Filosofi C 14FI0C11E14
Transcription
Filosofi C 14FI0C11E14
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014-2015. Institution VUC Vest, Esbjerg-afd. Uddannelse Hfe Fag og niveau Filosofi C Lærer(e) Per Fridberg Hold 14FI0C11E14 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Introduktion Titel 2 Antikkens filosofi Titel 3 Livsfilosofi – veje til det gode liv Titel 4 Etik Side 1 af 9 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 1 Introduktion til filosofi Indhold KERNESTOF: Astrid Holm: Den første filosofi – idéer og perspektiver (Systime: Århus 2008) Side 65-66 (Filosofiens discipliner). SUPPLERENDE STOF: Per Fridberg: Hvad er filosofi? (uudgivet). Omfang 4 lektioner. Særlige fokuspunkter Kernestof og andre fokuspunkter: Fagets identitet. Filosofiens hoveddiscipliner og nogle væsentlige filosofiske problemer inden for hver hoveddisciplin. Fokus på vigtigheden af argumentation og begrundelse. Faglige mål: Udvise evne til at håndtere begrebslige definitioner og distinktioner. Skelne mellem forskellige vidensformer, sådan som de gør sig gældende på tværs af og inden for de forskellige fag og videnskabsområder. Væsentligste arbejdsformer Brainstorm, lynskrivning, klasseundervisning, par-arbejde. Side 2 af 9 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 2 Antikkens filosofi Indhold KERNESTOF: Den førsokratiske naturfilosofi: Hans Fink et al: Menneske, Samfund, Natur (Gyldendal: København 1993) Side 243 (Mytologisk versus rationel naturforståelse). Gunnar Skirbekk og Nils Gilje: Filosofiens Historie 1: Fra Antikken til oplysningstiden (Gyldendal: København 1995): Side 15-17 (De græske bysamfund og før-sokratisk naturfilosofi). Side 17-23 (Thales). Side 24-25 (Anaximander og Anaximenes). Side 25-30 (Parmenides og Heraklit). Side 30-32 (Empedokles og Anaxagoras). Side 32-35 (Demokrit). Side 34-37 (Heraklit). Niels Henningsen: De første græske filosoffer (Det Lille Forlag: København 1994): Side 34-46: Om Heraklit. Udvalgte fragmenter oversat til dansk. Side 84-92: Om Demokrit. Udvalgte fragmenter oversat til dansk. Side 48-56: Om Parmenides. Udvalgte fragmenter oversat til dansk. Sofisterne, Sokrates og Platon: Keld B. Jessen (red.): Filosofi – fra antikken til vor tid (Systime: Århus 1999) Side 19-23 (Sofisterne). Side 24-26 (Sokrates). Side 26-39 (Platon). Astrid Holm: Den første filosofi – idéer og perspektiver (Systime: Århus 2008) Side 25-27 (Sofisterne Gorgias og Protagoras). Astrid Holm: Den første filosofi – idéer og perspektiver (Systime: Århus 2008) Side 51-53 (Om Platons dualisme). Astrid Holm: Den første filosofi – Idéer og perspektiver ((Systime: Århus 2008) Side 36-37 (Om Platons erkendelsesteori). Platon: Uddrag af Theaitetos side 26 i Astrid Holm: Den første filosofi. Platon: Uddrag af Staten (Hulebilledet) side 38-53 i Astrid Holm: Den første filosofi. Platon: Uddrag af Staten (8. bog R562 – R564) (Samfundstyper og mennesketyper) side 446–449 i Mejer og Tortzens oversættelse (Gyldendal: København 2013). Platon: Uddrag af Staten (6. bog R487b-492) (Skibsbilledet) side 350-357 i Mejer og Tortzens oversættelse (Gyldendal: København 2013). Platon: Uddrag af Staten (9. bog) (Argument for sjælens udødelighed) side 506511 i Mejer og Tortzens oversættekse (Gyldendal: København 2013). Side 3 af 9 Kasper Larsen og Christoffer Boserup Skov: Mennesket i verden – Grundbog til filosofi (Systime: Århus 2013) side 108-118 (Politisk filosofi og Platons politiske filosofi inkl. uddrag af Platons Staten (Hulelignelsen). SUPPLERENDE STOF: Claus Peer Bækby: ”Grækenlands historie frem til filosofiens start” (uudgivet oversigtsartikel). Claus Peer Bækby: ”Årsager til filosofiens fremkomst i Grækenland” (uudgivet oversigtsartikel). Knud Helles: Store linjer i verdenshistorien (Gyldendal: Købehavn 1998) Side 32-39 (Det klassiske Grækenland). Hans Fink et al: Menneske, Samfund, Natur (Gyldendal: København 1993) Side 139-156 (Samfundsfilosofien omkring de græske bystaters krise og sammenbrud). ”Sokrates var skyldig i alle anklager” (Information 09-06-2009). Omfang 33 lektioner. Særlige fokuspunkter Kernestof og andre fokuspunkter: Væsentlige problemstillinger inden for teoretisk filosofi: Førsokratikerne: Ontologi og naturfilosofi, sammenhænge mellem forandring og kontinuitet. Sofisterne, Sokrates og Platon: Ontologi og erkendelsesteori: Menneskeopfattelse, dualisme, sjæl og legeme problematikken, veje til erkendelse, realisme og antirealisme. Væsentlige problemstillinger inden for praktisk filosofi: Platons opfattelsen af retfærdighed og demokrati. Sammenhængen mellem ontologi, erkendelsesteori og politisk filosofi hos Platon. Perspektivering til filosofihistorien: Antikkens indflydelse op igennem middelalder, renæssance, oplysningstid og moderne tid: Platon og ondskabens problem hos Augustin og i kristen tænkning generelt, Platons dualisme og Descartes’ dualisme. Faglige mål: Genkende og redegøre for filosofiske problemstillinger. Demonstrere viden om filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af menneske, samfund og natur inden for såvel praktisk som teoretisk filosofi. Demonstrere et elementært kendskab til filosofiske problemers, begrebers og teoriers idéhistoriske og systematiske sammenhæng og udvikling. Redegøre for vigtige traditionelle løsningsforslag til givne filosofiske problemer. Indgå i en fagligt funderet diskussion om en behandlet filosofisk problemstilling af klassisk eller hverdagsagtig karakter. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, diskussion, par-arbejde, gruppearbejde, matrixgrupper med elevoplæg. Side 4 af 9 Retur til forside Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 3 Livsfilosofi – veje til det gode liv Indhold KERNESTOF: Hedonisme: Niels Skovgaard: Det gode liv (Systime: Århus 2002) side 31 (Om Epikurs negative hedonisme). Epikur: ”Brev til Menoikeus” (270 f.kr.) side 32-34 i Niels Skovgaard: Det gode liv (Systime: Århus 2002). Jeremy Bentham: ”Om nytteprincippet” uddrag af An Introduction to the Principles of Morals and Legislation (1781) § 1-10, oversat af Per Fridberg. Jeremy Bentham: “Om værdien af en mængde lyst eller smerte, og hvordan den kan måles” uddrag af An Introduction to the Principles of Morals and Legislation (1781) § 1-6, oversat af Per Fridberg. John Stuart Mill: Utilitarisme (1871) (kap. 2: ”Hvad utilitarisme er” (Det Lille Forlag: København 1995) side 16-41 (Oversat af Helge Nørgaard Madsen) (Om perfektionistisk hedonisme). Hedonismekritik: Robert Nozick: ”Oplevelsesmaskinen” uddrag af Robert Nozick: Anarchy, State, and Utopia (1974), (Blackwell: Oxford 1994) kapitel 3 oversat af Per Fridberg. Per Fridberg: ”Robert Nozicks resultatmaskine og Thomas Nagels sondring mellem aktør-relative og aktør-neutrale handlinger” (uudgivet). Eudaimonisme: Aristoteles: Den Nikomacheiske Etik : 1. bog (uddrag af §1-2,4-5,7-12) om lykken. 10. bog (uddrag af §6-7) om lykken. Martha Nussbaum: ”Liste over centrale menneskelige funktioner” – uddrag af Women and Human Development – The Capabilities Approach (Cambridge University Press: Cambridge 2000) side 78 -80: Central Human Functional Capabilities (uden fodnoter) oversat af Per Fridberg. Ønsketeorien: Alfred Jules Ayer: “Lykke som opfyldelse af ønsker”. Uddrag af A. J. Ayers essay ”The Principle of Utility” fra hans Philosophical Essays (London: 1954). Oversat af Per Fridberg. SUPLLERENDE STOF: ”Rapport slår fast: Danskerne er verdens lykkeligste folk” (www.dr.dk 09-092013). Jean de la Fontaine: Fabler – 3. bog fabel 11: ”Ræven og rønnebærrene” oversat af Johannes Møllehave (Hernovs Forlag: København 1986) side 86. (Brugt til perSide 5 af 9 spektivering af Jon Elsters begreb om præferencetilpasning). Oversigtslitteratur: Hans Fink et al: Menneske, Samfund, Natur - 2. udgave (Gyldendal: København 1993) side 108-109 (lidelsens problem) og side 117-120 (opfattelser af lykken). Per Fridberg: ”Filosoffer fra vor tid: Robert Nozick” (uudgivet). Jesper Frandsen og Mads Rangvid: Enigma – et dilemma (Systime: Århus 2010) side 83-88 (Om Bentham og nyttekalkylen). Kasper Larsen og Christoffer Boserup Skov: Mennesket i verden – Grundbog til filosofi (Systime: Århus 2013) side 30-39 (Om dydsetik). Omfang 23 lektioner. Særlige fokuspunkter Kernestof og andre fokuspunkter Væsentlige problemstillinger inden for praktisk filosofi: Livsfilosofi, det gode liv, opfattelser af lykke og livskvalitet. Filosofihistorisk udvikling på området fra antikken over oplysningstiden til nutiden. Tankeeksperimenter som erkendelsesinstrument. Moralsk intuition og rationelle begrundelser, Rawls’ refleksive ligevægt. Faglige mål: Genkende og redegøre for samt vurdere etiske problemstillinger. Demonstrere viden om filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af menneske og samfund inden for praktisk filosofi Indgå i en fagligt funderet diskussion om en behandlet filosofisk problemstilling af klassisk eller hverdagsagtig karakter. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, par-arbejde, gruppearbejde, diskussion. Retur til forside Side 6 af 9 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 4 Etik Indhold KERNESTOF: Argumentation: Kasper Larsen og Christoffer Boserup Skov: Mennesket i verden – Grundbog til filosofi (Systime: Århus 2013) side 7-11. Etiske teorier (Pligtetik): Kasper Larsen og Christoffer Boserup Skov: Mennesket i verden – Grundbog til filosofi (Systime: Århus 2013): Side 12-14 (Om etik og etiske dilemmaer). Side 15-19 (Pligtetik, Kants pligtetik, Det kategoriske imperativ). Side 22-23 (Kritik af Kants pligtetik). Jesper Frandsen og Mads Rangvid: Enigma – et dilemma (Systime: Århus 2010) Side 77-82 (Kant, pligtetik, Det kategoriske imperativ). Immanuel Kant: Grundlæggelsen af moralens metafysik (Uddrag af Justus Hartnacks oversættelse) side 20-21 i Kasper Larsen og Christoffer Boserup Skov: Mennesket i verden – Grundbog til filosofi (Systime: Århus 2013). Etiske teorier (Konsekvensetik): Kasper Larsen og Christoffer Boserup Skov: Mennesket i verden – Grundbog til filosofi (Systime: Århus 2013): Side 23-26 (Konsekvensetik, Benthams handlingsutilitarisme, J. S. Mills regelutilitarisme). Side 28-30 (Kritik af utilitarismen). Jesper Frandsen og Mads Rangvid: Enigma – et dilemma (Systime: Århus 2010) Side 83-88 (Bentham og nyttekalkylen). Jeremy Bentham: ”Om nytteprincippet” uddrag af An Introduction to the Principles of Morals and Legislation (1781) § 1-10, oversat af Per Fridberg. Jeremy Bentham: “Om værdien af en mængde lyst eller smerte, og hvordan den kan måles” uddrag af An Introduction to the Principles of Morals and Legislation (1781) § 1-6, oversat af Per Fridberg. John Stuart Mill: Utilitarisme (Uddrag af Helge Nørgaard Madsens oversættelse). Side 26-28 i Kasper Larsen og Christoffer Boserup Skov: Mennesket i verden – Grundbog til filosofi (Systime: Århus 2013). Etiske teorier (Dydsetik): Kasper Larsen og Christoffer Boserup Skov: Mennesket i verden – Grundbog til filosofi (Systime: Århus 2013): Side 30-31 (Dydsetik). Side 31-32 (Aristoteles’ dydsetik). Side 33-35 (Kontekstualisme, Rosalind Hursthouses dydsetik). Side 35-36 (Dydsetik og motivationsproblemet). Side 39 (Kritik af dydsetikken). Niels Ebdrup: ”Hvordan får vi det gode liv?” (Videnskab.dk 07-04-2013) (Dydsetik). Side 7 af 9 Rosalind Hursthouse: ”Om dydsetik” – uddrag af On Virtue Ethics (Oxford University Press: Oxford 2010) oversat af Kasper Larsen i Kasper Larsen og Christoffer Boserup Skov: Mennesket i verden – Grundbog til filosofi (Systime: Århus 2013) side 37-39. Martha Nussbaum: ”Liste over centrale menneskelige funktioner” – uddrag af Women and Human Development – The Capabilities Approach (Cambridge University Press: Cambridge 2000) side 78 -80: Central Human Functional Capabilities (uden fodnoter) oversat af Per Fridberg. Etiske teorier (eksistentialismen og etiske dilemmaer): Kasper Larsen og Christoffer Boserup Skov: Mennesket i verden – Grundbog til filosofi (Systime: Århus 2013): Side 94-99 (Eksistentialisme, Sartre). Side 101-102 (Kritik af Sartre). Jean Paul Sartre: Eksistentialisme er en humanisme – uddrag af Anders Thuborgs oversættelse fra side 100-101 i Kasper Larsen og Christoffer Boserup Skov: Mennesket i verden – Grundbog til filosofi (Systime: Århus 2013). SUPPLERENDE STOF: Kasper Larsen og Christoffer Boserup Skov: Mennesket i verden – Grundbog til filosofi (Systime: Århus 2013): Side 40-42 (Peter Singers holdning til fattigdom - perspektivering af etikken). Peter Singer: Det liv du kan redde – grib ind og stands verdens fattigdom (Kristeligt Dagblad s Forlag: København 2009) uddrag af Pia Juuls oversættelse fra Kasper Larsen og Christoffer Boserup Skov: Mennesket i verden – Grundbog til filosofi (Systime: Århus 2013) side 42-44. Cases til projektarbejde i anvendt etik og argumentation: ”Må et hospital forbyde overvægtige patienter at spise fastfood?” (Kristeligt Dagblad 20-022013). ”Forsker: Unge ser sugardating som win-win” (www.dr.dk 24-02-2015). TV-udsendelse: DR2 Deadline 10-01-2001 Debat mellem Ole Thyssen og Michael Jalving om 9/11 om USA’s rolle i verden – (anvendt til atgumentationsanalyse) (http://www.dr.dk/Gymnasium/Filosofi/filosofi/artikler/Filosofi_og_samfundsvidenskab.htm) ”Aktiv dødshjælp: Hvad siger loven?” (Kristeligt Dagblad, www.etik.dk). ”Dør dyr mere værdigt end mennesker?” (interview med Peter Sandøe) (Kristeligt Dagblad 2110-2013). ”Hollandske læger rykker grænsen for aktiv dødshjælp” (Kristeligt Dagblad 21-02-2015). Dokumentarfilm: DR2 Undersøger – En værdig død? (DR2 01-09-2014, tilrettelæggelse: Sara Laadal og Anne Blume). TV-udsendelse: Debat om aktiv dødshjælp mellem Jacob Birkler og Anders Fogh Jensen fra DR2 Dagen 18-09-2014. Videoklip fra Det etiske råds Youtube-konto med Jacob Birkler: ”Optakt til debatdag om aktiv dødshjælp”. TV-udsendelse: ”Holland: Sådan giver vi aktiv dødshjælp” (TV2 Finans 30-08-2009). Omfang 30 lektioner. Side 8 af 9 Særlige fokuspunkter Kompetencer, læreplanens mål, progression Kernestof: Væsentlige problemstillinger inden for praktisk filosofi: Etik og moralbegrundelse, etiske dilemmaer. Konsekvensetik og pligtetik. Faglige mål: Genkende og redegøre for samt vurdere etiske problemstillinger. Demonstrere et elementært kendskab til filosofiske problemers, begrebers og teoriers idéhistoriske og systematiske sammenhæng og udvikling. Redegøre for traditionelle løsningsforslag til givne filosofiske problemer. Indgå i en fagligt funderet diskussion om en behandlet filosofisk problemstilling af klassisk eller hverdagsagtig karakter. Udvise elementært kendskab til argumentationsteori. Væsentligste Klasseundervisning, diskussion, skriftlige diskussioner på TodaysMeet.com, gruppearbejde, pararbejdsformer arbejde, projektarbejde med case-analyser af etiske dilemmaer. Retur til forside Side 9 af 9