HAVNEHUSENE
Transcription
HAVNEHUSENE
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution VUC Lyngby Uddannelse HF-e Fag og niveau Kulturfag Lærer(e) Lotte Stattau, Bashir Kamara, Sofie Dall Hold 1266 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Antikken og demokratiet Titel 2 Forestillingen om det gode samfund Titel 3 Det arabiske forår Titel 4 Det senmoderne samfunds identiteter Titel 5 Lange Linjer (med nedslag) Ikke opgivet Side 1 af 15 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 1 Antikken og demokratiet Indhold Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Samfundsfag De athenske institutioner. Demokrati Pol.Styreformer /Det pol. syst. i DK Kernestof s. 10-14 i Hansen, Mogens Herman; Det athenske demokrati og vores. Museum Tusculanum 2008. s. 15 i Hansen, Mogens Herman; Demokratiet som styreform og som ideologi. Museum Tusculanum 2010. s. 204-206, 213-217 i SamfNu B-bog, Systime 2011. s. 106-109, 119-126 i Luk Samfundet Op, Columbus 2012. Supplerende Fælles kulturfagsudflugt til Glyptoteket Kort over antikkens Grækenland. Uddrag af Grundlovens kap. I, III, VIII, Uddrag af FN Verdenserklæring, FN Pagten Tekst: FN’s menneskerettigheder: Statslig suverænitet eller menneskerettigheder i Samfnu tematetkst Menneskerettigheder, www.samfnu.dk. Pol. system Ft. BeslutningsProcedure Art. Det handler offentlighedsloven om, www.dr.dk/nyheder/politik 04. Jun. 2013 Undersøgelsesopg. Om den demokratiske beslutningsprocedure Lyd og billeder Antikkens demokrati, Mogens H. Hansen; Kampen for demokratiet; P1 serie. http://www.dr.dk/P1/Serier/kampenfordemokrati/udsendelser/20101213114921.ht m (Link udløbet) Arven fra Rom Det amerikanske politiske system. Figur http://www.forlagetcolumbus.dk/typo3temp/GB/e3e97a80f8.png Det franske politiske system. Figur http://www.forlagetcolumbus.dk/typo3temp/GB/5010bb3cc1.png Folkestyre og demokrati. Int. Michael Böss, Apropos P1. http://www.dr.dk/P1/Apropos/Udsendelser/2011/06/14090529.htm Kortfilm om frihedsrettigheder på www.ft.dk/Demokrati/Grundloven Kortfilm om Folketinget på www.ft.dk/Demokrati/Folketinget Side 2 af 15 Kortfilm om Hvad laver EU på www.ft./Demokrati/EU/Hvad laver EU Mubaraks spøgelse, Horisont. www.dr.dk/Horisont. (Udsendelse udløbet). Religion Intro til religion Græsk religion Kristendom Kernestof: Lene Madsen et al: Grundbogen til religion C, Systime 2012, s. 11-15, 251-257, 262267: Brillekursus: Religion i det senmoderne samfund, danskernes religiøsitet i tal Centrale begreber: Myte, ritual, helligt og profant Grundbegreber: indefra-udefra, elite-mainstream, minimalisme-maksimalisme Ninian Smarts syv dimensioner De klassiske religioner: Græske guder og helte, religion.dk 29.07.11 Gads religionshistoriske tekster, Gads Forlag 2002, s. 255-262: Hesiod: Gudernes fødsel Verdensbilledet Menneskenes kår Slagtofferet Esben Andreasen et al: Religion og kultur, Systime 2011, s. 143-155: Opståen, formative periode, udbredelse og hovedretninger 1Mos kap. 1-2,4: Verdens skabelse 1Mos kap. 2,5-3,24: Adam og Eva og syndefaldet 2Mos kap. 20,1-21: De 10 Bud Matt. kap. 5: Bjergprædikenen Kristendommen er kilden (kronik), Jyllands-Posten 19.10.10 Det er en muslimsk pligt at deltage aktivt i samfundet, Kristeligt Dagblad 12.09.11 Religion og demokrati Islam og demokrati er forenelige, religion.dk 22.02.09 Supplerende stof: Synopsisøvelse Lene Madsen et al: Grundbogen til religion C, Systime 2012, s.14, 59: Billeder af moderne religiøsitet Oversigt over kristendommens formative periode Det vigtigste at vide om romersk religion, religion.dk 21.09.11 Intro til religion Kristendom Romersk religion Historie Side 3 af 15 Europas Vej (Gyldendal, 2003): 10-39 Da Demokratiet blev opfundet og genopfundet (natmus.dk, 2011): 7-17 Slaveri & Demokrati (): 59-67 Overblik – Danmarkshistorie i korte træk (Gyldendal, 2010): 80-84 Kilder: Fra Fokus – kernestof i historie, Fra Antikken til Reformationen (Gyldendal, 2006) - Cicero om staten - Den lille bog om at stille op til valg - Romanisering af brittanerne - Om kejser Neros kristenforfølgelser - Hvordan skal man behandle de kristne? Fra danmarkshistorien.dk - Frederik Bajer i Folketinget, 4. februar 1888 - Carl Ploug i Landstinget om kommunal valgret til kvinder 1888 - Elna Munch argumenterer for kvindelig valgret i 1913 Herunder introduktion til historiefaget og dets metoder. Omfang Anvendt uddannelsestid: 8 undervisningsuger Særlige fokuspunkter Kompetencer, læreplanens mål, progression Anvende viden om antikkens samfund, struktur, historie, institutioner til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmarkshistorien, bl.a. ved at sammenholde det danske demokrati med antikkens. Analyse af forskelle og ligheder. Øve at indsamle, analysere, kritisk anvende forsk. artede materialer. Religion: -Anvende centrale religionsfaglige begreber som myte, ritual, helligt og profant. Viden om religionens rolle i forskellige typer samfund, specielt det senmoderne. -Kendskab til væsentlige træk ved græsk religion - guder, myter, ritualer. -Viden om kristendommens opståen fra jødedom, formative periode, forestillinger, centrale tekster: skabelse, syndefald, Bjergprædiken. Reformation som demokratisering af kristendommen? -religion og demokrati – modsætning eller forudsætning? Fællesfagligt fokus (også med dansk og engelsk): Brudflader i historien/ideer lovmæssighed, mindre vilkårlighed, civilisation, samfundsopbygning/(med) borgerskab Historie: Kernestof: Side 4 af 15 – hovedlinjerne i europæisk historie fra antikken til i dag – styreformer i historisk og nutidigt perspektiv Faglige Mål: – anvende og kombinere viden og metoder fra faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge med forståelse af det enkelte fags særpræg – diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier – sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af europæisk kultur og tænkning Væsentligste arbejdsforme r Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde En blanding af arbejdsformer med fokus på skriftlighed. Retur til forside Side 5 af 15 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 2 Forestillingen om det gode samfund Indhold Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Samfundsfag Ideologier Stat, marked, civile Samf. Økonomi Velfærdsmodeller Interne udfordr. Kernestof Luk samfundet op: s. 127-134 s. 158-163 s. 165, 172-175 (økonomiske kredsløb) s. 187-191 s. 191-197 s. 142 – 145 i Kultur og Samfund, Systime 2009. (USA – det gode samfund?) Supplerende Art. Sundhedsreform deler vandene, Martin Burcharth, 31. oktober 2012. www.information.dk Art. USA har et sundhedssystem i verdensklasse – med fatale mangler, Martin Burcharth, 10. marts 2009. www.information.dk Art. Sit samfund skylder man alt af Henrik Jensen Berlingske 23. januar 2011 Art. Bruttonationalprodukt og velfærd af Paul Lassenius Kramp, Økonomisk Afdeling. www.nationalbanken.dk Offentligt forbrug. Diagrammer. Public spending. Center for american progress Kommunevalget 2013 (quiz) www.dr.dk. Afholdelse af Demokratidag m. fokus på kommunalvalget Lyd og billeder Wealth inequality in America. https://www.youtube.com/watch?v=QPKKQnijnsM Stat, kirke, tro og samfund Etik Religion Kernestof Grundlovens bestemmelser om folkekirke og religion (§4, 6, 66, 67, 68, 69, 70) Hanne Følner og Bente Lund: Fundamentalisme i kristendom og islam, Systime 2008, s. 43-44: Religionens position i USA’s forfatning Morten Thomsen Højsgaard (red.): Gudstro i Danmark, Forlaget Anis 2005, s. Side 6 af 15 69-72, 75: Tabelmateriale om religion og tro i DK og USA Civilreligion Religion i politik Kreationisme, ID og Darwin Synopsisøvelse: Luk. kap. 10,25-37: Lignelsen om den barmhjertige samaritaner Matt. kap. 25,31-46 Straffeloven § 253 Notits, MetroXpress d.24.10.12 USA: Sundhedsreform for og imod, Berlingske Tidende 10.09.09 Lotte M. Bøtcher: Når Gud bliver nationalist – civilreligion i USA og Danmark: Civilreligion Amerikansk civilreligion Amerikanerne: Vores politikere skal være religiøse, Politiken 01.08.12 Abort-polemik koster republikanere dyrt, Avisen 07.12.11 Danske politikere bør tage religion og etik mere alvorligt, Religion.dk 31.08.11 Hanne Følner og Bente Lund: Fundamentalisme i kristendom og islam, Systime 2008, s.72, 74: Hvad er kreationisme? Hvad er intelligent design? Danskerne holder med Darwin, Politiken 12.02.09 Kreationismen trives i USA, Kristeligt Dagblad 23.06.11 Ateist i Guds eget land, Politiken 15.04.08 Supplerende stof Hanne Følner og Bente Lund: Fundamentalisme i kristendom og islam, Systime 2008, s. 38: Oversigt over protestantiske kirkesamfund i USA. Tro på evolution – i procent af befolkningen (tabel) Adam og Eva og dinosaurerne, Kristeligt Dagblad 23.06.11 Historie Materiale: Danmarkshistorisk Oversigt (Systime, 2006): 67-120 Fokus – kernestof i historie, Fra verdenskrig til velfærd (Gyldendal, 2006): 48-74 Christopher Arzrouni og Mattias Tesfaye: Debat om (L)egoland, Politiken (04.06.2011) - http://politiken.dk/debat/ECE1300663/du-lader-os-andre-staatilbage-i-koeen-arzrouni/ Det amerikanske samfund – i dansk perspektiv (Lee, 2012): 9-14 Kilder: Fra Fokus – kernestof i historie, Fra verdenskrig til velfærd (Gyldendal, 2006) - Jakob Knudsen: Det offentlige fattigvæsen præmierer æreløsheden (1908) En demokratisk forsørgelseslovgivning (1915) Ernst Hansen: Livet som arbejdsløs i 1930’erne Poul Møller: Velfærdsstaten sløver modstandskraften (1956) Side 7 af 15 - Bent Rold Andersen: Den aktive velfærdsstat (1966) Velfærdskommissionen: Fremtidens velfærd – vores valg (2005) Uddrag fra Social Demokratiets valgprogram ”Fremtidens Danmark” (1945) Socialdemokratisk – valgplakat (1945) Supplerende Materiale: Danske Drømme, 1:10 – Tømmermænd 1972-73 http://www.dr.dk/Bonanza/serie/Danmarkshistorier/Danske_droemme.htm Danskernes Akademi – Velfærd: http://www.youtube.com/watch?v=s32s0n1ybX0 Debatten DR2 d. 21/11(uddrag) – online udgave er udløbet. Fox News om Danmark - http://www.youtube.com/watch?v=SRXIUSWSjvU Politiske satiriske tegninger Herunder kursisters eget arbejde med historieopgave under emnet ”Kanslergadeforliget” & Den Peloponnesiske Krig”. Omfang Anvendt uddannelsestid: 6 uger Særlige fokuspunkter Kompetencer, læreplanens mål, progression Vi har haft fokus på at kunne redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger og deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng. Med fokus på velfærdsstatens fremvækst og udvikling i hhv. DK og USA. Faglige begreber i fokus: Ideologier. Velfærdsstatsmodeller, fordeling. Velfærdsstatskritikere, statens rolle i samfundet. Demokrati, deltagelse. Religion: Overordnet har vi set på hvilken rolle religionen har i det gode samfund i hhv. DK og USA Religionens rolle formelt og reelt i DK og USA – sekularisering? Kristen etik som grundlag for samfundets moral og lovgivning Civilreligion Religion og politik Kreationisme, intelligent design, darwinisme Historie: Kernestof: – dansk historie og identitet – styreformer i historisk og nutidigt perspektiv – ideologiernes kamp i det 20. århundrede Faglige Mål: – anvende og kombinere viden og metoder fra faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge med forståelse af det enkelte fags særpræg – redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger og deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng Side 8 af 15 Væsentligste arbejdsformer – anvende viden om centrale epoker til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmarkshistorien – undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre. Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Projektarbejdsformen har været i fokus i forb. med Demokratidagen. Skriftlighed er et generelt fokusområde på VUC Lyngby. Retur til forside Titel 3 Det arabiske forår - Egypten Indhold Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Samfundsfag Det pol. system/ styreformer Kernestof Luk Samfundet op. ss. 104-106, 109, 115-116 (Downs model, Molin, Adfærdstrekanten) i Columbus 2012. ss. 124-126 (Robert Dahl) SamfNU. Systime 2008. Supplerende ss. 101-114 i Ellegaard, Lasse; Det forrykte forår. Informationsforlag 2012 Oversigt over de egyptiske partier Art. Voldtægt er en del af kvindekampen, Politiken 1. dec. 2012 Art. Sociale medier i eksplosiv vækst i Mellemøsten, 16. marts 2011 på http://journalisten.dk/sociale-medier-i-eksplosiv-vaekst-i-mellemosten Art. Mellemøsten ser frem til at revolutionen bliver til forår, Kristeligt Dagblad 17. oktober 2012. ”Egyptian Parlamentary election”. Resultater af valg på http://en.wikipedia.org/wiki/Egyptian_parliamentary_election,_2011%E2%80%9312 Lyd og billeder ½ Revolution, dokumentar af Omar Shagawi 2011. The Square (Al Midan) af Jehane Noujaim 2014. Religion Islam Kernestof: Lene Madsen et al: Grundbogen til religion C, Systime 2012, s.93-106, 108-112, 116118: Tilblivelse, udvikling, ritualer, helligsteder. Side 9 af 15 Sharia Jihad Det muslimske broderskab Sayyid Qutb Hanne Følner og Bente Lund: Fundamentalisme i kristendom og islam, Systime 2008, s. 127-132, 135-138, 155-157, 159-160: Det muslimske Broderskab Hassan al-Banna: Diagnosen og Kuren Sayyid Qutb Sayyid Qutb: Islams opgave Kan det lade sig gøre at forene islam og demokrati, religion.dk Synopsisøvels e Supplerende stof: Diverse billeder op filmklip fra pilgrimsfærd til Mekka – kursisternes egne Quiz: Hvad ved du egentlig om det muslimske broderskab: www.b.dk/labs/quiz/besvar/471 Historie Materiale: Mellemøsten Under Forandring, Fra arabervældet til nutidens diktaturer (Columbus, 2012): 9-18 Mellemøsthåndbogen (Syddansk Universitetsforlag, 2002):45-50, 383-396 Lasse Ellegaard: Det Forrykte Forår (Informations Forlag, 2012): Uddrag Messerschmidt & Kholgi: Ender det arabiske forår som demokratisk isvinter? (Jyllandspostens Blogs, 16. juli 2011) Helle Maj: En nation af vrede og utålmodige unge (Viden.jp.dk, juli 2012) Gunner Villum: Hosni Mubarak var systemets mand (Viden.jp.dk, juli 2012) Kilder: Fra Imperialismen og 1. verdenskrig 1870-1918 belyst ved kilder (Munksgaard, 1986) - Cecil Rhodes om engelsk imperialisme (1870) Wilfred Blunt: Imperialismens frugter (1919) Anatole France advarer imod imperialismen (1904) Supplerende Materiale: Danskernes Akademi - Det Arabiske Oprør (2012): http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Samfund_Jura/Det_arabiske_oproer. htm The Egyptian Revolution http://www.youtube.com/watch?v=wv9kDyaOylI&feature=player_embedded Omfang Anvendt uddannelsestid: 6 uger Side 10 af 15 Særlige Kompetencer, læreplanens mål, progression fokuspunkter Religion: Islam – opståen, formative periode, ritualer Jihad og sharia – hvad dækker begreberne og hvad er deres betydning i forhold demokrati Det muslimske broderskab – opståen, historie og ideer Sayyid Qutb – fra lærer med interesse for engelsk litteratur til fundamentalist Er det muligt at forene islam og demokrati? Historie: Kernestof: (– hovedlinjerne i europæisk historie fra antikken til i dag) – styreformer i historisk og nutidigt perspektiv – forholdet mellem den vestlige kulturkreds og den øvrige verden. Faglige Mål: – anvende og kombinere viden og metoder fra faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge med forståelse af det enkelte fags særpræg – diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier – sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af europæisk kultur og tænkning Væsentligste arbejdsforme r Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Gruppearbejde – herunder differentieret Titel 4 Identitetsdannelser i det senmoderne samfund Indhold Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Samfundsfag Det senmoderne Kernestof Luk Samfundet Op, Columbus forlag 2012. ss. 62-63, 69-73 (Giddens) ss. 74-78. ( Ziehe) Side 11 af 15 Kropsidealer i det senmoderne . ss. 61- 67 (øv) i Sociologisk Set. Systime 2009 Karakteristik af det traditionelle og det moderne samfund. http://samfnustxb.systime.dk/index.php?id=10608 Supplerende Art. Anm. Men tilbage til mig, mig, mig. Weekendavisen 21. februar 2014 Art. 15 år og Youtube-stjerne. Politiken 10. april 2014. Tabeller: Hvor tilfredse er unge med deres egen krop?; Sammenhæng mellem unges tilfredshed med kroppen og ikke-spiserelaterede adfærdsformer. Rapporten ”Når det er svært at være ung”(2011). www.cefu.dk Lyd og billeder Div. klip: Paradise Hotel (TV3), Kender du typen (DR), Selvoptaget (DR2), Den anden dimension (DRK). Religion Religionens betydning for identiteten i det senmoderne samfund Kernestof: Sofie Reimick et al.: Kultur og samfund (materialesamling), Systime 2011, s. 159160, 182-183: Identitetsdannelse hos minoritetsunge: Tekst 123 Identitetsformer og strategier Det slører stadig, afsnit 3 http://www.dr.dk/tv/se/det-sloerer-stadig/det-sloerer-stadig-3-15#!/ Familie, individ og religion i det senmoderne samfund Yahya Hassan: Allah er uvidenhed (2013) Digter: Jeg er fucking vred på mine forældres generation, Politiken 05.10.13 Muslim: Yahya Hassans fortælling kan da ikke komme bag på nogen, religion dk 21.10.13 Imam: Yahya Hassan har ikke forstået Guds ord rigtigt, religion.dk 23.10.13 Forsker: Yahya Hassan er starten på en bølge, dr.dk 24.10.13 Yahya Hassan beskriver blot livet, som det er for alt for mange, Politiken 29.10.13 DR2 Undersøger: Omskåret mod sin vilje http://www.dr.dk/tv/se/dr2-undersoeger/dr2-undersoeger-omskaering Synopsisøvelse Religionerne ligger under for individualisering, religion.dk 06.06.11 Supplerende stof: I’m Dalit, how are you? (film om de såkaldt kasteløse i Indien) http://www.youtube.com/watch?v=WBxy1R0jitM Side 12 af 15 Kroppen i jødedom og islam Hanne Følner et al.: Kuplen Muren Graven. Jerusalem som helligsted for tre religioner, Gyldendal 2007, s. 137-139: Jødedom – religiøse forpligtelser Kate Østergaard: Danske verdensreligioner – islam, Gyldendal 2006, s. 142-144: Renselse Historie Materiale: Jensen, Henrik: Velfærdsstaten – et moralsk projekt? (2011) Ebbe Kühle: Danmark, Historie, Samfund – Hovedfaserne i Danmarkshistorien (Gyldendal, 1994): 202-206 Mogensen og Olsen: Ny dansk litteratur (uddrag): ”Optimisme og individualisme 1980-90”: 83-89 + ”Globalisering og frisættelse”1990-2004”: 137-141 (2004) Dansk Folkepartis valgsang, (2011) H.C. Andersen ”I Danmark er jeg født”, (1850) Andersen, Lene: En rigtig familie, heri E. M Kofod ”Fortiden som ideal” (2007): 145-160 Ibog.psykologiensveje.systime.dk: Signalement af den senmoderne familie (2011) Pedro og Claus Deleuran: En Kort krønike om Tv’s historie i Danmark (Ekstra Bladet, 26. april 1986) Aarhus Universitet, http://danmarkshistorien.dk/perioder/kold-krig-ogvelfaerdsstat-1945-1973/familieliv-og-kvindefrigoerelse/ : Familieliv og Kvindefrigørelse Supplerende materiale: Theis Engmann og Christina Nordvang: Hvornår er man dansk nok til at være dansk? (Berlingske Tidende, 25. marts 2014) (Kernefamilien gennem tiderne i billeder ) Omfang Anvendt uddannelsestid: 6 uger Særlige fokuspunkter Kompetencer, læreplanens mål, progression Samfundsfag: Vi har i dette tema arbejdet med identitetsdannelse i traditionelle, moderne og senmoderne samfund, med særligt fokus på det senmoderne i samfundsfag. I forhold til progression har vi arbejdet med især analyse og diskussion og i forlængelser heraf øvet formidlingen af faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt ved anvendelse af faglig terminologi. Empirisk undersøgelse m. anvendelse af fagets metoder. Religion: Religionens betydning i traditionelle, moderne og senmoderne samfund (vi Side 13 af 15 inddrager begreber fra introduktionen under tema 1) Religions betydning for identitetsdannelsen hos minoritetsunge i DK identitetsformer (ren, bindestreg, kreolsk) og strategier (traditionel, uddannelse, kriminel) Minoritetsunges udfordringer mellem et senmoderne samfund og traditionelle forældre Familie, individ og religion - hvem bestemmer det enkelte individs religiøse tilhørsforhold? Hvad skrev og sagde Yahya Hassan egentlig og hvad mener andre om det? Omskåret mod sin vilje – religionsfrihed for hvem? Kroppens betydning i religion, begreber uren, ren, renselse, frelse Historie: Kernestof: – dansk historie og identitet – natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv – ideologiernes kamp i det 20. århundrede – forholdet mellem den vestlige kulturkreds og den øvrige verden. Faglige Mål: – anvende og kombinere viden og metoder fra faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge med forståelse af det enkelte fags særpræg – redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger og deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng – reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende – anvende viden om centrale epoker til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmarkshistorien – undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde IT værktøjer, undersøgelse. Empirisk undersøgelse Gruppearbejde, fremlæggelser Titel 5 Lange Linjer (med nedslag) Indhold Materiale: Forløbet er læst parallelt med øvrige forløb i udvalgte perioder, som værktøj til understøttelse af forståelse og anvendelse af historisk overblik. Side 14 af 15 Overblik – Danmarkshistorie i korte træk (Gyldendal, 2010) Overblik – Verdenshistorie i korte træk (Gyldendal, 2008): 9-45, 68-134 Omfang Ca. 20 lektioner Særlige fokuspunkter Kernestof: – dansk historie og identitet – hovedlinjerne i europæisk historie fra antikken til i dag – natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv Faglige Mål: – anvende og kombinere viden og metoder fra faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge med forståelse af det enkelte fags særpræg – reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende – diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Side 15 af 15