Studieordning - Modulbeskrivelser

Transcription

Læreruddannelsen i Nørre Nissum
DEL 3: Modulbeskrivelser
Indhold
OBLIGATORISKE MODULER ...............................................................................................................................5
Fagområdet LÆRERENS GRUNDFAGLIGHED ............................................................................................5

KLM 1: Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab ..................5

PL 1: Lærer i skolen................................................................................................................................8

PL 2: Elevens læring og udvikling ..................................................................................................... 11

PL 3: Undervisning af tosprogede elever ........................................................................................ 14

PL 4: Specialpædagogik ..................................................................................................................... 16

PL 5: Almen undervisningskompetence ......................................................................................... 18
VALGMODULER .................................................................................................................................................. 21
Undervisningsfag: BILLEDKUNST................................................................................................................ 21

BK 1: Billedfaglige praksisformer ..................................................................................................... 21

BK 2: Visuelt kulturprojekt................................................................................................................. 24

BK 3: Billedkunst – fordybelse, differentiering og tværfaglige relationer ................................. 27
Undervisningsfag: BIOLOGI .......................................................................................................................... 30

BI 1: Levende organismer og økologiske sammenhænge – elevers undersøgende og
praktiske arbejde ......................................................................................................................................... 30

BI 2: Evolution, genetik og bioteknologi – fra hverdagsforståelse til naturfaglig forståelse . 34

BI 3: Menneske, sundhed, natur og miljø – udvikling af elevernes handlekompetence ......... 37
Undervisningsfag: DANSK ............................................................................................................................. 40

DAiu 1: Fiktionslæsning og mundtlighed (1.-10. klasse) .............................................................. 40

DAiu 2: Læsning og skrivning af ikke-fiktive tekster i forskellige modaliteter (1.-10. klasse)
43

DAi 3: Skriftsprogstilegnelse (1.-6. klasse) ..................................................................................... 46

DAi 4: Sprog og genrer (1.-6. klasse) ............................................................................................... 49

DAu 3: Literacy (4.-10.klasse) ........................................................................................................... 52

DAu 4: Multimodale tekster (4.-10.klasse) ..................................................................................... 55
Undervisningsfag: ENGELSK ........................................................................................................................ 58

EN 1: Sprog og sprogbrug ................................................................................................................. 58

EN 2: Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder ........................................... 61

ENi 3: Interkulturel kompetence og aldersspecialisering i engelsk 1- 6. klasse ...................... 65
1

ENu 3: Interkulturel kompetence og aldersspecialisering i engelsk 4-10. klasse ................... 68
Undervisningsfag: FYSIK/KEMI .................................................................................................................... 71

FK 1: Fysikkens og kemiens verden................................................................................................. 71

FK 2: Udvikling af naturvidenskabelig erkendelse ........................................................................ 74

FK 3: Fysik/kemi i anvendelse .......................................................................................................... 77
Undervisningsfag: GEOGRAFI ...................................................................................................................... 80

GE 1: Geografi - en verden i forandring .......................................................................................... 80

GE 2: Geografi - den nære omverden .............................................................................................. 84

GE 3: Det lokale i det globale ............................................................................................................ 88
Undervisningsfag: HISTORIE ........................................................................................................................ 91

HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget – med afsæt i dansk
historie .......................................................................................................................................................... 91

HI 2: Undervisningsformer og læreprocesser i historie – med afsæt i europæisk og/eller
verdenshistorie ............................................................................................................................................ 94

HI 3: Den historiske fortælling og kulturmøder i historien........................................................... 97
Undervisningsfag: IDRÆT............................................................................................................................ 100

ID 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier ................................................................................... 100

ID 2: Alsidig idrætspraksis – læring, udvikling og fysisk træning .............................................. 103

ID 3a: Idrætsfaget i indskoling og på mellemtrinnet .................................................................. 106

ID 3b: Idrætsfaget på mellemtrinnet og i udskolingen ............................................................... 108
Undervisningsfag: KRISTENDOMSKUNDSKAB/RELIGION .................................................................. 110

KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser .............. 110

KR 2: Undervisningsemnet kristendom ........................................................................................ 113

KR 3: Islam og andre religioner ....................................................................................................... 116
Undervisningsfag: MATEMATIK ................................................................................................................. 119

MAi 1: Matematiklæring, tal og regneprocesser (1.-6. klasse) .................................................. 119

MAu 1: Matematiklæring, tal og algebra (4.-10. klasse) ............................................................. 122

MAi 2: Matematikundervisning og geometri (1.-6. klasse) ........................................................ 125

MAu 2: Matematikundervisning og geometri (4.-10. klasse)..................................................... 128

MAi 3: Matematik og evaluering, sandsynlighed og statistik (1.-6. klasse) ............................ 131

MAu 3: Matematik og evaluering, statistik og sandsynlighed (4.-10. klasse)......................... 134

MAi 4: Samarbejde om matematik, variable og funktioner (1.-6. klasse) ................................ 137

MAu 4: Samarbejde om matematik, variable og funktioner (4.-10. klasse) ............................ 140
Undervisningsfag: MUSIK ............................................................................................................................ 143
2

MU 1: Musikalske udtryksformer i undervisning og læring ....................................................... 143

MU 2: Musikledelse, musikalsk læring og undervisningsmetodik ............................................ 146

MU 3: Musiklære og kreative processer ........................................................................................ 149
Undervisningsfag: NATUR/TEKNOLOGI ................................................................................................... 152

NT 1: Natur/teknologi i indskolingen ............................................................................................. 152

NT 2: Natur/teknologi på mellemtrinnet....................................................................................... 156

NT 3: Hvad træet fortæller – naturvidenskab og teknologi omsat til eksemplarisk læring i
børnehøjde.................................................................................................................................................. 160
Undervisningsfag: SAMFUNDSFAG .......................................................................................................... 165

SA 1: Undervisning i politik, magt og demokrati – i Danmark og i verden .............................. 165

SA 2: Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold – i Danmark og verden.
Samfundsfaglige undersøgelsesmetoder. ............................................................................................ 168

SA 3: Undervisning i velfærd, national- og privatøkonomi, med fokus på aktuelle økonomiske
problemstillinger i Danmark og verden ................................................................................................. 171
Undervisningsfag: TYSK .............................................................................................................................. 174

TY 1: Interkulturel kommunikation ................................................................................................ 174

TY 2: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog .................................. 177

TY 3: Tyskundervisning i praksis .................................................................................................... 180
SPECIALISERINGSMODULER ........................................................................................................................ 183

SP 1: Kommunikation, sprogog genrebevidsthed .................................................................... 183

SP 2: Billeder og lyd – formsprog, fortælling og formidling ....................................................... 185

SP 3: Efterskolepædagogik ............................................................................................................. 188

SP 4: Filosofi med børn og filosofisk samtaleledelse ................................................................. 191

SP 5: Inklusion i skolen ..................................................................................................................... 193

SP 6: Internationalt modul ............................................................................................................... 195

SP 7: Innovation & entreprenørskab i skolen ............................................................................... 198

SP 8: Kultur og samfund .................................................................................................................. 201

SP 9: Naturfagenes etik ................................................................................................................... 204

SP 10: Praktisk undersøgende og eksperimentelt arbejde i matematik- og
naturfagsundervisning ............................................................................................................................. 206

SP 11: Svømning og friluftsaktiviteter .......................................................................................... 209

SP 12: Tværfaglige, æstetiske og innovative læreprocesser .................................................... 212

SP 13: Udeskole ................................................................................................................................ 214
PRAKTIK ............................................................................................................................................................. 217
3
Praktik – modul 1 .......................................................................................................................................... 217

Evalueringskriterier i modul 1 ......................................................................................................... 218
Praktik – modul 2 .......................................................................................................................................... 218

Praktik – modul 3 .......................................................................................................................................... 220

BACHELORPROJEKTET................................................................................................................................... 223
BA 1 .................................................................................................................................................................. 223
BA 2 .................................................................................................................................................................. 225
4
OBLIGATORISKE MODULER
Fagområdet LÆRERENS GRUNDFAGLIGHED
 KLM 1: Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og
medborgerskab
Modultype
Basis, nationalt udarbejdet
X
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
KLM 1: Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab
Kort beskrivelse af modulet
Modulet introducerer til analyser af folkeskolens formål, demokrati og medborgerskab i et
idéhistorisk, dannelsesteoretisk og professionsetisk perspektiv. Centralt i modulet står den
studerendes arbejde med at forholde sig til skolens værdier og relatere dem til
lærerprofessionen med respekt for den kulturelle og religiøse mangfoldighed, der aktuelt
præger skolen og samfundet.
Modulsprog
Dansk
Modulet godkendes til følgende fag
Modulet godkendes til hovedområdet Almen Dannelse under Lærernes Grundfaglighed.
Fagområder, som modulet knytter sig til
Modulet er en del af lærernes grundfaglighed med anknytning til undervisningsfag, praktik og
bachelorprojekt.
Modulets vidensgrundlag
Centralt i modulet står filosofi, idéhistorie, dannelsesteori og religionsvidenskab. Modulet
befinder sig i spændingsfeltet mellem forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og
færdighedsmål. Modulet bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om
dannelse, demokrati og medborgerskab, professionsetik og religionsog kulturmøder.
Modulets relation til praksis
I forbindelse med studiet af modulets kompetenceområder, foretager den studerende en
undersøgelse i skolen af betingelser og muligheder i relation til realiseringen af udvalgte
færdighedsmål i modulet.
Undersøgelsen retter sig mod problemstillinger, der knytter sig til de etiske, politiske,
demokratiske og religiøse udfordringer i skolen, herunder især problemstillinger, der knytter sig
til enten undervisningen, forældresamarbejdet eller skolen som en samfundsmæssig institution.
Kompetenceområder, som indgår i modulet
Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab
Kompetencemål, som indgår i modulet
Den studerende kan forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og
religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et
globaliseret samfund.
Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
den idéhistoriske og pædagogisk filosofiske
baggrund for begreber som tolerance,
organisere inkluderende undervisning i
myndighed, lighed, frihed og solidaritet i
spændingsfeltet mellem individ og fællesskab
forbindelse med mangfoldighed og inklusion i
skolen
5
udvikle sammenhængen mellem skolens
medborgerskabs- og kulturelle
dannelsesopgave
forskellige former for borgerskab,
medborgerskab og verdensborgerskab i
idéhistorisk, historisk og aktuelt perspektiv
menneskerettigheder, børns rettigheder og
idéhistoriske baggrund for
rettighedstænkningen herunder relationer
mellem menneskerettigheder, religion og
demokrati
begrundet foreslå organisering af
undervisning, forældre- og kollegasamarbejde
og skolekultur, der bygger på åndsfrihed,
ligeværd og demokratisk dannelse
organisere professionelt samarbejde omkring
komplekse etiske og religiøse udfordringer i
skolen
anvende og vurdere forskellige typer af etisk
argumentation
ritualer og eksistenstolkning i udvalgte
filosofiske og religiøse traditioner
livsoplysning, etiske traditioner og deres
idéhistoriske baggrund
forholdet mellem religion, kultur og politik
evangelisk-luthersk kristendom og andre
livsanskuelser, typer af sekularisme og deres
konsekvenser for skolens dagligdag
håndtere og vurdere religiøse og kulturelle
forhold i skolens tradition og dagligdag
gå i dialog med og reflektere over møder med
elever og forældre med forankring i forskellige
religioner og livssyn
kristendom, jødedom, islam og andre
livsanskuelser i aktuel kontekst
vurdere sammenhænge og brydninger mellem
kristendom, sekularisering og skole i historisk
og aktuel belysning
kristendommens fortællinger, grundbegreber
og virkningshistorie i sammenhæng med
forskellige perioders menneske- og
dannelsessyn
Arbejdsformer i modulet
Modulet er et studieforløb med afsæt i en studieplan, studiematerialer, læreroplæg, dialog og
undersøgelser i skolen.
I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende.
Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for
modulet.
Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf.
studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde:
 Kategori 1: 50 timer
Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre
Kriterierne for at gennemføre modulet er følgende:
1. Udarbejdelse af studieprodukt 1.
Studieproduktet skal dække et eller flere af modulets kompetenceområder. Max.
omfang: 5 sider. Produktet udarbejdes i grupper.
Krav til indhold i studieprodukterne:
 Identifikation af en religiøs, etisk, politisk eller demokratisk udfordring i skole eller
samfund.
6



Refleksion over og vurdering af den faglige udfordring ud fra modulets
vidensgrundlag.
I mindst et af studieprodukterne foretager de studerende en undersøgelse i skolen
med relation til fagets færdigheds- og vidensmål
Mindst et af produkterne skal engagere holdet i en klassedialog om en
problemstilling, der afspejler fagets kompetencemål.
Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets
færdigheds- og vidensmål.
Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført.
7
 PL 1: Lærer i skolen
Modultype
Basis, lokalt udarbejdet
X
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
PL 1: Lærer i skolen
Modulet introducerer til læreruddannelsens professionsperspektiv. I modulet arbejdes der med
skolens og lærerens opgaver i et dannelses- og samfundsperspektiv. Omdrejningspunktet i
modulet er konkrete, lærerfaglige udfordringer og problemstillinger i skolen samt betingelser og
muligheder for varetagelsen af skolens og lærerens opgaver med afsæt i juridiske, pædagogiske
og sociologiske perspektiver.
Modulsprog
Dansk
Pædagogik og lærerfaglighed
Modulet knytter sig til fagområderne Lærerens grundfaglighed og professionsbachelorprojektet
Modulet bygger på empiri og teori om skolens og lærerens opgaver. Empirien udgøres dels af
nationale og internationale forskningsresultater og dels af de studerendes egne empiriske
undersøgelser.
Modulets teori hentes fra psykologi, pædagogik, didaktik, sociologi og filosofi.
Skole- og undervisningspraksis udgør konteksten for de studerendes empiriske undersøgelser i
modulet.
De studerendes introduktion til og anvendelse af undersøgelsesmetoder er således bærende for
studiet af modulets indhold.
 Undervisningskendskab og kompetencer, herunder almen didaktik og it som pædagogisk
redskab
 Elevens læring og udvikling
 Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab
 Bachelorprojektet
Færdighedsmål:
Vidensmål:
Fra andre moduler
Den studerende kan
Den studerende har viden om
skolens juridiske, sociale og kulturelle
grundlag og rammer,
planlægge undervisning,
undervisningsteori, forskellige
herunder opstille læringsmål
Almen
didaktiske grund positioner samt
undervisningskompetence for både klassen og den
undervisningsplanlægning herunder
enkelte elev,
planlægning af læringsmålsstyret
undervisning,
udvikle læringsrum for elever
og grupper under hensyntagen
elevers læring om virksomme faktorer
Elevens læring og udvikling
til samspillet med elevernes
i læringsmiljøet
forudsætninger og de
virksomme faktorer i
8
læringsmiljøet
lede undervisning under
hensyntagen til lærerenes
intentioner og kunne gøre brug
Almen
undervisningskompetence af egen professionel
dømmekraft i komplicerede
situationer,
udvikle samarbejde med
kolleger, skolens
Almen
undervisningskompetence ressourcepersoner, forældre og
elever om undervisningen og
udvikling af undervisning,
Almen dannelse: KLM
organisere inkluderende
undervisning i spændingsfeltet
mellem individ og fællesskab
klasseledelse, lærerens handlemåde,
relationer i undervisningen og
undervisningens etik,
det professionelle grundlag for
kommunikation, kollegialt samarbejde,
forældresamarbejde,
tværprofessionalitet og
skoleudvikling,
den idéhistoriske og pædagogisk
filosofiske baggrund for begreber som
tolerance, myndighed, lighed, frihed
og solidaritet i forbindelse med
mangfoldighed og inklusion i skolen
analysere centrale og aktuelle
problemstillinger vedrørende
professionsfaglig viden vedrørende
Bachelorprojektet
skole og undervisning og
skole og undervisning
samarbejdet med eksterne
aktører
Modulet former sig som et undervisningsforløb med et sideløbende projektforløb.
De studerende arbejder i studiegrupper med et projekt, der indbefatter en undersøgelse af
skole- og undervisningspraksis inden for et nærmere defineret undersøgelsesperspektiv.
De studerende registrerer, samler og organiserer resultaterne af studie- og
undersøgelsesaktiviteterne i deres e-portfolio og formidler løbende resultaterne af deres
undersøgelser.
Den samlede undersøgelse, herunder beskrivelse, analyse, fortolkning, vurdering og diskussion
af projektets problemfelt, formidles i en projektrapport.
Undervisningen og vejledning i modulets videns- og færdighedsområder udgør grundlaget for
de studerendes gennemførelse af projektforløbet.
I projektrapporten indgår blandt andet resultater af de studerendes empiriske undersøgelser,
som analyseres i udvalgte og begrundede, faglige analyseperspektiver fra modulets
kompetenceområder.
modulet.
Evaluering af modulet, herunder kriterier for at bestå
9
Kriterierne for at bestå modulet er følgende:
1. De studerende udarbejder ved modulets afslutning en rapport på 10-15 normalsider.
Rapporten udarbejdes i studiegrupper.

Rapportens funktion i relation til den studerendes kompetenceudvikling
I rapporten skal de studerende dokumentere, at de kan:
o formulere en lærerfaglig problemstilling der relaterer sig til et eller flere af modulets
kompetencemål
o anvende relevante metoder til indsamling af empiri, der kan belyse den lærerfaglige
problemstilling
o anvende relevante vidensområder og begreber til identifikation, beskrivelse og analyse
af den lærerfaglige problemstilling
o vurdere og drage handlingsrettede konklusioner på baggrund af den lærerfaglige analyse
af den indsamlede empiri
o søge, udvælge, bedømme og anvende relevant litteratur og informationer
o anvende relevant lærerfaglig litteratur, citere korrekt og henvise til anvendt litteratur
efter APA-standard
Rapportens indholdskrav
I rapporten skal indgå følgende elementer:
o En begrundelse for det valgte undersøgelsesfelt
o En beskrivelse af metoden
o Refleksioner over metodens gyldighed og pålidelighed
o Eksemplarisk udvalgte data fra den empiriske undersøgelse
o Analyse og vurdering af egne empiriske data med inddragelse af teorier og forskning
inden for det valgte undersøgelsesfelt
o En konklusion på resultaterne af undersøgelsen
o En perspektivering af undersøgelsens konklusion – herunder overvejelser på et
handlingsrettet professionsniveau
Rapportens fremlæggelse
Rapporten skal fremlægges for underviser(e) og medstuderende.
I fremlæggelsen indgår
 en formidling af rapportens centrale konklusioner
 en dialog om undersøgelsens resultater med underviseren og de øvrige studerende på
holdet
I fremlæggelsen kan desuden, efter aftale med underviseren, indgå andre former for formidling
af gruppernes udbytte af arbejdet med rapporten.
Afsluttende evaluering
Efter fremlæggelsen foretager læreren en samlet evaluering af rapporten og fremlæggelsen.
Evalueringen foretages i lyset af modulets videns- og færdighedsmål, ud fra ovenstående
kriterier, knyttet til kompetencemål, indholdskrav og fremlæggelse.
Evalueringsresultatet meddeles den studerende som bestået/ikke bestået.
10
 PL 2: Elevens læring og udvikling
Modultype
X
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
PL 2: Elevens læring og udvikling
Modulet har fokus på den lærende elev i et læringsfællesskab. Centralt står elevens
læreprocesser og udvikling i en mangfoldig elevgruppe, hvor hver enkelt elev med sine
personlige, sociale og kulturelle forudsætninger er en del af skolens fællesskab.
I modulet arbejdes der ligeledes teoretisk og praktisk med udvikling af den lærerstuderendes
relationskompetence, idet undersøgelse og udvikling af egne forholdemåder og reaktionsformer
ses som en grundlæggende forudsætning for at kunne indgå i udviklingsstøttende og
læringsfremmende relationer til elever i skolen.
Modulet indeholder følgende tre temaer:
 Elevers udvikling, socialisering og identitet
 Læring, læringsmiljø og læringsledelse
 Lærerens samspil og kommunikation med eleverne
I modulet indgår metoder til systematisk observation og analyse af elevforudsætninger og
elevdeltagelse.
Modulsprog
Dansk
Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og Lærerfaglighed inden for Lærerens
Grundfaglighed.
Modulet er en del af Lærerens Grundfaglighed og knytter an til uddannelsens undervisningsfag,
praktik og bachelorprojekt.
Centralt i modulet står den pædagogiske psykologi, som bygger på national og international
forsknings- og udviklingsviden om børn og unges læring og udvikling, socialt samspil og
kommunikation og pædagogisk vejledning i skolen. Modulet er forankret i forskellige
teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål.
modulet. De studerendes videreudvikling og anvendelse af undersøgelsesmetoder er således
bærende for studiet af modulets indhold.
På baggrund af indsamling og analyse af empiri udarbejder den studerende handlings- og
forandringsforslag i relation til elevens læring og udvikling.
 Elevens læring og udvikling
Den studerende kan alene, og i samarbejde med andre, skabe fællesskaber, facilitere elevers
læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og
kommunikative
kompetencer samt konflikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge.
Færdighedsmål:
Vidensmål:
11
Den studerende kan
udvikle læringsmiljøer for elever og grupper
elevers læring og om virksomme faktorer i
under hensyntagen til forskellighed i
læringsmiljøet,
læringsforudsætninger og læringsmål,
observere, støtte og udfordre elevernes sociale, elevers sociale, emotionelle og kognitive
emotionelle og kognitive udvikling,
udvikling - herunder køn og motivation,
facilitere udviklingsstøttende relationer med
udviklingsstøttende relationer,
særlig vægt på egen position som lærer,
facilitere interaktions- og læreprocesser,
således at de er befordrende for elevernes
klasse-, lærings- og gruppeledelse,
trivsel og udvikling,
selvstændigt og sammen med andre udvikle
samarbejde og kommunikation mellem
samarbejde, der bygger på gensidig respekt og
skolens parter og andre relevante aktører,
lydhørhed,
anvende og begrunde forskellige
pædagogisk vejledning, feedback og
vejledningsformer,
refleksionsformer samt professionslæring,
kan anvende kommunikative rammesætninger
og metoder, så konflikter, sociale problemer og attribuering, herunder viden om sociale
mobning bliver udgangspunkt for positive
problemer, konflikthåndtering og mobning
reformuleringer
lede, så inklusion og socialiseringsprocesser
inklusion og individualiserings- og
optimeres samtidig. med, at den enkelte elevs
socialiseringsprocesser, herunder diversitet
udvikling understøttes
og marginalisering
 Skole- og undervisningspraksis udgør konteksten for de studerendes studier af
modulets kompetencemål.
 Modulets færdigheds- og vidensmål belyses gennem udvalgt pædagogisk-psykologisk
fagligt indhold og bearbejdes ved oplæg samt gennem undervisning, holdsamtaler,
studiegruppedrøftelser, øvelser, ugebreve og studieopgaver.
 Studiegrupper udgør en bærende organisering af arbejdet med modulets færdigheds- og
vidensmål såvel som i udarbejdelse af de to obligatoriske studieprodukter.
Med henblik på udvikling af den studerendes formidlingskompetence vægtes både den
mundtlige og den skriftlige fremstilling.
I tilknytning hertil skal den studerende i løbet at modulet udarbejde to studieprodukter, der på
forskellig vis bearbejder væsentlige færdigheds- og vidensmål samt deltage i mundtlige og
skriftlige evalueringer, fremlæggelser og oplæg.
modulet.
12
1. Aflevering, godkendelse og fremlæggelse af en synopsisopgave på 5 normalsider.
2. Aflevering, fremlæggelse og godkendelse af en afsluttende skriftlig opgave på 10
normalsider á 2600 anslag, eksklusiv litteraturliste og bilag.
3. Aflevering af en afsluttende skriftlig evaluering af modulet.
13
 PL 3: Undervisning af tosprogede elever
Modultype
x
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
PL 3: Undervisning af tosprogede elever
Modulet kvalificerer de studerende til at at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle dansk
som andetsprogsundervisning som en dimension i undervisningen i alle fag.
Modulet introducerer de studerende til andetsprogspædagogikkens teori og praksis, til sproglig
diversitet og tosprogethed som et vilkår for individet og for skolens undervisning. Med
udgangspunkt i den tosprogede elevs samlede sproglige forudsætninger og med afsæt i
andetsprogspædagogisk forskning og udviklingsarbejde arbejder den lærerstuderende i dette
modul i et undersøgende perspektiv på andetsprogstilegnelse, tosprogethed,
intersprogsanalyse og intersprogsudvikling, sprog som et læringsredskab, sproglig vejledning og
kommunikativt orienteret analyse af fagenes mundtlige og skriftlige tekster og genrer.
Den studerende skal begrundet kunne integrere resultaterne heraf i sine undervisningsfags
teori og praksis.
Modulsprog
Dansk
Pædagogik og lærerfaglighed
Fagområder som modulet knytter sig til
Lærerens Grundfaglighed
Viden om almen sprogforståelse samt forsknings- og udviklingsviden om andetsprogstilegnelse
og andetsprogspædagogik, forsknings- og udviklingsarbejde om forholdet mellem sprog, fag og
læring, om sproglig diversitet i undervisningen og om to- og flersprogede elevers sproglige
resurser.
Relationen til praksis udgøres af studiegruppers indsamlede empiri og Teaching Labs.
Kompetenceområde 4: Undervisning af tosprogede elever omhandler identifikation af
andetsprogspædagogiske udfordringer i fagundervisning samt undervisning, som tilgodeser
tosprogede elevers sproglige og faglige udvikling i et sprogligt mangfoldigt klasserum.
Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og undersøge undervisning af
tosprogede elever i et sprogligt mangfoldigt klasserum.
vurdere, om andetsprogsstilegnelse fremmes i andetsprogstilegnelse, tosprogede elevers
egen og andres praksis
sprogudvikling
støtte den tosprogede elevs
intersprog
intersprogsudvikling
planlægge undervisning, der fremmer
sprog og literacy i fagundervisningen i et
tosprogede elevers faglige og fagsproglige
andetsprogsperspektiv
udvikling
inddrage tosprogede elevers sproglige
sproglig diversitet og tosprogethed samt
forudsætninger i undervisningen
sprogs betydning for identitetsdannelsen
identificere andetsprogspædagogiske
andetsprogspædagogisk forskning og
14
udfordringer for undervisningen
udviklingsarbejde
samarbejde med dansk som andetsprogslærer lovgrundlag og bekendtgørelser samt
og klassens øvrige lærere om de tosprogede
organisering
elevers faglige og fagsproglige udvikling
af faget dansk som andetsprog i folkeskolen
Modulet er et studieforløb med afsæt i en studieplan, litteraturliste, de studerendes
informationssøgning, underviseroplæg og dertilhørende læringsaktiviteter, oplæg fra
studerende, projektgruppearbejde med vejledning, empiriindsamling og reflekteret
databehandling.
Undervisning og vejledning i modulets færdigheds- og vidensområder udgør grundlaget for en
lærerstillet opgave og en eksamensopgave. Den lærerstillede opgave integrerer skriftlig og
mundtlig formidling samt evt. andre udtryksformer.
Den studerende forbereder vejledning bl.a. ved at danne sig et overblik over de erfaringer med –
og empiri fra – undervisning af tosprogede elever, han eller hun allerede har fra praktikforløb
eller fra anden praksistilknytning til skolen.
Den studerende samler løbende materiale til projektopgaven, herunder empirisk materiale, i sin
e-portfolio.
I studieprodukter indgår bl.a. analyser og vurderinger af holdets empiriske undersøgelser i
Teaching Labs.
Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen
for modulet.
Kriterierne for gennemførelse af modulet er følgende:
1. De studerende gennemfører den lærerstillede opgave med skriftlig og mundtlig
formidling på baggrund af givne vurderingskriterier.
2. Den studerende afleverer en individuel kompetencedeklaration .
3. De studerende gennemfører individuelt eller gruppevis en skriftlig
kompetencemålsprøve, der vurderes efter 7-trinsskalaen.
Grundlaget for kompetencemålsprøven er den nationale prøvebeskrivelse for
kompetenceområdet ‘Undervisning af tosprogede elever’ (se Studieordningen, del 2) og
et underviserfremstillet rammenotat for prøven.
15
 PL 4: Specialpædagogik
Modultype
X
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
PL 4: Specialpædagogik
Modulet specialpædagogik anlægger som udgangspunkt et relations- og udviklingsperspektiv i
forståelsen af eleven, elevens tilhørsforhold og handlinger, og forstår derved den enkelte elev i
den kontekst, eleven befinder sig i.
Modulet sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere
undervisning af elever i komplicerede læringssituationer under hensyntagen til den enkeltes
forudsætninger og potentialer.
Modulsprog
Dansk
Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og Lærerfaglighed inden for Lærerens
Grundfaglighed.
Modulet er en del af Lærerens Grundfaglighed og knytter an til uddannelsens undervisningsfag,
praktik og bachelorprojekt.
Modulet bygger på teoretisk og forskningsbaseret viden fra pædagogisk psykologi,
socialpsykologi, specialpædagogik og fagdidaktik.
modulet.
De studerendes videreudvikling og anvendelse af undersøgelsesmetoder er således bærende
for studiet af modulets indhold.
På baggrund af indsamling og analyse af empiri udarbejder den studerende handlings – og
forandringsforslag i relation til elever i komplicerede læringssituationer.
 Specialpædagogik
Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle særligt tilrettelagt
inkluderende undervisning for elever i komplicerede læringssituationer.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
analysere kompleksiteten i egen og andres
praksis i det specialpædagogiske arbejde,
begrundet redegøre for
specialpædagogikkens rammer, organisering
og udvikling,
foretage strukturerede observationer af
enkeltelever og grupper af elever,
Vidensmål:
paradigmer til forståelse af og forklaring på
elever i komplicerede læringssituationer,
herunder forståelser af normalitetsbegrebet,
internationale hensigtserklæringer, nationalt
lovgrundlag samt bekendtgørelser og
udmøntning og organisering af
specialpædagogiske indsatser på kommunalt
og institutionelt niveau,
metoder til systematisk og løbende observation
og evaluering af elevens deltagelses- og
læringsprofil,
16
udarbejde elev- og handlingsplaner,
begrundet vælge specialpædagogiske og
inkluderende indsatser
samarbejde med skolens interne og eksterne
ressourcepersoner
metoder til udarbejdelse af elev- og
handlingsplaner,
forebyggende, foregribende og indgribende
indsatser samt brug af it og andre læremidler i
den daglige undervisning
kommunikation, kollegialt samarbejde,
tværprofessionelt samarbejde og
forældresamarbejde
 Skole- og undervisningspraksis udgør konteksten for de studerendes studier af
modulets kompetencemål.
 Modulets færdigheds- og vidensmål belyses gennem udvalgt specialpædagogisk fagligt
indhold og bearbejdes ved oplæg, gennem undervisning, holdsamtaler,
studiegruppedrøftelser, øvelser, ugebreve og studieopgaver.
 Studiegrupper udgør en bærende organisering af arbejdet med modulets færdighedsog vidensmål såvel som i udarbejdelse af modulets obligatoriske studieprojekt.
I løbet af modulet udarbejder de studerende i studiegrupper et obligatorisk studieprojekt, der
på forskellig vis bearbejder væsentlige videns- og færdighedsmål og som afleveres samlet mod
afslutningen af modulet.
Med henblik på udvikling af den studerendes formidlingskompetence vægtes både den
mundtlige og den skriftlige fremstilling.
modulet.
1. Aflevering og godkendelse af en skriftlig opgave på max 10 normalsider á 2600 anslag,
eksklusiv litteraturliste og bilag (dog maks. 10 normalsider).
2. Tilstedeværelse og deltagelse ved en mundtlig fremlæggelse af projektet.
3. Aflevering af en afsluttende evaluering af modulet.
færdigheds – og vidensmål.
17
 PL 5: Almen undervisningskompetence
Modultype
X
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
PL 5: Almen undervisningskompetence
Modulet introducerer til planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning.
Modulet har fokus på didaktisk analyse, refleksion og handlen samt udvikling af
undervisning.
Modulet indeholder følgende fire temaer:
• Planlægning af undervisning
• Organisering og arbejdsformer
• Evaluering
• Entreprenørskab og dannelse
Modulsprog
Dansk
Modulet godkendes i hovedområdet Pædagogik og Lærerfaglighed inden for Lærernes
Grundfaglighed.
Modulet er en del af lærernes grundfaglighed og kan knytte an til uddannelsens
undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt.
Centralt i modulet står den almene didaktik og pædagogik, som bygger på national og
international forsknings- og udviklingsviden om undervisningens tilrettelæggelse,
elevernes dannelse og læreren som reflekterende didaktiker. Modulet er forankret i
forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål.
Modulets kompetencemål er centrale som grundlag for de studerendes Teaching Labstudieaktiviteter.
Desuden fungerer modulets videns- og færdighedsmål som basis for de studerendes
forberedelse, gennemførelse og evaluering af forløbene i deres undervisningsfag i
praktikken.
Kompetenceområde 2: Almen undervisningskompetence omhandler rammerne for
skolens undervisning, inkluderende læringsmiljøer og undervisningsdifferentiering,
klasseledelse, læremidlers didaktiske potentialer, samarbejde mellem kolleger,
ressourcepersoner, skole og hjem samt forskningsmetodiske forudsætninger for vurdering
og anvendelse af forskningsresultater.
Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i
folkeskolen.
skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag
planlægge undervisning, herunder
og rammer, undervisningsteori, forskellige
opstille læringsmål for både klassen og
didaktiske grund positioner samt
den enkelte elev,
undervisningsplanlægning herunder
planlægning af læringsmålsstyret undervisning,
18
anvende et bredt repertoire af
undervisningsmetoder, herunder
inddrage bevægelse samt varierede
handlings- og anvendelsesorienterede
undervisningsformer,
anvende et bredt repertoire af relevante
lærermidler og andre ressourcer,
undervisningsmetoders samt analoge og
digitale læremidlers og andre ressourcers
praktiske anvendelighed i forhold til
elevforudsætninger, undervisningens etik,
formål, mål og indhold,
analoge og digitale læremidlers og andre
ressourcers praktiske anvendelighed i forhold
til elevforudsætninger, undervisningens etik,
formål, mål og indhold,
systematisk evaluere (elevers)
læringsudbytte, læringsmiljø og
evaluering og feedbacks muligheder og
undervisning og anvende resultaterne
begrænsninger i forbindelse med undervisning
som grundlag for feedback og videre
og læring,
undervisningsplanlægning og udvikling
af undervisning,
differentiere undervisningen i henhold til undervisningsdifferentiering, inklusionsteori og
elevernes forudsætninger og potentialer, læringsmiljøer,
lede undervisning under hensyntagen til
lærerenes intentioner og kunne gøre
klasseledelse, lærerens handlemåde, relationer i
brug af egen professionel dømmekraft i undervisningen og undervisningens etik,
komplicerede situationer,
planlægge, gennemføre og udvikle
kreativitet, innovation og entreprenørskab i
undervisning, som udvikler elevernes
forhold til elevens alsidige dannelse, lærerens
fantasi, innovative og entreprenante
professionelle udvikling og udvikling af
kompetencer samt styrke deres lyst til
pædagogisk praksis,
at lære og motivation for at handle,
udvikle samarbejde med kolleger,
det professionelle grundlag for kommunikation,
skolens ressourcepersoner, forældre og
kollegialt samarbejde, forældresamarbejde,
elever om undervisningen og udvikling
tværprofessionalitet og skoleudvikling,
af undervisning,
kritisk vurdere og anvende
forskningsmetoder, nationale og internationale
forskningsmetoder og -resultater
forsknings- og udviklingsresultater og
vedrørende undervisning og læring og
planlægge, gennemføre og udvikle
undervisning med og om it og medier,
der understøtter elevernes evne til at
it og mediekompetencer
agere kritisk undersøger, analyserende
modtager, målrettet og kreativ
producent og ansvarlig deltager.
I modulet arbejder de studerende med at identificere, beskrive, analysere, reflestere over
og vurdere betingelser og muligheder i relation til undervisning og læring i skolen.
1) I modulets 1. fase arbejder de studerende med at tilegnesig grundlæggende viden
om undervisning gennem studier af teori og empiri om undervisning samt gennem
analyse af praktisk undervisning i skolen, gennem observation/videooptagelser.
2) I modulets 2. fase arbejder de studerende med planlægning og evaluering af
undervisningsforløb på baggrund af didaktisk teori og empiri. Der arbejdes
sideløbende med tilegnelse af didaktisk viden på grundlag af didaktisk teori og
empiri.
3) I modulets 3. fase arbejder de studeredne gruppevis med et undersøgelsesprojekt
med fokus på forholdet medllem undervisning og læring i skolens fag. Projektet
tager udgangspunkt i praktikken på 1. årgang og fortsætter efter denne. I
rapporten indgår de studerendes empiriske undersøgelser. De empiriske
19
undersøgelser har primært karakter af observation af undervisning ud fra fastlagte
observationsmetoder og opmærksomhedsfelter
4) Projektforløbet afsluttes med udarbejdelsen af en projektrapport, som fremlægges
mundtligt i forbindelse med modulafslutningen og dermed evalueringen af
modulets gennemførelse.
De studerende samler løbende
 resultaterne af deres empiriske undersøgelser, samt
 undervisningsplaner fra Teaching Lab og praktik
i deres e-portfolio.
for modulet.
Kriterierne for gennemførelse af modulet er, at de studerende
1. gennemfører et gruppebaseret projekt, som formidles i en projektrapport
2. foretager en mundtlig præsentation af projektrapportens hovedpointer for
underviser og medstuderende.
Rapporten skal opfylde følgende krav:
a) en analyse og evaluering af et udvalgt undervisningsforløb fra praktikken, ud fra et
didaktisk perspektiv forankret i forholdet mellem undervisning og læring
b) en analyse og fortolkning af resultaterne af de studerendes egne empiriske
undersøgelse i samme perspektiv
c) en samlet fortolkning af resulateterne af ovenstående to undersøgelser/analyser,
som grundlag for overvejelser over udvikling af egen undervisning
d) en præsentation af rapportens indhold til medstuderende og underviser(e) i form af
en fremlæggelse.
Der foretages en samlet evaluering af rapporten og af formidlingen.
20
VALGMODULER
Undervisningsfag: BILLEDKUNST
 BK 1: Billedfaglige praksisformer
Modultype
Basismodul, nationalt udarbejdet
X
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
BK 1: Billedfaglige praksisformer
Formålet med dette modul er, at den studerende udvikler kompetence til at undervise i praktisk
billedproduktion, billedkundskab og billedpræsentationer, som afspejler den visuelle kultur og til
at anvende billedsamtale til at kvalificere elevers billedsprog og fagsprog.
Den studerende arbejder praktisk med kunstneriske og eksperimenterende metoder i såvel
analoge som digitale billeder. I modulet er samspillet mellem praksis og teori grundlæggende.
Modulets indhold og arbejdsform forholder sig reflekterende og didaktisk til bestemmelser om
billedkunstfaget i skolen.
De centrale indholdsområder er:
Visuel produktion og kommunikation, billedsamtale, billedsproglig bevidsthed, elevers
billedsproglige udvikling, æstetisk læring og sansebaseret orientering, kreativitet og billeders
potentiale til at udvikle viden og erkendelse samt visuel didaktik.
Modulsprog
Primært dansk
Forudsætninger for at læse modulet
Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den
adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er
fastsat i bekendtgørelsens bilag 6.
Billedkunst
Billedkunst
Modulet bygger på forskningsbaseret teori om
 Visuel kultur som billedfelt og refleksionstrategi såvel nationalt som internationalt
 Visuel kommunikation
 Æstetik, æstetisk læring og kreativitet
 Nyeste forskningsbaseret viden om billedfaget og fagdidaktik
samt på viden om
 Kunstneriske arbejdsmetoder
 Billedfagets historie.
I modulet indgår Teaching Lab, jf. beskrivelsen i studieordningens almene del.
Kompetenceområde 1: Visuel betydningsdannelse i analoge og digitale billeder
21
Kompetenceområde 2: Visuel afkodning af analoge og digitale billeder
Kompetenceområde 4: Visuel didaktik
Den studerende kan:
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers
kompetencer i praktisk billedproduktion og refleksion inden for forskellige billedkategorier
samt at den studerende har bevidsthed om billeders bidrag til videnudvikling inden for
forskellige fagområder, genrer og visuelle kulturer. (1)
kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer ved hjælp
af billedanalytiske metoder.(2)
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle billedkunstundervisning med
inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser. (4)
Færdighedsmål:
Vidensmål:
Den studerende kan
anvende forskellige materialer og teknikker til
billedsproglige virkemidler,
billedfremstilling, (1)
analysere didaktiske problemstillinger med
afsæt i egne billedproduktive erfaringer med
analoge og digitale produktions- og
henblik på differentieret undervisning i
anvendelsesmetoder,
folkeskolen. (1)
anvende billeder og visualiseringer inden for
varierede billed- og udtryksformers mål inden for
et bredt repertoire af billed- og udtryksformer, kunst, visuelle kulturer og visuelle lærings- og
(1)
fagkulturer,
analysere forskellige analoge og digitale
visuel perception af analoge og digitale
billedmedier, (2)
læringsomgivelser,
identificere billeders og visualiseringers
visuel og æstetisk læring,
forskellige læringspotentialer, (2)
begrunde eget fagsyn i relation til skolefagets
centrale bestemmelser om faget i skolen og resultater
udvikling og i lyset af nyere fagdidaktisk
fra fagdidaktisk forskning,
forskning, (4)
analysere konkrete visuelle undervisnings- og
fagpædagogiske og -didaktiske strømninger i et
læringsforløb som national tolkning af
internationalt perspektiv.
internationale strømninger. (4)
tilrettelægge læringsmålstyret undervisning på forskellige tilgange til undervisning i faget, herunder
forskellige alderstrin og i forskellige typer
motivation, billedsproglig og verbalsproglig udvikling
billedforløb. (4)
samt erkendelse.
Undervisningen veksler mellem læreroplæg og studenteroplæg, værkstedsarbejde, arbejde on
location i forbindelse med ekskursioner, øvelser og faglige undersøgelser, samt introduktion til
analoge og digitale læremidler, materialer og teknikker inden for modulets fagområde. Den
teoretiske og praktiske forberedelse af disse studieaktiviteter, herunder litteratursøgning og læsning, vil foregå både i grupper og individuelt.
Desuden indgår vejledning og sparring fra underviseren i forbindelse med den studerendes
udarbejdelse af skitsebog og portfolio.
I arbejdet med modulet vil der også blive afviklet studiebesøg, foredrag, feltobservationer og
workshops på skoler, udstillingssteder, m.m.
22


Kategori 3: 90 timer
modulet.
Kriterierne for gennemførelse af modulet er aflevering og godkendelse af følgende fire
studieprodukter:
1. Studieprodukt 1: Den studerende udarbejder, udstiller og præsenterer et individuelt,
selvstændigt fordybende, tematisk og eksperimenterende billedarbejde med faglig respons
fra medstuderende. Arbejdet inkluderer udarbejdelse af skitsebog på minimum 30
normalsider i løbet af arbejdsprocessen.
2. Studieprodukt 2: Fagdidaktisk opgave på 3 normalsider pr. studerende, som er begrundet
og reflekteret, indeholdende et skitseret undervisningsforløb af en varighed på minimum 6
uger, formål, faglige og didaktiske overvejelser, udvikling af elevers billedsproglige
kompetencer, æstetisk læreproces og evaluering. Udarbejdes i grupper og præsenteres og
diskuteres på holdet.
3. Studieprodukt 3: Billedproduktion i tilknytning til den fagdidaktiske opgave. Hver
studerende i gruppen udarbejder mindst 5 billedprodukter med relation til
undervisningsindholdet i det skitserede undervisningsforløb.
4. Studieprodukt 4: Billedsamling som tænkes anvendt til understøttelse af formålet for det
skitserede undervisningsforløb. Gruppen sammensætter en kategoriseret billedsamling
bestående af billeder fra den visuelle kultur. Omfang 30 billeder, hvori der indgår mindst 3
relevante kategorier.
23
 BK 2: Visuelt kulturprojekt
Modultype
X
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
BK 2: Visuelt kulturprojekt
Formålet med dette modul er, at den studerende udvikler kompetence til at undervise i visuel
opmærksomhed, afkodning af billeder samt innovative billedprocesser og projekter, som
afspejler visuel kulturpædagogik.
Undervisningen, der er baseret på et samspil mellem praksis og teori, indbefatter forskellige
billedformer, kulturmøder, samarbejdsplatforme og læringsrum. I modulet udarbejdes et større
visuelt projekt baseret på visuel kommunikation, samarbejde og vidensdeling.
Modulets indhold og arbejdsform forholder sig fagligt og didaktisk til billedkunstfaget i
folkeskolen, tværfaglig undervisning og andre faglige sammenhænge.
De centrale indholdsområder er: undersøgende og eksperimenterende billedarbejde, indsamling,
kategorisering og anvendelse af information i visuel kultur, multimodalitet og innovation samt
visuel didaktik.
Modulsprog
Primært dansk
Undervisningsfaget billedkunst
Modulet bygger på forskningsbaseret viden om
 Visuel kultur som billedfelt og refleksionsstrategi såvel nationalt som internationalt
 Visuel kommunikation
 Innovation og entreprenørskab
 It og medier i læreprocesser
Der knyttes an til praksisfeltet gennem et eller flere af følgende aktiviteter:
 Planlægning, gennemførelse og evaluering af mindre undervisningsforløb eller
undervisningsaktiviteter, herunder en billedsamtale med en gruppe elever
 Vurdering af elevprodukter med henblik på udvikling af elevers billedsproglige
udtrykskompetence
 Samarbejde med og/eller studiebesøg i felten, fx billedskole, Børnekulturens Netværk,
museer, organisationer eller bevægelser, forretninger eller virksomheder
24
Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer
Den studerende kan
kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer ved hjælp
af billedanalytiske metoder.(2)
billedsproglige kompetencer i at arbejde med æstetiske, innovative og entreprenante
arbejdsformer i fysiske og digitale læringsmiljøer. (3)
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle billedkunstundervisning med
inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser. (4)
Færdighedsmål:
Vidensmål:
Den studerende kan
billedmedier, (2)
læringsomgivelser,
anvende forskellige strategier til at undersøge
visuel kultur og brugen af forskellige blikpositioner
visuelle fænomener, (2)
forstå billeder og visuelle informationer i den
synsmåders betydning for billeders skiftende
visuelle kultur, de er en del af, (2)
indhold og udtryk,
anvende konkrete skitseringsmetoder og
modelkonstruktioner til at igangsætte
visuelle notationsformers betydning i innovative
ideudvikling og facilitere forandringsprocesser,
processer,
(3)
anvende sociale medier i visuelle udvekslings- og
sociale mediers visuelle læringspotentialer og
samarbejdsprocesser (3)
analysere visuelle didaktiske problemstillinger
med afsæt i egne æstetiske, innovative og
metoder til udvikling af kreativitet og innovation
entreprenante arbejdsformer med henblik på
samt æstetisk læring.
læringsmålsstyret undervisning i folkeskolen. (3)
analysere visuelle undervisnings- og
læringsforløb i et uddannelses- og
fagets uddannelses- og dannelsesfunktioner og
dannelsesperspektiv (4)
billedfeltets kulturskabende og
udvikle billedkunstfaget kreativt og innovativt på
erkendelsesmæssige betydning, herunder billeder
tværs af genrer, metoder og billedformer (4).
som sprog.
Undervisningen veksler mellem læreroplæg og studenteroplæg, værkstedsarbejde, arbejde on
location i forbindelse med ekskursioner, øvelser og faglige undersøgelser.
I modulet indgår en introduktion til analoge og digitale læremidler, materialer og teknikker inden
for modulets fagområde. Heri indgår både kooperativt, webbaseret arbejde med visuelle
fænomener og individuelt arbejde med it-platforme og programmer inden for modulets
fagområde.
Den teoretiske og praktiske forberedelse af disse studieaktiviteter, herunder litteratursøgning
og -læsning, vil foregå både i grupper og individuelt.
Desuden indgår vejledning og sparring fra underviseren i forbindelse med den studerendes
udarbejdelse af portfolio.
I arbejdet med modulet vil der også blive afviklet studiebesøg, foredrag, feltobservationer og
workshops på skoler, udstillingssteder, kulturinstitutioner, m.m.
25




modulet.
1. Hver studerende udarbejder og præsenterer et digitalt studieprodukt svarende til 20 slides,
som omfatter formidling og visuel kommunikation. Hver studerende er knyttet til en gruppe
på tre studerende. Grupperne yder gensidig faglig respons på hinandens produkt og
præsentation.
2. På baggrund af de studerendes egen praksiserfaring udarbejder hver gruppe et
undervisningsforløb, hvori indgår fagdidaktik, udvikling af elevers innovative visuelle
kompetencer, evaluering samt egen, eksemplarisk billedproduktion i tilknytning til det
aktuelle undervisningsindhold i forløbet. Det skriftlige produkt skal have et omfang på 5
normalsider, hvoraf en side afsættes til visualisering af projektidé. Produktet udarbejdes i
grupper på to-tre studerende.
3. Den studerendes deltagelse i en studiefaglig samtale forberedt af den studerende med
underviseren midtvejs i forløbet. Den studerende medbringer sin portfolio til samtalen.
26
 BK 3: Billedkunst – fordybelse, differentiering og tværfaglige relationer
Modultype
Basismodul, lokalt udarbejdet
X
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
BK 3: Billedkunst – fordybelse, differentiering og tværfaglige relationer
Modulet omhandler faglig fordybelse, undervisningsdifferentiering og tværfaglighed.
I modulet arbejder den studerende med et mindre udvalg af billedformer og emner. I den
afsluttende fagdidaktiske opgave skal den studerende desuden fokusere på et bestemt
klassetrin.
Modulet sigter mod at udvikle den studerendes kompetencer til at undervise i praktiskeksperimenterende billedproduktion, billedpræsentationer og billedkundskab og at undervise i
relationen mellem de tre felter.
Den studerende øves i billedfagligt og fagdidaktisk at kunne anvende forskellige visuelle
undervisningsmidler og genstande, museumsudstillinger og kunsthistoriske perspektiver,
landskaber og byrum i undervisningsforløb i skolen.
Modulets indhold og arbejdsform forholder sig reflekterende og didaktisk til de centrale
bestemmelser om billedkunstfaget i skolen.
Modulsprog
Dansk
Modulet bygger på forsknings- og udviklingsbaseret viden om
 Visuel kultur som billedfelt og refleksionstrategi, såvel nationalt som internationalt
 Visuel kommunikation, analoge og digitale medier
 Æstetik, æstetisk læring, kreativitet og innovation
 Billedkunst og fagdidaktik, med særligt fokus på differentiering og tværfaglighed
 Kunstneriske arbejdsmetoder
Der arbejdes løbende med fagdidaktiske spørgsmål i relation til undervisningens emner.
Desuden knyttes der an til praksisfeltet gennem et eller flere af følgende aktiviteter:
 Udarbejdelse af begrundede og reflekterede undervisningsforløb samt årsplan
 Gennemførelse og evaluering af mindre undervisningsforløb/undervisningsaktivitet inkl.
billedsamtale med en gruppe elever i regi af Teaching lab.
27

Feltarbejde med undersøgelse af børns og unges mediekultur i spændingsfeltet mellem
undervisnings- og fritidsfeltet
 Feltarbejde med undersøgelse af visualisering og tingsfremstilling i forbindelse med læring i
alle skolens fag
Kompetenceområde 1: Visuel betydningsdannelse i analoge og digitale billeder
Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer
Den studerende kan:
 begrundet planlægge, gennemføre og evaluere visuel undervisning med henblik på at
udvikle elevers kompetencer i at producere og reflektere inden for forskellige
billedkategorier samt billeders bidrag til videnudvikling inden for forskellige fagområder,
genrer og visuelle kulturer (1)
 begrundet planlægge, gennemføre og evaluere visuel undervisning med henblik på at
udvikle elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og
visualiseringer (2)
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle
elevers kompetencer i at arbejde med æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer
(3)
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle visuel undervisning med inddragelse
af viden om internationale visuelle uddannelser (4)
Færdighedsmål:
Vidensmål:
Den studerende kan
anvende billeder og visualiseringer inden for
varierede billed- og udtryksformers mål inden
et bredt repertoire af billed- og
for kunst, visuelle kulturer og visuelle læringsudtryksformer(1)
og fagkulturer (1)
billeder som sociale praksis- og
producere billeder tilpasset læringsmål for
udvekslingsformer inden for børne- og
elevers alderstrin og med afsæt i
ungdomskulturer, herunder billedbrug og
medieressourcer(1)
produktion i sociale medier (1)
gennemføre undersøgende og
undersøgende, kunstneriske og
eksperimenterende billedprocesser såvel
eksperimenterende arbejdsmetoder til
fagligt som tværfagligt (3)
billedfremstilling(3)
analysere visuelle didaktiske
problemstillinger med afsæt i egne analoge
synsmåders betydning for afkodning og
og digitale seog synserfaringer med henblik analyse af billeder (2)
på undervisning i folkeskolen (2)
billedmedier (2)
læringsomgivelser (2)
identificere billeders og visualiseringers
visuel og æstetisk læring (2)
forskellige læringspotentialer (2)
anvende forskellige strategier til at
visuel kultur og brugen af forskellige
undersøge visuelle fænomener (2)
blikpositioner (2)
begrunde eget fagsyn i relation til skolefagets
centrale bestemmelser om faget i skolen og
udvikling og i lyset af nyere fagdidaktisk
resultater fra fagdidaktisk forskning (4)
forskning (4)
analysere visuelle undervisnings- og
læringsforløb i et uddannelses- og
fagets uddannelses- og dannelsesfunktioner (4)
dannelsesperspektiv (4)
anvende billedkommunikation inden for
varierede billedkulturelle koders
forskellige tema- og fagområder (1)
28
kommunikative funktioner i forskellige
sammenhænge og i forskellige historiske
perioder (1)
Studieaktiviteterne veksler mellem praktisk og eksperimenterende billedarbejde, læreroplæg,
studieture, projektarbejdsform i studiegrupper, de studerendes læsning af faglitteratur og
projektfremlæggelser.
Den studerende arbejder teoretisk og praktisk med udarbejdelsen af visuelt
undervisningsmateriale, af undervisningsforløb og årsplan. I modulet er samspillet mellem
praksis og teori grundlæggende.
modulet.
Kriterierne for at gennemføre modulet er at følgende studieprodukter afleveres og godkendes:
1. Studieprodukt 1: Billedkunst og tværfaglighed:
Den studerende skal individuelt udarbejde og præsentere 2 tematiske billedarbejder.
Arbejdsprocessen skal dokumenteres visuelt ved præsentationen og indsættes i et
tværfagligt perspektiv.
2. Studieprodukt 2: Undervisningsdifferentiering, børn og billedkunst på forskellige
alderstrin:
Der udarbejdes en fagdidaktisk opgave på 3 sider, som består af et skitseret
undervisningsforløb med begrundede overvejelser over formål, faglige og didaktiske
problemstillinger, udvikling af elevers billedkompetencer og evaluering. Den
fagdidaktiske opgave udarbejdes i grupper på maks. tre studerende og præsenteres for
holdet. Responsgrupper.
3. Studieprodukt 3: Billedproduktion, billedpræsentationer og billedkundskab:
Den studerende demonstrerer og præsenterer eget billedfagligt ståsted inden for et
selvvalgt fordybelsesemne og billedmedie. Dette er udgangspunkt for skitse til et
reflekteret undervisningsforløb samt årsplan for udvalgt klassetrin. Maks. 4 sider.
Tilknyttet undervisningsforløbet etableres en kategoriseret samling af kunst- og
kulturbilleder, som understøtter det skitserede forløb. Samlingen skal bestå af minimum
20 billedeksempler.
29
Undervisningsfag: BIOLOGI
 BI 1: Levende organismer og økologiske sammenhænge – elevers
undersøgende og praktiske arbejde
Modultype
X
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
BI 1: Levende organismer og økologiske sammenhænge – elevers undersøgende og praktiske
arbejde
Modulet omhandler et eksemplarisk udvalg af levende organismer og deres omgivende miljø
samt udvalgte og karakteristiske danske og udenlandske økosystemer. Der inddrages
eksempler, som belyser menneskets anvendelse af naturen.
I modulet fokuseres der på:
 de levende organismers systematiske tilhørsforhold
 samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer, herunder opbygning og omsætning af
organisk stof i udvalgte danske og udenlandske økosystemer
 væsentlige stofkredsløb og energistrømme
 organismers tilpasninger
 natursyn og naturforvaltning herunder perspektiver på interessekonflikter.
Disse kernebegreber bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på elevernes undersøgende og
praktiske arbejde, herunder feltundersøgelser i udvalgte danske biotoper samt
laboratorieundersøgelser.
Der arbejdes med viden og færdigheder, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt
udvikling af biologifaget i et alment dannende perspektiv.
Modulsprog
Dansk
Undervisningsfaget biologi
Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forsknings- og udviklingsviden samt
grundskolepraksis indenfor undervisning i levende organismer, økologiske sammenhænge og
elevers undersøgende og praktiske arbejde.
Besøg i et ikke-formaliseret, biologifagligt læringsmiljø.
Modulet har fokus på praktiske aktiviteter, som kvalificerer den studerende til at varetage
undervisning i grundskolen, der er rettet mod det undersøgende arbejde i felten og laboratoriet.
30
Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på biologiundervisning
Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi
Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde
Kompetenceområde 4: Undervisning i biologis kerneområder
Den studerende kan
 begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre,
evaluere og udvikle differentieret og læringsmålstyret undervisning i biologi
 begrundet planlægge, evaluere og udvikle differentieret og læringsmålstyret
biologiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af
elevernes faglighed og almendannelse
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og læringsmålstyret
biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag og med henblik på at fremme
elevernes naturfaglige kompetencer og forståelse af naturfænomener og menneskeskabte
forhold
biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden.
udvikle undervisning i biologi på et
naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning
naturfagsdidaktisk grundlag
gennemføre læringsmålstyret undervisning, der
læringsmålstyret undervisning
sikrer sammenhæng mellem læringsmål,
undervisningsaktiviteter og evaluering
planlægge og gennemføre
undervisningssituationer, der udvikler elevers
naturfaglige undersøgelsesmetoder og didaktisk
evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere viden om betydningen af elevers egne
hypoteser samt designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i undervisningen
undersøgelser i biologi,
naturfaglige undervisningsressourcer såsom
lærebøger, laboratorier, multimodale og
anvende forskellige undervisningsressourcer
webbaserede læremidler, science centre, uderum,
erhvervsvirksomheder, museer og it
begrundet evaluere og anvende data fra
evalueringer med henblik på at kvalificere
formativ og summativ evaluering i
biologiundervisning og fremme den enkelte elevs
biologiundervisning
faglige udbytte.
planlægge og gennemføre biologiundervisning,
naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og
hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment
forståelse af omverdenen
dannende
inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig
nyere forskning inden for naturvidenskab
forskning i undervisningen
planlægge og gennemføre biologiundervisning
elevers arbejde med problemstillinger og
med udgangspunkt i tværfaglige problemstillinger, naturfaglige kompetencer i et tværfagligt
der udvikler elevernes naturfaglige kompetencer
perspektiv
som inddrager tværfaglige perspektiver på
tværfaglige perspektiver på stofkredsløb og
stofkredsløb og menneskers udledning af stoffer
menneskers udledning af stoffer til atmosfæren
til atmosfæren
planlægge og gennemføre biologi-undervisning
evolution, herunder eksemplarisk udvalg af
med praktisk-eksperimentelt arbejde og andre
forskellige grupper af levende organismer, deres
undersøgelser, der udvikler elevers begreber
systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer
31
vedrørende levende organismer, deres
systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer
samt tilpasning til levesteder
der gør elever i stand til at undersøge samt
beskrive karakteristika og sammenhænge i
udvalgte danske økosystemer og gør dem i stand
til at perspektivere til udenlandske økosystemer
som en vekselvirkning mellem teoretisk og
praktisk-eksperimentelt arbejde, så elever kan
tilegne sig viden om og indsigt i opbygning og
omsætning af organisk stof, stofkredsløb og
energistrømme samt anvende og udvikle
naturfaglige modeller og repræsentationsformer
sikre eleverne et almendannende grundlag for
stillingtagen og handlekraft i forhold til deres eget
liv, menneskets samspil med naturen og en
bæredygtig udvikling
samt tilpasning til levesteder og livsbetingelser
økosystemer, herunder udvalgte og
karakteristiske danske og udenlandske
økosystemer, samspillet mellem abiotiske og
biotiske faktorer, og feltbiologiske undersøgelser
økosystemer, herunder opbygning og omsætning
af organisk stof, fødekæder, og fødenet,
væsentlige stofkredsløb og energistrømme i
terrestriske og akvatiske økosystemer samt viden
om, hvordan komplekse biologiske
sammenhænge kan formidles gennem modeller
og repræsentationsformer
anvendelse af naturgrundlaget, herunder
lokale/globale eksempler på miljøspørgsmål,
naturpleje, naturgenopretning og naturforvaltning,
dyrkningsformer, bæredygtig udvikling samt
lokale/globale aktører
Modulet integrerer varierede undervisnings-, arbejds- og organisationsformer i overensstemmelse med
grundtanken i studieaktivitetsmodellen. En væsentlig grad af deltagerstyring vil præge modulet,
herunder eksempelvis den studerendes praktisk undersøgende studiearbejde i felten og i laboratoriet.
En del af dette studiearbejde er initieret og gennemført selvstændigt af de studerende.
Digitale læremidler og selvinitierede undersøgelser indgår som vigtige elementer i studieprocessen
såvel som i forhold til studietemaets eksemplariske anvendelse i grundskolen.
I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering,
omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet.
Kriterier for gennemførelse af modulet:
For at gennemføre modulet skal den studerende udarbejde dokumentation i form af en portfolio
med
1. 3 elevaktiviteter med undersøgende og praktisk arbejde med levende organismer og
økologiske sammenhænge. Hver aktivitetsbeskrivelse skal indeholde den studerendes
overvejelser over planlægning, gennemførelse og evaluering. Omfanget er maks. 3 sider pr.
beskrivelse.
2. I tilknytning hertil skal den studerende over for underviser og medstuderende præsentere
indholdet af sin portfolio, med udgangspunkt i modulets indhold og kompetenceområder.
32
33
 BI 2: Evolution, genetik og bioteknologi – fra hverdagsforståelse til
naturfaglig forståelse
Modultype
X
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
BI 2: Evolution, genetik og bioteknologi – fra hverdagsforståelse til naturfaglig forståelse
Modulet omhandler kernefaglige begreber og sammenhænge indenfor evolution, genetik og
bioteknologi.
I modulet fokuseres der på
 evolution, artsdannelse og adfærd, herunder indsigt i den historiske udvikling af
naturvidenskabelige teorier om livets oprindelse og udvikling samt
 genetik og bioteknologi, herunder DNA, RNA, proteinsyntese, celledeling, arv og miljø samt
etiske overvejelser i forbindelse med undervisning i arv og miljø
 perspektiver på menneskets udnyttelse af bioteknologier.
Disse kernebegreber bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på elevernes begrebsudvikling og
deres forståelse af begreber og sammenhænge.
Der arbejdes med viden og færdigheder, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt
udvikling af biologifaget i et alment dannende perspektiv.
Modulsprog
Dansk
Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forsknings- og udviklingsviden samt
grundskolepraksis inden for undervisning i evolution, genetik og bioteknologi samt elevers
hverdagsforståelse og udvikling af forståelse i naturfag
I modulet indgår et Teaching Lab forløb med vægt på elevers udvikling af fagsprog og
naturfaglig argumentation, jf. beskrivelsen i studieordningens almene del.
Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på biologiundervisning
Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi
Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde
Kompetenceområde 4: Undervisning i biologis kerneområder
Den studerende kan
34

begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre,
evaluere og udvikle differentieret og læringsmålstyret undervisning i biologi
 begrundet planlægge, evaluere og udvikle differentieret og læringsmålstyret
biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag og med henblik på at fremme
elevernes naturfaglige kompetencer og forståelse af naturfænomener og menneskeskabte
forhold
biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden.
udvikle undervisning i biologi på et naturfagsnaturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning
didaktisk grundlag
naturfaglige modeller, herunder naturfaglige
der udvikler elevernes evne til at anvende og
modellers karakteristika og vurderingskriterier for
vurdere modeller til forståelse af biologiske
naturfaglige modeller
fænomener og sammenhænge
webbaserede læremidler, science centre, uderum,
læsning og skrivning i faget gennem arbejde med
planlægge og gennemføre undervisning med
multimodale tekster, teksttyper, læseformål,
varieret brug af mundtlige og skriftlige
førfaglige begreber, metaforer/analogier og
arbejdsformer
nominaliseringer samt formidling gennem
forskellige medier, herunder digitale
elevers, herunder tosprogede elevers,
der udvikler elevernes evne til at anvende
hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i
fagsprog til at kommunikere om naturfaglige
naturfagene
emner og problemstillinger
med historiske og filosofiske aspekter af
hovedtræk af naturvidenskabernes historie og
naturvidenskab og udvikling af
filosofi
naturvidenskabelig erkendelse
forklare hvordan naturvidenskabelig viden
processer i udvikling af naturvidenskabelig
diskuteres og udvikles
erkendelse
inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig
forskning i undervisningen
tværfaglige perspektiver på universets,
med tværfaglige perspektiver på universets,
solsystemets, jordens og livets opståen og
udvikling samt strålings indvirkning på levende
udvikling, samt strålings indvirkning på levende
organismer
organismer
planlægge og gennemføre undervisning, der
udvikler elevers begrebsapparat til forståelse af
evolution, herunder artsdannelse og adfærd,
evolution og det videnskabshistoriske grundlag
biologisk klassifikation og systematik samt indsigt i
for evolutionsteorien, artsdannelse og
den historiske udvikling af naturvidenskabelige
adfærdsteori samt levende organismers
teorier om livets oprindelse og udvikling
systematiske tilhørsforhold
35
bioteknologi, herunder genetik og genteknologi,
med henblik på elevernes forståelse af og
DNA, RNA, proteinsyntese, celledeling, arv og miljø
forholden sig til grundlæggende forhold
samt etiske overvejelser i forbindelse med
vedrørende arv og miljø og bioteknologi
undervisning i arv og miljø
Modulet integrerer varierede undervisnings-, arbejds- og organisationsformer i
overensstemmelse med grundtanken i studieaktivitetsmodellen. En væsentlig grad af
deltagerstyring vil præge modulet - herunder eksempelvis den studerendes praktisk
undersøgende studiearbejde i laboratoriet og relevante bioteknologiske virksomheder. En del af
dette studiearbejde er initieret og gennemført selvstændigt af de studerende.
Digitale læremidler og selvinitierede undersøgelser indgår som vigtige elementer i
studieprocessen såvel som i forhold til studietemaets eksemplariske anvendelse i grundskolen.
modulet.
1. Den studerende udarbejder og præsenterer en portfolio med
a) 2 elevaktiviteter, med undersøgende og praktisk arbejde med evolution, genetik
og bioteknologi.
b) 1 elevaktivitet, med elevers udvikling af fagsprog og naturfaglig argumentation
om evolution, genetik og bioteknologi
Hver aktivitetsbeskrivelse skal indeholde den studerendes overvejelser over planlægning,
gennemførelse og evaluering. Omfanget er maks. 3 sider pr. beskrivelse. I tilknytning hertil skal
den studerende over for underviser og medstuderende præsentere indholdet af sin portfolio,
med udgangspunkt i modulets indhold og kompetenceområder.
36
 BI 3: Menneske, sundhed, natur og miljø – udvikling af elevernes
handlekompetence
Modultype
X
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
BI 3: Menneske, sundhed, natur og miljø – udvikling af elevernes handlekompetence.
Modulet omhandler centrale begreber og sammenhænge i forhold til menneske, sundhed, miljø
og natur.
I modulet fokuseres der på:





Forhold mellem morfologi og funktion hos forskellige organismer
Menneskets fysiologi og anatomi
Biologiske baggrunde for sundhedsproblemer knyttet til livsstil og levevilkår
Fødevareproduktion og -forarbejdning i relation til biologiske processer og principper
Fødevareproduktions påvirkning af natur og miljø
Disse kernebegreber bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på fagets almendannende rolle,
gennem inddragelse af de værdimæssige og samfundsmæssige perspektiver i faget biologi.
Endvidere er der fokus på planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af elevers
undersøgende arbejde i biologifaget, med vægt på laboratoriearbejde og laboratoriesikkerhed.
Modulsprog
Dansk
Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forskning, udviklingsbaseret viden og
grundskolepraksis inden for undervisning om menneske, sundhed, natur og miljø samt udvikling
af elevers handlekompetence.
I modulet indgår et Teaching Lab forløb med vægt på elevers udvikling af handlekompetence, jf.
beskrivelsen i studieordningens almene del.
 Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på biologiundervisning
 Kompetenceområde 4: Undervisning i biologis kerneområder
 Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi
 Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde
Den studerende kan
 begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, tilrettelægge,
gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret undervisning i biologi
37

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret
biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret
biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden
Færdighedsmål:
Vidensmål:
Den studerende kan
udvikle undervisning i biologi på et
webbaserede læremidler, science centre,
uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it
naturvidenskabernes anvendelse i
inddrage eksempler på naturvidenskabens og samfundsmæssige, teknologiske og
teknologiens anvendelse i samfundet i
erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk
biologiundervisningen
viden om inddragelse af omverden i
undervisningen
biologiundervisning, der udvikler elevernes
handlekompetence og bæredygtighed i forhold
handlekompetence i forhold til menneskets
til menneskets samspil med natur og teknologi
samspil med natur og teknologi
biologiundervisning vedrørende faglige
argumentation og samfundsmæssige
diskussioner af politiske og økonomiske
interessemodsætninger
interessekonflikter
inddrage eksempler på nyere
naturvidenskabelig forskning i
undervisningen
biologiundervisning, som inddrager
tværfaglige perspektiver på menneskets
udnyttelse af naturgrundlaget
planlægge og gennemføre undervisning, der
fremmer elevers forståelse for relationen
relationer mellem struktur og funktion på alle
mellem struktur og funktion, herunder
organisationsniveauer i levende organismer,
menneskekroppens anatomi og fysiologi,
herunder særligt menneskets anatomi og
samt gør elever i stand til aktivt at benytte
fysiologi samt sundhedsbegreber
den tilegnede viden og indsigt i forhold til
egen og andres sundhed
fødevare- og bioteknologisk produktion:
undervisningsforløb, der gør elever i stand til
biologisk baggrund for og muligheder og
at forklare biologiske processer i
konsekvenser i forhold til sundhed, miljø og
produktionen og perspektivere dem i forhold
naturforvaltning, herunder viden om
til det økologiske, udviklingsmæssige,
undervisningsressourcer under dette emne,
værdimæssige og samfundsmæssige
som science centre, virksomheder og
perspektiv
forskningsinstitutioner
38
Modulet integrerer varierede undervisnings-, arbejds- og organisationsformer i
overensstemmelse med grundtanken i studieaktivitetsmodellen. En væsentlig grad af
deltagerstyring vil præge modulet, herunder eksempelvis den studerendes praktisk
undersøgende studiearbejde i laboratoriet og andre relevante læringsmiljøer. En del af dette
studiearbejde er initieret og gennemført selvstændigt af de studerende.
modulet.
1. Den studerende udarbejder og præsenterer over for underviser og medstuderende, med
udgangspunkt i modulets indhold og kompetenceområder. en portfolio med
a) 1 elevaktivitet med undersøgende og praktisk arbejde om form, funktion og
anatomi. Aktivitetsbeskrivelsen skal indeholde den studerendes overvejelser
over planlægning, gennemførelse og evaluering. Omfanget er maks. 3 sider pr.
beskrivelse.
b) 1 elevaktivitet om udvikling af handlekompetence om sundhed, livsstil og
fødevarer. Aktivitetsbeskrivelsen skal indeholde den studerendes overvejelser
over planlægning, gennemførelse og evaluering. Omfanget er maks. 3 sider pr.
beskrivelse.
2. Den studerende skal dokumentere sin deltagelse i 8 lektioner om laboratoriearbejde og
laboratoriesikkerhed. Dokumentationen skal afleveres som en animation, video eller
photostory af 8-12 minutters varighed.
39
Undervisningsfag: DANSK
 DAiu 1: Fiktionslæsning og mundtlighed (1.-10. klasse)
Modultype
X
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
DAiu 1: Fiktionslæsning og mundtlighed
Læringskontekst i skolen
Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig viden om og færdighed i at planlægge,
gennemføre og evaluere litteraturundervisning samt viden om og færdighed i at udarbejde
didaktiske design for udvikling af elevernes mundtlige kompetencer i det dialogiske klasserum.
Indhold og genrer
Litterær tekstanalyse, litteraturpædagogik, mundtlighedens genrer, lærer og elevers mundtlige
kompetence samt didaktisk design af dialogiske læringsrum i danskundervisningen.
Receptivt
Den studerende skal arbejde med analyser af forskellige tekster med henblik på at vurdere
disse til undervisningsbrug samt udvikle dialogiske læringsrum med fokus på analytiske og
fortolkningsmæssige mundtlige fællesskaber.
Produktivt
Den studerende skal arbejde og eksperimentere med egen mundtlige kompetence med
udgangspunkt i analyse og fortolkning af fiktion, samt forholde sig analyserende og vurderende
til elevers mundtlige kompetence og udvikling af mundtlighed i danskundervisningen
Modulsprog
Dansk
Undervisningsfaget dansk: 10 ECTS
Undervisningsfaget dansk
Modulet bygger på empiri og teori om fiktion og fiktionsundervisning og desuden om
undervisning i mundtlighed og mundtlighed i undervisningen. Empirien hentes i nationale og
internationale forsknings- og udviklingsarbejder og desuden fra den studerendes metodiske
empiriindsamling.
 Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning
 Kompetenceområde 2: Læsning og læseundervisning
 Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning
40
Vidensmål:
mundtlig udtryksfærdighed
tekstdidaktik
evaluering af tekstarbejde
innovation i dansk
didaktisk design
læremiddelproduktion til
danskundervisningen
tekstanalyse og tekstreception i et
dannelsesperspektiv
tekster til elever, elevers tekstbrug, børne- og
ungelitteratur
dansk litteraturs kanon
tekstperformance
Færdighedsmål:
Den studerende kan
planlægge og gennemføre undervisning i
mundtlig danskundervisning
planlægge, gennemføre og evaluere
undervisning i tekster, herunder skønlitteratur
anvende forskellige evalueringsformer og
resultater af evalueringer i tekstundervisning
udvikle begrundede innovative
læringsaktiviteter i samarbejde med elever,
forældre og aktører uden for skolen
kritisk vurdere danskdidaktiske
designprocesser og produkter
udvikle læremidler til danskundervisning på
grundlag af forskningsbaseret viden
kritisk vurdere tekster og deres brug i
kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt
perspektiv, herunder tekster på nabosprog
udvikle den enkelte elevs mediebrug og
læsevaner
begrunde valg af tekster fra Dansk litteraturs
kanon til undervisning på 4.–10. klassetrin
anvende bevidste og reflekterede retoriske
udtryksmidler ved oplæsning og andre former
for fremføring af tekst i danskundervisning
Modulet er et studieforløb med afsæt i en studieplan, obligatorisk litteratur, læreroplæg og dertil
hørende øvelser med stoffet, oplæg fra studerende, studieopgaver omkring indsamling af
empiri, lærerstillede gruppeopgaver, projektopgave samt vejledning.
Undervisning og vejledning i modulets videns- og færdighedsområder udgør grundlaget for den
lærerstillede opgave og projektopgaven. Begge studieprodukter har en skriftlig del/anden
udtryksform og en mundtlig fællesgørende præsentation.
I projektopgaven indgår bl.a. redegørelser, analyser og vurderinger af resultaterne af de
studerendes empiriske undersøgelser.
modulet.
Kriterier for at gennemføre modulet:
1. Den studerende samler løbende studieprodukter og empirisk materiale i sin e-portfolio.
41
2. Et obligatorisk element i evalueringen er den studerendes udarbejdelse af en individuel
kompetencedeklaration.
3. Den studerende afleverer mindst to studieprodukter i skriftlig form eller anden
udtryksform på baggrund af hhv. en lærerstillet studieopgave og et projektforløb. Der
foretages en samlet vurdering af skriftlig/anden udtryksform og mundtlig del af et
studieprodukt.
42
 DAiu 2: Læsning og skrivning af ikke-fiktive tekster i forskellige modaliteter
(1.-10. klasse)
Modultype
Basismodul, lokalt
udarbejdet
X
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
DAiu 2: Læsning og skrivning af ikke-fiktive tekster i forskellige modaliteter
Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig viden om og færdighed i at planlægge,
gennemføre og evaluere undervisning i læsning og skrivning af ikke-fiktive tekster i forskellige
modaliteter med henblik på udvikling af elevernes tekstbevidsthed, så de kan forstå og anvende
tekster funktionelt.
Indhold og genrer
Teori om multimodale tekster i forskellige medier, herunder såvel i skriftsprog som i talesprog.
Sammensatte ikke-fiktive tekster i forskellige genrer, herunder berettende, beskrivende,
forklarende, argumenterende og instruerende tekster svarende til elevgruppens skole- og
fritidsbrug.
Receptivt
Den studerende skal analysere tekster i forskellige modaliteter til elevgruppen og elevernes
egne produkter i arbejdet med tilsvarende fremstillingsformer, herunder med sigte på
begrundede valg i vejledningen af elevens tekstanalyse og -produktion.
Produktivt
Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktiske design til
undervisning i analyse og produktion af multimodale tekster.
Modulsprog
Dansk
Modulet bygger på empiri og teori om ikke-fiktive tekster og om undervisning i ikke-fiktive
tekster i forskellige modaliteter. Empirien hentes i nationale og internationale forsknings- og
udviklingsarbejder og desuden fra den studerendes metodiske empiriindsamling.
I modulet indgår Teaching Lab og/eller Teaching Labs, jf. beskrivelsen i studieordningens
almene del.
Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning
Kompetenceområde 2: Læsning og læseundervisning
Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning
43
Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning
Færdighedsmål:
Vidensmål:
Den studerende kan
kritisk vurdere sprogbrug i analoge og digitale
medier og tilrettelægge undervisning i og
sprog og medier
med digitale medier
skabe hensigtsmæssige tekster til given
dansklærerens kommunikative opgaver,
kommunikationssituation på baggrund af
mundtligt og skriftligt
valg mellem medier og sproglige virkemidler
vejlede tosprogede elever i deres skriftlige og
mundtlige udvikling på baggrund af
intersprog og intersprogsudvikling
intersprogsanalyse
understøtte den enkelte elevs skriveudvikling,
herunder tosprogede elevers skriveudvikling
skrivningens didaktik
på andetsproget
kritisk vurdere læremidler til såvel den første
skriveundervisning som den fortsatte
læremidler til undervisning i skriftlighed
skriveundervisning
understøtte elevers produktion og formidling
af tekster i forskellige medier og med
tekstproduktion i forskellige medier
forskellige teknologier
digitale medier i børns læse- og skrivepraksis i
undervisningsaktiviteter med
og uden for skolen
tekstproduktion i digitale medier
forberede elever til folkeskolens
folkeskolens afgangsprøve i dansk
afgangsprøve i dansk
udvikle elevernes selvstændige og
undersøgende arbejde, herunder aktiviteter,
fler- og tværfaglige tilrettelæggelser med dansk
der forbereder til projektopgaven
samarbejde med kolleger om begrundet
gennemførelse og udvikling af tværfaglige
tværfagligt samarbejde i skolen
forløb
vurdere digitale ressourcer og deres
digitale ressourcer og danskfaglig læring
anvendelse i danskundervisning
kritisk vurdere tekster i et genre- og
tekster, genrer og medier
medieteoretisk perspektiv
anvende forskellige evalueringsformer og
evaluering af tekstarbejde
resultater af evalueringer i tekstundervisning
Modulet er et studieforløb med afsæt i en studieplan, litteraturstudier med dertilhørende
læringsaktiviteter, oplæg fra studerende, projektsamarbejde og vejledning.
projektopgave. Projektopgaven integrerer skriftlig og mundtlig formidling samt evt. andre
udtryksformer.
44


modulet.
1. Udarbejdelse af en projektopgave, hvori indgår bl.a. redegørelser, analyser og
vurderinger af holdets empiriske undersøgelser i Teaching Lab og/eller Teaching
Labs
2. Den studerende samler løbende materiale til projektopgaven, herunder empirisk
materiale i sin e-portfolio.
3. De studerende afvikler gruppevis et projekt, der vurderes gennemført/ikke
gennemført ud fra godkendelse af følgende:
o
o
o
o
o
o
problemformulering og metodebeskrivelse
holdets empiriske undersøgelser i Teaching Lab og/eller Teaching Labs
projektgruppens skriftlige forberedelse til vejledning
de studerendes individuelle kompetencedeklaration
skriftliggørelse af et omfang på 6-10 sider
den studerendes deltagelse i mundtlig projektpræsentation for hold
Underviseren foretager en samlet evaluering af projektet ud fra ovenstående kriterier i lyset af
modulets færdigheds- og vidensmål.
45
 DAi 3: Skriftsprogstilegnelse (1.-6. klasse)
Modultype
X
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
DAi 3: Skriftsprogstilegnelse
Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i
at planlægge, gennemføre og evaluere læringsmålstyret, differentieret læse- og
skriveundervisning for 1.-6. klassetrin.
Indhold og genrer
Sprogets opbygning; fonetik, ortografi, morfologi, syntaks, semantik og tekstlingvistik.
Kommunikation, genre og tekstpraksis.
Skriftsprogsundervisning i 1.-6.klassetrin med tekster skrevet af og til børn.
Receptivt
Den studerende skal metodisk analysere og vurdere elevers læseforudsætninger, læse- og
skrivestrategier samt vejlede i forhold til elevers proces og produkt.
Den studerende skal metodisk analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til
skriftsprogsundervisning.
Produktivt
Den studerende skal kunne modellere læse- og skrivestrategier.
Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til
skriftsprogsundervisning.
Modulsprog
Dansk
Bygger på nyere forskning i læse- og skriveprocesser, læse- og skriveudvikling, didaktik og
literacy.
Kompetenceområde 2: Læsning og læseundervisning
Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning
Færdighedsmål:
Vidensmål:
Den studerende kan
46
planlægge og gennemføre aktviteter, der
understøtter elevers læsning og
teorier om læsning
læseudvikling i 1.-6. klassetrin
anvende teorier om elevers skriveprocesser
skriftlighed og skriveudvikling i indskoling og på
og skrivestrategier i tilrettelæggelsen af
mellemtrin
undervisnings- og læringsaktiviteter
anvende fagdidaktisk viden om
sammenhænge mellem læsning og skrivning sammenhænge mellem læsning og skrivning
i dansk og andre fag
vurdere eksempler på dansk tale- og
skriftsprog, herunder elevers sproglige
sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug
udvikling og beherskelse af dansk
og gældende retskrivningsprincipper
retskrivning
planlægge og gennemføre differentierede
læseudfordringer og understøtte den enkelte
læsningens didaktik
elevs læseudvikling, herunder tosprogede
elevers læseudvikling på andetsproget
anvende resultater af test og andre
evalueringsformer med henblik på at
test og evaluering
understøtte den enkelte elevs læseudvikling
vurdere elevers læsestrategier under læsning
læsestrategier
af fiktions- og fagtekster
kritisk vurdere læremidler til undervisning i
læremidler i læseundervisningen
dansk sprog i 1.-6. klasse
understøtte elevers læseudvikling ved at
integrere digitale teknologier i
it som læringsressource i læseundervisningen
undervisningen
udvikle den enkelte elevs mediebrug og
tekster til elever og elevers tekstbrug
læsevaner
Modulet er et studieforløb med afsæt i en studieplan, litteraturstudier med læringsaktiviteter,
underviseroplæg, oplæg fra studerende, projektsamarbejde og vejledning.
udtryksformer.
modulet.
Labs.
o Den studerende samler løbende materiale til projektopgaven, herunder
47
empirisk materiale i sin e-portfolio.
2. Gruppevis udarbejdelse af et projekt, der vurderes gennemført/ikke gennemført ud
fra godkendelse af følgende:
o
o
o
o
o
o
Underviseren foretager en samlet evaluering af projektet ud fra ovenstående kriterier i lyset af
Modulprøve med fokus på den studerendes skriftlige kompetence
Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul 1 ”Skriftsprogstilegnelse” for 1.- 6. klassetrin.
Prøven relaterer sig til kompetenceområdet "Sprog og kommunikationsundervisning", der
omhandler undervisning i sprog og kommunikation såvel som den studerendes egne
kommunikative kompetencer.
Prøven afvikles som en individuel skriftlig tilstedeværelsesprøve af 5 timers varighed. Alle
hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven. Prøven
finder sted på uddannelsesstedet under opsyn.
Den studerende demonstrerer opfyldelse af følgende videns- og færdighedsmål (beskrevet
nærmere under modulet Skriftsprogstilegnelse 1.-6. klassetrin):
Færdighedsmål:
 Den studerende kan vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog, herunder elevers
sproglige udvikling og beherske dansk retskrivning.
Vidensmål:
 Den studerende har viden om sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende
retskrivningsprincipper.
Prøven er med intern censur og bedømmes med bedømmelsen bestået/ikke bestået.
48
 DAi 4: Sprog og genrer (1.-6. klasse)
Modultype
X
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
DAi 4: Sprog og genrer
Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder
i at planlægge, gennemføre og evaluere differentieret undervisning i sprog og genrer fra 1.- 6.
klassetrin.
Indhold og genrer
Genrebestemt sprog, tekster og kommunikation.
Fiktive og faktive genrer, ældre og nyere sprogligt udviklende tekster fortrinsvis for børn.
Receptivt
Den studerende skal metodisk og genrebevidst analysere og kritisk vurdere tekster og sprog i
forskellige kontekster.
Produktivt
Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til sprog-,
genre- og tekstundervisning.
Modulsprog
Dansk
Bygger på nyere forskning i litteratur og sprog, litteratur- og sprogdidaktik, herunder genre og
genredidaktik.
Vidensmål:
Færdighedsmål:
Den studerende kan
vurdere eksempler på dansk tale- og
sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug
skriftsprog, herunder elevers sproglige
og gældende retskrivningsregler
udvikling og beherske dansk retskrivning
dannelsesperspektiv
49
nordiske sprogog nabosprogsdidaktik
sprogdidaktik
tekstdidaktik
dansk børne- og ungdomslitteratur
læremidler til sprogundervisning i skolen
tekstperformance
tekster til elever og elevers tekstbrug
nabosprog og nabokultur
differentierede læringsaktiviteter, der
understøtter den enkelte elevs kommunikative
kompetence
udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere
begrunde valg af børne- og ungdomslitterære
tekster til undervisning på 1.-6. klassetrin
dansk sprog i 1.-6. klasse
anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning
og andre former for fremføring af tekst i
danskundervisningen
udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner
Modulet er et studieforløb med afsæt i en studieplan, obligatorisk litteratur, læreroplæg og
dertilhørende øvelser med stoffet, oplæg fra studerende, en lærerstillet gruppeopgave, et
projektarbejde og vejledning.
Undervisning og vejledning i modulets videns- og færdighedsområder udgør grundlaget for den
lærerstillede opgave og projektopgaven. Begge studieprodukter har en skriftlig del/anden
udtryksform og en mundtlig fællesgørende præsentation.
I projektopgaven indgår bl.a. redegørelser, analyser og vurderinger af de studerendes empiriske
undersøgelser.
modulet.
1. Den studerende samler løbende studieprodukter og empirisk materiale i sin eportfolio.
2. Den studerende udarbejder en individuel kompetencedeklaration.
3. Den studerende afleverer mindst to studieprodukter i skriftlig form eller anden
udtryksform på baggrund af hhv. en lærerstillet studieopgave og et projektforløb.
Der foretages en samlet vurdering af skriftlig/anden udtryksform og mundtlig del af
et studieprodukt.
50
51
 DAu 3: Literacy (4.-10.klasse)
Modultype
X
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
DAu 3: Literacy
i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i literacy fra 4.-10. klassetrin.
Indhold og genrer
Børn og unges tekstpraksis, læse- og skriveudvikling i relation til genre, tekstlingvistik og
grammatik.
Udvalgte tekster, fx informative og argumenterende genrer samt elevtekster, herunder
tosprogede elevers tekster.
Receptivt
Den studerende skal analysere elevers literacyudvikling, analysere forskellige tekster, herunder
elevtekster med fokus på sproglige og intersproglige vejledningsstrategier.
Produktivt
Den studerende skal modellere literacystrategier.
Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til
literacyundervisning.
Modulsprog
Dansk
Bygger på nyere literacyforskning, herunder forskning i pragmatik og genredidaktik samt læseog skriveforskning.
I modulet indgår Teaching Lab og/eller Teachings Labs, jf. beskrivelsen i studieordningens
almene del.
Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning
Færdighedsmål:
Vidensmål:
Den studerende kan
anvende teorier om literacy
literacy
vurdere dansk tale- og skriftsprog, elevers
sprogsystem, herunder grammatik,
52
sproglige udvikling og deres beherskelse af
sprogbrug og gældende
dansk retskrivning
retskrivningsprincipper
sprogdidaktik
understøtter den enkelte elevs kommunikative
kompetence
planlægge og gennemføre undervisning i at
analysere argumentation i tekster i forskellige
argumentationsanalyse og kildekritik
teksttyper og medier
vurdere elevers forskellige skrivestrategier i
forbindelse med skrivning af tekster i forskellige
skrivestrategier
genrer og kontekster med henblik på
fremadrettet vejledning
vurdere de læseforståelsesproblematikker,
elever møder, når de læser tekster fra forskellige
læseforståelse
genrer og tidsaldre med henblik på fremadrettet
vejledning
anvende resultater af test og andre
evalueringsformer med henblik på at
test og evalueringsformer
understøtte den enkelte elevs danskfaglige
udvikling.
give feedback på tosprogede elevers tekster på
baggrund af intersprogsanalyse
læremidler til sprogundervisning i skolen
dansk sprog
Modulet er et studieforløb med afsæt i en studieplan, litteraturstudier, med dertilhørende
udtryksformer.
modulet.
Labs
53
o
o
o
o
o
o
Underviseren foretager en samlet evaluering af projektet ud fra ovenstående kriterier og i lyset
af modulets færdigheds- og vidensmål.
Modulprøve med fokus på den studerendes egen skriftlige kompetence
Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul 1 ”Literacy” for 4.-10. klassetrin.
Prøven relaterer sig til kompetenceområdet "Sprog og kommunikationsundervisning", der
omhandler undervisning i sprog og kommunikation såvel som den studerendes egne
kommunikative kompetencer.
Prøven afvikles som en individuel skriftlig tilstedeværelsesprøve af 5 timers varighed. Alle
Den studerende demonstrerer opfyldelse af følgende videns- og færdighedsmål (beskrevet
nærmere under modulet Literacy 4.-10. klassetrin):
Færdighedsmål:
 Den studerende kan vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog, herunder elevers
sproglige udvikling og beherske dansk retskrivning.
Vidensmål:
 Den studerende har viden om sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende
retskrivningsprincipper.
54
 DAu 4: Multimodale tekster (4.-10.klasse)
Modultype
X
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
DAu 4: Multimodale tekster
i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i multimodale tekster for at udvikle
elevers tekstkompetence på 4.-10. klassetrin.
Indhold og genrer
Udvalgte sammensatte tekster, hvor tekst, lyd og billede arbejder sammen. Der er fokus på
multimodal analyse og læsning.
Analoge og digitaliserede tekster, fx billedfortællinger, film og læringsportaler.
Receptivt
Den studerende skal metodisk analysere og kritisk vurdere multimodale tekster og multimodale
læremidler.
Produktivt
Den studerende skal udvikle, eksperimentere med og konkretisere læremidler og didaktisk
design i relation til undervisning i multimodale genrer og tekster.
Modulsprog
Dansk
Bygger på nyere forskning i tekstpraksis og semiotisk forskning i kommunikation.
I modulet indgår Teaching Lab og/eller Teaching Labs, jf. beskrivelsen i studieordningens
almene del.
Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning
Kompetenceområde 3: Danskdidaktik
Færdighedsmål:
Vidensmål:
Den studerende kan
55
skabe hensigtsmæssige tekster til en given
dansklærerens kommunikative opgaver
kommunikationssituation på baggrund af valg
mundtligt og skriftligt
mellem medier og sproglige virkemidler
udvikle læremidler til danskundervisning på
læremiddelproduktion til
grundlag af forskningsbaseret viden
danskundervisningen
tekstdidaktik
kritisk vurdere danskdidaktiske designprocesser
didaktisk design
og produkter
kritisk vurdere sprogbrug i analoge og digitale
sprog og medier
medier
digitale medier i børns læse- og
undervisningsaktiviteter med tekstproduktion i
skrivepraksis
digitale medier
dannelsesperspektiv
kritisk vurdere digitale ressourcer og deres
digitale ressourcer og danskfaglig læring
anvendelse i danskundervisning
Modulet er et studieforløb med afsæt i en studieplan, litteraturstudier med dertilhørende
udtryksformer.
modulet.
Labs
o
o
o
o
o
56
o
Underviseren foretager en samlet evaluering af projektet ud fra ovenstående kriterier lyset af
57
Undervisningsfag: ENGELSK
 EN 1: Sprog og sprogbrug
Modultype
X
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
EN 1: Sprog og sprogbrug
Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvad er sprog? Hvad er elevsprog? Hvad er
målet for sprogundervisningen? Hvordan beskriver man sprog? Hvordan og hvorfor underviser
man i sproglige elementer?
Udgangspunktet er kommunikativ kompetence i relation til faget i folkeskolen og
læreruddannelsen, herunder fag- og sprogsyn. Fokus er enkelte ’sprogudsnit’, fx en
målsprogsform, et elevsprog i startfasen, et elevsprog i slutfasen.
Der arbejdes teoretisk såvel som erfaringsbaseret med
 beskrivelse og analyse af intersprog i relation til målsproget engelsk som globalt
kommunikationsmiddel og sproglige varianter
 sprogbeskrivelse og analyse omfattende sproglig betydning, funktion og form på flere
niveauer fra kontekst til detaljer
 den studerendes eget sprog såvel som rollen som sproglig vejleder og herunder den
studerendes brug af hensigtsmæssigt metasprog til forskellige målgrupper
 brug af forskellige former for hjælpemidler i forhold til analyse og beskrivelse af sprog.
Der arbejdes desuden løbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af
modulets indholdsområder.
Modulsprog
Primært engelsk
Undervisningsfaget engelsk.
Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om kommunikativ kompetence,
sprog, sprogbeskrivelse, intersprog, sprogundervisning og engelskfaget i folkeskolen,
herunder nationale og internationale bestemmelser og vejledninger om faget.
I modulet indgår Teaching Lab, jf. beskrivelsen i studieordningens almene del, eller anden
relevant praksistilknytning.
Fokus på kompetenceområde 1: Sproglig kompetence og sprogundervisning med inddragelse
af enkelte videns- og færdighedsmål fra kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik
Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret
undervisning med sigte mod specifikke områder i elevers og egen sproglige kompetence.
58
Færdigheds- og vidensmål fra kompetenceområde 1: Fælles for både engelsk for 1.-6.
klasse og engelsk fra 4.-10. klasse
beherske engelsk til undervisningsbrug og
det engelske sprogs opbygning og
personligt brug, herunder deltagelse i den
anvendelse,
internationale fagdidaktiske debat,
beskrive sproglige strukturer til forskellige
metasprog omkring sprogs opbygning og
målgrupper,
anvendelse,
planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle
undervisning i kommunikativ kompetence og kommunikativ kompetence og
sproglige strukturer og
anvise fokuspunkter i arbejdet med eget og
elevers intersprog på basis af analyser,
intersprog.
herunder under hensyntagen til elevernes
alder.
Færdigheds- og vidensmål fra kompetenceområde 4: Fælles for både engelsk for 1.-6.
klasse og engelsk fra 4.-10. klasse
teori og analysemetoder med relevans for
begrundet gennemføre og udvikle
beskrivelse af læring og undervisning i
læringsmålstyret engelskundervisning
engelsk som fremmedsprog
Læreroplæg og oplæg fra studerende.
Par- og studiegruppearbejde.
Digital portfolio.
Planlægningsarbejde i forbindelse med disse samt i relation til Teaching Lab eller anden
modulet.
1. Aktiv deltagelse i gruppearbejde og fremlæggelser
2. Udarbejdelse af en portfolio bestående af følgende:
o
o
Minimum 3 produkter udarbejdet i tilknytning til aktiviteter i undervisningen, af et
omfang svarende til 1-3 normalsider.
Eksempelvis:
 Et mini-undervisningsforløb (2-3 lektioner)
 Didaktisering af autentisk materiale
 Refleksioner i forbindelse med didaktisering af autentisk materiale
2 studiegruppebaserede studieprodukter:
 Studieprodukt 1:
Et undervisningsforløb målrettet Teaching Lab eller anden relevant
praksistilknytning, samt beskrivelse og analyse af samme.
Produktet består af to elementer:
59
a) en skriftlig synopsis på 3-4 sider, med basis i et praksisnært element, jf.
beskrivelserne af dette i afsnit om prøven i undervisningsfaget engelsk.
b) eksempler på elevsprog og analyser deraf
3. Studieprodukterne skal formidles på engelsk til medstuderende og underviser(e) i den
digitale portfolio.
Produkterne skal samlet afspejle modulets kompetenceområder inden for intersprogsanalyse,
genre og overvejelser over læreren som sproglig vejleder, herunder fremmedsprogsdidaktik.
Den studerende bliver vurderet på egen sprogbrug og sproglig udvikling.
60
 EN 2: Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder
Modultype
Basis, nationalt
udarbejdet
X
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
EN 2: Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder
Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvordan lærer man sprog? Hvordan foregår
sprogudvikling? Hvad er kommunikative færdigheder? Hvad er sammenhængen mellem
kommunikation og sprogtilegnelse? Hvordan beskriver man sprogtilegnelse og
kommunikative færdigheder? Hvordan og hvorfor fungerer læreren som sproglig vejleder?
Hvordan tilrettelægger læreren undervisning, der giver mulighed for sprogtilegnelse? Hvad er
sammenhængen mellem sprogsyn, læringssyn, fagsyn og konkret undervisning?
Udgangspunktet er sproglige færdighedsområder, diskursog strategisk kompetence samt
læring. Fokus er ’processer’ som dynamiske størrelser i sprog og sprogudvikling, fx
hypotesedannelse, læsestrategier, kommunikationsstrategier.
Der arbejdes med
1) færdighedsområderne lytte, læse, skrive, tale og samtale i et kommunikativt
kompetenceperspektiv, herunder brug af strategier i kommunikation og læring
2) intersprogsudvikling i forhold til læringsforudsætninger og potentialer,
læringsstrategier og individuelle veje til sproglæring
3) målsætning, praktisk tilrettelæggelse i varierede arbejdsformer, it, læremidler,
evaluering og feedback på intersprog i et differentierings- og inklusionsperspektiv
4) paradigmatiske skift i sprogundervisning og sammenhæng mellem sprogsyn,
læringssyn og didaktisk tilrettelæggelse på basis af gældende nationale og
internationale bestemmelser
5) Der arbejdes desuden løbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af
Modulsprog
Engelsk
Undervisningsfaget engelsk
Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om kommunikativ kompetence,
sprog, sprogbeskrivelse, intersprog, sprogundervisning og engelskfaget i folkeskolen,
herunder nationale og internationale bestemmelser og vejledninger om faget.
I modulet indgår Teaching Lab, jf. beskrivelsen i studieordningens almene del, eller anden
relevant praksistilknytning
Kompetenceområde 2: Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation med inddragelse
af dele af kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik
61
Fra kompetenceområde 2: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere
og udvikle differentieret undervisning med afsæt i elevers læringsforudsætninger og
potentialer, herunder elevers brug af kommunikative og læringsmæssige strategier og
processer.
Fra kompetenceområde 4: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere
og udvikle undervisning i engelsk på basis af egen praksis og aktuel forskningsbaseret viden
om fremmedsprogsdidaktik.
Færdigheds- og vidensmål fra kompetenceområde 2: fælles for både engelsk for 1.-6. klasse
og engelsk fra 4.-10. klasse
kommunikationsprocesser, herunder
receptive og produktive processer og
fokus på kommunikationsprocesser og strategier, diskursog
strategier,
kommunikationsstrategier,
anvise differentierede læringsstrategier for
læringsstrategier,
elever med forskellige læringsforudsætninger,
vurdere sprogtilegnelse i forskellige former
for elevdata som baggrund for at kunne
intersprogsudvikling,
fungere som sproglig vejleder,
faktorer forbundet med sprogtilegnelse, fx
inddrage elevinterne og -eksterne faktorer af motivation, forholdet mellem modersmåls-,
betydning for sprogtilegnelsesprocessen og
andetsprogs- og fremmedsprogstilegnelse,
målsætning og evaluering, lærerens rolle og
anvende digitale teknologier og interaktive
medier til understøttelse af elevers og egne
it og læreprocesser.
receptive og produktive læreprocesser.
Færdigheds- og vidensmål fra kompetenceområde 4: fælles for både engelsk for 1.-6. klasse
og engelsk fra 4.-10. klasse
fagsyn, curriculum og praktisk
begrunde principper i egen og andres
tilrettelæggelse af engelskundervisning,
undervisning i forhold til elever, forældre og
herunder den historiske udvikling i fag og
fagfæller, herunder i et inklusionsperspektiv,
læringssyn,
begrunde undervisningens enkeltelementer
lovgrundlag, gældende bestemmelser og
med henblik på optimering af
vejledninger nationalt og internationalt,
læreprocesserne for såvel grupper af elever
herunder læremidler, digitale ressourcer, målsom den enkelte elev,
og evalueringsformer,
planlægge og gennemføre undervisning og
projekter der styrker elevernes
mestringsforventninger, handlekraft og
undervisning,
foretagsomhed,
planlægge og gennemføre enkeltfaglig såvel
fagets bidrag til almen dannelse og
som tværfaglig undervisning med fokus på
sammenhæng med andre fag,
elevers almene dannelse,
teori og analysemetoder med relevans for
begrundet gennemføre og udvikle
beskrivelse af læring og undervisning i
læringsmålstyret engelskundervisning og
engelsk som fremmedsprog og
orientere sig i den faglige debat såvel
national og international forskning inden for
nationalt som internationalt.
fremmedsprogspædagogik og -didaktik.
Læreroplæg og oplæg fra studerende. Par- og studiegruppearbejde. Digitalt porte folio.
62
Planlægningsarbejde i forbindelse med disse samt i relation til Teaching Lab eller anden
modulet.
o
Eksempelvis:
o 2 studiegruppebaserede studieprodukter:
En studiegruppevideoaflevering med fokus på aldersrelevante opgaver til
fremme af elevers sprogtilegnelse og kommunikative kompetencer. Der
evalueres på eget sprog og sprogbrug, på instruktion og formidling, på
taksonomisk progression og fagdidaktisk planlægning.
Produktet består af to elementer.
a) en digital quiz med fokus på sprogtilegnelse og kommunikative processer og
engelsk fagdidaktik
b) en skriftlig synopsis på 3-4 sider, med basis i et praksisnært element, jf.
beskrivelserne af dette i afsnit om prøven i undervisningsfaget engelsk.
3. Studieprodukterne skal formidles på engelsk til medstuderende og underviser(e) i den
digitale port folio, dog undtaget den digitale quiz.
Produkterne skal afspejle modulets kompetenceområder inden for sprogtilegnelse og
kommunikativ kompetence, herunder fremmedsprogsdidaktik.
Den studerende bliver vurderet på egen sprogbrug og sproglig udvikling.
Modulprøve med fokus på den studerendes skriftlige kompetence i engelsk
Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul 2 ”Processer i sprogtilegnelse og
kommunikative færdigheder”.
Prøven gennemføres som en 5 timers individuel skriftlig tilstedeværelsesprøve. Alle
hjælpemidler er tilladt, det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven.
63
Prøven finder sted på uddannelsesstedet under opsyn.
Den skriftlige modulprøve afprøver:
Den studerendes sproglige kompetencer i samspil med de professionsrettede didaktiske og
sprogpædagogiske overvejelser og refleksioner.
Prøven er med intern censur og bedømmes med bedømmelsen »Bestået/Ikke bestået«.
64
 ENi 3: Interkulturel kompetence og aldersspecialisering i engelsk 1- 6.
klasse
Modultype
Basis, lokalt
udarbejdet
X
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
ENi 3: Interkulturel kompetence og aldersspecialisering i engelsk 1- 6. klasse
I dette modul arbejdes der eksemplarisk med bl.a. begreberne kultur, kulturmøder og
interkulturelt verdensborgerskab i relation til indskoling og mellemtrin i faget engelsk i
grundskolen. Der arbejdes med sproglige og kommunikative kompetencer og stillingtagen til
engelsk som lingua franca.
I modulet fokuseres der især på faktorer og elementer, der kognitivt og udviklingsmæssigt tager
hensyn til den pågældende elevgruppe i et progressionsperspektiv.
Der arbejdes teoretisk såvel som erfaringsbaseret med autentiske engelsksprogede tekster og
medier i en bred vifte af muligheder med anvendelse af IKT.
Studietur, studieophold og evt. praktik i udlandet kan indgå i modulet.
Modulsprog
Engelsk
Evt. forudsætninger for at læse modulet
Relevant forskning- og udviklingsarbejde om: kultur, kulturmøder, interkulturel kompetence og
samfundsforhold i den engelsktalende verden; om tekstkompetence og litteraturpædagogik,
inklusive IT og medier, og om internationalt samarbejde.
Den studerende forbereder sig på at tilrettelægge og begrunde en varieret engelskundervisning,
der anvender forskelligartede tekstformer i arbejdet med samfund, kultur og kulturmøder på 16. klassetrin.
Kompetenceområde 3 (Interkulturel kompetence i sprogundervisning) og kompetenceområde 4
(Fremmedsprogsdidaktik) med inddragelse af enkelte videns- og færdighedsmål fra
kompetenceområde 2.
Kompetencemål, som indgår i modulet:
Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret
engelskundervisning med anvendelse af forskelligartede tekstformer og med integration af
samfund, kultur og kulturmøder i det sproglige arbejde.
Den studerende kan begrundet gennemføre og udvikle undervisning i engelsk på basis af egen
praksis og aktuel forskningsbaseret viden om fremmedsprogsdidaktik.
kultur og kulturmøder, herunder pragmatisk
eksempler på forskelligartede kulturelle
kompetence og samspillet mellem sprog, kultur
praksisser og kulturmøder i indskolingen og
og identitet,
på mellemtrinnet,
65
begrunde indhold omkring sprog, kultur og
samfundsforhold af relevans for
engelskundervisning,
anvende relevante og differentierede tekster,
medier og it i undervisning,
indlede og understøtte processer til støtte
for egen og elevers udvikling af interkulturel
kompetence, herunder formidle oplevelser
gennem fortællinger og artefakter samt rette
opmærksomhed på sproglige varianter og
vendinger, der er hensigtsmæssige i
forskellige situationer og
planlægge og gennemføre internationalt
samarbejde og interkulturelle projekter i
undervisningen.
fokus på kommunikationsprocesser og –
strategier
anvise differentierede læringsstrategier for
elever med forskellige
læringsforudsætninger.
foretagsomhed,
tilpasse sit sprog til målgruppen
motivere og stilladsere med særligt fokus på
ordforrådstilegnelse, lyttestrategier, udtale
og kommunikationsstrategier i forhold til
(begyndende) mundtlighed
sproglig variation, kultur og samfundsforhold i
den engelsktalende verden samt forhold af
relevans for globalisering,
tekstkompetence, herunder it og medier,
interkulturel kompetence og
internationalt samarbejde, herunder digitale
muligheder.
kommunikationsprocesser, herunder receptive
og produktive processer og strategier, diskursog kommunikationsstrategier
læringsstrategier,
undervisning,
registre og sproglige strukturer, der er tilpasset
målgruppen
motivation og stilladsering med særligt fokus på
ordforrådstilegnelse, lyttestrategier, udtale og
kommunikationsstrategier i forhold til
(begyndende) mundtlighed




modulet.
Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre modulet
2. En mundtlig gruppefremlæggelse på holdet af ca. 20-30 minutters varighed, hvor
alle i gruppen er bidrager.
Eksempelvis:
o Fremstilling og præsentation af multimodalt undervisningsmateriale til indskolingen
med fokus på kulturformidling, samt fagdidaktisk begrundede forslag til aktiviteter i
tilknytning til materialet. Udarbejdes i grupper og fremlægges på holdet med
66
o
efterfølgende diskussion og mundtlig feedback fra opponentgrupper og underviser.
En årsplan til mellemtrinnet hvor det interkulturelle er det bærende element.
Årsplanen skal indeholde fagdidaktisk begrundede forslag til materialer og aktiviteter.
Udarbejdes i grupper og fremlægges på holdet med efterfølgende diskussion og
mundtlig feedback fra opponentgrupper og underviser.
o
o
Eksempelvis:
Et skriftligt gruppeprodukt af et omfang svarende til 5-10 normalsider. Der gives
feedback ifm. produktet.
Eksempelvis:
 Kommenteret samling af tekster (inkl. multimodale materialer) og aktiviteter
der egner sig til undervisning i engelsk i indskolingen. Udarbejdes i grupper
med skriftlig eller mundtlig feedback fra underviser.
 Plan for et forløb på mellemtrinnet baseret på internationalt samarbejde via
e-Twinning, ePals eller lignende. Udarbejdes i grupper med skriftlig eller
mundtlig feedback fra underviser.
Samlet set skal modulaktiviteter og -produkter dække såvel indskoling som
mellemtrin.
67
 ENu 3: Interkulturel kompetence og aldersspecialisering i engelsk 4-10.
klasse
Modultype
X
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
ENu 3: Interkulturel kompetence og aldersspecialisering i engelsk 4- 10. klasse
I dette modul arbejdes der eksemplarisk med bl.a. begreberne kultur, kulturmøder og
interkulturelt verdensborgerskab i relation til mellemtrin og udskoling i faget engelsk i
grundskolen. Der arbejdes med sproglige og kommunikative kompetencer og stillingtagen til
engelsk som lingua franca.
I modulet fokuseres der især på faktorer og elementer, der kognitivt og udviklingsmæssigt
tager hensyn til den pågældende elevgruppe i et progressionsperspektiv.
Der arbejdes teoretisk såvel som erfaringsbaseret med autentiske engelsksprogede tekster og
medier i en bred vifte af muligheder med anvendelse af ikt.
Studietur, studieophold og evt. praktik i udlandet kan indgå i modulet.
Modulsprog
Engelsk
Evt. forudsætninger for at læse modulet
Relevant forskning- og udviklingsarbejde om: kultur, kulturmøder, interkulturel kompetence og
samfundsforhold i den engelsktalende verden; om tekstkompetence og litteraturpædagogik,
inklusive IT og medier, og om internationalt samarbejde.
Den studerende forbereder sig på at tilrettelægge og begrunde en varieret
engelskundervisning, der anvender forskelligartede tekstformer i arbejdet med samfund,
kultur og kulturmøder på 4-10. klassetrin.
Kompetenceområde 3 (Interkulturel kompetence i sprogundervisning) og kompetenceområde
4 (Fremmedsprogsdidaktik) med inddragelse af enkelte videns- og færdighedsmål fra
kompetenceområde 2.
Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret
engelskundervisning med anvendelse af forskelligartede tekstformer og med integration af
samfund, kultur og kulturmøder i det sproglige arbejde.
Den studerende kan begrundet gennemføre og udvikle undervisning i engelsk på basis af egen
praksis og aktuel forskningsbaseret viden om fremmedsprogsdidaktik.
kultur og kulturmøder, herunder pragmatisk
eksempler på forskelligartede kulturelle
kompetence og samspillet mellem sprog,
praksisser og kulturmøder i indskolingen og
kultur og identitet,
på mellemtrinnet,
begrunde indhold omkring sprog, kultur og
sproglig variation, kultur og samfundsforhold
68
samfundsforhold af relevans for
engelskundervisning,
anvende relevante og differentierede tekster,
medier og it i undervisning,
indlede og understøtte processer til støtte for
egen og elevers udvikling af interkulturel
kompetence, herunder formidle oplevelser
gennem fortællinger og artefakter samt rette
opmærksomhed på sproglige varianter og
vendinger, der er hensigtsmæssige i
forskellige situationer og
planlægge og gennemføre internationalt
samarbejde og interkulturelle projekter i
undervisningen.
fokus på kommunikationsprocesser og –
strategier
foretagsomhed,
samarbejde omkring planlægning af
tværfaglige projekter og organisere aktiviteter
til faglig fordybelse med fokus på elevers
almene dannelse
tilpasse sit sprog til målgruppen
motivere og stilladsere med særligt fokus på
ordforrådstilegnelse, lyttestrategier, udtale og
kommunikationsstrategier i forhold til såvel
mundtlighed som skriftlighed
i den engelsktalende verden samt forhold af
relevans for globalisering,
tekstkompetence, herunder it og medier,
interkulturel kompetence og
internationalt samarbejde, herunder digitale
muligheder.
kommunikationsprocesser, herunder
receptive og produktive processer og
strategier, diskursog
kommunikationsstrategier
undervisning,
fagets bidrag til almen dannelse, faglig
fordybelse og sammenhæng med andre fag.
registre og sproglige strukturer, der er
tilpasset målgruppen
motivation og stilladsering med særligt fokus
på ordforrådstilegnelse, lyttestrategier, udtale
og kommunikationsstrategier i forhold til
såvel mundtlighed som skriftlighed




modulet.
Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre modulet
2. En mundtlig gruppefremlæggelse på holdet af ca. 20-30 minutters varighed, hvor
alle i gruppen er bidrager.
Eksempelvis:
o En årsplan i udskolingen hvor det interkulturelle er det bærende element.
69
Årsplanen skal indeholde fagdidaktisk begrundede forslag til materialer og
aktiviteter. Udarbejdes i grupper og fremlægges på holdet med efterfølgende
diskussion og mundtlig feedback fra opponentgrupper og underviser.
o
Plan for studietur til et engelsktalende land for en udskolingsklasse. Planen skal
indeholde såvel praktiske som læringsmæssige elementer (forslag til
undervisning som forberedelse til studieturen, budget, transport, overnatning,
detaljeret tidsplan over udflugter og aktiviteter på destinationen, brev til
forældrene, inkl. begrundelse for valg af destination og aktiviteter.) Udarbejdes i
grupper og fremlægges på holdet med efterfølgende diskussion og mundtlig
feedback fra opponentgrupper og underviser.
o
o
Minimum 3 produkter udarbejdet i tilknytning til aktiviteter i undervisningen, af
et omfang svarende til 1-3 normalsider.
Eksempelvis:
Et skriftligt gruppeprodukt af et omfang svarende til 5-10 normalsider.
Eksempelvis:
 Analyse af et lærebogssystem/læremiddel på mellemtrinnet med fokus på
kulturformidling og interkulturel kompetence, herunder lærebogssystemets
/læremidlets sprog -, kultur- og læringssyn og med fagdidaktisk begrundede
forslag til supplerende materiale og aktiviteter. Udarbejdes i grupper med
skriftlig eller mundtlig feedback fra underviser.
 Et undervisningsforløb til mellemtrinnet baseret på engelsksproget
børnelitteratur. Udarbejdes i grupper med skriftlig eller mundtlig feedback fra
underviser.
Samlet set skal modulaktiviteter og -produkter dække såvel indskoling som mellemtrin.
70
Undervisningsfag: FYSIK/KEMI
 FK 1: Fysikkens og kemiens verden
Modultype
Basismodul, nationalt
udarbejdet
X
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
FK 1: Fysikkens og kemiens verden
I modulet arbejdes der med naturfagsdidaktiske elementer, herunder
 elevers hverdagsforståelser af naturvidenskabelige fænomener
 læring gennem praktisk arbejde
 børns udvikling af naturfaglige begreber og naturfaglig viden
 børns læringsmæssige udvikling i sociale og kulturelle kontekster
 planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af fysik/kemiundervisning.
Det fagdidaktiske stof eksemplificeres i arbejdet med
 stoffers og partiklers opbygning, egenskaber, vekselvirkning og omdannelser
 energi og energistrømme
 elektriske og magnetiske fænomener i hverdag og samfund
 lys og lyd.
Der tages udgangspunkt i menneskets interaktion med omverdenen.
Studiet tilrettelægges som praktisk og eksperimentelt arbejde i laboratoriet såvel som i
eksterne og virtuelle læringsmiljøer samt arbejde med både fagdidaktisk og faglig teori.
Fysiske og kemiske emner skal vægtes ligeligt.
Modulsprog
Dansk, nordisk og engelsk litteratur
Bestået laboratorie- og sikkerhedskursus inden for fysik/kemi.
Undervisningsfaget fysik/kemi
Modulets vidensgrundlag baseres på
 ny national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om
undervisningsfaglighed inden for modulets temaer
 teori om og empiriske undersøgelser af praktiske og eksperimenterende arbejdsformer,
undervisningsressourcer, interesse og motivation, modellering, begrebsdannelse
herunder hverdagsopfattelser og parallelindlæring, læring i naturfag, evaluering og
entreprenørskab
 teori om kommunikation og formidling i fysik/kemi, herunder faglig læsning, skrivning og
71
IKT-værktøjer
 teori om naturvidenskabshistorie og -filosofi.
I modulet indgår Teaching Lab, jf. studieordningens beskrivelse heraf.
Modulet er målrettet mod undervisning i fysik/kemi i folkeskolens 7-10. klasse gennem arbejde
med planlægning af undervisning, samt via iagttagelse, observation og interview at identificere
børns læring og hverdagsforståelser af fysik/kemi.
Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på fysik/kemi-undervisning
Kompetenceområde 2: Naturvidenskabernes perspektiver i relation til fysik/kemi
Kompetenceområde 4: Undervisning i fysiks og kemis kerneområder
Den studerende kan
evaluere og udvikle differentieret undervisning i fysik/kemi
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning med
naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af den enkelte elevs faglighed
og almendannelse
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning med
kernebegreber fra fysikken og kemiens verden
Færdighedsmål:
Vidensmål:
Den studerende kan
udvikle undervisning i fysik/kemi på et
naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk
forskning
undervisningssituationer, der udvikler elevers
betydningen af elevers egne undersøgelser i
evne til at undre sig, stille spørgsmål og
undervisningen
formulere hypoteser
naturfaglige kompetencer, herunder
modellerings-, undersøgelses-,
differentieret fysik/kemiundervisning, der er
repræsentations- og
afpasset elevernes faglige og
perspektiveringskompetence samt elevers
udviklingsmæssige progression
faglige og udviklingsmæssige progression
uderum,
evaluere fysik/kemiundervisning og elevers
udbytte
naturfagsundervisning
naturvidenskabens bidrag til almen dannelse
fysik/kemiundervisning, hvor naturvidenskab
og forståelse af omverdenen
og teknologi fremstår alment dannende
inddrage eksempler på naturvidenskabens og
samfundsmæssige, teknologiske og
fysik/kemiundervisningen
undervisningen
fysik/kemiundervisning om stoffers
stoffers og partiklers opbygning, egenskaber,
opbygning, kemiske og fysiske egenskaber og vekselvirkning og omdannelser
omdannelser
lyd og lys
72
fysik/kemiundervisning om lyd og lys
fysik/kemiundervisning om elektricitet og
elektricitet og magnetisme
magnetisme
energi og energistrømme
fysik/kemiundervisning om energi
De studerendes arbejde er organiseret i studiegrupper.
Organiseringen af undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem oplæg og øvelser
initieret af underviseren, gruppearbejde, individuelt arbejde og de studerendes fremlæggelser.
Målet er at få læringen til at foregå i et dialogbaseret læringsmiljø, hvor de studerendes egen
konstruktion af viden er i centrum.
Studiegrupperne får skriftlig respons på aftalte skriftlige studieprodukter.
Studiegrupperne får mundtlig respons på fremlæggelser i løbet af modulet.
modulet.
1. De studerende gennemfører en samtale med/interviewer en elev/et barn med
henblik på at afdække før-faglige og hverdagsforståelser inden for et valgt fagligt
fysik/kemi-fagligt område. Resultaterne af undersøgelsen formidles i en skriftlig
rapport.
2. De studerende gennemfører en samtale med/interviewer og observerer en elev i en
læringssituation i fysik/kemi med henblik på at studere læringsprocesser.
Resultaterne af undersøgelsen formidles i en skriftlig rapport.
3. De studerende afleverer øvrige aftalte skriftlige produkter.
73
 FK 2: Udvikling af naturvidenskabelig erkendelse
Modultype
Basismodul, nationalt
udarbejdet
X
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
FK 2: Udvikling af naturvidenskabelig erkendelse
I modulet arbejdes der med naturfagsdidaktiske elementer, herunder
 fagets almendannende karakter i forhold til at udvikle handlekompetence og
bæredygtighedsforståelse hos elever; såvel som hos studerende
 udvalgte dele af naturvidenskabernes historiske og filosofiske udvikling med henblik på at
udvikle elevernes (og de studerendes) forståelse for naturvidenskabens kulturelle og
samfundsmæssige rolle
 anvendelse af modeller og teorier i læringssammenhænge og til udvikling af elevernes (og
de studerendes) evne til at beskrive fænomener og processer omkring os
 praktisk, eksperimentelt og undersøgende arbejde i naturfag i skolen i relation til
naturvidenskabelige arbejdsmetoder
 planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af fysik/kemi-undervisning
Det fagdidaktiske stof eksemplificeres i arbejdet med
 stoffers kredsløb i naturen
 stoffers og partiklers opbygning, egenskaber, vekselvirkning og omdannelse
 astronomi/astrofysik
Der tages udgangspunkt i menneskets fortolkning af omverdenen i forhold til fysiske og
kemiske fænomener.
eksterne og virtuelle læringsmiljøer samt arbejde med både fagdidaktisk og faglig teori.
Fysiske og kemiske emner vægtes nogenlunde ligeligt.
Modulsprog
Dansk, nordisk og engelsk litteratur
Bestået laboratorie- og sikkerhedskursus inden for fysik/kemi.
Modulets vidensgrundlag baseres på
 ny national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om
undervisningsfaglighed indenfor modulets temaer
 teori om og empiriske undersøgelser af praktiske og eksperimenterende arbejdsformer,
undervisningsressourcer, interesse og motivation, modellering, begrebsdannelse herunder
hverdagsopfattelser og parallelindlæring, læring i naturfag, evaluering og entreprenørskab
74

teori om kommunikation og formidling i fysik/kemi, herunder faglig læsning, skrivning og
IKT-værktøjer.
 teori om naturvidenskabshistorie og -filosofi.
I modulet indgår Teaching Lab, jf. studieordningens beskrivelse heraf.
Modulet er målrettet mod undervisning i fysik/kemi i folkeskolens 7.-10. klasse gennem arbejde
med planlægning af praktisk og undersøgende undervisning med særlig vægt på tværfaglig
sammenhæng og inddragelse af uformelle læringsmiljøer.
Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på fysik/kemi undervisning
Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til fysik/kemi
Kompetenceområde 3: Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde
Kompetenceområde 4: Undervisning i fysik og kemi´s kerneområder
Den studerende kan:
evaluere og udvikle differentieret undervisning i fysik/kemi
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med
og almendannelse
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning i tværfagligt
samspil med andre fag
kernebegreber fra fysikkens og kemiens verden
Færdighedsmål:
Vidensmål:
Den studerende kan
udvikle undervisning i fysik/kemi på et
differentieret fysik/kemi-undervisning, der er
uderum,
læsning i faget, herunder mundtlige og
undervisning med varieret og differentieret
skriftlige genrer i naturfagene og formidling
brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer gennem digitale medier
elever og elevgruppers, herunder tosprogede
elevers, hverdagssprog, fagsprog og
fagsprogsudviklende undervisning
begrebsdannelse i naturfagene
hovedtræk af naturvidenskabernes historie og
fysik/kemiundervisning med historiske og
filosofi
filosofiske aspekter af naturvidenskaben
fysik/kemiundervisning, hvor naturvidenskab
og teknologi fremstår alment dannende
handlekompetence og bæredygtighed i forhold
fysik/kemiundervisning, der udvikler
til menneskets samspil med natur og teknologi
elevernes
75
handlekompetence i forhold til menneskets
samspil med natur og teknologi
naturvidenskabelig forskning i undervisning
fysik/kemiundervisning, som inddrager
udvikling
udvikling
fysik/kemiundervisning om stoffers
stoffers og partiklers opbygning, egenskaber,
opbygning, kemiske og fysiske egenskaber og vekselvirkning og omdannelser
omdannelser
fysik/kemiundervisning om
astronomi/astrofysik
astronomi/astrofysik
fysik/kemiundervisning om stofkredsløb i
stoffers kredsløb i naturen
naturen
Studiegrupperne får skriftlig respons på aftalte skriftlige studieprodukter.
Studiegrupperne får mundtlig respons på fremlæggelser i løbet af modulet.
modulet.
1. Den studerende afleverer en beskrivelse af et begrundet, planlagt og evalueret
undervisningsforløb i et fagligt indholdsområde, hvori der indgår tværfaglige
perspektiver.
2. De studerende afleverer øvrige skriftlige produkter, knyttet til modulforløbet.
76
 FK 3: Fysik/kemi i anvendelse
Modultype
X
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
FK 3: Fysik/kemi i anvendelse
Modulet tilrettelægges med en fællesdel og en mere selvstændig projektdel.
I modulet arbejdes med naturfagsdidaktiske elementer og fysik/kemi i tværfagligt samarbejde,
herunder:
 Planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af fysik/kemi-undervisning i tværfaglig
undervisningspraksis
 Besøg på virksomheder og andre uformelle læringsmiljøer
Det fagdidaktiske indhold i modulet eksemplificeres i arbejdet med
 Energiformer, -strømme, -kilder, -udnyttelse
 Stoffers kredsløb i naturen
 Forberedelse, afvikling og efterbehandling af ekskursioner/virksomhedsbesøg
Der tages udgangspunkt i menneskets udnyttelse af kemiske og fysiske processer og kredsløb.
eksterne og virtuelle læringsmiljøer samt i virksomheder.
Fysiske og kemiske emneområder vægtes nogenlunde ligeligt i modulets fællesdel.
Modulsprog
Dansk, nordiske sprog og engelsk
Modulet baseres på fagdidaktisk forskning og grundskolepraksis inden for undervisning i
fysik/kemi
Fysik/kemi-fagets hverdags- og samfundsrelevans udgør konteksten for modulet og herunder
også for de studerendes empiriske undersøgelser.
De studerendes udvikling og afprøvning af ekskursionsdidaktiske elementer er således centrale
for studiet af modulets indhold.
 Naturfagsdidaktik med henblik på fysik/kemi-undervisning
 Naturvidenskabernes perspektiver i relation til fysik/kemi
 Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde
 Undervisning i fysik og kemi’s kerneområder
77
Den studerende kan
evaluere og udvikle undervisning i fysik/kemi
naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes almendannelse
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning i
tværfagligt samspil med andre fag
kernebegreber fra fysikkens og kemiens verden.
Færdighedsmål:
Vidensmål:
Den studerende kan
tilrettelægge undervisningssituationer, der
betydningen af elevers egne undersøgelser i
udvikler elevers evne til at undre sig, stille
undervisningen
spørgsmål og formulere hypoteser
webbaserede læremidler, science-centre,
planlægge og gennemføre fysik/keminaturvidenskabens bidrag til almen dannelse og
undervisning, hvor naturvidenskab og
teknologi fremstår alment dannende
fysik/kemiundervisning vedrørende faglige
diskussioner af politiske og økonomiske
interessekonflikter
tværfaglige perspektiver på strukturer, mønstre,
tværfaglige perspektiver på strukturer,
systemer og processer i naturen
mønstre, systemer og processer i naturen
tværfaglige perspektiver på energiformer, tværfaglige perspektiver på energiformer, strømme, -kilder og –udnyttelse
strømme, -kilder og -udnyttelse
tværfaglige perspektiver på stofkredsløb
tværfaglige perspektiver på stofkredsløb
En væsentlig del af aktiviteterne i modulet vil være initieret af studerende, hvor det forventes, at
der selvstændigt arbejdes med faglig og fagdidakisk teori i relation til fagets hverdags- og
samfundsrelevans i forbindelse med de studerendes tilrettelæggelse og gennemførsel af besøg,
ekskursioner, m.v.
78
modulet.
1. De studerende skal deltage i ekskursioner og besøg fastlagt af undervisere og
studiegrupper.
2. De studerende skal udarbejde en gruppebaseret projektopgave, med udgangspunkt i
en selvtilrettelagt og gennemført ekskursion. Projektopgaven skal fremlægges for
holdet.
79
Undervisningsfag: GEOGRAFI
 GE 1: Geografi - en verden i forandring
Modultype
X
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
GE 1: Geografi - en verden i forandring.
Modulet tager udgangspunkt i geografiske forhold på en skala fra det globale plan til et
regionalt niveau. Genstandsfeltet er natur- og kulturgeografiske fænomener, processer,
mønstre og problemstillinger, der lader sig eksemplificere med udgangspunkt i regionale og
globale forhold, og hvor menneskets samspil med naturen, i både et økologisk og økonomisk
perspektiv, er i centrum.
Den studerende skal kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en
geografiundervisning hvor eleverne udvikler handlekompetence i forhold til væsentlige
økonomiske og miljømæssige problemfelter i en globaliseret verden, og desuden anvende
fagets mange repræsentationsformer i egen undervisning, med fokus på brug af billeder,
statistisk materiale, temakort og it.
Der arbejdes med følgende systematiske dele af geografien:
 Energikilder - fordeling og forbrug
 Geologiske råstoffers opståen og fordeling
 Udvinding og forbrug af Jordens resurser
 Det globale klima
 Udnyttelse af naturgrundlaget i forhold til landbrug
 Erhvervsgeografi
 Bæredygtig udvikling
 Ulighed i verden
 Befolkningsudvikling.
Modulsprog
Dansk, men med mulighed for engelsk og norsk
Undervisningsfaget geografi
Modulets geografifaglige vidensgrundlag bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og
naturvidenskabelig teori og forskning, som omhandler problemfelter vedrørende økonomiske og
økologiske udviklingsperspektiver i en globaliseret verden.
Modulets fagdidaktiske vidensgrundlag baseres på geografi- og almendidaktisk viden, som
fortrinsvis
bygger på forsknings- og udviklingsarbejder i en dansk og nordisk skoletradition med fokus på
skolefaget geografi.
80
Kompetenceområde 1: Naturfagdidaktiske perspektiver i geografi
Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til geografi
Kompetenceområde 3: Geografi i tværfagligt samarbejde
Kompetenceområde 4: Undervisning i geografis kerneområder
Den studerende kan
 begrundet anvende naturfags- og geografididaktisk viden og færdigheder til at
tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i geografi
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning med
naturfaglige perspektiver og med henblik på udvikling af den enkelte elevs faglighed og
almendannelse
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning i tværfagligt
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret geografiundervisning med
natur- og kulturgeografiske kernebegreber fra geografiens verden.
Færdighedsmål:
Vidensmål:
Den studerende kan
evaluere geografiundervisning og elevers
udbytte
naturfagenes anvendelse i samfundsmæssige,
teknologiske og erhvervsmæssige kontekster
samt didaktisk viden om inddragelse af
geografiundervisningen
omverden i undervisningen
planlægge, gennemføre og evaluere geografihandlekompetence og bæredygtighed i forhold
undervisning, der udvikler elevernes handletil
kompetence i forhold til menneskets samspil
menneskets samspil med natur og teknologi
med natur og teknologi
planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning vedrørende faglige diskussion
af politiske og økonomiske
interessekonflikter
planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, der får eleverne til at reflektere naturfaglig og samfundsfaglig viden og
over konsekvenser af forskellige natur- og
metoder til geografiske analyser af samspillet
samfundssyn, herunder arealanvendelse og
mellem natur, kultur og mennesker
fysisk planlægning
planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, som inddrager tværfaglige
strukturer, mønstre, systemer og processer i
perspektiver på strukturer, mønstre, systemer naturen
og processer i naturen
stofkredsløb, energiformer, energistrømme,
perspektiver på stofkredsløb samt
energikilder og energiudnyttelse
energiformer, - strømme, -kilder og udnyttelse
planlægge, gennemføre og evaluere geografimenneskets udnyttelse af naturgrundlaget
undervisning, som inddrager tværfaglige
81
perspektiver på menneskets udnyttelse af
natur-grundlaget
planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, der udfordrer elevernes
bæredygtig udvikling i et globalt, regionalt og
holdninger og gør dem i stand til at forstå og
lokalt perspektiv samt samspillet mellem
argumentere for forhold vedrørende
økologi, økonomi og sociale forhold
bæredygtig udvikling, bl.a. ved at inddrage
aktuelle miljøspørgsmål og cases
planlægge, gennemføre og evaluere geografikulturgeografiske strukturer og mønstre som
undervisning om rumlige mønstre som følge
resultat af den teknologiske udvikling, sociale
af demografisk udvikling og indbyrdes
forhold samt politiske og økonomiske
relationer mellem befolkninger, samt politiske
interesser og beslutninger
beslutningsprocesser
undervisning, der inddrager ressourcernes
dannelse, fordeling og udnyttelse af fossile og
dannelse, fordeling og udnyttelse, samt
fornybare energiresurser samt geologiske
konsekvenser for miljø og levevilkår, bl.a. med råstoffer samt konsekvenser for miljø og
udgangspunkt i elevernes egne roller som
levevilkår.
forbrugere og samfundsborgere
vælge eksemplariske regionale eksempler og
problemstillinger, der giver eleverne
samspillet mellem atmosfære, hydrosfære,
forståelse af naturgrundlagets betydning for
lithosfære og biosfære
levevilkårenes forskellighed og globalt
overblik
anvende kort, modeller, statistik, film og
skriftlige kilder, der kan give eleverne overblik verdens befolkning, opdeling, interaktion og
over og forståelse for ulighed i levevilkår og
udvikling på grundlag af naturforhold, samt
sætter dem i stand til at diskutere
økonomiske og politiske forhold
løsningsmuligheder
I modulet anvendes en varieret og vekslende undervisnings-, arbejds- og organisationsformer,
der i væsentlig grad vil bære præg af deltagerstyring inden for rammerne af
studieaktivitetsmodellen. Der indgår såvel gruppearbejde som individuelt arbejde.
I forløbet indgår feltarbejde, ekskursioner samt brug af digitale læremidler. Endvidere indgår
selvinitierede undersøgelser af faglige, pædagogiske og didaktiske felter, herunder brug og
evaluering af læremidler, som elementer i forløbet.
modulet.
82
1. Den studerende skal aflevere to skriftlige studieprodukter af et omfang svarende til
10 normalsider. Begge studieprodukter skal indeholde en plan for et
undervisningsforløb og kan have forskellige, multimodale former.
2. Mindst et af studieprodukterne skal være baseret på et forløb der er gennemført i
praksis og skal indeholde overvejelser om evalueringen af forløbet.
3. Studieprodukterne skal desuden indeholde didaktiske overvejelser vedrørende
a.
b.
c.
d.
e.
f.
målsætning af undervisning
valg af læremidler
undervisningsdifferentiering
brug af it
tværfaglighed
evaluering
Udvalgte øvelser, samt de to studieprodukter, skal fremlægges og drøftes i plenum.
83
 GE 2: Geografi - den nære omverden
Modultype
X
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
GE 2: Geografi – den nære omverden
Geografi - den nære omverden tager udgangspunkt i geografiske forhold på en skala fra det
lokale plan i nærmiljøet til nationalt niveau, Danmark. Centralt i modulet er begreberne
levevilkår, rumlige
udbredelsesmønstre, omverdensforståelse samt menneskets samspil med natur som det ofte
kommer til udtryk gennem modsætninger mellem økologiske og økonomiske interesser.
Med afsæt i ovenstående er det målet, at de studerende udvikler kompetencer til at planlægge,
gennemføre og evaluere geografiundervisning, der er tilpasset elevernes faglige og
udviklingsmæssige niveau, og som sætter fokus på anvendelse af praktisk arbejde og
naturvidenskabelige arbejdsmetoder i undervisningen.
Der arbejdes med følgende systematiske dele af geografien:
 Landskabsdannelse
 Vejr og klima
 Hydrologi
 Danmarks erhvervsfordeling
 Den befolkningsmæssige udvikling i Danmark og dens sammenhæng med samfundets
generelle udvikling
 De danske byers placering, funktion og udvikling
 Fysisk planlægning
 Principper for udarbejdelse af kort, samt forskellige korttypers anvendelse
 Danmarks udvikling i et regionalt og globalt perspektiv.
Modulsprog
Primært dansk
Modulets geografifaglige vidensgrundlag bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og
naturvidenskabelig teori og forskning, som omhandler problemfelter knyttet til lokale og
regionale geografiske forhold, der lader sig relatere til Danmark.
Modulets fagdidaktiske vidensgrundlag baseres på geografi- og almendidaktisk viden, som
fortrinsvis bygger på forsknings- og udviklingsarbejder i en dansk og nordisk skoletradition med
fokus på skolefaget geografi.
84
Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktiske perspektiver i geografi
Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til geografi
Kompetenceområde 3: Geografi i tværfagligt samarbejde
Kompetenceområde 4: Undervisning i geografis kerneområder
Den studerende kan
tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i geografi
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning med
almendannelse
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning i tværfagligt
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret geografiundervisning med
Færdighedsmål:
Vidensmål:
Den studerende kan
undervisningssituationer, der udvikler elevers betydningen af elevers egne undersøgelser i
evne til at undre sig, stille spørgsmål og
undervisningen
formulere hypoteser
geografifaglige kompetencer, herunder
differentieret geografiundervisning, der er
afpasset den enkelte elevs faglige og
geografifaglige undervisningsressourcer såsom
skriftlige
differentieret undervisning med varieret brug
genrer i geografi- og naturfagene og formidling
af mundtlige og skriftlige arbejdsformer
gennem digitale medier
geografididaktikkens tværfaglige identitet,
differentieret geografiundervisning med
forståelse af levevilkår ud fra naturfaglige og
inddragelse af naturfaglige og
samfundsfaglige forklaringer
samfundsfaglige forklaringer og analyser
planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, der får eleverne til at reflektere naturfaglig og samfundsfaglig viden og
over konsekvenser af forskellige natur- og
metoder til geografiske analyser af samspillet
samfundssyn, herunder arealanvendelse og
mellem natur, kultur og mennesker
fysisk planlægning
strukturer, mønstre, systemer og processer i
perspektiver på strukturer, mønstre, systemer naturen
og processer i naturen
85
anvende geografifaglige metoder og
hjælpemidler til bl.a. stedsbestemmelse og
geografifaglige metoder og deres udvikling,
analyse af rumlige mønstre vha. forskellige
korttyper som GIS-kort, satellitbilleder og GPS
korttyper
undervisning, der forklarer landskabers
dannelse og geologiens betydning for
geologiske processer på Jorden i et historisk,
levevilkårene blandt andet med
nutidigt og fremtidigt perspektiv
udgangspunkt i feltundersøgelser i
lokalområdet
undervisning, der gør eleverne i stand til at
forstå klimatiske forhold og deres betydning
klimatiske og meteorologiske forhold, deres
for levevilkårene, f.eks. gennem elevernes
forandring og betydning for levevilkår
egne målinger, iagttagelser og fortolkninger,
herunder brug af it
Organiseringen af undervisningen vil bære præg at deltagestyring og foregår som en
vekselvirkning mellem oplæg og øvelser initieret af underviseren, gruppearbejde, individuelt
arbejde, skriftligt arbejde og de studerendes fremlæggelser. Studieaktiviteterne foregår i et
dialogbaseret læringsmiljø, hvor de studerendes egen konstruktion af viden er i centrum.
I modulet indgår feltarbejde, ekskursioner og laboratorieundersøgelser med henblik på
indsamling af empiri. I modulet arbejdes der desuden med anvendelse af digitale læremidler i
relation til konkrete pædagogiske og didaktiske genstandsfelter, der har relevans for fagets
praksis i grundskolen.
modulet.
1. Den studerende skal aflevere to skriftlige studieprodukter af et omfang svarende til
10 normalsider. Begge studieprodukter skal indeholde plan for et
undervisningsforløb.
2. Studieprodukterne kan have forskellige multimodale former.
3. Mindst et af studieprodukterne skal være baseret på et forløb der er gennemført i
praksis og skal indeholde overvejelser om evalueringen af forløbet.
4. Studieprodukterne skal desuden samlet set indeholde didaktiske overvejelser
vedrørende:
o
o
o
overvejelser om fagets formål
valg af læremidler
brug af it
86
o
o
o
faglig læsning
evaluering
Udvalgte øvelser samt de to studieprodukter fremlægges og drøftes i plenum.
87
 GE 3: Det lokale i det globale
Modultype
X
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
GE 3: Det lokale i det globale
Modulet har fokus på
 Globalisering og udvikling, regionale og internatonale konflikter og samarbejder
 Miljø, bæredygtighed og ressourcer
 Klima, geologi og erhvervsudvikling
 Kulturelforforståelse, interkulturel kompetence og verdensborgerskab
Det fagdidaktiske indhold i modulet eksemplificeres gennem arbejdet med disse
geografifaglige områder.
Der tages i denne forbindelse udgangspunkt i aktuelle, eksemplariske og regionale
problemstillinger, der sigter mod en kvalificering af elevernes deltagelse som demokratiske
borgere.
I modulet indgår desuden ekskursioner og feltarbejde til udvalgte lokaliteter.
Modulsprog
Dansk og i begrænset omfang norsk og engelsk
Nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder inden for fagets vidensområder.
Desuden inddrages andre faglige læringsarenaer og miljøer.
 Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktiske perspektiver i geografi.
 Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til geografi.
 Kompetenceområde 3: Geografi i tværfagligt samarbejde.
 Kompetenceområde 4: Undervisning i geografis kerneområder.
Den studerende kan
tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i geografi.
 begrundet planlægning, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning med
almendannelse.
 begrundet planlægning, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning i tværfagligt
samspil med andre fag.
88

begrundet planlægning, gennemføre, evaluere og udvikle varieret geografiundervisning med
Færdighedsmål:
Vidensmål:
Den studerende kan
differentieret undervisning med varieret brug skriftlige genrer i geografi- og naturfagene og
af mundtlige og skriftlige arbejdsformer
formidling gennem digitale medier
fagsprogsudviklende undervisning
begrebsdannelse i geografifaget
hovedtræk af naturvidenskabernes og
geografiundervisning med historiske og
geografifagets historie og filosofi
filosofiske aspekter af naturvidenskaben
geografiundervisning, hvor naturvidenskab og
teknologi fremstår alment dannende
geografididaktikkens tværfaglige identitet,
differentieret geografiundervisning med
forståelse af levevilkår ud fra naturfaglige og
inddragelse af naturfaglige og
samfundsfaglige forklaringer
samfundsfaglige forklaringer og analyser
inddrage eksempler på nyere tværfaglig
nyere tværfaglig forskning i relation til geografi
forskning i geografiundervisningen
universets, solsystemets, jordens og livets
perspektiver på universets, solsystemets,
opståen og udvikling
jordens og livets opståen og udvikling
vælge eksemplariske regionale eksempler og
problemstillinger, der giver eleverne
samspillet mellem atmosfære, hydrosfære,
forståelse af naturgrundlagets betydning for
lithosfære og biosfære
levevilkårenes forskellighed og globalt
overblik
Organiseringen af undervisningen vil bære præg at deltagerstyring og foregår som en
vekselvirkning mellem oplæg og øvelser initieret af underviseren, gruppearbejde, individuelt
arbejde, skriftligt arbejde og de studerendes fremlæggelser. Studieaktiviteterne foregår i et
I modulet indgår brug af digitale læremidler, feltarbejde og laboratoriearbejde. Desuden indgår
selvinitierede undersøgelser af både faglige, pædagogiske og didaktiske område.
Dette studiearbejde skal have relevans i forhold til studietemaets anvendelse i grundskolen.
89
modulet.
1. Den studerende skal aflevere to skriftlige studieprodukter hvert af et omfang svarende til
10 normalsider. Begge studieprodukter skal indeholde plan for et undervisningsforløb.
2. Studieprodukterne kan have forskellige multimodale former.
3. Mindst et af studieprodukterne skal være baseret på et forløb, der er gennemført i praksis
og skal indeholde overvejelser om evalueringen af forløbet.
4. Studieprodukterne skal desuden indeholde didaktiske overvejelser vedrørende:
o
o
o
o
o
o
anvendelse af alternative læringsarenaer
valg af læremidler
brug af IT baseret undervisnings materialer, udstyr.
faglig læsning
evaluering
Udvalgte øvelser samt de to studieprodukter fremlægges og drøftes i plenum.
90
Undervisningsfag: HISTORIE
 HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget – med
afsæt i dansk historie
Modultype
X
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget – med afsæt i dansk historie.
Modulet indeholder følgende to studieforløb:
1. Et emne som er relevant og vedkommende i forbindelse med historiebrug og historiekultur
2. Danmarkshistorie i langelinjer
Modulet sigter på at udvikle de studerendes fagsyn og forståelse af historiefaget i et
dannelsesperspektiv. Heri ligger, at den studerende bliver i stand til at karakterisere faget fra
forskellige fagdidaktiske positioner, samt begrundet at inddrage perspektiver på historie og
historiebrug fra et elev- og samfundsmæssigt perspektiv i historieundervisningen.
Modulet tager afsæt i emner/temaer fra dansk historie, som er relevante i forhold til
folkeskolens læreplan. Det historiefaglige indhold bearbejdes, så den studerende bliver i stand
til at arbejde med samspillet mellem kollektive og individuelle identiteter, samt perspektivskifte
i forhold til lokale, nationale og globale sammenhænge. I samspil med de valgte emner/temaer
arbejdes med teorier om og analyser af empiriske eksempler på historiebrug, historiekultur og
historiebevidsthed i et individ- og samfundsmæssigt perspektiv.
Modulsprog
Dansk
Undervisningfaget historie
Undervisningfaget historie
 Forskningsbaseret viden om det (de) valgte historiefaglige emne(r)/tema(er)
 Teori om og empiriske undersøgelser af historiebrug, historiekultur, historiebevidsthed,
herunder viden om forskellige perioders historiebrug og historiekultur
 Viden om forskellige historiske formidlingsformer
I modulet inddrages lokaliteter og begivenheder, fx museer, udstillinger, biografer, foredrag, hvor
der skabes og formidles fortællinger.
I samarbejde med et museum gennemføres et formidlingsprojekt rettet mod skolebørn.
Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie
Kompetenceområde 2: Historiekultur, historiebrug og historiebevidsthed
Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse
91
Den studerende kan:
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sigter på at
imødekomme elevernes varierede læringsforudsætninger
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med afsæt i histories
samfundsmæssige og identitetsskabende betydning
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der fagligt og
tværfagligt formidler historiske emner, temaer og begivenheder og tilgodeser heterogene
elevgruppers forudsætninger, livsverden og samtid
Færdighedsmål:
Vidensmål:
Den studerende kan
begrunde historieundervisning med reference
historiedidaktik og historie som livsverden og
til historiedidaktiske og historiefaglige
som fag
begreber og positioner
teorier om og empiriske undersøgelser af
udvikle historieundervisning i samspil med
elevers
elevernes historiebevidsthed og historiebrug
historiebevidsthed og historiebrug
inddrage eksempler og perspektiver på
historiekulturer, erindringspolitik og
historiekultur og historiebrug i forskellige
historiebrug fra fortid og nutid i
former for erindringsfællesskaber
historieundervisningen
anvende varierede former for
forskellige former for mediering af historie i et
historieformidling i historieundervisningen
historiebrugsperspektiv
tilrettelægge historieundervisning, der
inddrager og udvikler elevers
teorier om historiebevidsthed
historiebevidsthed
inddrage flerkulturelle perspektiver og
forskellige identitetsbærende
samspil mellem historie, identitet og kulturer
erindringsfællesskaber i
udvælge, strukturere og tematisere
historiefaglige begivenheder, aktører, perioder
historiefagligt indhold fra dansk historie med
og emner fra dansk historie med relevans for
henblik på historieundervisning i nationale og
historieundervisning i folkeskolen
lokale styredokumenter
undervisningsforløb med perspektivskifte i
lokale, nationale, globale sammenhænge og
synet på begivenheder, sammenhænge og
perspektiver på historie
udviklingsforløb
inddrage sociale kategoriers betydning i
sociale kategorier som klasse, køn, nationalitet,
historiske begivenheder og forløb
etnicitet og religiøsitet
Aktiviterne i kategori 1 vil omfatte:
 Læreroplæg
 Oplæg fra studiegrupper
 Diskussioner
 Gruppearbejde, pararbejde og individuelt arbejde
 Fælles faglige relevante aktiviteter, som f. eks. film, ekskursion, udstillinger m.m.
Aktiviteter i studieaktivitetsmodellen er primært baseret på arbejde i studiegrupper.
Studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde:
92



modulet.
1. Udarbejdelse af et undervisningsforløb i samarbejde med et museum (studieforløb 1)
2. De studerende udarbejder i grupper i tilnytning til undervisningsforløbet et skriftligt
studieprodukt på 10 normalsider. Produktet skal indeholde refleksioner over konkret
historiebrug og historiekultur.
3. Fremlæggelse af studieproduktet på holdet.
4. Deltagelse i forbindelse med fremlæggelse af studieforløb 2
Studieproduktet skal forholde sig til modulets videns- og færdighedsmål og i den sammenhæng
til konkrete eksemplar på historieformidling og historiebrug i undervisningsmæssige
sammenhænge.
93
 HI 2: Undervisningsformer og læreprocesser i historie – med afsæt i
europæisk og/eller verdenshistorie
Modultype
X
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
HI 2: Undervisningsformer og læreprocesser i historie – med afsæt i europæisk og/eller
verdenshistorie
Modulet består af to studieforløb:
1. TeachingLab-forløb
2. Verdenshistorie og/eller europæisk historie i lange linjer
Modulet sigter på at udvikle de studerendes kompetencer til specifikt at kunne planlægge,
gennemføre og evaluere undervisningsforløb i historie.
Moduelt tager afsæt i historiefagligt indhold inden for emner/temaer fra europæisk og verdens
historie, som er relevante i forhold til folkeskolens læreplan. De studerende får her lejlighed til
at anvende forskellige historievidenskabelige perspektiver i udvælgelsen og bearbejdningen af
historiefagligt indhold til historieundervisning.
I samspil med de valgte emner/temaer arbejdes med undervisnings- og formidlingsformer, der
udvikler historeforståelsen hos elever med forskellige forudsætninger. Modulet sigter på, at den
studerende begrundet skal kunne anvende principper for stofudvælgelse og målformulering i
historiefaget, forskellige arbejdsformer med særlig relevans for historiefaget, samt gennemføre
analyser og didaktisering af læremidler. Endvidere skal den studerende kunne vælge og
gennemføre forskellige former for evaluering af elevers læring i historie.
Modulsprog
Dansk
Undervisningsfaget historie
 Forskningsbaseret viden om de valgte historiefaglige emner/temaer
 Fagdidaktiske teorier om læreprocesser i historie, herunder børns og unges forståelser af tid
og rum
 Viden om varierede arbejds- og evalueringsformer med særlig relevans for historiefaget i
folkeskolen
 Viden om læremidler og læremiddelanalyse i historiefaget
Desuden inddrages lokaliteter og begivenheder, fx museer, udstillinger, biografer, foredrag, hvor
der skabes og formidles fortællinger.
94
 Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie
 Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse
Den studerende kan:
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sigter på at
imødekomme elevernes varierede læringsforudsætninger
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der fagligt og
tværfagligt formidler historiske emner, temaer og begivenheder og tilgodeser heterogene
elevgruppers forudsætninger, livsverden og samtid
Færdighedsmål:
Vidensmål:
Den studerende kan
begrunde historieundervisning med reference
historiedidaktik og historie som livsverden og
til historiedidaktiske og historiefaglige
som fag
begreber og positioner
historiefagets udvikling og aktuelle status i
historieundervisning med afsæt i gældende
folkeskolen
styredokumenter
planlægge og gennemføre handlingsrettede
teorier om og empiriske undersøgelser af
analyser og evalueringer af elevers
elevers
differentierede læringsforudsætninger og
læring i historie
læreprocesser i historie
anvende forskellige former for læremidler i
varierede didaktiserede og ikke-didaktiserede
historie
læremidler
anvende forskellige didaktiske arbejdsformer
i et samspil mellem historiefaglige
didaktiske metoder til
indholdsområder og eleveres forskellige
undervisningsdifferentiering i historiefaget
læringsforudsætninger
understøtte elevers læring og læsning i
faglig læsning, billed- og filmanalyse og
historie gennem udformning af
tosprogede elevers begrebsudvikling på
differentierede undervisningsopgaver
andetsproget
udvælge, strukturere og tematisere
historiefaglige begivenheder, aktører, perioder
historiefagligt indhold fra europæisk og
og
verdens historie med henblik på
emner fra europæisk og verdens historie med
historieundervisning i nationale og lokale
relevans for historieundervisning i folkeskole
styredokumenter
vurdere årsagsforklaringer ved at anlægge
politiske, økonomiske, sociale, kulturelle og
historievidenskabelige perspektiver
mentalitetshistoriske perspektiver
 Læreroplæg
 Diskussioner
Aktiviteterne i studieaktivitetsmodellen er primært baseret på arbejde i studiegrupper.
95


modulet.
1. Deltagelse i Teaching Lab (studieforløb 1)
2. De studerende udarbejder i grupper et skriftligt studieprodukt på 10 normalsider.
Studieproduktet er et begrundet og reflekteret undervisningsforløb, der udarbejdes i
tilknyttet til faglige og historiedidaktiske problemstillinger identificeret i Teaching Labforløbet
4. Deltagelse i fremlæggelse af studieprodukt 2 (Verdenshistorie/Europas historie)
Studieproduktet skal, uanset formen, forholde sig til modulets videns- og færdighedsmål og i
den sammenhæng til konkrete eksemplar på historieformidling og historiebrug i
undervisningsmæssige sammenhænge.
96
 HI 3: Den historiske fortælling og kulturmøder i historien
Modultype
X
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
HI 3: Den historiske fortælling og kulturmøder i historien
Modulet indeholder følgende studieforløb
1. Den historiske fortælling i og uden for historieundervisningen
2. Kulturmøder spredt i tid og rum
1. Modulet sigter på at udvikle de studerendes forståelse af den måde, den historiske fortælling
er blevet brugt på gennem tiderne. Den studerende skal fagligt og didaktisk begrundet kunne
anvende forskellige former for historiske fortællinger, samt tilegne sig viden om den måde de er
blevet anvendt på, såvel i historiefaget som uden for skolen.
Især arbejdes der med fortællingens betydning for identitetsdannelsen samt med hvordan
fortællingen bruges i erindringspolitisk betydning. Den studerende skal over for eleverne være i
stand til at kvalificere de historiske fortællinger, som de bringer med ind i undervisningsfaget
historie.
Arbejdet med lærer- og elevfortællinger skal være med til at understrege undervisningsfagets
historieskabende aspekt.
2. Endvidere sigter modulet på at udvikle de studerendes forståelse af begreberne kultur og
kulturmøde, samt af hvordan kulturmøder er forløbet gennem historien. Der arbejdes med
begrebet kulturmøde samt med, hvordan disse er behandlet i forskellige former for
undervisningsmaterialer. Der vil blive lagt vægt på eksempler fra dansk og europæisk historie,
men den studerende skal også opnå tilegne sig viden om brug af historien uden for den vestlige
verden. Den studerende skal være istand til at reflektere over, hvordan der i forbindelse med
kulturmøder er blevet skabt og vedligeholdt gensidige fjendebilledfortællinger.
Modulsprog
Dansk
 Teorier om erindringspolitik og erindringsfællesskaber
 Teorier om kultur og kulturmøder
 Forskningsbaseret viden om historiske fortællinger og om brug af disse i
historieundervisning.
 Forskningsbaseret viden om historiske fortællinger og anvendelse af disse i tid og rum
 Forskningsbaseret viden om kultur, kulturmøder og fjendebilleder i tid og rum
 Forskningsbaseret viden om det det valgte historiefaglige indhold
 Forskningsbaseret viden om formidling og om fortolkning af historie i
undervisningssammenhænge
97
 Historiedidaktiske teorier om fortælling i og uden for historiefaget
Desuden inddrages lokaliteter og begivenheder, fx museer, udstillinger, film, foredrag og
interaktive spil, hvor der skabes og formidles fortællinger.
Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie
Kompetenceområde 2: Historiekultur, historiebrug og historiebevidsthed
Kompetenceområde 4: Fortolkning og formidling
Den studerende kan:
 anvende fortællingen som et historie- og motivationsskabende element i
 begrundet planlægge, gennemføre, udvikle og evaluere historieundervisning, der sigter på
kritisk at anvende fortællingen i undervisningen, som et identitetsskabende element
 begrundet planlægge, gennemføre, udvikle og evaluere historieundervisning, der sigter på at
styrke elevernes viden og forståelse af kultur og kulturmøder i tid og rum
 begrundet planlægge, gennemføre, udvikle og evaluere historieundervisning, der giver
eleverne indsigt i historiebrug og historiekulturer i og uden for den vestlige verden
Færdighedsmål:
Vidensmål:
Den studerende kan
forskellige former for historiske fortællinger og
undervisningsforløb, der bygger på forskellige
måder, de formidles på.
former fortælling i tid og rum.
kvalificere de historiske fortællinger, der
brug af historiske fortællinger i og uden for
produceres uden for undervisningen, og som
undervisningen samt kendskab til «steder»,
eleverne bringer i klasserummet.
hvor der produceres historiske fortællinger
inddrage eksempler på brug af brug af
erindringspolitik og etablering af
erindringspolitik og på dannnelse af
erindringsfællesskaber
erindringsfællesskaber i tid og rum
historiebrug og historiekultur i forskellige
historieundervisning, der viser eksempler på
kulturer
historiebrug og historie kulturer i tid og rum.
anvende eksempler på, hvordan magt har
betydning for konstruktion af dominerende
Konsensusfortællinger, modfortællinger og
historiske fortællinger, samt eksemplar på
fjendebilleder
hvordan modfortællinger skabes
forskellige tolkninger af begreberne kultur- og
historieundervisning, der bygger på
kulturmøder samt kendskab til de kontekster
kulturmøder i tid og rum.
begreberne anvendes i.
 Læreroplæg
 Diskussioner
Aktiviteter i studieaktivitetsmodellen er primært baseret på arbejde i studiegrupper.
98



modulet.
1. Deltagelse i Teaching Lab (studieforløb 1)
2. De studerende udarbejder i grupper et skriftligt studieprodukt på 10 normalsider.
Studieproduktet er et begrundet og reflekteret undervisningsforløb, der udarbejdes i
tilknyttet til faglige og historiedidaktiske problemstillinger identificeret i Teaching Labforløbet
4. Fremlæggelse på holdet af faglige og historiedidaktiske problematikker i relation til
kulturmøder i tid og rum
Studieproduktet skal, uanset formen, forholde sig til modulets videns- og færdighedsmål og i
den sammenhæng til konkrete eksemplar på historieformidling og historiebrug i
undervisningsmæssige sammenhænge.
99
Undervisningsfag: IDRÆT
 ID 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier
Modultype
X
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
ID 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier
Et modul, hvor den studerende arbejder med fagets basisområder og med idræt som
kulturskabende faktor. Der er fokus på grundlæggende viden, færdigheder og kropslige
kompetencer og på at analysere, formidle og udvikle forskellige idrætskulturer. Indholdet vil
bl.a. være leg, redskabsgymnastikkens basis, boldbasis og basis indenfor dans og udtryk. Den
studerende vil arbejde med at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i idræt.
Emnerne vil bl.a. omhandle idrættens værdier, kvaliteter, historie og mangfoldighed, anatomi og
bevægelseslære samt motorisk læring.
Modulsprog
Dansk
Undervisningsfaget idræt
Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og
forskning vedrørende idræt og bevægelse for børn og unge. Derudover udgør teori og forskning
vedrørende idrætsfaget i folkeskolen et centralt grundlag.
 Kompetenceområde 1: Alsidig idrætsudøvelse
 Kompetenceområde 4: Idrætskultur og relationer
 Den studerende kan udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at
udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer
 Den studerende kan analysere, formidle og udvikle alsidige idrætskulturers strukturer,
normer og værdier og sammenhæng med elevers sociale og personlige udvikling
Færdighedsmål:
Vidensmål:
Den studerende kan
Beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og
Bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk
kropsudtryk
Analysere og vurdere bevægelsesfærdigheder Anatomi, biomekanik og indholdsspecifikke
og udtryk
begreber og analyseredskaber
Etablere og lede processer inden for motorisk Motorisk læring, læringsstrategier og relevante
læring - herunder med anvendelse af it
it-værktøjer
Anvende relevante fagord og fagdidaktiske
Fagterminologi og fagdidaktiske begreber og
begreber og modeller i planlægning,
modeller af relevans for undervisning i idræt i
gennemførelse og evaluering af
skolen
idrætsundervisning
100
Analysere og formidle forskelligartede
idrætskulturer
Idrætskulturers struktur, normer og værdier
Analysere udviklingen af idrætsfaget i dansk
idrætskultur
Skolefagets begrundelse, form og indhold i et
historisk, kulturelt og samfundsmæssigt
perspektiv
Udvikle idrætsfaget kreativt, innovativt og
entreprenant på tværs af genrer, discipliner
og alsidige idrætslige rum
Udvikle læringsfællesskaber, der understøtter
elevers personlige og sociale udvikling
Udvikle og gennemføre idrætsundervisning
og humanistiske og samfundsvidenskabelige
projekter på grundlag af nationalt og
internationalt forsknings- og
udviklingsarbejde
Idræt som kulturskabende faktor, herunder
idrættens kulturer og subkulturer, organiseret
og selvorganiseret idræt og idrættens alsidige
rum
Inklusion, ansvar og sociale relationer i
idrætsfællesskaber
Idrætsteorier, undersøgelsesmetoder og
resultater af relevant national og international
forskning
Undervisningen veksler mellem læreroplæg og studenteroplæg i teori og praksis, samt
gruppevis- og individuelt trænings- og studiearbejde.
I modulet indgår en studietur som tilrettelægges i samarbejde med de studerende.
Modulet bygger op til og afsluttes med, at de studerende gennemfører et Teaching Lab-projekt i
samarbejde med lærer og elever i skolen.
De studerende samler og afleverer deres studieprodukter i en digital portfolio på modulwebstedet.
modulet.
Kriterierne for at gennemføre modulet er den studerendes udarbejdelse og demonstration af
følgende 3 studieelementer:
1. En analyse af en idrætskultur, som fremstilles og formidles som en undervisningsvideo på 35 min. samt en tilhørende workshop i praksis for medstuderende.
2. Demonstration af et praktisk program med egne kropslige basisfærdigheder inden for
opvarmning til musik, dans og udtryk, boldbasis og grundlæggende kropsbasis, gymnastiske
færdigheder og parkourbasics.
3. Deltagelse i forberedelse, gennemførelse og evaluering af TeachingLab, med tilhørende
skriftlig undervisningplan og didaktiske begrundelser for praksis, observationsskema og en
lærerfaglig evaluering og refleksion.
101
102
 ID 2: Alsidig idrætspraksis – læring, udvikling og fysisk træning
Modultype
X
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
ID 2: Alsidig idrætspraksis – læring, udvikling og fysisk træning
Et modul, hvor den studerende arbejder med udvikling af alsidige kropslige og idrætslige
kompetencer i et didaktisk perspektiv. Der vil være fokus på fysisk træning, sundhed,
kropsbevidsthed og trivsel, og der vil blive inddraget træningslære, fysiske målinger og
sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med idræt i skolen.
Modulsprog
Dansk
forskning med relation til kroppens, idrættens og den fysiske aktivitets sammenhæng med
udvikling, læring, sundhed og trivsel i et skoleperspektiv.
De studerende tilrettelægger, gennemfører og evaluerere en tematisk, eksperimentel
idrætsfaglig praksis i relation til modulets kompetenceområder med en elevgruppe som de selv
udvælger og opsøger.
Kompetenceområde 1: Alsidig idrætsudøvelse
Kompetenceområde 2: Krop, træning og trivsel
 Den studerende kan anvende viden om og undervise i sammenhænge mellem fysisk
træning, sundhed og trivsel
Færdighedsmål:
Vidensmål:
Den studerende kan
kropsudtryk
Analysere og vurdere aspekter, som har
betydning for gennemførelsen af en
Sikkerhed i idrætsundervisningen
sikkerhedsmæssig forsvarlig
idrætsundervisning
Varetage undervisning i teori og praksis om
Træningsfysiologi, træningslære og principper
opvarmning, grundtræning og
for opvarmning
træningsplanlægning
Udvælge, gennemføre og redegøre for
Fysiske tests og måling af motoriske
103
relevante fysiske målinger og tests
færdigheder, styrke, kondition, hurtighed og
bevægelighed - herunder med anvendelse af it
Forebygge og håndtere akutte idrætsskader
samt varetage undervisning i teori og praksis
Forebyggelse og håndtering af idrætsskader
om forebyggelse og håndtering af
idrætsskader
Varetage undervisning i forskellige tilgange
Samspil mellem levevilkår, idrætsvaner og
og handlemuligheder, der fremmer sundhed
sundhed
og trivsel
Varetage undervisning, som skaber refleksion
og forståelse for sammenhænge mellem
Sammenhænge mellem krop, træning og trivsel
krop, træning og trivsel
Analysere og formidle undervisning, der
udvikler elevernes kropslighed og forståelse
Sammenhænge mellem krop, følelser og
for sammenhænge mellem krop, følelser og
bevidsthed
bevidsthed
Undervisningen veksler mellem læreroplæg og studenteroplæg, øvelser og faglige
undersøgelser, samt introduktion til analoge og digitale læremidler og materialer. Den teoretiske
og praktiske forberedelse til disse studieaktiviteter, herunder litteratursøgning og -læsning, vil
foregå både i grupper og individuelt.
De studerende testes individuelt i grundlæggende idrætsteoretisk viden og sikkerhedsmæssige
aspekter i relation til modulets færdigheds- og vidensmål.
De studerende tilbydes at aflægge certificeringsprøve i trampetbasis, som består af en
teoritest, en metodikprøve og en modtagningsprøve.
De studerende tilrettelægger, gennemfører og evaluerere en tematisk, eksperimentel
idrætsfaglig praksis i relation til modulets kompetenceområder med en elevgruppe som de selv
udvælger og opsøger. Dette studiearbejde gennemføres i studiegrupper og dokumenteres
gennem skriftlig fremstilling og visuelle medier. Resultater og erfaringer fremlægges,
perspektiveres og diskuteres med medstuderende på modulet.
De studerende samler og afleverer deres studieprodukter i en digital portfolio på
modulwebstedet.
modulet.
104
modulet.
1. Deltagelse i og vurdering af personligt gennemførte, fysiske tests.
2. Gennemføre test i grundlæggende idrætsteori og i sikkerhedsmæssige aspekter i relation
til modulets færdigheds- og vidensmål.
3. De studerende tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af en tematisk,
eksperimentel idrætsfaglig praksis i relation til modulets kompetenceområder med en
elevgruppe som de selv udvælger og opsøger. Dette studiearbejde dokumenteres gennem
skriftlig fremstilling og visuelle medier. Resultater og erfaringer fremlægges,
perspektiveres og diskuteres med medstuderende på modulet.
105
 ID 3a: Idrætsfaget i indskoling og på mellemtrinnet
Modultype
X
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
ID 3a: Idrætsfaget i indskolingen og på mellemtrinnet
Et modul, hvor den studerende arbejder med fagets indholdsområder og arbejdsformer med
særlig fokus på idræt målrettet elever i indskolingen og på mellemtrinnet. Indholdet vil være
alsidig idrætsundervisning herunder legeaktiviteter og tematiske undervisningsforløb.
Herudover arbejdes der med klasseledelse, motorisk læring og test og med idrætsfagets
betydning for elevens kropslige og almene dannelse.
Modulsprog
Dansk
forskning vedrørende undervisning og læring set i forhold til idrætsundervisning på 1.-6.
klassetrin i Folkeskolen.
 Kompetenceområde 3: Idrætsfaget i indskolingen og på mellemtrinnet
 Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig
idrætsundervisning, der særligt er målrettet elever i indskolingen og på mellemtrinnet
Færdighedsmål:
Vidensmål:
Den studerende kan
kropsudtryk
Begrundet gennemføre en alsidig og
differentieret læringsmålstyret
Elevernes læring og læringsforudsætninger i
idrætsundervisning med vægt på inklusion,
indskolingen og på mellemtrinnet
progression og evaluering,
Begrundet anvende motoriske tests som
Evalueringsmetoder og tests til brug for
grundlag for elevernes motoriske udvikling og analyse og vurdering af motoriske udvikling og
læring
læring
Begrundet udvikle legeaktiviteter i
Leg som mål og pædagogisk middel i
106
forskelligartede læringsrum
undervisningen
Begrundet gennemføre tematiske og
Idrætsfagets muligheder i tematiske og
tværfaglige undervisningsforløb om krop,
tværfaglige undervisningsforløb i indskolingen
træning og idræt
og på mellemtrinnet
Udarbejde og gennemføre opvarmnings- og
Opvarmnings- og grundtræningselementer, træningsprogrammer
principper og formål
Udvikle og formidle idrætslige bevægelser,
Didaktiske metoder, perspektiver, modeller og
øvelser og tværfaglige temaer ud fra
teori inden for bevægelse, øvelser og
forskellige perspektiver, didaktiske metoder,
tværfaglige temaer i idræt
modeller og teori
modulet.
1. En praktisk demonstration af en motorisk test og et træningsprogram til anvendelse i en
undervisningspraksis ledsaget af skriftlige faglige og didaktiske begrundelser.
107
 ID 3b: Idrætsfaget på mellemtrinnet og i udskolingen
Modultype
X
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
ID3 b. Idrætsfaget på mellemtrinnet og i udskolingen
Et modul, hvor den studerende arbejder med fagets indholdsområder og arbejdsformer med
særlig fokus på idræt målrettet elever på mellemtrinnet og i udskolingen. Der arbejdes med
alsidig idrætspraksis, hvor der bl.a. indgår IT, tematisk undervisning og folkeskolens
afgangsprøve i idræt. Hertil kommer analyse og udvikling af opvarmnings- og
træningsprogrammer og forståelse for sammenhængen mellem krop, identitet og samfund i et
didaktisk perspektiv.
Modulsprog
Dansk
forskning vedrørende undervisning og læring set i forhold til idrætsundervisning på 4.-10.
klassetrin i Folkeskolen.
 Kompetenceområde 3: Idrætsfaget på mellemtrinnet og i udskolingen
 Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig
idrætsundervisning, der særligt er målrettet elever på mellemtrinnet og i udskolingen.
Færdighedsmål:
Vidensmål:
Den studerende kan
kropsudtryk
begrundet gennemføre en alsidig og
differentieret læringsmålstyret undervisning i Elevernes læring og læringsforudsætninger på
idræt med vægt på inklusion og
mellemtrinnet og i udskolingen
medbestemmelse,
Begrundet anvende forskellige digitale
Evalueringsmetoder, relevante digitale
teknologier og evalueringsformer, herunder
teknologier og formelle krav til folkeskolens
tilrettelægge og afvikle folkeskolens
afgangsprøve i idræt
108
afgangsprøve i idræt
Begrundet udvikle idrætsundervisning med
De særlige udfordringer og betingelser, som
fokus på inklusion, motivation og
arbejdet med idræt, motion og bevægelse
undervisning af tosprogede elever.
rummer på mellemtrinnet og i udskolingen
Begrundet gennemføre tematiske og
Idrætsfagets muligheder i tematiske og
tværfaglige undervisningsforløb i skolen om
tværfaglige undervisningsforløb på
krop, træning og idræt
mellemtrinnet og i udskolingen
Formidle viden, som gør eleverne i stand til at
Opvarmnings- og træningsprogrammers formål,
analysere og udarbejde opvarmnings- og
struktur og variationsmuligheder
træningsprogrammer
Varetage undervisning, som skaber refleksion
og forståelse af fysiske og psykiske
Sammenhænge mellem krop, identitet og
forandringer og samspillet mellem krop,
samfund
identitet og samfund
Udvikle og formidle idrætslige bevægelser,
Didaktiske metoder, perspektiver, modeller og
øvelser og tværfaglige temaer ud fra
teori inden for bevægelse, øvelser og
forskellige perspektiver, didaktiske metoder,
tværfaglige temaer i idræt
modeller og teori
modulet.
1. En praktisk demonstration af en tematisk tilrettelagt undervisningspraksis, understøttet af
læremidler udviklet af i studiegrupper inden for temaet krop, identitet og samfund.
109
Undervisningsfag: KRISTENDOMSKUNDSKAB/RELIGION
 KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse
livsanskuelser
Modultype
X
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser
I dette modul arbejdes der med filosofi og med ikke-religiøse livsanskuelser. Der fokuseres på
filosofiens tilblivelse og udvikling, herunder udvalgte filosofihistoriske perioders karakteristika,
samt på de traditionelle filosofiske discipliner.
En særlig vægt lægges på etikken og på den livsfilosofiske tradition samt på deres fagligpædagogiske udfordringer. Der arbejdes med forskellige etiske argumentationstyper, historisk
og aktuelt, samt med den livsfilosofiske traditions forskelligartede udlægninger af mål og
mening i den menneskelige tilværelse.
I forlængelse heraf overvejes og afprøves forskellige mulige tilgange til emnet ”Filosofi med
børn”.
Endelig beskæftiger modulet sig med udvalgte ikke-religiøse livsanskuelser og undervisning
herom i kristendomskundskab i folkeskolen.
Fagdidaktisk viden og færdigheder er en dimension i modulets samlede indhold. Filosofiens
særlige status som erkendelseskilde og verdensforståelse, dens forhold til videnskab, kunst og
religion samt dens betydning for samfund, kultur og dannelsesidealer tematiseres.
De studerende vil i arbejdet med modulets indhold kunne inddrage undervisningsmaterialer,
elevproducerede tekster og andre udtryk samt egne tekster og materialer til eleverne.
Modulsprog
Dansk
Undervisningsfaget kristendomskundskab/religion
110

Vidensgrundlaget udgøres af relevant forskningsbaseret viden fra videnskabsfaget filosofi
om de faglige emner, modulet indeholder.
 Vidensgrundlaget udgøres også af viden og faglig-pædagogiske teorier om faget
kristendomskundskab i folkeskolen, dets historie, mål, indhold og dets bidrag til skolens
samlede opgave.
 Vidensgrundlaget er funderet i teorier og viden om børn og unges læringsforudsætninger,
om læringsprocesser vedrørende filosofi, samt i viden og teorier om undervisningsformer,
evalueringsformer og aktuelle undervisningsmaterialer til skolebrug.
I studiet af modulet indgår nogle af følgende studieaktiviteter: Skole- og klassebaserede
observationer, interviews med lærer og/eller elever, videooptagelser, analyser af elevmaterialer,
undervisnings- og årsplaner samt eksperimenter med og refleksioner over undervisningens
praksis.
I modulet indgår Teaching Lab, hvs ikke der ifølge rammeplanen er placeret praktik i samme
semester.
 Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik
 Kompetenceområde 4: Undervisning i emnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse
livsanskuelser
Den studerende kan
 begrundet gennemføre undervisning i filosofi, etik og ikke-religiøse livsanskuelser
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle religionsundervisning.
Færdighedsmål:
Vidensmål:
Den studerende kan
give eksempler på hvad filosofi beskæftiger
filosofiens historie, forskellige traditioner og
sig med
nutidige filosofiske diskussioner
give eksempler på drøftelser af etiske
forskellige etiske positioner
problemer og dilemmaer
redegøre for opfattelser af livsfilosofi
livsfilosofi og dansk filosofisk tradition
begrundet redegøre for forskellige opfattelser
af filosofi med/for børn og tilrettelægge
filosofi for børn
forløb, hvor eleverne filosoferer i
undervisningen
redegøre for forskellige livsopfattelser
livsopfattelser uden religion
funderet i en ikke-religiøs tænkning
formulere moralsk praksis samt
filosofiske og etiske spørgsmål i kristendom,
værdigrundlag for individ og samfund
andre religioner og livsopfattelser
undervisning der tager udgangspunkt i
elevers forskellige forudsætninger for at
elevernes forskellige forudsætninger med
arbejde med religiøse og filosofiske spørgsmål
hensyn til religion og livsanskuelse
planlægge, gennemføre og evaluere en
skolens læreplan, religionsdidaktik og
undervisning i faget og i tværfaglige forløb
tværfaglig undervisning
undervisning, der udfordrer eleverne til
entreprenørskab, kreativitet og innovation
handlekraft, foretagsomhed og fantasi
anvende en variation af
undervisningsmetoder, læremidler, praktiskundervisningsmetoder, læremidler samt
musiske erkendemåder og digitale medier
praktisk-musiske arbejdsformer og it
elever og elevgruppers fagsprog og læsning af
undervisning der stimulerer elevers udvikling fagtekster og tosprogede elevers
111
af fagsprog og faglig læsning
beslutte, hvilke faglige teorier og metoder,
der er relevante for tilrettelæggelse af en
konkret undervisningssituation
udvikle faget i konkrete handlingsforslag
begrebsudvikling på andetsproget
faglige teorier og metoder, hvormed religion
kan beskrives og analyseres, og teorier om,
hvad religion kan være
udviklingstendenser i faget såvel fagligt som
pædagogisk
modulet.
1. Den studerende skal have udarbejdet et studieprodukt, hvori indgår et
undervisningsforløb. der dækker modulets kompetencemål. Krav til studieprodukt
(eksklusiv undervisningsforløb, men inklusiv didaktisk model): 5 sider, som lever op til
relevante færdigheds- og vidensmål. Produktet udarbejdes i grupper.
2. Den studerende skal have deltaget i Teaching Lab-forløb eller have planlagt, gennemført
og evalueret et undervisningsforløb i faget i praktikken.
112
 KR 2: Undervisningsemnet kristendom
Modultype
X
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
KR 2: Undervisningsemnet kristendom
Med dette modul arbejdes med kristendommens oprindelse, udvalgte perioder i
kristendommens historie samt kristendommens nutidige situation og betydning for både
individ og samfund i Danmark og globalt. Kristendom vil i modulet blive behandlet som en
mangfoldig størrelse.
I modulet fokuseres på tolkninger af bibelske fortællinger, kristne grundbegreber, ritualer og
andre udtryk samt deres faglig-pædagogiske udfordringer.
Den studerende skal både tilegne sig viden om kristendom som religion blandt andre religioner
og om kristendom som en religion på sine egne præmisser med et eget tydningsunivers, der
fungerer som en dynamisk størrelse, og som sådan er under indflydelse af og øver indflydelse
på kultur, samfund og dannelsesidealer i Danmark og internationalt. Modulet beskæftiger sig
også med refleksion over denne viden, når den omsættes til konkret undervisning i skolen.
Arbejdet med modulet giver kompetence til at undervise i skolefaget kristendomskundskab, og
derfor indgår fagdidaktisk viden og færdigheder som en dimension i arbejdet med modulets
samlede indhold. De studerende vil i arbejdet kunne inddrage konkret undervisningsmateriale til
faget i skolen, selv formulere tekster til elever og inddrage elevproducerede tekster og andre
udtryk.
Modulsprog
Dansk
Vidensgrundlaget udgøres af relevant forskningsbaseret viden fra religionsvidenskab og teologi
om de faglige emner, modulet indeholder.
Vidensgrundlaget udgøres også af viden og faglig-pædagogiske teorier om faget
kristendomskundskab i folkeskolen, dets historie, mål, indhold og dets bidrag til skolens
samlede opgave.
Vidensgrundlaget er funderet i teorier og viden om børn og unges læringsforudsætninger, om
læringsprocesser vedrørende religion, samt i viden og teorier om undervisningsformer,
evalueringsformer og aktuelle undervisningsmaterialer til skolebrug.
praksis.
113
semester.
 Kompetenceområde 2: Undervisning i emnet kristendom
 Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik
Den studerende kan
 begrundet planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i emnet kristendom.
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle religionsundervisning.
Færdighedsmål:
Vidensmål:
Den studerende kan
redegøre for eksempler på centrale
begivenheder og personer for kristendom i
kristendom i Danmark, historisk og nutidigt
Danmark, historisk og nutidigt
formulere opfattelser af kristendom og dens
kristendom som nutidig religion i Danmark
betydning som religion i Danmark
beskrive centrale træk ved kristendommens
oprindelse, hovedbegivenheder og forskellige
kristendom som verdensreligion i historie og
udgaver af religionen, herunder ortodoks,
nutid
katolsk og protestantisk kristendom, samt
udvalgte sekter og frikirker
analysere forståelser af kristne
grundbegreber samt brug og betydning af
kristne myter, forestillinger, ritualer, tekster og
myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel
visuel kultur
kultur, herunder billeder, påklædning,
arkitektur, salmer og musik
give eksempler på, hvordan bibelske
fortællinger bruges til tydning af
fortællinger i Bibelen
grundlæggende tilværelsesspørgsmål samt
deres betydning i sprog, kunst og samfund
beskrive eksempler på kristnes forskellige
kristendom i mødet med andre religioner og
udfordringer i nutiden
verdensopfattelser
formulere eksempler på kristnes brug af det
kristendommen i det virtuelle rum
virtuelle rum til kommunikation og mission
undervisning, der tager udgangspunkt i
arbejde med religiøse og filosofiske spørgsmål
hensyn til religion og livsanskuelse,
tværfaglig undervisning
undervisning, der udfordrer eleverne til
handlekraft, foretagsomhed og fantasi
undervisningsmetoder, læremidler, praktiskundervisningsmetoder, læremidler samt
musiske erkendemåder og digitale medier
undervisning, der stimulerer elevers udvikling fagtekster og tosprogede elevers
beslutte, hvilke faglige teorier og metoder der faglige teorier og metoder hvormed religion kan
er relevante for tilrettelæggelse af en konkret beskrives og analyseres, og teorier om, hvad
undervisningssituation
religion kan være
114
analysere aktuelle bestemmelser af religionsog livsanskuelsesundervisning i folkeskolen
skolefaget kristendomskundskabs
bestemmelsesgrundlag og dets indhold i
historisk og aktuelt perspektiv
pædagogisk
modulet.
115
 KR 3: Islam og andre religioner
Modultype
X
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
KR 3: Islam og andre religioner
Modulet omhandler, i et fagligt og fagdidaktisk perspektiv, islam og andre religioner
Modulsprog
Dansk
Vidensgrundlaget udgøres af religionsfaglig viden samt af relevant forsknings- og
udviklingsbaseret viden om modulets kompetenceområder.
Heri indgår viden om faget kristendomskundskab i folkeskolen, dets historie, mål, indhold og
dets bidrag til varetagelsen af skolens samlede opgave.
Desuden indgår teorier og forsknings- og udviklingsbaseret viden om børn og unges
læringsforudsætninger og læringsprocesser vedrørende religion og filosofi.
praksis.
semester.
 Kompetenceområde 3: Undervisning i islam og andre religioner omhandler islam og andre
religioner i nutid og fortid, lokalt og globalt, religiøs innovation og som undervisningsemne.
 Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik omhandler begrundet planlægning, gennemførelse,
evaluering og udvikling af religionsundervisning
Den studerende kan
 begrundet gennemføre undervisning i emnet islam og andre religioner
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret religionsundervisning
Færdighedsmål:
Vidensmål:
Den studerende kan
redegøre for centrale træk ved islams
oprindelse,
islam som verdensreligion
hovedbegivenheder og forskellige udgaver
formulere opfattelser af islam i Danmark og
islam som nutidig religion i Danmark
dens
116
betydning som religion i Danmark
analysere eksempler på grundbegreber samt
brug og betydning af myter, forestillinger,
ritualer, tekster og visuel kultur, herunder
billeder, påklædning, arkitektur og musik i
islam
analysere brug og betydning af myter,
forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur,
herunder billeder, påklædning, arkitektur og
musik, fra andre religioner samt deres
placering og betydning i verden i dag
beskrive eksempler på religiøs innovative
strømninger i verden og i Danmark, deres
oprindelse og nutidige omfang og betydning
vurdere religion og livsanskuelsers forskellige
betydninger afhængig af kulturel og historisk
kontekst.
beskrive hvordan mennesker med forskellige
religioner forholder sig til udfordringer i
nutiden
formulere menneskers brug af virtuelle rum
til kommunikation og mission med
udgangspunkt i en religiøs verdens- og
tilværelsesopfattelse
undervisning der tager udgangspunkt i
hensyn til religion og livsanskuelse
undervisning
der udfordrer eleverne til handlekraft,
foretagsomhed og fantasi
undervisningsmetoder, læremidler samt
undervisning, der stimulerer elevers udvikling
beslutte hvilke faglige teorier og metoder der
er relevante for tilrettelæggelse af en konkret
undervisningssituation
analysere aktuelle bestemmelser af religionsog livsanskuelsesundervisning i folkeskolen
centrale myter, forestillinger, ritualer, tekster
samt visuel kultur i islam
andre religioner, herunder religioner i Danmark
religiøse og spirituelle forandringer
religion og livsanskuelser som dynamiske
kulturelle udtryk
religioner i mødet med andre religioner og
tilværelsesopfattelser
religioner og religiøse strømninger i det virtuelle
rum
arbejde
med religiøse og filosofiske spørgsmål
tværfaglig
undervisning
undervisningsmetoder, læremidler,
praktiskmusiske erkendemåder og digitale
medier
fagtekster og tosprogede elevers
faglige teorier og metoder hvormed religion kan
beskrives og analyseres, og teorier om hvad
religion kan være
skolefaget kristendomskundskabs
bestemmelsesgrundlag og dets indhold i
historisk og aktuelt perspektiv
117
pædagogisk
modulet.
118
Undervisningsfag: MATEMATIK
 MAi 1: Matematiklæring, tal og regneprocesser (1.-6. klasse)
Modultype
Basis, nationalt
udarbejdet
Specialisering: Begynder- og mellemtrin
X
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
MAi 1: Matematiklæring, tal og regneprocesser
Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og
regneprocesser på 1.- 6. klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et
matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv.
I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på læring, herunder sproget og dialogens
betydning for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling. Der
indgår indsigt i og analyse af skiftende læseplaner.
I praksisperspektivet indgår den studerendes observationer af elevers matematiske læring,
begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik.
Det matematikfaglige perspektiv omfatter både talbegrebet og regneprocesser samt alsidige
matematiske arbejds- og tænkemåder med særligt fokus på matematisk symbolbehandling og
formalisme samt tankegang.
It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet.
Modulsprog
Dansk, dog kan lærerfaglige tekster på skandinaviske sprog og engelsk indgå.
Undervisningsfaget matematik
Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse
 inden for forskellige forståelser af matematiklæring og faget matematik
 inden for sproget og dialogens betydning for udvikling af matematisk indsigt og forståelse
og om elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og regneprocesser
Kompetenceområde 1: Matematiske emner
Kompetenceområde 2: Matematiske arbejds- og tænkemåder
Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik
Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis
Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål, specificeret i videns- og
færdighedsmål.
119
Den studerende kan
 planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske
emner gennem indsigt i videnskabsfaget og dets anvendelse og historiske udvikling
relateres til elever, undervisning og læreplaner
 stimulere elevernes udvikling af matematiske arbejds- og tænkemåder, der er kendetegnet
ved at kunne spørge i, med og om matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i
matematik relateret til undervisning på 1.- 6. klassetrin
 beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i
matematikdidaktisk teori
 planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og
fagdidaktisk overblik og dømmekraft.
forskellige syn på matematiklæring, herunder
tage stilling til undervisning, som bygger på
sproget og dialogens betydning for indsigt og
forskellige syn på elevers matematiske læring
forståelse samt elevers begrebsdannelse og
begrebsudvikling
forholde sig til gældende mål og læseplaner
skiftende mål og læseplaners sammenhæng
for matematikundervisning i relation til
med samfundsmæssige og videnskabelige
differentieret undervisning
udfordringer over tid
observationsmetoder, fortolkning af elevers
observere elevers matematiske læring,
matematiske læring, begrebsmæssige
begrebsmæssige misopfattelser samt
misopfattelser, forestillinger om og holdninger
forestillinger om og holdninger til matematik
til matematik
stille karakteristiske matematiske spørgsmål
og skelne mellem forskellige matematiske
matematisk tankegang
udsagn
anvende symbolholdige udsagn gennem
afkodning, oversættelse og behandling med
matematisk symbolbehandling - og
bevidsthed om den særlige rolle, effektiv
formalisme
symbolbehandling spiller i matematikken.
talbegrebet, børns udvikling af talbegrebet,
begrunde talsystemets opbygning og
talsystemets opbygning og historie med
anvendelse af tal med henblik på undervisning
udvidelsen fra de naturlige tal over de hele tal
i talbegrebet
til de rationale tal
planlægge , gennemføre og evaluere
regneprocesser, tidlig algebra, anvendelse af it
undervisning i regneprocesser og tidlig
i regneprocesser, algebraisk omsætning og
algebra, herunder ved brug af it
ligningsløsning
Modulet er målrettet mod undervisning i matematik i folkeskolens 1.-6. klasse via iagttagelse,
observation og interview med henblik på at identificere børns og voksnes læring og uformelle
anvendelse af matematik i hverdagssituationer.
Der arbejdes specifikt med skriftligt arbejde til dokumentation af kompetenceområde 1.
120
modulet.
Evaluering i modulet, herunder kriterier for at gennemføre
1. Studieprodukt 1: De studerende afleverer individuelt beskrivelse og refleksion over
deltagelse i Teaching Labs-forløbet. Heri skal indgå refleksion over samtale med en elev i en
læringssituation med henblik på at studere læringsprocesser.
Studieproduktet er på maks. 5 sider.
2. Studieprodukt 2: De studerende afleverer gruppevis en rapport indeholdende følgende
elementer:
• refleksion over observationer af et barn med henblik på at afdække før-faglig matematik
• refleksion over afdækning af numeralitet på selvvalgt arbejdsplads. Studieproduktet er
på maks. 5 sider.
Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført
Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul 1 ”Matematiklæring, tal og regneprocesser”,
1. – 6. klassetrin.
Prøven afvikles som en kvalitativ vurdering af den studerendes gennemførsel af ovenstående
modul. Prøven gennemføres som en 5 timers individuel skriftlig tilstedeværelsesprøve ud fra et
lokalt udfærdiget prøvesæt.
Alle hjælpemidler er tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven. Prøven
finder sted på uddannelsesstedet under opsyn.
Indholdet i den skriftlige modulprøve afprøver om:
 Den studerende kan beskrive, analysere og besvare basismatematiske problemstillinger
knyttet til tal og algebra.
 Den studerende kan diskutere fagdidaktiske problemstillinger med udgangspunkt i
autentiske dokumenter knyttet til matematikundervisningen 1. – 6. klassetrin.
121
 MAu 1: Matematiklæring, tal og algebra (4.-10. klasse)
Modultype
Specialisering: Mellem- og sluttrin
X
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
MAu 1: Matematiklæring, tal og algebra
Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og algebra
på 4. - 10. klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk
perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv.
I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på læring, herunder sproget og dialogens
betydning for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling. Der
indgår indsigt i og analyse af skiftende læseplaner for faget matematik.
I praksisperspektivet indgår den studerendes observation af elevers matematiske læring,
begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik. Der indgår
desuden anvendelse, udvikling og vurdering af læremidler til aldersgruppen.
Det matematikfaglige perspektiv omfatter både det matematiske emne, tal og algebra, og
alsidige matematiske arbejds- og tænkemåder, med særligt fokus på matematisk
kommunikation samt symbolbehandling og formalisme.
Modulsprog
Vidensgrundlaget omfatter national/international forskning og teoridannelse
 inden for forskellige forståelser af matematiklæring og faget matematik
 inden for sproget og dialogens betydning for udvikling af matematisk indsigt og forståelse
og om elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og algebra
 analysemodeller knyttet til vurdering af læremidler.
færdighedsmål.
122
Den studerende kan:
 stimulere udvikling af elevers matematiske arbejds- og tænkemåder gennem udfordrende
spørgsmål og svar i med og om matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i
matematik relateret til undervisning på 4.-10. klassetrin
forskellige syn på matematiklæring, herunder
tage stilling til undervisning, som bygger på
sproget og dialogens betydning for indsigt og
forskellige syn på elevers matematiske læring
forståelse samt elevers begrebsdannelse og
begrebsudvikling
forholde sig til gældende mål og læseplaner
Skiftende mål og læseplaners sammenhæng
for matematikundervisning i relation til
med samfundsmæssige og videnskabelige
differentieret undervisning
udfordringer over tid
observationsmetoder, fortolkning af elevers
observere elevers matematiske læring,
matematiske læring, begrebsmæssige
begrebsmæssige misopfattelser samt
misopfattelser, forestillinger om og holdninger
forestillinger om og holdninger til matematik
til matematik
læremidler til aldersgruppen 4. - 10. klassetrin,
anvende, udvikle og vurdere relevante
herunder digitale læremidler, konkrete
læremidler til matematik
materialer og værktøjer, supplerende
materialer og lærebøger
talbegrebet, talsystemets opbygning og
historie med udvidelsen af de rationale tal over
anvendelse af tal med henblik på undervisning
de reelle tal til de komplekse tal samt talteori
i tal og talteori
og dets anvendelse
regneprocesser og algebra med beregninger
og løsning af ligningssystemer, anvendelse af
regneprocesser, algebraisk omsætning og
it i regneprocesser, algebraisk omsætning og
ligningsløsning
ligningsløsning
kommunikere i, om og med matematik ved at
sætte sig ind i og tolke matematikholdige
matematisk kommunikation
skriftlige, mundtlige og visuelle udsagn samt
udtrykke sig fagligt præcist og varieret.
anvende symbolholdige udsagn gennem
afkodning, oversættelse og behandling med
matematisk symbolbehandling - og
bevidsthed om den særlige rolle, effektiv
formalisme
symbolbehandling spiller i matematikken.
Modulet er målrettet mod undervisning i matematik i folkeskolens 4.-10. klasse via iagttagelse,
observation og interview med henblik på at identificere børns og voksnes læring og uformelle
anvendelse af matematik i hverdagssituationer.
123
modulet.
deltagelse i Teaching Labs-forløbet. Heri skal indgå refleksion over samtale med en elev i en
læringssituation med henblik på at studere læringsprocesser. Studieproduktet er på maks. 5
sider.
2. Studieprodukt 2: De studerende afleverer gruppevis en rapport indeholdende følgende
elementer:
• refleksion over observationer af et barn med henblik på at afdække før-faglig matematik
• refleksion over afdækning af numeralitet på selvvalgt arbejdsplads.
Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul 1 ”Matematiklæring, tal og algebra” 4. – 10.
klassetrin.
Prøven afvikles som en kvalitativ vurdering af den studerendes gennemførsel af ovenstående
modul. Prøven gennemføres som en 5 timers individuel skriftlig tilstedeværelsesprøve ud fra et
lokalt udfærdiget prøvesæt.
Alle hjælpemidler er tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven. Prøven
finder sted på uddannelsesstedet under opsyn.
Indholdet i den skriftlige modulprøve afprøver om:
 Den studerende kan beskrive, analysere og besvare basismatematiske problemstillinger
knyttet til tal og algebra.
 Den studerende kan diskutere fagdidaktiske problemstillinger med udgangspunkt i
autentiske dokumenter knyttet til matematikundervisningen 4. – 10. klassetrin.
124
 MAi 2: Matematikundervisning og geometri (1.-6. klasse)
Modultype
X
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
MAi 2: Matematikundervisning og geometri 1.-6.
Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med geometri på 1.6. klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et
praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv.
I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige tilgange til
matematikundervisning og dens samspil mellem elever, lærer og matematikfaget.
I praksisperspektivet lægges vægten på undervisningsmetoder og - principper knyttet til
matematikundervisning i 1.- 6. klassetrin. Heri indgår udformning af undervisnings- og
læringsmål, modeller til planlægning af undervisning, motivation og elevers kreative virksomhed
i og uden for klassen.
Det matematikfaglige perspektiv omfatter både plangeometri og rumgeometri herunder et
særligt fokus på undersøgende virksomhed, argumentation og bevisførelse samt alsidige
matematiske arbejds- og tænkemåder med særlig fokus på matematisk problembehandling og
ræsonnement.
Modulsprog
 undervisning knyttet til forskellige læringssyn og hvordan de kan bestemme samspillet
mellem elever, lærer og matematik
 forskellige undervisningsmetoder og -principper, herunder systematiske modeller til
planlægning af undervisningsforløb for matematikundervisning på 1.-6. klassetrin.
færdighedsmål.
125
Den studerende kan
modeller til planlægning af læringsmålstyret
udforme læringsmål
undervisning i matematik
matematikundervisning, som kan facilitere
elevers læring og faglige progression, herunder
samspillet mellem elev, lærer og matematik
undervisningsforløb i matematik på 1.-6.
klassetrin ud fra et begrundet læringssyn
med induktive og deduktive arbejdsmåder
motiverende og inspirerende
matematikundervisning, som får elever til at
engagere sig i matematiske aktiviteter og
kreativ virksomhed
problembehandle ved at detektere, formulere,
afgrænse og løse matematiske problemer ved
systematisk valg af strategier og værktøjer
ræsonnere matematisk ved at følge og
bedømme et matematisk ræsonnement samt
udvikle og gennemføre matematisk
argumentation ved visualisering og
bevisførelse
begrunde sammenhænge inden for plan- og
flytningsgeometri, herunder gennemføre
beviser og eksperimenter som baggrund for
undervisningen
Undervisningsmetoder , læringspotentialet i en
engageret og indlevet lærerrolle, motivation,
kreativ virksomhed, aktiviteter i og uden for
klassen
matematisk problembehandling
matematisk ræsonnement
plangeometri med inddragelse af digitale
værktøjer, konstruktions- og tegnemåder,
beskrivelser af positioner og retning,
flytningsgeometri med analyse af symmetri og
mønstre samt undersøgende virksomhed og
bevisførelse,
rumgeometri, rumlige figurer og deres
egenskaber, eksempler på enkle tegneformer
fra tre til to dimensioner, samt mulige
anvendelser af digitale væktøjer
anvende rumlige figurers egenskaber samt
deres gengivelse i undervisningen i
rumgeometri, bl.a. med inddragelse afdigitale
værktøjer
Modulet er målrettet mod undervisning i matematik i folkeskolens 1.-6. klasse gennem
produktion og afprøvning af undervisningsforløb i folkeskolen, med fokus på aktiviteter i og
uden for klassen som fx udeskole.
126
modulet.
1. Studieprodukt 1: De studerende udarbejder gruppevis
• undervisningsmateriale til et forløb på ca. 5 lektioner, hvor udeskole indgår.
• overvejelser og begrundelser vedrørende aktiviteter i undervisningsmaterialet
• refleksion over erfaringer ved afprøvning af dele af undervisningsmaterialet.
2. Studieprodukt 2: De studerende afleverer individuelt et opgavesæt med fokus på
kompetenceområde 1 og 2 med anvendelse af digitale værktøjer.
127
 MAu 2: Matematikundervisning og geometri (4.-10. klasse)
Modultype
X
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
MAu 2: Matematikundervisning og geometri 4.-10.
Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med geometri på 4.10. klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et
praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv.
I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige tilgange til
matematikundervisning i samspillet mellem elever, lærer og matematikfaget. I dette perspektiv
indgår også elevers arbejde med matematikholdige tekster.
I praksisperspektivet lægges vægten på undervisningsmetoder og - principper til
matematikundervisning på 4.-10. klassetrin. Heri indgår udformning af undervisnings- og
læringsmål, modeller til planlægning af matematikundervisning, motivation og elevers kreative
aktiviteter i og uden for klassen.
Det matematikfaglige perspektiv omfatter både de matematiske emner, plan- og rumgeometri,
og alsidige matematiske arbejds- og tænkemåder med særlig fokus på matematisk
ræsonnement og tankegang.
Modulsprog
Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for
 undervisning knyttet til forskellige læringssyn, og hvordan de kan bestemme samspillet
mellem elever, lærer og matematik
 forskellige undervisningsmetoder og -principper, herunder systematiske modeller til
planlægning af undervisningsforløb for matematikundervisning på 4. - 10. klassetrin.
færdighedsmål.
128
Den studerende kan:
 stimulere udvikling af elevers matematiske arbejds- og tænkemåder gennem udfordrende
matematikundervisning, som kan facilitere
elevers læring og faglige progressionn,
undervisningsforløb i matematik på 4. - 10.
herunder samspillet mellem elev, lærer og
klassetrin ud fra et begrundet læringssyn
matematik med induktive og deduktive
arbejdsmåder
elevers tilegnelse af viden såvel gennem
undervisning, som medtænker elevers
mundtlige som skriftlige og visuelle
tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige
matematikholdige tekster, herunder
som skriftlige og visuelle matematikholdige
autentiske tekster og læremidler
tekster
undervisningsmetoder , læringspotentialet i
motiverende og inspirerende
en engageret og indlevet lærerrolle,
matematikundervisning, som får elever til at
motivation, kreativ virksomhed, aktiviteter i og
engagere sig i matematiske aktiviteter og
uden for klassen
kreativ virksomhed
modeller til planlægning af
udforme læringsmål
undervisningsforløb i matematik
plangeometri, flytninger og geometriske
begrunde sammenhænge inden for
mønstre , tegneformer,analytisk geometri
plangeometri herunder benytte matematisk
herunder position og retning, trigonometri og
argumentation og bevisførelse med
dens anvendelse, samt anvendelse af digitale
anvendelse af digitale værktøjer som
værktøjer til konstruktion, undersøgende
baggrund for undervisningen i plangeometri
virksomhed og bevisførelse
beskrive egenskaber ved og sammenhænge
rumgeometri, beskrivelse og undersøgelse af
mellem rumlige figurer, bl.a. med anvendelse
rumlige figurer, bl.a med anvendelse af digitale
af digitale værktøjer, med henblik på
værktøjer
undervisning i rumgeometri
stille karakteristiske matematiske spørgsmål
og skelne mellem forskellige matematisk
matematisk tankegang
udsagn
ræsonnere matematisk ved at følge og
bedømme et matematisk ræsonnement samt
udvikle og gennemføre matematisk
matematisk ræsonnement
argumentation ved visualisering og
bevisførelse
Modulets relation til praksis:
Modulet er målrettet mod undervisning i matematik i folkeskolens 1.-6. klasse via produktion og
afprøvning af undervisningsforløb i folkeskolen, med fokus på aktiviteter i og uden for klassen
som fx udeskole.
129
modulet.
1. Studieprodukt 1: De studerende udarbejder gruppevis
• undervisningsmateriale til et forløb på ca. 5 lektioner, hvor udeskole indgår.
• overvejelser og begrundelser vedrørende aktiviteter i undervisningsmaterialet
• refleksion over erfaringer ved afprøvning af dele af undervisningsmaterialet
kompetenceområde 1 og 2 med anvendelse af digitale værktøjer
130
 MAi 3: Matematik og evaluering, sandsynlighed og statistik (1.-6. klasse)
Modultype
X
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
MAi 3: Matematik og evaluering, sandsynlighed og statistik
Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med statistik og
sandsynlighed på 1.- 6. klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et
I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige evalueringsformer samt
deres muligheder og begrænsninger. Desuden er der fokus på elevgrupper, som kan have
vanskeligheder eller har særligt talent i matematik samt deres mulige kendetegn.
I praksisperspektivet indgår den studerendes arbejde med evalueringsmetoder og -redskaber,
herunder et Teaching Lab-forløb med fokus på feltet.
Det matematikfaglige perspektiv omfatter både talbegrebet, statistik og sandsynlighed.
Endvidere omfatter perspektivet alsidige matematiske hjælpemidler, kommunikation og
arbejdet med matematisk modellering.
Modulsprog
Dansk. Lærerfaglige tekster på skandinaviske sprog og engelsk kan indgå.
 inden for forskellige forståelser af evaluering af matematiklæring,
 inden for elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med talbegrebet, statistik
og sandsynlighed, og
 inden for elevgrupper, som har vanskeligheder, eller som har særligt talent, i matematik.
I modulet indgår Teaching Lab, jf. beskrivelsen i studieordningens almene del, med fokus på
evaluering og/eller elever med særlige behov..
 Kompetenceområde 1: Matematiske emner
 Kompetenceområde 2: Matematiske arbejds- og tænkemåder
 Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik
 Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis
131
Den studerende kan
Færdighedsmål:
Vidensmål:
Den studerende kan
talbegrebet, børns udvikling af talbegrebet,
talsystemets opbygning og historie med
anvendelse af tal med henblik på
udvidelsen fra de naturlige tal over de hele tal
undervisning i talbegrebet
til de rationale tal
anvende forskellige
sandsynlighed, subjektiv, statistisk og
sandsynlighedsopfattelser i undervisningen
kombinatorisk sandsynlighed samt simulering
samt simulere stokastiske processer bl.a.
af stokastiske situationer i blandt andet spil og
med anvendelse af it
analysere systematisk indsamlede data ved
statistik, systematisk indsamling, beskrivelse,
hjælp af deskriptorer og grafiske illustrationer analyse og vurdering af data, deskriptorer for
med henblik på undervisning i statistik bl.a.
beliggenhed, spredning og sammenhænge
samt brug af it til analyse og præsentation
vurdere muligheder og begrænsninger i
anvendelsen af et bredt udvalg af
matematiske hjælpemidler
hjælpemidler, herunder it
udtrykke sig fagligt præcist og varieret
modellere ved at afgrænse, strukturere,
matematisere, fortolke og kritisere
matematisk modellering
matematiske modeller
vurdere forskellige evalueringsformer,
forskellige evalueringsformer, deres muligheder
herunder deres muligheder og begrænsninger og begrænsninger, herunder forskellen på
for at diagnosticere elevers faglige udbytte
summativ og formativ evaluering
tage stilling til særlige tiltag, mulig
forebyggelse af vanskeligheder samt
elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller
mulighederne for en inkluderende
har særligt talent i matematik samt deres
undervisning afpasset ud fra fx
mulige kendetegn
differentiering i mål, tid, hjælp, emne,
undervisningsform eller læremidler
evalueringsmetoder og -redskaber, test knyttet
evaluere elevers faglige udbytte og
til aldersgruppen og af relevans for
kompetencer
matematikundervisningen
132
• Kategori 1: 45 timer
modulet.
deltagelse i Teaching Labs-forløbet. Heri skal indgå refleksion over et eller begge punkter:
• evaluering af matematikundervisning.
• elever med særlige behov.
133
 MAu 3: Matematik og evaluering, statistik og sandsynlighed (4.-10. klasse)
Modultype
X
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
MAu 3: Matematik og evaluering, statistik og sandsynlighed
Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med statistik og
sandsynlighed på 4.- 10. klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et
I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige evalueringsformer samt
deres muligheder og begrænsninger. Desuden er der fokus på elevgrupper, som kan have
vanskeligheder eller har særligt talent i matematik samt deres mulige kendetegn.
I praksisperspektivet indgår den studerendes arbejde med evalueringsmetoder og -redskaber,
herunder et teaching lab-forløb med fokus på feltet.
Det matematikfaglige perspektiv omfatter statistik og sandsynlighed. Endvidere omfatter
perspektivet alsidige matematiske hjælpemidler, problembehandling og arbejdet med
matematisk modellering.
Modulsprog
 inden for forskellige forståelser af evaluering af matematiklæring
 inden for elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med statistik og
sandsynlighed
 Inden for elevgrupper, som har vanskeligheder, eller som har særligt talent, i matematik
I modulet indgår Teaching Lab, jf. beskrivelsen i studieordningens almene del, med fokus på
evaluering og/eller elever med særlige behov.
Den studerende kan:
134

stimulere udvikling af elevers matematiske arbejds- og tænkemåder gennem udfordrende
Færdighedsmål:
Vidensmål:
Den studerende kan
anvende forskellige
sandsynlighed, subjektiv, statistisk og
sandsynlighedsopfattelser i undervisningen
kombinatorisk sandsynlighed, simulering af
samt simulere stokastiske processer og
stokastiske situationer i blandt andet stikprøver
arbejde med sandsynlighedsfordelinger,
samt eksempler på sandsynlighedsfordelinger
herunder anvendelse af it
og anvendelse af it
analysere systematisk indsamlede data ved
statistik, systematisk indsamling, beskrivelse,
hjælp af statistiske deskriptorer og
analyse og vurdering af data, blandt andet med
diagrammer samt anvendelsen af test som
it og anvendelsen af deskriptorer for
baggrund for undervisningen i statistik bl.a.
beliggenhed, spredning og sammenhænge
samt test og deres anvendelse
afgrænse og løse matematiske problemer ved matematisk problembehandling
tage stilling til muligheder og begrænsninger
i anvendelsen af et bredt udvalg af
matematiske hjælpemidler
hjælpemidler, herunder it
vurdere forskellige evalueringsformer,
forskellige evalueringsformer, deres muligheder
herunder deres muligheder og begrænsninger og begrænsninger samt forskellen på summativ
for at diagnosticere elevers faglige udbytte
og formativ evaluering
tage stilling til særlige tiltag, mulig
forebyggelse af vanskeligheder samt
elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller
mulighederne for en inkluderende
har særligt talent i matematik samt deres
undervisning afpasset ud fra fx
mulige kendetegn
differentiering i mål, tid, hjælp, emne,
undervisningsform eller læremidler
evalueringsmetoder og -redskaber, test knyttet
evaluere elevers faglige udbytte og
til aldersgruppen og af relevans for
kompetencer
matematikundervisningen
135
modulet.
deltagelse i Teaching Labs-forløbet. Heri skal indgå refleksion over et eller begge punkter:
• evaluering af matematikundervisning.
• elever med særlige behov.
136
 MAi 4: Samarbejde om matematik, variable og funktioner (1.-6. klasse)
Modultype
X
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
MAi 4: Samarbejde om matematik, variable og funktioner
Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med matematik
som beskrivelsesredskab, herunder variable og funktioner på 1.- 6. klassetrin. Denne kerne
belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et
matematikfagligt perspektiv.
I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på faglig læsning samt sammenhæng
mellem hverdagssprog og fagsprog, herunder problematikker omkring tosprogede elever i
matematikundervisningen.
I praksisperspektivet lægges vægten på læremidler til aldersgruppen, matematiklærerens
samarbejde med relevante parter og matematiklærerens udvikling af egen praksis.
Det matematikfaglige perspektiv omfatter arbejdet med matematik som beskrivelsesredskab,
herunder variable og funktioner samt alsidige matematiske repræsentationer og arbejdet med
Modulsprog
 inden for modellering som didaktisk metode
 inden for variabel- og funktionsbegrebet
 inden for faglig læsning
 inden for tosprogede elever
Modulet er målrettet mod undervisning i matematik i folkeskolens 1.-6. klasse gennem
produktion og afprøvning af undervisningsforløb i folkeskolen, med fokus på deltagelse i
praksisser relateret til matematiklærerens samarbejdsrelationer og professionelle udvikling.
Den studerende kan
137
Færdighedsmål:
Vidensmål:
Den studerende kan
benytte variable og enkle funktioner samt
variabelbegrebet, enkle funktioner, udvalgte
diskret matematik som middel til
emner inden for diskret matematik, fx talteori
problemløsning og modellering i
og kombinatorik, og anvendelse af it til
undervisningen med inddragelse af it
visualisering, beregning og analyse
anvende matematik som beskrivelses- og
matematiks muligheder og begrænsninger som
analyseredskab i tværfaglige
beskrivelses- og analyseredskab i andre faglige
temaer/problemstillinger
sammenhænge af relevans for 1.- 6. klassetrin
anvende matematiske
repræsentationsformer ved at forstå, benytte,
vælge og oversætte forskellige
matematiske repræsentationer
repræsentationsformer, herunder forstå
deres indbyrdes sammenhænge, styrker og
svagheder
udtrykke sig fagligt præcist og varieret
elevers tilegnelse af viden såvel gennem
undervisning, som medtænker elevers
mundtlige som skriftlige og visuelle
tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige
matematikholdige tekster, herunder autentiske
som skriftlige og visuelle matematikholdige
tekster og læremidler
tekster
hverdagssprog, fagsprog og tosprogede elevers
undervisning i fagsprog og faglig læsning i
sprogog læseudvikling på andetsproget
matematik i 1.-6. klasse
læremidler til aldersgruppen 1.-6- klassetrin,
anvende, udvikle og vurdere relevante
herunder digitale læremidler, konkrete
læremidler til matematik
materialer og værktøjer, supplerende materialer
og lærebøger
samarbejde med fagkolleger og andre
kolleger om aldersrelevant undervisning i et
fagteamsamarbejde, fagligt/tværfagligt
fagligt/tværfagligt emne eller et fagdidaktisk
samarbejde med kolleger, formelle og uformelle
problemfelt samt samarbejde med forældre,
samarbejdsrelationer med forældre,
administration og myndigheder om rammer
administration og myndigheder
for undervisning og myndigheder om rammer
for undervisning
udvikle sin kompetence som matematiklærer kompetenceudvikling som matematiklærer,
ved at reflektere over egen undervisning, at
ajourføring med matematikdidaktisk forskning
identificere udviklingsbehov, holde sig ajour
og udviklingsarbejde, veje til nye tendenser, nye
138
med matematikdidaktisk forskning og
materialer og ny litteratur
udviklingsarbejde, samt følge nye tendenser,
nye materialer og ny litteratur
modulet.
1. Studieprodukt 1: Den studerende deltager i minimum to aktiviteter med relation til
matematiklærerprofessionen. Den studerende vælger mellem følgende elementer:
• Skrive en artikel til matematiklærerbladet
• Deltage i en debat på skolekom omkring matematikundervisning
• Gennemføre en undersøgelse på en skole, omhandlende hvor tydeligt matematikfaget
fremstår i skolen
• Interviewe en matematiklærer om hvilken faglig og didaktisk grund, han/hun står på
• Formulere en invitation til forældremøde
• Deltagelse i et kursus eller en konference med relation til matematiklærerprofessionen
Den studerende dokumenterer deltagelsen i en rapport. Rapporten er på maks. 5 sider.
2. Studieprodukt 2: Den studerende afleverer individuelt et skriftligt opgavesæt. Niveau og
omfang af opgavesættet svarer til den afsluttende 6 timers prøve.
139
 MAu 4: Samarbejde om matematik, variable og funktioner (4.-10. klasse)
Modultype
X
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
MAu 4: Samarbejde om matematik, variable og funktioner
Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med matematik
som beskrivelsesredskab, herunder variable og funktioner på 4.- 10. klassetrin. Denne kerne
belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et
matematikfagligt perspektiv.
I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på sammenhæng mellem hverdagssprog
og fagsprog, herunder problematikker omkring tosprogede elever i matematikundervisningen.
I praksisperspektivet lægges vægten på matematiklærerens samarbejde med relevante parter
og matematiklærerens udvikling af egen praksis.
Det matematikfaglige perspektiv omfatter arbejdet med matematik som beskrivelsesredskab,
herunder variable og funktioner samt alsidige matematiske repræsentationer og arbejdet med
Modulsprog
 inden for modellering som didaktisk metode
 inden for variabel- og funktionsbegrebet
 inden for faglig læsning
 inden for tosprogede elever
Modulet er målrettet mod undervisning i matematik i folkeskolens 1.-6. klasse via produktion og
afprøvning af undervisningsforløb i folkeskolen, med fokus på deltagelse i praksisser relateret til
matematiklærerens samarbejdsrelationer og professionelle udvikling.
Den studerende kan
140
stimulere udvikling af elevers matematiske arbejds- og tænkemåder gennem udfordrende
Færdighedsmål:
Vidensmål:
Den studerende kan
funktionsbegrebet, herunder vækstfunktioner
anvende funktioner og vækstmodeller som
og vækstmodeller og anvendelser i fx økonomi
middel til problemløsning og modellering i
samt anvendelse af it til beregning, analyse og
undervisningen med inddragelse af it
visualisering
anvende matematik som beskrivelses- og
matematiks muligheder og begrænsninger som
analyseredskab i tværfaglige
beskrivelses- og analyseredskab i andre faglige
temaer/problemstilling
sammenhænge af relevans for 4. -10. klassetrin
afgrænse og løse matematiske problemer ved matematisk problembehandling
anvende matematiske
repræsentationsformer ved at forstå, benytte,
vælge og oversætte forskellige
matematiske repræsentationer
repræsentationsformer, herunder forstå
deres indbyrdes sammenhænge, styrker og
svagheder
undervisning i fagsprog og faglig læsning,
hverdagssprog, fagsprog og tosprogede elevers
herunder læsning af opgavetekster, i
sprogog læseudvikling på andetsproget
matematik i 4.-10. klasse
samarbejde med fagkolleger og andre
kolleger om aldersrelevant undervisning i et
fagteamsamarbejde, fagligt/tværfagligt
fagligt/tværfagligt emne eller et fagdidaktisk samarbejde med kolleger, formelle og uformelle
problemfelt samt samarbejde med forældre,
samarbejdsrelationer med forældre,
administration og myndigheder om rammer
administration og myndigheder
for undervisning
udvikle sin kompetence som matematiklærer kompetenceudvikling som matematiklærer,
ved at reflektere over egen undervisning,
analyse og refleksion over egen undervisning,
identificere udviklingsbehov, holde sig ajour
identifikation af udviklingsbehov, ajourføring
udviklingsarbejde, samt følge med i nye
udviklingsarbejde, veje til nye tendenser, nye
tendenser, nye materialer og ny litteratur
materialer og ny litteratur

141
modulet.
1. Studieprodukt 1: Den studerende deltager i minimum to aktiviteter med relation til
matematiklærerprofessionen. Den studerende vælger mellem følgende elementer:
• Skrive en artikel til matematiklærerbladet
• Deltage i en debat på skolekom omkring matematikundervisning
• Gennemføre en undersøgelse på en skole, omhandlende hvor tydeligt matematikfaget
fremstår i skolen
• Interviewe en matematiklærer om hvilken faglig og didaktisk grund, han/hun står på
• Formulere en invitation til forældremøde
• Deltagelse i et kursus eller en konference med relation til matematiklærerprofessionen
Den studerende dokumenterer deltagelsen i en rapport. Rapporten er på maks. 5 sider.
2. Studieprodukt 2: Den studerende afleverer individuelt et skriftligt opgavesæt. Niveau og
omfang af opgavesættet svarer til den afsluttende 6 timers prøve.
142
Undervisningsfag: MUSIK
 MU 1: Musikalske udtryksformer i undervisning og læring
Modultype
X
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
MU 1: Musikalske udtryksformer i undervisning og læring
Der er fokus på at udvikle de studerendes musikpædagogiske og didaktiske forudsætninger,
relateret til musik som undervisningsfag i folkeskolen.
Der arbejdes med varierede musikalske udtryksformer med krop, stemme, instrumenter og
andre lydkilder.
Som en væsentlig del indgår kreative, æstetiske arbejdsformer og læreprocesser samt
refleksion over viden og færdigheder opnået gennem arbejdet med de forskellige
udtryksformer.
Der lægges endvidere særlig vægt på udvikling af den studerendes egne musikalske
færdigheder.
Modulsprog
Dansk
Undervisningsfaget musik
Faget har sin basis fra to forskellige videns- og færdighedsdimensioner, en kunstnerisk og en
vidensbaseret. Modulet bygger på teori og forskning vedrørende børn og unges musikalske
udvikling og læring samt på teorier om musikkens kvaliteter og mangfoldighed.
Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag.
Kompetenceområde 1: Musikudøvelse
Kompetenceområde 2: Musikalsk skaben
Kompetenceområde 3: Musikforståelse
Kompetenceområde 4: Musikdidaktik
Den studerende kan
 begrundet lede musikalsk udfoldelse i et inkluderende klassefællesskab
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kreative musikalske processer på
udfordrende og anerkendende måder, der udvikler elevers formåen til selvstændigt at skabe
og udvikle musik
 varetage undervisning i musik som æstetisk, kulturelt, og historisk fænomen
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i musik
143
Færdighedsmål:
Den studerende kan
lede og akkompagnere fællessang og
musikaktiviteter på klaver udtryksfuldt i et
bredt udvalg af stilarter.
anvende egen stemme musikalsk og
nuanceret som hjælpemiddel og
arbejdsredskab i undervisningen
udtrykke sig musikalsk gennem
instrumentalspil med forståelse for teknik
lede stemmearbejde, fællessang og én- eller
flerstemmigt kor i et bredt udvalg af genrer
lede musikaktiviteter med leg, dans,
bevægelse og dramatisering med øje for
elevers potentialer og forudsætninger
arrangere musik og musikalske aktiviteter i et
bredt udvalg af stilarter for varierede
målgrupper med forskellige pædagogiske
formål
lede kreative musikalske processer i vokal-,
bevægelses- og instrumentalaktiviteter,
herunder såvel komposition som
improvisation
planlægge, gennemføre og evaluere varieret
og
aktiverende undervisning i musiklytning og
musikoplevelse
Formulere og anvende differentierede
undervisnings- og
læringsmål for musikundervisning
udvælge undervisningsindhold til såvel
enkeltaktiviteter som længere forløb
differentieret
og inkluderende
agere i forskellige musiklærerroller fra den
myndige leder og dirigent til den lydhøre og
inspirerende igangsætter i og med musik
varetage undervisning med øje for elevernes
musikalske forudsætninger, udvikling og
potentialer
perspektivere musik som æstetisk fænomen
Vidensmål:
musikteori, spilleteknik, repertoire, instruktion
og ledelse i forbindelse med klaverspil
stemmearbejde i relation til musikalsk og
sproglig udvikling og udvikling af egen stemme
motoriske/tekniske øveprocesser, musikalsk
fortolkning
udvikling af børns stemmer,sproglige udvikling,
kor/sang-metodik, indstudering, sangligt
repertoire, sanglige kulturer og traditioner
kroppens, bevægelsens og legens betydning for
musikalsk udvikling og læring
musikteori, notation, arrangement,
instrumentation og satslære og musikalske
læremidler
kreative processer, eksperimentelt arbejde,
teorier om improvisation og komposition samt
musikkens æstetiske og innovative potentialer
metoder til musiklytning og musikalsk udvikling
musikkens betydning som eksistentielt,
æstetisk, kulturbærende og identitetsskabende
fænomen
musikalsk læring og progression,
undervisningsdifferentiering, læreplaner i musik
og læremidler i musikfaget
undervisningsmetodik, klasseledelse,
musiklærerroller, formidlingsstrategier samt
formelle og uformelle læreprocesser
musikpædagogisk teori, elevernes musikalske
udvikling, æstetiske læreprocesser,
musikalitetsteori
musik i et psykologisk, oplevelsesmæssigt og
æstetisk perspektiv
Der arbejdes fortløbende igennem hele modulet med færdighedstræning inden for følgende
færdighedsområder:
1. Sang- og klaverfærdigheder. Der arbejdes individuelt og på småhold. Undervisningen
initieres primært af underviser og lægger op til daglige øveprocesser individuelt og i mindre
grupper initieret af studerende.
2. Musiklederrollen, herunder instruktion af sammenspil og sang med børn samt forberedelse,
afvikling og evaluering af musikledelse i praksis. Der øves rotation,
korledelse/ensemblesang og sammenspil i plenum. Der arbejdes både med
underviserinitieret undervisning og aktiviteter initieret af studerende.
144
Der arbejdes i modulet med følgende arbejdsformer i relation til de faglige temaer i modulet:
A. Tema: Fagdidaktik og fagmetodik: Der arbejdes med tekstlæsning, -analyse, -forståelse,
debatter, oplæg/fremlæggelser og skriftlighed. Der arbejdes primært med
underviserinitieret undervisning.
B. Tema: Teaching lab: Forberedelse af undervisningsforløb, eksperimentelt arbejde i praksis.
Der arbejdes med planlægning, afvikling og evaluering af undervisningsforløb.
Undervisningen er primært underviserinitieret, herunder processuel vejledning, og med
aktiviteter initieret af studerende.
C. Tema: Kreative og æstetiske arbejdsformer og læreprocesser: Der arbejdes med
tværfaglighed, kompositition og improvisation, performances og fremlæggelser. Der
arbejdes med underviserinitieret undervisning, og med aktiviteter initieret af de
studerende. Sidstnævnte primært i forbindelse med performances og fremlæggelser.
Hvert tema er et afrundet forløb i modulet.
modulet.
1. Planlægning, gennemførelse og evaluering af musikundervisning, med fokus på
musiklederrollen i indskolingens praksis.
2. Udarbejdelse af en større skriftlig fagdidaktisk opgave.
3. En individuel klaverprøve der demonstrerer udbyttet af modulets klaverundervisning.
145
 MU 2: Musikledelse, musikalsk læring og undervisningsmetodik
Modultype
X
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
MU 2: Musikledelse, musikalsk læring og undervisningsmetodik
Der er fokus på at udvikle de studerendes forudsætninger for ledelse af og deltagelse i
udøvende musikalske aktiviteter, herunder sammenspil, kor og sang i grupper og individuelt.
Der arbejdes med musikteori, satsarbejde og arrangement rettet mod forskellige målgrupper.
Musikdidaktik indgår i relation til musikudøvelse.
Der lægges vægt på musikpædagogisk og -didaktisk refleksion over viden og færdigheder, der
indgår i modulets indholdsområder.
Der lægges endvidere særlig vægt på udvikling af den studerendes egne musikalske
færdigheder.
Modulsprog
Dansk
Faget har sin basis fra to forskellige videns- og færdighedsdimensioner, en kunstnerisk og en
vidensbaseret. Modulet bygger på teori og forskning vedrørende børn og unges musikalske
udvikling og læring samt på teorier om musikkens kvaliteter og mangfoldighed.
Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag.
Kompetenceområde 1: Musikudøvelse
Kompetenceområde 2: Musikalsk skaben
Kompetenceområde 3: Musikforståelse
Kompetenceområde 4: Musikdidaktik
Den studerende kan
og udvikle musik
Færdighedsmål:
Vidensmål:
Den studerende kan
146
vejlede og lede sammenspil differentieret på
baggrund af egen beherskelse af relevante
instrumenter
anvende it og anden teknologi som
arbejdsredskab og kreativt værktøj
lede og akkompagnere fællessang og
musikaktiviteter på klaver udtryksfuldt i et
bredt udvalg af stilarter
anvende egen stemme musikalsk og
nuanceret som hjælpemiddel og
arbejdsredskab i undervisningen
lede stemmearbejde, fællessang og en- eller
flerstemmigt kor i et bredt udvalg af genrer
udtrykke sig musikalsk gennem
instrumentalspil med forståelse for genre
arrangere musik og musikalske aktiviteter i et
bredt udvalg af stilarter for varierede
målgrupper med forskellige pædagogiske
formål
begrundet formulere undervisnings- og
læringsmål for musikundervisning
sammenspilsmetodik og instrumentkendskab
samt analog og digital teknologi
lydbearbejdning, nodeskrivning på computer, it
og internetressourcer
spilleteknik, stilarter, instruktion og ledelse i
forbindelse med klaverspil
stemmearbejde i relation til udvikling af egen
og andres stemmer
udvikling af børns stemmer, kor/sang-metodik,
indstudering, sangligt repertoire, sanglige
kulturer og traditioner
musikalske genrer, musikalsk fortolkning
musikteori, notation, arrangement,
instrumentation og satslære og musikalske
læremidler
musikkens betydning som eksistentielt,
æstetisk, kulturbærende og identitetsskabende
fænomen, begrundelser for musikfaget,
musikfagets formål og indhold
musikalsk læring og progression,
undervisningsdifferentiering, læreplaner i musik
og læremidler i musikfaget
undervisningsmetodik, klasseledelse,
musiklærerroller, formidlingsstrategier samt
formelle og uformelle læreprocesser
musik i forskellige musikkulturer, børne- og
ungdomskulturer samt musik og medier
begrundet udvælge undervisningsindhold til
såvel enkeltaktiviteter som længere forløb
differentieret og inkluderende
agere i forskellige musiklærerroller fra den
myndige leder og dirigent til den lydhøre og
inspirerende igangsætter i og med musik
perspektivere musik som strukturelt,
æstetisk og kulturelt fænomen
2. Musiklederrollen, herunder instruktion af sammenspil og sang med børn,
performances/koncerter samt forberedelse, afvikling og evaluering af musikledelse i praksis.
Der øves rotation, korledelse/ensemblesang og sammenspil i plenum. Der arbejdes både
med underviserinitieret undervisning og aktiviteter initieret af studerende.
D. Tema: Musikteori med børn, herunder materialekendskab/metodeovervejelser og IT. Der
arbejdes med det musikteoretiske basisstof gennem opgaver, analyser og musiklytning.
Desuden arbejdes med teknikker indenfor vokalt- og instrumentalt satsarbejde og opøves
evne til at tilrette, omarrangere og skabe arrangementer. Undervisningen er initieret af
underviser og består af øvelser i plenum og individuelt.
E. Tema: Der arbejdes med planlægning, afvikling og evaluering af en koncert, en
tværfaglig/tværæstetisk event eller en performance.
147
F. Tema: Der arbejdes med musiklederrollen, herunder rytmisk sammenspil, korledelse og
kreative og æstetiske læreprocesser
Hvert tema er et afrundet forløb i modulet.
modulet.
De studerende evalueres på grundlag af følgende præstationer:
1. Der produceres et undervisningsmateriale, rettet mod mellemtrinnet, som har fokus på
musikteori. Undervisningsmaterialet kan gøre brug af IT og skal udfylde en lektion à 45
minutter. Uddrag af materialet demonstreres for og med holdet. Undervisningsmateriale og
oplæg udarbejdes i grupper.
2. Den studerende skal deltage i planlægningen, afviklingen og evalueringen af en koncert/en
performance. Denne præstation kræver fuld tilstedeværelse i alle processens faser.
3. En individuel præsentation af det opnåede niveau inden for brugsklaver.
148
 MU 3: Musiklære og kreative processer
Modultype
X
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
MU 3: Musiklære og kreative processer
Indholdet i modulet er arbejdet med
 skabende musikalske processer, bl.a. med udgangspunkt elevernes musikalske udvikling
 musikalske aktiviteter og arrangementer i et bredt udvalg af stilarter for varierede
målgrupper med forskellige pædagogiske formål
 musikalsk analyse, kendskab til musikteoretiske grundbegreber samt refleksion over musik
og musikkultur som historiske, æstetiske og psykologiske fænomener
 musik som kulturelt og psykologisk fænomen, aktuelt og historisk, herunder børne- og
ungdomskulturer
 it som arbejdsredskab og kreativt værktøj
 musikfaget som en del af skolens almene dannelsesopgave, både mono- og tværfagligt
 udvikling af egne musikalske færdigheder
 refleksion over egne kompetencer
Modulsprog
Dansk
Modulets vidensgrundlag er baseret på teori, forskning, udviklingsarbejde og praksis inden for
undervisningsfagets områder.
 Musikalsk udøvelse
 Musikalsk skaben
 Musikforståelse
 Musikdidaktik
Den studerende kan:
og udvikle musik
149
Færdighedsmål:
Den studerende kan
etablere læringsrum for elevers selvstændige
arbejde med musikudøvelse
skabe musik på baggrund af egne vokale og
instrumentale færdigheder med musikalsk
nysgerrighed, autenticitet og overblik
Vidensmål:
læreprocesser og organisering
kreative processer, musikalsk interpretation og
varierede udtryksformer
perspektivere musik som historisk fænomen
musik i et historisk og samfundsmæssig
perspektiv
fortolke musik i et bredt udvalg af stilarter og
genrer
musikteori og musikalsk analyse
udtrykke musikalsk forståelse gennem vokal
og instrumental udøvelse
hørelære, musikalsk frasering, instrument- og
stemmeteknik og -brug i forskellige musikalske
stilarter
formidle musik i forskellige genrer og stilarter
musikalske genrer, stilarter og musikhistorie
fra forskellige historiske perioder
analysere egen og andres musikundervisning
evalueringsmetoder og observation og
med henblik på udvikling af
iagttagelse som metoder til at skabe viden om
musikundervisning i folkeskolen gennem
musikundervisning i folkeskolen
anvendelse af data fra evalueringer
analysere undervisningsmidler
hensigtsmæssigt i forhold til undervisningens læremidler samt resultater fra forskning og
mål og centrale indhold samt resultater fra
udviklingsarbejde
forskning og udviklingsarbejde
anvende musikfaget i samspil med andre fag
Tværfaglighed
og aktiviteter på skolen
bidrage til skolens almene dannelsesopgave
musikkens betydning som motorisk/fysisk,
både musikfaget og på skolen generelt
psykologisk, socialt og kulturelt fænomen
2. Musiklederrollen, herunder instruktion af sammenspil og sang med børn samt forberedelse,
afvikling og evaluering af musikledelse i praksis. Der øves rotation,
korledelse/ensemblesang og sammenspil i plenum. Der arbejdes både med
underviserinitieret undervisning og aktiviteter initieret af studerende.
G. Tema: Kreativ værkformidling. Der arbejdes primært med alsidig musikformidling,
musikhistorie og værklytning udfra forskellige metodiske tilgange og sekundært med
musikanalyse og stilkendskab. Der arbejdes både med underviserinitierede forløb,
fremlæggelser og videndeling af analyser initieret af studerende.
H. Tema: Teaching lab. Forberedelse af undervisningsforløb og eksperimentelt arbejde i
praksis. Der arbejdes med planlægning, afvikling og evaluering af undervisningsforløb.
Undervisningen er primært underviserinitieret, herunder processuel vejledning og med
I. Tema: Krop og bevægelse. Der arbejdes med dans, sanglege, stomp og musikalsk leg.
Tillige arbejdes bredt med begrebet bevægelse i relation til musikalsk skaben, musikalsk
formidling og musikalsk forståelse. Der arbejdes både med underviserinitieret og
150
modulet.
1. Den studerende skal demonstrere sine færdigheder som musikleder på holdet. Den
studerende skal arbejde musikalsk kompetent med sit stof: Strukturering af materialet,
indtælling, musikalsk bearbejdelse, dynamisk arbejde.
2. En formidling af et musikalsk værk, med fokus på den studerendes kompetencer inden for
æstetiske læreprocesser, musikanalyse, musikhistorie og forskellige lyttemetodiske
tilgange. Fremlæggelsen foregår i plenum på holdet. Præstationen finder sted i et autentisk
læringsrum. Der lægges vægt på den studerendes evne til at planlægge, gennemføre og
evaluere egen undervisning.
3. En individuel præsentation af det opnåede niveau inden for sang.
151
Undervisningsfag: NATUR/TEKNOLOGI
 NT 1: Natur/teknologi i indskolingen
Modultype
X
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse:
NT 1: Natur/teknologi i indskolingen
I dette modul fokuseres på at planlægge og udvikle natur/teknologiundervisning med
udgangspunkt i de yngste elevers interesser for de naturfaglige og teknologiske fænomener,
eleverne møder i deres hverdag. Gennem hele modulet lægges der særlig vægt på de
fagdidaktiske problemstillinger, der vedrører natur/teknologiundervisning i 1.- 3. klasse og
udvalgte faglige områder - herunder:









Overgangen fra daginstitution til skole og indføring i skolens naturfaglige fagrække
Fastholdelse og konsolidering af børnenes interesse for naturfaglige emner
Børnenes oplevelser og fortolkninger af naturfaglige fænomener og sammenhænge i deres
hverdag og nære omverden. Der arbejdes med, hvordan man gradvis udvikler et naturfagligt
begrebsapparat og lærer at identificere og reflektere over naturfaglige problemstillinger
Undersøgelsesmetoder som direkte oplevelse, sansning, iagttagelse, beskrivelse,
undersøgelse, stille spørgsmål og afprøvning med argumentation
Teknologi og ressourcer, udvalgte dyr og planter og deres livsbetingelser, lokal bebyggelse
og infrastruktur, naturfaglige fænomener, som børn typisk møder i hverdagen f.eks. årstider
Sundhedsmæssige aspekter i forhold til miljø, livsstil og livskvalitet
De fire delkompetencers betydning for undervisningens tilrettelæggelse og elevernes læring
Læringsteori om børns kognitive udvikling set i forhold til naturfagenes abstrakte
repræsentationsformer
Innovation og brug af digitale læremidler og undersøgelsesmetoder indgår som centrale
dele af studieprocessen og i forhold til praksis i skolen.
Modulsprog:
Dansk. Det må dog forventes, at der indgår anvendelse af materiale på andre sprog.
Forudsætninger for at læse modulet:
Modulet godkendes til følgende fag:
Undervisningsfaget natur/teknologi
Modulets vidensgrundlag:
Undervisningen baseres på nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder, der
omhandler tematikker inden for naturfagsundervisning for skolens yngste elever.
Indholdsområder vil bl.a. være: Naturfagenes betydning i grundskoleuddannelse, relevante
naturfaglige kilder og fagdidaktiske tekster.
152
I studieforløbet indgår det teoretiske vidensgrundlag i vekselvirkning med viden fra
praksisfeltet.
Den studerendes kompetencer i modulet udvikles gennem inddragelsen af erfaringsbaseret
indsigt og teoretisk viden, som er relevant for undervisning i natur/teknologi på
indskolingstrinnet i skolen og desuden gennem inddragelsen af empiri fra praksis.
Kompetenceområder, som indgår i modulet:
Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring og almendannelse i
natur/teknologi omhandler viden og færdigheder, som gør det muligt at reflektere over
undervisningens hvorfor, hvad og hvordan og herigennem opbygge en lærerprofessionalisme i
natur/teknologiundervisning.
Kompetenceområde 2: Natur/teknologi-undervisning i et kompetenceperspektiv. Omhandler
kompetencebegrebets anvendelse i en fagdidaktisk sammenhæng samt argumentationer for
de fire valgte naturfaglige delkompetencer som baggrund for udvikling af naturfaglig dannelse.
Kompetenceområde 3: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (1): Mennesket, sundhed
og levevilkår, teknologifrembringelse og -anvendelse og menneskets interageren med
naturgrundlaget.
Kompetenceområde 4: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (2): Universets, Jordens
og livets opståen, udvikling og beskrivelse samt de naturfænomener og teknologiske
indretninger, som elever møder i hverdagen.
Den studerende kan
evaluere og udvikle undervisning i natur/teknologi.
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologi-undervisning med
henblik på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer.
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om menneskets
samspil med naturen og anvendelse af teknologi.
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere samt udvikle undervisning i natur/teknologi,
der styrker elevernes evne til at forstå og forholde sig til de naturgivne og teknologiske
udviklingsprocesser fra universets tilblivelse og til nutiden - både på mikroplanet og på
makroplanet.
Færdighedsmål:
Vidensmål:
Den studerende kan
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere
og udvikle læringsmålstyret undervisning i
naturfagsdidaktik og naturfagsdidaktisk
natur/teknologi på et naturfagsdidaktisk
forskning
grundlag,
undervisningsressourcer i naturfag såsom
og vælge fysiske rammer i forhold til
undervisningens naturfaglige mål og indhold
webbaserede læremidler, sciencecentre, uderum,
under hensyntagen til såvel den enkelte
erhvervsvirksomheder, museer og it,
elevs som grupper af elevers læreprocesser,
evaluere natur/teknologiundervisning, såvel
den enkelte elevs som grupper af elevers
evaluering i naturfagsundervisning,
udbytte,
gennemføre natur/teknologiundervisning,
der udvikler elevernes evne til at anvende
fagsprog til at kommunikere om naturfaglige begrebsdannelse i naturfagene,
emner og problemstillinger,
gennemføre undervisning der udvikler og
forhold der har betydning for fastholdelse og
fastholder elevernes motivation og interesse udvikling af elevernes interesse og motivation
for naturfag og
for naturfag og
153
inddrage eksempler på naturvidenskabens
og teknologiens anvendelse i samfundet i
natur/teknologiundervisningen,
og udvikle læringsmålstyret undervisning,
der udvikler elevernes
undersøgelseskompetence,
og udvikle kompetenceudviklende
natur/teknologi-undervisning i samspillet
mellem de naturfaglige kompetencer, der er
udviklingsmæssige progression,
og udvikle natur/teknologiundervisning, der
udvikler elevernes evne til at designe,
anvende og vurdere modeller til forståelse af
naturfaglige fænomener og sammenhænge,
og udvikle undervisning, der udvikler
elevernes kommunikative og
perspektiverende kompetence i forhold til
problemstillinger, hvor naturfaglig viden kan
bidrage til vurdering og stillingtagen,
og
og udvikle natur/teknologiundervisning i
samarbejde med skolens øvrige fag og
obligatoriske emner,
og udvikle undervisning, hvor eleverne får
indblik i og anvender processer til design og
produktion af produkter,
og udvikle natur/teknologiundervisning, hvor
der lægges vægt på naturvidenskabens og
teknologiens almendannende potentialer og
og udvikle undervisning om naturfaglige
fænomener, som elever møder i hverdagen,
inddrage den lokale natur i undervisningen,
og udvikle undervisning om stoffer og
materialer, som elever typisk møder i
hverdagen
og udvikle undervisning i menneskets
fysiologi og anatomi med sundhedsmæssig
handlekompetence som perspektiv.
undervisningen,
didaktisk teori om undersøgende arbejde i
naturfagsundervisningen,
undersøgelses-, modellerings-, perspektiverings-,
og kommunikationskompetence,
anvendelse af modeller i faget og i
naturvidenskaben, herunder modellernes
karakteristika og design samt
erkendelsespotentialer,
interessemodsætningers betydning for
diskussion og vurdering af problemstillinger hvor
naturfaglig viden kan bidrage til vurdering og
stillingtagen,
nyere forskning inden for naturvidenskab og
naturvidenskabernes bidrag i tværfagligt
samarbejde med andre vidensområder,
teknologiudvikling, innovation og
designprocesser,
gennem perspektivering af fagets elementer og
forståelse af omverdenen og
naturfaglige og teknologiske
hverdagsfænomener,
levende organismer, landskaber og levesteder,
grundstoffer og materialers egenskaber og
anvendelse, stofkredsløb og energiomsætning
menneskets fysiologi, anatomi,
sundhedsundervisning.
154
Arbejdsformer i modulet:
I arbejdet med modulets indhold anvendes varierede undervisnings-, arbejds- og
organisationsformer i overensstemmelse med grundtanken i studieaktivitetsmodellen.
En væsentlig grad af deltagerstyring vil præge modulet – herunder eksempelvis den
studerendes praktisk-undersøgende studiearbejde i felten og i laboratoriet.
modulet.
Der foretages formativ evaluering af undervisningen undervejs i modulforløbet og en summativ
evaluering af undervisningen ved modulforløbets slutning, jf. studieplanen.
Kriterierne for at gennemføre modulet udgøres af følgende 2 elementer:
1. Et skriftligt studieprodukt, som baserer sig på et tilrettelagt og gennemført
undervisningsforløb i faget natur/teknik på indskolingstrinnet. Studieproduktet skal
dokumentere den studerendes kompetencer til at varetage praktisk-eksperimentelt arbejde
med de studieobjekter, der er lagt til grund for ovennævnte undervisningsforløb.
Studieproduktet skal omfatte naturfaglige perspektiver og undervisningsfaglige refleksioner
knyttet til undervisningsforløbet.
2. Den studerendes mundtlige præsentation af udvalgte dele af studiemodulets
eksperimentelle, faglige og didaktiske analyser og perspektiver over for holdet og
underviserne.
155
 NT 2: Natur/teknologi på mellemtrinnet
Modultype
X
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse:
NT 2: Natur/teknologi på mellemtrinnet
I dette modul belyses de særlige problemstillinger, der vedrører natur/teknologi-undervisning i
4.-6.klasse. I perioden fra 4.-6. klasse ændrer elevernes interesse for naturvidenskab sig fra det
enkle og umiddelbare til det mere strukturerede og specifikke. I modulet belyses forhold, som
fastholder og styrker elevernes interesse for naturfag, deres praktiske færdigheder, kreativitet
og evner til samarbejde, deres indblik i samspillet mellem menneske og natur. I modulet
arbejdes især med:








Progression, naturvidenskabelige kompetencer, og hvordan naturfaglige
undervisningsressourcer og elevernes egne undersøgelser bidrager til at styrke
natur/teknologi i det samlede skoleforløb
Innovation og brugen af digitale læremidler og undersøgelser indgår som vigtige dele af
studieprocessen også i forhold til anvendelse i skolen.
Faglig læsning og brug af læremidler
Ressourcer og energistrømme og teknologianvendelse i hverdagen
Universets opståen og udvikling, solsystemet og planeten Jorden
Grundlæggende forhold for evolution og rubricering af det levende i grupper
De fire delkompetencers betydning for undervisningens tilrettelæggelse og elevernes
læring
Modulsprog:
Dansk – men det må dog forventes, at der indgår anvendelse af materiale på andre sprog.
Forudsætninger for at læse modulet:
Modulet godkendes til følgende fag:
Modulets vidensgrundlag:
omhandler tematikker inden for naturfagsundervisning, der er relevante for undervisningen af
elever på skolens mellemtrin.
Indholdsområder vil bl.a. være: Naturfagenes betydning i grundskoleuddannelse, relevante
naturfaglige kilder og fagdidaktiske tekster.
I studieforløbet indgår det teoretiske vidensgrundlag i vekselvirkning med viden fra
praksisfeltet.
indsigt og teoretisk viden, som er relevant for undervisning i natur/teknik på mellemtrinnet i
156
skolen og desuden gennem inddragelsen af empiri fra praksis.
Kompetenceområder, som indgår i modulet:
naturgrundlaget.
Den studerende kan
evaluere og udvikle undervisning i natur/teknologi.
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologi-undervisning med
henblik på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer.
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om menneskets
samspil med naturen og anvendelse af teknologi.
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere samt udvikle undervisning i natur/teknologi,
der styrker elevernes evne til at forstå og forholde sig til de naturgivne og teknologiske
udviklingsprocesser fra universets tilblivelse og til nutiden - både på mikroplanet og på
makroplanet.
Færdighedsmål:
Vidensmål:
Den studerende kan
forskning,
grundlag,
webbaserede læremidler, sciencecentre,
under hensyntagen til såvel den enkelte elevs
uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it,
som grupper af elevers læreprocesser,
evaluere natur/teknologiundervisning - såvel
udbytte,
gennemføre natur/teknologiundervisning, der
udvikler elevernes evne til at anvende
begrebsdannelse i naturfagene,
gennemføre undervisning, der udvikler og
fastholder elevernes motivation og interesse
udvikling af elevernes interesse og motivation
for naturfag og
for naturfag og
157
undervisningen,
og udvikle læringsmålstyret undervisning,
undersøgelses-, modellerings-,
perspektiverings-, og
kommunikationskompetence,
og udvikle natur/teknologiundervisning med
hovedtræk af naturvidenskabernes og
historiske og filosofiske aspekter af
teknologiens historie og filosofi,
naturvidenskaben,
diskussion og vurdering af problemstillinger
hvor naturfaglig viden kan bidrage til vurdering
og stillingtagen, og
nyere forskning inden for naturvidenskab,
og
og udvikle undervisning i ressourcer,
ressourcer og energistrømme, vedvarende og
ressourceforbrug og energistrømme med
ikke vedvarende energiformer,
bæredygtighed som perspektiv,
designprocesser,
og udvikle undervisning om livets udvikling i
systematik og evolution,
et naturvidenskabeligt perspektiv,
grundstoffer og materialers egenskaber og
og udvikle undervisning om stoffer og
anvendelse, stofkredsløb og energiomsætning
materialer, som elever typisk møder i
og
hverdagen, og
universets opståen og udvikling, solsystemet
og udvikle undervisning om universet,
og planeten Jorden,
solsystemet og planeten Jorden,
udformning af lokal bebyggelse og
og udvikle undervisning, der inddrager
infrastruktur.
lokalsamfundet.
Arbejdsformer i modulet:
158
organisationsformer, i overensstemmelse med grundtanken i studieaktivitetsmodellen.
En væsentlig grad af deltagerstyring vil præge modulet – herunder eksempelvis den
studerendes praktisk-undersøgende studiearbejde i felten og i laboratoriet.
modulet.
1. Et skriftligt studieprodukt, som er baseret på et tilrettelagt og gennemført
undervisningsforløb i faget natur/teknologi på mellemtrinnet. Studieproduktet skal
dokumentere den studerendes kompetencer til at varetage praktisk-eksperimentelt arbejde
med de studieobjekter, der er lagt til grund for ovennævnte undervisningsforløb.
Studieproduktet skal omfatte naturfaglige perspektiver og undervisningsfaglige refleksioner
knyttet til undervisningsforløbet.
2. En mundtlig præsentation af udvalgte dele af studiemodulets eksperimentelle, faglige og
didaktiske analyser og perspektiver over for holdet og underviserne.
159
 NT 3: Hvad træet fortæller – naturvidenskab og teknologi omsat til
eksemplarisk læring i børnehøjde
Modultype
X
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
NT 3: Hvad træet fortæller – naturvidenskab og teknologi omsat til eksemplarisk læring i
børnehøjde
Den studerende skal arbejde med at udvikle og tilrettelægge en tematisk undervisning i
natur/teknologi med emnet årringsdatering af træ som omdrejningspunkt. Modulet har fokus
på, hvordan et naturfagligt grundtema kan anvendes eksemplarisk i forhold til
læringsmålsstyret natur/teknologi-undervisningen i grundskolen. Temaet behandles tværfagligt
og opererer indholdsmæssigt centralt i forhold til de øvrige naturfag i grundskolen. Der
fokuseres på skelsættende hændelser over tid af såvel naturfaglig som historisk og mere
personnær karakter.
Modulets didaktiske fokus er naturfaglig dannelse som et afgørende aspekt i
undervisningsfaget natur/teknologi, hvorfor der lægges vægt på modulets muligheder for at
bidrage til elevernes omverdensforståelse og forståelse af sig selv som mennesker i verden. Der
sigtes på en udvikling af elevernes muligheder for på længere sigt at kunne interagere med
omverdenen og handle kompetent i denne. Der fokuseres på faglige sammenhænge og på,
hvordan et eksemplarisk tema i undervisningsfaget natur/teknologi kan danne basis for
undervisningen i biologi, geografi og fysik/kemi i grundskolens ældste klasser.
I modulet arbejdes med følgende temaer:









Perspektiver på sammenhænge imellem den levende og ikke-levende natur, herunder
ikke mindst betingelser for vækst, arbejde med enkle stofkredsløb i naturen
Børnenes oplevelser og fortolkninger af naturfaglige fænomener og sammenhænge i
deres hverdag og nære omverden. Der arbejdes med, hvordan man gradvis udvikler et
naturfagligt begrebsapparat og lærer at identificere og reflektere over naturfaglige
problemstillinger
Undersøgelsesmetoder som direkte oplevelse, sansning, iagttagelse, beskrivelse,
undersøgelse, stille spørgsmål og afprøvning med argumentation
Teknologi og ressourcer, udvalgte planter og deres livsbetingelser, naturfaglige
fænomener, som børn typisk møder i hverdagen f.eks. årstider, vejr, klima og
naturkatastrofer
Systematik og klassifikation
Perspektiver på menneskers og dyrs miljøpåvirkninger og samspil.
De fire delkompetencers betydning for undervisningens tilrettelæggelse og elevernes
læring
Brug af digitale læremidler og undersøgelsesmetoder indgår som centrale dele af
studieprocessen og i forhold til praksis i skolen
Modulsprog
Dansk – men det må dog forventes, at der indgår anvendelse af materiale på andre sprog.
160
omhandler tematikker inden for naturfagsundervisning og samfundsvidenskab - og som er
relevante for undervisningen af elever på skolens mellemtrin.
indsigt og teoretisk viden, som er relevant for undervisning i natur/teknologi på mellemtrinnet i
skolen og desuden gennem inddragelsen af empiri fra praksis.
I forbindelse med undervisningen i modulet inddrages alternative læringsmiljøer som
naturskoler, oplevelsescentre og kommunale naturforvaltninger mv., ligesom modulet
indebærer materialeog vidensøgning hos eksterne ressourcepersoner med lokal indsigt og
erfaring.
naturgrundlaget.
Den studerende kan
evaluere og udvikle undervisning i natur/teknologi
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere, og udvikle natur/teknologi-undervisning med
og almendannelse
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere, og udvikle undervisning om menneskets
samspil med naturen og anvendelse af teknologi
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i natur og teknologi i
den nære og fjerne omverden
Færdighedsmål:
Vidensmål:
Den studerende kan
forskning,
161
grundlag,
under hensyntagen til såvel den enkelte elevs
som grupper af elevers læreprocesser,
evaluere natur/teknologiundervisning - såvel
udbytte,
gennemføre natur/teknologiundervisning, der
udvikler elevernes evne til at anvende
gennemføre undervisning, der udvikler og
fastholder elevernes motivation og interesse
for naturfag og
og udvikle af læringsmålstyret undervisning,
og
og udvikle natur/teknologiundervisning i
samarbejde med skolens øvrige fag og
obligatoriske emner.
webbaserede læremidler, sciencecentre,
uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it,
begrebsdannelse i naturfagene,
udvikling af elevernes interesse og motivation
for naturfag og
undervisningen,
undersøgelses-, modellerings-,
perspektiverings-, og
kommunikationskompetence,
diskussion og vurdering af problemstillinger
hvor naturfaglig viden kan bidrage til vurdering
og stillingtagen,
nyere forskning inden for naturvidenskab og
naturvidenskabernes bidrag i tværfagligt
samarbejde med andre vidensområder.
162
designprocesser,
og udvikle natur/teknologiundervisning, hvor
gennem perspektivering af fagets elementer og
der lægges vægt på naturvidenskabens og
teknologiens almendannende potentialer
naturfaglige og teknologiske
og udvikle undervisning om naturfaglige
hverdagsfænomener,
fænomener, som elever møder i hverdagen,
og udvikle undervisning om livets udvikling i
systematik og evolution.
et naturvidenskabeligt perspektiv.
organisationsformer i overensstemmelse med studieaktivitetsmodellen.
En væsentlig grad af deltagerstyring vil præge modulet – herunder eksempelvis i forbindelse
med den studerendes praktisk-undersøgende studiearbejde i felten og i laboratoriet.
Den studerende etablerer undervejs og fortløbende en personlig naurfaglig samling af effekter
med relation til berørte studietemaer i modulet.
modulet.
1. Et skriftligt studieprodukt, som er baseret på et tilrettelagt og gennemført
undervisningsforløb i faget natur/teknologi på mellemtrinnet. Studieproduktet skal
dokumentere den studerendes kompetencer til at varetage praktisk-eksperimentelt
arbejde med de studieobjekter, der er lagt til grund for ovennævnte undervisningsforløb.
Studieproduktet skal omfatte naturfaglige perspektiver og undervisningsfaglige
refleksioner knyttet til undervisningsforløbet.
2. En mundtlig præsentation af udvalgte dele af studiemodulets eksperimentelle, faglige
og didaktiske analyser og perspektiver over for såvel holdet som underviserne.
3. En præsentation af en personlig naturfaglig samling for såvel holdet som underviserne –
herunder en belysning af naturfaglige aspekter og fagdidaktiske potentialer og
perspektiver knyttet hertil.
163
164
Undervisningsfag: SAMFUNDSFAG
 SA 1: Undervisning i politik, magt og demokrati – i Danmark og i verden
Modultype
X
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
SA 1: Undervisning i politik, magt og demokrati – i Danmark og i verden
Modulet giver den studerende kompetence i at undervise i politik, magt og demokrati; lokalt,
nationalt, regionalt og globalt.
Formålet er, at den studerende kan forestå en undervisning, der fremmer elevernes
demokratiske og politiske dannelse.
Med udgangspunkt i de samfundsvidenskabelige discipliner og fagdidaktisk teori og praksis
arbejdes der med, hvordan man begrundet planlægger, gennemfører, udvikler og evaluerer
undervisning i og med demokrati i samfundsfag i folkeskolens 8.-10. klasse.
Der arbejdes med, hvordan man samfundsvidenskabeligt kan analysere relevante
problemstillinger indenfor området politik, magt og demokrati.
 Demokratiske grundspørgsmål – hvad er demokrati? belyst samfundsfilosofisk og
politologisk
 Analyser af det danske politiske system og dets funktion i forhold til forskellige idealer om
demokratiet
 Analyser og diskussion af demokratiet på europæisk plan
 Globale problemstillinger i forhold til demokratiet.
Samtidig arbejdes der med hvordan eleverne i skolen kan forholde sig til og selv analysere
samfundsmæssige problemstillinger inden for området.
Modulsprog
Dansk
Undervisningsfaget samfundsfag
Modulet bygger på empirisk forskning indenfor elevers samfundsfaglige kompetencer.
Forskning og undersøgelser omkring samfundsfagsundervisning samt politisk og demokratisk
dannelse i dansk og international kontekst.
Fagdidaktisk og pædagogisk teori om undervisningsplanlægning og læring.
Politologisk forskning og teori, herunder fx valgundersøgelser.
Politisk filosofi, fx demokratiteori.
Politisk sociologi, fx teorier om og undersøgelser af vælgeradfærd.
165
Samfundsvidenskabelig videnskabsteori.
Kompetenceområde 1: Politik, demokrati og deltagelse
Kompetenceområde 2: Sociale og kulturelle forhold samt globalisering
Kompetenceområde 4: Samfundsfaglige arbejdsmetoder og samfundsfagdidaktik
Kompetencemål 1: Den studernede kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvkle
undervisningen i politiske problemstillinger og demokrati i samfundsfag i folkeskolens 8.-10.
klasse.
Kompetencemål 2: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle
undervisning i sociale og kulturelle forhold samt globalisering i samfundsfag i folkeskolens 8.10. klasse.
undervisning i samfundsfag med anvendelse af forskellige arbejdsformer og i brug af statistik
og anden empiri i behandlingen af samfundsmæssige problemstillinger i folkeskolens 8.-10.
klasse.
Færdighedsmål:
Vidensmål:
Den studerende kan
inddrage elevers demokratiske handle- og
demokrati, demokratiopfattelser og
deltagelsesmuligheder i
demokratiske processer
samfundsfagsundervisning
motivere elever til at tage stilling til det
politiske systemer, magtformer, ideologier,
danske folkestyre gennem
interesser, ressourcer og indflydelse
analysere den aktuelle parlamentariske
den aktuelle parlamentariske situation, politiske
situation med anvendelse af relevante teorier
partiers adfærd og vælgeradfærd,
og empiriske undersøgelser,
inddrage elektronisk kommunikation,
herunder it, til styrkelse af elevernes
forskellige former for demokratisk deltagelse,
demokratiske deltagelses- og
herunder gennem brug af it
beslutningsmuligheder
Danmarks medlemskab af EU og det danske
udvikle elevernes grundlag for at kunne
politiske systems relation til EU, EU’s
reflektere over dansk deltagelse i EUinstitutioner, beslutningsprocedurer og
samarbejdet i et demokratisk perspektiv
integration
analysere udvalgte aktuelle politiske
problemstillinger på europæisk plan og
aktuelle europæiske politiske problemstillinger i
diskutere hvordan disse kan indgå i
EU,
samfundsfagsundervisningen i folkeskolen,
styrke elevernes færdigheder i at reflektere
Danmarks deltagelse i regionalt, europæisk og
over Danmarks deltagelse i regionalt,
globalt samarbejde, herunder begreberne
europæisk og globalt samarbejde
suverænitet og interdependens og
styrke elevers færdigheder i at analysere
forskellige former for magt og ressourcers
sammenhænge mellem forskellige aktørers
indflydelse på samfundsmæssig deltagelse
magt, ressourcer og handlemuligheder på lokalt
og politiske beslutningsprocesser lokalt og
og globalt plan,
globalt,
inddrage elevernes hverdagsliv i forståelsen
sociologiske og kulturelle sammenhænge
166
af sammenhænge mellem kulturbegreber,
mellem normer, værdier, levevis og
normer, værdier, levevis og deltagelsesformer, deltagelsesformer
anvendelse og analyse af forskellige former for
foretage fagligt begrundede materialevalg,
kilder og læremidler til
herunder af digitale læremidler,
samfundsfagsundervisningen,
planlægge, lede, gennemføre og evaluere
problemformulering, projektarbejde og
projektorganiseret og tværfaglig undervisning problemformulering, som undervisningsform,
med inddragelse af den enkelte elevs
og inddragelse af det omgivende samfund i
forskellige læringsforudsætninger og
undervisningen, tværfaglighed og
folkeskolens lovgrundlag og bestemmelser for
afsæt i det juridiske grundlag for
samfundsfag.
samfundsfaget.
Organiseringen af undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem oplæg, diskussion,
gruppearbejde og de studerendes fremlæggelser. Målet er at få læringen til at foregå i et
modulet.
1. De studerende skal studiegruppevis udarbejde et produkt i form af et selvproduceret
læremiddel eller en redidaktisering af et eksisterende læremiddel. Dette skal være
præsenteret af studiegruppen på holdet og godkendt af underviseren.
2. De studerende skal studiegruppevis udarbejde en rapport om et samfundfagligt problemfelt
med relevans for undervisningen i samfundsfag i folkeskolen. Rapporten opbygges med en
problemformulering med tre underordnede problemstillinger samt dertil hørende didaktiske
overvejelser. Rapporten præsenteres på holdet og skal godkendes af underviseren.
Rapportens omfang er maksimalt 5 sider pr. studerende.
167
 SA 2: Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold – i Danmark og
verden. Samfundsfaglige undersøgelsesmetoder.
Modultype
X
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
SA 2: Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold - i Danmark og verden.
Samfundsfaglige undersøgelsesmetoder.
Modulet giver den studerende kompetence i at undervise i det sociologiske og kulturelle
område i samfundsfaget i folkeskolen.
Der arbejdes med, hvordan man kan forestå en undervisning, der understøtter elevernes
udvikling af en sociologisk og kulturel samfundsmæssig forståelse, der sætter dem i stand til at
se sig selv som en del af samfundet. Et samfund, som de påvirker og påvirkes af.
Der lægges vægt på sociologiske teorier om forholdet mellem individ og fællesskab.
Med udgangspunkt i de samfundsvidenskabelige discipliner, med særlig fokus på det
sociologiske område, og fagdidaktisk teori og praksis, arbejdes der med, hvordan man
begrundet planlægger, gennemfører, udvikler og evaluerer undervisning i sociale og kulturelle
forhold i samfundsfag i folkeskolens 8.-10. klasse.
Der arbejdes med problemstillinger i et lokalt, nationalt, regionalt og globalt perspektiv.
Modulsprog
Dansk
Empirisk forskning omkring elevers sociale og kulturelle forståelse, identitetsdannelse og
udvikling.
Sociologisk teoriudvikling, fx klassiske, nutidige sociologiske teoretikere.
Sociologiske undersøgelser og forskning.
Samfundsfilosofi, med vægt på forholdet mellem individ og fællesskab.
Globaliseringsteori, både sociologiske og mere politologiske retninger.
Samfundsvidenskabelig videnskabsteori og forskningsmetodik.
Fagdidaktisk og pædagogisk teori om undervisningsplanlægning og læring.
I modulet indgår en projektopgave baseret på en selvforetaget empirisk undersøgelse af en
samfundsfagdidaktisk problemstilling fra folkeskolen.
Kompetenceområde 2: Sociale og kulturelle forhold samt globalisering
168
undervisning i sociale og kulturelle forhold samt globalisering i samfundsfag i folkeskolens 8.10. klasse.
klasse.
Færdighedsmål:
Vidensmål:
Den studerende kan
fremme elevernes forståelse for
sammenhænge mellem identitetsdannelse,
sammenhænge mellem identitet,
gruppedannelse og stillingtagen,
gruppedannelse og deres egen stillingtagen,
fremme elevernes forståelse for egen og
identitetsdannelse, socialisering, fællesskaber
andres identitetsdannelse og socialisation i
og ligestilling på lokalt og globalt niveau samt
et etnisk, kulturel og religiøst heterogent
sociologiske teorier om modernitet og senDanmark
modernitet
inddrage begreber om social differentiering til
sociologisk teori og undersøgelser af social
beskrivelse af sociale forskelle i Danmark og i
differentiering og samfundsmæssig integration,
verden i undervisningen,
styrke elevernes forståelse for forskellige
samfundsfilosofiske og sociologiske
samfundssyns fortolkning på hverdagsliv og
perspektiver på forholdet mellem menneske og
levevis i et velfærdssamfund
samfund,
styrke elevers færdigheder i at analysere
sammenhænge mellem lokale, nationale,
sammenhænge mellem regionale,
regionale, europæiske og globale begivenheder
europæiske, samt globale processer og lokale og udviklingsforløb og sociologiske teorier om
kulturelle og etniske udtryk
migration
styrke elevers muligheder for at reflektere
teori og empiriske undersøgelser af politisk,
over politisk, kulturel og økonomisk
økonomisk og kulturel globalisering og
globalisering og
inddrage elevers eget it- og medieforbrug
massemedier i et globalt perspektiv, herunder
med henblik på udviklingen af deres kritiske
Internettet og it, samt betydningen for lokale
tænkning
fællesskaber
foretage enkle empiriske undersøgelser og
analysere forskellige datatyper, herunder ved
kvantitativ og kvalitativ metode samt
brug af it, og diskutere de
samfundsvidenskabelig videnskabsteori
videnskabsteoretiske problemstillinger i
forhold til en undersøgelse,
begrundet gennemføre læringsmålstyret
samfundsdidaktik og fagdidaktisk forskning,
formulering af mål og læringsmål i
formulere læringsmål for undervisningsforløb
samfundsfag, undersøgelser af elevers
i samfundsfag og diskutere begrundelsen af
forudsætninger inden for fagets områder,
disse med inddragelse af undersøgelser af
metoder til vurdering af elevernes
elevgruppen,
forudsætninger i samfundsfag,
formulere beskrivelser af tegn på læring i
samfundsfag, og anvende og designe egnede
evaluering, beskrivelser af ”tegn på læring” og
metoder til evaluering af elevernes udbygge
feedback til eleverne i samfundsfag
af undervisningen og give fremadrettet
feedback til eleverne,
elevers tilegnelse af fagsprog og faglige
tilrettelægge undervisning med fokus på
begreber i samfundsfag, herunder faglig
faglige begreber og læsning af faglige tekster,
læsning,
169
modulet.
1. De studerende skal studiegruppevis udarbejde en projektopgave baseret på en
selvforetaget empirisk undersøgelse af en samfundsfagsdidaktisk problemstiling fra
folkeskolen. Denne skal være præsenteret på holdet og godkendt af underviseren.
2. De studerende skal studiegruppevis udarbejde et begrundet læringsmålsstyret
undervisningsforløb i samfundsfag inden for kompetenceområdet sociale og kulturelle
forhold samt globalisering.
170
 SA 3: Undervisning i velfærd, national- og privatøkonomi, med fokus på
aktuelle økonomiske problemstillinger i Danmark og verden
Modultype
Basis, lokalt
udarbejdet
X
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
SA 3: Undervisning i velfærd, national- og privatøkonomi, med fokus på aktuelle økonomiske
problemstillinger i Danmark og verden
Modulet giver den studerende kompetence til at undervise i samfundsøkonomiske
problemstillinger i folkeskolen. I modulet arbejder vi med problemstillinger, der knytter sig til
fordelingen af ressourcer i samfundet – først og fremmest ud fra et økonomisk perspektiv.
Kernen i modulet er økonomiske problemstillinger og knytter sig til livet i velfærdssamfund og stat både nationalt og internationalt.
Det betyder at vi arbejder med at planlægge, udføre og evaluere kvalificeret
samfundsfagsundervisning, der giver eleverne forståelse for deres rolle som forbrugere og
borgere, fx ved at inddrage elevers forbrugeradfærd og evne til sociologisk refleksion over
privatøkonomiske dispositioner.
Modulet har fokus på økonomiske og/eller politiske og sociologiske aspekter af
velfærdssamfund og –stat, fx at forstå sammenhænge mellem politisk observans og
makroøkonomiske dispositioner i samfundet.
Der er således fokus på undervisningsaktiviteter der styrker elevernes handlekompetence og
deres økonomiske og demokratiske dannelse, så de kan være aktive medborgere i deres
samfund.
Både arbejdsformer og undervisningsformer er problemorienterede, det vil fx sige at de
økonomiske teorier tematiseres i forhold til aktuelle problemstillinger og den økonomiske,
politiske og/eller sociologiske debat i samfundet.
Samlet skaber det grundlag for at diskutere samfundsfaglige problemstillinger eleverne møder i
deres hverdag.
Modulsprog
Dansk
 Empiri vedrørende elevers udvikling af kompetencer i forhold til det økonomiske område,
som forbrugere og borgere.
 Økonomisk teori, nationaløkonomi.
 Mikro- og makroøkonomisk teori.
171
 Velfærdsøkonomi og- teori.
 Privatøkonomi og forbrugerteori.
 Sociologisk teori om forbrug.
 Bæredygtighed og teori om uddannelse for bæredygtig udvikling.
 Fag- og almendidaktisk teori om undervisningsplanlægning og læring.
 Teori om problemorientering som princip og metode.
 Empiri om problemorienteret undervisning.
Kompetenceområde 3: Samfundsøkonomi og økonomisk adfærd
undervisning i samfundsøkonomi samt privatøkonomi og forbrugeradfærd i samfundsfag i
folkeskolens 8.-10. klasse.
klasse.
Færdighedsmål:
Vidensmål:
Den studerende kan
inddrage elevers forbrugeradfærd og
forståelse for prisdannelse, herunder gennem markedsmekanismen, udbud og efterspørgsel
brug af it
styrke elevers sammenhængsforståelse
mellem egen økonomisk adfærd og
sammenhænge mellem privat- og
samfundsmæssig udvikling, herunder skitsere nationaløkonomi
muligheder for entreprenørskab
arbejdsmarkedet og det økonomiske kredsløb,
sætte eleverne i stand til at anvende det
samt sammenhænge mellem forbrug,
økonomiske kredsløb som model for
produktion, produktivitet, vækst og
økonomisk aktivitet
beskæftigelse
anvende sammenhænge mellem politisk og
forskellige økonomiske skoler, herunder
ideologisk observans og makroøkonomiske
Keynesianisme og monetarisme
dispositioner i samfundsfagsundervisning
styrke elevernes muligheder for at reflektere
over økonomiens betydning for det danske
velfærdsmodeller, samt sammenhænge mellem
velfærdssamfund, samt over forskellige
forsørgelse og stat, marked og civilt samfund
velfærdsmodeller i et fordelingsperspektiv
inddrage elevers forbrug og forståelse af
sammenhænge mellem forbrug,
samfundsøkonomiske sammenhænge i
miljøpåvirkning, bæredygtig udvikling, vækst og
arbejdet med bæredygtig udvikling,
innovation,
innovation og økonomisk vækst,
inddrage elevers forbrugeradfærd og evne til
sammenhænge mellem forbrug, segment,
sociologisk refleksion over privatøkonomiske
livsstil og status
dispositioner og
Inddrage unges økonomi og økonomiske
privatøkonomiske begreber og unges
forståelse i undervisning i privatøkonomi i et
privatøkonomi.
samfundsfagligt perspektiv.
begrundet gennemføre læringsmålstyret
samfundsdidaktik og fagdidaktisk forskning,
172
formulere læringsmål for undervisningsforløb
i samfundsfag og diskutere begrundelsen af
disse med inddragelse af undersøgelser af
elevgruppen,
formulering af mål og læringsmål i
samfundsfag, undersøgelser af elevers
forudsætninger inden for fagets områder,
metoder til vurdering af elevernes
forudsætninger i samfundsfag,
formulere beskrivelser af tegn på læring i
samfundsfag, og anvende og designe egnede
metoder til evaluering af elevernes udbygge
af undervisningen og give fremadrettet
feedback til eleverne,
evaluering, beskrivelser af ”tegn på læring” og
feedback til eleverne i samfundsfag
elevers tilegnelse af fagsprog og faglige
tilrettelægge undervisning med fokus på
begreber i samfundsfag, herunder faglig
faglige begreber og læsning af faglige tekster,
læsning,
modulet.
1. De studerende skal udarbejde en årsplan med udgangspunkt i forenklede fælles mål for
samfundsfag samt udarbejde en samlet planlægning af kompetenceområdet Økonomi
fordelt på 8.-9 klassetrin. Årsplanerne skal diskuteres på tværs af studiegrupper, organiseret
af underviseren.
2. De studerende skal udarbejde en rapport om et samfundfagligt problemfelt med relevans
for undervisningen i samfundsfag i folkeskolen. Opgaven opbygges med en samfundsfaglig
problemformulering med tre underordnede problemstillinger samt dertilhørende didaktiske
overvejelser. Rapporten præsenteres på holdet og skal godkendes af underviseren.
Rapportens omfang er maksimalt 5 sider pr. studerende.
173
Undervisningsfag: TYSK
 TY 1: Interkulturel kommunikation
Modultype
X
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
TY 1: Interkulturel kommunikation - tysk
Dette modul arbejder med at definere og udvikle interkulturel og kommunikativ kompetence
med fokus på tysk i et flersproget og multikulturelt samfund.
Der arbejdes med flg. spørgsmål: Hvad er kommunikativ kompetence? Hvad er interkulturel
kompetence? Hvordan kan man arbejde med at udvikle såvel kommunikativ som interkulturel
kompetence i folkeskolens tyskundervisning?
Der arbejdes med:
● udviklingen af interkulturel og kommunikativ kompetence både i teori og praksis
● tilrettelæggelse af tyskundervisning i folkeskolen ud fra den opnåede viden
● relevant forskningsbaseret viden på området
● udviklingen af innovative kompetencer
Der arbejdes løbende med udviklingen af de studerendes egen sproglige udvikling i lyset af
Modulsprog
Tysk. Der kan også læses relevant litteratur på andre sprog.
Undervisningsfaget tysk
Relevant forskningsbaseret viden og praksisviden om
 kommunikation og kultur
 samfunds- og kulturforhold i tysktalende lande
 interkulturalitet og kulturmøder
 anvendelse af medier og it-værktøjer i tyskundervisningen
 undervisningstilrettelæggelse, der sigter mod kulturforståelse
 innovation
1: Kommunikation, kultur og internationalisering
4: Fremmedsprogsdidaktik
174
1. Den studerende kan analysere eksplicitte kulturelle og samfundsmæssige fænomener, sætte
dem ind i en fagdidaktisk kontekst samt kommunikere hensigtsmæssigt mundtligt og skriftligt
herom.
4. Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret
tyskundervisning med heterogene elevgrupper.
Færdighedsmål:
Vidensmål:
Den studerende kan
tyskundervisning, der bidrager til udvikling af
sammenhængen mellem sprog og kultur samt
elevers kulturelle bevidsthed og
interkulturel kompetence
interkulturelle
kommunikative kompetencer
forstå hovedindholdet i varierede tekster,
sætte dem ind i deres historiske
samfunds- og kulturforhold i et historisk
sammenhæng samt analysere, udvælge og
perspektiv, som det kommer til udtryk i
anvende tekster og medier, der passer til
litteratur, film, musik og medier
tyskundervisningen i folkeskolen
anvende digitale teknologier og interaktive
medier hensigtsmæssigt i
it og medier i tyskundervisningen
tyskundervisningen
interkulturelle møder og tysk i den
internationalt og tværfagligt samarbejde
internationale kontekst, både i forbindelse med
virtuelt og reelt med tysk som
undervisning, kultur og erhverv
kommunikationssprog
samarbejde med kolleger om inddragelse af
tværfaglighed
fremmedsproglige kompetencer i øvrige fag
undervisningsforløb med anvendelse af
undervisningsdifferentiering og progression,
forskellige metoder, undervisningsaktiviteter, gennemførelse og evaluering af
samarbejdsformer og evalueringsformer i
undervisningsforløb
relation til heterogene elevgrupper
anvende teorier, værktøjer og redskaber til
teorier, værktøjer og redskaber til innovation i
udvikling af innovative kompetencer hos
undervisningen
eleverne
Holdundervisning, studiegruppearbejde, individuelt arbejde.
En studietur kan indgå i modulet.
modulet.
175
Den studerende skal
1. individuelt arbejde med Den Europæiske Sprogportfolio for voksne og præsentere indholdet
heri for underviser og medstuderende.
2. individuelt undersøge og fremlægge viden om et valgt tema, inden for området
kultur og samfundsforhold.
3. individuelt eller i grupper planlægge og fremlægge et undervisningsforløb som udvikler
elevernes interkulturelle kompetence i tyskundervisningen, herunder begrunde udvælgelse
og anvendelse af læremidler, fx tekster, medier og it.
4. individuelt eller i grupper undersøge og planlægge et muligt internationalt samarbejde med
inddragelse af it eller en foretage en analyse af et læremiddel, med fokus på
kulturformidling og interkulturel kompetence.
I den samlede evaluering af de pligtige studieopgaver og produkter indgår en vurdering af både
mundtlig og skriftlig sprogfærdighed i tysk.
176
 TY 2: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog
Modultype
Basis, nationalt
udarbejdet
X
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
TY 2: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog
Dette modul arbejder med en både teoretisk, praktisk og professionsrettet tilgang til mundtlig
og skriftlig kommunikation.
Der arbejdes bl. a. med spørgsmål som: Hvad er sprog? Hvad er elevsprog? Hvad er målet for
sprogundervisningen? Hvordan beskriver man sprog? Hvordan og hvorfor underviser man i
sproglige elementer?
Udgangspunktet er kommunikativ kompetence i relation til faget i folkeskolen og
læreruddannelsen, herunder fag- og sprogsyn.
Der arbejdes teoretisk såvel som erfaringsbaseret med:
 beskrivelse og analyse af intersprog i relation til målsproget tysk
 den studerendes eget sprog såvel som rollen som sproglig vejleder og herunder den
studerendes brug af hensigtsmæssigt metasprog til forskellige målgrupper
 brug af forskellige former for hjælpemidler i forhold til analyse og beskrivelse af sprog
 sprogtilegnelsesteorier herunder ordforrådstilegnelsesteorier
Der arbejdes løbende med udviklingen af den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af
Modulsprog
Undervisningssproget er tysk. Dansk indgår i enkelte indholdsområder. Der kan også læses
relevant litteratur på andre sprog.
Relevant forskningsbaseret viden og praksisviden om
- kommunikation og sprogsystem
- sprogtilegnelse, herunder intersprog og intersprogsudvikling
- kommunikations- og sprogtilegnelseskompetence samt strategisk kompetence
- innovation
- metoder til udvikling af kombinerede (receptive, produktive; mundtlige, skriftlige) færdigheder
- tilrettelæggelse af en undervisning, der sigter mod sproglig forståelse og produktion
2. Sprog
3. Sprogtilegnelse
4. Fremmedsprogsdidaktik
177
2. Den studerende kan kommunikere spontant, klart og flydende mundtligt og skriftligt på tysk
samt anvende formel og funktionel viden om sprog i forhold til egen og elevernes tysksproglige
udvikling.
3. Den studerende kan begrundet anvende teorier om sprogtilegnelse med fokus på reception
og produktion samt kommunikationsstrategier i forhold til udvikling af egne og elevernes
kommunikative færdigheder på tysk.
4. Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret
tyskundervisning med heterogene elevgrupper.
Færdighedsmål:
Vidensmål:
Den studerende kan
analysere sammenhænge mellem sprogsyn,
skolefagets begrundelse, fagsyn, indhold og
sprogtilegnelsessyn og sproglig viden
historiske udvikling
analysere det tyske sprogs formsystem samt det tyske sprogs formsystem samt dets
dets funktionelle brug i kommunikativ
funktionelle brug i kommunikativ sammenhæng
sammenhæng i skrift og tale
i skrift og tale
udtrykke sig hensigtsmæssigt mundtligt og
tysksproget kommunikation i forskellige
skriftligt på tysk i heterogene kontekster og
diskursive kontekster
være et sprogligt forbillede for eleverne
understøtte udvikling af elevers
intersproglige produktion og sproglige
vækstpunkter
sprogtilegnelsesprocesser, herunder det tyske
tilegnelsesprocesser af det tyske sprog,
sprogs formsystem og ordforrådstilegnelse i
herunder formsystem og ordforråd, på
relation til reception og produktion
grundlag af analyser af processer i sproglig
forståelse og produktion
anvise hensigtsmæssige læringsstrategier for
sproglæringsstrategier
elever med forskellige læringsforudsætninger
undervisningsforløb med anvendelse af
forskellige metoder, undervisningsaktiviteter, gennemførelse og evaluering af
samarbejdsformer og evalueringsformer i
relation til heterogene elevgrupper
anvende teorier, værktøjer og redskaber til
teorier, værktøjer og redskaber til innovation i
udvikling af innovative kompetencer hos
undervisningen
eleverne
Holdundervisning, studiegruppearbejde og individuelt arbejde.
modulet.
178
Den studerende skal
1. individuelt afprøve DIALANG-testen og løbende arbejde med Den Europæiske
Sprogportfolio for voksne og præsentere indholdet heri for underviser og
medstuderende.
2. individuelt eller i grupper mundtligt fremlægge og vurdere en kommunikativ
undervisningsaktivitet med fokus på læringsmål og elevgruppe.
3. individuelt foretage en intersprogsanalyse af en elevtekst. Analysen munder ud i en
skriftlig feedback til eleven med fokus på lærerens arbejde som sproglig vejleder.
4. individuelt eller i grupper udfærdige en mindre, skriftlig opgave på tysk om
sprogtilegnelse med et selvvalgt fokus under inddragelse af sprogtilegnelsesteorier.
Modulprøve med fokus på den studerendes skriftlige kompetence på tysk.
Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul 2 ”Sprogundervisning og læreprocesser i tysk
som fremmedsprog”.
Prøven består af en fagdidaktisk orienteret besvarelse på tysk med udgangspunkt i en realistisk
skrivesituation.
Prøven gennemføres som en 3 timers individuel skriftlig tilstedeværelsesprøve. Alle
Besvarelsen skal være 1 ½ - 2 normalsider.
Modulprøven afprøver, om den studerende kan:
 Udtrykke sig hensigtsmæssigt på skriftlig tysk i heterogene kontekster.
 Anvende viden om det tyske sprogs formsystem samt dets funktionelle brug i
kommunikativ sammenhæng på skrift.
Prøven er med intern censur og bedømmes med bedømmelsen »Bestået/Ikke bestået«.
179
 TY 3: Tyskundervisning i praksis
Modultype
X
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
TY 3: Tyskundervisning i praksis
Dette modul arbejder med fagets didaktik i nationalt og internationalt perspektiv samt med
observation og analyse af undervisning.
Følgende spørgsmål danner rammen for modulet:
Hvordan planlægges og udvikles tyskundervisning?
Hvordan motiveres eleverne til at blive aktive sprogbrugere?
Hvilken rolle spiller sammenhængen mellem sprogsyn, læringssyn og fagsyn for valg og brug af
læremidler og medier?
Der arbejdes med:
 Undervisningsforløb med varierede arbejdsformer i heterogene elevgrupper
 lærer-elevroller
 lærebogs-og læremiddelanalyse
 fremstilling af undervisningsmateriale
Modulsprog
Primært tysk, men der inddrages også relevant litteratur på andre sprog.
Relevante, nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder, hovedsageligt i
bearbejdet form.
Desuden litteratur om fremmedsprogsdidaktik og læremiddelanalyse, samt indholdet i
gældende nationale og internationale bestemmelser og vejledninger.
Dele af 3. Sprogtilegnelse
4. Fremmedsprogsdidaktiik
3. Den studerende kan begrundet anvende teorier om sprogtilegnelse med fokus på reception
og produktion samt kommunikationsstrategier i forhold til udvikling af egne og elevernes
kommunikative færdigheder på tysk
4. Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere samt udvikle differentieret
tyskundervisning med heterogene elevgrupper
Færdighedsmål:
Vidensmål:
Den studerende kan
lovgrundlag, gældende bestemmelser og
anvende lovgrundlag og gældende
vejledninger nationalt og internationalt
180
bestemmelser til fastlæggelse af mål og
herunder viden om læremidler, mål og
evalueringsformer
delmål i undervisningsplanlægning i
samarbejde med eleverne og med inddragelse
af data fra evalueringer
udvælge læremidler og medier og tilpasse
læremidler og medier til anvendelse i
dem til konkrete undervisningsmål og
tyskundervisningen
målgrupper
anvende teknologi og mediers muligheder for
informationsteknologiens muligheder i forhold
udvikling af såvel egen som elevers
til egen og elevernes sprogtilegnelse
sprogtilegnelse
anvende forskningsresultater samt
observationer til analyse og udvikling af egen
aktionslæring og andre undersøgelsesmetoder
undervisning
læringsmålsstyrede undervisningsforløb med
anvendelse af forskellige metoder,
gennemførelse og evaluering af
undervisningsaktiviteter, samarbejdsformer
og evalueringsformer i relation til heterogene
elevgrupper
motivere elever til selvstændig brug og
eksperimenteren med sproget i samspil med
læreprocessers betingelser og faktorer
andre
Holdundervisning, praksisobservationer, studiegruppearbejde, individuelt arbejde.
modulet.
Den studerende skal
1. individuelt eller i grupper lave en mundtlig præsentation af et undervisningsforløb med
fokus på udvikling af egen undervisning og inddragelse af forskellige læremidler.
Undervisningsforløbet skal tage udgangspunkt i praksisobservationer.
2. individuelt foretage en skriftlig refleksion over undervisningsforløbet, herunder inddrage
teori og tage begrundet stilling til planlægningen og til elevernes læringsudbytte.
3. individuelt eller i grupper fremlægge undervisningsforløbet over for underviseren og de
medstuderende. Alle gruppemedlemmer skal bidrage aktivt i oplægget.
181
182
SPECIALISERINGSMODULER
 SP 1: Kommunikation, sprogog genrebevidsthed
Modultype
Specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet
X
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
SP 1: Kommunikation, sprogog genrebevidsthed
Dette modul arbejder med elevernes kommunikative kompetencer, herunder deres sprogog genrebevidsthed: Hvordan får man sproget ud i rummet, ud af rummet, ind i kroppen og
ind i fremtiden?
Indholdet i modulet er sprogbevidsthed og kommunikativ kompetence på tværs af
sprogfagene. Der bygges videre på en genrepædagogisk tilgang til sprog i et
udskolingsperspektiv. Der arbejdes med klassiske såvel som moderne genrer i forskellige
modaliteter.
Der arbejdes teoretisk såvel som erfaringsbaseret med differentiering i forhold til inklusion
og motivation.
Den studerende skal tilegne sig forudsætninger for at kunne identificere, beskrive,
analysere, vurdere og perspektivere sprogfagenes varierede tilgang til sprog, sprogbrug og
kommunikation.
Den studerende skal desuden tilegne sig forudsætninger for at kunne udvikle didaktiske
designs, der udvikler sproglig bevidsthed og kommunikative kompetencer hos eleverne.
Undervisningsdifferentiering bliver her et centralt omdrejningspunkt.
Modulet inddrager innovative metoder, praktisk-musiske læreprocesser og brug af it og
web 2.0.
Modulsprog
Dansk, engelsk og tysk
At den studerende har påbegyndt eller afsluttet undervisningsfagsmoduler i dansk
mellem-/sluttrin, engelsk eller tysk
Dansk, engelsk og tysk. Modulet er obligatorisk for studerende i undervisningsfaget
engelsk.
Sprogfagene
Modulet bygger på teori og empiri fra nationalt og internationalt forsknings- og
udviklingsarbejde om sprog, sprogbeskrivelse og kommunikation i folkeskolen.
I modulet indgår et Teaching Lab-samarbejde med ungdomsuddannelserne.
 Sproglig kompetence
 Kommunikativ kompetence
 Genrepædagogisk/didaktisk kompetence
183
Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret
undervisning med afsæt i elevers læringsforudsætninger og potentialer, herunder elevers
brug af kommunikative og læringsmæssige strategier og processer samt sproglig
kompetence.
Færdighedsmål:
Vidensmål:
Den studerende kan
beskrive sproglige strukturer til
metasprog om sprogs opbygning og
forskellige målgrupper
anvendelse
kommunikationsprocesser, herunder receptive
og produktive processer og strategier, diskursunderstøtter den enkelte elevs
og kommunikationsstrategier
kommunikative kompetence
kritisk vurdere sprogdidaktiske
didaktisk design
designprocesser og produkter
planlægge undervisning med fokus på
fagenes bidrag til almen dannelse
elevers almene dannelse
bygge bro mellem grundskolens og
viden om sprogs placering i
ungdomsuddannelsernes sproglige
ungdomsuddannelser
genrer
Undervisningen er tilrettelagt som aktionslæring.
De studerende arbejder i fællesskab i studiegrupper.
Aktionslæringen sker gennem observation i folkeskolen, samt analyse af og refleksion over
aktuelle og kommende undervisningshandlinger, i lyset af resultaterne af observationerne.
Den studerende samler løbende studiemateriale og empirisk materiale i sin e-portfolio.
for modulet.
1. Den studerende afleverer mindst ét studieprodukt i skriftlig form eller anden
udtryksform på baggrund af en underviserstillet studieopgave. Produktet formidles
til aktører fra praksis.
2. Den studerende udarbejder en individuel kompetencedeklaration.
184
 SP 2: Billeder og lyd – formsprog, fortælling og formidling
Modultype
X
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
SP 2: Billeder og lyd – formsprog, fortælling og formidling
Modulets indhold er arbejdet med udvikling af lærerens professionelle kompetencer i relation til
arbejdet med fortælling og visuel og auditiv formidling i undervisning og skole.
Modulet sætter fokus på at kvalificere formidling i skolens hverdag,
undervisningsdifferentiering, inklusion, historiefortælling og anvendelse af lyd og billeder.
Modulet henvender sig primært til studerende, der har historie, kristendomskundskab/religion,
musik, dansk og billedkunst som undervisningsfag.
Temaer i modulet:
1) Fællessamlinger som ritual i skolens hverdag
Varetagelse af fællessamlinger med fokus på indhold og form.
2) Den æstetiske formidler
Fortællinger i lyd og billeder, retorik, kropssprog, autenticitet og didaktik.
3) Det eksperimenterende rum
Nyskabende formidlingsformer, skabende processer, eksperimentel tværfaglighed, skolens
mange læringsrum.
Modulsprog
Dansk
At den studerende har påbegyndt eller afsluttet et af undervisningsfagene musik, billedkunst,
historie, kristendomskundskab, dansk
Musik, billedkunst, historie, kristendomskundskab, dansk
Musik, billedkunst, historie, kristendomskundskab, dansk
Modulet bygger på nyere teori samt nationale og internationale forsknings- og
udviklingsarbejder vedrørende fortælling og retorik, visuel og auditiv kultur.
Desuden indgår viden om praktisk-æstetiske læreprocesser, erfarings- og
foretagsomhedspædagogik, børns kropslige, kognitive og sociale udvikling samt børnekultur og
kulturformidling, undervisningsdifferentiering og inklusion.
I modulet indgår de studerendes afprøvning af og eksperimenter med forskellige former for
fortælling, visuel og auditiv kommunikation ved fællesarrangementer i skolens og/eller
læreruddannelsens praksis.
 Tekstperformance
 Fler- og tværfaglig tilrettelæggelse af undervisning
 Anvendelse af retoriske udtryksmidler
185

Planlægge, gennemføre og evaluere flersanselig undervisning med henblik på at udvikle
elevernes kompetencer i at arbejde med æstetiske, innovative og entrepenante
arbejdsformer
 Kompetence i at anvende en variation af undervisningsmetoder, læremidler samt
praktisk/musiske arbejdsformer og it
 Kompetence i at udfolde æstetiske, kulturelle og historiske fænomener.
 Historiekultur, historiebrug og historiebevidsthed
Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre og evaluere tværfaglige og æstetiske
læreprocesser i undervisningen og forestå særlige arrangementer i skolens hverdag.
Færdighedsmål:
Vidensmål:
Den studerende kan
anvende praktisk-æstetiske tilgange til
læring der styrker elevernes evne til at
æstetiske læreprocesser og det praktisk-æstetiske
udtrykke sig i og gennem praktiski relation til udtryksform, læring og erkendelse
æstetiske udtryksformer
begrunde, planlægge, gennemføre,
evaluere og udvikle undervisningsforløb,
der integrerer praktisk-æstetiske
det praktisk-æstetiske som grundlag for motivation
aktiviteter i folkeskolens fag og på tværs
og stimulation af elevernes lyst til at lære
af fag, med henblik på at facilitere og
stimulere elevernes læring
gennem egne færdigheder i og erfaringer
med æstetiske udtryksformer, anvende
den praktisk-æstetiske tilgang i en
nonverbale og sansemæssige udtryksformer og
undervisning, der fremmer elevernes
elevernes alsidige udvikling
alsidige udvikling og skaber rammer for
oplevelse, fordybelse og virkelyst
planlægge, gennemføre, evaluere og
udvikle undervisningsforløb der
innovations- og fortagesomhedspsykologi og stimulerer elevernes lyst til innovation og pædagogik
foretagsomhed
A. Tema: Fællessamlinger som ritual i skolens hverdag. Der arbejdes med tekstlæsning, analyse, -forståelse og projektarbejde med forskellige fremlæggelsesformer. Der arbejdes
primært med underviserinitieret undervisning, herunder processuel vejledning.
B. Tema: Den æstetiske formidler. Der arbejdes med planlægning, gennemførelse og evaluering
af et undervisningsforløb med fokus på udvikling af den studerendes egen lærerpersonlighed.
Der arbejdes primært med underviserinitieret undervisning, herunder processuel vejledning.
C. Tema: Det eksperimentelle rum. Der arbejdes med læringsrums betydning for læreprocessen.
Der er her fokus på tekstlæsning, rammefaktorer og organisering af læreprocesserne. Der
arbejdes med undervisning initieret af undervisere og studerende.
186
modulet.
1. Præstation 1 – en formidlingsopgave. Forberedelse, gennemførelse og evaluering af en
morgensamling eller anden fællessamling hvor et kristendomsfagligt, musikfagligt,
danskfagligt billedkunstfagligt eller et historisk emne formidles gennem fortælling, lyd
og billeder for en større gruppe børn eller unge. Dertil er knyttet et skriftligt, didaktisk
refleksionspapir, hvori formidlingsopgavens indhold og form begrundes, analyseres og
evalueres ud fra modulets teoretiske og praktiske vidensgrundlag.
2. Præstation 2 – den studerendes egen performance/fokus på egne
formidlingskompetencer. Der tilrettelægges, gennemføres og evalueres en individuel
performance, der gør brug af æstetiske formidlingsformer og inddrager retorisk, kropslig
og flersanselig formidling af et tværfagligt emne.
Præstationerne vægtes ligeligt og skal inddrage forskellige indholdsområder:
187
 SP 3: Efterskolepædagogik
Modultype
X
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
SP 3: Efterskolepædagogik
I modulet arbejdes der med pædagogiske og didaktiske udfordringer i relation til gruppen af
unge i alderen 14-18 år. Der er i modulet fokus på efterskolen som skoleform, herunder
skoleformens grundlag, historie og udvikling samt dens ide, muligheder og udfordringer.
I modulet undersøges betydningen af efterskolens rammefaktorer for elevernes læring,
herunder hvorledes efterskolen som værdibaseret kostskoleform kan bidrage til elevernes
faglige, sociale og personlige dannelse, læring og udvikling. Endvidere undersøges det
hvordan efterskolens værdigrundlag afspejles i det undervisende, vejledende og
strukturerende samvær i efterskolens pædagogiske praksis.
Der arbejdes desuden med kompetenceudvikling i pædagogisk vejledning i relation til
efterskolelærerens særlige kontaktlærerrolle. Denne rolle omfatter pædagogiske
kompetencer, professionsetik, elevkundskab og indsigt i skoleformens normative opgaver,
organisation, formål og mandat.
Formålet er todelt:
For det første skal læreren på et kompetent og reflekteret, lærerfagligt grundlag kunne
etablere og vedligeholde en hensigtsmæssig relation til eleverne på efterskolen.
For det andet skal læreren i efterskolens kontekst kunne indgå i kompetent dialog med
elever, kolleger, ledelse og forældre om elevernes faglige, personlige og sociale dannelse,
læring og udvikling.
I modulet indgår ophold på og empirisk studie af en konkret efterskole.
Modulsprog
Dansk
Er i gang med eller har afsluttet undervisningsfag, som retter sig mod mellem- og sluttrin i
skolen, samt er i gang med eller har afsluttet modulet elevens læring og udvikling.
Undervisningsfag, som er placeret på mellem- og sluttrin i skolen.
Undervisningsfag, som er placeret på mellem- og sluttrin i skolen.
Antropologi, sociologi, psykologi, pædagogik og vejledningsteori.
Der indgår et studieophold på en efterskole.
Der indgår kompetenceområder fra undervisningsfag der retter sig mod mellem- og sluttrin.
188
Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning,
samt varetage vejledende og strukturerende opgaver i efterskolen.
Færdighedsmål:
Vidensmål:
Den studerende kan
identificere, beskrive og formidle
efterskoleformens grundlag, historie og ide,
efterskoleformens grundlag, historie og ide
herunder fortælling og livsoplysning
i en konkret efterskolekontekst
efterskolen som ramme for professionelt
deltage i og reflektere over realiseringen af
udviklingsarbejde og professionsetisk
en konkret efterskoles idegrundlag i
bevidsthed, herunder betydningen af en bred
efterskolens praksis
kompetenceforståelse i 14-18 åriges dannelse
identificere, beskrive, analysere, reflektere
de grundlæggende professionsetiske
over og diskutere undervisning, læring,
principper og dilemmaer, som kendetegner
samvær og relationer i lyset af
undervisning, læring, samvær og relationer i
professionelle og professionsetiske
efterskolens værdibaserede dannelseskontekst
perspektiver på efterskolens praksis
identificere, beskrive og analysere 14-18
14-18 årige børn og unges livsformer ud fra et
årige børn og unges livsformer ud fra et
antropologisk perspektiv på kultur, identitet og
antropologisk perspektiv på kultur,
dannelse
identitet og dannelse
anvende antropologiske metoder til at
antropologiske metoder (fx observation,
søge viden om 14-18 årige børn og unge i
narrativer, livshistorier og interview) til at søge
en efterskolekontekst
viden om 14-18 årige børn og unge
varetage aktiviteter af strukturerende,
bærende pædagogiske og didaktiske elementer
vejledende og undervisende karakter i
i de strukturerende, de vejledende og de
efterskolens dagligdag
undervisende relationer til efterskolens elever
varetage opgaven som kontaktlærer og
kontaktlærerrollen i efterskolens kontekst,
indgå i forskellige relationer og
herunder det ansvar og de opgaver den
gruppeprocesser med 14-18 årige.
rummer
De studerende gennemfører en mindre undersøgelse af en efterskoles praksis. Dette
omfatter undersøgelse af undervisning, andet samvær og de ansattes formidling af skolens
værdigrundlag. De studerende forberedes til denne undersøgelse gennem introduktion til
antropologisk feltarbejde med vægt på fortælling som undersøgelses- og formidlingsform.
Feltarbejdet kan gennemføres i grupper af indtil 2 studerende.
 I modulets første tredjedel opbygger de studerende kompetence i antropologisk
feltarbejde.
 I modulets midterste tredjedel gennemfører de studerende et antropologisk
feltarbejde på en efterskole. Undersøgelsen kræver at de studerende primært
undersøger og oplever efterskoleformen. De bør således ikke stå for undervisning på
efterskolen. De studerende skal indsamle materiale vedrørende elever og mindst én
anden type af aktører på efterskolen.
 I modulets sidste tredjedel efterbehandler de studerende deres indsamlede materiale
og formidler i fortællende dialogform deres resultater. Lærere og/eller ledere fra de
deltagende skoler medvirker i disse dialoger.
189




for modulet.
1. Den studerende udarbejder en samlet analyse af sin empiri fra efterskolen i form af
en rapport på maksimalt 5 normalsider. I rapporten indgår beskrivelse, analyse,
refleksion, vurdering og eventuelle forslag til udvikling af praksis på efterskolen.
Analyse, refleksion, vurdering og eventuelle forslag til intervention foretages på
grundlag af modulets kompetencemål og de anvendte studiematerialer.
2. Indholdet i rapporten formidles i en dialogsession med medstuderende, undervisere
og efterskolens lærere/ledere. Efter dialogsessionen giver de medvirkende respons til
de(n) studerende.
190
 SP 4: Filosofi med børn og filosofisk samtaleledelse
Modultype
Specialisering, lokalt udarbejdet
X
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
SP: 4: Filosofi med børn og filosofisk samtaleledelse
Modulet tager udgangspunkt i udvalgte kompetencemål fra undervisningsfagene, men har et
tværfagligt indhold, da den filosofiske didaktik kan anvendes inden for alle fag på alle klassetrin.
Filosofi med børn er en pædagogisk metode, der arbejder med undren, refleksion, dialog og
argumentation i undervisningen. Undersøgelser viser, at en filosofisk tilgang skærper elevernes
nysgerrighed, lyst til at lære og dermed deres faglige niveau. Desuden har filosofisk dialog
betydning for elevernes alsidige og demokratiske dannelse.
I modulet arbejdes med filosofisk teori og filosofisk samtale i praksis. Gennem erfaringer med at
lede en samtale udvikler den studerende sin kompetence til at stille spørgsmål, der vækker til
undren og refleksion, til at facilitere samtalen mellem eleverne og til at tilrettelægge og
evaluere filosofisk undervisning i fagene.
I dette modul lægges der vægt på differentierede læringsformer. Undren og samtale foregår
også gennem den kropslige dimension, hvorfor de studerende udvikler deres kompetence til at
tilrettelægge aktiviteter, der inddrager kroppen, uderummet og lokalmiljøet.
Kernebegreber er filosofi, dialog og dannelse.
Modulet indeholder følgende temaer:
 Viden om de vigtigste filosofiske spørgsmål og filosoffer i idehistorien
 Øvelse i at deltage i og lede filosofiske samtaler
 Forskning og udviklingsarbejder inden for området filosofi med børn
Modulsprog
Dansk/engelsk
Mindst et afsluttet undervisningsfag
Alle undervisningsfag
Alle fagområder
 Filosofihistorie
 Teori om filosofi med børn
 Viden om metoder inden for filosofi med børn
 Forskningsbaseret viden om filosofisk undervisning og dens effekter på børns læring og
sociale og demokratiske dannelse.
I modulet indgår observation af klassesamtaler og indsamling af empiri fra andres og egne
filosofiske samtaler med elever i skolen.
I praksiskonteksterne undersøges og afprøves hvorledes den filosofiske samtale med elever i
fagene kan bidrage til at opfylde skolens formål og mål.
191
Filosofi med børn i teori og praksis.
Kompetenceområder fra den studerendes undervisningsfag.
Kompetence i at tilrettelægge, gennemføre og evaluere filosofiske samtaler med børn i skolens
fag.
Endvidere indgår kompetencemål fra den studerendes undervisningsfag.
Færdighedsmål:
Vidensmål:
Den studerende kan
identificere filosofiske problemstillinger i
filosofiske problemstillinger og udvalgte filosoffer
undervisningsfagene
lede og facilitere en filosofisk samtale
dialogisk samtale og argumentation (logik)
iværksætte mindre undersøgelser af
forsknings- og udviklingsarbejde inden for området
mulighederne inden for området filosofi
filosofi med børn
med børn
formulere filosofiske spørgsmål og
børns kognitive og etiske udvikling
dilemmaer differentieret
Der vil blive anvendt differentierede undervisnings- og arbejdsformer. Herunder især praktiske
øvelser i at lede filosofiske samtaler. Undersøgelser og øvelse i samtaleledelse i skolen
integreres i modulet, herunder analyse af optagelser af de studerendes praksis.
Fokus i projektets gennemførelse er at erhverve fortrolighed med samt reflektere over ledelse
og evaluering af en filosofisk samtale.
modulet.
1. Den studerende skal udarbejde en projektrapport, som redegør for anvendelse af teori
om filosofi med børn som grundlag for en konkret gennemførelse af et projektforløb,
hvori den filosofiske samtale forberedes, gennemføres og evalueres.
2. Resultatet af det gennemførte projekt formidles mundtligt til hold og underviser. Heri
indgår refleksion over den gennemførte praksis.
192
 SP 5: Inklusion i skolen
Modultype
X
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
Inklusion i skolen
Modulet sætter den studerende i stand til at gennemføre udviklings– og forskningsbaserede
analyser og vurderinger af centrale og aktuelle specialpædagogiske grundspørgsmål med
henblik på at støtte og fastholde inklusion i skolen.
Modulets studieaktiviteter tager udgangspunkt i den studerendes kompetencer til at
begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af elever i komplicerede
læringssituationer under hensyntagen til den enkelte elevs forudsætninger og potentialer.
Modulsprog
Dansk
At den studerende har gennemført modulet ”Specialpædagogiske perspektiver”.
Alle undervisningsfag
Modulet knytter sig til lærerens grundfaglighed, undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt
Modulet bygger på teoretisk og empirisk baseret viden fra pædagogisk psykologi,
socialpsykologi, pædagogik, sociologi og specialpædagogik, samt viden fra den enkelte
studerendes undervisningsfag.
Modulets praksisfelter er skole– og undervisningspraksis, samt samarbejdsrelationer til PPR,
specialskoler, efterskoler og andre tværprofessionelle instanser. Disse felter udgør konteksten
for de studerendes empiriske undersøgelser i modulet.
De studerendes kompetencer vedrørende undersøgelse og formidling er således bærende for
modulet.
 lærerens grundfaglighed
 bachelorprojektet
 den enkelte studerendes undervisningsfaglige kompetenceområder
I modulet indgår kompetencemålene fra modulerne praktik, bachelorprojektet samt relevante,
lokalt formulerede kompetencemål.
Færdighedsmål:
Vidensmål:
Den studerende kan
Identificere mulige samarbejdsplatforme
Muligheder for samarbejde med og rådgivning
med henblik på undervisning, støtte og
fra PPR og andre lokale, regionale og nationale
rådgivning vedr. specialpædagogiske
specialrådgivningsorganisationer
udfordringer
Indgå i tværfaglige drøftelser vedrørende
Specialpædagogiske problemstillinger set i et
specialpædagogiske udfordringer
tværprofessionelt perspektiv
Gennemføre udviklings- og
Aktuelle udviklings – og forskningsprojekter
forskningsbaserede analyser og
indenfor det specialpædagogiske praksisfelt
vurderinger af centrale og aktuelle
193
specialpædagogiske grundspørgsmål
Lede inklusionsprocesser i samarbejde
Læringsmiljø, inklusion, konflikthåndtering og
med eleverne
mobning
(PRAKTIK)
(PRAKTIK)
Anvende undersøgelsesresultater som
Egne og andres undersøgelser vedrørende skole
grundlag for udvikling af skolen og egen
– og undervisningsfaglig udvikling og innovation
undervisning
(BACHELORPROJEKTET)
(BACHELORPROJEKTET)
Indholdet i modulet tilrettelægges og studeres i undervisnings- og arbejdsformer, der som
overordnet mål har at fremme den studerendes aktive deltagelse i undervisningen og til at
indgå i forpligtende samarbejdsrelationer i forbindelse med holdundervisning,
studiegruppearbejde, samt gennem individuel og/eller gruppebaserede undersøgelser af og
kontakt med praksis.
Dele af undervisningen i modulet foregår i og med praksis, hvor den studerende selvstændigt
og i grupper får lejlighed til at identificere, beskrive og undersøge specialpædagogiske
udfordringer med henblik på udvikling af egen og andres praksis.
 Kategori 1: 60 arbejdstimer
modulet.
1. På baggrund af teoretisk indsigt, praksiskontakt med henblik på indsamling af empiri
og inddragelse af resultater fra udvalgte forsøgs- eller udviklingsarbejder udfærdiges
en skriftlig opgave, som danner grundlag for en præsentation og formidling af
undersøgelsesprojektet, med tilstedeværelse af medstuderende (opponentgruppe), en
repræsentant fra praksis og underviserne i modulet.
194
 SP 6: Internationalt modul
Modultype
X
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
SP 6: Internationalt modul
I modulet fokuseres der på at udvikle den studerendes forståelse af skolekulturer og
kulturmøder i relation til skolen som samfundsinstitution.
Formålet er at styrke den internationale dimension i lærerens professionelle praksis og i
skolens virke, herunder at skabe forudsætninger for at forstå skolens funktion som
institution i forskellige nationale og globale sammenhænge.
I modulet udvikler den studerende forudsætninger for at kunne foretage sammenlignende
studier mellem skoler og uddannelsessystemer i udlandet og i Danmark. Modulet vil i den
forbindelse indeholde mulighed for forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af et
udlandsophold.
De praktiske forhold vedrørende udlandsopholdet aftales med Internationalt kontor i VIA.
Der arbejdes med grundlæggende kulturbegreber og kulturforståelser, analyser af skole- og
uddannelsessystemer samt egne feltstudier. Endvidere arbejdes der med at udvikle den
studerendes bevidsthed om egen kulturel forforståelse.
Modulet giver mulighed for at den studerende kan erhverve forudsætninger for at formulere
teoretiske problemstillinger i forbindelse med udforskning af skolekultur og skoletradition.
Den studerende vil eventuelt kunne indgå i læreruddannelsens øvrige internationale
aktiviteter – herunder internationale samarbejdsprojekter i Danmark eller i udlandet.
Modulsprog
Dansk samt andre sprog, afhængig af den studerendes kulturelle fokus i modulet og af
rejsemålet for udlandsopholdet.
Afsluttet eller påbegyndt undervisning i moduler i Lærerens Grundfaglighed samt et
undervisningsfag
Modulet kan godkendes til Lærerens Grundfaglighed og til alle undervisningsfag
Modulet knytter sig til Lærerens Grundfaglighed og til kompetencemålene i den studerendes
egne undervisningsfag
Modulets teoretiske grundlag er forankret i kulturantropologi, etnografi og sociologi.
Modulets empiriske grundlag udgøres af nationale og internationale analyser af skole-og
uddannelsessystemer.
I arbejdet med modulets vidensgrundlag er der et særligt fokus på kulturbegreber og forståelse, kulturteoretiske paradigmer og de studerendes egne empiriske feltundersøgelser.
I modulet indgår undersøgelser af kultur- og skolepraksis i Danmark og i udlandet
I modulet indgår kompetenceområder fra Lærerens Grundfaglighed og fra de studerendes
195
egne undervisningsfag
Den studerende kan forholde sig undersøgende, analyserende og komparativt reflekterende
til mødet med et andet skolesystem samt forholde sig evaluerende til dansk skolekultur og
skolepraksis.
Færdighedsmål:
Vidensmål:
Den studerende kan
foretage en kulturanalyse med afsæt i
kulturbegreber og -forståelser samt
kulturteoretiske paradigmer
forskellige kulturdefinitioner
reflektere over sammenhængen mellem
kultursociologiske problemstillinger og deres
kultur og skoletradition
betydning for skole og dannelsestænkning
anvende etnografisk feltarbejde og
begreber, værdier og normer, gennem hvilke
undersøgelsesmetoder til dataindsamling og
det er muligt at foretage kulturanalyser
dokumentation
foretage sammenligning af fremmed og
komparative studier af skole- og
egen skolekultur
uddannelsessystemer
Fase 1:
Studier af modulets vidensgrundlag og metode
 Introduktion til skolen som en kulturbærende institution.
 Studier af kultur og kulturmøder i skolemæssige kontekster
 Analyse af skolekulturer og dannelsestænkning i dansk og global kontekst
 Indføring i etnografisk feltanalyse og analyse af konkrete skolekulturer
 Undervisnings- og skolekultur set i et globalt perspektiv
Fase 2:
 Udlandsophold, med empiriske studier
Fase 3:
 Bearbejdning af det indsamlede empiriske materiale
Fase 4:
 Præsentation af resultaterne af det empiriske studie
Arbejdet foregår i en studiegruppe, organiseret efter sted for udlandsophold.
for modulet.
196
1. Den studerende gennemfører et ophold i udlandet med henblik på empiriske
feltstudier
2. Den studerende udarbejder en komparativ kulturanalyse af skolen som institution,
med udgangspunkt i de empiriske studier fra den studerendes udlandsophold.
Analysen skal bygge på egne og andres dataindsamlinger samt foretages ved hjælp af
viden fra modulets vidensgrundlag. I kulturanalysen skal indgå perspektiver på dansk
skoleudvikling og lærerprofessionen i et internatonalt perspektiv.
3. Den studerende formidler resultaterne af kulturanalysen til underviser og
medstuderende. I formidlingen indgår:
o Præsentation af undersøgelsens grundlæggende data (dokumenter,
videooptagelser, lydoptagelser, interview, artefakter, etc.)
o Analyse af undersøgelsens data i et kulturteoretisk perspektiv
o Refleksion og vurdering, på baggrund af undersøgelsens resultater, i forhold til
skolen som samfundsinstitution i nationalt og internationalt perspektiv
197
 SP 7: Innovation & entreprenørskab i skolen
Modultype
X
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
SP 7: Innovation & entreprenørskab i skolen
Modulet henvender sig til dig der
 vil være en lærer, der kan bidrage professionelt med at udvikle den skole du er/bliver ansat
på
 vil stå didaktisk og metodisk stærkt, når det handler om at tilrettelægge undervisning der
kan udvikle elevernes kreativitet, motivation, sociale engagement og handlemod
 vil være en lærer, der kan samarbejde og netværke med det omgivende samfund og herved
være med til at skabe nye relationer og udvikle skolens rolle i samfundet
 vil udvikle dine personlige og lærerfaglige kompetencer og ideer gennem konkrete
innovationsforløb.
Fokus i modulet vil være på at eksperimentere og undersøge, at planlægge og initiere samt at
arbejde udviklingsorienteret med didaktisk design og nye relationer mellem skole og andre
institutioner. Centrale begreber er derfor: Kreativitet og værdiskabelse, networking og
samarbejde, selvdiciplin og risikovillighed, omtanke og refleksion, passion og drive,
problemløsning og selvstændig handlekompetence.
Modulet indeholder to dele.
 I modulet skal den studerende selv udvikle og gennemføre et praktisk projekt, hvor der er
fokus på begreberne kreativitet, innovation og entreprenørskab.
 I modulet sættes der fokus på relationen mellem undervisningsindhold, didaktik og en
undervisningsform, hvor de studerende afprøver og udvikler deres facilitatorrolle,
lederkompetence samt erfaring med at facilitere innovative læreprocesser.
Modulet afsluttes ved at de studerende, i par eller grupper, vælger en projektretning. Inden for
denne retning designer og gennemfører de studerende et projekt rettet mod grundskolen,
hvor viden og erfaringer fra forløbet anvendes til at planlægge, gennemføre og evaluere
projektet.
Undervisningen varetages af undervisere fra læreruddannelsen samt eksterne
resursepersoner. Der vil endvidere indgå studiebesøg og opsøgende arbejde uden for skolen.
Modulsprog
Dansk og enkelte engelske tekster samt diverse digitale medier
At den studerende har færdiggjort eller påbegyndt et eller flere moduler i læreruddannelsen
Der arbejdes tværfagligt i modulet, men modulet godkendes til det undervisningsfag, som den
studerende vælger at det selvvalgte projekt skal relateres til.
Modulet knytter sig til Lærerens Grundfaglighed samt til et af den studerendes
undervisningsfag.
Modulet bygger på teori og empiri vedrørende kreative og innovative læreprocesser.
198
I modulet inddrages skolen som ramme for de studerendes udvikling og gennemførelse af et
innovativt og entreprenørielt undervisningsforløb.
De studerende erhverver viden om innovation og forskellige former for entreprenørskab samt
udvikler mindset, færdigheder og kompetencer til at identificere problemfelter og
handlemuligheder. Det indbefatter at der arbejdes med lærerens emotionelle, intellektuelle,
sociale og praktiske færdigheder..
Den studerende kan begrunde, planlægge, gennemføre samt evaluere innovative processer
rettet mod undervisning og udvikling i grundskolen.
Færdighedsmål:
Vidensmål:
Den studerende kan
begrunde, planlægge, gennemføre,
evaluere og udvikle undervisningsforløb,
kreativitet, innovation og entreprenørskab som
der integrerer kreative, innovative og
grundlag for motivation og stimulation af
entreprenørielle aktiviteter i folkeskolens elevernes lyst til at lære
fag og på tværs af fag
anvende viden og handlekompetence
kompetencekrav i relation til arbejdet med
med henblik på at udvikle, kvalificere,
implementere og realisere egne ideer i en
skolens undervisning
værdiskabende kontekst
identificere og udfolde disharmonier i et
fagligt felt og kvalificere disse på
økonomisk, kulturelt og socialt entreprenørskab
baggrund af viden om økonomisk,
og hvorledes disse indgår i en samfundsfaglig
kulturel og social innovation og
kontekst
entreprenørskab
anvende forretningsmodeller og
forskellige former for forretningsmodeller og
værktøjer, der sikrer værdiskabende
anvendelsesmuligheder inden for innovation og
koncepter økonomisk, kulturel eller social
entreprenørskab
bæredygtighed
udvælge og anvende forskellige
præsentationsværktøjer til at præsentere
krav til en god præsentation og pitch
og sælge kvalificerede ideer til
interessenter og samarbejdspartnere
Modulet bygges op i 6 faser over de 6 uger:
Fase 1:
Inspirationsfase med undervisning og workshops
Fase 2:
Proces-og metodeøvelse: At skabe og præsentere et entreprenant produkt eller
løsning igennem en innovativ proces
Fase 3:
Analyse og evaluering af innovationsprocessen i didaktisk perspektiv
Fase 4:
Workshops i didaktiske værktøjer, metoder og facilitering af innovative processer
Fase 5:
Selvvalgt projekt
Fase 6:
Præsentationsfase og evaluering
199
modulet.
5. Præsentation af et gruppevis udarbejdet produkt, i tilknytning til forløbets 2. fase
6. Et gruppevis, selvvalgt innovationsforløb, hvor de studerende designer og gennemfører et
innovationsprojekt rettet mod grundskolen..
7. En mundtlig og visuel præsentation af det selvvalgte projekts indhold (et pitch).
Præsentationen af projektet og evalueringen af projektarbejdsprocessen skal ske i et
lærerprofessionsperspektiv.
200
 SP 8: Kultur og samfund
Modultype
Specialiseringsmodul, lokalt
udarbejdet
X
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
SP 8: Kultur og samfund
Formålet med modulet er, at den studerende skal opnå kompetence til at undervise i
tværfaglige forløb med fagene historie, samfundsfag og religion. Ved at arbejde med
tværfaglige problemstillinger og ved anvendelse af begreber, teorier og metoder fra fagene skal
den studerende opnå didaktisk kompetence til at tilrettelægge et tværfagligt samarbejde
mellem fagene.
Modulets hovedtemaer er:
 elementer i den historiske udvikling
 det moderne samfunds kompleksitet og dynamik
 forskellige religioner, kulturelle værdier og livsanskuelser
 den studerendes selv- og omverdensforståelse i et undervisningsperspektiv, knyttet til
stillingtagen og aktiv deltagelse i et demokratisk samfund
 kulturelle forskelle og betydninger for identitetsdannelser
 problemstillinger knyttet til det gode samfund og kulturmøder
I modulet vil der indgå mulighed for en studietur til udlandet.
Modulsprog
Dansk
Gennemført eller påbegyndt et eller flere moduler i undervisningsfagene historie, samfundsfag
eller kristendomskundskab/religion.
Historie, samfundsfag og kristendomskundskab/religion
Undervisningsfagene historie, samfundsfag og kristendomskundskab/religion
 Begreber, viden, teorier og metoder fra historie, samfundsfag og religion
 Forskningsbaseret viden om valgte tværfaglige emner og temaer
 Teori og empiri knyttet til fagområdernes didaktik og den tværfaglige dimension
I modulet indgår Teaching Lab, jf beskrivelsen i studieordningens almene del.
Desuden indgår empiriske undersøgelser af tværfaglige og projektorienterede
undervisningsforløb i skolen.
Fra undervisningsfaget historie:
 Undervisning og læring i historie
 Historisk overblik og sammenhængsforståelse
 Kendskab til dansk og international historie
Fra undervisningsfaget samfundsfag:
201



Globalisering
Demokrati, deltagelse og medbestemmelse
Samfundsfaglig arbejdsmetode
Fra undervisningsfaget kristendomskundskab/religion:
 Undervisning i islam og andre religioner
 Undervisning i emnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser
 Den studerende kan:
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en tværfaglig undervisning med
udgangspunkt i de tre fags kerneområder
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en undervisning, der tager
udgangspunkt i, hvad der for eleverne er aktuelle og relevante, tværfaglige problemstillinger
 begrundet gennemføre en undervisning der, ud fra de tre skolefags kompetencemål, giver
eleverne en helhedsforståelse af de valgte problemstillinger
Færdighedsmål:
Vidensmål:
Den studerende kan
planlægge og organisere tværfaglige forløb
didaktisk teori om tværfaglige samarbejdsformer
gennemføre en problemorienteret
undervisning, herunder inddrage eleverne i
problemorienteret undervisning som
planlægning og gennemførelse af
undervisningsform
undervisningen
tilrettelægge en tværfaglig undervisning, der kerneområder inden for de tre deltagende fags
er baseret på en didaktisk helhedsforståelse metode-, teori- og genstandsfelter
tilrettelægge en undervisning, hvori der i det
indsamling, bearbejdning og kritisk anvendelse
problemorienterede arbejde inddrages
af forskellige materialetyper
forskellige materialetyper
Undervisningen i modulet foregår som en vekselvirkning mellem oplæg, diskussion,
projektarbejde og de studerendes fremlæggelser.
Hensigten med de varierede studieformer i modulet er at udvikle et dialogbaseret læringsmiljø,
hvor de studerendes egen konstruktion af viden er i centrum.
De studerendes arbejde er organiseret i tværfaglige studiegrupper.
modulet.
1. De studerende udarbejder i studiegrupper et tværfagligt, problemorienteret
undervisningsforløb. Undervisningsforløbet beskrives og begrundes i en skriftlig rapport på
8-10 normalsider. Forløbet skal rumme elementer af feltarbejde, ligesom forløbet skal være
202
begrundet og reflekteret i forhold til modulets kompetencemål.
2. Det tværfaglige forløb formidles til underviser og medstuderende i form af en fremlæggelse.
203
 SP 9: Naturfagenes etik
Modultype
X
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
SP 9: Naturfagenes etik
Modulet tager udgangspunkt i udvalgte kompetencemål fra undervisningsfag, som
beskæftiger sig med de etiske og dannelsesmæssige aspekter i menneskets samspil med
naturen, fx natur/teknik, biologi, geografi, fysik/kemi, kristendomskundskab/religion og
samfundsfag.
I nutiden udspringer mange af de største samfundsmæssige udfordringer af den teknologiske
udvikling. Det ses hovedsageligt inden for områder som områder som klima, miljø og sundhed,
hvor en bæredygtig, demokratisk udvikling fordrer de kommende verdensborgeres ansvarlige
stillingtagen og handlen.
Naturvidenskaben kan ikke løse sine problemer uden bidrag fra andre erkendelsesformer,
såsom filosofi, religion og samfundsvidenskab. Derfor er et tværfagligt samarbejde mellem
fagområderne nødvendigt, når nutidens etiske udfordringer skal adresseres.
I modulet vil vi identificere og beskrive forskellige etiske udfordringer i nutiden samt analysere,
vurdere og diskutere forskellige løsninger. Heri vil indgå viden om etiske teorier og
naturvidenskabens udvikling, herunder forholdet mellem naturvidenskab, religion og
humanistiske verdensopfattelser.
Kernebegreber er naturvidenskab, etik og demokratisk dannelse.
 Naturvidenskab og teknologi
 Etik og natursyn
 Forskellige verdensopfattelser og livsanskuelser i for- og nutid
Modulsprog
Dansk
At den studerende har påbegyndt eller afsluttet mindst to moduler i et af følgende
undervisningsfag: Natur/teknik, biologi, fysik/kemi, geografi, kristendomskundskab/religion og
samfundsfag.
Natur/teknik, biologi, fysik/kemi, geografi, kristendomskundskab/religion og samfundsfag
Natur/teknik, biologi, fysik/kemi, geografi, kristendomskundskab/religion og samfundsfag
Naturvidenskabernes historie, erkendelsesteori og metoder
Menneskets samspil med naturen
Etiske teorier – med afsæt i filosofi og religion
Magt, beslutningsprocesser og demokrati
Demokratisk dannelse – teorier og didaktisk praksis
204
I modulet indgår observation af faglig og tværfaglig undervisning, der tematiserer menneskets
samspil med naturen. Der arbejdes med at kvalificere arbejdet med elevernes demokratiske
dannelse i teori og praksis.
Udvalgte kompetenceområder fra den studerendes undervisningsfag, der tematiserer
samspillet mellem menneske og natur og elevernes dannelse.
At den studerende opnår kompetence i at tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle
undervisning, der kan bidrage til elevernes demokratiske dannelse i forhold til problemfelter,
der angår natur og etik.
Der indgår udvalgte kompetencemål fra den studerendes undervisningsfag, med indhold af
etisk, politisk, demokratisk og dannelsesmæssig karakter.
Færdighedsmål:
Vidensmål:
Den studerende kan
beskrive, analysere og vurdere nutidige
miljømæssige problemstillinger i et
naturvidenskabens og teknologiens udvikling
historisk perspektiv
identificere og beskrive fremtidige
menneskeskabte problemer i forhold til klima og
løsningsmuligheder i forhold til de
miljø
menneskeskabte miljøproblemer
anvende etiske teorier på miljømæssige
etiske teorier
problemstillinger
planlægge, gennemføre, evaluere og
udvikle undervisning i natur-etiske
didaktiske udfordringer i forbindelse med
emner under hensyntagen til elevernes
demokratisk dannelse
åndsfrihed og selvstændige udvikling
I modulet vil blive anvendt en række forskellige undervisnings- og arbejdsformer.
De studerende skal i grupper udarbejde et tværfagligt undervisningsforløb.
modulet.
1. Gruppevis udarbejdelse af et tværfagligt undervisningsforløb, på baggrund af en
selvvalgt etisk udfordring
2. En præsentation af undervisningsforløbet for underviseren og holdet, med særligt fokus
på refleksioner over undervisningselementer, der kan bidrage til elevernes demokratiske
dannelse i forhold til didaktiske problemfelter, der angår forholdet mellem naturfag og
etik.
205
 SP 10: Praktisk undersøgende og eksperimentelt arbejde i matematik- og
Modultype
X
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
SP 10: Praktisk undersøgende og eksperimentelt arbejde i matematik- og
I modulet arbejdes der praktisk og undersøgende med elevers egne undersøgelser af natur,
natur-, matematik-, sundheds- og teknologi-faglige fænomener. Dette arbejde understøttes
af studier af fagdidaktisk litteratur med henblik på at udvikle sprog og begreber vedrørende
undersøgende arbejde i matematik og naturfag. Det praktisk-undersøgende arbejde
kvalificeres gennem lærerfaglige refleksioner og handlinger med planlægning,
gennemførelse, evaluering og udvikling af:
 Eksperimentelt arbejde, herunder opbygning af rutine i brug af laboratorieudstyr og
ledelse af laboratoriearbejde.
 Feltarbejde, herunder årstiders betydning for praktisk undersøgende arbejde med blandt
andet levende organismer, vejr og himmellegemer.
 Undersøgelsesbaseret matematik- og naturfagsundervisning, herunder formulering af
hypoteser og systematisk, eksperimentel undersøgelse af disse i form f.eks.
undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning (IBSE), matematisk modellering og
undersøgende matematikundervisning.
 Ekskursioner og ekskursionsdidaktik, herunder besøg på science-centre, virksomheder og
andre nonformelle læringssteder.
 Udeskole og udeundervisning i et matematik- og/eller naturfagligt perspektiv.
Modulsprog
Dansk. Dog kan tekster på skandinaviske sprog og engelsk indgå.
Gennemførte eller igangværende studier af mindst et modul i et af undervisningsfagene
matematik, biologi, geografi, natur/teknologi eller fysik/kemi.
Matematik, biologi, geografi, natur/teknologi og fysik/kemi
Modulets afsluttende projektrapport kan endvidere indgå som element i en senere
udarbejdelse af et prøveprodukt til afsluttende prøve i et naturvidenskabeligt
undervisningsfag.
Matematik, biologi, geografi, natur/teknologi og fysik/kemi
National og international, forskningsbaseret matematik- og naturfagsdidaktisk viden om
praktisk-undersøgende og/eller eksperimentelt arbejde i matematik, biologi, geografi,
natur/teknologi og fysik/kemi.
Viden om sikkerhedsaspekter og risikomomenter i eksperimentelt og undersøgende arbejde
med elever.
206
I modulet indgår undervisningsaktiviteter med elever på fx skoler, naturskoler,
oplevelsescentre og kommunale naturforvaltninger med videre. Desuden indgår materialeog videnssøgning hos eksterne ressourcepersoner med lokal indsigt og erfaring.
I modulet indgår kompetenceområder fra fagene matematik, biologi, geografi, natur/teknik
og fysik/kemi.
Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle praktisk
undersøgende og eksperimenterende undervisning i minimum et af fagene matematik,
biologi, geografi, natur/teknik eller fysik/kemi.
Færdighedsmål:
Vidensmål:
Den studerende kan
skelne mellem relevante og ikkerelevante karakteristiske strukturer og
relevante strukturer og særkender for en
fagdidaktiske særkender for undersøgende og
given undersøgelse eller et givent
eksperimentelt arbejde
eksperiment.
planlægge og målsætte undersøgende
planlægning og målsætning af undersøgende og
og eksperimentelt arbejde med
eksperimentelt arbejde under hensyntagen til
inddragelse af lokale forhold og
lokale forhold og gældende målsætninger for
gældende målsætninger for faget
faget.
gennemførelse af undersøgende og
eksperimentelt arbejde med inddragelse
eksperimentelt arbejde under hensyntagen til
af lokale forhold og gældende
lokale forhold og gældende målsætninger for
målsætninger for faget
faget.
kvalificere undersøgende og
hvordan inddragelse af nonformelle
eksperimentelt arbejde gennem
læringsmiljøer kan kvalificere undersøgende og
inddragelse af relevante nonformelle
eksperimentelt arbejde.
læringsmiljøer
sikkerhedsaspekter og gældende regler i
eksperimentelt arbejde under
forbindelse undersøgende og eksperimentelt
hensyntagen til relevante
arbejde.
sikkerhedsaspekter og gældende regler.
gennemføre en relevant evaluering af
evaluering af undersøgende og eksperimentelt
undersøgende og eksperimentelt arbejde arbejde.
præsentere en plan for videreudvikling af
udvikling af undersøgende og eksperimentelt
gennemført undersøgende og
arbejde.
eksperimentelt arbejde.
De studerende udarbejder og gennemfører selvstændigt eller i grupper et projektforløb om
elevers undersøgende og/eller eksperimentelle arbejde, i tilknytning til et af
undervisningsfagene som indgår i modulet.
Projektforløbet omfatter: Indkredsning af et undersøgelsesspørgsmål, sammenfatning af
eksisterende litteratur om undersøgelsesspørgsmålet, handleplan for egen undersøgelse,
gennemførelse af egen undersøgelse, behandling af indsamlet materiale fra egen
undersøgelse samt en evaluering med sammenskrivning af undersøgelsens baggrund,
spørgsmål, resultater og fortolkninger.
Undersøgelsen skal involvere en afprøvning af undersøgende og eksperimentelt arbejde med
børn eller unge.
I modulet indgår et lejrskoleophold for de studerende.
207
for modulet.
1. Det gennemførte projektforløb og den tilhørende undersøgelse dokumenteres med en
skriftlig afrapportering.
2. De studerende præsenterer resultaterne fra projektforløbet og undersøgelsen for
medstuderende og undervisere i modulet.
208
 SP 11: Svømning og friluftsaktiviteter
Modultype
X
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
SP 11: Svømning og friluftsaktiviteter
Formålet med modulet er, at de studerende opnår kompetencer, der sætter dem i stand til
 at undervise elever i skolen i svømning,
 at undervise i og varetage grundlæggende førstehjælp i skolen
 at erhverve Dansk Svømmeunions bassinlivredderprøve
 at undervise i friluftsaktiviteter
 at blive certificeret som kano- og/eller klatreinstruktør
Specialiseringsmodulet omfatter svømmelæreruddannelsen svarende til 6 ECTS. Heri indgår
basis og svømmearter, teori og sikkerhed samt svømmepraktik.
I modulet indgår endvidere førstehjælps- og sikkerhedskursus, samt undervisning i
aktiviteter i og på vand.
De studerende skal tilegne sig viden og færdigheder inden for såvel de sikkerhedmæssige
som didaktiske muligheder og udfordringer i forbindelse med modulets indholdsområder.
De studerende skal honorere de formelle krav i såvel svømmelæreruddannelsen som
bassinlivredderprøven.
De studerende skal kunne udvikle undervisningsforløb inden for svømning, vand- og
friluftsaktiviteter.
Modulsprog
Dansk
Færdiggjort eller påbegyndt moduler i undervisningsfaget idræt
Desuden at den studerende er fortrolig med bevægelse i vand
Idræt
Idræt
forskning vedrørende børn og unges fysiske, motoriske og kognitive udvikling og læring.
Der er særligt fokus på elementet vand, friluftsaktiviteter/-kultur samt de sikkerhedmæssige
aspekter af undervisningen på disse områder.
De studerende planlægger, gennemfører og evaluerer et forløb i vandaktiviteter/svømning
med undervisning af børn fra en skole. På baggrund af denne undervisning udarbejdes en
skriftlig opgave, som bedømmes med bestået/ikke-bestået.
1. Elevers kropslige muligheder og alsidighed
2. Elevers udvikling og læring i, om og gennem idræt
3. Idrætsfaget i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen
209
4. Idrættens værdier og kultur
Den studerende kan
 udføre, beskrive og analysere bevægelser inden for et alsidigt bevægelsesrepertoire, med
henblik på at udvikle elevers alsidige bevægelsesfærdigheder og -kompetencer i idræt
gennem leg, sport, æstetiske bevægelsesaktiviteter samt aktiviteter i og på vand og i
naturen
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle alsidig, inkluderende og
differentieret idrætsundervisning i folkeskolen med henblik på udvikling af elevers
personlige, sociale, kropslige og idrætslige færdigheder og kompetencer.
Færdighedsmål:
Vidensmål:
Den studerende kan
alsidige idrætsdiscipliner og
undervisning i, på og med vand
bevægelsesaktiviteter i, på og med vand
analysere elevers læring med begreber
fra fagets praksis og teori samt vejlede i fagbegreber af relevans for undervisning i
forhold til de sikkerhedsmæssige
aktiviteter i og på vand og sikkerhedsmæssige
aspekter forbundet med det at
aspekter forbundet hermed
undervise i og på vand
demonstrere og anvende praktiske
færdigheder indenfor vandaktiviteter,
betydningen af anvendelse af elementet vand i
førstehjælp og sikkerhed i forskellige
forskellige pædagogiske sammenhænge.
pædagogsike sammenhænge
planlægge og gennemføre undervisning
sikkerhedsmæssige og juridiske aspekter i forhold
i og på vand på en sikkerhedsmæssige
til at integrere elementet vand i undervisningen
forsvarlig måde
anvende varierede evalueringsmetoder
til afdækning af mål og hensigter med
formativ og summativ evaluering
aktiviteter i og på vand – og sikkerhed
heri
differentieret undervisning iindenfor
elevforudsætninger i indskoling, på mellemtrin og
vandaktiviteter, der tager hensyn til den
i udskoling
enkelte elevs læring og
medbestemmelse i fællesskabet
progression og kontinuitet i idrætsundervisningen
undervisning i og på vand, der fordrer
i hele skoleforløbet
progression
udvikle og anvende bevægelsesformer,
begrundelser for aktiviteter i og på vand i et
bevægelsessammenhænge og
historisk, kulturelt og samfundsmæssigt
bevægelseskulturer såvel historisk,
perspektiv
nutidigt som fremtidigt i og på vand
undervisning i og på vand, der knytter
organiseret og selvorganiseret idrætsdeltagelse
an til organiseret og
på såvel individ- som gruppeniveau
selvorganiseret idrætsdeltagelse på
såvel individ- som gruppeniveau
I modulet skal den studerende påregne et ikke uvæsentligt individuelt trænings- og
studiearbejde.
Desuden vil det gennemgående studiearbejde i modulet være delt mellem studier af
modulets teorigrundlag og praktiske øvelser og træning af modulets færdighedsdimension.
210
Det sikkerhedsmæssige aspekt af modulets færdighedsområder vil være centralt i arbejdet
med modulets kompetencemål.
for modulet.
Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre og bestå
1. Prøven i modulet:





Forevisning af praktiske og didaktiske færdigheder og kompetencer i forhold til
aktiviteter i og på vand, som de er formuleret i bekendtgørelsen for
svømmelæreruddannelsen.
Udarbejdelse af en skriftlig opgave. Opgaven skal indeholde en faglig, idrætsdidaktisk/pædagogisk begrundet redegørelse for et planlagt undervisningsforløb i svømning.
Den skriftlige opgave er med bedømmelse af censor og eksaminator, med
bedømmelsen bestået/ikke bestået.
Udarbejdelse af en skriftlig opgave med planlægning af aktiviteter med småfartøjer på
vand, med særlig fokus på de sikkerhedsmæssige og juridiske aspekter, samt praktisk
forevisning af en del af et sådant forløb.
Praktisk og teoretisk prøveaflægning i forbindelse med førstehjælpskurset.
2. Kriterier for at gennemføre friluftsaktivitetsdelen:
Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført..
3. Kriterier for at bestå svømmelæreruddannelsen:
At den studerende opfylder svømmelæreruddannelsens prøvekrav.
211
 SP 12: Tværfaglige, æstetiske og innovative læreprocesser
Modultype
X
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
SP 12: Tværfaglige, æstetiske og innovative læreprocesser
Modulet går på tværs af fagenes kompetencemål og har et tværfagligt indhold. Der arbejdes i
praksis og teori med de yngste og mellemtrinnets elevers mulighed for alsidig udvikling og
læring igennem arbejde med forskellige praktiske og æstetiske lærings- og udtryksformer,
som fx billeder og visuel design, bevægelse, dans og dramatik, musik og lyd, tekster,
fortællinger og it. Her igennem sættes der fokus på undervisning der skaber rum for
kreativitet, skabende og eksperimenterende virksomhed, elevinddragelse og demokratisk
dannelse.
Gennem oplevelser, erfaringer og refleksioner får den studerende mulighed for at udvikle
kompetencer til at kunne begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere
undervisningsforløb både i og på tværs af fag og traditionelle faggrænser, som fx emne- og
projektforløb, skoleforestillinger, udstillinger samt samarbejde med kulturelle netværk.
Undervisningen varetages af undervisere fra de forskellige undervisningsfag samt eksterne
resursepersoner og der vil indgå studiebesøg i andre kulturelle oplevelses- og læringmiljøer.
Modulsprog
Dansk
Modulet henvender sig til studerende og lærere der underviser i – og på tværs med – dansk,
kristendomskundskab, musik, billedkunst og idræt i indskoling og mellemtrin.
Dansk, kristendomskundskab, musik, billedkunst og idræt
Dansk, kristendomskundskab, musik, billedkunst og idræt
Modulet bygger på klassiske og nye teorier og empiri om praktisk-æstetiske læreprocesser,
erfarings- og foretagsomhedspædagogik, koblet med nyeste viden om børns kropslige,
kognitive og sociale udvikling samt forskning og udvikling inden for børnekultur og
kulturformidling.
I modulet undervises de studerende først igennem et eksemplarisk forløb med henblik på at
tilegne sig færdigheder, viden, erfarings- og refleksionsgrundlag for efterfølgende, selv i
praksis at udvikle, tilrettelægge, gennemføre og evaluere et undervisningsforløb, der afvikles
i samarbejde med lærere og elever fra skolen (Teaching Lab). Herved kobles modulets
kompetencemål tæt til praksis og fælles mål i skolen.
Elevernes læring gennem tværfaglige, æstetiske og innovative læreprocesser.
Den studerende kan begrunde, planlægge, gennemføre, evaluere tværfaglige, æstetiske og
innovative læreprocesser i undervisningen rettet mod folkeskolens indskoling- og mellemtrin.
Færdighedsmål:
Vidensmål:
Den studerende kan
212
anvende praktisk-æstetiske tilgange til
æstetiske læreprocesser og det praktiskelæring der styrker elevernes evne til at
æstetiske som udtryksform og indgang til
udtrykke sig i og gennem praktisklæring og erkendelse
æstetiske udtryksformer,
begrunde, planlægge, gennemføre og
evaluere undervisningsforløb, der
det praktisk-æstetiske som indgang til
integrerer praktisk-æstetiske aktiviteter i
motivation og til stimulation af elevernes lyst til
folkeskolens fag og på tværs af fag med
at lære
henblik på at facilitere og stimulere
elevernes læring
gennem egne færdigheder og erfaringer
inden for æstetiske udtryksformer,
anvende den praktisk-æstetiske tilgang i
nonverbale og sansemæssige udtryksformer og
en undervisning, der fremmer elevernes
elevernes alsidige udvikling
alsidige udvikling og skaber rammer for
oplevelse, fordybelse og virkelyst
undervisningsforløb der stimulerer
innovation- og foretagesomhedspædagogik og
elevernes lyst til innovation og
-didaktik
foretagsomhed
Modulet bygges op i 5 faser:
 Fase 1: Inspirationsfase med undervisning og workshops samt kulturelle
inspirationskilder og netværk uden for skolen.
 Fase 2: Studiegruppearbejde med rammesat æstetisk produktion og formidlingsopgave.
 Fase 3: Forberedelse af undervisningsforløb og Teaching Lab
 Fase 4: Gennemførelse af Teaching Lab
 Fase 5: Evaluering; analyse og refleksion med præsentation og vurdering.
for modulet.
1) Præsentation af et studiegruppevis udarbejdet æstetisk produkt/en formidlingsopgave,
(fx performance, film, læringsspil, udstilling) i tilknytning til forløbets 2. fase
2) Deltagelse i at planlægge, organisere, gennemføre og evaluere et undervisningsforløb
(Teaching Lab) for elever i skolen i tilknytning til forløbets 3. og 4. fase
3) En teoretisk underbygget refleksion over og deklaration af forløbet, afleveret og
præsenteret i et æstetisk, digitalt format med brug af billeder fra forløbet, musik og
speak på maksimalt 5-7 minutter – forløbets 5. fase
213
 SP 13: Udeskole
Modultype
X
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
Udeskole
Modulet tager udgangspunkt i flere af indskolingsfagenes kompetencemål, men har et
tværfagligt indhold og fokuseres didaktisk omkring udeskolepædagogik.
I modulet arbejdes i teori og praksis med udeskole for indskolings- og mellemtrinnets elever.
Gennem oplevelser, handlinger, erfaringer og refleksioner over egne læreprocesser og
produktioner, tilegner de studerende sig et grundlag for at udvikle lærerfaglige kompetencer
til at kunne begrunde, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle udeskoleaktiviteter.
Modulet bygger på princippet om at lære om udeskole gennem udeskole.
I dette modul lægges der særlig vægt på læringsformer, der knytter sig til elevernes egen
praksis, begrebsdannelse og erfaringer i uderummet og i eksterne læringsmiljøer.
Kernebegreber er udeskole, erfaringspædagogik og nonformelle læringsmiljøer
 Teorier om læring, viden og læreprocesser der knytter sig til udeskole og udeundervisning
 Organisering af udeskolepraksis
 Udeskoledidaktiske problemstillinger og arbejdsformer
 Forskning og udviklingsarbejder inden for udeskole
 Det tværfaglige samarbejde relateret til udeskole
 Undervisningsforløb der kvalificerer deltagernes egen planlægning af udeundervisning
 Teori og praksis med stedbaseret undervisning (place-based learning)
 Analyse af udeskolepraksis i litteraturen og i forbindelse med konkrete besøg
 I modulet indgår en obligatorisk studietur med overnatning, samt besøg på eller af skoler
med udeskolepraksis
 Læring, læringsmiljø og læringsledelse i det udvidede klasserum
Modulsprog
Dansk/engelsk
At den studerende har påbegyndt eller afsluttet mindst et af undervisningsfagene billedkunst
dansk, engelsk, historie, idræt, kristendomskundskab, matematik, natur/teknik
Modulet godkendes til følgende undervisningsfag: Billedkunst, dansk, engelsk, historie, idræt,
kristendomskundskab, matematik, natur/teknik
Udeskolemodulet knytter sig til deltagernes undervisningsfag
Erfaringspædagogiske teorier og teori om stedbaseret læring.
Fagdidaktiske elementer fra undervisningsfagene.
Nyere nordisk teori om udeskolens praksis, didaktik og lærerprofessionalitet.
Nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder om udeskoleundervisning.
214
I modulet indgår besøg på og/eller af skoler med udeskolepraksis.
I modulet indgår undersøgende og eksperimenterende arbejde med udvikling af
udeskolepraksis i forskellige undervisningskontekster.
Den studerende inddrager kompetenceområder fra sit/sine undervisningsfag i arbejdet med
modulets indhold. Endvidere inddrages kompetenceområderne fra Lærerens Grundfaglighed.
Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre og evaluere og udvikle læreprocesser i
tilknytning til udeskoleaktiviteter.
Færdighedsmål:
Vidensmål:
Den studerende kan
identificere, analysere, vurdere og behandle
fagligt pædagogiske problemstillinger, med
baggrund i udeskole og pædagogisk arbejde pædagogisk og didaktisk teori i relation til
uden for klasserummet samt begrunde valg undervisning udenfor klasselokalet og
af læringsmål, indhold, metoder og
læreprocesser i det udvidede klasserum
evalueringsformer, der knytter sig til
udeskole og udeundervisning
anvende analytiske og kritiske tilgange til
forskning og udviklingsarbejde i relation til
forskning og udviklingsarbejde i relation til
evaluere forløb med udeskole på et
evalueringsformer, der egner sig til at
begrundet og reflekteret grundlag
evaluering af udeskoleundervisning
håndtere komplekse og
udeskoleundervisningens specifikke
udviklingsorienterede, didaktiske aspekter
muligheder og udfordringer
af udeskoleundervisning
samarbejde med andre aktører, med henblik
samarbejde med ressourcepersoner uden for
på at skabe netværk og koblinger mellem
skolen
skole, institution og lokalsamfund
 Underviseroplæg
 Praktiske øvelser ude i nærmiljøet og i natur- og kulturmiljøer
 En overnatning i naturen
 Skolebesøg
 Inddragelse af eksterne læringsmiljøer og ressourcepersoner
 Erfaringsudveksling
 Systematiske refleksioner over praksis og tilknyttet teori
 Gennemførelse af et udeskoleprojekt, der dokumenterer de studerendes lærerfaglige
kompetencer til at kunne begrunde, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle
udeskoleaktiviteter.
De studerende evalueres og vejledes gennem forløbet ved systematiske tilbagemeldinger på
delprodukter og undervisningsforløb.
215
modulet.
1. En præsentation af indholdet i et gruppevist gennemført udeskoleprojekt. Præsentationen
af projektet skal dokumentere de studerendes lærerfaglige kompetencer til at kunne
begrunde, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle udeskoleaktiviteter i tilknytning til
de(n) studerendes undervisningsfag. Præsentationen inddrager aktører fra skole eller
læreruddannelse.
216
PRAKTIK
Praktik – modul 1
Modultype
Basis, lokalt
udarbejdet
X
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
Praktik
Praktik omhandler den praktisk-pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde
med elever og den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres
praksis.
Praktik sammenbinder læreruddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen.
Modulsprog
Dansk
Fagområder modulet knytter sig til
Modulet knytter sig til såvel undervisningsfag som lærerens grundfaglighed
Modulet bygger på såvel forsknings- og udviklingsbaseret viden der er relateret til praktikkens
kompetence-, videns- og færdighedsmål som på konkret erfaringsdannelse i relation til praksis.
Kompetenceområder fra praktikniveau 1, som indgår i modulet
 Didaktik
 Klasseledelse
 Relationsarbejde
Didaktik:
Den studerende kan i samarbejde med kolleger begrundet målsætte, planlægge, gennemføre,
evaluere og udvikle undervisning.
Færdighedsmål:
Vidensmål:
Den studerende kan
folkeskolens formål og læreplaner, principper for
undervisningsplanlægning, undervisningsmetoder
undervisningssekvenser i samarbejde
og organisering af elevaktiviteter under
med medstuderende
hensyntagen til elevernes forudsætninger
redegøre for tegn på elevernes udbytte af
evalueringsformer og tegn på elevers målopnåelse
undervisningen i forhold til formulerede
på praktikskolen
mål
analysere undervisningssekvenser med
observations-, dataindsamlings- og
henblik på udvikling af undervisningen
dokumentationsmetoder
Klasseledelse:
Den studerende kan lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for
elevernes læring, og klassens sociale fællesskab.
Vidensmål:
Færdighedsmål:
Den studerende kan
lede elevernes deltagelse i
klasseledelse
undervisningen
Relationsarbejde:
Den studerende kan i samarbejde med kolleger, ressourcepersoner og forældre begrundet
217
målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning.
Færdighedsmål:
Vidensmål:
Den studerende kan
kommunikere lærings- og
kommunikation, elevtrivsel, motivation, læring og
trivselsfremmende med elever
elevrelationer,
kommunikere med forældre om
undervisningen og skolens formål og
skole-hjemsamarbejde
opgave
Studieformer i modulet
De studerendes tidsforbrug på i alt 245 at. til studieaktiviteterne (jf. studieaktivitetsmodellen) i
modulet fordeler sig efter aftale med praktikskolerne
Evaluering af modulet
Den studerende skal efter gennemførelse af hvert praktikmodul bedømmes med Bestået eller
Ikke-bestået. Bedømmelsen foretages af praktikstedet.
Modulevalueringen skal bestås, for at den studerende kan indstille sig til prøven i praktik.
Studerende, der får bedømmelsen Ikke bestået, kan tilbydes en ny praktikperiode jf.
eksamensbestemmelserne. Det kan ske på en anden skole, hvis den studerende ønsker det.
Bedømmelsen i forbindelse med modulevalueringer kommer ikke til at fremgå af den
studerendes eksamensbevis.
Kriterier for at gennemføre modulet
Praktikskolen bedømmer om den studerende ud fra sit faglige og pædagogiske niveau er egnet
til at undervise elever jf. kompetencemål for praktik (se evalueringskriterier nedenfor).
 Evalueringskriterier i modul 1
Kompetenceområde
Didaktik
Klasseledelse
Relationsarbejde
Vurderingskriterier
Skal i samarbejde med praktiklærer og medstuderende kunne forberede
og gennemføre kortere undervisningsforløb
Skal kunne redegøre for tegn på elevernes udbytte af undervisningen i
forhold til de formulerede mål
Skal kunne observere, analysere og vurdere praksissituationer og
elevadfærd med henblik på udvikling af undervisningen
Skal kunne kommunikere med eleverne om trivsel og læring
Skal kunne skabe kontakt til eleverne og kunne drøfte egen og andres
undervisning med kolleger
Skal kunne kommunikere med forældre om undervisningen og skolens
formål og opgaver
Skal kunne lede elevernes deltagelse i undervisningen
Skal kunne indtage voksenrolle i forhold til eleverne og kunne formidle
klare budskaber om forventninger og krav
Praktik – modul 2
Modultype
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
Praktik
218
praksis. Praktik sammenbinder læreruddannelsens fag og den studerendes arbejde på
praktikskolen
Modulsprog
Dansk
Fagområder modulet knytter sig til
Modulet bygger på såvel forsknings- og udviklingsbaseret viden der relaterer til praktikkens
kompetence-, videns- og færdighedsmål som på konkret erfaringsdannelse i relation til praksis
Kompetenceområder fra praktik niveau ll, som indgår i modulet
 Didaktik
 Klasseledelse
Didaktik:
evaluere og udvikle undervisning
Færdighedsmål:
Vidensmål:
Den studerende kan
planlægge, gennemføre og evaluere et
undervisningsforløb med anvendelse af en
variation af metoder,
undervisningsmetoder, principper for
undervisningsdifferentiering samt
undervisningsdifferentiering, læremidler og it
læremidler og it i samarbejde med
medstuderende
evaluere undervisningsforløb og elevers
formative og summative evalueringsmetoder
læringsudbytte
samt test
observere egen praksis og den enkelte
observations-, dataindsamlings- og
elevs læring med henblik på udvikling af
dokumentationsmetoder
undervisningen
Klasseledelse:
Færdighedsmål:
Vidensmål:
Den studerende kan
udvikle tydelige rammer for læring og for
klasseledelse, læringsmiljø og klassens sociale
klassens sociale liv i samarbejde med
relationer og
eleverne og
Relationsarbejde:
Færdighedsmål:
Vidensmål:
Den studerende kan
samarbejde dialogisk med elever og
kommunikation, involverende læringsmiljøer,
kolleger om justering af undervisningen og
motivation og trivsel
elevernes aktive deltagelse
kommunikere skriftligt og mundtligt med
forældre om formål og indhold i planlagte
kommunikation
219
Modulevalueringen skal bestås for at den studerende kan indstille sig til prøven i praktik.
Kompetenceområde
Didaktik
Klasseledelse
Relationsarbejde
Vurderingskriterier
Skal i samarbejde med kolleger kunne planlægge, gennemføre og
evaluere undervisningsforløb med anvendelse af en variation af metoder
Skal i samarbejde med kolleger kunne differentiere undervisningen og
inddrage forskellige former for læremidler og IT
Skal evaluere undervisningsforløb og elevers læringsudbytte
Skal kunne observere egen praksis og den enkelte elevs læring med
henblik på udvikling af undervisning
Skal udvikle tydelige rammer for læring og for klassens sociale liv i
samarbejde med eleverne
Skal samarbejde dialogisk med elever og kolleger om justering af
undervisningen og elevernes aktive deltagelse
Skal kommunikere mundtligt og skriftligt med forældre om formål og
indhold i planlagte undervisningsforløb
Praktik – modul 3
Modultype
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
Praktik
praksis. Praktik sammenbinder læreruddannelsens fag og den studerendes arbejde på
praktikskolen.
Modulsprog
Dansk
Fagområder som modulet knytter sig til
220
Modulet bygger på såvel forsknings- og udviklingsbaseret viden der relaterer til praktikkens
kompetence-, videns- og færdighedsmål som konkret erfaringsdannelse i relation til praksis
Kompetenceområder fra praktik niveau lll, som indgår i modulet
 Didaktik
 Klasseledelse
Didaktik:
evaluere og udvikle undervisning
Færdighedsmål:
Vidensmål:
Den studerende kan
længerevarende undervisningsforløb
under hensyntagen til elev- og
organisations-, undervisnings-, og samarbejdsformer
årsplaner i samarbejde med
medstuderende og skolens øvrige
ressourcepersoner,
evaluere elevers læringsudbytte og
metoder til formativ og summativ evaluering og
undervisningens effekt
udvikle egen og andres praksis på et observations-, dataindsamlings- og dokumentationsempirisk grundlag
metoder
Klasseledelse:
Færdighedsmål:
Vidensmål:
Den studerende kan
lede inklusionsprocesser i
læringsmiljø, inklusion, konflikthåndtering og mobning.
samarbejde med eleverne.
Relationsarbejde:
Færdighedsmål:
Vidensmål:
Den studerende kan
støtte den enkelte elevs aktive
anerkendende kommunikation, og ligeværdigt
deltagelse i undervisningen og
samarbejde, inklusionsprocesser
klassens sociale liv
processer, der fremmer godt skole-hjemsamarbejde og
kommunikere med forældre om
samarbejdsformer ved forældremøder og
elevernes skolegang
forældresamtaler og kontaktgrupper
Modulevalueringen skal bestås, for at den studerende kan indstille sig til prøven i praktik.
221
Kompetenceområde Vurderingskriterier
Skal i samarbejde med kolleger kunne planlægge, gennemføre og evaluere
længevarende undervisningsforløb under hensyntagen til elev- og
årsplaner.
Skal kunne evaluere elevers læringsudbytte og undervisningens effekt
Didaktik
Skal kunne begrunde sin undervisning i forskellige fora, fx i form af
kommunikation til elever og forældre forud for praktikken
Skal kunne udvikle egen praksis og andres praksis på et empirisk grundlag
Skal selvstændigt kunne arbejde med udvikling af klassens sociale liv og
læringsmiljø
Klasseledelse
Skal kunne lede inklusionsprocesser i samarbejde med eleverne
Skal kunne støtte den enkelte elevs aktive deltagelse i undervisningen og
klassens sociale liv.
Relationsarbejde
Skal kunne kommunikere med forældre om elevernes skolegang
222
BACHELORPROJEKTET
BA 1
Modultype
X
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
BA 1: Professionsbachelorprojektet, modul 1
BA 1 består af undervisnings- og studieaktiviteter, der sammen med BA 2 udvikler de
studerendes kompetencer i relation til kompetencemålene i professionsbachelorprojektet.
Modulsprog
Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog.
Optagelse på læreruddannelsen
Professionsbachelorprojektet (10 ECTS)
Undervisningsfag, Lærerens Grundfaglighed og Praktik
Forsknings-og udviklingsbaseret viden knyttet til de fire felter i studieordningen, der
bestemmer professionsbachelorprojektet som læreruddannelsens slutmål:
1.
Et studie- og undersøgelsesfelt
2.
Et sprogligt og formidlingsmæssigt studiefelt
3.
Et videnskabsteoretisk studiefelt
4.
Et forsknings- og udviklingsbaseret studiefelt
Endvidere forsknings- og udviklingsbaseret viden der knytter sig til lærerens grundfaglighed,
undervisningsfag, praktik og andre praksistilknytningsformer.
Fagområdernes samt praktikkens og andre praksisformers tilknytning til skolens virke, jf. BEK §
14: “Problemstillingen skal tage afsæt i folkeskolens praksis eller praksis fra andre skoleformer”.
Bachelorprojektet omhandler videnssøgning, undersøgelse, udvikling og formidling som
grundlag for professionel analyse, vurdering og handlingsrettet perspektivering af lærerfaglige
opgaver og problemstillinger.
Den studerende kan systematisk analysere lærerfaglige problemstillinger og være i stand til at
foreslå handlinger i kommuner, skoler, klasser i overensstemmelse med
professionsbachelorprojektets perspektiver.
Færdighedsmål:
Vidensmål:
Den studerende kan
identificere, anvende analytisk og vurdere
folkeskolens og lærerprofessionens virkefelter og
viden for skolen og lærerarbejdet,
udvikling, samt dilemmaer i skolens praksis,
lærerens etiske ansvar overfor børn/elever,
reflektere over og udvikle egen
forældre, kolleger og øvrige informanter i
professionsfaglighed med forståelse for
feltarbejde, analyse, konklusion og
tværfaglighed og tværprofessionelle
handleperspektiver,
223
samarbejdsrelationer,
problemstillinger vedrørende skole og
undervisning og samarbejdet med
eksterne aktører,
anvende egne og nationale og
internationale resultater af empiriske
studier af relevans for skolens og lærerens
praksis,
udvikle og anvende en teoretisk
referenceramme, undersøgelsesdesigns og
foretage feltarbejde,
anvende videnskabelig metode i egne
empiriske undersøgelser og i vurdering af
andres undersøgelser og
formidle resultaterne af egne empiriske
undersøgelser som grundlag for udvikling
af skolens og lærerens praksis.
Følger senere.
professionsfaglig viden vedrørende skole og
undervisning,
nationale og internationale forsknings- og
udviklingsresultater af relevans for folkeskolen,
innovative didaktisk design af læremidler til
skolens udvikling og læringsmiljøer,
forsknings- og udviklings samt
feltarbejdsmetoder og
akademisk arbejdsmåde og formidling samt
æstetisk produktion og performativ handling.
 Kategori 1: XX timer
Følger senere.
224
BA 2
Modultype
X
Modulomfang
10 ECTS
Modulbetegnelse
BA 2: Professionsbachelorprojektet, modul 2
BA 2 videreudvikler den studerendes kompetencer i relation til kravene i
professionsbachelorprojektet. “Den studerende skal udarbejde et skriftligt
professionsbachelorprojekt med udgangspunkt i en konkret problemstilling, hvori inddrages
resultater fra konkrete forsknings- og udviklingsprojekter og forskningsbaseret litteratur inden
for grundskoleområdet” ( BEK. § 14).
Modulsprog
Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog.
Gennemførelse af BA 1
Professionsbachelorprojektet (10 ECTS)
Undervisningsfag, Lærerens Grundfaglighed og Praktik
Forsknings-og udviklingsbaseret viden knyttet til de fire felter i studieordningen, der
bestemmer professionsbachelorprojektet som læreruddannelsens slutmål:
5.
Et studie- og undersøgelsesfelt
6.
Et sprogligt og formidlingsmæssigt studiefelt
7.
Et videnskabsteoretisk studiefelt
8.
Et forsknings- og udviklingsbaseret studiefelt
Endvidere forsknings- og udviklingsbaseret viden der knytter sig til lærerens grundfaglighed,
undervisningsfag, praktik og andre praksistilknytningsformer.
Fagområdernes samt praktikkens og andre praksisformers tilknytning til skolens virke, jf. BEK §
14: “Problemstillingen skal tage afsæt i folkeskolens praksis eller praksis fra andre skoleformer”.
Bachelorprojektet omhandler videnssøgning, undersøgelse, udvikling og formidling som
grundlag for professionel analyse, vurdering og handlingsrettet perspektivering af lærerfaglige
opgaver og problemstillinger.
Den studerende kan systematisk analysere lærerfaglige problemstillinger og være i stand til at
foreslå handlinger i kommuner, skoler, klasser i overensstemmelse med
professionsbachelorprojektets perspektiver.
Færdighedsmål:
Vidensmål:
Den studerende kan
identificere, anvende analytisk og vurdere
folkeskolens og lærerprofessionens virkefelter og
viden for skolen og lærerarbejdet,
udvikling, samt dilemmaer i skolens praksis,
reflektere over og udvikle egen
lærerens etiske ansvar overfor børn/elever,
professionsfaglighed med forståelse for
forældre, kolleger og øvrige informanter i
feltarbejde, analyse, konklusion og
tværfaglighed og tværprofessionelle
225
samarbejdsrelationer,
problemstillinger vedrørende skole og
undervisning og samarbejdet med
eksterne aktører,
anvende egne og nationale og
internationale resultater af empiriske
studier af relevans for skolens og lærerens
praksis,
udvikle og anvende en teoretisk
referenceramme, undersøgelsesdesigns og
foretage feltarbejde,
anvende videnskabelig metode i egne
empiriske undersøgelser og i vurdering af
andres undersøgelser og
formidle resultaterne af egne empiriske
undersøgelser som grundlag for udvikling
af skolens og lærerens praksis.
Følger senere.
handleperspektiver,
professionsfaglig viden vedrørende skole og
undervisning,
nationale og internationale forsknings- og
udviklingsresultater af relevans for folkeskolen,
innovative didaktisk design af læremidler til
skolens udvikling og læringsmiljøer,
forsknings- og udviklings samt
feltarbejdsmetoder og
akademisk arbejdsmåde og formidling samt
æstetisk produktion og performativ handling.
Følger senere.
226

Studieordning - Modulbeskrivelser

Transcription

Similar documents

MODUL 6 prøvebestemmelse januar 2015

HYBRID AGENCY PROGRAM - Kreativitet & Kommunikation

MV SANDER 2 – 12 hours

U-62 Friktions Spray

GRIPO GSM MODUL 4925

Udviklings- og neuropsykologi

og karrierevejledning Om arbejde med cases Casearbejdet har to

5. semester - Socialrådgiveruddannelsen

projektbeskrivelse - Fra patient til borger