1Q dansk - Vestegnen HF & VUC
Transcription
1Q dansk - Vestegnen HF & VUC
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 14/15 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Hf Fag og niveau Dansk jf. bekendtgørelse, samt niveau A Lærer(e) Nille Elm Falkenfeldt + Thomas Wulff (pædagogikumskandidat 2014-15) Hold 1. q Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Sproglaboratoriet og skriftlighed Titel 2 Selvbiografier (1.værk, selvvalgt) Titel 3 Nyheder Titel 4 Film og dokumentar (danskopgave/medieværk) Titel 5 Mundtlighed (retorik og argumentation) Titel 6 Rocklyrik (2. værk) Titel 7 Holberg og oplysningstiden Titel 8 Brugsgenrer Titel 9 Nyheder Titel 10 Br Titel 11 Ny Titel 12 Ro Titel 13 De Titel 14 Re Titel 15 Ly () Side 1 af 25 Titel 16 Mod Titel 17 Rer Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 1 Indhold Sproglaboratoriet og skriftlighed Introduktion til hf, skolen, klassen m.m. Introduktion til danskfaget, eget materiale Studieteknik, eget materiale Brug af Word Vista, Fronter m.m. Grammatik Diverse individuelle opgaver om skriftlighed Arbejdet med forskellige sproglige begreber (Skriftlighed er også indarbejdet i samtlige af de andre undervisningsforløb) Supplerende læsning: Elmose, Agnete m.fl.: Sprogets veje: s. 35-37, 70-79 Eget materiale om sprog, ”sproglaboratoriet” Omfang Særlige fokuspunkter 9 lektioner á 45 minutter + ca. 40 timer, hvor vi udelukkende har arbejdet med skriftlighed i undervisningen (skrivetimer) At få kursisterne til at blive gode studerende Screeninger (diktat, læsehastighed, analyse) Læsekursus Notatkursus Faglige mål og det sproglige stofområde: Skriftlighed, med henblik på at udtrykke sig præcist, nuanceret og personligt beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatikkens grundbegreber At demonstrere viden om fagets identitet og metoder Tekstproduktion Grammatik og sprogrigtighed Grundlæggende begreber og metoder af betydning for skriveproces og det skriftlige produkt Sprogiagttagelse Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt Side 2 af 25 Beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatikkens og stilistikkens grundbegreber Demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegørelse, diskussion, analyse og fortolkning) med formidlingsbevidsthed. Demonstrere viden om fagets identitet og metoder Klasseundervisning Pararbejde Gruppearbejde Individuelt skriftligt arbejde Samarbejdende skriftligt arbejde Væsentligste arbejdsformer Retur til forside Side 3 af 25 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 2 Selvbiografier (1. værk, selvvalgt) Indhold Kernestof Martin Andersen Nexø: Af Under aaben Himmel Ib Michael: Af Vanillepigen Knud Romer: Af Den som blinker er bange for døden Samt en selvbiografi, som kursisterne selv har valgt, som er godkendt af læreren Supplerende læsning: ”Om den selvbiografiske genre” og ”Selvbiografiens historie” fra indledningen i Blaksteen: Selvbiografier (1999), s. 7-19 Om selvbiografien i 1900-tallet fra Blaksteen: Selvbiografier (1999), s. 106-117 Om Martin Andersen Nexø fra Blaksteen: Selvbiografier (1999), s. 118-119 Mimi Sørensen & Mads Rangvid: Brug litteraturhistorien (2014), s. 231-236 Om Ib Michael fra Blaksteen: Selvbiografier (1999), s. 145-146 ”Det er ikke virkeligheden der er underlig”, Information 2. april 1993 (uddrag af interview m. Ib Michael om begreberne sandhed og fiktion) Åbent brev af Georg Græsholt til Knud Romer i Weekendavisen 2. feb. 2007 Eget materiale om dobbeltkontrakt Omfang Særlige fokuspunkter 8 lektioner á 45 minutter Definition af genren Selvfremstilling Fortællertekniske særpræg Sproglige kendetegn Litteraturhistoriske karakteristika, herunder modernisme kontra realisme Kanonforfatter Faglige mål Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegørelse, diskussion, analyse og fortolkning) med formidlingsbevidsthed Demonstrere viden om fagets identitet og metoder Analysere og vurdere primært ikke-fiktive tekster Analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster i alle medier Side 4 af 25 Litterære stofområde Et værk inden for kategorien roman Et værk inden for kategorien udenlandsk værk Litteratur-, kultur- og bevidsthedshistoriske fremstilling Væsentligste arbejdsformer Det mediemæssige område fakta og fiktionskoder nyhedsartikler Klasseundervisning gruppearbejde skriftligt arbejde mundtlig fremstilling Cooperative learning Quiz og byt Retur til forside Side 5 af 25 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 3 Nyheder og medier Indhold Kernestof Artikler fra dagens aviser: Politiken, Berlingske Tidende B.T., Ekstra Bladet Kristeligt Dagblad, Information MetroXpress TV – Debatten TV-avisen Lave avisartikler (anmeldelse + oplevelsesjournalistik) Supplerende stof: Henning Olsson m.fl.: Ryd forsiden, Dansklærerforeningen (2004), s. 44-54, 67-99, 101-115, 171-185 Darger, Birgitte m.fl.: Begreb om dansk, Dansklærerforeningen (2009), s. 15-16 Omfang 22 lektioner á 45 minutter Særlige fokuspunkter Faglige mål Demonstrere kendskab til og forholde sig til det moderne mediebillede, herunder kunne analysere og vurdere teksters kommunikative betydning samt mediets rolle i kommunikationen Navigere og udvælge information i skærmbaserede tekster med et fagligt fokus. udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt Det mediemæssige område Vurdering af medietekster i en given kommunikationssituation (kommunikationsmodellen) Analyse, fortolkning af trykte medietekster (bl.a. nyhedsgenrer, nyhedskriterier, lay-out, nyhedstrekant, sproglige virkemidler) Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning virtuelle arbejdsformer Side 6 af 25 Skriftlig opgave med henblik på brug af Word og arbejde med omskrivning, sideopsætning, layout, indsæt af billeder m.m. Skriftlig fremstilling (stilehæfte om nyheder) Gruppearbejde IT-baseret undervisning Retur til forside Side 7 af 25 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 4 Film og dokumentar (medieværk) Indhold Kernestof Anders Walter (2014): Helium, (kortfilm) Anders Thomas Jensen (1996): Ernst og lyset, (kortfilm) Eva Mulvad (2011): Med døden til følge, (dokumentar) Supplerende læsning: Eget materiale om sprog, typografi og layout, som bygger på Rienecker, Lotte & Jørgensen, Peter Stray (2000): Den gode opgave – opgaveskrivning på videregående uddannelser Harboe, Jette Meldgaard & Horsbøl, Gitte (2005): Den iscenesatte virkelighed – fra nyheder til reality, ”At analysere levende billeder”, s. 11-26 + 59-66 Darger, Birgitte m.fl.: Begreb om dansk, Dansklærerforeningen (2009), s. 17-27 Interview med Eva Mulvad: ”Ikke et samurai-dræbermonster”, 15. marts 2011 Omfang Særlige fokuspunkter 13 lektioner á 45 minutter at skrive en større skriftlig opgave med særligt henblik på de taksonomiske niveauer udarbejdelse af problemformulering og konklusion Kildehenvisninger og litteraturliste opsætning og layout i skriftlige opgaver Faglige mål Demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegørelse, diskussion, analyse og fortolkning) med formidlingsbevidsthed. Demonstrere viden om fagets identitet og metoder Analysere og vurdere primært ikke-fiktive tekster Analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster Demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund Demonstrere kendskab til og forholde sig til det moderne mediebillede, herunder kunne analysere og vurdere teksters kommunikative betydning samt mediets rolle i kommunikationen Navigere og udvælge information i skærmbaserede tekster med et fagligt fokus. Det sproglige område Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst Side 8 af 25 Beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatikkens og stilistikkens grundbegreber Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed Det mediemæssige område Filmanalyse Filmtekniske virkemidler Fakta og fiktionskoder Fiktionstekster Arbejde med stills fra film Billedanalyse Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning projektarbejdsform gruppearbejde, samarbejde skriftligt arbejde Retur til forside Side 9 af 25 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 5 Mundtlighed (argumentation og retorik) Indhold Kernestof HKH Dronning Margrethe: Nytårstale 2014 Statsminister, Helle Thorning Schmidt: Nytårstale 2015 Anders Fogh: Nytårstale 2002 Debatten, 5. februar 2015 Go’ morgen Danmark, debat mellem Anne-Grethe Bjarup Riis og Susanne Møller Interview med Berthel Haarder, 2010 Filmen 8 Mile (uddrag) Tarek Siad Hussein: Danske forældre har tabt kampen! I: Politiken 25. maj 2013 Ekskursion til Folketinget med overværelse af debat i Folketingssalen Ekskursion til Københavns Rådhus Supplerende stof: Darger, Birgitte: Begreb om dansk, s. 95-102 Langdahl, Berit Riis m.fl.: Krydsfelt (2010), s. 253-259 Christian Kock: ”Et selvmål af selvros” Omfang Særlige fokuspunkter 15 lektioner á 45 minutter Talerens mål, hensigt, image De fem dyder Argumenttyper Argumentmodellen samt den udvidede argumentmodel Appelformer Kommunikationsmodellen Skrive taler Holde taler Evaluere en anden taler fra klassen Faglige mål mundtlig udtryksfærdighed Sprogets opbygning, brug og funktion Analyse og fortolkning Centrale mundtlige fremstillingsformer (et forløb om mundtlighed) Det sproglige stofområde mundtlige udtryksformer og genrer Side 10 af 25 Argumentation og argumentationsanalyse Retorisk analyse Kommunikationsanalyse Analyse af mundtlig fremstilling Det mediemæssige stofområde Auditive og audiovisuelle kommunikationsformer Medietekster Væsentligste arbejdsfor Klasseundervisning mer Virtuelle arbejdsformer Mundtlig fremstilling Skriftligt arbejde Gruppearbejde Cooperative learning Retur til forside Side 11 af 25 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 6 Rocklyrik (2. værk) Indhold Kernestof Nephew: Interkom kom ind (fælles værk) Under byen: ”Alt er tabt” og ”Af samme stof som stof” Balstyrko: ”Karrusellen”, ”Flammer og steaks” Sys Bjerre: ”Malene”, ”Alle mine veninder”, ”Kære mormor”, ”Sku’ ha’ gået hjem” Per Vers: ”Superstar” Marie Key Band: ”Blomstersangen” Analyse og gennemgang af ca. 10 danske sange (selvvalgte) Introduktion til analyse og fortolkning i danskfaget Halfdan Rasmussen: ”Hittehattehættehuer”, ”Min mave”, ”Jeg gik en tur i nat”, ”Noget om armatur” og ”Tusmørke” Protestsange/politiske sange: Lil’ Johnnys mund Kringsatt av fiender Man Dark (Danmark) Rebild 1976 Set på facebook, cover, artikler, hjemmesider med de forskellige kunstnere. Arbejdet med paratekster som musik, musikvideoer, selvfremstilling, politik m.m. Set stykket af Teattret Optimis med Halfdan Rasmussens digte Besøg af Pede B og MikL med freestyle rap om ord Supplerende stof: Eget materiale om rim m.m. Af Når modernisme rimer på musik (2008) Eget materiale om musiksemiotik og musikvideoer Samvirke, februar 2015 om Sys Bjerre Darger, Birgitte m.fl.: Begreb om dansk, Dansklærerforeningen (2009), s. Sørensen, Niels Arne: ”Fyrre indianere på smukke hesterygge” DR2 ”Husker du – da musikken blev politisk” Side 12 af 25 Omfang Ca. 24 lektioner á 45 minutter Særlige fokuspunkter Lyrikanalyse Rim, strofer, vers, omkvæd Metrik, trykfordeling Metriske vers og frie vers Individuelle, skriftlige opgaver Arbejde med paratekster Faglige mål udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt sprogets opbygning, brug og funktion Arbejde med grundlæggende tekstanalytiske begreber og metoder Analysere og vurdere ikke-fiktive tekster Kendskab til og forholde sig til det moderne mediebillede Kunne analysere og vurdere teksters kommunikative betydning samt mediets rolle i kommunikationen Navigere og udvælge information i tekster med et fagligt fokus Samspil mellem litteratur, kultur og samfund Sproglige stofområde Metaforer Poetisk sprog Det mediemæssige område fiktionstekster visuelle udtryksformer Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Kursistoplæg Virtuelle arbejdsformer – IT Individuelt skriftligt arbejde om en selvvalgt dansk sang Gruppearbejde Retur til forside Side 13 af 25 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 7 Holberg og oplysningstiden Indhold Kernestof: Ludvig Holberg: Erasmus Montanus (uddrag) Supplerende stof: Flygare, Henrik & Højlund, Anette Koldkjær: Drama i dansk, s. 7-9 + 14 + 1822 Litteraturhistorier s. 44- 53, 54-59 Litteraturens veje s. 108- 122 Litteraturens perioder s. 29- 33 Dansk historie og litteratur, s. 31-37 Dansk forfatterleksikon om Holberg Omfang Særlige fokuspunkter 12 lektioner á 45 minutter Oplysningstiden Komedie/drama – genren Opførelse af scener fra komedien kursistoplæg med særligt henblik på genren og historien Faglige mål Demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt Arbejde med grundlæggende tekstanalytiske begreber og metoder Analysere og perspektivere fiktive tekster Det litterære stofområde Dramagenren Oplysningstiden Arbejde med grundlæggende tekstanalytiske begreber og metoder Litteratur-, kultur- og bevidsthedshistoriske fremstillinger i relation til de læste tekster og med udblik til internationale strømninger. Genredefinition Kanonforfatter Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Gruppearbejde Skriftlig opgave Mundtlig fremstilling Side 14 af 25 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 8 Brugsgenrer Indhold Kernestof: Folkeviser: Ebbe Skammelsøn Harpens kraft Eventyr: Kong Lindorm Tornerose Salmer: Grundtvig, N.F.S.: ”Den signede dag” ”Det er så yndigt at følges ad” ”Vær velkommen, Herrens år” ”Blomstre som en rosengård” ”Sov sødt, barnlille” Supplerende læsning: Fibiger, Johannes: , Litteraturens veje s. 66f, 70f Langdahl, Berit Riis & Michelsen, Knus: Litteraturens perioder, s. 11-16 Otto Holzapfel: Sang og vise, s. 11-23 Litteratur og historie, s. 19-23 Litteraturhåndbogen om ’salmer’, ’aktantmodellen’ og ’Eventyr’ Artikel fra Information 1. feb. 2013 af Anita Brask Rasmussen: ”Askeport var en luder” Omfang Særlige fokuspunkter 16 lektioner á 45 minutter Brugsaspektet i forbindelse med teksterne Læse tolkninger af tekster Faglige mål Analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster Demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund Side 15 af 25 Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Gruppearbejde Kursistoplæg virtuelle arbejdsformer skriftligt arbejde eksperimentelt arbejde Cooperative Learning Retur til forside Side 16 af 25 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel Indhold Omfang 20 lektioner á 45 minutter Særlige fokuspunkter Faglige mål Det sproglige stofområde Det litterære stofområde Det mediemæssige område: Væsentligste arbejdsformer Side 17 af 25 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 10 Indhold Omfang Særlige fokuspunkter Faglige mål Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Gruppearbejde Pararbejde Skriftlig fremstilling Retur til forside Side 18 af 25 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Retur til forside Titel 11 Indhold Omfang lektioner á 45 minutter Særlige fokuspunkter Faglige mål og det sproglige stofområde Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning gruppearbejde Matrix-gruppearbejde Retur til forside Side 19 af 25 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 12 Indhold Kernestof Supplerende stof Omfang lektioner á 45 minutter Særlige fokuspunkter Faglige mål Det litterære stofområde Det sproglige stofområde Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Gruppearbejde Cooperative learning Retur til forside Side 20 af 25 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 13 Indhold Kernestof Omfang lektioner á 45 min. Særlige fokuspunkter Faglige mål Det litterære stofområde Det sproglige stofområde Væsentligste arbejdsformer Det mediemæssige stofområde Klasseundervisning Gruppearbejde Cooperative learning Retur til forside Side 21 af 25 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 14 Indhold Kernestof Supplerende stof Omfang Særlige fokuspunkter Faglige mål Det litterære stofområde Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Gruppearbejde Cooperative learning Retur til forside Side 22 af 25 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 15 Indhold Omfang Særlige fokuspunkter Faglige mål Det sproglige stofområde Det litterære stofområde Det mediemæssige stofområde Væsentligste arbejdsformer Retur til forside Side 23 af 25 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 16 Indhold Omfang Særlige fokuspunkter Faglige mål Det litterære stofområde Det mediemæssige område: Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Gruppearbejde Cooperative learning Retur til forside Side 24 af 25 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 17 Indhold Omfang Særlige fokuspunkter Faglige mål Det sproglige stofområde Det mediemæssige område: Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning gruppearbejde skriftligt arbejde mundtlig fremstilling Retur til forside Side 25 af 25