Body Mind Academys 10 dages udrensningskur

Transcription

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur
Body Mind Academys 10 dages udrensningskur
Tillykke med din beslutning om at rense din krop ud samt at øge bevidstheden
om hvad din krop har brug for af brændstof, og ikke mindst hvad den IKKE
skal have. Din krop kan rent faktisk udføre mirakler. Vi mennesker indeholder i
os selv den dygtigste doktor, men det kræver, at vi tilfører vores krop den
rette næring og den rette energi.
For at gennemføre udrensningen er det vigtigt, at du er motiveret og vigtigst
af alt, at du har besluttet dig for, at gennemføre kuren.
Udrensningskuren er inspireret af Dr. Schultze (kendt amerikansk urtedoktor),
Sally Walker og zoneterapeutskolen på Gl. Kongevej, hvor jeg blev uddannet i
tidernes morgen samt vores egen viden. Vi har selv været igennem kuren
mange gange, og synes vi er kommet frem til en god kombination, som er
menneskelig og samtidig meget effektiv.
Det er vigtigt, at du i løbet af de 10 dage dyrker motion på lavt blus, da
kroppen skal have fuld fokus på at rense ud og ikke på at reparere og
genopbygge kroppens muskler.
Body Mind Academy, Sankt Markus Allé 4, 1922 Frederiksberg C, telefon 51 90 45 90
Web: www.bodymindacademy.dk Mail: [email protected]
Det er også vigtigt, at du går i seng og sover omkring kl. 22 hver aften, da
kroppens fysiske restitution starter omkring kl. 22 og slutter kl. 2 om natten.
Det er helt essentielt, at du drikker meget vand. Vi anbefaler, at du starter
dagen med en ½ liter vand om morgenen, da det støtter din tyktarm og
hermed din fordøjelse.
Du kan meget vel få nogle reaktioner undervejs i forløbet. Din energi kan være
lav det første stykke tid, da din krop skal vænne sig til at brænde fedt i stedet
for sukker.
Du kan have en overdreven trang til sukker, nærmest abstinensagtigt, især de
første 48 timer. HOLD UD, det er dit sukkermonster der taler, og det ønsker vi
ikke at fodre.
Du kan få en let overflade hovedpine.
Du kan få kvalme og føle dig utilpas.
Du kan blive lidt forstoppet.
Alle disse symptomer er positive! De fortæller, at din krop er i gang med at
rense ud. Opfat det som en kickstart til et nyt og bedre liv.
Body Mind Academy, Sankt Markus Allé 4, 1922 Frederiksberg C, telefon 51 90 45 90
Web: www.bodymindacademy.dk Mail: [email protected]
Det er helt essentielt, at du efter udrensningkuren opbygger kroppen korrekt.
Vi hjælper dig gerne på vej med at inspirere dig på følgende 4 hovedområder:




Kost (mad, vand og kosttilskud)
Tanker
Søvn
Bevægelse
Nå, lad os så komme til sagen!
I alle 10 dage er det vigtigt, at du laver SUKKERSTOP. Dvs. alle kunstige
madvarer fra dåser, breve, pakker mv. udelukkes. Endvidere alt synligt
sukker! Dvs. ingen slik, sodavand, kiks, kunstige sødestoffer, sukker, kager,
honning, pasta, ris, kartofler, mælkeprodukter undtagen smør og fløde, alt
frugt (pånær bær og grønne æbler de første 5 dage, de sidste 5 dage må du
spise alt mulig forskellig frugt), gryn, müesli, chokolade og alle
morgenmadsprodukter.
Totalt alkoholstop og kaffestop – det er egentlig meget interessant at
observere, hvor afhængig man er af det!
Spis ofte. 5-6 måltider på en dag. 3 større måltider og 2-3 mindre måltider.
På denne måde kan du kontrollere dit blodsukker og hermed også dit
”sukkermonster”= lysten til søde sager.
Måske det vil inspirere dig, at læse vores bog, som uddyber ovennævnte. Den
koster i udsalg kr. 249,00, men vi tilbyder den gerne til halv pris til dig + fragt.
Body Mind Academy, Sankt Markus Allé 4, 1922 Frederiksberg C, telefon 51 90 45 90
Web: www.bodymindacademy.dk Mail: [email protected]
De første 5 dage spiser du følgende (økologisk er
selvfølgelig at foretrække):
Æg
Grøntsager – gerne blendet som suppe eller sovs
Lyst kød som kalv, fjerkræ og fisk
Smør og evt.fløde, hvis du kan tolerere mælkeprodukter.
Nødder, mandler, kerner
Alle krydderier og urter er ok og koldtpresset olivenolie er meget kært
velkomment.
De sidste 5 dage
spiser du kun frugt til kl. 12,00 evt. i form af
frugtsmoothies, safter med 1 spsk. olivenolie. Fra kl. 12 og resten af dagen må
du spise frugt, grøntsager, salater, nødder, kerner, mandler og æg.
Urteteer
De første 4 dage af kuren skal du drikke 3 liter Padderokkete om dagen jævnt
fordelt over hele dagen.
4 spsk. Padderokkete til 3 liter vand koges i 20 minutter.
Padderokkete virker sammentrækkende. Endvidere er den udrensende for
lymfen, vanddrivende, styrkende, styrker hår og negle. Den er rigtig god ved
infektioner som eksempelvis blærebetændelse.
Dag 5 og dag 6 drikker du 4 kopper salviete om dagen, som også virker
sammentrækkende. Endvidere er den blodrensende og
betændelseshæmmende.
1 strøgen teske pr. kop, den skal trække i 10 minutter.
Body Mind Academy, Sankt Markus Allé 4, 1922 Frederiksberg C, telefon 51 90 45 90
Web: www.bodymindacademy.dk Mail: [email protected]
Dag 7 – 10, altså de sidste 4 dage drikker du 2 liter brændenældete om dagen,
som virker udvidende. Endvidere er den udrensende på bronchier og lunger.
Den er righoldig på jern, kalk og c-vitamin og er super god til hudproblemer.
4 teske pr. liter, den skal trække i 10 minutter.
DERUDOVER skal du fra dag nr. 6 til dag nr. 10, altså 5 dage i træk,
blende/presse følgende saft, som virker stærkt udrensende for
galdeblære og lever:
1 fed frisk hvidløg
2,5 cm frisk ingefær (du behøver ikke skrælle den)
1 stort bundt persille
1 spsk. koldtpresset olivenolie
2,5 dl. vand
2,5 dl. friskpresset appelsinjuice
Du skal blende det hele i 2-3 minutter eller presse det og drikke med det
samme.
Vi anbefaler, at du drikker denne i løbet af formiddagen, dog ikke på tom mave
;-)
På dag nr. 7 er det 2 fed hvidløg og 2 spsk. koldpresset olivenolie og resten af
ingredienserne er uændret fra dagen før.
På dag nr. 8 er det 3 fed hvidløg og 3 spsk. koldpresset olivenolie………..
På dag nr. 9 er det 4 fed hvidløg og 4 spsk. koldpresset olivenolie og sådan
fortsætter du til du på dag 10 har 5 fed hvidløg og 5 spsk. koldpresset
olivenolie i din saft.
GOD FORNØJELSE
Body Mind Academy, Sankt Markus Allé 4, 1922 Frederiksberg C, telefon 51 90 45 90
Web: www.bodymindacademy.dk Mail: [email protected]