Marianne`s Kakaosnitter

Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin
maj-juni 2013
Institution
VUC Skive-Viborg, Viborg afd.
Uddannelse
Stx
Fag og niveau
Kemi B (C+B)
Lærer(e)
Anne Grimsbjerg Pedersen (AGP)
Hold
vDh7KeCB
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Introduktion til kemien og laboratoriearbejdet
Titel 2
Reaktionsskemaet
Titel 3
Mængdeberegninger
Titel 4
Stoffers opbygning: Grundstoffernes periodesystem og kemiske bindinger
Titel 5
Kemiske reaktioner – redoxreaktioner
Titel 6
Kemiske reaktioner – reaktionshastighed
Titel 7
Kemiske reaktioner – ligevægte
Titel 8
Kemiske reaktioner – syre-basereaktioner
Titel 9
Stofkendskab – organisk kemi
Titel 10 Medicinalprojekt – smertestillende medicin
Titel 11 Kosten – kemisk set: Carbohydrater, fedtstoffer og proteiner
Titel 12 Stofkendskab – uorganisk kemi
Side 1 af 14
Beskrivelse af det første undervisningsforløb
Retur til forside
Titel 1
Introduktion til kemien og laboratoriearbejdet
Indhold
”Basiskemi C” (Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen,
1. udgave, 1. oplag, 2010, Haase & Søns Forlag).
Kernestof
Side 7.
Supplerende stof
Journal ”Forkulning af sukker”
Journal ”Jern og svovl” (demo)
Omfang
3 lektioner á 50 min.
Særlige
fokuspunkter
Med kursisteksperimentet "Forkulning af sukker" blev kursisterne introduceret
til det eksperimentelle arbejde med en simpel øvelse og simpelt laboratorieudstyr, samtidig med at begreberne "kemisk forbindelse" og "grundstof" blev
gennemarbejdet; i den forbindelse arbejdede kursisterne med arbejdsarket
”Hvilket grundstof?”.
Væsentligste
arbejdsformer
 Klasseundervisning.
 Eksperimentelt arbejde udført af kursister.
 Demonstrationseksperiment.
 Skriftligt arbejde: Journalskrivning.
Retur til forside
Side 2 af 14
Beskrivelse af det andet undervisningsforløb
Retur til forside
Titel 2
Reaktionsskemaet
Indhold
”Basiskemi C” (Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen,
1. udgave, 1. oplag, 2010, Haase & Søns Forlag).
Opgaver.
Kernestof
Side 8-10
Supplerende stof
-
Omfang
5 lektioner
Særlige
fokuspunkter
Opskrivning og afstemning af reaktionsskemaer, herunder brug af det kemiske
formelsprog og anvendelse af tilstandsformer.
Væsentligste
arbejdsformer
 Klasseundervisning.
 Demonstrationsforsøg.
 Selvstændigt arbejde med opgaver.
Retur til forside
Side 3 af 14
Beskrivelse af det tredje undervisningsforløb
Retur til forside
Titel 3
Mængdeberegninger
Indhold
”Basiskemi C” (Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen,
1. udgave, 2010, Haase & Søns Forlag).
Vejledning i rapportskrivning, øvelsesvejledninger, opgaver, opgavesæt.
Kernestof
Side 82-93.
Journal ”Et kemisk hævemiddel” (rapport)
Supplerende stof
-
Omfang
18 lektioner
Særlige
fokuspunkter
Væsentligste
arbejdsformer
For at kursisterne kunne blive i stand til at udføre mængdeberegninger ved
hjælp af formlen n= m/M, blev der arbejdet indgående med stofmængde (n) og
molare masse (M), samt Avogadros konstant (NA). Kursisterne er blevet trænet
i opstilling af beregningsskemaer. I denne forbindelse er begreberne
ækvivalente mængder og i overskud blevet anvendt.
I eksperimentet ”Et kemisk hævemiddel” fik kursisterne mulighed for at demonstrere deres kundskaber inden for mængdeberegning og afstemning af reaktionsskemaer.
 Klasseundervisning.
 Eksperimentelt arbejde udført af kursister.
 Selvstændigt arbejde med opgaver.
 Skriftligt arbejde: Rapportskrivning + opgavesæt.
Retur til forside
Side 4 af 14
Beskrivelse af fjerde undervisningsforløb
Titel 4
Stoffers opbygning: Grundstoffernes periodesystem og kemiske bindinger
Indhold: Kernestof
Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi C,
Haase & Søns Forlag as, 1. udgave (2010):
Side 11 nederst -28 + s. 31-50 midt + s. 53-64 øverst + side 67 midt-75 +
s. 101-107 midt + side 112 -114.
Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi B,
Haase & Søns Forlag as, 1. udgave (2010): s. 121-126 + 149 midt-151 midt.
Kopier: Helge Mygind: Kemi 2000 B, Helge Mygind og P. Haase & Søns Forlag as (1995): Tabel 14, s. 118 øverst (udleveret i kopien ”Grundlæggende bindingstyper”)
Kopi: Jens Pilegaard Hansen, Hans Christian Jensen, Anni Kjeldgård.: Kemi O,
FAG (1. udgave, 4. oplag, 1991): s. 107 nederst-108 (kopi: ”6.7 Elektrolyse”)
Øvelsesvejledninger, arbejdsark, hand-outs, opgaver.
Journal ”Syntese af jern(II)sulfat-vand(1/7)” (rapport)
Journal ”Fremstilling af vandig opløsning af kobber(II)sulfat – vand (1/5) ”
(demo).
Journal "Bestemmelse af chlorid-indholdet i saltvand" (rapport)
Journal ”Heptan, diiod og vand”
Journal ”Polære og upolære molekyler" (demo)
Journal: Reaktion mellem zink og iod (rapport)
Supplerende
stof
Omfang
Nyhedsavisen, 20.11.2007: ”Fuglerede skyld i tre dødsfald” (avisartikel, kopi)
Særlige fokuspunkter
Vi har arbejdet med atomets opbygning, isotoper og ”skalmodellen”.
Endvidere har vi arbejdet med grundstoffernes periodesystem, herunder især
hovedgrupper, ædelgasreglen (=oktetreglen), samt opdelingen i metaller og
ikke-metaller.
31 lektioner á 50 min
Vi har arbejdet indgående med ionforbindelser (salte):
Med udgangspunkt i natriumchlorid har vi arbejdet med ionforbindelser (salte),
herunder: Ioner, ionbinding, formelenhed, sammensatte ioner, og krystalvand,
samt navngivning af ionforbindelser. Hertil kommer fremstilling af saltet
jernvitriol (eksperimentet ”Syntese af jern(II)sulfat-vand(1/7)”.
Vi har også arbejdet med ionforbindelsers egenskaber, herunder ionforbindelsers opløselighed i vand.
Kursisterne er blevet fortrolige med anvendelsen af formlerne n=m/M og n=cV
således, at de kan løse mængdeberegningsproblemer med opløsninger, herunder
at bestemme en opløsnings stofmængdekoncentration. Hermed bliver kursisterne bl.a. i stand til at regne på data fra kvantitative eksperimenter (eksperimentet
”Bestemmelse af chlorid-indholdet i saltvand” (fældningstitrering)).
Side 5 af 14
Vi har arbejdet med molekyler, herunder:
Kovalent binding (elektronparbinding), elektronprikformel, ledigt elektronpar,
enkelt-, dobbelt- og tripelbinding, strukturformel, og molekylers rummelige
opbygning (molekylmodeller), samt navngivning af molekyler.
Arbejdet med de polære og upolære molekyler fortsatte i forbindelse med
blandbarhed (eksperimentet "Heptan, diiod og vand") og elektronegativitet
(demonstrationseksperimentet "Polære og upolære molekyler" (afbøjning af
vand mod statisk elektrisk plastrør)). I forlængelse af de polære og upolære
molekyler har vi også arbejdet med intermolekylære bindinger (londonbindinger, dipol-dipolbindinger og hydrogenbindinger samt hydrofile og hydrofobe
grupper).
I det kvalitative B-niveau-eksperiment ”Reaktion mellem zink og diiod” fik
kursisterne mulighed for at anvende deres viden om stoffers opbygning
(herunder bindingstyper) og blandbarhed samt tilstandsformer i analysen af
forsøgsresultaterne; hertil kommer arbejdet med elektrolyse.
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning
Eksperimentelt arbejde
Rapportskrivning
Retur til forside
Side 6 af 14
Beskrivelse af femte undervisningsforløb
Titel 5
Kemiske reaktioner – redoxreaktioner
Indhold, kernestof
Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi C,
Haase & Søns Forlag as, 1. udgave (2010): s. 173-186.
Øvelsesvejledninger.
Demo: Afbrænding af magnesium
Journal: Spændingsrækken.
Journal: Bestemmelse af jern(II)-indholdet ved en redoxtitrering.
Supplerende stof
-
Omfang
10 lektioner á 50 min
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Opnå forståelse for og afstemning af redoxreaktioner.
Klasseundervisning
Eksperimentelt arbejde
Opgaver
Retur til forside
Side 7 af 14
Beskrivelse af sjette undervisningsforløb
Titel 6
Kemiske reaktioner – reaktionshastighed
Indhold, kernestof
Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi B,
Haase & Søns Forlag as, 1. udgave (2010): s 7-26.
Øvelsesvejledninger, opgave.
Demo: Landolt’s forsøg
Rapport: Reaktionshastighed
Supplerende stof
Demo: Leverskum
Omfang
12 lektioner á 50 min
Særlige fokuspunkter
Opnå forståelse for at kemiske reaktioners hastighed afhænger af flere
faktorer; herunder katalyse.
Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning
Eksperimenter
Rapportskrivning
Retur til forside
Side 8 af 14
Beskrivelse af syvende undervisningsforløb
Titel 7
Kemiske reaktioner – ligevægte
Indhold, kernestof
Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi B,
Haase & Søns Forlag as, 1. udgave (2010): s. 29-45 + 51-52.
Øvelsesvejledninger.
Journal: Indgreb i et ligevægtssystem – kvalitativ ligevægtsforskydning
Demo: Reaktion mellem jern(III)ioner og thiocyanationer
Supplerende stof
-
Omfang
14 lektioner á 50 min.
Særlige fokuspunkter
At kunne behandle kemisk ligevægt på kvalitativt og kvantitativt grundlag,
herunder ligevægtskonstanten samt ændringer i koncentration og temperatur
(indgreb i et ligevægtssystem).
Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning
Eksperimentelt arbejde
Opgaver
Demoforsøg
Retur til forside
Side 9 af 14
Beskrivelse af ottende undervisningsforløb
Titel 8
Kemiske reaktioner – syre-basereaktioner
Indhold, kernestof
”Basiskemi C” (Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen,
1. udgave, 2010, Haase & Søns Forlag): Side 153-170 øverst.
Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi B,
Haase & Søns Forlag as, 1. udgave (2010): s. 73-92 øverst.
Øvelsesvejledning, opgaver.
Journal: ”Gasfasereaktion mellem ammoniak og hydrogenchlorid” (demo)
Rapport: "Eddikesyreprocent i eddike"
Rapport: Bestemmelse af ethansyreindhold i husholdningseddike (med tilhørende ”Vejledning til potentiometrisk titrering med LabPro”)
Demo: Pufferopløsning
Supplerende stof
Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi B,
Haase & Søns Forlag as, 1. udgave (2010): s. 92 midt – 96 + 107 midt-109.
Kopi: Henrik Parbo, Annette Nyvad, Kim Kusk Mortensen: Kend Kemien 2,
1. udgave, Gyldendal (2007): Uddrag fra side 94 + Figur 4-3, side 95 (samlet
i én kopi).
Omfang
22 lektioner á 50 min
Særlige fokuspunkter
Syrer og basers navne. Opnå forståelse af syre-baseligevægte. Udføre pHberegninger i vandige opløsninger af syrer og baser, herunder i pufferopløsninger. Forstå syrer og basers betydning i hverdagen.
Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning
Eksperimentelt arbejde, herunder dataopsamling med softwaren LabPro
Rapportskrivning, herunder databehandling i regneark (Excel).
Demoforsøg
Opgaver
Tjekspørgsmål
Retur til forside
Side 10 af 14
Beskrivelse af niende undervisningsforløb
Titel 9
Stofkendskab – organisk kemi
Indhold, kernestof
Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi C,
Haase & Søns Forlag as, 1. udgave (2010): s. 117-134 øverst + 135 nederst138 øverst.
Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi B,
Haase & Søns Forlag as, 1. udgave (2010): s. 117-120 + 127-127 midt +
130 midt-134 + 143-149 midt + 151 nederst-155 midt + 158-170 midt +
175 nederst-177 midt + 193-208 midt.
Øvelsesvejledninger, opgaver.
Demo: Substitution i alkan
Demo: Er addition med dibrom mulig?
Journal: Brom i heptan (substitution)
Rapport: Oxidation af en alkohol
Supplerende stof
Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi B,
Haase & Søns Forlag as, 1. udgave (2010): s. 135-140 øverst + 155 nederst157 + 170 nederst-172 midt + 209-211.
Kim Bruun og Hans Birger Jensen: Isis kemi B. Systime (1. udgave fra 2002
samlæses med 2. udgave fra 2005): Opslag 49.
Videofilmen ”Kemiens Verden: Organisk kemi”.
Omfang
43 lektioner á 50 min
Særlige fokuspunkter
●Carbonhydrider
(især alkaner og alkener)
●Alkoholer
●Aldehyder og ketoner
●Carboxylsyrer og estre
Opnå forståelse for sammenhængen mellem struktur og egenskaber for forskellige organiske stoffer samt navngivning. Forstå nogle organiske stoffers
anvendelse i hverdagen.
Hertil kommer træning i brugen af opslagsværket ”DATABOG fysik kemi” i
forbindelse med eksperimentet ”Oxidation af en alkohol”.
Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning
Eksperimentelt arbejde
Rapportskrivning
Opgaver
Retur til forside
Side 11 af 14
Beskrivelse af tiende undervisningsforløb
Titel 10
Medicinalprojekt – smertestillende medicin
Indhold, kerne- Henrik Parbo m.fl.: Kend Kemien 2, Gyldendal (1. udgave, 2. oplag 2007)
(KK2): s. 241-244 + 258-261 øverst (kompendium).
stof
Øvelsesvejledning, kompendium, hand-out om artikelskrivning i kemi,
virksomhedsbesøg på Løveapoteket i Viborg.
Journal: Syntese af aspirin
Artikel (aflevering): Smertestillende medicin (projektarbejde)
Supplerende
stof
Søren Munthe: Kemi HF tilvalg, Systime (1994): s. 203-218 (kompendium).
Hans B. Jensen m.fl.: Lægemiddelkemi, Systime (1992): s. 56-86 (kompendium).
dansk kemi, 85, nr. 10, 2004, side 36-37: ”Aspirin, 100 år med overraskelser”
(kompendium).
Omfang
15 lektioner á 50 min
Særlige fokuspunkter



Acetylsalisylsyre
Paracetamol
Ibuprofen
I dette undervisningsforløb kombineres projektarbejde og ”ny skriftlighed” i
kemifaget:
Kursisterne har udarbejdet en introducerende artikel om smertestillende
medicin, herunder aspirin. De har haft mulighed for, at inddrage deres notater fra
besøget på Viborg Løveapotek, hvor holdet blev undervist i smertemedicin og
blev forelagt konkrete eksempler på både centralt- og perifert- samt lokaltvirkende smertemedicin; velvilligheden fra Løveapoteket er med til at løfte det
anvendelsesorienterede aspekt yderigere.
Væsentligste
arbejdsformer
Projektarbejde i grupper omkring artikelskrivning (ny skriftlighed)
Eksperimentelt arbejde
Søgning på Internettet
Virksomhedsbesøg på Løveapotektet i Viborg.
Retur til forside
Side 12 af 14
Beskrivelse af ellevte undervisningsforløb
Titel 11
Kosten – kemisk set: Carbohydrater, fedtstoffer og proteiner
Indhold, kernestof
Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi B,
Haase & Søns Forlag as, 1. udgave (2010): s. 215-243 midt.
AGP (Anne Grimsbjerg Pedersen): Proteiner (sammenskrivning, kopi).
Øvelsesvejledninger, hand-outs.
Journal: Kemiøvelse om fedtstoffer
Journal: Syretal for et fedtstof
Supplerende stof
Henrik Parbo, Annette Nyvad og Kim Kusk Mortensen: Kend Kemien 1,
1. udgave, Gyldendal (2006): s. 205(uddrag, kopi) + s. 211 (kopi) + s. 214
(kopi)
Kim Bruun og Hans Birger Jensen: Isis kemi B. Systime (1. udgave fra
2002 samlæses med 2. udgave fra 2005): Opslag 63 + 65.
Aktuel Naturvidenskab nr. 3, s. 4-7, 2008: På enzymjagt i Ikka-søjlerne.
Bionyt nr. 143, s. 10-11, 2008: Nu kan vi lave rent vand på cellernes måde.
Omfang
17 lektioner á 50 min
Særlige fokuspunkter
Opnå en kemisk forståelse af de vigtige biologiske aktive stoffer:
Carbohydrater (kulhydrater), fedtstoffer og proteiner. Forstå disses stoffers
betydning for individet, vores hverdag og miljøet.
Progression er bl.a. opnået ved at arbejdsformene har vekslet mellem lærerstyret undervisning, eksperimentelt arbejde og kursistoplæg.
Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning
Eksperimentelt arbejde
Kursistfremlæggelser af artikler
Retur til forside
Side 13 af 14
Beskrivelse af tolvte undervisningsforløb
Titel 12
Stofkendskab – uorganisk kemi
Indhold, kernestof
Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi B,
1. udgave, Haase & Søns Forlag as (2010): s. 255-257 + 264-268 + 286-292
øverst.
Øvelsesvejledning.
Rapport: Et kobberkredsløb
Supplerende stof
Kim Bruun og Hans Birger Jensen: Isis kemi B. Systime (1. udgave fra 2002
samlæses med 2. udgave fra 2005): Opslag 76 + 86 + 91 + 92 + 93.
Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi B,
1. udgave, Haase & Søns Forlag as (2010): s. 247-248 midt.
Omfang
12 lektioner + 19 lektioner til repetition af forsøg/teori = 31 lektioner
Særlige fokuspunkter
Opnå forståelse for sammenhængen mellem struktur og egenskaber for forskellige uorganiske stoffer, samt at kunne visse trivialnavne.
Kendskab til forskellige reaktionstyper som uorganiske stoffer kan indgå i
(jf. kursisteksperimentet ”Et kobberkredsløb”). Forstå hvorledes nogle
uorganiske stoffers anvendes i hverdagen samt deres betydning for
produktion/industri og miljø.
Fortsat indøvelse af almene studiekompetencer, samt personlige kompetencer især ved kursistfremlæggelser af ovenstående opslag og sider.
Endvidere repetition af ioners formler og navne.
Repetition: Kursister fremlægger forsøg med tilhørende teori.
Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning
Eksperimentelt arbejde
Rapportskrivning
Kursistfremlæggelser/eksamenstræning
Retur til forside
Side 14 af 14