Skat & Bank 2010
Transcription
Skat & Bank 2010
Skat & Bank 2010 Indhold Personskat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Bolig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Selskabsskat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Mindsterente og diskonto. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Lån. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Investering i værdipapirer – privatpersoner. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 – selvstændigt erhvervsdrivende. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 – selskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 – fonde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 – handelsomkostninger og depotgebyrer m.v. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 – nyt om selskabers omstrukturering m.v. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 – ultimokurser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 Pension. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Pension for selvstændigt erhvervsdrivende. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 Etableringskonto/Iværksætterkonto . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Gaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Dødsboer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 Selvangivelse, restskat m.v. – personer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 – selskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 2 Dine bankforretninger har betydning for skatten, og skatten har betydning for dine bankforretninger. Ikke mindst på grund af skattereformen, der har virkning fra indkomståret 2010. Vi har derfor lavet denne folder, hvor du kan få svar på de mest almindelige spørgsmål i forbindelse med udfyldelsen af selvangivelsen og de beslutninger, hvor du skal tage hensyn til både skat og bankforretninger. Folderen er delt op i overordnede emner om skat i forbindelse med personlig indkomst, selskabsindkomst, bolig, lån, opsparing, pension, gaver og dødsbo. Til sidst finder du en skattekalender for selvangivelse og restskat m.v. Redaktionen er sluttet den 1. januar 2010. 3 Personskat Her kan du se, hvordan din indkomst beskattes i 2009 og 2010 før og efter arbejdsmarkedsbidrag. Fra og med 2010 sænkes bundskatten, mellemskatten ophæves, og grænsen for topskat hæves til 389.900 kr. Bundfradrag efter fradrag af am-bidrag Med kommune- og kirkeskat samt sundhedsbidrag 2009 Bundfradrag før fradrag af am-bidrag 2010 Bundskat* ca. 39/37,5 pct. 42.900 kr. 42.900 kr. Mellemskat 6 pct. ca. 45/37,5 pct. 347.200 kr. Topskat 15 pct. ca. 60/52,5 pct. 347.200 kr. 2009 2010 46.630 kr. 46.630 kr. 0 kr. 377.391 kr. 0 kr. 389.900 kr. 377.391 kr. 423.804 kr. Overførsel af uudnyttet personfradrag mellem ægtefæller Uudnyttet personfradrag overføres til ægtefællen. Uudnyttet bundfradrag for topskatten kan ikke overføres til ægtefællen. Beskæftigelsesfradrag Beskæftigelsesfradraget, der beregnes af arbejdsindkomsten efter fradrag for pensionsindbetalinger, udgør både i 2009 2010 4,25 pct. af din arbejdsindkomst højst 13.600 kr. 4,25 pct. af din arbejdsindkomst højst 13.600 kr Beskæftigelsesfradraget har en skatteværdi på ca. 33 procent. * Bundfradraget gælder for personer fyldt 18 år 4 5 Kommuneskat Du skal betale kommuneskat til den kommune, hvor du boede den 5. september året før. 2010 Kommune- og kirkeskat samt sundhedsbidrag Gennemsnit 33,64 pct. Højest 36,98 pct. Lavest 31,24 pct. Skråt skatteloft Det skrå skatteloft virker på den måde, at procenten for topskatten nedsættes med den del af kommuneskatten, der overstiger 24,83 procent i 2010 – hermed kan den marginale skat ikke overstige 51,5 procent. Kirkeskat indgår ikke i beregningen af skatteloftet. Betaler du kirkeskat, skal du derfor lægge den oven i de 51,5 procent, hvis din topskat nedsættes efter det skrå skatteloft. 6 7 Bolig Kapitalindkomst Hvis du er gift og bor sammen med din ægtefælle, beregnes skatten af kapitalindkomsten hos den af jer, der har den højeste personlige indkomst før fradrag for indbetaling på kapitalpension. • P ositiv nettokapitalindkomst op til 40.000 kr. (80.000 kr. for ægtefæller) medregnes kun i grundlaget for bundskat og beskattes med 37,5 procent. • Positiv nettokapitalindkomst over 40.000 kr. (80.000 kr. for ægtefæller) beskattes med den samme skatteprocent som den personlige indkomst, det vil sige med op til 52,5 procent. • Er nettokapitalindkomsten negativ, svarer skatteværdien af fradraget til kommune- og kirkeskatten samt sundhedsbidraget, det vil sige ca. 33 procent. Når du ejer en bolig, skal du betale ejendomsværdiskat og ejendomsskat. Ejendomsværdiskat Ejendomsværdiskatten beregnes af værdien af din ejerbolig med udgangspunkt i den laveste af følgende offentlige ejendomsvurderinger • den 1. oktober i indkomståret • den 1. januar 2001 plus et tillæg på 5 procent • den 1. januar 2002. Skatteprocent Anskaffet efter den 1. juli 1998 Ejer pr. den 1. juli 1998 Værdi op til 3.040.000 kr. 1 pct. 0,8 pct. Værdi ud over 3.040.000 kr. 3 pct. Nedslag (gælder ikke ved ejerlejligheder) 2,8 pct. – 0,4 pct. højst 1.200 kr. Der er et særligt nedslag for pensionister. 8 9 Selskabsskat Ejendomsværdiskatten betales sammen med indkomstskatten. Udenlandske ejendomme er også omfattet af skattestoppet. Opgørelsen af beregningsgrundlaget sker efter særlige regler. I nogle tilfælde reduceres den beregnede danske ejendomsværdiskat med en betalt udenlandsk ejendomsværdiskat. Skattepligtige selskaber, fonde og foreninger beskattes med 25 procent. På side 14-20 kan du læse mere om skattereglerne for selskabers lån. På side 38-40 er skattereglerne for selskabers investeringer beskrevet. Ejendomsskat Ejendomsskatten beregnes af grundværdien og opkræves særskilt. Satsen fastsættes af den enkelte kommune. 10 11 Mindsterente og diskonto Mindsterenten Renten på en obligation i danske kroner kan have betydning for, hvorvidt kursgevinster beskattes. En obligation kan sælges skattefrit, hvis den nominelle rente mindst er lig med mindsterenten på udstedelsestidspunktet for obligationen. 1. januar 2006 til 30. juni 2006 2 pct. 1. juli 2005 til 31. december 2005 2 pct. 1. januar 2005 til 30. juni 2005 3 pct. 1. juli 2004 til 31. december 2004 3 pct. 1. januar 2004 til 30. juni 2004 3 pct. Diskontoen Udstedelsestidspunkt 12 Mindsterente Nationalbankens diskonto 1. juli 2009 til 31. december 2009 2 pct. 28. august 2009 - 1. januar 2009 til 30. juni 2009 3 pct. 14. august 2009 til 27. august 2009 1,00 pct. 1,10 pct. 1. juli 2008 til 31. december 2008 4 pct. 8. juni 2009 til 13. august 2009 1,20 pct. 1. januar 2008 til 30. juni 2008 4 pct. 11. maj 2009 til 7. juni 2009 1,40 pct. 1. juli 2007 til 31. december 2007 4 pct. 3. april 2009 til 10. maj 2009 1,75 pct. 1. januar 2007 til 30. december 2007 3 pct. 6. marts 2009 til 2. april 2009 2,00 pct. 1. juli 2006 til 31. december 2006 3 pct. 16. januar 2009 til 5. marts 2009 2,75 pct. 13 Lån Her kan du se de væsentligste skatteregler, der vedrører lån. Fradragsværdi af renteudgifter • Personer: Renteudgifter skal trækkes fra i kapitalindkomsten – se nærmere om skatteværdien af fradraget under ’Kapitalindkomst’ på side 8. • Virksomheder: Renteudgifter af gæld omfattet af virksomhedsordningen skal trækkes fra i virksomhedens skattemæssige resultat. • Selskaber: Renteudgifter af selskabers gæld trækkes fra i selskabets skattemæssige resultat. Der gælder særlige regler for selskaber med store renteudgifter. Tidspunkt for fradrag Personer skal som hovedregel trække renter fra på forfaldstidspunktet, mens renter i virksomhedsskatteordning og i selskaber skal periodiseres. 14 • Kassekredit Du kan på tilskrivningstidspunktet få fradrag for renter inden for maksimum. • Danske Prioritet og Danske Prioritet Plus Du kan få fradrag for renter på tilskrivningstidspunktet. Gevinst og tab ved afdrag og indfrielse Når du får kursgevinst eller -tab i forbindelse med afdrag eller indfrielse af lån, har det betydning for beskatningen, om lånet er i danske kroner eller fremmed valuta, se side 16. Hvis et selskab har optaget eller overtaget et lån i danske kroner før den 1. juli 2007, har det også betydning, om mindsterenten er opfyldt, og om der på forhånd er aftalt indfrielse til overkurs. 15 Lån i danske kroner Kursgevinst Kurstab Personer Skattefri * Ikke fradragsberettiget Selskaber Skattepligtig Fradragsberettiget Selskaber med lån hjemtaget eller overtaget før den 1. juli 2007, hvor mindsterenten er opfyldt, og der sker indfrielse til forud fastsat overkurs (for eksempel obligationslån hjemtaget til en kurs under pari) Skattepligtig Ikke fradragsberettiget * For kontantlån i danske kroner (for eksempel FlexLån®) optaget eller overtaget efter den 1. januar 1996, skal kursgevinst ved indfrielse før tid som udgangspunkt beskattes, se side 17. Lån i fremmed valuta Gevinst Kontantlån i danske kroner For personer er kursgevinst ved indfrielse før tid skattepligtig, når lånet er stiftet eller gældsovertaget den 1. januar 1996 eller senere. Tab Personer Skattepligtig Fradragsberettiget Selskaber Skattepligtig Fradragsberettiget 16 Fremmed valuta – bagatelgrænse Valutakursgevinster og -tab hos personer medregnes kun, hvis årets nettobeløb samlet for fordringer og gæld i fremmed valuta overstiger 1.000 kroner. Hvis bagatelgrænsen overskrides, medregnes hele beløbet. 17 Kursgevinsten er dog skattefri, når indfrielsen før tid sker ved • ejerskifte, og lånet indfris indtil seks måneder før eller efter ejerskiftet – køber og sælger kan hver især omlægge én gang inden for tidsfristen • ejerskifte mellem ægtefæller i forbindelse med separation, skilsmisse eller dødsfald • ekstraordinær indfrielse af lån efter krav fra realkreditinstituttet. FlexLån® FlexLån® behandles skattemæssigt som kontantlån. FlexGaranti® FlexGaranti® er i skattemæssig henseende et obligationslån – også i fleksperioden. Se skemaet under “Gevinst og tab ved afdrag og indfrielse” side 15. 18 Kurssikring på realkreditlån Normalt skal kurssikring af realkreditlån behandles som det underliggende lån, hvis lånet hjemtages. Hvis lånet ikke hjemtages, beskattes kurskontrakten særskilt. Lån til andelsboligejere Andelshavere i private andelsboligforeninger kan optage lån i banken til indskud eller til modernisering mod, at banken får pant i andelen. Der kan gøres udlæg i andelen. Lånet skal tinglyses. Provisioner Personer og selskaber kan altid fradrage provisioner, der beregnes løbende, og som betales til banken for lån, garanti eller kaution. Engangsprovisioner er kun fradragsberettigede, hvis lånets eller garantiens løbetid er aftalt eller er forudsat at skulle være under to år. 19 Personer trækker provisioner fra i kapitalindkomsten eller eventuelt i virksomhedsindkomsten. Andre omkostninger Ekspeditionsgebyr, tinglysningsafgift, gebyr for papirmæssige ekspeditioner og indfrielsesomkostninger er som udgangspunkt ikke fradragsberettigede for låntager, hvad enten låntager er en person eller et selskab. Hvis en person eller et selskab skal opgøre en skattepligtig kursgevinst eller -tab ved afvikling eller indfrielse af et lån, kan låne- og indfrielsesomkostningerne trækkes fra i opgørelsen. For eksempel kan låne- og indfrielsesomkostninger trækkes fra i gevinst eller tab ved indfrielse af et lån i fremmed valuta. 20 21 Investering i værdipapirer – privatpersoner Her kan du se de væsentligste skatteregler, der gælder i forbindelse med investering i aktier og obligationer. Udbytte Udbytte beskattes som aktieindkomst i følgende intervaller. Aktieindkomst 28 pct.* 2009 2010 < 48.300 kr. < 48.300 kr. 42 pct. 43 pct. > 48.300 kr. 45 pct. > 106.100 kr. > 48.300 kr. * Beskatning med 28 procent falder til 27 procent fra og med indkomståret 2012. Uudnyttet grænsebeløb overføres mellem ægtefæller. 22 Ny sondring for aktier Sondringen mellem børsnoterede aktier og unoterede aktier ophæves. I stedet sondres der mellem, om aktierne er optaget til handel på et reguleret marked eller ej. Aktier optaget til handel på et reguleret marked er et bredere begreb og omfatter flere aktier end begrebet børsnoterede aktier. Den gældende ordning, hvorefter tab på børsnoterede aktier mv. kun kan modregnes i avancer og udbytter på børsnoterede aktier, udvides til også at omfatte alle de aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Det betyder, at tab på unoterede aktier, det vil sige aktier, som ikke er noteret på en fondsbørs, men som dog er optaget til handel på et reguleret marked, fremover kun kan modregnes i avancer og udbytter på aktier, som er optaget til handel på et reguleret marked. 23 Regler for salg af aktier optaget til handel på et reguleret marked fra og med den 1. januar 2010 Hovedregler – Aktier optaget til handel på et reguleret marked Avance Aktieindkomstskat 28/42 % Tab Modregning i – avance på aktier optaget til handel på et reguleret marked – udbytte fra aktier optaget til handel på et reguleret marked – yderligere tab overføres til ægtefælle. Et eventuelt uudnyttet tab fremføres til modregning hos investor og ægtefællen uden tidsbegrænsning Modregningsretten betinges af skatteindberetning Som noget nyt bliver retten til at modregne tab betinget af, at SKAT har kendskab til aktierne. For aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, og som er købt før den 1. januar 2010, er modregningsretten betinget af, at aktierne er indberettet til SKAT som en del af beholdningen pr. den 31. december 2009. For aktier købt før den 1. januar 2010, der ikke er indberettet af en bank som en del af beholdningen pr. den 31. december 2009, er modregningsretten betinget af, at du senest ved udløbet af selvangivelsesfristen for 2010 har givet SKAT oplysning om købet af aktierne. Opgørelse af Gennemsnitsmetoden. Det vil sige, at anskaffelsessumanskaffelsessummen opgøres gennemsnitligt for alle aktier i samme selskab. 24 25 Overgangsordning for aktier købt før den 1. januar 2006 For visse aktier m.v. købt før den 1. januar 2006 er der lavet overgangsordninger for beskatningen. Reglerne kan du læse her. Børsnoterede aktier under 100.000 kroners grænsen den 31. december 2005 Du skal ikke medregne gevinst og tab, hvis • aktierne er købt før den 1. januar 2006, og • din beholdning af børsnoterede aktier m.v. var under 136.600 kroner den 31. december 2005 (ægtefæller har en fælles bundgrænse på 273.100 kroner). Gevinst på disse aktier er skattefri i al fremtid og eventuelt tab kan ikke trækkes fra eller modregnes. 26 Vær opmærksom på, at anskaffelsessummen for aktier i en skattefri beholdning opgøres efter aktie for aktiemetoden. Det betyder, at anskaffelsessummen for aktier i en skattefri beholdning ikke påvirker den gennemsnitlige anskaffesessum for aktier i samme selskab, der er købt den 1. januar 2006 eller senere. Har du efter den 1. januar 2006 købt aktier i samme fondskode, som indgår i en skattefri beholdning, og aktierne senere er blevet solgt, vil det på grund af FIFO-princippet (first in–first out) være de skattefri aktier, som er solgt først. Aktier anskaffet før 19. maj 1993 Anskaffelsessummen kan opgøres efter særlige regler. Gamle aktietab Gamle tab kan modregnes i både aktieavancer og udbytter på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. 27 Hvilke tab? Tab fra hvilke indkomstår? • Tab på børsnoterede aktier ejet under tre år • Tab på børsnoterede aktier ejet over tre år (over 100.000 kr. grænsen) • Tab på unoterede aktier ejet i under tre år og realiseret i 2002-2005 • Tab realiseret i 2002 eller senere kan fremføres uden tidsmæssige begrænsninger (Tab realiseret før 2002 kunne kun fremføres i 5 år) Du skal huske, at årets tab altid skal modregnes før gamle tab. Ny anskaffelsessum, hvis den gamle 100.000 kroners grænse blev overskredet Har du købt aktier før den 1. januar 2006, og har disse fået tildelt en ny anskaffelsessum, i forbindelse med at den gamle “100.000 kroners grænse” for børsnoterede skattefri aktier blev overskredet, kan du vælge at bruge den nye anskaffelsessum, når du opgør avance og tab. 28 • Valget gælder for alle aktier i samme selskab. • Et modregningsberettiget tab kan aldrig overstige forskellen mellem den nye anskaffelsessum og salgskursen. Den gamle 100.000 kroners grænse (uddrag) Ugift Gift 2002 125.100 kr. 250.100 kr. 2003 129.500 kr. 258.900 kr. 2004 133.700 kr. 267.300 kr. 2005 136.600 kr. 273.100 kr. 29 Afgørelsen af, om din beholdning af børsnoterede aktiers værdi var over 100.000 kroners grænsen, skete på bestemte tidspunkter, nemlig • lige efter køb • lige før salg • ved indkomstårets udløb. Investeringsforeningsbeviser Danske Invest udgiver en brochure, hvor du kan læse om beskatningen af de enkelte beviser. Få brochuren hos din bankrådgiver, eller gå ind på www.danskeinvest.dk. 30 Obligationer i danske kroner Kursgevinster på obligationer i danske kroner, som på udstedelsestidspunktet havde en rente svarende til mindsterenten eller højere, er skattefri for personer. Hvis renten er under mindsterenten, er kursgevinsten ved salg skattepligtig som kapitalindkomst, men personer kan ikke trække tab fra. Renter medregnes normalt på forfaldstidspunktet. Obligationer i fremmed valuta – bagatelgrænse Kursgevinster og -tab på obligationer i fremmed valuta medregnes i kapitalindkomsten, men kun hvis årets net- 31 tobeløb samlet for udenlandske fordringer og gæld overstiger 1.000 kroner. Overskrides bagatelgrænsen, medregnes hele beløbet. Reglerne omfatter også valutakonti. Rente medregnes normalt på forfaldstidspunktet. Valutakurser Forkortelse Ultimo 2009 Euro EUR 744,15 Amerikanske dollar USD 519,01 Japanske yen JPY 5,6226 Britiske pund GBP 823,17 Svenske kroner SEK 72,28 Norske kroner NOK 89,42 Islandske kroner* ISK 2,569 Schweiziske franc CHF 500,17 Canadiske dollar CAD 494,81 Strukturerede obligationer Strukturerede obligationer, der reguleres efter prisudviklingen på værdipapirer, råvarer og andre aktiver, beskattes efter samme regler som finansielle kontrakter – det vil sige efter lagerprincippet. Det betyder, at både realiserede og urealiserede gevinster og tab skal medregnes ved opgørelsen af kapitalindkomsten. Der gælder særlige regler for tab. • Tab kan som udgangspunkt kun modregnes i gevinster på finansielle kontrakter og på strukturerede obligationer udstedt den 4. maj 2005 og senere. Et uudnyttet tab kan fremføres til modregning i senere indkomstår. * Kurs pr. den 9. december 2008, idet handlen blev suspenderet den 10. december 2008 32 33 • T ab kan dog altid trækkes fra direkte i kapitalindkomsten, hvis tabet ikke overstiger tidligere års beskattede nettogevinster på finansielle kontrakter og strukturerede obligationer udstedt den 4. maj 2005 og senere. Det gælder dog ikke indkomstår tidligere end 2002. Obligationer, der kun reguleres efter • et forbruger- eller andet nettoprisindeks inden for EU, • en eller flere fremmede valutaer, • eller som er udstedt før den 4. maj 2005, beskattes efter de almindelige regler for obligationer og ikke efter reglerne for finansielle kontrakter. 34 35 Investering i værdipapirer – selvstændigt erhvervsdrivende Benyttes virksomhedsordningen, kan du investere overskudslikviditet i almindelige obligationer. Afkastet opgøres på samme måde som for personer, men medregnes i virksomhedens resultat. Virksomhedens midler må også investeres i akkumulerende investeringsbeviser samt i visse investeringsselskaber. • investeringsbeviser i udloddende afdelinger – heller ikke selvom afdelingen er en obligationsbaseret afdeling • nulrente-obligationer • index-obligationer • præmieobligationer. Endelig må virksomhedens midler investeres i strukturerede obligationer, der beskattes som finansielle kontrakter. Det gælder for eksempel aktieindekserede obligationer. Se de foregående sider. Virksomhedsordningens midler må ikke investeres i • almindelige aktier • anparter i almindelige anpartsselskaber • andelsbeviser 36 37 Investering i værdipapirer – selskaber Avance og tab på aktier Ejerandel mindre end 10 pct. (porteføljeaktier) Ejerandel 10 pct. og derover (datterselskabs- og koncernselskabsaktier) Avance Skattepligtig Skattefri Tab Modregning i årets avancer. Et resterende tab er fradragsberettiget i selskabets øvrige indkomster Intet fradrag Opgørelse af avance og tab Lagerprincippet* *Aktiernes anskaffelsessum ved starten af selskabets indkomstår 2010 opgøres efter særlige regler. 38 Gamle tab Selskaber kan i indkomståret 2010 og senere modregne følgende tab i beskatningsgrundlaget: • Tab på aktier ejet i mindre end 3 år og realiseret i indkomstårene 2002-2009 • Saldo på ”nettokurstabskontoen” Nettokurstabskonto Nettokurstabskontoen opgøres samlet for selskabets beholdning af porteføljeaktier ved begyndelsen af indkomståret 2010 uanset ejertid. Saldoen på nettokurstabskontoen er et udtryk for selskabets urealiserede nettotab på aktier. Det opgjorte nettokurstab kan fremføres til modregning i fremtidige nettoavancer på porteføljeaktier. Er nettokurstabskontoen positiv ved opgørelsen, sættes den til nul. 39 Investering i værdipapirer - fonde Udbytte Udbytte fra porteføljeaktier beskattes fuldt ud. Skattesatsen for selskaber er 25 procent. Udbytte fra datterselskabsaktier er skattefrit uanset ejertid. Når fonde investerer, beskattes de som udgangspunkt på samme måde som selskaber. Det vil sige, at urealiserede og realiserede avancer og tab på porteføljeaktier og obligationer beskattes efter lagerprincippet. Afkast af obligationer Kursgevinst skal beskattes uanset ejertiden. Tab kan trækkes fra i selskabets øvrige indkomst uanset ejertiden. Fonde kan dog vælge realisationsbeskatning af porteføljeaktier samt af udloddende obligationsbaserede investeringsforeninger. For noterede porteføljeaktier er betingelsen, at der i almennyttige fonde uddeles og hensættes til senere uddeling med mindst 80 procent af den skattepligtige indkomst. For familiefonde skal der dog uddeles 100 procent af den skattepligtige indkomst. Hvis der vælges realisationsbeskatning kan et tab kun modregnes i avancer efter særlige regler. Tab og gevinst opgøres efter lagerprincippet. Det betyder, at både realiseret og urealiseret gevinst og tab skal medregnes. Obligationsrenter periodiseres og medregnes i selskabsindkomsten. 40 Hvis fonden i blot ét indkomstår ikke overholder kravene til uddelinger eller hensættelser, indtræder der obligatorisk lagerbeskatning af noterede porteføljeaktier. 41 Handelsomkostninger og depotgebyr m.v. Personer og selskaber kan i opgørelsen af skattepligtig kursgevinst og -tab på værdipapirer trække handelsomkostninger fra. Udgifter til depotgebyrer, boksleje, kontooversigter og administration i øvrigt vedrørende værdipapirer og bankindeståender er som udgangspunkt ikke fradragsberettigede for personer. Selskaber og personer, der investerer via virksomhedsordningen, kan derimod trække disse omkostninger fra. 42 43 Nyt om selskabers omstrukturering m.v. Ultimokurser (alle handler) Nyt om selskabers omstruktureringer i 2009. OMX20-aktier Novozymes B 542,88 Bang og Olufsen A/S Tegningsretter NKT Holding 290,01 Nordea AB Tegningsretter OMX Sydbank 133,57 SAS AB Tegningsretter Carlsberg B 385,77 Topdanmark 705,72 SEB AB Tegningsretter Coloplast B 472,14 TrygVesta 342,78 Dampskibsselskabet Norden 208,83 Vestas Wind 314,59 William Demant Holding 392,60 Scania AB Købstilbud Swedbank AB Tegningsretter Danske Bank 118,94 Trelleborg AB Tegningsretter Danisco 347,71 Vostok Gas Ltd Indløsningsaktier DSV FLSmidth & Co. Genmab Lundbeck A/S 93,01 368,30 81,87 94,74 A. P. Møller – Mærsk A 35.333,56 A. P. Møller – Mærsk B 36.633,80 Nordea Bank Novo Nordisk B 44 Ultimo 2009 53,36 331,95 Danske Invest Ultimo 2009 Aktier med Højt Udbytte – Akkumulerende Bioteknologi Danmark 81,69 78,22 141,82 Dannebrog 99,97 Euro Stocks 50 86,26 Europa 88,27 45 Ultimokurser (alle handler) Europa BNP Europæiske obligationer Fjernøsten Højrente HøjrenteLande 255,05 97,37 129,99 97,72 105,52 akkumulerende Østeuropa 8,21 310,70 126,20 akkumulerende 91,29 Verden – akkumulerende 88,60 116,56 Pension Lange Obligationer 100,31 Pension Mellemlange Obligationer 101,29 170,75 Pension Korte Obligationer 104,00 Korte Danske 103,64 StockPicking 57,32 Lange Danske 100,51 Teknologi 32,98 Latinamerika 263,32 Tyskland 88,41 Mix 108,45 USA 52,06 Mix – med Sikring 103,70 Value 53,55 Nye Markeder 246,45 Verden 80,60 Verdensindeks På www.danskeinvest.dk kan du finde kurserne på alle afdelinger i Danske Invest. 107,73 Kina Nye markeder – akkumulerende 164,15 Vækst USA – valutasikret – International 64,66 225,37 Europa – valutasikret – Indeksobligationer Japan 46 Danmark – akkumulerende 171,01 47 Pension Her kan du se, hvor stor en del af dine pensionsindbetalinger du kan få fradrag for, samt reglerne for beskatning af afkast. Fradragsberettigede indbetalinger Kapitalpension, maks. indskud * Ratepension og ophørende livrenter Livsvarige livrenter** Prof. sportsudøvere, maks. indskud 2009 2010 46.000 kr. 46.000 kr. 46.000 kr.** 100.000 kr. 46.000 kr. 46.000 kr. 1.708.500 kr. 1.708.500 kr. * Indskud på kapitalpension kan ikke fradrages i topskatten. ** Du kan få fradrag for et større beløb, hvis du har en privat aftale om indskud i mindst 10 år med et fast beløb. Indbetaler du til en pensionsopsparing via din arbejdsgiver, skal beløbet ikke tages med i beregningen af skatten. Du kan indbetale en ubegrænset andel af lønnen på en livsvarig livrente via din arbejdsgiver. Skat på afkast Afkast fra pensionsopsparinger beskattes med 15 procent. Afkastet beregnes efter lagerprincippet, det vil sige forskellen mellem værdien af pensionsopsparingen ved årets begyndelse og værdien ved udgangen af året, dog reguleret for eventuelle indskud og udbetalinger. Dit pengeinstitut sørger for opgørelse og afregning. 2010 er det første år, hvor du højst kan indbetale 100.000 kr. på ratepension eller ophørende livrenter. 48 49 Pension for selvstændigt erhvervsdrivende Som erhvervsdrivende har du særlige muligheder for at indskyde større beløb på en privat pensionsopsparing. 30 procent af overskud på pensionsopsparing Som selvstændigt erhvervsdrivende kan du hvert år indskyde 30 procent af overskuddet før renter m.v. fra din virksomhed på en ratepension eller livrente. Ordningen er valgfri fra år til år. Selvstændigt erhvervsdrivende bliver først ramt af indbetalingsloftet for ratepensioner m.v. på 100.000 kr. i indkomståret 2015. Indtil da kan du indbetale ubegrænset inden for 30 procent af dit overskud før renter m.v. 50 Ophørspension Med en ophørspension kan du indbetale på en ratepension eller en livrente efter særlige regler, når din virksomhed ophører. Ophørspension 2010 Maksimalt indskud 2.507.900 kr. 51 Etableringskonto/ Iværksætterkonto Drømmer du om at starte virksomhed, kan du have stor fordel af at spare op på en etableringskonto, fordi du får fradrag for indskuddene – skatteværdien er ca. 33 procent. Etableringskonto/Iværksætterkonto Indskud på iværksættekonti og etableringskonti kan samlet trækkes fra inden for de førnævnte grænser. Ved opstart af virksomhed kan midlerne hæves. 2010 Maks. indskud af nettolønindtægt, dog altid mindst 100.000 kr. Min. indskud Grænse for etablering, mindst 40 pct. 5.000 kr. 113.900 kr. Fra og med 2009 er der indført mulighed for at indskyde på en såkaldt iværksætterkonto. Disse indskud trækkes fra i den personlige indkomst – det vil sige, at skatteværdien er ca. 52,5 procent i 2010. 52 53 Gaver Gaver mellem ægtefæller er skattefri. Af gaver til den nærmeste familie skal der heller ikke betales afgift, så længe det samlede beløb i det enkelte år ligger under bundfradragene vist i skemaet herunder. Gaver til andre, for eksempel søskende, skal derimod beskattes fuldt ud som personlig indkomst. Bundfradrag for gave til børn, stedbørn, børne- børn, oldebørn m.fl., afdødt barn eller stedbarns efterlevende ægtefælle, visse plejebørn, forældre, stedforældre og bedsteforældre samt mellem samboende efter mindst to års samliv svigerbørn 54 Beløb i 2010 Afgift Til og med 58.700 kr. Ingen Ud over 58.700 kr. 15 pct. Til og med 20.500 kr. Ingen Ud over 20.500 kr. 15 pct. Bidrag til almenvelgørende organisationer Giver du et bidrag til almenvelgørende organisationer, kan det trækkes fra som et ligningsmæssigt fradrag for personer, det vil sige med en skatteværdi på ca. 33 procent. Følgende forudsætninger skal dog være opfyldt. • O rganisationen skal være godkendt til at modtage gaver med fradragsret for giveren. De almindeligt kendte nødhjælpsorganisationer hører under denne kategori. • De første 500 kroner af årets samlede bidrag kan ikke fradrages. • Der kan højst trækkes 14.500 kroner fra i 2010 (14.500 kroner i 2009). For at få det maksimale fradrag på 14.500 kroner i 2010 skal du altså mindst indbetale 15.000 kroner. Det er en betingelse for fradraget, at organisationen har indberettet dit bidrag. 55 Dødsboer Aktiver, der arves, anses normalt for anskaffet på udlægsdatoen til værdien denne dato. Anskaffelsestidspunktet kan derfor senest være på tidspunktet for boopgørelsen. En efterlevende ægtefælle indtræder normalt i de anskaffelsessummer og -datoer på aktier m.v., som afdøde havde. Dødsboer betaler 50 procent i indkomstskat – det gælder dog ikke skattefrie boer. Ægtefæller skal ikke betale boafgift. Boafgift af den øvrige arv udgør 15 procent af boets formue ud over bundfradraget. Ved opgørelsen af aktiverne medregnes ikke ejendomme, som afdøde har brugt som bolig eller til fritidsformål, og som afdøde kunne sælge skattefrit ifølge parcelhusreglen. Bundfradrag – boafgift Skattefrit dødsbo 2010 Aktiver, maks. 2.595.100 kr. Nettoformue, maks. 2.595.100 kr. 2010 264.100 kr. Af arv til fjerntbeslægtede eller ubeslægtede skal der desuden betales 25 procent af boformuen efter fradrag af de 15 procent. 56 57 Selvangivelse, restskat m.v. for personer Skattekalender for indkomståret 2010 3. november 2009 • 1. januar – 31. december 2010 • 31. december 2010 • 1. januar – 20. januar 2011 Medio februar 2011 • • • Ca. 1. april 2011 • Ca. 1. maj 2011 • Ca. 1. juli 2011 • Ca. 1. april – 30. september 2011 • 1. juli 2011 58 • Forskudsopgørelse for 2010 lægges i skattemappen. Forskudsskat for indkomståret 2010 indbetales løbende i form af A-skat og B-skat. Sidste frist for at begære udbetaling af for meget betalt forskudsskat, dog uden godtgørelse . Sidste frist for frivilligt at indbetale restskat uden forrentning. Indberetning til skattemyndighederne fra pengeinstitutter m.v. Sidste frist for tidlig indberetning af ændringer til årsopgørelsen. Udvidet selvangivelse eller årsopgørelse eventuelt sammen med et oplysningskort udsendes af SKAT. Sidste frist for indsendelse af oplysningskort for privatpersoner, der har ændringer til årsopgørelsen. Sidste frist for indsendelse af udvidet selvangivelse for privatpersoner. Årsopgørelse udsendes sammen med eventuel overskydende skat tillagt en variabel procentgodtgørelse. Sidste frist for frivilligt at indbetale ekstra forskudsskat inkl. forrentning, men uden restskattetillæg. 20. september, 20. oktober • R estskat op til 18.300 kr. tillagt et restsskattetillæg og 20. november 2011 indregnes i forskudsskatten for år 2011. og 2012 • Restskat udover 18.300 kr. tillagt et restskattetillæg opkræves i tre rater - sidste rettidig indbetalingsdag. Indbetaling af ekstra forskudsskat/restskat og udbetaling af overskydende skat Reglerne for indbetaling af ekstra forskudsskat/restskat er ændret fra og med indbetaling for indkomståret 2009. Indbetaler du ekstra forskudsskat i perioden fra den 1. januar til den 1. juli i året efter indkomståret, skal du indbetale forskudsskatten inklusive en forrentning. Renten for ekstra forskudsskat for 2009 udgør 4,6 procent om året. Betaler du restskat den 2. juli eller senere, skal du betale et variabelt procenttillæg af beløbet. Procenttillægget for restskat 2009 er 6,6 procent. 59 Selvangivelse, restskat m.v. for selskaber Hvis du skal have penge tilbage i skat, får du en variabel godtgørelse. Godtgørelsen for overskydende skat 2009 er 0,6 procent. Selvangivelse af tab Hvis du har et modregnings- eller fradragsberettiget tab på aktier m.v., skal du skrive det på oplysningskortet eller den udvidede selvangivelse. Har du et modregnings- eller fradragsberettiget tab på fast ejendom eller finansielle kontrakter, skal du huske at angive tabet på blanket 04.055 – den findes på www.skat.dk under blanketter til borgere. Så sikrer du, at du kan udnytte tabet senere. Tab realiseret i 2002 og senere kan fremføres uden tidsbegrænsning. 60 Selvangivelsesfristen for selskaber er seks måneder efter indkomstårets udløb. Udløber indkomståret i perioden mellem den 1. februar og 31. marts, er fristen den 1. august samme år. Acontoskat opkræves hos selskaber til betaling den 20. marts og 20. november i indkomståret. De selskaber, der ikke skal betale acontoskat, samt selskaber, der har restskat, skal betale skatten senest den 20. november i året efter indkomståret med et tillæg på 5,1 procent (indkomståret 2009). Tillæg kan undgås ved at indbetale frivillig acontoskat. Overskydende skat udbetales med en godtgørelse på 1,6 procent (indkomståret 2009). 61 Noter 62 63 17275 · 2010.01 · Danske Bank A/S · CVR-nr. 61 12 62 28 – København