Kommunernes visitation af unge under 30 år uden

Transcription

Anke
estyrelsens praksis
p
sunde rsøgelse om
Ko
omm
mun
nern
nes vis
sitattion
n aff
un
nge
e un
nder 30
0 årr ud
den
udd
u ann
nels
se ko
onta
anth
hjæ
ælpsrefo
orm
men
Marts
s 2015
KOMMUNERNES VISITATION AF UNGE UNDER 30 ÅR UDEN UDDANNELSE KONTANTHJÆLPSREFORMEN
INDHOLDSFORTEGNELSE
Side
1 Indledning
1
2 Resumé og anbefalinger
3
2.1 Undersøgelsens resultater
3
2.2 Ankestyrelsens anbefalinger
3 4 12
Regelgrundlag
13
3.1 Lovgrundlag
13
3.2 Principafgørelser
18
Materiel vurdering af den unges indplacering efter kommunernes endelige
visitation
21
4.1 Kommunernes indplacering af den unge efter endt visitation
21
4.2 Oplysningsgrundlaget
25
4.3 Kommunens inddragelse af de relevante faktorer ved vurderingen af den unges
uddannelsesparathed
5 26
Vurdering af visitationsprocessen
31
5.1 Individuelle samtaler
31
5.2 Uddannelsespålæg
32
5.3 Iværksættelse af aktiviteter og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
35
5.4 Oplysninger i Jobnet fra unge, der er vurderet åbenlyst uddannelsesparate
40
5.5 Læse-, skriveog regnetest
40
5.6 Tilbud om en koordinerende sagsbehandler til aktivitetsparate unge
42
Bilag 1 Metode og baggrund
45
Bilag 2 Kommunefordelte resultater
50
Bilag 3 Regelgrundlag
52
Bilag 4 STARs orienteringsskrivelse af 3. februar 2014
66
Bilag 5 Principafgørelser
72
Bilag 6 Indkaldelsesbrev
73
Bilag 7 Måleskema
78
Bilag 8 Høringssvar
84
Titel Kommunernes visitation af unge under 30 år uden
Kontakt Ankestyrelsen
uddannelse - kontanthjælpsreformen
Udgiver Ankestyrelsen, marts 2015
ISBN nr 978-87-7811-272-9
Layout Identitet & Design AS
Teglholmsgade 3, 2450 København SV
Telefon 33 41 12 00
Hjemmeside www.ast.dk
E-mail [email protected]
1
1
Indledning
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har anmodet Ankestyrelsen om at
gennemføre en undersøgelse af kommunernes visitation af unge under 30 år, som søger
hjælp til forsørgelse og som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse.
Baggrunden for praksisundersøgelsen er kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft 1.
januar 2014. Efter reformen har unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende
uddannelse ikke længere ret til kontanthjælp, men til uddannelseshjælp.
Når den unge henvender sig til kommunen om hjælp til forsørgelse, er udgangspunktet,
at alle er uddannelsesparate, og alle skal derfor have et uddannelsespålæg. Kommunen
skal derfor målrette sin indsats mod, at den unge kommer i gang med og gennemfører
en uddannelse.
Indsatsen skal tage sit udgangspunkt i en visitation af den unge på baggrund af
pågældendes uddannelsesparathed. Visitationen foretages ud fra en samlet vurdering af
den unges uddannelsesmæssige ressourcer, kompetencer og udviklingsmuligheder.
Visitationen af den unge skal som udgangspunkt være sket senest tre måneder efter den
unges første henvendelse til kommunen. Kommunen kan efter visitationen indplacere
den unge enten som åbenlyst uddannelsesparat, uddannelsesparat eller aktivitetsparat.
Undersøgelsen omfatter alene sager, hvor kommunerne har vurderet, at den unge er
enten åbenlyst uddannelsesparat, uddannelsesparat eller aktivitetsparat. Ankestyrelsen
har bedt 12 kommuner1 om at indsende sager, hvor den unge har henvendt sig til
kommunen for at søge hjælp til forsørgelse efter den 1. januar 2014, og hvor
visitationsperioden er afsluttet før den 1. juni 2014.
Undersøgelsen omfatter en vurdering af 102 konkrete visitationssager fra tiden
umiddelbart efter, at reformen er trådt i kraft. Der er tale om en stikprøve, som omfatter
et mindre antal sager fra hver af de deltagende kommuner. Formålet med
praksisundersøgelsen er således ikke at vurdere praksis i den enkelte kommune.
De enkelte sager er vurderet ud fra, om visitationen af den unge efter en konkret
vurdering samlet set er sket i overensstemmelse med gældende lovgivning og praksis.
Det er således vurderet, om kommunerne har foretaget den korrekte indplacering efter
endt visitation af den unge som åbenlyst uddannelsesparat, uddannelsesparat eller
aktivitetsparat.
1
Se bilag 1, afsnit 1.2 for udvælgelsen af kommuner
2
Det er også vurderet, om kommunerne generelt har overholdt de obligatoriske regler om
samtaleforløb, uddannelsespålæg, koordinerende sagsbehandler, oplysninger i Jobnet,
læse-, skriveog regnetest samt undervisning.
Herudover indeholder undersøgelsen en opgørelse over andre dele af kommunernes
sagsbehandling under visitationsprocessen. Det drejer sig om, i hvilket omfang
kommunerne i vurderingen af den unges uddannelsesparathed har inddraget relevante
faktorer som den unges motivation, faglighed, sociale forhold og helbredsmæssige
forhold.
Det drejer sig også om, hvor ofte kommunerne har givet 2. og 3. trin af
uddannelsespålægget, og om kommunerne har iværksat aktiviteter og tilbud efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, og i givet fald hvilke.
Ved opgørelsen af disse andre dele af kommunernes sagsbehandling, er det kun i
sagerne, der er nævnt som eksempler, at der er foretaget en vurdering af relevansen i
den enkelte sag. Vurderingen af relevansen er ikke indgået, som et element i den
samlede undersøgelsen.
3
2
Resumé og anbefalinger
Praksisundersøgelsen viser, at kommunerne generelt foretager korrekt indplacering efter
aktivitetsparat.
Undersøgelsen viser imidlertid også, at kommunerne har udfordringer i forhold til at
overholde de obligatoriske regler om samtaleforløb - herunder både afholdelse og
afholdelse indenfor tidsfristerne, at give den unge 1. trin af uddannelsespålægget, at
tilbyde den unge aktivitetsparate en koordinerende sagsbehandler, at efterse den unge
uddannelsesparates oplysninger i Jobnet, og at få iværksat og gennemført læse-, skriveog regnetest samt undervisning.
Hvis ikke disse regler følges, kan kommunerne ikke leve op til lovens intentioner om, at
kommunen via en hurtig og grundig visitation skal afdække ressourcer og udfordringer i
forhold til uddannelse for at kunne iværksætte den rette indsats, således at den unge
kan støttes og hjælpes til at overkomme barrierer på uddannelsesvejen.
2.1
Undersøgelsens resultater
2.1.1
Kommunernes indplaceringer efter endt visitation
Den unge er i 12 sager visiteret som åbenlyst uddannelsesparat, i 42 sager som
uddannelsesparat og i 48 sager som aktivitetsparat.2
Undersøgelsen viser, at kommunerne har indplaceret den unge korrekt i de fleste
tilfælde. I 83 procent af sagerne, svarende til 85 ud af 102 sager, er den unge således
korrekt indplaceret som enten åbenlyst uddannelsesparat, uddannelsesparat eller
aktivitetsparat.
2
Jf. tabel 4.1
4
Figur 2.1 Kommunernes indplacering af den unge er samlet set korrekt, angivet i
procent
17
Indplaceringen er korrekt
Indplaceringen er ikke
korrekt
83
2.1.2
Sager, hvor kommunerne ikke har foretaget korrekt
indplacering
Som det fremgår af afsnit 2.1.1, har kommunerne i 17 procent af sagerne, svarende til
17 sager, ikke indplaceret den unge korrekt efter endt visitation.
I 59 procent af disse, svarende til 10 af de 17 sager, mangler væsentlige oplysninger i
sagen for at kunne indplacere den unge korrekt.
I de øvrige 7 sager mangler ingen eller kun få mindre væsentlige oplysninger. I disse er
oplysningsgrundlaget således tilstrækkeligt til at foretage den endelige visitation, men
indplaceringen af den unge er samlet set ikke korrekt.
5
Figur 2.2 I hvilket omfang er sagen oplyst set i forhold til om den endelige visitation og
indplacering er korrekt, opgjort i antal sager
80
74
70
60
50
40
30
20
11
10
4
10
3
0
Ingen oplysninger mangler
Enkelte mindre væsentlige
oplysninger mangler
Indplaceringen af den unge er korrekt
0
Væsentlige oplysninger mangler
Indplaceringen af den unge er ikke korrekt
2.1.3
Inddragelse af relevante faktorer i vurderingen af den
unges uddannelsesparathed
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i orienteringsskrivelse af 3. februar
2014 nævnt en række faktorer, som kan indgå i vurderingen af den unges
uddannelsesmæssige ressourcer, kompetencer og udviklingsmuligheder. Det afhænger af
omstændighederne i den enkelte sag, i hvilket omfang de enkelte faktorer bør have
betydning ved vurderingen af uddannelsesparatheden.
Kommunerne har i stort omfang inddraget de nævnte faktorer i vurderingen. Det vil sige,
at både den unges motivation, faglighed, sociale forhold og helbredsmæssige forhold er
indgået i kommunernes overvejelser, inden den endelige visitation og indplacering, som
uddannelsesparat eller aktivitetsparat er foretaget.
Den unges motivation er inddraget i 93 sager, fagligheden i 93 sager, de sociale forhold i
90 sager og de helbredsmæssige forhold i 88 sager.
6
Figur 2.3 Kommunernes inddragelse af de fire faktorer ved visitationen af den unge,
opgjort i antal sager
1
6 3
Alle inddraget
19
3 inddraget
2 inddraget
73
2.1.4
1 inddraget
Ingen inddraget
Overholdelse af reglerne om samtaleforløb
Senest en uge fra den unges første henvendelse til kommunen om uddannelseshjælp
skal pågældende have en individuel samtale hos kommunen.
Undersøgelsen viser, at kommunerne har afholdt 1. samtale i samtlige 102 sager, som er
indgået i undersøgelsen. Som det fremgår af tabel 5.1 i afsnit 5.1, er 1. samtale afholdt
inden for en uge fra den ugens første henvendelse i 77 sager, svarende til 75 procent af
sagerne.
Udover den 1. samtale skal kommunen afholde individuelle samtaler med den unge
mindst to gange inden for de første 3 måneder fra den unges første henvendelse til
kommunen om hjælp.
Denne forpligtelse gælder dog ikke, hvis den unge ved 1. samtale er vurderet åbenlyst
uddannelsesparat, eller hvis den unge er vurderet at have helt særlige komplekse
udfordringer i form af helbredsmæssige og sociale barrierer (”åbenlyst” aktivitetsparate).
I disse tilfælde gælder alene den generelle regel, at der under kontaktforløbet skal
afholdes individuelle samtaler med henblik på at sikre uddannelsesfokus og fremdrift i
7
forhold til arbejdet med uddannelsespålægget. Det er ikke indgået i undersøgelsen at
vurdere disse samtaleforløb.
Af de 102 sager, der er indgået i undersøgelsen, er der 82 sager, hvor den unge ikke er
vurderet som åbenlyst uddannelsesparat eller ”åbenlyst” aktivitetsparat ved den 1.
samtale3, og hvor kommunen således har skullet holde 2. og 3. samtale inden
visitationsperiodens udløb. Undersøgelsen viser, at kommunerne i 35 af disse 82 sager
har overholdt reglerne både om at afholde 1., 2. og 3. samtale og om at afholde
samtalerne inden for fristerne.
I de resterende 20 sager i undersøgelsen, er den unge ved den 1. samtale vurderet som
åbenlyst uddannelsesparat eller ”åbenlyst” aktivitetsparat. Undersøgelsen viser, at
kommunerne i 15 af disse sager har afholdt den 1. samtale inden for fristen på en uge
fra den unges første henvendelse.
Kommunerne har således afholdt de pligtige individuelle samtaler indenfor tidsfristerne i
50 af de 102 sager, hvilket svarer til 49 procent af sagerne.
Figur 2.4 Overholdelse af tidfrister for afholdelse af samtaler i visitationsperioden,
opgjort i antal sager
Kommunen har afholdt de pligtige
samtaler, og fristerne herfor er
overholdt (de uddannelsesparate og
aktivitetsparate)
35
52
15
3
Jf. tabel 4.1 og noten hertil
Kommunen har afholdt den pligtige
samtale og fristen herfor er
overholdt (de åbenlyst uddannelsesparate og "åbenlyst"
aktivitetsparate)
Kommunen har ikke afholdt de
pligtige samtale eller fristerne herfor
er ikke overholdt
8
2.1.5
Overholdelse af reglerne om uddannelsespålæg
Alle unge under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse, der søger om hjælp
til forsørgelse, og som vurderes at være uddannelsesparat eller aktivitetsparat skal have
et uddannelsespålæg4.
Ved den 1. samtale skal kommunerne pålægge den unge inden for en nærmere fastsat
frist at komme med relevante forslag til en eller flere studie- eller
erhvervskompetencegivende uddannelser, som personen på kortere eller længere sigt
kan påbegynde på almindelige vilkår (1. trin af uddannelsespålægget).
Når den unge har valgt uddannelse, skal jobcenteret, ud fra en vurdering af hans eller
hendes forudsætninger, pålægge den unge inden for en nærmere fastsat frist, at søge
om optagelse på en eller flere uddannelser (2. trin af uddannelsespålægget).
Når den unge er optaget på en uddannelse, skal uddannelsen påbegyndes og
gennemføres (3. trin af uddannelsespålægget)
1. trin af uddannelsespålægget er obligatorisk, og kommunen skal give den unge det ved
den 1. samtale.
Hvornår kommunen skal give 2. og 3. trin af uddannelsespålægget afhænger af
omstændighederne i den konkrete sag.
I lidt under 2/3 af alle sagerne, svarende til 60 sager eller 59 procent, er den unge givet
1. trin af uddannelsespålægget ved 1. samtale. Det vil sige, at det i 42 sager svarende til
41 procent, ikke fremgår af sagen, at kommunerne har pålagt den unge at komme med
relevante forslag til en eller flere uddannelser, som den unge på kortere eller længere
sigt kan påbegynde og gennemføre på almindelige vilkår.
4
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 21 b, stk. 3
9
Figur 2.5 1. trin af uddannelsespålægget er givet, opgjort i antal sager
1. trin er
givet
42
60
1. trin er
ikke givet
Undersøgelsen viser herudover, at kommunerne har givet den unge 2. og 3. trin af
uddannelsespålægget i henholdsvis 32 og 2 sager. Som nævnt ovenfor, afhænger det af
de konkrete omstændigheder i den enkelte sag, om den unge skal gives 2. og 3. trin af
uddannelsespålægget.
2.1.6
Kontrol af den unges oplysninger i Jobnet
Unge, der er vurderet åbenlyst uddannelsesparate, skal lægge fyldestgørende
oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer med mere ind i
Jobnet. Kommunerne skal påse, at oplysningerne er fyldestgørende.
I 58 procent af sagerne, svarende til 7 af de 12 sager5, hvor kommunerne har vurderet
den unge åbenlyst uddannelsesparat, har kommunerne ikke dokumenteret, at de har
påset, om den unge har indlagt oplysningerne.
Oplysningerne i Jobnet har betydning for jobcentrenes bistand til den unge til at finde
arbejde.
5
Jf. tabel 4.1
10
2.1.7
Læse-, skriveog regnetest af unge uden
ungdomsuddannelse
Unge uddannelseshjælpsmodtagere, som ikke har en ungdomsuddannelse, skal læse-,
skriveog regnetestes inden for den første måned. Testen skal afklare, om den unge har
behov for læse-, skrive- regne- og/eller ordblindekursus for at forbedre sine muligheder
for at tage en ordinær uddannelse.
I 4 af de 102 sager har den unge en ungdomsuddannelse. Der er således 98 sager, hvor
den unge burde være testet. Den unge er ikke testet i 69 sager. Det vil sige, at
kommunerne ikke har foretaget en sådan test i 70 procent af de sager, hvor de burde.
Af de sager, hvor testen har vist behov for et læse-, skrive-, regne- eller
ordblindekursus, er dette planlagt eller iværksat i 56 procent af sagerne, svarende til 5
ud af 9 sager, jf. figur 5.3 i kapitel 5.
Tabel 2.1 Gennemførte læse-, skriveog regnetest
Antal
Procent
7
7
Ja, inden en måned efter 1. henvendelse
11
11
Ja, senere end en måned efter 1. henvendelse
11
11
Nej
69
68
4
4
102
100
Ja, inden 1. henvendelse
Den unge har en ungdomsuddannelse
I alt
2.1.8
Tilbud om en koordinerende sagsbehandler
Unge, der efter endt visitation indplaceres som aktivitetsparate, skal have tilbudt en
koordinerende sagsbehandler i kommunen.
Det fremgår kun af sagsakterne i 8 af de indsendte sager, svarende til 17 procent af de
48 sager6, at kommunen har tilbudt den unge en koordinerende sagsbehandler.
I de øvrige sager er det ikke dokumenteret, at kommunerne via den koordinerende
sagsbehandler har sikret, at den unge får den påtænkte helhedsorienterede indsats, som
koordinering på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myndigheder
forudsætter.
6
Jf. tabel 4.1
11
Figur 2.6 Den aktivitetsparate unge er tilbudt en koordinerende sagsbehandler, angivet i
antal
8
Ja
Nej
40
12
2.2
Ankestyrelsens anbefalinger
Undersøgelsen giver grundlag for følgende anbefalinger til kommunerne
Kommunerne skal sikre, at den unges uddannelsesparathed er tilstrækkeligt oplyst i
forhold til motivation, faglighed, sociale og helbredsmæssige forhold til at
kommunen kan foretage den endelige visitation og indplacering som
uddannelsesparat eller aktivitetsparat.
Kommunerne skal være opmærksomme på, at tidsfristerne for afholdelse af
samtaler i det individuelle samtaleforløb med den unge overholdes.
Kommunerne skal være opmærksomme på, at alle unge, der er uddannelses- og
aktivitetsparate, ved 1. samtale skal gives 1. trin af uddannelsespålægget.
Kommunerne skal være opmærksomme på, at de oplysninger, som de åbenlyst
uddannelsesparate unge skal lægge i Jobnet, er fyldestgørende.
Kommunerne skal være opmærksomme på, at unge uden ungdomsuddannelse bliver
læse-, skriveog regnetestet inden for den første måned, og at den relevante
undervisning bliver iværksat, hvis testen viser et behov.
Kommunerne skal huske at tilbyde unge, der er aktivitetsparate, en koordinerende
sagsbehandler umiddelbart, når visitationen som aktivitetsparat er sket.
Kommunerne kan med fordel notere i journalen, at der er givet tilbud om
koordinerende sagsbehandler til den unge, sådan at det er dokumenteret på sagen,
at det er sket.
Ankestyrelsen bemærker, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har udviklet et
digitalt værktøj, kaldet ”digital profilafklaring”. Dette værktøj er udviklet for at hjælpe
kommunernes sagsbehandlere ved at give en indikation af hvilke unge, der er åbenlyst
uddannelsesparate.
Værktøjet skal give den unge og sagsbehandleren et fælles udgangspunkt allerede ved
den 1. samtale. Samtidig skal sagsbehandleren opleve at få støtte af værktøjet, både i
forhold til samtalen og til vurderingen af den unge.
Brugervejledning til digital profilafklaring for unge på uddannelseshjælp kan hentes på
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside, www.star.dk.
13
3
Regelgrundlag
Formålet med kontanthjælpsreformen er, at flere af de personer, der henvender sig til
kommunerne om hjælp, får mulighed for at blive en del af arbejdsmarkedet. Alle skal
mødes med klare krav og forventninger – voksne om at komme i arbejde og unge om at
tage en uddannelse.
Unge, der ikke har en uddannelse, skal have en indsats, som sikrer, at de entydigt har
fokus rettet mod, at de skal i gang med en uddannelse, så snart det er muligt.
Kommunerne skal hjælpe den unge ved en helhedsorienteret og tværfaglig indsats, som
er baseret på en tidlig og grundig afklaring af den unges udfordringer og behov.
Som led i kontanthjælpsreformen er der derfor indført regler om, at unge under 30 år,
som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, fremover ikke skal kunne få
kontanthjælp. De skal i stedet have uddannelseshjælp. Med unge uden en
erhvervskompetencegivende uddannelse forstås unge, der hverken har gennemført en
erhvervsuddannelse, en erhvervsgrunduddannelse (EGU), eller en videregående
uddannelse. I praksis betyder det, at den unge har grundskolen eller en
studiekompetencegivende uddannelse (gymnasial uddannelse), som højest gennemførte
uddannelse.
Unge, der vurderes at kunne påbegynde en uddannelse inden for cirka et år og
gennemføre denne uddannelse på ordinære vilkår, er i målgruppen ”uddannelsesparate”.
De, som slet ikke har barrierer i forhold til at kunne påbegynde og gennemføre en
uddannelse, defineres som ”åbenlyst uddannelsesparate”. Det kan for eksempel være
unge, der har bestået folkeskolens afgangsprøver eller en gymnasial uddannelse, og som
ikke har problemer ud over, at de intet job har.
De unge, der ikke vurderes at være uddannelsesparate, for eksempel fordi de har
problemer af faglig, social og/eller helbredsmæssig art, vil være i målgruppen
aktivitetsparate unge.
3.1
3.1.1
Lovgrundlag7
Uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp
Et af elementerne i kontanthjælpsreformen er, som det fremgår ovenfor, at
kontanthjælpen for alle unge under 30 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende
uddannelse, er afskaffet og erstattet af uddannelseshjælp. Dette følger af lov om aktiv
socialpolitik (LAS) § 23.
7
Det er reglerne, der var gældende i 1. halvår af 2014, som er beskrevet. Sagerne, der er indgået i undersøgelsen er
behandlet efter disse. Der er efterfølgende kommet nogle ændringer af præciserende og uddybende karakter.
14
Unge, der er visiteret som aktivitetsparate og som deltager i tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, eller som har tilkendegivet at ville deltage i et sådant tilbud, har
herudover som hovedregel ret til et aktivitetstillæg efter at have modtaget
uddannelseshjælp i 3 måneder. I de tilfælde, hvor kommunen har visiteret den unge som
aktivitetsparat efter den 1. samtale har den unge ret til aktivitetstillæg allerede fra dette
tidspunkt. Det følger af LAS § 24.
Det indgår ikke i undersøgelsen at vurdere, om de ydelser, der er truffet afgørelse om
efter LAS, er opgjort korrekt. Det indgår heller ikke i undersøgelsen at vurdere andre
afgørelser, som kommunen måtte have truffet efter LAS.
3.1.2
Visitation af de unge
Vurdering af uddannelsesparathed
Det tidligere matchsystem er afskaffet ved kontanthjælpsreformen. Personer under 30 år
uden en erhvervskompetencegivende uddannelse skal enten vurderes som
uddannelsesparate eller aktivitetsparate, som det ligeledes fremgår ovenfor. Hensigten
er, at ingen bliver overladt til sig selv uden indsats. Reglerne findes i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats (LAB) § 2, nr. 12 og 13, og i Beskæftigelsesministeriets
bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats (BAB) § 1, nr. 12 og 13, samt § 2,
stk. 3 og 4.
De uddannelsesparate er unge, der vurderes at kunne begynde på en uddannelse inden
for et års tid, og som forventes at kunne gennemføre uddannelsen på almindelige vilkår.
De aktivitetsparate er unge, der ikke vurderes umiddelbart at kunne påbegynde en
uddannelse. Det kan skyldes faglige, sociale eller helbredsmæssige problemer. Det kan
også skyldes graviditet, barsel eller adoption.
Beskæftigelsesministeriet har i orienteringsskrivelse af 3. februar 2014 præciseret,
hvordan kommunerne skal foretage visitation af uddannelseshjælpsmodtagere.
Visitationen skal baseres på en samlet vurdering af den unges uddannelsesmæssige
ressourcer, kompetencer og udviklingsmuligheder.
Ved den 1. samtale kan unge, der vurderes ikke at have barrierer i forhold til
uddannelse, og derfor ikke har behov for særlig støtte og indsats for at påbegynde en
uddannelse, som de kan gennemføre, visiteres som åbenlyst uddannelsesparate.
Ligeledes kan kommunen – i helt særlige tilfælde – ved den 1. samtale vurdere, at den
unge har så svære sociale og/eller helbredsmæssige udfordringer, at personen uden tvivl
er aktivitetsparat (”åbenlyst” aktivitetsparat).
15
Alle unge, der ved den 1. samtale ikke vurderes åbenlyst uddannelsesparate eller
”åbenlyst” aktivitetsparate, skal mødes som uddannelsesparate og gennemgå en
grundigere visitation.
I vurderingen af den unges uddannelsesparathed skal kommunen inddrage en række
faktorer, der har betydning for sandsynligheden for, at den unge gennemfører en
uddannelse. Det drejer sig om den unges motivation i forhold til uddannelse, den unges
sociale baggrund, den unges faglighed og den unges helbred.
Oplysninger i Jobnet
Efter hidtidige regler skulle kommunerne som led i kontaktforløbet påse, at de
oplysninger, som arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere lagde ind i Jobnet, var
fyldestgørende.
Efter kontanthjælpsreformen skal den åbenlyst uddannelsesparate unge nu lægge
fyldestgørende oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og
øvrige forhold af betydning for jobcentrets bistand til at finde arbejde ind i Jobnet. Den
unge skal også angive mindst ét beskæftigelsesmål. Herudover skal den unge lægge
oplysningerne ind i Jobnet senest 3 uger fra den første henvendelse til kommunen om
hjælp. Den unge skal løbende ajourføre oplysningerne.
Kommunerne har pligt til at påse, at de oplysninger, som den åbenlyst
uddannelsesparate unge lægger ind i Jobnet, er fyldestgørende. Det følger af reglerne i
LAB § 16, stk. 8, jf. § 13, stk. 1 og 2.
Koordinerende sagsbehandler
Aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere har ret til en koordinerende
sagsbehandler, der skal sikre, at den unge får en helhedsorienteret indsats, som skal
koordineres på tværs af kommunale forvaltninger og andre myndigheder.
Kommunen skal tilbyde den aktivitetsparate unge en koordinerende sagsbehandler
umiddelbart, når den unge er vurderet som aktivitetsparat. Det følger af LAB § 18 a.
Det fremgår af lovbemærkningerne, at den koordinerende sagsbehandler er ansvarlig for
at varetage sagsbehandlingen i samarbejde med den unge, herunder ansvarlig for
løbende at følge op på indsatsen og løbende at koordinere indsatsen i den enkelte sag
samt hjælpe den unge med at realisere sit uddannelses- eller beskæftigelsesmål.
Hensigten er, at den unge oplever kontinuitet og sammenhæng i indsatsen.
Kommunen kan vælge at udpege en koordinerende sagsbehandler fra en anden
kommunal enhed end jobcentret. Det kan for eksempel være relevant, hvis hovedvægten
af den unges problemer skal løses af en anden forvaltning. Det betyder, at en
sagsbehandler fra en anden enhed end jobcentret kan være koordinerende
sagsbehandler og udføre opgaver på beskæftigelsesområdet.
16
Samtaler
Visitationen af unge er en ny måde at arbejde med vurdering af de unges kompetencer
og ressourcer på i kommunerne.
Den tidligere matchkategorisering foregik ved den 1. samtale og var en umiddelbar
vurdering af borgerens ressourcer og udfordringer i forhold til at kunne komme i job.
Efter de nuværende regler skal visitationen sker over en længere og løbende proces,
hvor den unges ressourcer og behov afklares i en periode fra 1 uge og op til 3 måneder
samtidig med, at der aktivt arbejdes med den unges udvikling.
1. samtale skal afholdes senest 1 uge fra den unges første henvendelse til kommunen
om hjælp. Som udgangspunkt kan 1. samtale ikke afholdes samtidig med første
henvendelse, idet den unge forud for samtalen skal have forberedt sig ved at overveje
uddannelsesønsker, -mål og -muligheder. Dette skal den unge oplyses om i forbindelse
med tilmelding på Jobnet eller ved henvendelse til kommunen.
Efter afholdelse af den 1. samtale, skal der med unge, som ikke er åbenlyst
uddannelsesparate, gennemføres en grundigere visitation, der understøttes af mindst 2
samtaler yderligere inden for de første 3 måneder fra første henvendelse om hjælp til
kommunen.
I helt særlige tilfælde, hvor jobcenteret ved den 1. samtale vurderer, at den unge er
aktivitetsparat og har særlige komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige og/eller
sociale barrierer, skal disse samtaler ikke holdes. Denne mulighed er begrænset til
situationer, hvor der ikke er den mindste tvivl om, at den unge er aktivitetsparat, og at
der derfor ikke er brug for en grundigere visitation.
Samtalereglerne findes i LAB § 20 a, jf. § 16, stk. 6 og 7.
Det følger af lovbemærkningerne, at den 1. samtale er en visitationssamtale, hvor
kommunen med udgangspunkt i den unges ressourcer og udfordringer i forhold til
uddannelse skal tale med den unge om, hvilken vej vedkommende skal gå. Forud for
visitationen skal den unge have forberedt sig ved at overveje uddannelsesønsker, -mål
og muligheder. Samtalen skal resultere i, at den enkelte unge visiteres til det videre
forløb, som fører hen imod ordinær uddannelse.
Samtalerne suppleres med iværksættelse af en aktiv indsats samt læse-, skriveog
regnetest og undervisning. Samtalerne tilrettelægges, så de bedst muligt følger op på og
understøtter den igangsatte indsats. Formålet er grundigt at afdække den unges
ressourcer og udfordringer i forhold til at tage en uddannelse for at iværksætte den rette
indsats, således at den unge støttes og hjælpes til at overkomme barrierer på
uddannelsesvejen. Efter 3 måneder skal den unge endeligt visiteres som henholdsvis
uddannelses- eller aktivitetsparat.
17
Uddannelsespålæg
Kommunen skal give et uddannelsespålæg til alle, der søger om uddannelseshjælp. Det
gælder uanset om den unge visiteres som uddannelses- eller aktivitetsparat.
Jobcentret skal ved den 1. samtale pålægge den unge inden for en nærmere fastsat frist
at komme med relevante forslag til en eller flere studie- eller
erhvervskompetencegivende uddannelser, som den unge på kortere eller længere sigt
kan påbegynde og gennemføre på almindelige vilkår (1. trin af uddannelsespålægget).
Fristen fastlægges under hensyn til den enkeltes ressourcer og behov for supplerende
støtte. For nogle uddannelsesparate vil fristen være kort eller unødvendig, fordi
uddannelsesvalget allerede er kendt. For andre unge med betydelige udfordringer kan
fristen være lang. Den unge skal hurtigst muligt i gang med at overveje relevante
uddannelser, og uddannelsesindsatsen skal tilpasses den enkelte unge.
Jobcenteret skal ud fra en vurdering af den unges forudsætninger pålægge den
pågældende inden for en nærmere fastsat frist at søge om optagelse på en eller flere
uddannelser (2. trin af uddannelsespålægget).
Den unge er forpligtet til at påbegynde og gennemføre uddannelsen, hvis den
pågældende optages på en uddannelse (3. trin af uddannelsespålægget).
Uddannelsespålæggets tre trin er beskrevet i LAB § 21 b, stk. 3, 1. punktum, og stk. 4
og 5, og danner rammen om indsatsen for den unge. Pålægget skal også indeholde de
indsatser og aktiviteter, som jobcenteret skal iværksætte, for at den unge bliver parat til
at påbegynde og gennemføre en uddannelse.
Mentorstøtte
Mentorstøtte kan efter LAB § 31 b, gives som et tilbud til personer, som har behov for
mentorstøtte for at opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse,
ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse.
Unge, der ikke tidligere har været i kontakt med jobcenteret, kan få tilbud om
mentorstøtte ved overgangen til ordinær uddannelse, så de kan få en god start på en
uddannelse, og risikoen for at falde fra uddannelsen kan mindskes.
Herudover gælder i øvrigt, at aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere har en
egentlig ret og pligt til mentorstøtte, hvis kommunen konkret vurderer, at det på grund
af den unges situation aktuelt ikke er muligt at tilbyde andre tilbud efter loven.
Andre tilbud
Uddannelseshjælpsmodtagere kan som led i en uddannelsesrettet indsats få tilbud om
vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og nytteindsats samt ansættelse med
løntilskud. Ansættelse med løntilskud kan dog ikke gives til de unge, der vurderes
18
åbenlyst uddannelsesparate. Det følger af LAB § 32, stk. 1, § 42, stk. 4, § 42 a, stk. 1, §
51, stk. 1 og § 52. nr. 1.
Test og undervisning
Unge uddannelseshjælpsmodtagere, som ikke har en ungdomsuddannelse, og som altså
kun har grundskolen, skal læse-, skriveog regnetestes inden for den første måned.
Testen skal afklare, om den unge har behov for læse-, skrive- regne- og/eller
ordblindekursus for at forbedre sine muligheder for at tage en ordinær uddannelse.
Hvis testen viser et behov, skal den relevante undervisning iværksættes. Det følger af
LAB § 32 a, og BAB § 34, stk. 2 og 3.
3.1.3
Kommunens pligt til at oplyse sagen
Kommunen har ansvaret for, at de enkelte sager er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at
der kan træffes afgørelse. Dette følger af lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område (retssikkerhedsloven) § 10.
Bestemmelse blev indsat i loven i 2003. Hvilke oplysninger og undersøgelser, der er
nødvendige, beror ifølge lovbemærkningerne på en konkret vurdering fra sag til sag, men
vil ofte kunne udledes af de enkelte love, der fastsætter betingelserne for, hvornår
borgeren er berettiget til at modtage en ydelse fra loven. Lovbestemmelsen svarer til
almindelig gældende forvaltningsret om officialprincippet (undersøgelsesprincippet).
3.2
Principafgørelser
Ankestyrelsen har offentliggjort to principafgørelser, der handler om visitation efter de
nye regler i kontanthjælpsreformen. Det bemærkes, at disse først er offentliggjort efter,
at kommunerne har indsendt de sager, der er indgået i undersøgelsen.
3.2.1
Principafgørelse 50-14 – offentliggjort den 5. august 2014
Ankestyrelsen har i principafgørelsen truffet afgørelse i to sager om visitation af og
ydelse til unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse.
Ankestyrelsen fastslog i de to konkrete sager, at kommunerne burde have givet
uddannelsespålæg og nærmere undersøgt oplysninger om de unges helbred, inden der
blev foretaget indplacering af de unge som uddannelsesparate. Ankestyrelsen hjemviste
på den baggrund begge sager til fornyet vurdering i kommunen.
I den ene sag fremgik blandt andet at den unge tidligere havde gennemført 9. klasse, og
at det ifølge kommunen ”på nuværende tidspunkt ikke (kan) udelukkes, at NN kan være
klar til at påbegynde uddannelse inden for de næste 12 måneder”.
19
Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at kommunen ikke nærmere havde
undersøgt nogle oplysninger i sagen om, at den unge var i et længerevarende
behandlingsforløb hos en psykiater, som den unge gik hos hver uge, at den unge led af
social angst, panikangst og depression, samt at der fortsat ikke var fundet medicin, der
kunne hjælpe den unge.
Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at den unge efterfølgende havde oplyst til
kommunen, at hun var begyndt på ny medicin, hvor det var for tidligt at vurdere
effekten, at hun havde fået foretaget undersøgelse hos neurolog, da hun i en længere
periode havde døjet med hovedpine, og at hun måske skulle i et andet behandlingsforløb,
fordi psykiateren mente, ”at der er dybereliggende problematikker, der skal tages fat i”.
I den anden sag vurderede Ankestyrelsen heller ikke, at den var tilstrækkeligt oplyst til,
at det var muligt at tage stilling til, om den unge havde behov for ekstra støtte og hjælp i
længere tid end cirka et år, inden hun kunne påbegynde og gennemføre en uddannelse.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at kommunen havde visiteret den unge som
uddannelsesparat uden at have givet hende et uddannelsespålæg. Den unge havde
gennemført en HHX, haft forskelligt arbejde, læst et år på seminarium og læst
finansøkonomi. Kommunen havde i sin partshøring inden afgørelsen oplyst, at den unge
var indplaceret i målgruppen som uddannelsesparat på baggrund af ”en vurdering af dit
uddannelsesniveau og din hidtidige beskæftigelse”.
Ankestyrelsen lagde også vægt på, at kommunen ikke nærmere havde undersøgt de
oplysninger, som den unge var fremkommet med, blandt andet om at være syg efter at
have været udsendt i militærtjeneste, at være diagnosticeret med panikangst og at gå til
samtaler på en angstklinik.
3.2.2
2014
Principafgørelse 87-14 - offentliggjort den 20. december
Ankestyrelsen fastslår i principafgørelsen, at et uddannelsespålæg til en
uddannelsesparat eller aktivitetsparat uddannelseshjælpsmodtager skal indeholde
oplysninger om indsatsen og aktiviteterne.
Uddannelsespålægget og dets tre trin - forslag til kompetencegivende uddannelse,
ansøgning om optagelse på uddannelse og påbegyndelse af uddannelse - danner
rammen om indsatsen for den uddannelsesparate eller aktivitetsparate
uddannelseshjælpsmodtager.
Uddannelsespålægget skal indeholde oplysninger om den unges:
20
-
-
uddannelsesønsker og planer for tilbud, test og andre aktiviteter, der understøtter
det relevante trin i uddannelsespålægget og dermed fremdrift i forhold til
uddannelsesmålet,
aftalte tilbud og teste,
frist for uddannelsespålæggets trin,
ansvar for tilmelding til tilbud, test og andre aktiviteter, som påhviler den unge,
tidspunkt for påbegyndelse af aftalte tilbud, test og andre aktiviteter, og
ansvar og dato for opfølgning
Uddannelsespålægget skal være udarbejdet sammen med den unge og drøftet med
denne ved en samtale.
Principafgørelsen fastslår også, at når kommunen giver tilbud efter kapitel 9b-12 i
beskæftigelsesindsatsloven til en uddannelsesparat eller aktivitetsparat
uddannelseshjælpsmodtager, skal det ske i uddannelsespålægget. Det betyder, at
tilbuddet skal fremgå af uddannelsespålægget. Reglerne om jobplan gælder ikke for
uddannelseshjælpsmodtagere.
Endvidere fastslår principafgørelsen, at udarbejdelse og revision af et uddannelsespålæg
er garantiforskrifter, der skal sikre, at kommunen træffer afgørelse på et fyldestgørende
grundlag. Udarbejdelsen og revisionen af uddannelsespålægget har til formål at skabe et
fyldestgørende grundlag for kommunens uddannelsesrettede indsats for den
uddannelsesparate eller aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtager, og dermed for de
afgørelser, som kommunen skal træffe overfor den unge.
21
4 Materiel vurdering af den unges
indplacering efter kommunernes
endelige visitation
4.1 Kommunernes indplacering af den unge efter endt
visitation
Af de 102 sager, som er indgået i undersøgelsen, er den unge i lidt mere end halvdelen,
svarende til 54 sager, visiteret som uddannelsesparat. Heraf er der i 12 sager tale om, at
den unge allerede ved 1. samtale er visiteret som åbenlyst uddannelsesparat.
Den unge er i de resterende 48 sager, indplaceret som aktivitetsparat efter endt
visitation. Det vil sige umiddelbart efter 1. samtale eller efter endt visitationsperiode.
Figur 4.1 Indplacering efter endt visitation, opgjort i antal
8
12
Åbenlyst
uddannelsesparat
Uddannelsesparat
40
42
Aktivitetsparat
"Åbenlyst"
aktivitetsparat
Der er 48 sager, hvor den unge er visiteret som aktivitetsparat, og heraf har kommunen i 8 af sagerne vurderet ved 1. samtale,
at den unge har helt særlige komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige og sociale barrierer, det vil sige, at den unge er
”åbenlyst” aktivitetsparat.
Undersøgelsen viser, at kommunerne i 83 procent af sagerne har foretaget en korrekt
indplacering af den unge efter endt visitation.
22
I 17 procent af sagerne, svarende til 17 sager, er indplaceringen efter en konkret
vurdering ikke sket i overensstemmelse med reglerne. Det vil sige, at indplaceringen ikke
er korrekt eller, at det foreliggende oplysningsgrundlag ikke har været tilstrækkeligt til at
foretage indplaceringen.
Figur 4.2 Fordelingen af korrekte og ikke-korrekte indplaceringer, opgjort i antal
17
Antal korrekte
indplaceringer
85
Antal ikke-korrekte
indplaceringer
Eksempler på sager, hvor indplaceringen er rigtig
Sag nr. 27: En 18-årig kvinde er flyttet tilbage til kommunen. Hun giver ved den 1.
samtale udtryk for, at hun gerne vil være kosmetolog, og at hun skal begynde på HF til
efteråret. Hun bor nu på et kollegium i tilknytning til skolen. Hun har tidligere været
begyndt på HF, men holdt op efter at hun havde været udsat for et overfald. Hendes
mor, bror og søster er psykisk syge. Moderen og søsteren er ofte indlagt. Hun har ingen
økonomiske eller helbredsmæssige problemer. Kommunen vurderer hende som åbenlyst
uddannelsesparat.
Ankestyrelsen vurderer, at det er korrekt, når kommunen allerede ved den 1. samtale
har kunnet vurdere, at den unge ikke har barrierer i forhold til uddannelse, og derfor ikke
har behov for særlig støtte og indsats for at påbegynde en uddannelse. Hendes
motivation og forhold i øvrigt er afgørende og vejer i denne forbindelse tungere end
23
overfaldet og de psykiske forhold i familien. Kommunen har inddraget alle relevante
faktorer, jf. nedenfor under afsnit 4.3, i vurderingen.
Sag nr. 9: En 18-årig kvinde, der bor hos sin mor, har været i gang med et par
uddannelser, men er stoppet, blandt andet på grund af faderens død. Hun lider af angst
udløst af faderens død. Hun får 1. trin af uddannelsespålægget i forbindelse med den 1.
samtale. Ved den 2. samtale er hun ikke afklaret med hensyn til valg af uddannelse, og
hun har ikke fået sorgen bearbejdet. Hun udebliver fra samtaler, men sagsbehandleren
holder fast. Ved den 3. samtale tilbydes hun psykologhjælp, men afslår, da hun er ved at
være ovenpå igen. Hun skal dagen efter samtalen til orientering om uddannelsen til
social- og sundhedsassistent (SOSU) på Handelsskolen og får 2. trin af
uddannelsespålægget. Kommunen vurderer hende som uddannelsesparat. Inden sagen
sendes til Ankestyrelsen, som led i praksisundersøgelsen, ringer hun og fortæller, at hun
er optaget på grundforløbet til SOSU.
Ankestyrelsen vurderer, at indplaceringen som uddannelsesparat er korrekt og er sket
i overensstemmelse med reglerne. Kommunen har inddraget alle relevante faktorer, jf.
nedenfor under afsnit 4.3, i vurderingen.
Sag nr. 57: En 24-årig mand søger hjælp efter at være tilflyttet kommunen. Han er
ordblind og har gået i skole i 12 år, men det er anført, at det kun svarer til 4 års
skolegang. Han blev misbrugt af sin far som barn, har været anbragt i plejefamilier og
har ingen kontakt til sine 4 søskende. Han har forsøgt uddannelse på landbrugsområdet,
men har måttet opgive på grund af psykiske problemer, som han er ved at blive udredt
for. Han har primært levet af kontanthjælp. Han bor med sin kæreste, og de har
økonomiske problemer. Han får uddannelsespålæggets 1. trin. Han kommer i
virksomhedspraktik i et landbrug, da han gerne vil have en uddannelse inden for
området, hvis det er muligt. Kommunen visiterer ham som aktivitetsparat. Af
kommunens journal fremgår, at ”Praktikken kører storartet” og ”kører videre med 20
timer om ugen endnu en periode”.
Ankestyrelsen vurderer, at indplaceringen som aktivitetsparat aktuelt er korrekt. Selv
om han fungerer fint i sin praktik, har han så store udfordringer, at det endnu er for
tidligt at vurdere, om han inden for et år vil kunne begynde på og derefter gennemføre
en uddannelse. Kommunen har inddraget alle relevante faktorer, jf. nedenfor under
afsnit 4.3, i vurderingen.
Sag nr. 78: En 24-årig mand henvender sig efter, at han er tilflyttet kommunen i egen
bolig. Han håber at kunne klare situationen efter, at han i et par år har boet med massiv
støtte på forskellige forsorgshjem. Han er ny-diagnosticeret med en alvorlig psykisk
lidelse i form af skizofreni. Han har gennemført folkeskolens 10. klasse, men han har
aldrig opnået en fast tilknytning til det videregående uddannelsessystem eller
arbejdsmarkedet. Han har tidligere haft massivt misbrug af både alkohol og medicin,
men angiver, at han ”for tiden kun ryger hash”. Han er usikker på, hvilken uddannelse,
24
han skal sigte mod. Kommunen vurderer ved den 1. samtale, at der ikke er mindste tvivl
om, at han er aktivitetsparat. Kommunen vurderer derfor ikke, at der er brug for en
grundigere visitation.
Ankestyrelsen vurderer, at indplaceringen som ”åbenlyst” aktivitetsparat er korrekt.
Det vurderes, at den unge har særlige komplekse udfordringer i form af
helbredsmæssige og sociale barrierer. Kommunen har inddraget alle relevante faktorer,
jf. nedenfor under afsnit 4.3, i vurderingen.
Eksempler på sager, hvor indplaceringen ikke er korrekt
Sag nr. 22: En 18-årig kvinde giver under den 1. samtale udtryk for, at hun gerne vil
være kok og derfor begynde på grundforløbet ”Mad til Mennesker”. Hun har to gange før
været tilmeldt på grundforløbet. Den 1. gang blev hun smidt ud på grund af fravær og
den 2. gang begyndte hun slet ikke. Hun har fået flere tilbud for at få afklaret sine faglige
og sociale kompetencer, men udebliver ofte uden grund. Hun lider af ADHD og har
tidligere haft et stort alkoholproblem (1½ flaske vodka om dagen). Hun angiver, at hun
har hukommelsesbesvær og svært ved at komme op om morgenen, da hun spiller
computerspil hele natten. Hun og kæresten er nu smidt ud af deres lejlighed, da de ikke
har betalt husleje. Hun bevilges mentorstøtte, indtil det bliver muligt med mere
permanent støtte fra kommunens ADHD-team. Sagsbehandleren vurderer, at hun er
meget umoden og har behov for tilbud og aktiviteter, der kan bringe hende nærmere en
uddannelse. Kommunen vurderer hende som uddannelsesparat.
Ankestyrelsen vurderer, at indplaceringen ikke er korrekt. Kvinden har store
problemer med motivation, mødestabilitet og økonomi. Kommunen er bekendt med en
ADHD-diagnose og et tidligere voldsomt alkoholmisbrug. Hun bør på de foreliggende
oplysninger vurderes som aktivitetsparat.
Sag nr. 62: En 20-årig kvinde måtte ophøre med at læse HF på grund af psykiske
problemer. Hun bor alene, da hun henvender sig til kommunen , men hendes kæreste
flytter ind i løbet af visitationsperioden. Hun har ingen kontakt til sin far, sparsom
kontakt til sin mor og rigtig god kontakt til sin mormor. Hun har været anbragt uden for
hjemmet og haft en vanskelig opvækst. Hun mangler selvtillid og ”har det svært pga.
psykiske problemstillinger”. Hun sover ikke om natten og har dårlig ryg og daglige
smerter. Hun har svært ved at overskue sit liv. Hun fritages for at deltage i
beskæftigelsesrettede tilbud efter sygemelding fra egen læge. Hun henvises tidligt i
forløbet til psykologhjælp, men er ved slutningen af visitationsperioden ikke kommet i
behandling. Hun har ”forsøgt kontakt til flere psykologer, men der er lang ventetid”. I
slutningen af visitationsperioden siger hun, at hun gerne vil have en støtte- og
kontaktperson, som kan hjælpe hende med at komme i psykologbehandling, få styr på
økonomien, struktur i hverdagen og efterfølgende støtte i forhold til uddannelse.
Kommunen vurderer hende som uddannelsesparat.
25
Ankestyrelsen vurderer, at indplaceringen ikke er korrekt. Hun er sygemeldt, og det er
tvivlsomt, hvad hun fejler, men hun har blandt andet psykiske problemer, og det har
lange udsigter med at komme i behandling. Hendes selvtillid er i bund, hun mangler
forældreengagement og hendes netværk virker sparsomt. Hun har opgivet tidligere
uddannelse, har økonomiske problemer og en vanskelig opvækst som ballast. Det er ikke
realistisk at forvente, at hun kan påbegynde en ordinær uddannelse på almindelige vilkår
inden for et år. Kommunen burde have vurderet hende som aktivitetsparat.
4.2
Oplysningsgrundlaget
Som tidligere anført er kommunen forpligtet til at sørge for, at den enkelte sag er
tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes afgørelse på et fyldestgørende grundlag.
I 92 af sagerne mangler ingen eller kun enkelte mindre oplysninger. Det vil sige, at
kommunerne i 90 procent af sagerne har haft tilstrækkelige oplysninger til at kunne
indplacere den unge som åbenlyst uddannelsesparat, uddannelsesparat eller
aktivitetsparat.
Oplysningsgrundlaget er utilstrækkeligt i 10 sager, svarende til 10 procent af sagerne. I
disse sager mangler oplysninger, der er nødvendige for en vurdering af, om
indplaceringen samlet set er rigtig og sket i overensstemmelse med reglerne.
Tabel 4.1 I hvilket omfang er sagen oplyst
antal
procent
Ingen oplysninger mangle
78
76
Enkelte mindre væsentlige oplysninger mangler
14
14
Væsentlige oplysninger mangler
10
10
102
100
I alt
Eksempler på sager, hvor oplysningsgrundlaget er utilstrækkeligt
Sag nr. 34: En 21-årig kvinde har været kontorelev og drømmer om at blive
webintegrator. Hun oplyser ved den 1. samtale, at hun lider af en brusksygdom, så hun
skal have siddende arbejde. Under den 2. samtale oplyser hun blandt andet, at hun har
en lidelse i den ene fod, og at hun skal gennemgå en tarmundersøgelse. Der er modtaget
epikrise fra psykiatrien, hvoraf det fremgår, at hun er under udredning for en forstyrret
personlighedsstruktur, som er uspecificeret, skizotypisk sindslidelse, negative
barndomsoplevelser og manglende emotionel omsorg og alkoholforbrug. Hun har afbrudt
forløbet som kontorelev ”med baggrund i manglende fremmøde”. Kommunen har
noteret, at generel helbredserklæring er indhentet, men erklæringen fremgår ikke af
26
sagen, og den er ikke nærmere omtalt i sagen. Kommunen har erklæret hende som
uddannelsesparat.
Ankestyrelsen vurderer, at sagen er utilstrækkeligt oplyst. Kommunen burde nærmere
have undersøgt de helbredsmæssige oplysninger, inden den endelige visitation blev
foretaget.
Sag nr. 35: En 20-årig kvinde henvender sig til kommunen efter at have afbrudt sit
uddannelsesforløb. Hun har svært ved at være sammen med andre mennesker.
Kommunen vurderer hende som aktivitetsparat på baggrund af hendes afbrudte
uddannelsesforløb sammenholdt med, at hun har en række helbredsmæssige problemer
af psykisk karakter.
Ankestyrelsen vurderer, at sagen er utilstrækkeligt oplyst. Der er ingen nærmere
oplysninger om kvindens helbredsmæssige eller sociale forhold, udover at hun har
problemer med det psykiske helbred. Der er ingen diagnose eller lægefaglige oplysninger
eller oplysninger om, hvad kommunen har lagt til grund ved vurderingen af, at hendes
problemer er af en sådan karakter og intensitet, at hun er aktivitetsparat. Disse
oplysninger bør foreligge, inden kommunen foretager sin endelige visitation.
4.3 Kommunens inddragelse af de relevante faktorer
ved vurderingen af den unges uddannelsesparathed
Ankestyrelsen har i undersøgelsen vurderet, om kommunerne har inddraget de faktorer,
som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i orienteringsskrivelsen af 3. februar
2014 har nævnt, som faktorer, der kan indgå i vurderingen af den unges
uddannelsesparathed.
De nævnte faktorer er den unges motivation i forhold til uddannelse, den unges faglighed
den unges sociale baggrund, og den unges helbred.
Det afhænger af de konkrete omstændigheder i den enkelte sag, i hvilket omfang de
enkelte faktorer bør have betydning ved vurderingen.
I langt de fleste sager har kommunerne inddraget en eller flere af de nævnte faktorer.
Kun i én enkelt sag fremgår det, at kommunen ikke har inddraget en eller flere af
faktorerne.
27
Figur 4.3 Kommunerne har inddraget en eller flere af de relevante faktorer i vurderingen
ved den endelige visitation af den unge, opgjort både på antal og procent
80
73
72
70
60
50
40
30
19
20
19
10
6
6
3
3
1
1
0
Alle inddraget
3 inddraget
Antal
2 inddraget
1 inddraget
Ingen inddraget
Procent
Sag, hvor kommunen slet ikke har inddraget de nævnte faktorer
Sag nr. 100: En 20-årig kvinde har været i gang med en uddannelse, der blev afbrudt.
Hun blev syg for to år siden. Hun har smerter og er under udredning. Ved den 2. samtale
oplyser hun, at hun vil begynde på HF i den hensigt at blive pædagogassistent og arbejde
i en børnehave. Hun bor med sin kæreste hos dennes far i en campingvogn og vil nu
søge lejlighed. Kommunen giver hende 2. trin af uddannelsespålægget og vurderer, at
hun ”lige er inde og søge forsørgelse i nogle måneder og er derefter godt på vej i den
rigtige retning i forhold til uddannelse”. Hun vurderes som aktivitetsparat.
Ankestyrelsen vurderer, at kommunen ikke har inddraget de foreliggende oplysninger
om de relevante faktorer i vurderingen. Kommunen burde have indhentet yderligere
oplysninger om hendes situation inden endelig indplacering. Der mangler
helbredsmæssige oplysninger, oplysninger om social baggrund, herunder om økonomi,
og også nærmere oplysninger om hendes faglighed.
Ankestyrelsen vurderer også, at indplaceringen som aktivitetsparat ikke er korrekt. De
foreliggende oplysninger om motivation peger på, at hun er uddannelsesparat og ikke
aktivitetsparat.
28
4.3.1
Den unges motivation
I 91 procent af sagerne, svarende til 93 sager, har kommunerne i det omfang, det har
haft betydning for indplaceringen, inddraget den unges motivation i forhold til
uddannelse, for eksempel den unges generelle trivsel, selvtillid og selvværd samt
forventninger, i vurderingen af indplaceringen.
Tabel 4.2 Kommunen har inddraget den unges motivation
Ja
Nej
I alt
4.3.2
Antal
Procent
93
91
9
9
102
100
Den unges faglighed
haft betydning for indplaceringen, inddraget den unges hidtidige præstationer og
holdninger, frafald fra tidligere påbegyndte uddannelser samt organisationsarbejde og
frivilligt arbejde med videre.
Tabel 4.3 Kommunen har inddraget den unges faglighed
Ja
Nej
I alt
Antal
procent
93
91
9
9
102
100
Eksempel på sag, hvor kommunen ikke har inddraget den unges motivation og
faglighed ved vurderingen af indplaceringen
Sag 18: En 21-årig kvinde er enlig mor til et 1-årigt barn. Hun afbryder uddannelsen til
gastronom efter 5 ugers forløb. Det er for stressende som eneforsørger, og hun har ikke
pasningsmuligheder ud over vuggestuen. Familien har ikke mulighed for at træde til, og
hun er tilknyttet familieafdelingen, hvor hun søger aflastning. Kommunen vurderer hende
som aktivitetsparat, da hun ”er i kontakt med familieafdelingen” og ”under behandling for
psoriasis”. Hun oplyser, at hendes læge mener, at hendes psoriasis er opstået på grund
29
af stress. Hun vil gerne i første omgang tage 9. klasses eksamen igen for at forbedre sine
karakterer.
Ankestyrelsen vurderer, at kommunen ikke har kunnet foretage en korrekt
indplacering på baggrund alene af de foreliggende oplysninger om hendes sociale forhold
og helbred. Disse oplysninger er ufuldstændige, og kommunen burde inden
indplaceringen som aktivitetsparat have indhentet nærmere oplysninger om hendes
netværk og lægelige oplysninger om hendes helbredsforhold. Kommunen burde også
have inddraget hendes motivation og hendes faglighed i vurderingen.
4.3.3
Den unges sociale forhold
haft betydning for indplaceringen, inddraget forældrenes engagement og baggrund,
omgangskredsens baggrund og holdning, samt den unges boligsituation, afstand til
uddannelsessted, økonomiske situation og familiemæssige forhold.
Tabel 4.4 Kommunen har inddraget den unges sociale forhold
Antal
Procent
Ja
90
88
Nej
12
12
102
100
I alt
Eksempel på sag, hvor kommunen ikke har inddraget den unges sociale forhold
ved vurderingen af indplaceringen
Sag nr. 11: En 24-årig mand er efter 1½ års studier ophørt med uddannelsen til
elektroingeniør. Han lider af svag ADHD og har aktuelt en svag depression. Han kommer
i vellykket praktik som urmager og vil søge optagelse på urmageruddannelsen.
Kommunen vurderer ham som aktivitetsparat.
Ankestyrelsen vurderer, at det ikke er klargjort, hvorfor den unge er visiteret som
aktivitetsparat og ikke som uddannelsesparat. Kommunen har nævnt, at han bor alene.
Kommunen burde herudover have inddraget oplysninger om hans forældre, netværk og
sociale baggrund i øvrigt. Hertil kommer, at hans motivation, faglighed og
helbredsmæssige forhold er nævnt i sagen, men ikke uddybet.
30
4.3.4
Den unges helbredsmæssige forhold
haft betydning for indplaceringen, inddraget den unges psykiske problemer, misbrug
samt søvn, kost og motion.
Kommunen har således i de resterende sager 14 sager, der er indgået i undersøgelsen,
ikke inddraget den unges helbredsmæssige forhold.
Tabel 4.5 Kommunen har inddraget den unges helbredsmæssige forhold
Antal
Procent
Ja
88
86
Nej
14
14
102
100
I alt
Eksempel på sag, hvor det ikke fremgår, at kommunen har inddraget den unges
helbredsmæssige forhold i vurderingen af indplaceringen
Sag nr. 73: En 19-årig mand henvender sig til kommunen, efter at han har afsonet 60
dages fængsel på grund af grov vold og overtrædelse af våbenloven. Han har afsluttet 9.
klasse og taget grundforløbet til uddannelsen som kok/bager. Han har diagnosen ADHD.
Han får ifølge kommunen ikke medicin, da han ikke kan aflægge urinprøve, fordi han
tager stoffer. Han bor hos sin mor, der er enke, har en 16-årig kæreste, der ikke er
misbruger, men har ellers udelukkende ”misbrugskammerater”. Han tror ikke meget på
misbrugsbehandling, men virker motiveret ved den 2. samtale, hvor han siger, at han er
påvirket af amfetamin. Han ønsker en uddannelse som misbrugskonsulent og kommunen
vurderer ham som uddannelsesparat. Han fritages for rådighedsforpligtelsen, da han ikke
vurderes i stand til at deltage i aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Da
der er plads på et behandlingscenter tager kommunen kontakt til ham, men han vender
ikke tilbage. Han indkaldes efterfølgende til samtaler, men udebliver.
Ankestyrelsen vurderer, at kommunen burde have foretaget en indplacering af den
unge som aktivitetsparat. Kommunen har ikke inddraget hans helbredsmæssige forhold i
vurderingen. Han har så voldsomt et misbrug, at han ikke kan forventes at påbegynde en
uddannelse inden for et år og gennemføre den på ordinære vilkår.
31
5
Vurdering af visitationsprocessen
5.1
Individuelle samtaler
5.1.1
1. samtale
Senest en uge fra den unges første henvendelse til kommunen om uddannelseshjælp,
skal der afholdes en første individuel samtale.
I alle 102 sager, der er indgået i undersøgelsen, har kommunerne afholdt en 1. samtale
med den unge. I 25 af sagerne er samtalen dog ikke afholdt inden for en uge. Det svarer
til 25 procent af sagerne.
Tabel 5.1 1. samtale er afholdt inden for en uge efter første henvendelse
Antal
Procent
Ja
77
75
Nej
25
25
102
100
I alt
5.1.2
Efterfølgende samtaler
Udover den 1. samtale skal kommunen afholde individuelle samtaler med den unge
mindst to gange inden for de første 3 måneder fra pågældendes første henvendelse til
kommunen om hjælp.
Undtaget herfra er dog de tilfælde, hvor den unge ved 1. samtale er vurderet åbenlyst
uddannelsesparat eller i helt særlige tilfælde er vurderet til at have svære komplekse
udfordringer i form af helbredsmæssige og sociale barrierer (”åbenlyst” aktivitetsparat).
Undersøgelsen viser, at kommunen i 35 ud af de 82 sager, hvor den unge er vurderet
som uddannelsesparat eller aktivitetsparat, har afholdt det pligtige antal samtaler inden
for de frister, der er givet i reglerne om det individuelle samtaleforløb.
Af de 20 sager, hvor den unge er vurderet åbenlyst uddannelsesparat eller ”åbenlyst”
aktivitetsparat ved den 1. samtale, har kommunen alene været pligtig at afholde den 1.
samtale, og det er i 15 sager sket inden for fristen på en uge efter den unges første
henvendelse om hjælp.
Kommunen har således i 50 ud af de 102 sager i undersøgelsen overholdt reglerne om
det individuelle samtaleforløb både for så vidt angår antallet af samtaler og for
32
overholdelse af tidsfristerne for afholdelse af samtalerne. Det svarer til, at kommunerne
har overholdt reglerne om samtaleforløb i 49 procent af sagerne.
Tabel 5.2 Overholdelse af reglerne om de individuelle samtaler, opgjort i antal sager
Åbenlyst
Uddannelses-
Aktivitets-
"åbenlyst"
uddannelses-
parate
parate
aktivitets-
1. samtale afholdt inden en uge efter 1.
parate
parate
9
6
I alt
15
henvendelse (åbenlyst
uddannelsesparate og "åbenlyst"
aktivitetsparate)
1. samtale afholdt inden en uge efter 1.
19
16
35
3
23
24
2
52
12
42
40
8
102
henvendelse og mindst yderligere to
samtaler afholdt inden tre måneder efter
1. henvendelse (uddannelsesparate og
aktivitetsparate)
1. samtale afholdt mere end en uge efter
1. henvendelse eller mindst yderligere to
samtaler er ikke afholdt inden tre
måneder efter 1. henvendelse
I alt
5.2
5.2.1
Uddannelsespålæg
1. trin
Alle unge skal ved den 1. samtale gives 1. trin af uddannelsespålægget. Det vil sige, at
kommunen skal pålægge den unge, inden for en nærmere fastsat frist, at komme med
relevante forslag til en eller flere studie eller erhvervskompetencegivende uddannelser,
som den unge på kortere eller længere sigt kan påbegynde og gennemføre på
almindelige vilkår.
I 60 sager, svarende til 59 procent af samtlige sager, har kommunen givet den unge 1.
trin af uddannelsespålægget. Det vil sige, at det kun er i godt halvdelen af sagerne i
undersøgelsen, at kommunerne har overholdt reglen herom.
33
Tabel 5.3 Kommunen har givet den unge uddannelsespålæg – 1. trin
Antal
Procent
Ja
60
59
Nej
42
41
102
100
I alt
Eksempel på sag, hvor kommunen ikke har afgivet 1. trin af
uddannelsespålægget
Sag nr. 92: En 21-årig mand har stadig hukommelsesbesvær efter hjernerystelse. Han
er efter 3. samtale ikke udredt for de neurologiske gener. Han giver udtryk for, at han
gerne vil være pædagog, men føler sig ikke klar endnu, da dans og artisteri trækker. Han
kommer i virksomhedspraktik hos en kammerat. Kommunen vurderer ham
uddannelsesparat, men han får ikke noget uddannelsespålæg.
Ankestyrelsen vurderer, at kommunen ikke har fulgt reglerne i forhold til at afdække
den unges ressourcer og udfordringer i forhold til uddannelse. Uddannelsespålæg skal
gives (og samtaler skal afholdes) efter reglerne, for at den unge hurtigt kan komme i
gang med at overveje relevante uddannelser, og for at uddannelsesindsatsen kan
tilpasses den enkelte unge.
5.2.2
2. trin
I 32 af sagerne, svarende til 31 procent af samtlige sager, er den unge ud fra en
vurdering af den unges forudsætninger pålagt inden for en nærmere fastsat frist at søge
om optagelse på en eller flere uddannelser.
Hvornår kommunen skal give dette 2. trin af uddannelsespålægget, afhænger af
omstændighederne i den konkrete sag.
Ankestyrelsen har ikke som et led i undersøgelsen foretaget en vurdering af, om
kommunerne i alle sager burde have givet 2. trin af uddannelsespålægget i alle sager.
Det er kun i de sager, der er nævnt som eksempler, at denne vurdering er foretaget.
34
Antal
Procent
Ja
32
31
Nej
70
69
102
100
I alt
5.2.3
3. trin
I 12 sager, svarende til 12 procent af samtlige 102 sager, er den unge påbegyndt eller
optaget på uddannelsen. I 26 sager, fremgår det ikke, om den unge er påbegyndt eller
optaget på uddannelsen. Der er således 25 procent af sagerne, hvor det ikke vides, om
kommunen har givet den unge 3. trin af uddannelsespålægget.
Det afhænger også af omstændighederne i de konkrete sager, hvornår kommunerne skal
give 3. trin af uddannelsespålægget.
Ankestyrelsen har derfor heller ikke som et led i undersøgelsen foretaget en vurdering af,
om kommunerne i alle sager burde have givet 3. trin af uddannelsespålægget i alle
sager. Det er kun i de sager, der er nævnt som eksempler, at denne vurdering er
foretaget.
Antal
Procent
2
2
Nej
64
63
Nej, men er optaget på uddannelsen
10
10
Fremgår ikke
26
25
102
100
Ja
I alt
Eksempel på sag, hvor den unge er optaget på en uddannelse
Sag nr. 99: En 21-årig mand vurderes ved 1. samtale som åbenlyst uddannelsesparat.
Han er netop blevet fyret på grund af ordrenedgang. Han har 9. klasses afgangseksamen
og har tidligere været i gang med grundforløb til mekaniker og murer, men har ikke
gennemført nogen af forløbene. Han har et godt netværk og alt andet peger også mod,
35
at han snarest kan gennemføre en uddannelse. Han får 1. trin af uddannelsespålægget
og gennemgår 4-ugers virksomhedspraktik ved et fitness center for at kunne kvalificere
sit uddannelsesvalg. Ved næste samtale meddeler han, at han har søgt og er optaget på
en 1-årig HG, og at han efterfølgende vil søge elevplads inden for butiksområdet.
Ankestyrelsen vurderer, at kommunen korrekt har pålagt den unge at komme med
relevante uddannelsesforslag, og at 2. del af uddannelsespålægget bliver overflødigt, idet
3. del af uddannelsespålægget opfyldes ved, at den unge meddeler, at han efter nu skal i
gang med en uddannelse.
5.3 Iværksættelse af aktiviteter og tilbud efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats
Uddannelseshjælpsmodtagere kan som led i en uddannelsesrettet indsats få tilbud om
mentorstøtte, vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og nytteindsats samt
ansættelse med løntilskud. Ansættelse med løntilskud kan dog ikke gives til de unge, der
vurderes åbenlyst uddannelsesparate.
Ankestyrelsen har opgjort i hvilket omfang, kommunerne har givet tilbud til de unge. Det
er ikke indgået i undersøgelsen at foretage en vurdering af, om tilbud eller mangel på
tilbud i sagerne er sket korrekt eller hensigtsmæssigt. Ankestyrelsen har dog vurderet
tilbuddene i nedenstående eksempler på sager.
Af tabel 5.6 fremgår, at kommunerne i 76 af de indsendte sager har givet den unge et
eller flere af disse tilbud, hvilket svarer til 75 procent af sagerne.
Tabel 5.6 Omfanget af aktiviteter og tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats,
kapitlerne 9 b – 12,
Antal
Procent
Aktiviteter og tilbud er iværksat
76
75
Aktiviteter og tilbud er ikke iværksat
26
25
102
100
I alt
Tabel 5.7 viser, hvilke og hvor mange forløb af de forskellige former for aktiviteter og
tilbud, som er iværksat.
36
Tabel 5.7 Hvilket forløb er iværksat og hvor mange, opgjort i antal sager
Et forløb
To forløb
Mere end
Nej
I alt
to forløb
Mentorstøtte
21
2
0
53
76
Vejledning og opkvalificering
40
8
2
26
76
Virksomhedspraktik og nytteindsats
19
5
1
51
76
1
0
0
75
76
Ansættelse med løntilskud
Figur 5.1 nedenfor viser, om der i de 76 sager, hvor kommunerne har iværksat
aktiviteter og tilbud, er givet et eller flere tilbud, og om der i den enkelte sag er givet
flere af samme slags tilbud.
Af figuren ses, at der er 54 sager, hvor der alene er iværksat én slags aktiviteter og
tilbud, heraf er der dog i 14 sager givet to eller flere forløb af dette. I 21 af sagerne har
kommunen iværksat to forskellige slags aktiviteter og tilbud. Heraf har den unge i 4 af
sagerne fået mere end et forløb af enten den ene eller begge slags aktiviteter og tilbud.
I én enkelt sag har kommunen iværksat tre former for aktiviteter og tilbud, hvor den
unge har fået et forløb af hver af disse. Det er i denne sag kun ansættelse med
løntilskud, der ikke har været iværksat.
37
Figur 5.1 Antal sager, hvor der er iværksat aktiviteter og tilbud fordelt på, om
kommunen har givet den unge et eller flere forløb af samme form for aktiviteter og tilbud
60
50
14
40
30
20
heraf 2 eller flere forløb af
samme slags
40
10
4
17
1
0
1 slags aktivitet/tilbud
Sagen, hvor kommunen har iværksat tre former for aktiviteter og tilbud
Sag nr. 90: En 18-årig mand, der har flere års erhvervserfaring, er opsagt fra et EGUuddannelsesforløb. Han kan ikke klare tunge løft på grund af en skade i skulderen, og
han lider ind imellem af migræne. Han er ikke interesseret i at genoptage EGU-forløbet.
Han får i første omgang et vejlednings- og afklaringsforløb. Han får 1. trin af
uddannelsespålægget, og kommunen iværksætter ordblindeundervisning. Han får
efterfølgende en mentor og en praktikplads på et hotel med restaurant. Kommunen har
to formål med tilbuddene om mentor og praktik. Dels skal det afklares, hvad han kan
uddanne sig indenfor, dels skal han lære normer på en arbejdsplads, da tidligere forløb
har vist, at han kan have vanskeligt ved at vurdere, hvornår han kan tillade sig at blive
væk, hvad der er legal grund til at melde sig syg osv. Kommunen vurderer ham som
uddannelsesparat.
Ankestyrelsen vurderer, at kommunen har taget hånd om ham og givet ham
meningsfulde tilbud som led i en grundig visitationsproces. Ankestyrelsen vurderer også,
at en sådan gennemtænkt tilbudsgivning kan være en forudsætning for, at ordinær
uddannelse kan påbegyndes inden for et år fra henvendelsen.
38
5.3.1
Mentorstøtte.
Det fremgår af tabel 5.7 ovenfor, at kommunerne har givet mentorstøtte i 23 sager,
svarende til 30 procent af de 76 sager, hvor kommunerne har iværksat aktiviteter og
tilbud.
Eksempler på sager, hvor mentorstøtte er givet
Sag nr. 7: En 22-årig kvinde har haft et stofmisbrug, siden hun var 14 år, og hun er
diagnosticeret med angst og depression. Hun har øjensynlig ikke tidligere været i gang
med en uddannelse. Kommunen har visiteret hende som aktivitetsparat. Der er ikke
afholdt samtaler fuldt ud efter reglerne og ikke givet uddannelsespålæg. Mentorstøtte er
givet i en time pr. uge i 6 måneder for at støtte hende i ”at komme mere ud og møde op
til sine aftaler” og for på sigt at støtte hende i at møde op i et beskæftigelsesfremmende
tilbud.
Ankestyrelsen vurderer, at kommunen korrekt har vurderet, at hun har behov for
mentorstøtte. En mentor er i denne sag nødvendig for at opnå og fastholde aktiviteter
med videre.
Sag nr. 82: En 24-årig mand med studentereksamen har været i gang med en
uddannelse, der imidlertid er afbrudt. Kommunen vurderer ham som uddannelsesparat
ved den 1. samtale, men ved den endelige visitation vurderes han som aktivitetsparat.
Han har fået uddannelsespålæggets trin 1 og 2. Kommunen har ved den 3. samtale givet
ham mentorstøtte 1½ time om ugen i 6 måneder. Han har røget hash i de sidste 5 år og
er udeblevet fra en samtale. Han virker sløv ved den 3. samtale efter at have røget hash
dagen før, men han erklærer sig motiveret for ophør med misbruget. Kommunen har
ikke fundet ham i stand til at deltage i tilbud på grund af misbruget.
Ankestyrelsen vurderer, at kommunen korrekt har vurderet, at han har behov for
mentorstøtte for at formidle kontakt til relevante tilbud, for at komme ud af sit misbrug
og for at komme i gang med en uddannelse.
5.3.2
Det fremgår også af tabel 5.7, at kommunerne har givet vejledning og opkvalificering i
50 sager, svarende til 66 procent af de 76 sager, hvor kommunerne har iværksat
aktiviteter og tilbud.
Eksempel på sag, hvor vejledning og opkvalificering er bevilget
Sag nr. 96: En 28-årig mand bor sammen med sin kæreste og deres fællesbarn samt et
barn fra tidligere forhold. Han er løsladt efter 8 måneders fængsel for hæleri og
besiddelse af våben. Han er herudover taget for kørsel uden kørekort og skal afsone en
trusselsdom. Han oplever kaos i hovedet, som bevirker, at det hurtigt slår klik, og han
39
skal udredes for ADHD. Han har en drøm om at blive guldsmed, men har svært ved at
overskue, hvad han uddannelsesmæssigt skal satse på. Det aftales, at han skal tilmelde
sig ”Dialog mod vold”. Han får herudover et tilbud om at deltage i et særligt tilrettelagt
afklaringsforløb efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med henblik på at forbedre
det fysiske og psykiske funktionsniveau ved målretning mod struktur og stabilitet i
hverdagen.
Ankestyrelsen vurderer, at det er hensigtsmæssigt, at kommunen har tilbudt den
unge med de beskrevne udfordringer et særligt tilrettelagt afklaringsforløb, således som
det er beskrevet.
5.3.3
Det fremgår yderligere af tabel 5.7, at kommunerne har iværksat virksomhedspraktik og
nytteindsats i 25 sager, svarende til 33 procent af de 76 sager, hvor kommunerne har
iværksat aktiviteter og tilbud.
Eksempler på sager, hvor virksomhedspraktik er bevilget
Sag nr. 92: En 21-årig mand, som kommunen vurderer som uddannelsesparat. Han har
forskellige neurologiske gener, som ikke nærmere undersøges. Han giver under den 2.
samtale udtryk for, at han gerne vil i praktik i en børnehave, ”da det matcher hans
fremtidige uddannelsesønsker”. Han er dog ikke klar endnu, da dans og artisteri trækker.
Efter den 2. samtale kommer han i praktik i 4 uger hos en kammerat, der har et
kaffefirma. Under forløbet går firmaet konkurs. Sagsbehandleren er opmærksom på, at
”almindelig beskæftigelsesrettet praktik” efterfølgende bør forsøges, men det er ikke
sket, før sagen sendes ind til Ankestyrelsen.
Ankestyrelsen vurderer, at det ikke fremgår, hvorfor kommunen har bevilget
virksomhedspraktik hos kammeraten. Det er ikke sandsynliggjort, at denne
virksomhedspraktik er bevilget som led i en uddannelsesrettet indsats. Det fremgår
heller ikke, hvorfor han ikke kommer i praktik i en børnehave, eller hvorfor han ikke får
tilbud om et uddannelsesrelevant afklaringsforløb. Det vurderes i øvrigt, at sagen ikke
har været tilstrækkeligt oplyst til at foretage den endelige visitation, idet kommunen ikke
har indhentet fornødne lægelige oplysninger.
Sag nr. 88: En 26-årig mand oplyser under den 1. samtale, at han vil søge ind på
pædagogseminariet, og han vurderes som åbenbart uddannelsesparat. Han kommer i
virksomhedspraktik i en SFO frem til uddannelsesstart for at forberede sig til
uddannelsen.
Ankestyrelsen vurderer, at virksomhedspraktikken i denne sag er bevilget som led i en
uddannelsesrettet indsats. Det vurderes i øvrigt, at det er korrekt, at kommunen har
vurderet ham som åbenbart uddannelsesparat.
40
5.3.4
Tabel 5.7 viser endelig, at der alene i en enkelt sag er etableret ansættelse med
løntilskud.
Sag nr. 55: En 20-årig mand vurderes som uddannelsesparat og modtager et
uddannelsespålæg til uddannelse på landbrugsskole. Ved næste samtaler etableres
imidlertid aftale om virksomhedspraktik i 4 uger samt løntilskudsansættelse i 8 uger hos
et brolægningsfirma. Forløbet planlægges efterfulgt af en lærlingeansættelse i firmaet.
Ankestyrelsen vurderer, at både ansættelse med løntilskud og virksomhedspraktik i
denne sag er bevilget som led i en uddannelsesrettet indsats. Det vurderes i øvrigt, at
det er korrekt, at kommunen har vurderet ham som uddannelsesparat.
5.4 Oplysninger i Jobnet fra unge, der er vurderet
åbenlyst uddannelsesparate
De unge, der vurderes som åbenlyst uddannelsesparate skal lægge oplysninger ind i
Jobnet om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer med videre. Kommunerne
skal påse, at oplysningerne er fyldestgørende.
Kommunerne har i alene 5 af de 12 sager, svarende til 42 procent, hvor den unge er
vurderet som åbenlyst uddannelsesparat, noteret, at kommunen har påset, at de
oplysninger, den unge skal lægge ind i Jobnet, er fyldestgørende.
Tabel 5.8 Oplysningerne i Jobnet er påset at være fyldestgørende
Antal
Procent
Ja
5
42
Nej
7
58
12
100
I alt
5.5
Læse-, skriveog regnetest
Unge under 30 år, der søger hjælp til forsørgelse og som kun har grundskolen bag sig,
skal læse-, skriveog regnetestes inden for den første måned efter den første
henvendelse.
Som det fremgår af figur 5.2 nedenfor, har den unge i fire af sagerne, som er indgået i
undersøgelsen, en ungdomsuddannelse. Den unge burde derfor være læse-, skriveog
regnetestet i de resterende 98 sager.
41
Det er imidlertid kun i 29 af sagerne, svarende til 30 procent, at der er foretaget læse-,
skriveog regnetest af den unge. I 11 af disse sager, hvor der er foretaget test, er dette
sket senere end en måned efter den unges første henvendelse.
I 69 sager, svarende til 70 procent, af de sager, hvor test skulle være foretaget, er dette
ikke sket.
Figur 5.2 Den unge er læse-, skriveog regnetestet, opgjort i antal sager
80
69
70
60
50
40
30
20
10
7
11
11
4
0
Ja, inden 1.
henvendelse
5.5.1
Ja, inden en måned Ja, senere end en
efter 1. henvendelse
måned efter 1.
henvendelse
Nej
Den unge har en
ungdomsuddannelse
Opfølgning på testen
Af de i alt 29 sager, hvor der er foretage en læse-, skriveog regnetest, jf. figur 5.2
ovenfor, har testen i 9 af sagerne vist et behov for et læse-, skrive-, regne- eller
ordblindekursus for at forbedre den unges muligheder for at tage en ordinær uddannelse.
Figur 5.3 nedenfor viser, at kommunen i 5 af de 9 sager har planlagt eller iværksat et
kursus, hvilket svarer til 56 procent af tilfældene, hvor testen har vist et behov.
I 11 af de 29 sager fremgår det ikke sagen, om testen har vist et behov for læse-,
skrive-, regne- eller ordblindekursus.
42
Figur 5.3 Test er fortaget og kursus er iværksat eller planlagt, hvis der er påvist behov,
opgjort på antal sager
Ja, og kursus er iværksat
3
2
Ja, og kursus er planlagt
11
4
Ja, men kursus er ikke
planlagt eller iværksat
nej
9
fremgår ikke
5.6 Tilbud om en koordinerende sagsbehandler til
aktivitetsparate unge
Kommunen skal tilbyde unge, der er vurderet som aktivitetsparate, en koordinerende
sagsbehandler for at sikre, at den unge får en helhedsorienteret indsats, som skal
koordineres på tværs af kommunale forvaltninger og andre myndigheder.
I kun 8 af de 48 sager, hvor den unge er vurderet som aktivitetsparat, svarende til 17
procent, fremgår det af de indsendte sagsakter, at kommunen har tilbudt den unge en
koordinerende sagsbehandler.
43
Tabel 5.9 Kommunen har tilbudt en koordinerende sagsbehandler til den unge
aktivitetsparate
Antal
Procent
8
17
Nej
40
83
I alt
48
100
Ja
Ankestyrelsens praksisundersøgelse om
Kommunernes visitation af unge under 30 år uden
uddannelse - kontanthjælpsreformen
Marts 2015
BILAG
Titel Kommunernes visitation af unge under 30 år uden
Kontakt Ankestyrelsen
uddannelse - kontanthjælpsreformen_Bilag
Udgiver Ankestyrelsen, marts 2015
ISBN nr 978-87-7811-272-9
Layout Identitet & Design AS
Teglholmsgade 3, 2450 København SV
Telefon 33 41 12 00
Hjemmeside www.ast.dk
E-mail [email protected]
Bilag 1 Metode og baggrund
1.1 Generelt om praksisundersøgelser
Lovgivningsmæssigt grundlag
Ankestyrelsen har pligt til på landsplan at koordinere, at afgørelser, som kan indbringes
for Ankestyrelsen, træffes i overensstemmelse med lovgivningen og praksis.
Om lovgrundlaget henvises til kapitel 11 i lovbekendtgørelse nr. 1019 af 23. september
2014 om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) og
§§ 45-46 i Social- og Integrationsministeriets bekendtgørelse nr. 722 af 19. juni 2013
om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Praksisundersøgelser er et af de redskaber, som benyttes til at belyse om
myndighedernes afgørelser er i overensstemmelse med lovgivningen og at sikre
ensartethed og ligebehandling på landsplan. I de tilfælde, hvor undersøgelserne
afdækker fejl og mangler i sagsbehandlingen, giver praksisundersøgelser Ankestyrelsen
et grundlag for at målrette den fremadrettede vejledning.
Praksisundersøgelsen skal behandles på et kommunalbestyrelsesmøde i de medvirkende
kommuner i henhold til retssikkerhedslovens § 79 a. Bestemmelsen præciserer det
kommunalpolitiske ansvar for at følge op på resultatet af praksisundersøgelser og
understreger kommunalbestyrelsernes ansvar for at sikre retssikkerhed i kommunernes
afgørelser.
Legalitetsvurdering
Ved en praksisundersøgelse indkalder Ankestyrelsen et antal sager og foretager en
gennemgang af disse med henblik på legalitetsvurdering.
Legalitetsvurderingen indebærer dels en materiel vurdering af afgørelsernes rigtighed i
forhold til lovgivning og Ankestyrelsens praksis, dels en formel vurdering af sagerne i
forhold til forvaltningsretlige regler og de særlige sagsbehandlingsregler.
1.2 Udvælgelse af sager
Bevillingssager
Kommunerne er blevet bedt om at indsende sager, hvor kommunerne har bevilliget den
unge uddannelseshjælp, efter de nye regler om uddannelseshjælp til unge under 30 år
uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Undersøgelsen har haft fokus på
Implementeringen af den nye visitationsproces. Undersøgelsen omfatter modtagere i
aldersgruppen 18-29 år.
De deltagende kommuner
I alt 12 kommuner har deltaget i praksisundersøgelsen.
Ankestyrelsen har udvalgt kommunerne med udgangspunkt i følgende fordelingsnøgle
baseret på antallet af kommuner i hver af de fem regioner
3
2
3
2
2
kommuner
kommuner
kommuner
kommuner
kommuner
fra
fra
fra
fra
fra
Region
Region
Region
Region
Region
Hovedstaden,
Sjælland,
Syddanmark,
Midtjylland og
Nordjylland.
Kommunerne er herefter valgt ud fra deres størrelse, således, at både store og små
kommuner er repræsenteret i praksisundersøgelsen.
Metoden er valgt for at sikre en lige geografisk repræsentation.
De deltagende kommuner er bedt om at indsende hver 10 sager.
Sagerne fordeler sig på 5 sager, hvor den unge er visiteret som uddannelsesparat, heraf
1 sag, hvor den unge er visiteret som åbenlyst uddannelsesparat ved første samtale, og
5 sager, hvor den unge er visiteret som aktivitetsparat, heraf 1 sag, hvor den unge er
visiteret som aktivitetsparat allerede ved den første samtale.
Antal sager
Ankestyrelsen har bedt om at få tilsendt i alt 120 sager til praksisundersøgelsen.
Ikke alle kommune har kunnet indsende det antal sager, som de er bedt om. Årsagen
hertil har været, at kommunen ikke haft det ønskede antal sager i alle kategorierne.
Ankestyrelsen har modtaget i alt 112 sager. Heraf er 10 sager udgået af undersøgelsen,
da sagerne ikke opfyldte kriterierne for at deltage i undersøgelsen, herunder kriteriet om,
at den unge har rettet henvendelse 1. gang efter den 1. januar 2014.
Praksisundersøgelsen har således omfattet i alt 102 sager. Af disse er den unge vurderet
som uddannelsesparat i 54 af sagerne, og i 48 af sagerne er den unge vurderet
aktivitetsparat.
1.3 Måleskemaer og vurderingsgrundlag
Måleskema
I forbindelse med Ankestyrelsens vurdering af de indsendte sager, er anvendt et
måleskema, hvor de måleelementer, som er relevante for praksisundersøgelsen, indgår.
For at give mulighed for et mere nuanceret billede af sagsbehandlingen og grundlag for
en bedre tilbagemelding til kommunerne, er der så vidt muligt anvendt graduerede
svarmuligheder i vurderingerne, jf. bilag 7 Måleskema.
Ankestyrelsen fremsender de udfyldte måleskemaer til den enkelte kommune med
styrelsens vurderinger i forbindelse med afrapportering af praksisundersøgelsen.
Relevante sagsakter
Kommunerne er bedt om at indsende samtlige relevante akter i sagerne, jf. bilag 6
Indkaldelsesbrev. Ankestyrelsen har bedt kommunerne om at være opmærksomme på at
indsende akter fra hele forløbet af sagsbehandlingen, herunder også ældre relevante
akter og akter fra både jobcenter og ydelsesafdeling af betydning for visitationen af den
unge.
Det er ved praksisundersøgelsen lagt til grund, at samtlige sagsakter er modtaget, og at
Ankestyrelsen derfor kan bedømme sagen på samme grundlag, som kommunen har haft.
Ankestyrelsen har således ikke efterfølgende rettet henvendelse til kommunen om
eventuelle manglende akter. Sagerne er alene bedømt ud fra de dokumenterede
oplysninger.
Kommunerne er bedt om at indsende de nyeste sager. Sagerne er indkaldt den 10. juni
2014, og praksisundersøgelsen omfatter de nyeste sager, hvor visitationen er afsluttet op
til den 1. juni 2014.
Vurderingskriterier
De enkelte sager er vurderet ud fra, om visitationen af den unge efter en konkret
vurdering samlet set er sket i overensstemmelse med gældende lovgivning og praksis.
Det er således vurderet, om kommunerne har foretaget den korrekte indplacering efter
aktivitetsparat.
Det er også vurderet, om kommunerne generelt har overholdt de obligatoriske regler om
samtaleforløb, uddannelsespålæg, koordinerende sagsbehandler, oplysninger i Jobnet,
læse-, skriveog regnetest samt undervisning.
Herudover indeholder undersøgelsen en opgørelse over andre dele af kommunerens
sagsbehandling under visitationsprocessen. Det drejer sig om i hvilket omfang
kommunerne i vurderingen af den unges uddannelsesparathed har inddraget relevante
faktorer som den unges motivation, faglighed, sociale forhold og helbredsmæssige
forhold.
Det drejer sig også om, hvor ofte kommunerne har givet 2. og 3. trin af
uddannelsespålægget og om kommunerne har iværksat aktiviteter og tilbud efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, og i givet fald hvilke.
Ved opgørelsen af disse andre dele af kommunernes sagsbehandling, har Ankestyrelsen
kun i sagerne, der er fremhævet som eksempler, foretaget en vurdering af om 2. og 3.
trin af uddannelsespålægget er givet eller ikke givet korrekt, og om de iværksatte
aktiviteter og tilbud er relevant givet, eller om der eventuelt burde være givet andre
tilbud. Det er således ikke indgået som en del af undersøgelse at vurdere, om
kommunerne har handlet korrekt i forhold til disse dele af sagsbehandlingen.
Der er tale om en stikprøve, som omfatter et mindre antal sager fra hver af de
deltagende kommuner. Formålet med praksisundersøgelsen er dermed ikke at vurdere
praksis i den enkelte kommune.
1.4 Køn og aldersfordelingen i undersøgelsen
I alt indgår 102 sager i praksisundersøgelsen. Køn og aldersfordelingen på tidspunktet
for visitationsperiodens udløb fremgår nedenfor af figur 1.
Der er lidt flere kvinder end mænd i undersøgelsen. 55 procent er således kvinder,
svarende til 56 personer, og 45 procent er mænd, svarende til 46 personer.
Knap 2/3 af sagerne, svarende til 59 procent, findes i aldersgruppen 18-21 år. I denne
aldersgruppe er 40 kvinder og 202 mænd. I aldersgruppen 22-25 år, som svarer til 28
procent af sagerne, er fordelingen 11 kvinder og 18 mænd, og i aldersgruppen 22-25 år,
som svarer til 13 procent af sagerne, er fordelingen 5 kvinder og 8 mænd.
Figur 1 Fordeling af unge under 30 år der er visiteret til uddannelseshjælp, antal og køn
45
40
40
35
30
25
20
20
15
mand
18
kvinde
11
10
8
5
5
0
18-21 år
22-25 år
26-29 år
Bilag 2 Kommunefordelte resultater
Tabel 1 Visitationens resultat fordel på kommuner
Visitationen er i
Visitationen er ikke i
overensstemmelse med
overensstemmelse med regler og
regler og praksis
I alt
praksis, og afgørelsen om
ydelsesgrundlaget ville blive ændret
eller hjemvist, hvis der havde været
en klagesag
Albertslund
6
Frederiksberg
8
Guldborgsund
7
Hillerød
6
Hjørring
6
3
9
Kolding
8
1
9
Langeland
4
1
5
Lemvig
8
2
10
Morsø
8
1
9
Ringsted
7
Silkeborg
8
2
10
Tønder
9
1
10
85
17
102
I alt
4
10
8
2
9
6
7
Tabel 2 Oplysningsgrundlagets tilstrækkelighed fordelt på kommuner
Ingen oplysninger
Enkelte mindre
Væsentlige
mangler
oplysninger mangler
oplysninger mangler
Albertslund
5
2
3
Frederiksberg
6
2
8
Guldborgsund
8
1
9
Hillerød
5
1
6
Hjørring
7
Kolding
4
Langeland
4
Lemvig
7
Morsø
9
9
Ringsted
7
7
Silkeborg
7
1
Tønder
9
1
78
14
I alt
4
2
I alt
10
2
9
1
9
1
5
1
10
2
10
10
10
102
Bilag 3 Regelgrundlag
Gældende regelgrundlag i perioden 1. januar 2014 til 30. juni 2014, til brug for
praksisundersøglesen.
Uddrag af lov om aktiv socialpolitik, som bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr.
190 af 24. februar 2012 med senere ændringer, blandt andet lov nr. 894 af 4.
juli 2013 og lov nr. 1612 af 26. december 2013
…
Uddannelseshjælp
§ 23. Uddannelsesparate og aktivitetsparate personer under 30 år uden en
erhvervskompetencegivende uddannelse modtager uddannelseshjælp.
Stk. 2. Uddannelseshjælpen udgør et månedligt beløb på
1) 11.505 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til
ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag, jf. dog stk. 5,
2) 8.051 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet, ikke har erhvervet ret til
børnebidrag og er gift eller bor sammen med en person, der modtager SU,
uddannelseshjælp eller kontanthjælp for personer under 30 år,
3) 5.753 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet, ikke har erhvervet ret til
børnebidrag og er gift eller bor sammen med en person, der ikke modtager SU,
uddannelseshjælp eller kontanthjælp for personer under 30 år,
4) 10.500 kr. for kvinder, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge,
5) 13.952 kr. for personer, der har en dokumenteret psykisk lidelse, der er
diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand,
korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk
betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype, og
har forsørgelsespligt over for børn,
6) 10.500 kr. for personer, der ikke bor hos en eller begge forældre og har en
dokumenteret psykisk lidelse som anført i nr. 5,
7) 5.753 kr. for personer, der er fyldt 25 år og ikke bor hos en eller begge forældre,
8) 2.479 kr. for personer, der er fyldt 25 år og bor hos en eller begge forældre,
9) 5.753 kr. for personer under 25 år, der ikke bor hos en eller begge forældre, og
10) 2.479 kr. for personer under 25 år, der bor hos en eller begge forældre.
Stk. 3. En person, der har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, og som
modtager uddannelseshjælp efter stk. 2, nr. 3, 7, 8, 9 eller 10, får et månedligt tillæg,
der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Er bidraget forskudsvis
udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag på
bidragsgælden. Uddannelseshjælp, aktivitetstillæg, jf. § 24, og månedligt tillæg til
børnebidrag kan samlet højst udgøre 13.952 kr.
Stk. 4. Hjælp efter stk. 2, nr. 5, og stk. 3 er betinget af, at børnene opholder sig her
i landet. Dette gælder dog ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er
berettigede til hjælpen, eller for personer, der er omfattet af bilaterale overenskomster.
Stk. 5. For en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud som
følge af betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a i lov om børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af børnebidrag, ydes uddannelseshjælpen med den sats, som den enlige
forsørger ville have haft ret til, hvis betingelserne i lov om børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af børnebidrag var opfyldt.
§ 24. Kommunen yder et aktivitetstillæg til uddannelseshjælpen til en person, der er
visiteret som aktivitetsparat og deltager i tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, jf. dog stk. 3 og 5. En person har endvidere ret til
aktivitetstillægget, når personen har tilkendegivet, at pågældende ønsker tilbud.
Aktivitetstillægget kan tidligst ydes, når personen har modtaget uddannelseshjælp i 3
måneder, jf. dog stk. 4.
Stk. 2. Aktivitetstillægget udgør et månedligt beløb på
1) 2.447 kr. for personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 1,
6) 1.014 kr. for personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 9, og
7) 786 kr. for personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 10.
Stk. 3. Personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 4, 5 eller 6,
kan ikke modtage et aktivitetstillæg til uddannelseshjælpen.
Stk. 4. I de tilfælde, hvor kommunen har visiteret personen som aktivitetsparat ved
den første samtale efter senest 1 uge, jf. § 20 a, stk. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, har personen ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt, hvis
betingelserne i stk. 1, 1. eller 2. pkt., er opfyldt.
Stk. 5. En person, der er forrevalidend, jf. kapitel 6, kan modtage aktivitetstillæg,
når personen deltager i aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 6. Hvis udbetaling af uddannelseshjælp ophører og en person ikke har modtaget
uddannelseshjælp i en hel kalendermåned, kan der først udbetales aktivitetstillæg
samtidig med uddannelseshjælp, når betingelserne i stk. 1 eller 4 er opfyldt.
…
Uddrag af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som bekendtgjort i
lovbekendtgørelse nr. 415 af 24. april 2013 og ændret ved blandt andet lov nr.
895 af 4. juli 2013 og love nr. 1610 og 1612 af 26. december 2013
…
Kapitel 2
Målgrupper, ansvar m.v.
§ 2. Målgrupper efter afsnit III-VII i denne lov er:
Ledige, der modtager dagenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
personer, der modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som er
jobparate, bortset fra kontanthjælpsmodtagere, som er omfattet af
integrationsprogrammet efter integrationsloven,
3) personer, der modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som er
aktivitetsparate, bortset fra kontanthjælpsmodtagere, som er omfattet af
4) personer med begrænsninger i arbejdsevnen, som er omfattet af kapitel 6 i lov om
aktiv socialpolitik, bortset fra personer, der er omfattet af nr. 5,
5) personer, der modtager dagpenge under sygdom efter lov om sygedagpenge,
6) personer under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, med varige
begrænsninger i arbejdsevnen, der modtager førtidspension efter lov om social
pension eller efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v., og som ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse
på nedsat tid på normale vilkår på arbejdsmarkedet,
7) personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke modtager
førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v., og som ikke er i stand til at fastholde
eller opnå beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet,
8) personer med handicap, jf. lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., der
har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, som kan berettige
til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som ikke har opnået ansættelse efter op til
2 år efter uddannelsens afslutning, og som mangler erhvervserfaring inden for det
arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til,
9) personer under 18 år, som har behov for en uddannelses- og
beskæftigelsesfremmende indsats,
10) personer, der ikke er i beskæftigelse, og som ikke opfylder betingelserne for at
modtage offentlig hjælp til forsørgelse, herunder dagpenge efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., kontanthjælp eller uddannelseshjælp efter lov om
aktiv socialpolitik eller SU efter lov om statens uddannelsesstøtte, samt personer,
der ikke kan få tilbud efter integrationsloven,
11) personer, der modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv
socialpolitik,
12) personer, der modtager uddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som er
uddannelsesparate, og
1)
2)
13) personer, der modtager uddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som er
aktivitetsparate.
…
Kapitel 6
Oplysninger om job og cv
…
§ 13. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-2, samt personer, der er omfattet af §
2, nr. 12, og som vurderes åbenlyst uddannelsesparate, skal give fyldestgørende
oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af
betydning for jobcenterets bistand til at finde arbejde. De personer, som er nævnt i 1.
pkt., skal endvidere angive mindst ét beskæftigelsesmål.
Stk. 2. En person, der er omfattet af § 2, nr. 1 og 2, skal hurtigst muligt og senest 3
uger efter tilmelding indlægge oplysninger som nævnt i stk. 1 i Jobnet. For en person,
der er omfattet af § 2, nr. 12, og som vurderes åbenlyst uddannelsesparat, skal det ske
senest efter 3 uger fra første henvendelse til kommunen om hjælp. Personen skal
løbende opdatere oplysningerne i Jobnet.
Stk. 3. Hvis der foreligger oplysninger som nævnt i stk. 1 fra en tidligere tilmelding
som arbejdssøgende, skal oplysningerne straks på ny gøres tilgængelige, hvis personen
igen bliver tilmeldt som arbejdssøgende.
Stk. 4. Jobcenteret skal yde bistand i forbindelse med, at en person indlægger
oplysninger i Jobnet, hvis personen anmoder herom. Samme forpligtelse har
arbejdsløshedskasserne over for egne medlemmer.
Stk. 5. Staten, kommunen og arbejdsløshedskassen har adgang til de oplysninger,
som personen har indlagt i Jobnet.
…
Afsnit III
Individuelt kontaktforløb
Kapitel 7
Fastlæggelse af det individuelle kontaktforløb
…
§ 16. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, skal der under kontaktforløbet
afholdes individuelle jobsamtaler med fokus på konkrete job og jobsøgning. Samtalen
afholdes ved personligt fremmøde, jf. dog § 17, stk. 3, § 18, stk. 5, og § 21 f. Under
jobsamtalen tilrettelægges kontaktforløbet, og indholdet i beskæftigelsesindsatsen
fastlægges, ligesom der følges op på indgåede aftaler.
Stk. 2. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, og som er helt eller delvis
sygemeldte og har behov for en særlig indsats for at sikre, at personen får den
nødvendige hjælp til at opnå eller genvinde tilknytning til arbejdsmarkedet,
tilrettelægges indsatsen og opfølgning herpå som led i det individuelle kontaktforløb.
Stk. 3. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 3, skal der tillige ske en vurdering af,
om der skal iværksættes beskæftigelsesfremmende aktiviteter for den pågældende, samt
om personen har opnået en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed skal
tilmeldes som arbejdssøgende i jobcenteret.
Stk. 4. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, skal der under kontaktforløbet
afholdes individuelle jobsamtaler med personen med henblik på at følge op på personens
deltagelse i tilbud efter kapitel 9 b-12.
Stk. 5. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 11, skal der under kontaktforløbet
afholdes individuelle samtaler med henblik på at følge op på personens deltagelse i tilbud
eller andre indsatser efter rehabiliteringsplanen, jf. § 30 a. Samtalen afholdes ved
personligt fremmøde, jf. dog § 18, stk. 5.
Stk. 6. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 12 og 13, skal der under
kontaktforløbet afholdes individuelle samtaler med henblik på at sikre uddannelsesfokus
og fremdrift i forhold til arbejdet med uddannelsespålægget, jf. § 21 b. For personer, der
er omfattet af § 2, nr. 13, skal samtalen afholdes ved personligt fremmøde, jf. dog § 18,
stk. 5.
Stk. 7. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 12 og 13, og som er helt eller delvis
sygemeldte og har behov for en særlig indsats for at sikre, at de har den nødvendige
hjælp til at arbejde videre med uddannelsespålægget, tilrettelægges indsatsen og
opfølgningen herpå som led i det individuelle kontaktforløb.
Stk. 8. Som led i kontaktforløbet skal det påses, at de oplysninger, som personer,
der er omfattet af § 2, nr. 1-3, og personer, der er omfattet af § 2, nr. 12, og som
vurderes åbenlyst uddannelsesparate, har indlagt i Jobnet, er fyldestgørende.
…
§ 18 a. En person, der er omfattet af § 2, nr. 3 eller 13, har ret til en koordinerende
sagsbehandler, der skal sikre, at personen får en helhedsorienteret indsats, som er
tværfaglig og koordineret på tværs af de kommunale forvaltninger og andre
myndigheder.
Stk. 2. Kommunen skal tilbyde personen en koordinerende sagsbehandler,
umiddelbart når den pågældende vurderes som aktivitetsparat.
…
Særligt vedrørende den første samtale m.v.
§ 20 a. For en person, der er omfattet af § 2, nr. 12 eller 13, skal første samtale efter §
16 afholdes senest 1 uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp.
Stk. 2. For en person, der er omfattet af § 2, nr. 12, og som ikke vurderes åbenlyst
uddannelsesparat, og for en person, der er omfattet af § 2, nr. 13, skal der herefter
afholdes samtaler efter § 16 mindst to gange inden for de første 3 kalendermåneder fra
første henvendelse til kommunen om hjælp. I helt særlige tilfælde, hvor jobcenteret ved
første samtale efter stk. 1 vurderer, at en person er omfattet af § 2, nr. 13, og har
særlige komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige og sociale barrierer, skal der
ikke afholdes samtaler efter 1. pkt.
…
Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse
§ 21 b. Jobcenteret skal som led i det individuelle kontaktforløb vurdere, om
personer under 25 år, der er omfattet af § 2, nr. 1, som ikke har en
erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har forsørgerpligt over for
hjemmeboende børn, vil kunne gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår.
Stk. 2. Når jobcenteret vurderer, at en person, der er omfattet af stk. 1, kan
gennemføre en uddannelse, skal jobcenteret pålægge personen inden for en nærmere
fastsat frist at komme med forslag til en eller flere relevante studie- eller
erhvervskompetencegivende uddannelser, som den pågældende kan ansøge om
optagelse på. Det er en betingelse, at personen under hele uddannelsen har et
forsørgelsesgrundlag i form af SU, elevløn el.lign.
Stk. 3. Jobcenteret skal ved første samtale, jf. § 20 a, pålægge en person, der er
omfattet af § 2, nr. 12 eller 13, inden for en nærmere fastsat frist at komme med
relevante forslag til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser,
som personen på kortere eller længere sigt kan påbegynde på almindelige vilkår.
Jobcenteret kan iværksætte aktiviteter og tilbud efter kapitel 9 b-12 for at hjælpe
personen med at blive i stand til at komme med forslag til en eller flere studie- eller
erhvervskompetencegivende uddannelser. Det er en betingelse, at personen under hele
uddannelsen har et forsørgelsesgrundlag i form af SU, elevløn el.lign.
Stk. 4. Jobcenteret skal ud fra en vurdering af personens forudsætninger pålægge
den pågældende inden for en nærmere fastsat frist at søge om optagelse på en eller flere
uddannelser, jf. stk. 2 og 3.
Stk. 5. Hvis en person omfattet af stk. 2 eller 3 optages på en uddannelse, er den
pågældende forpligtet til at påbegynde og gennemføre uddannelsen.
Stk. 6. For en person, der er omfattet af § 2, nr. 12 eller 13, skal de test- og
prøveresultater vedrørende Forberedende Voksenundervisning samt aktiviteter og tilbud
efter kapitel 9 b-12, der skal iværksættes, for at personen når sit uddannelsesmål,
fremgå af uddannelsespålægget efter stk. 3-5.
Stk. 7. Jobcenteret skal underrette uddannelsesinstitutionen om, at personen efter
stk. 5 er pålagt at begynde og gennemføre uddannelsen, herunder de aktiviteter og
indsatser, pågældende har fået af jobcenteret, eventuelle test- og prøveresultater, og om
jobcenteret vurderer, at der er risiko for, at pågældende kan få særlige vanskeligheder
ved at gennemføre uddannelsen. Uddannelsesinstitutionen skal underrette jobcenteret,
når personen optages på uddannelsen, og hvis uddannelsesinstitutionen vurderer, der er
risiko for frafald. Underretning efter 1. og 2. pkt. kan ske uden samtykke fra personen.
Stk. 8. Jobcenteret skal fortsætte indsatsen for personer, der via uddannelsespålæg
skal påbegynde en uddannelse inden for 1 måned efter uddannelseshjælpens ophør, helt
frem til uddannelsesstart.
Stk. 9. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om
uddannelsespålægget, herunder om udformning, digitalisering og procedurer for
udarbejdelse af pålægget.
…
Kapitel 9 b
Mentorstøtte
§ 31 b. Med henblik på at fremme, at personer kan opnå eller fastholde aktiviteter,
tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse, kan der gives
tilbud om mentorstøtte.
Stk. 2. Personer, der er omfattet af § 2, og som udskrives fra psykiatrisk
indlæggelse, har ret til et tilbud om mentorstøtte i op til 3 måneder forud for
udskrivelsen og for en periode på mindst 6 måneder i alt.
…
Kapitel 10
§ 32. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-5 og 11-13, kan få tilbud om vejledning
og opkvalificering, der kan bestå af følgende:
1) Uddannelser, der har hjemmel i lov, som udbydes generelt og som umiddelbart er
rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet, jf. stk. 5, og
2) uddannelser og kurser, der ikke er omfattet af nr. 1, samt særligt tilrettelagte
projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet,
danskundervisning og korte vejledning- og afklaringsforløb.
Stk. 2. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 6 og 7, kan få tilbud efter stk. 1, nr. 2.
Stk. 3. Tilbuddet skal udvikle eller afdække den lediges faglige, sociale eller sproglige
kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet og for personer, der er
omfattet af § 2, nr. 12 og 13, opkvalificering til at kunne påbegynde og gennemføre en
erhvervskompetencegivende uddannelse.
Stk. 4. Praktikperioder under særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, jf. stk. 1, nr. 2,
kan sammenlagt have en varighed på højst 3 måneder, og hver enkelt praktikperiode
kan højst have en varighed på 1 måned. I praktikperioden finder § 43 tilsvarende
anvendelse.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke uddannelser
der er omfattet af stk. 1, nr. 1, og kan herunder fravige betingelsen om, at uddannelsen
umiddelbart skal være rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet.
§ 32 a. Har en test vist, at en person, som er omfattet af § 2, nr. 2, 3, 12 eller 13,
har behov for et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, har personen ret til tilbud
om et sådant kursus. Personer omfattet af § 2, nr. 2 og 3, som ikke har en
erhvervskompetencegivende uddannelse, har ret til tilbud om realkompetencevurdering.
Der skal være tale om tilbud omfattet af § 32, stk. 1, nr. 1, eller regler udstedt i medfør
af § 32, stk. 5.
….
Kapitel 11
§ 42. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-5 og 11, og som enten har behov for en
afklaring af beskæftigelsesmål, eller som på grund af mangelfulde faglige, sproglige eller
sociale kompetencer kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og
arbejdsvilkår eller med løntilskud, kan få tilbud om virksomhedspraktik på en offentlig
eller privat virksomhed.
Stk. 2. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 6 og 7, kan få tilbud om
virksomhedspraktik.
Stk. 3. Tilbuddet gives med henblik på at afdække eller optræne personens faglige,
sociale eller sproglige kompetencer samt at afklare beskæftigelsesmål.
Stk. 4. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 12 og 13, kan få tilbud om
virksomhedspraktik som led i en uddannelsesrettet indsats.
§ 42 a. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 2, 3, 12 og 13, kan
virksomhedspraktik tillige gives som nytteindsats, som består af udførelse af
samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere.
Stk. 2. Tilbuddet gives med det formål, at personen skal arbejde for sin ydelse.
….
Kapitel 12
§ 51. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-6, 8 og 11-14, kan få tilbud om
ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere. Det gælder dog ikke
personer, der er omfattet af § 2, nr. 5 og 14, og som er i et ansættelsesforhold. For
personer omfattet af § 2, nr. 12, er det en betingelse, at de ikke vurderes åbenlyst
uddannelsesparate.
Stk. 2. For at blive ansat med løntilskud hos private arbejdsgivere skal personer,
1) som er omfattet af § 2, nr. 1, have været ledige i sammenlagt mere end 6 måneder,
jf. dog stk. 3,
2) som er omfattet af § 2, nr. 2, 3 og 10-13, i en sammenhængende periode på mere
end 6 måneder have modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp,
uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse,
3)
4)
1)
2)
3)
1)
2)
3)
revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov om
uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, eller have været
ledige selvforsørgende, jf. dog stk. 3,
som er omfattet af § 2, nr. 5, i en sammenlagt periode på mere end 6 måneder have
modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge, jf. dog stk. 3, og
som er omfattet af § 2, nr. 14, i en sammenlagt periode på mere end 6 måneder
have modtaget ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik,
arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Varighedskravene i stk. 2, gælder ikke, hvis personen
ikke har en almen eller erhvervsrettet uddannelse på gymnasialt eller højere niveau,
er over 50 år eller
er enlig forsørger.
§ 52. Tilbud om ansættelse med løntilskud gives
med henblik på oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige
kompetencer af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-5 og 11-13,
med henblik på opnåelse eller fastholdelse af beskæftigelse for personer, der er
omfattet af § 2, nr. 6, og
med henblik på indslusning på arbejdsmarkedet af personer, der er omfattet af § 2,
nr. 8.
Uddrag af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, som
bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 1019 af 23. september 2014
…
Kapitel 3 a
Oplysningspligt m.v.
Sagens oplysning m.v.
§ 10. Myndigheden har ansvaret for, at sager, der behandles efter denne lov, er
oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse.
…
Uddrag af bekendtgørelse nr. 1645 af 27. december 2013 om en aktiv
beskæftigelsesindsats med senere ændringer
Afsnit I
Målgrupper
Kapitel 1
Målgrupper
§ 1. Målgrupper for den aktive beskæftigelsesindsats er:
1) ledige, der modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
jobparate, jf. § 2, bortset fra kontanthjælpsmodtagere, som er omfattet af
aktivitetsparate, jf. § 2, bortset fra kontanthjælpsmodtagere, som er omfattet af
4) personer med begrænsninger i arbejdsevnen, som er omfattet af kapitel 6 i lov om
aktiv socialpolitik, bortset fra personer, der er omfattet af nr. 5,
5) personer, der modtager dagpenge under sygdom efter lov om sygedagpenge,
6) personer under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, med varige
begrænsninger i arbejdsevnen, der modtager førtidspension efter lov om social pension
eller efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v., og som ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på
normale vilkår på arbejdsmarkedet,
7) personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke modtager
førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v., og som ikke er i stand til at fastholde eller
opnå beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet,
8) personer med handicap, jf. lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., der
har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, som kan berettige til
optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som ikke har opnået ansættelse efter op til 2 år
efter uddannelsens afslutning, og som mangler erhvervserfaring inden for det
arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til,
9) personer under 18 år, som har behov for en uddannelses- og
beskæftigelsesfremmende indsats,
10) personer, der ikke er i beskæftigelse, og som ikke opfylder betingelserne for at
modtage offentlig forsørgelse, herunder dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller SU efter lov om statens
uddannelsesstøtte, samt personer, der ikke kan få tilbud efter integrationsloven,
11) personer, der modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv
socialpolitik,
12) personer, der modtager uddannelseshjælp efter lov om aktiv social politik, og som er
uddannelsesparate, jf. § 2, og
13) personer, der modtager uddannelseshjælp efter lov om aktiv social politik, og som er
aktivitetsparate, jf. § 2.
§ 2. En person er jobparat efter § 1, nr. 2, hvis personen vurderes at være i stand til
at påtage sig et ordinært arbejde, som gør pågældende i stand til at forsørge sig selv
inden for tre måneder.
Stk. 2. En person er aktivitetsparat efter § 1, nr. 3, hvis personen
1) vurderes ikke at være i stand til at påtage sig et ordinært arbejde, som gør den
pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for tre måneder, eller
2) er under 30 år og har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang
der under fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk.
1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og
adoption.
Stk. 3. En person er uddannelsesparat efter § 1, nr. 12, hvis personen vurderes med den rette støtte og aktive indsats - at kunne påbegynde en uddannelse inden for ca.
et år og gennemføre denne uddannelse på ordinære vilkår. Vurderes personen ikke at
have nogen barrierer, og dermed ikke at have behov for støtte og hjælp i forhold til at
starte på en uddannelse, som personen kan gennemføre på almindelige vilkår, er
personen åbenlyst uddannelsesparat.
1) vurderes at have problemer af faglig, social og/eller helbredsmæssig karakter og
dermed har behov for ekstra støtte og hjælp i længere tid end ca. et år, inden
personen kan påbegynde en uddannelse og gennemføre denne på almindelige vilkår,
eller
2) har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under fravær
efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og
§ 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.
Stk. 5. Sker der væsentlige ændringer i personens forhold, eller fremkommer der
nye oplysninger, der kan have betydning for vurderingen efter stk. 1-4, foretages der en
ny vurdering.
Før 21/2 2014 havde § 2 følgende ordlyd:
1) vurderes ikke at være i stand til at påtage sig et ordinært arbejde, som gør den
pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for tre måneder, eller
2) har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under fravær
efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og
§ 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.
1) vurderes at have problemer af faglig, social og/eller helbredsmæssig karakter og
dermed har behov for ekstra støtte og hjælp i længere tid end ca. et år, inden
personen kan påbegynde en uddannelse og gennemføre denne på almindelige vilkår,
eller
2) er under 30 år og har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang
der under fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk.
1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og
adoption.
ny vurdering.
Før 17/2 2014 havde § 2 følgende ordlyd:
Stk. 2. En person er aktivitetsparat efter § 1, nr. 3, hvis personen ikke vurderes at
være i stand til at påtage sig et ordinært arbejde, som gør den pågældende i stand til at
forsørge sig selv inden for tre måneder.
Stk. 4. En person er aktivitetsparat efter § 1, nr. 13, hvis personen vurderes at have
problemer af faglig, social og/eller helbredsmæssig karakter og dermed har behov for
ekstra støtte og hjælp i længere tid end ca. et år, inden personen kan påbegynde en
uddannelse og gennemføre denne på almindelige vilkår.
ny vurdering.
…
Afsnit III
Individuelt kontaktforløb m.v.
Kapitel 4
Individuelt kontaktforløb m.v.
…
Læse-, skriveog regnetest
§ 34. For personer, der er omfattet af § 1, nr. 2 og 3, og som ikke har en
erhvervskompetencegivende uddannelse, skal jobcenteret tilbyde, at de bliver læse-,
skriveog regnetestet. Jobcenteret skal aftale med personen, hvornår og hvor testen
skal foretages.
Stk. 2. Personer, der er omfattet af § 1, nr. 12 og 13, og som ikke har en
ungdomsuddannelse, skal læse-, skriveog regnetestes senest efter en
sammenhængende periode på 1 måned fra første henvendelse til kommunen om hjælp.
Stk. 3. Testen efter stk. 1 og 2, skal være den obligatoriske test, som
Undervisningsministeriet udarbejder, jf. bekendtgørelse om undervisning m.v. inden for
forberedende voksenundervisning. Testen skal afklare, om personen har behov for læse-,
skrive-, regne- og ordblindekursus for at forbedre sine muligheder for at tage en ordinær
uddannelse eller opnå varig beskæftigelse.
Bilag 4 STARs orienteringsskrivelse
af 3. februar 2014
Orienteringsskrivelse: Visitation - uddannelseshjælpsmodtagere
Til jobcentrene m.fl.
Denne skrivelse har til formål at give et overblik over de nye visitationsgrupper og
visitationsprocessen, som skal foretages i kommunerne. Skrivelsen erstatter tidligere
udsendt skrivelse nr. 9568 af den 30. september 2013.
Visitation af unge uddannelseshjælpsmodtagere
Uddannelseshjælpsmodtagere er unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende
uddannelse. Det vil sige unge, der ikke har gennemført en erhvervsuddannelse, en
erhvervsgrunduddannelse (egu) eller en videregående uddannelse.
Uddannelseshjælpsmodtagere er en sammensat gruppe med forskellige behov og
forudsætninger. De har derfor behov for en målrettet og individuel indsats, der kan give
hver enkelt de bedste muligheder for at påbegynde og gennemføre en uddannelse.
Hvis der ikke fra starten sker en grundig afdækning og vurdering af de unges
uddannelsespotentiale, er der risiko for, at de unge ikke får den rigtige indsats og derfor
får en længere vej til at gennemføre ordinær uddannelse.
Derfor skal der foretages en tidlig og grundig visitation af uddannelseshjælpsmodtagere,
som skal danne udgangspunkt for den videre indsats. Som udgangspunkt sker den
endelige visitation efter en visitationsperiode på tre måneder.
De nye visitationsgrupper
Visitationen af unge under 30 år uden en uddannelse skal baseres på en samlet
vurdering af den unges uddannelsesmæssige ressourcer, kompetencer og
udviklingsmuligheder. På baggrund af disse vurderes den unges konkrete
uddannelsesparathed. Kommunen skal indplacere den unge som uddannelsesparat
eller aktivitetsparat. I udgangspunktet mødes alle unge som uddannelsesparate.
Faktaboks 1: De nye visitationsgrupper for uddannelseshjælpsmodtagere
Åbenlyst uddannelsesparat
En ung, der ved den første visitationssamtale vurderes ikke at have nogen barrierer - og som
derfor ikke har behov for hjælp og støtte - i forhold til at starte på en uddannelse og
gennemføre denne på ordinære vilkår.
Uddannelsesparat
En ung, der vurderes – med den rette støtte og aktive indsats – at kunne påbegynde en
uddannelse inden for ca. 1 år og gennemføre denne uddannelse på ordinære vilkår.
Aktivitetsparat
En ung, der ikke vurderes at være uddannelsesparat, fordi vedkommende har problemer af
faglig, social og/eller helbredsmæssig karakter. Aktivitetsparate unge har behov for ekstra
støtte og hjælp i længere tid end ca. 1 år, inden de kan påbegynde en uddannelse, som de
kan gennemføre på almindelige vilkår.
I vurderingen af den unges uddannelsesparathed skal kommunen inddrage en række
faktorer, der har betydning for sandsynligheden for, at den unge gennemfører en
uddannelse.
Faktaboks 2: Faktorer, der kan have betydning for sandsynligheden for, at en ung
gennemfører en uddannelse
Motivation i forhold til uddannelse, fx
Den unges generelle trivsel
Den unges selvtillid og selvværd
Den unges forventninger, hvor ser den unge sig selv i den kommende tid
Social baggrund
Forældrenes engagement i den unge
Forældrenes uddannelsesbaggrund
Forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet under opvæksten
Uddannelsesunderstøttende netværk, herunder omgangskredsens uddannelsesbaggrund og
holdning til uddannelse
Boligsituation og afstand til uddannelsestilbud
Økonomisk situation
Negative livsbegivenheder (fx forældres død)
Familiemæssige problemer
Faglighed
Præstationer og holdninger fra grundskolen
Frafald fra tidligere påbegyndte uddannelser
Organisationsarbejde, frivilligt arbejde mv.
Helbred
Psykiske problemer
Misbrug
Søvn, kost og motion
Visitationsproces
Visitationen af unge er en ny måde at arbejde med vurdering af de unges kompetencer
og ressourcer på i kommunerne. Den nye visitation adskiller sig fra den tidligere
matchkategorisering. Den tidligere matchkategorisering foregik ved den første samtale
og var en umiddelbar vurdering af borgerens ressourcer og udfordringer i forhold til at
kunne komme i job. I den nye visitation skal vurderingen være en længere og løbende
proces, hvor borgerens ressourcer og behov allerede fra uge 1 og 3 måneder frem
afklares, og der samtidigt arbejdes aktivt med borgerens udvikling.
Første møde med den unge inden for 7 dage
Indenfor de første 7 dage efter henvendelsen til kommunen skal alle unge under 30 år
uden en erhvervskompetencegivende uddannelse have en samtale. Her skal kommunen
påbegynde visitationen og med udgangspunkt i den unges ressourcer og udfordringer
drøfte vejen til uddannelse med den unge, og arbejdet med uddannelsespålægget
igangsættes.
Forud for samtalen skal den unge have forberedt sig ved at overveje uddannelsesønsker,
-mål og -muligheder. Dette skal den unge oplyses om i forbindelse med tilmelding på
Jobnet eller ved henvendelsen til kommunen.
Ved denne første samtale kan personer, der vurderes ikke at have barrierer i forhold til
uddannelse, og derfor ikke har behov for særlig støtte og indsats for at påbegynde en
uddannelse, som de kan gennemføre, visiteres åbenlyst uddannelsesparate. Disse
personer skal med det samme have et uddannelsespålæg og det skal gøres klart for de
unge, at de i videst muligt omfang skal forsørge sig selv frem til uddannelsesstart. Dette
indebærer:
1) De skal tilmeldes som jobsøgende og skal have et CV
2) De kan få hjælp til jobsøgning, hvis der er behov herfor
3) Hvis de ikke kan forsørge sig selv, skal de arbejde for deres ydelse frem til
uddannelsesstart.
Ligeledes kan kommunen - i helt særlige tilfælde - ved den første samtale vurdere, at
den unge har så svære sociale og/eller helbredsmæssige udfordringer, at personen uden
tvivl er aktivitetsparat.
Alle personer, der ved den første samtale ikke vurderes åbenlyst uddannelsesparat eller
aktivitetsparat, skal mødes som uddannelsesparate og gennemgå en grundigere
visitation. For disse unge skal den første samtale dermed resultere i at,
• Uddannelsespålæggets trin 1 igangsættes, dvs. at den unge pålægges at overveje
relevante uddannelsesmuligheder
• Der iværksættes konkrete aktiviteter for den unge, der understøtter den unges
arbejde med uddannelsespålægget og som ligeledes kan bidrage til at afdække den
unges ressourcer og behov, fx:
– Brobygningsforløb
– Vejledning og opkvalificering af faglig eller social art
– Snusepraktik på uddannelser
– Virksomhedspraktik
• Der planlægges en læse-, skriveog regnetest, hvis den unge ikke har gennemført
uddannelse ud over grundskolen
Grundig afdækning af den unges ressourcer og udfordringer inden for tre måneder
Den grundigere visitation indebærer, at de unge skal have to yderligere samtaler
indenfor tre kalendermåneder fra første henvendelse til kommunen om hjælp.
Samtalerne suppleres med en aktiv indsats samt læse-, skriveog regnetest og undervisning, hvis testen viser et behov herfor. Formålet er grundigt at afdække
ressourrcer og udfo
ordringer i forhold til u
uddannelse
e for at kunne planlæg
gge den rettte
indsats,, således att den unge støttes og hjælpes til at overkomme barrie
erer på vejen hen
imod ud
ddannelse.
Samtale
erne tilrette
elægges, så
å de bedst muligt følg
ger op på og
g understøttter den
igangsa
atte indsats
s og progressionen i u ddannelses
spålægget.
Efter tre
e kalenderm
måneder frra den førstte henvendelse om hjæ
ælp til kom
mmunen ska
al den
unge visiteres end
deligt som uddannelse
u
es- eller akttivitetsparat.
Hvis de
en unge på baggrund af
a den igan
ngsatte inds
sats (herunder læse-, skriveog
regnete
est og evt. undervisnin
ng samt de
e gennemfø
ørte samtale
er) vurdere
es med den rette
indsats at kunne påbegynde
p
en uddann
nelse inden for ca. 1 år og genne
emføre denn
ne på
ordinærre vilkår, er vedkomm
mende udda
annelsesparrat. Der henvises i øvrrigt til
nedensttående afsn
nit om udda
annelsespa
arate unge.
eres at hav
Hvis de
en unge på baggrund af
a den igan
ngsatte inds
sats og sam
mtaler vurde
ve
problem
mer af faglig
g, social og
g/eller helb redsmæssig karakter,, der betyde
er, at
vedkom
mmende har behov forr støtte og hjælp i læn
ngere tid en
nd ca. 1 år,, inden de kan
k
påbegynde en udd
dannelse, er
e den unge
e aktivitetsp
parat.
gt over vis
sitationsp
processen
Oversig
Uddannelsesparate unge
Uddannelsesparate unge er unge, der, på baggrund af ovenstående grundige afdækning
af den unges ressourcer og udfordringer, vurderes at kunne påbegynde en uddannelse
indenfor ca. et år og gennemføre denne uddannelse på ordinære vilkår.
Sigtet er at møde unge med troen på, at de indenfor en overskuelig tidshorisont vil
kunne blive i stand til at påbegynde og gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår og samtidig give kommunerne mulighed for og tid til at arbejde med de unge og dermed
ruste den unge bedst muligt til at kunne gennemføre uddannelsen.
Intentionen er uddannelsesparate unge er på uddannelseshjælp kortest mulig tid. De skal
have den nødvendige hjælp og støtte til at overkomme eventuelle barrierer på vej mod
ordinær uddannelse, og herefter understøttes i overgangen til uddannelse.
Vurderes det, at en ung vil kunne overvinde eventuelle udfordringer på vej mod
uddannelse indenfor en overskuelig tidshorisont er det afgørende, at der hurtigst muligt
iværksættes den hjælp og støtte, som unge uddannelsesparate må have behov for og
som kan ruste den unge til ikke bare at påbegynde, men også gennemføre uddannelsen.
Derfor er sigtet med reformen også, at unge, der visiteres som uddannelsesparate
hurtigst muligt – det vil sige indenfor få uger - skal i gang med et aktivt forløb frem mod
uddannelsesmålet. Uddannelsesparate unge skal derfor på kort sigt være i stand til at
deltage aktivt i en indsats rettet mod uddannelse.
I forbindelse med visitationen og vurderingen af den unges uddannelsesparathed bør der
således lægges vægt på, om den unge på kort sigt vil kunne:
• deltage i sociale sammenhænge og indgå i fællesskaber, fx i forbindelse med
uddannelse/job
• transportere sig til og fra uddannelsesrettede aktiviteter
• deltage i læse-, skrive- eller regnekurser
• deltage i virksomheds- og snusepraktikker
• tage småjobs/fritidsjobs
• i princippet kunne deltage i tilbud ugens 5 dage
Unge, der på baggrund af fx deres helbredssituation på kort sigt ikke vil kunne deltage i
en uddannelsesrettet indsats eller andre af ovenstående punkter, bør derfor ikke visiteres
som uddannelsesparate.
Unge på barsel
Unge, der er på barsel, har ret til fravær i forhold til aktiv indsats. Derfor vil det blive
præciseret i en ændring til bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, at unge på
barsel pr. definition er aktivitetsparate i barselsperioden. Ved endt barselsperiode
overgår den unge til den visitationskategori, som vedkommende havde inden
barselsperioden.
Der er tale om samme persongruppe, som ifølge § 13, stk. 7, nr. 4 i lov om en aktiv
socialpolitik ikke har pligt til at udnytte deres uddannelses- eller arbejdsmuligheder ved
fx at tage imod et tilbud om uddannelse eller arbejde eller aktiveringstilbud. Ved endt
barselsperiode overgår den unge til den visitationskategori, som vedkommende havde
inden barselsperioden.
Endelig bemærkes det, at det er del af reformen, at unge på barsel på uddannelseshjælp
har ret til uddannelsesvejledning i de sidste tre måneder af barselsperioden. Det skal
sikre, at den barslende har fokus på, hvad der skal ske efter barselsperioden.
Fornyet visitation
Der skal ske fornyet visitation, hvis der sker væsentlige ændringer i den unges forhold,
eller hvis der fremkommer nye oplysninger, der kan have betydning for vurderingen. Det
er dermed ikke et krav, at der skal ske en fornyet vurdering ved hver samtale.
Faktaboks 3: Screeningsværktøj til understøttelse af kommunernes visitation
Til understøttelse af kommunens visitation af den unge udvikles et digitalt
screeningsværktøj, der frit stilles til rådighed på Jobnet. Screeningsværktøjet kan
anvendes til at understøtte den faglige vurdering af borgeren forud eller under den første
samtale med henblik på at forbedre mulighederne for at tilbyde den rette hjælp fra
starten.
En række faktorer har betydning for den unges sandsynlighed for at gennemføre en
uddannelse, hvorfor værktøjet kommer derfor til at inddrage faktorer af objektiv karakter
og ligeledes vil værktøjet indeholde spørgsmål af subjektiv karakter, fx om den unges
motivation og forventninger. Screeningsværktøjet forventes at kunne tages i brug på
jobnet i løbet af 2014.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, den 3. februar 2014
Jens Erik Zebis
Kontorchef
Bilag 5 Principafgørelser
Ankestyrelsen har i forsommeren 2014 truffet en principafgørelse om visitation af og
ydelse til unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse.
50-14 Ankestyrelsen fastslog i to konkrete sager, at kommunerne burde have givet
uddannelsespålæg og nærmere undersøgt oplysninger om de unges helbred, inden der
blev foretaget indplacering af de unge som uddannelsesparate. Ankestyrelsen hjemviste
på den baggrund begge sager til fornyet vurdering i kommunen.
Ankestyrelsen har i december 2014 truffet en principafgørelse om uddannelseshjælp og
uddannelsespålæg.
87-14 Ankestyrelsen fastslog, at et uddannelsespålæg til en uddannelsesparat eller
aktivitetsparat uddannelseshjælpsmodtager skal indeholde oplysninger om indsatsen og
aktiviteterne, at kommunen skal afgive tilbud i uddannelsespålægget, og at udarbejdelse
og revision af et uddannelsespålæg er en garantiforskrift.
Bilag 6 Indkaldelsesbrev
XX Kommune
Att.: Chefen med ansvar for implementering af kontanthjælpsreformen
Praksisundersøgelse af den nye visitation af unge under 30 år uden uddannelse
– kontanthjælpsreformen
Ankestyrelsen gennemfører en praksisundersøgelse om kommunernes visitation af unge
under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse.
Vi anmoder derfor XX Kommune om at indsende 10 sager, så de er Ankestyrelsen i
hænde senest
tirsdag d. 1. juli 2014
Af hensyn til den fremtidige dialog om praksisundersøgelsen skal Ankestyrelsen bede om,
at der udpeges en kontaktperson i kommunen hurtigst muligt. Navn, e-mail, og tlf.nr.
bedes indberettet til Ankestyrelsen på [email protected] mærket journalnummer
2014-0062-31841 i emnefeltet.
Sager der indkaldes
Undersøgelsens fokus vil være en analyse af kommunens visitationsproces med henblik
på at understøtte implementeringen af kontanthjælpsreformen.
Undersøgelsen vil tage udgangspunkt i det grundlag, som kommunen har for at foretage
den konkrete vurdering af den enkelte unges samlede ressourcer og potentiale i forhold
til uddannelse. Det vil sige de oplysninger, som kommunen baserer sin vurdering på i
forhold til den unges motivation til uddannelse, sociale baggrund, faglighed og helbred,
frem til visitationsperioden slutter.
Ankestyrelsen skal anmode kommunen om at indsende 10 sager, som fordeler sig på
følgende måde:



1 sag, hvor den unge under 30 år er visiteret som åbenlys uddannelsesparat
1 sag, hvor den unge under 30 år er visiteret som aktivitetsparat efter første
samtale
4 sager, hvor den unge efter endt visitationsperiode er visiteret som
uddannelsesparat

4 sager, hvor den unge under 30 år er visiteret som aktivitetsparat efter endt
visitationsperiode
Alle 10 sager skal være sager, hvor den unge under 30 år har henvendt sig til kommunen
første gang efter den 1. januar 2014 for at søge hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.
Visitationsperioden skal i de konkrete sager være afsluttet før 1. juni 2014.
Udvælgelse af sager
For at sikre en tilfældig udvælgelse af sagerne, skal kommunerne udvælge sagerne
således, at første sag vedrører den nyeste visitation før 1. juni 2014, den anden sag
vedrører den næstnyeste visitation før 1. juni 2014 og så fremdeles, indtil det relevante
antal sager er fundet.
Sagerne må ikke være anket for så vidt angår kommunens afgørelse om
ydelsesgrundlaget efter endt visitationsperiode og videresendt til Ankestyrelsen med
henblik på behandling. Sager, hvor afgørelsen om ydelsesgrundlaget efter remonstration
er ændret, og sagen herefter ikke er videresendt til Ankestyrelsen indgår i
undersøgelsen.
Da undersøgelsen tager udgangspunkt i det processuelle forløb i visitationsperioden op til
tidspunktet, hvor den unge er placeret i en af visitationskategorierne, bedes kommunen
indsende oplysninger om ydelsesgrundlaget efter visitationen, samt alle oplysninger om
kommunens sagsbehandling og vurderingsgrundlag i visitationsperioden.
Akterne bør indeholde:
1. Kommunens afgørelse om ydelsesgrundlaget efter endt visitation
2. Samtlige journalark fra jobcentret og ydelsesafdelingen
3. Andre akter (breve, e-mails, notater med videre) fra jobcentret og ydelsesafdelingens
sager om den unge under 30 år af betydning for visitationen
Vi henleder opmærksomheden på, at vi ved undersøgelsen vil lægge til grund, at vi har
modtaget samtlige sagsakter, og at vi derfor kan bedømme sagen på samme grundlag,
som kommunen har haft. Det kan således ikke forventes, at vi efterfølgende retter
henvendelse til kommunerne om eventuelle manglende akter, hvilket kan få negativ
indflydelse på vores vurdering af kommunens visitationsproces.
Indsendelse af sager:
Akterne bedes indsendt i kopi, idet akterne ikke vil blive returneret. Det er ikke nødvendigt,
at anonymisere akterne. Alle akter makuleres efter den endelige afrapportering af
undersøgelsen.
Sagerne bedes indsendt samlet pr. post til:
Ankestyrelsen, Metode og Praksis, att. Vinnie Reiths, Amaliegade 25, Postboks 9080,
1022 København K.
Alternativt kan sagerne indsendes elektronisk, jf. nedenstående procedure.
Procedure ved elektronisk indsendelse:

Send sagerne sikkert (krypteret) til [email protected]

Udfyld emnefeltet således: ”att. Vinnie Reiths – Visitationsprocessen – j.nr. 20140062-31841”
OBS: Det er vigtigt, at I ikke skriver personfølsomme oplysninger (som borgerens
navn og cpr-nummer) i emnefeltet, eftersom det ikke krypteres.

Send sagens akter i PDF-format. Vi foretrækker, at akterne er samlet i ét
dokument, men vi kan godt håndtere flere PDF-dokumenter pr. sag. Husk at
scanne ikke-digitale akter ind, hvis der findes sådanne.

Send én sag pr. mail.
Vær dog opmærksomme på, at vores sikre mail har en begrænsning på 25 mb pr.
mail. Fylder mailen mere end 25 mb kan vi ikke modtage den. Hvis sagen er meget
stor, bør I derfor tjekke, at den ikke overskrider denne grænse. Overskrider den
grænsen, sendes sagen i flere mails.
Ved flere mails laves en tilføjelse til ovenstående standard i emnefeltet,
eksempelvis ”sag 1, del 1 af 3”, ”sag 1, del 2 af 3” og ”sag 1, del 3 af 3”.

Giv mig besked – enten via mail ([email protected], ”att. Vinnie Reiths” i
emnefeltet) eller telefon (61 89 XX XX) – når I har sendt sagerne. Så holder jeg øje
med, om de kommer frem og sender en bekræftelse til jer, når det er sket.
Undersøgelsens omfang
Undersøgelsen omfatter 120 sager, hvor en ung under 30 år har henvendt sig til
kommunen om hjælp efter lov om aktiv socialpolitik efter 1. januar 2014, og hvor
visitationsperioden er afsluttet senest 1. juni 2014.
Metode og opfølgning
Praksisundersøgelsen omfatter et mindre antal sager fra hver kommune og
undersøgelsen sigter dermed ikke på at vurdere praksis i den enkelte kommune.
Kommunerne vil blive vurderet under ét. Ankestyrelsen vil dog give en konkret
tilbagemelding på de enkelte sager, når den foreløbige afrapportering sendes til
kommunerne.
Det forventes, at resultaterne fra undersøgelsen vil kunne præsenteres for de deltagende
kommuner i 4. kvartal 2014. Den endelige rapport om undersøgelsen vil først herefter
blive offentliggjort. Undersøgelsen vil desuden blive offentliggjort på Ankestyrelsens
hjemmeside.
Hvorfor er din kommune udvalgt
Formålet med praksisundersøgelser er, at give et repræsentativt billede af praksis og
administration i kommunerne, og praksisundersøgelserne bygger på en tilfældig
udvælgelse af kommuner, således at alle kommuner over en årrække bliver udvalgt til at
deltage i Ankestyrelsens undersøgelser af sagsbehandlingen indenfor social- og
beskæftigelsesområdet.
Yderligere information om Ankestyrelsens praksisundersøgelser findes på Ankestyrelsens
hjemmeside www.ast.dk under praksisundersøgelser.
Eventuelle spørgsmål vedrørende indsendelse af sagerne bedes rettet til Vinnie Reiths,
tlf. 61 89 XX XX, e-mail [email protected].
Med venlig hilsen
Vinnie Reiths
Bilag 1
Kommunerne i undersøgelserne:
Albertslund Kommune
Frederiksberg Kommune
Guldborgsund Kommune
Hillerød Kommune
Hjørring Kommune
Kolding Kommune
Langeland Kommune
Lemvig Kommune
Morsø Kommune
Ringsted Kommune
Silkeborg Kommune
Tønder Kommune
Bilag 7 Måleskema
Identifikation af sagen
Kommune
____________________
Kommunenr.
_____
Sagsbehandler (initialer)
_____
1. Grundoplysninger
1.1 Borgerens fødselsmåned og -år
Måned
År
1.2 Køn
(1)  Mand
(2)
 Kvinde
2. Oplysninger om kommunens visitation
2.1 Hvordan har kommunen indplaceret den unge efter endt visitation?
(1)
(2)
(3)
 Åbenlyst uddannelsesparat (BAB § 2, stk. 3, 2. pkt.)
 Uddannelsesparat (BAB § 2, stk. 3, 1. pkt.)
 Aktivitetsparat (BAB § 2, stk. 4)
2.2 Er der afholdt en 1. samtale? (LAB § 20a, stk. 1)
(1)
(2)
 Ja
 Nej
2.3 Er samtalen afholdt inden for en uge? (LAB § 20a, stk. 1)
(1)
(2)
 Ja
 Nej
2.4 Er der afholdt yderligere samtaler efter 1. samtale? (LAB § 20a, stk. 2, 1.
pkt.)
(1)
(2)
 Ja
 Nej
2.5 2. samtale er afholdt?
(1)
(2)
(3)
 Inden en måned efter 1. henvendelse
 Mellem 1 og 2 måneder efter 1. henvendelse
 Senere end 2 måneder efter 1 henvendelse
2.6 Kommunen har afholdt 3. samtale?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
 Inden 1 måned efter 1. henvendelse
 Mere end 3 måneder efter 1. henvendelse
 Nej
2.7 Kommunen har afholdt flere end 3 samtaler inden for 3 måneder efter 1.
henvendelse?
(1)
(2)
 Ja
 Nej
2.8 Har kommunen ved 1. samtale vurderet, at der er tale om et helt særligt
tilfælde, hvorfor der ikke skal afholdes samtale mindst to gange inden for de
første tre måneder fra 1. henvendelse? (LAB § 20 a, stk. 2, 2. pkt.)
(1)
(2)
 Ja
 Nej
2.9 Eventuelle bemærkninger
________________________________________
________________________________________
________________________________________
3. Materiel vurdering af kommunens visitation
3.1 Er den unge under 30 år og uden en erhvervskompetencegivende
uddannelse (ved 1. henvendelse)? (LAS § 23, stk. 1)
(1)
(2)
 Ja
 Nej
3.2 Er indplaceringen samlet set rigtig og sket i overensstemmelse med
reglerne? (LAB § 2, nr. 12 og 13, BAB §§ 1, nr. 12 og 13, og 2, stk. 3 og 4, samt
orienteringsskrivelse af 3. februar 2014)
(1)
(2)
 Ja
 Nej
3.3 Er sagen tilstrækkeligt oplyst til at foretage indplaceringen?
(1)
(2)
(3)
 Ingen oplysninger mangler
 Enkelte mindre væsentlige oplysninger mangler
 Væsentlige oplysninger mangler
3.4 Eventuelle bemærkninger til den materielle vurdering af kommunens
visitation
________________________________________
________________________________________
________________________________________
4. Vurdering af visitationsprocessen
4.1 Fremgår det af sagen, at kommunen har inddraget den unges motivation i
forhold til uddannelse i vurderingen af indplaceringen? (BAB §§ 1, nr. 12 og 13,
og 2, stk. 3 og 4, samt orienteringsskrivelse af 3. februar 2014)
(2)
(3)
 Ja
 Nej
4.2 Fremgår det af sagen, at kommunen har inddraget den unges faglighed i
vurderingen af indplaceringen? (BAB §§ 1, nr. 12 og 13, og 2, stk. 3 og 4, samt
(2)
(3)
 Ja
 Nej
4.3 Fremgår det af sagen, at kommunen har inddraget den unges sociale forhold
i vurderingen af indplaceringen? (BAB §§ 1, nr. 12 og 13, og 2, stk. 3 og 4, samt
(2)
(3)
 Ja
 Nej
4.4 Fremgår det af sagen, at kommunen har inddraget den unges
helbredsmæssige forhold i vurderingen af indplaceringen? (BAB §§ 1, nr. 12 og
13, og 2, stk. 3 og 4, samt orienteringsskrivelse af 3. februar 2014)
(2)
(3)
 Ja
 Nej
4.5 Eventuelle bemærkninger til kommunens inddragelse af den unges
motivation, faglighed, sociale og helbredsmæssige forhold i vurderingen
________________________________________
________________________________________
________________________________________
4.6 Er den unge pålagt at komme med relevante uddannelsesforslag inden for
en nærmere frist? (LAB § 21b, stk. 3, 1. pkt.)
(1)
(2)
 Ja
 Nej
4.7 Er den unge, ud fra en vurdering af dennes forudsætninger, pålagt at søge
om optagelse på en eller flere uddannelser inden for en nærmere frist? (§ 21b,
stk. 4)
(1)
(2)
 Ja
 Nej
4.8 Har den unge påbegyndt uddannelsen? (LAB § 21b, stk. 5)
(1)
(2)
(3)
(4)
 Ja
 Nej
 Nej, men er optaget på uddannelsen
 Fremgår ikke
4.9 Eventuelle kommentarer til spørgsmålene om uddannelsespålæg
________________________________________
________________________________________
________________________________________
4.10 Har kommunen iværksat aktiviteter og tilbud efter LAB kapitel 9b-12, for
at hjælpe den unge frem mod uddannelse? (LAB § 21b, stk. 3, 2. pkt.)
(1)
(2)
 Ja
 Nej
4.11 Hvilke tiltag har kommunen iværksat?
Et forløb
Mentorstøtte (LAB kap. 9b)
(LAB kap. 10)
Virksomhedspraktik og
nytteindsats (LAB kap. 11)
(LAB kap. 12)
To forløb
Mere end to
forløb
Nej
(1)

(2)

(3)

(4)

(1)

(2)

(3)

(4)

(1)

(2)

(3)

(4)

(1)

(2)

(3)

(4)

4.12 Eventuelle bemærkninger til iværksættelse af aktiviteter og tilbud efter
LAB kapitel 9b-12
________________________________________
________________________________________
________________________________________
4.13 Har kommunen påset, at de oplysninger, som den unge har lagt ind i
Jobnet, er fyldestgørende? (LAB § 16, stk. 8)
(1)
(2)
 Ja
 Nej
________________________________________
________________________________________
________________________________________
4.15 Er der foretaget læse-, skriveog regnetest af den unge (BAB § 34, stk. 2
og 3)
(5)
(1)
(2)
(3)
(4)
 Ja, inden 1. henvendelse
 Ja, inden en måned efter 1. henvendelse
 Ja, senere end en måned efter 1. henvendelse
 Nej
 Den unge har en ungdomsuddannelse
4.16 Har testen vist behov for et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus?
(LAB § 32 a, 1. pkt.)
(1)
(2)
(3)
 Ja
 Nej
 Fremgår ikke
4.17 Er der iværksat/planlagt iværksat et læse-, skrive-, regne- eller
ordblindekursus? (LAB § 32 a, 1. pkt.)
(1)
(2)
(3)
(4)
 Ja, kurset er planlagt
 Ja, kurset er iværksat
 Nej
 Fremgår ikke
4.18 Har kommunen tilbudt den unge en koordinerende sagsbehandler? (LAB §
18 a)
(1)
(2)
(3)
 Ja
 Nej
 Ikke relevant
________________________________________
________________________________________
________________________________________
Bilag 8 Høringssvar
Ankestyrelsen sendte den 8. december 2014 den foreløbige rapport om
praksisundersøgelsen i høring i de kommuner, der har deltaget i undersøgelsen.
Sammen med den foreløbige rapport modtog kommunerne måleskemaerne med
Ankestyrelsens vurdering af de konkrete sager, der er indgået i praksisundersøgelsen.
Fristen for at give bemærkninger var den 5. januar 2015.
Ankestyrelsen har modtaget svar fra alle 12 deltagende kommuner. 6 af kommunerne
har ingen bemærkninger haft. De øvrige kommuner har hovedsagligt givet
bemærkninger, der relaterer sig til de konkrete sager og måleskemaer.
Ankestyrelsen har gennemgået de enkelte bemærkninger, og i det omfang, at der har
været støtte herfor i det fremsendte sagsmateriale fra kommunerne i de konkrete sager,
er måleskemaerne korrigeret.
Det skal i den forbindelse understreges, at bemærkninger, der støtter sig på materiale,
der ikke har været sendt til Ankestyrelsen i forbindelse med indkaldelsen af sager, ikke
har medført ændringer i vurderingen af sagerne. Det samme gør sig gældende for
bemærkninger, der relaterer sig til forhold i sagerne, som er indtruffet efter 1. juni 2014,
der var skæringspunktet for indsendelse af sager.

Kommunernes visitation af unge under 30 år uden

Transcription

Similar documents

Mødesystem samler Ankestyrelsens millioner af dokumentsider

L 198 Bilag 4: Ændringsforslag til L198.docx

Klage over myndighedsafgørelse - Vores Varde

Endelig ungeaftale 2015

Referat af møde i Børne- og Familienetværket 02.06.2015

Evaluering af en særligt tilrettelagt it

Folder 9.pdf

Businesscase på virksomhedsvendt indsats

Folder - Støtte til køb af bil

Orientering om ankestyrelsens principafgørelse