningen, Vinterpaladset, Isakskatedralen og Blodkirken.
Vi besøgte også danskafdelingen på Skt. Petersborg Universitet. Her fik vi mulighed for at snakke med de studerende om,
hvordan det er at være ung i Rusland. Vi blev alle sammen meget
overraskede over deres høje faglige niveau, der gjorde det muligt
at føre en samtale med dem på dansk. Efter nogle spændende
samtaler skulle vi af sted for at se endnu mere af den smukke by,
men inden da havde vi aftalt at mødes med dem om aftenen til
endnu en hyggelig snak over et glas øl, eller to, eller tre.
Vi besøgte også en musikskole, hvor vi til vores store overraskelse
blev mødt med et fantastisk show, der bestod af dans, sang og
musik. I modsætning til vores traditionelle udstyr, der består af
guitar, trommer og bas, spillede de på mere utraditionelle instrumenter som harmonika og balalaika og dobra. Musikken, der
blev spillet på stedet, var primært folkemusik, men der var dog
også nogle rytmiske popsange, der havde sneget sig ind i
programmet. Efter en times forrygende underholdning blev vi
vist rundt på skolen og fulgte elevernes undervisning i sang, dans
og spil. En rød tråd igennem det russiske uddannelsessystem,
hvad enten det er universitetet eller musikskolen, var elevernes
viljefaste disciplin i de fag, de havde valgt - trods de nedslidte
og gammeldags faciliteter, de må affinde sig med. Det russiske
musikmiljø tyder på at være i stærkt i Skt. Petersborg. Vi oplevede
blandt andet en russisk jazztrio på ”Café JFK”, der spillede forrygende god musik og nogle fritidsmusikere, der spillede en
hyggelig koncert til vores ære, mens vi fik en masse dejlig mad
i form af russiske nationalretter og hældte en vodka eller to
indenbords, som det er skik. Turen til Skt. Petersborg har virkelig
været en stor oplevelse for alle os i 2.D, mange små fordomme er
blevet nedbrudt og Skt. Petersborg har i særdeleshed vist sig som
en af Europas smukkeste storbyer, både arkitektonisk men også
via folkestemningen, der til tider skinnede helt igennem. Skt.
Petersborg kan ikke opleves gennem bøger og TV, men igennem
sang, latter, dans og en øl eller to!
Værd at vide
Sankt Petersborg
er en verdensby
beliggende ved
floden Neva i det
nordvestlige Rusland.
Byen har officielt
4,1 mio. indbyggere,
men det reelle
indbyggertal er
sandsynligvis højere
pga. indvandring til
byen fra Ruslands
landdistrikter
og tidligere
sovjetrepublikker
som f.eks. Kirgisien.
Byen har tidligere
været kendt som
Petrograd og
Leningrad.
Det nuværende
russiske navn er tysk
inspireret.
En af byens berømte
indbyggere er
Ruslands ekspræsident og
nuværende
premierminister
Vladimir Putin.
53
Idrætsdag
hurtigere, højere, viby!
Morten Søding Sørensen
Underviser på
Viby Gymnasium
54
Mottoet var ”Hurtigere, Højere, Viby” da alle Viby Gymnasiums
2 g-elever udfordrede atletikfaciliteterne på NRGI-Park en
efterårsdag i september. Humøret var højt, solen skinnede,
rekorder blev stukket og alle fik prøvet deres egne grænser af. I
det sekund atletikstævnet var færdigt, begyndte det at regne i
lårtykke stråler. Timingen kunne ikke have været mere præcis...
En super dag.
Værd at vide
Atletik var på
programmet under
de første antikke
olympiske lege
776 f.Kr.. Flere
af atletikkens
discipliner er af antik
oprindelse og blev, i
konkurrencemæssig
udformning,
grundlagt i det
antikke Grækenland.
Men til forskel fra
nutidens praksis
udførte de græske
atleter deres øvelser
fuldkommen nøgne.
Atletik var en af
de idrætsgrene,
som kom med på
programmet, da de
moderne olympiske
lege startede i 1896.
Kvinder deltog første
gang i legene i 1928
i Amsterdam. Atletik
har været en del
af OL-programmet
siden.
55
Prag
1K was here!
Nathalie Claire Moxon
Anne Carlsen
Elever i 1K på
Viby Gymnasium
56
Søndag d. 20 marts klokken 18.30 mødtes 1k ved skolens
parkeringsplads. Vi var alle utrolig spændte på den længeventede
studietur. Busturen derned gik rigtig godt. Vi så en sjov film og
hyggede med slik og frugt. Da vi ankom til Tjekkiet mandag
morgen var første stop lige uden for Theresienstadt, hvor vi havde
mulighed for at få noget morgenmad, få børstet tænder osv.
Derefter kørte vi et lille stykke hen til Theresienstadt, hvor vi fik
en rundvisning. Efter rundvisningen så vi en kort film om jøderne
i Theresienstadt.
Turen fra Theresienstadt til vores hotel i Prag, hvor vi havde en
køretur på ca. 62 kilometer, skulle hurtig overstås, da vi efterhånden
var blevet en smule rastløse. Vi trængte til at få lidt nyt tøj på og
en ordentlig seng at ligge i.
Endelig ankom vi til Hotel Splendid i Prag. Værelsesfordelingen
var ellers planlagt, men da vi kom ind i receptionen, skulle vi
hurtigt fordele os i par på to og to. Heldigvis var dette ikke noget
problem.
Første dag i Prag viste Jørgen Bendixen og Rikke Schmidt os ned til
centrum af Prag, hvor vi fik en kort beskrivelse af Prags bygninger
og gader. Derefter blev vi ’løsladt’, som Bendixen kaldte det, og vi
skulle så selv finde hjem.
Tirsdag var vi på en stor rundtur, og denne dag fik vi gået over 10
km. Vi sluttede dagen af med at være i dukketeater, som var en
lidt speciel oplevelse. Vi fik i hvert fald slået fast denne aften, at
dukketeater ikke ligefrem er 1.ks yndlingsbeskæftigelse.
Aftenen blev dog reddet af en bytur i det tjekkiske natteliv.
Onsdag formiddag kørte vi til en lille flække udenfor storbyen
Prag – Kutna Hora. Vi havde en rigtig hyggelig bustur, og 1.k
fik sunget stort set alle de fødselsdagssange, der findes, da en
pige fra klassen fyldte 19 år den dag. På busturen så vi desuden
landskabet i Tjekkiet, som var præget af meget fattigdom.
Vi fik tildelt nogle opgaver, og vi blev sat på fri fod i Kutna Hora.
Om aftenen var hele klassen ude at spise sammen med Bendixen
og Rikke, og vi havde en rigtig hyggelig aften!
Aftenen blev afrundet med endnu en tur i byen!
Torsdag var hjemrejsedag, men inden vi skulle hjem, skulle vi da
lige ud at shoppe! Så trods træthed og noget ondt i hovedet fik
1.k gået byen tynd. Vejret var helt fantastisk, og det havde det
i øvrigt været hele ugen. Senere på dagen hentede bussen os,
og turen gik tilbage til Danmark! Det var en meget træt 1.k, der
skulle hjem, og der gik ikke længe før stort set alle sov.
Fredag morgen var vi tilbage på skolens parkeringsplads.
Vi havde haft en fantastisk studietur!
Værd at vide
Som Tjekkiets hovedstad og største by
er det naturligt, at
Prag er hjemsted for
en række betydelige
uddannelsesinstitutioner. Den ældste
er Karlsuniversitetet,
der blev grundlagt
1348 og dermed var
det første universitet
i Centraleuropa.
Karlsuniversitetet er
et traditionelt universitet, der omfatter
et bredt spektrum
af uddannelser,
herunder medicin,
jura, religion,
naturvidenskab og
humaniora.
57
Skolefest
Altid første fredag i marts
...og så var der bal!
For folk med tilknytning til Viby Gymnasium har den første
fredag i marts altid haft sin særlige betydning. Det er hvert år
dagen for skolens store officielle fest. Det er traditionernes fest.
Dagen – eller rettere aftenen – hvor årets 3 g’ere og 2 hf’ere
sammen med forældre, pårørende, 1 g’ere, 2 g’ere, 1 hf’ere, og
lærere fejrer deres tid på skolen og fejrer at de snart kan iklæde
sig hvide huer med røde og blå bånd.
Aftenens højdepunkt var også i 2011 den traditionelle store
lancier, hvor de festklædte afgangselever fyldte dansegulvet i
den tætpakkede samlingssal. Før da var aftenen blevet indledt
med en medrivende musical fuld af musik, sang, kærlighed og
dramatik.
58
Liv og glade dage
59
Indtryk fra MGP
Liv og glade dage i viby
Melodi Grand Prix
60
Liv og glade dage
61
2011
dimittender gymnasium
3a
Anne Dalum Anne List Østersø Annemette Østergaard Horup
Christina Rasmussen Karen Holk Jeppesen Karoline Mathilde Rasmussen
Kasper Sjödin Kristensen
Line Pihlkjær Rasmussen Martin Aarø Lindgaard Michelle Berg Jensen Mikkel Sørensen 62
Nadia Duelund Nanna Rishøj Møller Nathalie Holmer Jensen Niklas Kvist Lund Nina Højlund Therkildsen Payman Khudir Per Rahbek Rikke Frandsen Sebastian Skyum Simon Heiede Laursen Trine Nielsen Kaag
2011
dimittender gymnasium
3b
Ajaan Yusuf Abdi Anna Hviid Egesbæk Anne Sigaard Pedersen
Anne Sofie Møller Lauritzen Bjarke Vølcker Andersen
Bjørn Holst Stevn Camilla Fich Nielsen Diana Eldrup Jacob Sjödin Kristensen
Joakim Thuesen Egemose
Line Guldager Mott Lotte Kjærgaard Mørksted Marie Dinesen Werenskjold
Krogh
Mette Laursen Morten Berendt Marstal
Søren Willdau Nielsen Yang Zhang 63
2011
dimittender gymnasium
3c
Anne Lindblad Johansen Anne-Katrine Hartung Nielsen Anne-Sofie Bjerremand Pedersen
Annie Thomsen Axel Valdemar Vissing Schmidt
Caroline Plovgaard Christina Senphan Andersen
Emil Steen Sørensen Emilie Krog Krustrup Hazel Cetinkaya Julie Kornmaaler Thomsen
Julie Møller Vadsholt Katja Ravn Henriksen Louise Vernegreen Refstrup Martin Hougaard Johansen
Michelle Klyver Adamsen
Morten Hausted Natalie Kallehauge Nicoline Nissen Rania Nour Ibrahim Sophie Randel Søndergaard
Tania Taremian Tchila Thorup Tychsen Toke Dennis With Sørensen
Tuan Anh Danny Do Vera Kristine Lyby Tolsgaard 2011
dimittender gymnasium
3d
Alex Oschätzchen Hamrum
Ann Sofie Thomsen Camilla Hagemann Amdisen
Christian Saar Thomsen
David Lauritsen Dina Frank Emil Alexander Hesselbæk
Frederik Thordal Pedersen
Josephine Cecilie K. Windum
Juliana Lohmann Mose Julie Gull-Maj Christensen
Julie Ørneborg Rodkjær
Lasse Siggaard Haun Lærke Kragh Kristensen Mads Maagaard Lyhne Michael Münster Mikkel Kruse Nanna Dybdal Abrahamsen Nanna-Louise F. Rasmussen Nikolaj Winther Rasmus Rørbæk Rikke Binderup Rune Gadegaard Djernes
Tasja Westergaard-Jensen
Victor Juul G. Christiansen
2011
dimittender gymnasium
3x
Abed Alizai Anita Østergaard Holm
Anja Høg Thomsen Astrid Laustsen Lave Camilla Nielsen Cecilie Kobek Thorsen Cecilie Oxlund Kristiansen
Emma Søndergaard Hilmar
Hedayatullah Mahmoodi
Jakob Langballe Wetche Karima Nazari Khlad Ali Mohammad Hassan
66
Martin Ferdinand Møller
Nana Gry Wirenfeldt Jensen Sebastian Ørsted Nielsen Sepehr Mousavian Silas Kjær Trusbak Simon Krog Schrøder Sofie Gunhøj Frank Mikkelsen
Sylvia Lind Benediksdóttir Søren Henrik Schjødt Hansen
Thea Broholt Thore Bach Thomsen William Rahbek Iversen
2011
dimittender gymnasium
3y
Abdul Hamid Rahimi Abdulhamid Yilmaz Anders Hermansen Anders Tønnes Nielsen Camilla Graadal Johnsen
Camilla Holme Nielsen Emilie Sandager Vernersen
Hamed Mirzakhail Homaira Katawazi Idrees Sadiki Mads Boman Elkjær Marianne Skouboe Rasmussen
Michelle Lemming Stefan Boldsen Hansen
Stine Hedegaard Hansen
Trine Theodora H. Pedersen
Zala Barakzai 67
2011
dimittender gymnasium
3z
Chenin Taaning Wichaidit Daniel Beyer Christensen Emil Juhl Madsen Frederik Søndergaard Hansen Freja Holm Pedersen Jakob Albertsen Jakob Hedegaard Hansen Kamille Munk Kristensen Kim Jøker Søballe Pedersen Lasse Barthold Holm-Nielsen Lasse Hougaard Sørensen 68
Lennart Erik Jensen Line Pihl Ejlertsen Maria Skovgaard S. Jepsen
Matthias Kaalund Keller Mette Wessel Morten Bondrup Petersen Pelle Rytter Lindequist Peter Brygger Siggaard Rasmus Damgaard Andersen Sabrina Halstrøm Sørensen Søren Ertløv Hansen 2011
dimittender HF
2j
Anne Sofie Vejvad Myllerup
Camilla Bisgaard Rasmussen
Camilla Drøscher Hau Emil Bech Hjalte Siger Samsø Fast
Jahja Omar Cheik Ahmad
Jane Gadegaard Jørgensen
Julie Faarup Carstens Laura Kiilerich Louise Hillerup Rønde Maibritt Horsted Sander
Maria Louise Gamborg Mikkel Pilgaard Raaby Morten Vinding Nadine Trinkjær Nanna Huus Jakobsen Natacha S. K. Abrahamsen Nathalie Lehner Nielsen Nete Virkelyst Olesen Steffen Gammelgaard Madsen
69
2011
2011
dimittender HF
2k
Alexandra Lind Alissa Carina Udi Jørgensen
Amanda Frederikke Stage
Anders Holm Resbo André Berzanth Madsen
Anne Sofie Kjeldgaard Daniel Krause-Kjær Diana Nadim Esben Dall Hansen Lasse Reffskier Meier-Jensen Louise Kristine Jonassen 70
dimittender HF
Mai Bach Kyhnau Martin Dupont Mikkel Gregers Eriksen
Pernille Trige Jensen Peter Hans Ginnerup Seeyar Ahmadzai Sussi With Kanne Sümeira Erciyas Tanja Mortensen Trine Tvergaard Trine Bojsen Johansen 2l
Abdul Matin Mobin Anne Kirstine Rynkeby Hansen
Anne Marie Vernegren
Chris Brockdorff Mikkelsen
Christian Guldager Mikkelsen
Deewa Shir Dorthe Juhl Jensen Henrik Mikkelsen Henrik Sjørslev Larsen Jakob Brostrup Kasper Juul Kristensen Kathrine Brokdorff Mikkelsen
Krista Knudsen Fallesen
Laura Lyhne Jørgensen Malene Liholm Masih Mir Mohammad Mizan
Michael Storm Jensen Michelle Aakilde Kristensen
Morten Buschbeck Stjerne
Pernille Bæk Danielsen
Robina Yousufi Ruslan Pantokha Reies Stinus Lykke Skovgaard
71
Personale
72
Anne Munk Højte
Anne Marie Thomsen
Anne Grethe Poulsen
Bjarne Aagaard
Brian Hølledig
Benny Klaris Madsen
Esben H. Sørensen
Gitte Jensen
Gitte Ahlers Olsen
Henrik B. Andersen
Historie,
Erhversøkonomi,
Samfundsfag
Historie
Fransk
Psykologi
Dansk
Historie
Psykologi
Matematik
Fysik
Idræt
Kemi
Matematik
Fysik
Historie
Billedkunst
Engelsk
Dansk
Biologi
Idræt
Filosofi
Idræt
Britta Neumann
Birgit Grunnet
Birgitte Rasmussen
Birger Wedendahl
Boline Ravn
Jørgen Bøge
Hans S. Jacobsen
Helge Eigil Knudsen
Helga S. Mikkelsen
Helle P. Andersen
Tysk
Religion
Religion
Dansk
Oldtidskundskab
Spansk
Engelsk
Geografi
Idræt
Dansk
Biologi
Dansk
Engelsk
Kemi
Fysik
Historie
Tysk
Dansk
Samfundsfag
Dansk
Religion
Psykologi
Christina B. Hansen
Christina Thisted
Dinna Balling
Lars David Klyng
Henriette Dommergaard
Else Marie Pedersen
Jakob Holm
Jørgen Hoe Bendixen
Jette Clausen
Jens Jul Nielsen
Samfundsfag
Matematik
Idræt
Matematik
Matematik
Datalogi
Historie
Samfundsfag
Administrationen
Dansk
Musik
Matematik
Datalogi
Geografi
Idræt
Administrationen
Kemi
Matematik
73
Personale
74
Hans Ulrik R. Ege
Hanne O. Ingvardsen
Katrine L. Wejse
Karin Overballe
Kim Kjærgaard
Kristine B. Rasmussen
Lars Kr. N. Larsen
Lene Sommer
Rikke Rosendal
Rikke Frovin Crenzien
Musik
Engelsk
Musik
Dansk
Billedkunst
Dansk
Religion
Kemi
Fysik
Historie
Engelsk
Historie
Religion
Samfundsfag,
Geografi
Tysk
Idræt
Engelsk
Dansk
Biologi
Idræt
Ingrid Beier Ommen
Jane Havskov Jensen
Lis Vivi F. Hansen
Mads Vestergaard
Maria Strand
Marianne D. Poulsen
Marianne S. Henriksen
Marianne Vesterdal
Thomas Back
Tine Ørum Secher
Fysik
Matematik
Astronomi
Kinesisk
Engelsk
Historie
Idræt
Historie
Matematik
Fransk
Matematik
Idræt
Mediefag
Administartionen
Tysk
Fransk
Tysk
Engelsk
Dansk
Religion
Jette S. Nielsen
Katrine E. Pedersen
Mette H. Rasmussen
Merete Søgaard
Morten S. Sørensen
Mogens G. Andersen
Ole Schultz Larsen
Peder Filskov Schmidt
Hans Oluf Schou
Aage Weigelt
Engelsk
Dansk
Biologi
Kemi
Biologi
Kemi
Fysik
Matematik
Spansk
Historie
Administartionen
Dansk
Psykologi
Matematik
Datalogi
Dansk
Mediefag
Kemi
Fysik
75
Personale
76
Sanne Fredsted
Sascha K. Jensen
Solvejg Basse Steensen
Søren R. Bastholm
Torben Heuer
Ulla B. Alkjærsig
Vibeke Holm
Susanne Damsgaard
Benny Olsen
Betty Nordby
Engelsk
Dansk
Oldtidskundskab
Samfundsfag
Historie
Engelsk
Samfundsfag
Engelsk
Mediefag
Engelsk
Russisk
Spansk
Dansk
Tysk
Religion
Rengøringsleder
Pedel
Administrationen
Anne Gamborg Ørum
Sisse S. Sørensen
Hans Henrik Skotting
Marianne Vestergaard
Musik
Engelsk
Dansk
Engelsk
Samfundsfag
Historie
Matematik
Fysik
77
Gymnasiet
Uddannelsens opbygning
Obligatoriske fag
De obligatoriske fag er de fag alle skal have. Til hver af de obligatoriske fag er også knyttet et minimumsniveau.
Det vil sige, at du mindst skal have faget på dette niveau
Gymnasieuddannelsen er en treårig uddannelse, som
Minimumsniveau
består af fire byggesten.
Historie
A-niveau
Matematik
C-niveau
Obligatoriske fag
Samfundsfag
C-niveau
Studieretningsfag
Dansk
A-niveau
Valgfag
Engelsk
B-niveau
Almen studieforberedelse
Idræt
C-niveau
Fysik
C-niveau
Fagene kan læses på tre niveauer:
Religion
C-niveau
A-niveau (højeste niveau)
Oldtidskundskab
C-niveau
B-niveau (mellemste niveau)
C-niveau (laveste niveau)
Nogle fag findes kun på laveste niveau, andre på alle tre niveauer.
Når du har afsluttet din uddannelse skal du mindst have haft
Èt af sprogene:
Tysk fortsættersprog *
B-niveau
Fransk fortsættersprog *
B-niveau
Kinesisk begyndersprog
A-niveau
Spansk begyndersprog
A-niveau
Fire fag på A-niveau
78
Tre fag på B-niveau
Èt af fagene
Syv fag på C-niveau
Billedkunst
C-niveau
Musik
C-niveau
Mediefag
C-niveau
*) Med fortsættersprog
menes et sprog du har
afsluttet i folkeskolen
79
Valgfag
To af fagene
Biologi
C-niveau
Ud over de obligatoriske fag og studieretningsfagene skal
Kemi
C-niveau
du også vælge 1 - 2 valgfag. Hvilke valgfag du kan vælge
Naturgeografi
C-niveau
afhænger af en række forhold, blandt andet hvilken studieretning du har valgt På Viby Gymnasium & Hf kan du vælge
Et naturvidenskabeligt fag
efter eget valg
blandt følgende valgfag
B-niveau
Valgfag A-niveau
Studieretningsfag
Engelsk, kinesisk, spansk, tysk, fysik, kemi
Dit valg af studieretningsfag udgør din Studieretning.
Valgfag B-niveau
Studieretningen består af tre fag.
Idræt, matematik, musik, mediefag, religion, fysik, kemi, biolog
Disse fag er typisk obligatoriske fag, som du blot læser på et
naturgeografi, billedkunst
højere niveau (f.eks matematik på A-niveau, i stedet for det
obligatoriske C-niveau).
Valgfag C-niveau
Innovation, naturgeografi, erhversøkonomi, filosofi, psykologii
Der vil under din uddannelse være et særligt nært
samarbejde mellem dine studieretningsfag.
Se udbud af valgfag på vibygym.dk
På Viby Gymnasium kan du vælge mellem
en vifte af studieretninger. Se udbud på vibygym.dk
80
81
Almen studieforberedelse
Naturvidenskabeligt grundforløb
Almen Studieforberedelse er en timeramme, som anvendes til,
Det naturvidenskabelige grundforløb introducerer dig til de
at de enkelte fag på skift samarbejder om forskellige emner.
arbejdsmetoder, man anvender i de naturvidenskabelige fag.
Formålet er at styrke din evne til at anvende viden og metoder
fra flere fagområder i løsningen af en problemstilling.
Almen sprogforståelse
På Viby Gymnasium er de tre års Almen Studieforberedelse
I almen sprogforståelse vil du lære at analysere sprog på alle
overordnet planlagt på forhånd, så vi sikrer, at der er sammen-
niveauer, lige fra det enkelte ords bestanddele til en hel teksts
hæng mellem forløbene og stigende krav til selvstændighed og
karakteristika.
faglig kunnen.
Du kommer især til at arbejde med ordklasser og sætnings-
Den fælles overskrift for AT er: Hvad er sandt? Formålet er, at
analyse, fx at skelne mellem tillægsord/biord og genstandsled/
du skal få en grundlæggende fornemmelse af, at ”sandheder”
hensynsled.
kan ændre sig med tiden. Du lærer, hvordan man argumenterer
Målet med kurset er at give dig nogle redskaber, som gør
for sine synspunkter og får viden om, hvordan de forskellige
tilegnelsen af fremmedsprog mere effektiv. Desuden får du en
fag undersøger en given påstands sandhedsværdi
større, generel bevidsthed om, hvad sprog er, historisk og
samfundsmæssigt. Det kan hjælpe dig til at formulere dig
Grundforløbet
bedre både mundtligt og skriftligt på dansk i de forskellige fag
Når du starter på skolen, vil du det første halve år følge et
grundforløb. I grundforløbet vil du blive undervist i de fleste af
de obligatoriske fag. Du vil dog også møde to kursusforløb:
Èt i naturvidenskab og èt i sprogforståelse
82
83
HF
Kultur- og samfundsfaggruppe
Uddannelsens opbygning
Historie
B-niveau
Samfundsfag
C-niveau
Religion
C-niveau
Højere Forberedelseseksamen er en toårig uddannelse, der for-
Naturvidenskabelig faggruppe
bereder dig til og giver adgang til de videregående uddannelser.
Biologi
C-niveau
Desuden rummer uddannelsen en række fag af mere almendan-
Geografi
C-niveau
nende karakter. Fagene kan læses på 3 forskellige niveauer (A,
Kemi
C-niveau
B, C), og dit valg af niveau kan være styret af, at en række videregående uddannelser stiller krav om bestemte fag på bestemte
Praktisk-musisk fag
niveauer.
Èt af fagene
De fleste fag i Hf er obligatoriske fag, som alle skal have på et
bestemt niveau.
For at begrænse antallet af eksamener, men også for at styrke
det tværfaglige samarbejde, er nogle af de obligatoriske fag
samlet i faggrupper: En naturvidenskabelig faggruppe med biologi, kemi, geografi samt en kultur- og samfundsfaglig faggruppe med historie, samfundsfag og religion.
Obligatoriske fag
84
Billedkunst
C-niveau
Mediefag
C-niveau
Musik
C-niveau
Valgfag
Ud over de obligatoriske skal du for at få et eksamensbevis også
have nogle fag efter dit eget valg.
Du har to muligheder:
•Enten vælge to fag på B-niveau Dansk
A-niveau
Engelsk
B-niveau
Matematik
C-niveau
Idræt
C-niveau
•Eller et fag på B-niveau og to fag på C-niveau.
Se skolens udbud af valgfag på vibygym.dk
85
Introduktionskursus
Studieværksted
Hf-uddannelsen indledes med et introduktionskursus. Det er din
Cirka en time om ugen er afsat til studieværksted. Det betyder,
dansk-, engelsk- og matematiklærer, der planlægger og afhold-
at der i disse lektioner især vil blive fokuseret på at give dig gode
er kurset, men det involverer alle klassens lærere og klassens
arbejdsvaner og at skabe sammenhæng mellem lektielæsningen
studie-vejleder
og undervisningen. Det er lærerne, som tilrettelægger indholdet
efter klassens behov.
Noget af det første, der sker, er, at du bliver screenet i dansk,
engelsk og matematik. Denne screening skal hjælpe dine lærere
Ud over lektielæsning, vejledning i skriftlige opgaver og opfølg-
til at finde ud af, hvor dine stærke og svage sider er, så de kan
ning på elementer fra introduktionskurset kan lektionerne blandt
tilrettelægge de indledende grundkurser i fagene efter klassens
andet bruges til at træne IT-kompetencer, f.eks. regneark, og
og dit faglige niveau. Kurset vil indeholde undervisning i blandt
man kan øve eksamen eller gruppefremlæggelser.
andet grammatik, læseteknik, skriftlig og mundtlig fremstilling,
it og studieteknik.
Tutor
Som Hf-elev bliver du tilknyttet en bestemt lærer, som kaldes
en tutor, og denne lærer er tutor for 8-9 elever i klassen. Med
hjælp fra din tutor skal du opstille dine mål for Hf-uddannelsen;
det gælder både de faglige mål for hvert enkelt fag og mål for
de kompetencer, som skal gøre dig parat til at gennemføre en
videregående uddannelse efter Hf. Disse kompetencer er for eksempel: at kunne formidle sin viden både skriftligt og mundtligt,
at kunne samarbejde i grupper, at kunne evaluere sin egen arbejdsindsats osv.
86
87
Koncept og design
Media Integration
8637 6000
Grafisk tilrettelæggelse
Gustav&Hund
2225 8751
88