Go` mad med Holm: Madplan for uge 15 Mandag - GO-TV2
Transcription
Go` mad med Holm: Madplan for uge 15 Mandag - GO-TV2
Go’ mad med Holm: Madplan for uge 15 Mandag: Panerede oksekødsboller i polenta, hurtig humus, tomatjums og rå kål 4 personer Oksekøds boller Det skal du bruge: 800 g økologisk hakket oksekød 2 skalotteløg, finthakket 1 stykker frisk chili, friskhakket 2 fed hvidløg, finthakket 5 spsk god tomatketchup Salt og peber Lidt groft lakridspulver 3 friske æg 100 g polenta Vindruekerneolie Sådan gør du: Kødet blandes med løg, chili, hvidløg, tomatketchup, salt, peber, lakrids og æg. Smages til og rulles som små kugler og vendes i polenta. Kan evt. Steges i æbleskivepanden, så bliver de runde og fine. Skal steges af og brunes og så ind i ovnen ved ca. 170 grader i 8-10 minutter. Husk at gemme resten af de små kødboller i fryseren til fredag. Hurtig humus Det skal du bruge: 250 g møllerens gule ærter, de tørre Lidt frisk timian 1,5 dl kogende vand Lidt citronsaft 1 spsk sennep 2 spsk koldpresset rapsolie Salt og peber 1 fed hvidløg, finthakket Sådan gør du: Kom de tørre ærter i en skål sammen med timian. Kom det kogende vand over og lad det stå og trække. Er det blevet for tykt, tilsætter du mere vand, og er det for tyndt, tilsætter du flere ærter. Smag til med citronsaft, sennep, rapsolie, salt, peber og hvidløg og lad det stå lidt. Strukturen skal være cremet. Dippen kan også bruges i sandwich til frokost. Tomattjums Det skal du bruge: 6 tomater, skåret groft 2 løg, skåret i tynde både 1 fed hvidløg, skåret i skiver 1 glas tomatpesto, nok ikke det hele Frisk eller tørret basilikum Salt og peber Lidt frisk chili, skåret fint Sådan gør du: Rist tomat, løg og hvidløg af. Vend med tomatpesto og basilikum, smag til med salt, peber og chili. Rå kål Det skal du bruge: 1 spidskål, skåret i tynde strimler 1 tsk wasabi 2 spsk soya 1 citron, saft og skal Sådan gør du: Bland kålen med wasabi, soya og citron. Laves lige før du spiser, så det er dejlig sprødt. Tirsdag: Laks i nudelsvøb, grøn karry-wok og soya-agurker 4 personer Det skal du bruge: 800 g laks, 200 g pr næse 100 g fint blendede mandler/mandelmel Risnudler, der er udblødt Lime, saft og salt Groft salt Lidt olie Sådan gør du: Laksen rulles i mandler, nudlerne udblødes i vand og rulles om fisken. Limesaft og skal drysses ud over, drys med salt og kom lidt olie over. Bages ved 200 grader i ca. 12-16 minutter. Grøn karry-wok Det skal du bruge: 2 spsk karry Lidt vindruekerneolie 1 blomkål i buketter/skiver 1 grøn peberfrugt i strimler 2 gulerødder, skåret i små chunky stykker 4 forårsløg skåret skråt Lidt frisk hvidløg Lidt frisk ingefær 1-2 dl æblemost Salt og peber Evt lidt friske urter Sådan gør du: Rist karry af i lidt olie og sving alle grøntsagerne, til de kun lige har taget farve. Tilsæt æblemost, salt, peber og evt. de friske urter. Soya-agurker Det skal du bruge: 2 agurker, vasket og skåret i grove skiver 2 -4 kviste mynte, pluk bladene af og hak dem 1-2 spsk soya De sidste nudler, der lige er kogt Evt frisk basilikum Sådan gør du: Bland agurk og mynte i en lille skål og tilsæt soya, helt enkelt. Vendes med nudler og evt frisk basilikum. Onsdag: Stegt flæsk i rub 4 personer Folkekøkken anno 2014 - Vi tager fat i de gode gamle retter og gør dem frække Det skal du bruge: 1 spsk røget paprika 3 spsk rørsukker 1 tsk sellerisalt 1 tsk røget salt og sort knust peber 1 tsk tørret citronskal eller frisk reven skal 1 tsk løgpulver 1 tsk hvidløgspulver Olie til stegning 24 skiver til stegt flæsk, koge eller stegestykket fra grisen, mindst 6 stykker pr mand 1 glas drueagurker Sådan gør du: Bland rubben og gnid stykkerne godt ind i det og steg dem af på en pande. Kom dem op på en rist og ind i ovnen ved ca. 200 grader i ca. 15-18 minutter, hold øje måske skal de have mere eller mindre. Karry-skyr med frisk persille Det skal du bruge: 12 bdt persille 1 sennep 2 dl skyr 2 spsk ristet karry 1 citron, saften Lidt salt og peber Sådan gør du: Hak din persille, bland sennep, skyr, karry, citronsaft, salt og peber sammen, og så har du en lækker dip. Dildkartofler Det skal du bruge: 600 g danske kartofler 1 bdt dild Sådan gør du: Kartoflerne vaskes og skrubbes, kommes op i en gryde og dækkes med koldt vand og en håndfuld salt. Koges ca. 15-17 minutter. Tjek om de har fået nok ved at stikke en kniv i en kartoffel – har den fået nok, glider den af. Vandet hældes fra og det friskhakkede dild blandes i, og alt kommes op i en skål. Torsdag: Kalkun-saltimbocca, alt i en gryde, bum! 4 personer Det skal du bruge: 800 g kalkun, skåret i tern 3x3 cm 1 spsk sort peber eller grøn peber – det er stærke sager 0,25 bdt salvie, skyllet og plukket 1 løg, pillet og skåret i både 1 fed hvidløg, finthakket 6 skiver parmaskinke i skiver 2 gulerødder, skrællet og skåret i chunks 2 citroner, saft og skal Vand til det lige dækker retten 1 l æblemost 100 g bacon 6 chorizopølser, deles 300 g kogte sorte linser Parmesan til slut Sådan gør du: Kødet vendes i peber og salvie og brunes af. Tilsæt nu løg og hvidløg sammen med halvdelen af skinke, gulerødder og saft og skal fra citron. Dækkes kun lige med vand, lad det simre, ikke koge, og gerne under låg i ca. 20 minutter. Tilsæt most, det må helst ikke blive tørt. Rist det sidste parmaskinke, bacon og chorizopølser af, og smag retten til med frisk hakket salvie, citron, salt og peber. Hvis du kan tåle det, kan du piske 100 gram smør i retten. Sluttelig tilsættes de sorte linser, og der smages til. Nyd evt retten med en hidsig Barberesco til. Fredag er jo lig med næsten fri De der kødboller, du har på frost, smider du i ovnen ved 160 grader, til de er lune. Kog lidt fuldkornspasta, en pose til 4 personer. Blandes med frisk basilikum og høvlet parmesan og 2 spsk kapers. Vend kødboller i pastaen. Så er der mad! Lørdag: Forårs-simregris med ramsløg, rabarber og forårsløg 4 personer Det skal du bruge: 1 løg, i både 1 fed hvidløg 250 g champignon, i kvarte 100 g bacon i store tern 2 gulerødder, skrællet og i tern 2 svinemørbrad, brunes af 2 rabarber, i stykker 2 dl æblemost 4 forårsløg, renset og skåret skråt Frisk timian 1 lille bdt ramsløg eller spinat, fintsnittet 600 g kartofler, du koger dem bare Sådan gør du: Brun løg, hvidløg og champignon af med bacon og gulerødder, op i en gryde eller fad der kan komme i ovn med låg. Herpå lægges mørbraden sammen med rabarberne. Krydr med salt og peber og kom æblemost på. Sættes ind i ovnen ved 180-200 grader i ca. 30-40 minutter. Husk at tjekke, måske skal den have lidt mere, måske lidt mindre. De sidste fem minutter tilsætter du forårsløg og frisk timian. Inden servering drysser du med frisk ramsløg. Servér kartoflerne på siden. Søndag: Søndagskylling wanna be med hasselback og waldorf delight 4 personer Kylling Det skal du bruge: 1 hel kylling, gerne økologisk, renset og flækket Salt og peber 2 spsk rørsukker Sådan gør du: Tænd ovnen på 180 grader eller gør grillen klar. Kyllingen flækkes: Fjern rygbenet og ”fold” kyllingen ud, så brystet ligger opad og lårene ud til siden. Læg kyllingen i et stort ildfast fad og krydr med salt og peber, samt lidt rørsukker. Steges ved 180 grader i ca. 45 minutter og så lige en finale med ovnen på grill, så den bliver helt sprød. Hasselback-kartofler Det skal du bruge: 4 store bagekartofler, skrællet og flækket på langs 4 spsk dijonsennep 2 spsk olivenolie 100 g valnødder, finthakkede Sådan gør du: Kartoflerne skrælles og flækkes på midten. Ridses 8-10 gange og kommes på en plade med bagepapir. Smør kartofler med dijonsennep og dryp lidt olivenolie over. Drys så finthakkede valnødder over. De bages ved 180 grader i ca. 35 minutter. Waldorf delight: Det skal du bruge: 100 g blå druer, skyllede og halverede 1 blegselleri, skæres i skiver på størrelse med de halve druer 4 æbler, befriet for kernehus og skåret i tern 1 spsk dijonsennep 1 dl creme fraiche 9 % Lidt citronsaft 100 g valnødder Salt og peber Sådan gør du: Skær druer i halve og skær blegselleri i mindre stykker (på størrelse med halve vindruer). Skær æbler i tern. Bland sennep med creme fraiche i en skål og kom lidt citronsaft i. Bland dressingen med druer, frugt og grønt og smag til med salt, peber og citron. Tøm derudover din grøntsagsboks for salat og tryl lidt grønt til denne ret.