Brisen - Sejlklubben København

www.sejlklubbenkbh.dk
Smilende
2014
Nr 4 // September 2014
Brisen
Solrig
Sommer
www.sejlklubbenkbh.dk
Sejlklubben København • Sundkrogskaj 19 • 2100 København Ø
Bestyrelsen
Formand
Finn Kristiansen
2092 8010
Næstformand
Steffen Torvits
2222 2036
Kasserer
Sten Emborg
5252 9290
Pladsudvalgsformand
Henrik Bjerregaard Jensen
5056 4664
Bestyrelsesmedlem og sekretær
Andreas Schousboe
2922 0292
Bestyrelsesmedlem
Erik Kragh-Hansen
2120 9394
Bestyrelsesmedlem
Ole Holm
4036 1787
Bestyrelsesmedlem
Jens Rosengaard
4074 6655
Bestyrelsessuppleant
Jacob Rubæk Christensen
4125 2245
Bestyrelsessuppleant
Dan Wandal
2560 5287
E-mail til klubben
Om økonomi, opkrævning o.lign
[email protected]
Om bøjepladser, ventelister og skur
[email protected]
Om indmeldelse o.lign til sejlskole
[email protected]
Om kapsejlads
[email protected]
Om klubhus og alle øvrige driftsforhold
[email protected]
Om sociale aktiviteter
[email protected]
Indlæg o.lign til klubblad
[email protected]
Indlæg o.lign til hjemmeside
[email protected]
Om indmeldelse, adr. ændring samt øvrige henvendelser
[email protected]
Bestyrelsens udvalgsansvar
Pladsudvalg
Henrik Bjerregaard Jensen
Driftsudvalg samt Husudvalg
Ole Holm
Sejlskole
Dan Wandahl
Kapsejladsudvalg
Erik Kragh-Hansen
Bladudvalg
Steffen Trovits/Kirsten Danø, redaktør
Fest/Aktivitetsudvalg
Jacob Rubæk Christensen
Webudvalg
Steffen Torvits
Nordre Klubhusudvalg
Sten Emborg
Havnelavets bestyrelse
Find Kristiansen
Jens Rosengaard
Erik Kragh-Hansen
Brisen
Brisen udgives af Sejlklubben København
Kun indlæg signeret af bestyrelsen repræsenterer sejlklubbens holdning
Oplag ca. 600 stk.
Redaktion og ansvashavnde Kirsten Danø, [email protected]
Layout Anja Cari
Webudvalget [email protected]
2
Brisens indhold
Lederen af Finn Kristiansen................................................................ Nyt fra Havnekontoret/Nyt fra Bestyrelsen.......................................... Pinseturen 2014.................................................................................. Bestyrelsens svar på åbent brev i Brisen 3......................................... Bomlukker indbydelse......................................................................... Farvel Mogens..................................................................................... Grillhygge på pladsen.......................................................................... Bådfællesskab..................................................................................... Tirsdagssejlads.................................................................................... Konkurrence........................................................................................ Hawaii Fest.......................................................................................... Tur til Valby Bådeklub.......................................................................... Sejltur i New England.......................................................................... Årets Andespil..................................................................................... Husk det blå sygesikringsbevis........................................................... Drifts- og husudvalget informerer........................................................ Arbejdsdag i SKK................................................................................ Vigtige datoer mv................................................................................. Optagningsliste.................................................................................... side 4
side 5
side 6
side 8
side 9
side 10
side 11
side 12
side 15
side 16
side 17
side 18
side 20
side 27
side 28
side 29
side 30
side 31
side 32
Vi byder
Velkommen til
Mads Ludvig Meinild Juutilainen
Tom Damgaard
Fredrik Schøyen Sjølin
Jakob Bentzen
Tue Steffen Nørskov-Lauritsen
Michael Larsen
Jacob Helsted
Jakob Nedergaard Mortensen
D. 9. november vil der blive afholdt
intro arrangement
- info følger på www.sejlklubbenkbh.dk
3
Tanker fra et sommertogt
Af formand Finn Kristiansen
Vi kappede landstrømmen og kastede EOS’ trosser fra en nærmest tom Sundkrog den 19.
juli. Det meste af klubben var på sommertogt, og nu var det vores tur. Efter en hård sejlads
med 0-4 m/s ramte vi Helsingør ved aftensmads tid, og venner stod klar med sushi af bedste
kvalitet. Herfra gik turen videre til Hundested. Hvor Helsingør Marina var sædvanlig kedelig
(livet foregår inde i byen), var Hundested havn både fuld af glade sejlere, med både i flere lag,
og fuld af liv i og omkring havnen. Togtet gik videre over Grenå og Aalborg til Limfjorden, som
var årets mål.
Selvom der bare er 0,5m vand i mange dele af Limfjorden, er der god plads. Nogle havne er
både tomme og helt uden liv (Thisted, ja, ja Alan), og byen er er præget af succes for 50 år
siden, men andre steder, kommer vi helst sikkert tilbage til. Fur har både naturen og livet med
sig, og Løgstør har samlet sig om havnen. Struer og Nibe har investeret i nye havnefaciliteter.
Det er endnu ikke lykkedes at skabe/genskabe stedet vi ikke kan undvære, men der gøres
en indsats. I Løgstør mødte vi et par fra Struer, som havde brugt 2 uger af deres sommerferie
til at tage imod gæstesejlere og vise dem en god plads m.v., og i Nibe var der den flittigste
havnefoged, som både tankede diesel og holdt orden på havnen.
Fra Limfjorden sejlede vi til Læsø for at deltage i årets jomfruhummer festival i Østerby.
DMI havde lovet 6-8 m/s fra Hals, men vi fik 12-13 m/s agten for tværs, så EOS plovede
herligt igennem bølgerne. Østerby var fuld af gæster fra både Danmark og Sverige, og
jomfruhummerne var både billige, rigelige og velsmagende. Der var bare 2-3 lag havnen, så
vi var forbi hovedsæsonen. Et herligt sidste stop på sommertogtet før turen via Falkenberg
sluttede i Sundkrogen.
Bare Thisted og Struer var så stille som Sundkrogen i midten af juli, og kun i Nibe og Struer
var der så mange tomme pladser i havnen som i Sundkrogen i midten af juli. I Sundkrogen
var der rigeligt plads til at sælge 1000 ekstra gæsteovernatninger i sommerperioden. Det
svarer til 5% af de samlede omkostninger vi har til både havnen, landpladser og klubhus. En
overvejelse til medlemmerne er derfor, om vi vil markedsføre vores havn bedre for at få mere
liv og flere penge i kassen. Hvis det skal lykkes, skal vi både blive bedre til at fortælle om vores
dejlige havn, og der skal nok også ske lidt serviceforbedringer. Der er ikke noget rigtigt svar på
spørgsmålet, men det ærgrer mig at se alle de tomme bøjepladser.
Fortsat god sommervind!
Finn Kristiansen
4
Nyt fra Havnekontoret
Åbningstid Torsdag kl. 17-18
Svanemøllens kontor er åbnet i dagtimerne
Strandvænget 45 • telefon 3920 2221 • email: [email protected]
Nu sommeren ved at være overstået og de fleste både er kommet hjem efter sommertogt i
dejligt vejr. For de bådejere der har meldt deres ferietogt har vi vendt deres skilt, men det er
ikke alle pladser der har et brugbart rød/grønt skilt, men også det skulle blive bedre til næste
år. Sundkrogen har haft en del sommergæster trods det gode vejr og det er dejligt at se der er
kommet flere udlændinge til havnen.
De skæve pæle er blevet rettet så alle nu skulle kunne ligge på deres rigtige plads. Der
mangler stadig navn på en del både foran. Det gør vores arbejde noget mere besværligt når
vi skal ombord på folks både og hænge ud over agterenden for at læse et evt. navn. Er der
problemer med plads eller båd har vi ikke altid mulighed for at servicere den enkelte bådejer.
El fra stander til båd på broen SKAL være lovligt, d.v.s. at det skal være en ledning UDEN
samlinger af god kvalitet og 3 leder, så de små tynde 2 leder ledninger med diverse
samledåser må ikke bruges, det er sikkerhedsmæssigt uforsvarligt. Igen i år har vi forsøget os
med bookingsystemet Dock Spot, men det er få der har meldt deres ankomst på denne måde.
Der er godt nyt om den sunkne benzinø udfor Svanemølleværket, By og Havn kæmper stadig
med ejer og forsikring om at få den hævet og fjernet, men man nærmer sig en afslutning.
Igen i år samler vi indkøb af bukke således at vi kan få en fornuftig rabat, har man behov for at
få nye bukke så båden kan stå sikkert til vinter kan disse bestilles på havnekontoret indtil midt
i september
John Vestergaard
Havnefoged
Kort nyt fra bestyrelsesmøde 14. august
af Andreas Schousbo
For at mindske ventetiden for ansøgere og for at øge effektiviteten, besluttede vi at ændre praksis for godkendelse af ansøgninger om medlemskab. Fremover godkendes nye medlemmer af
sekretæren, efter tjek af historik i medlemskartoteket.
Vores medlemmer Mogens Puch Hansen og John Henry Jensen er afgået ved døden i sommer.
Æret være deres minde.
Optagningslister fra pladsudvalget ophænges i klubhuset 1/9
For at sikre hurtig offentliggørelse af referater fra bestyrelsesmøderne besluttede vi at ændre
praksis for godkendelse, således at sekretæren sætter en frist for rettelser 7 hverdage efter
udsendelse af referatet til bestyrelsen. Såfremt der ikke er indsigelser, er referatet herefter godkendt og sendes til offentliggørelse på hjemmesiden.
5
Pinseturen 2014
Bostahusen
Det var en pinsetur med dejligt vejr,
plads til hygge og plads til rundbold for alle generationer. Der blev
kæmpet med næb og bare klør, for
at vinde
6
Spontan underholdning
Klubbens nye duo, Kurt og John bød ind med
hyggelig harmonika, fantastiske strengelege
og periodisk skønsang. De var samlingspunkt
i klubhuset, på broen og så lidt igen i kubhuset.Tak for jeres bidrag til god stemning.
7
Bestyrelsens svar på Marion Petersens åbne brev til bestyrelsen den 20. maj 2014, gengivet i Brisen nr. 3.
På Sejlklubben Københavns ordinære generalforsamling den 10. april 2014 blev de
af bestyrelsen anbefalede ændringer af vedtægter og regulativer vedtaget med stor
majoritet – herunder SKK’s Bøje- og Landpladsregulativ.
I det tidligere Bøje- og Landpladsregulativ af 27. november 2008 (I forbindelse med
klubsammen-lægningerne) fremgår af § 9, stk. 5: Alle med tildelt bøjeplads betaler
årligt også leje af vinterland eller vintervand (enhedstakst jf. takstbladet) og i § 9, stk.
7: Ansøgning om fritagelse for betaling af vinterpladsleje kan ske til klubben inden d.
15. oktober i fald båden placeres andet sted.
I det nugældende Bøje- og Landpladsreglement fremgår af § 4, stk. 1: Alle med
tildelt bøjeplads eller låneplads betaler en årlig leje, jf. takstbladet, omfattende vandog landpladsleje, gældende for et helt kalenderår. Lejen opkræves i 2 rater. I det nye
reglement er der ikke mulighed for ansøgning om fritagelse for betaling af vinterpladsleje.
Bestyrelsens begrundelse for ændringerne er hensynet til at stille samtlige medlemmer lige, hvilket ikke har været tilfældet de seneste 6 år, idet enkelte medlemmer
i forbindelse med klubsammen-lægningerne fik mulighed for at søge fritagelse for
betaling af vinterpladsleje, hvilket nye medlemmer ikke blev imødekommet med selvom man opbevarede sin båd andet sted.
Knaphedsfaktoren, bøjepladsen (sommervand) vil således fremover medføre, at alle
bådejere betaler en – efter pladsens/bådens størrele – lige stor andel af klubbens
udgifter til leje af vand- og landarealer, uanset brugen af disse faciliteter. Det samme
lighedprincip er også gældende for kontingentbetalingen, som bl.a. dækker klubhuslejen uanset om man bruger klubhuset eller ej.
Herudover har sejlerskole-, fest- og kapsejladsudvalg inden for udvalgenes budgetter kunnet fastsætte deltagergebyr generelt eller til konkrete arrangementer – en
økonomisk fordeling, som generalforsamlingerne årligt har tilsluttet sig.
I de særlige tilfælde, hvor et medlem ikke er tildelt en bøjeplads eller har frasagt sig
en sådan for en periode og ønsker sin båd opbevaret på landpladsen f.eks. grundet
større reparationer m.v., kan der ansøges herom, i hvilket tilfælde, der betales en
årlig landpladsleje. Bådejere med bøjeplads har dog fortrinsret til vinteropbevaring
på landpladsen.
I Bøje- og Landpladsreglementet fremgår det af § 9, stk. 1, at: Kun aktive medlemmer med bøje-plads kan tildeles plads på landpladsen. Dette har ikke været bestyrelsens hensigt – og der vil derfor på den næstfølgende generalforsamling blive stillet
forslag til en ændring af bestemmelsen, så ”med bøjeplads” udgår.
Bestyrelsen håber med nærværende redegørelse at have klarlagt klubbens holdninger til de rejste spørgsmål.
8
indbyder til distancekapsejladsen:
BOMLUKKEREN
Lørdag den 4. oktober 2014
Sejladsen er åben for køl- og flerskrogsbåde med. Der sejles omvendt handicap efter
TCC- eller LYS-tal. I mangel af et officielt måltal, tildeles både et måltal efter tilgængelige data for bådtypen eller for en tilsvarende båd.
Der sejles efter De Internationale Søvejsregler. Genopfrisk hukommelsen her: www.
sejlsikkert.dk/Soevejsregler.aspx
Banemærker:
Tårbæk Rev bøje – Middelgrunden (11 sm)
eller Tårbæk Rev bøje – Flakfortet (15 sm)
Første start kl. 10.00
Tilmelding senest den 2. oktober 2014
www.sejlklubbenkbh.dk.
Betaling af deltagergebyr, kr. 50,- kontant pr. besætningsmedlem inden skippermødet
kl. 09.00. Program med sejladsbestemmelser og deltagerliste udleveres på
skippermødet.
SKK byder på fælles frokost efter sejladsen. Der udsættes præmie for hver 5. deltagende båd. Præmieuddeling under frokosten.
9
Farvel Mogens
Vi har mistet vores sejler, ejeren af Faurby 36 ”Julie Marie”, arkitekt Mogens Puch
Hansen. Mogens døde efter få måneders sygdom og blev bisat fra Holmens Kirke
den 5. august.Bagefter var familie og venner samlet til gravøl, pindemadder, vin,
vand og Gammel Dansk. Mogens bror fortalte om Mogens ønske
”I skal ikke sørge over min død, men glæde jer over, at jeg har levet”
Jeg har kendt Mogens som sejler siden midten af 1980, da han ejede
kragejollen ”Butinito”.Med en håndværkerbaggrund og en arkitektuddannelse fra
kunstakademiet, brød Mogens sig ikke om glasfiberbåde.Mens vi andre sejlede
lige efter at bådene var søsat, gik Mogens i flere uger og klargjorde træskibet.Vil
du sejle eller vil du klargøre? blev Mogens spurgt gennem flere år.
På et tidspunkt solgte Mogens ”Butinito”, han havde ikke længere tid til alt det
arbejde med et gammelt træskib. Mogens købte en glasfiberbåd! Også denne
gang var det arkitekten, der valgte skibet, en Faurby 36 er smukt at se på, lang og
slank. Yderst velsejlende fandt jeg ud af, da Mogens bad Mette + mig om, at sejle
”Julie Marie” til Mem, den østlige side af Götakanalen og køre hans bil tilbage.
Mogens, datteren Marie, svigersøn Casper, og barnebarnet Julie holdt en dejlig
familieferie på kanalturen til Göteborg.
Som afslutning vil jeg nævne, at Mogens har sat sit mindesmærke i vores
sejlklub: blomsterkasserne rundt om grillpladsen er tegnet af Mogens og monteret
af frivillige.
Ære være hans minde.
Rolf
10
Her på grillpladsen, vil vi løfte vores glas og mindes Mogens, som var arkitekten bag pladsens visuelle udtryk.
3 gæve sejlere afventer
bøfferne på grillen.
11
Bådfællesskaber af Peter Lauridsen
Sejlsport er en spændende og sund fritidsbeskæftigelse, som også medfører
oplevelser i fremmede havne og lande. Men det, at eje og vedligeholde et fritidsfartøj,
kan være en for stor udfordring for én enkelt ejer. Et bådfællesskab kan virkeliggøre
manges drøm om at blive fritidssejler. Et bådfællesskab, med flere bådejere, fordeler
udgifterne og den nødvendige arbejdsindsats til vedligeholdelse af båden på flere
skuldre. Det kan derfor være en god ide, som ny sejler, at etablere, eller melde sig
ind i, et bådfællesskab. Der er mindst fem måder at gøre det opnåeligt for de fleste at
sejle en båd i fællesskab med andre på:
1.Én ejer båden 100 %, og medsejlende venner bidrager til økonomien og
arbejdsindsatsen.
2.Ét fællesskab, hvor deltagerne i fællesskab ejer båden og sejler sammen;
3.Ét ”timeshare projekt”, hvor deltagerne i fællesskab ejer båden, men skiftes til
at have rådighed over båden.
4.En bådforening, hvor foreningen ejer båden, og medlemmerne kan melde sig
ind og ud.
5.Man lejer en båd, når man føler for at sejle.
Jeg har erfaring med selv at eje en båd, at eje en båd i fællesskab med andre, og har
været med i en bådforening. I det følgende vil jeg kort fortælle om mine oplevelser i
håb om, at andre får lyst til at indgå bådfællesskaber.
Min 8-årige datter, Linda, står i 1985 på isen foran ”Gandalf”
12
Min 8-årige datter, Linda, står 1985 på isen foran ”Gandalf” - vores første båd i Bådelavet
Søhesten.
Efter en karriere til søs gik jeg i land i 1980. Jeg havde giftet mig i udlandet og min
kone fik hurtigt et netværk af kvinder fra samme land. En af dem var også gift med
en tidligere sømand. Vi havde begge interesse for at fritidssejle. Vi købte derfor
i fællesskab en ældre klinkbygget sejlbåd for 25.000 kr. Båden hed ”Gandalf” og
var bygget i Danmark under krigen. Gandalf’s bådeplads i Sejlklubben Trekanten i
Københavns Sydhavnen fulgte med, men vi syntes, at der var for langt til Øresund.
Vi meldte os derfor ind i Bådelavet Søhesten i Skudehavnen, hvor Øresund lå lige
uden for molerne.
Efter en årrække solgte vi ”Gandalf” for 45.000 kr. og fik kammeratens bror med i et
fællesskab om en Jensen 29, som vi købte for 65.000 kr. Den nye båd blev også
kaldt ”Gandalf”. Fællesskabet gik godt indtil konerne blev uvenner, og jeg måtte
melde mig ud af bådfællesskabet. Min udtræden forløb gnidningsfrit, idet vi blev
enige om bådens værdi og de to andre købte min tredjedel.
Linda, 9 år, på ruffet af Jensen 29, ”Gandalf”, ved Møns Klint
13
Jeg har også i 10 år været medlem af Bådforeningen af 12. april 1978, som ejer
fritidsskibet ”Anna Elise”. Hun er en 18,6 meter lang, ca. 60 ton tung, tidligere
snurrevodskutter fra Esbjerg, som nu er et fritidsfartøj rigget med en ketch-rig. ”Anna
Elise” har en bevaringsværdig 110 hk Hundestedsmotor, der vejer ca. 6 ton. Det var
spændende at sejle med skibet, bl.a. fordi vi på grund af størrelsen anløb byernes
oprindelige havne og ikke en steril lystbådehavn. Oftest lå vi gratis, fordi vi pyntede
i havnen. Fællesskabet i foreningen var også positivt. Et foreningsskib kan sejle på
langture med skiftende besætningsmedlemmer. Således har jeg været i Helsinki,
Stockholm, Oslo og Limfjorden med ”Anna Elise”. I en forening er der vedtægter,
generalforsamling og bådmøder, så juraen er på plads.
Foreningsskibet ”Anna Elise” for fulde sejl.
14
Det bringer mig til en vigtig pointe. Etablerer man et bådfællesskab, er der mange
emner, man skal have drøftet igennem og være enige om, inden fællesskabet
etableres. Der kan opstå problemer hvis f.eks., medejere sejler skiftevis og båden
skal forny sejlgarderoben. Nogle sejler f.eks. aldrig med spiler, og vil derfor ikke være
med til at dele udgiften til indkøbet af en spiler.
Dansk Sejlunion har en kontraktmodel til et bådfællesskab på unionens hjemmeside:
www.danskebaadejere.dk - ”køb, salg og Jura” - ”Bådfællesskabskontrakt”
http://www.danskebaadejere.dk/om%20koeb%20og%20salg%20af%20baad/
Sådan leger man ikke
med den gæve Hans Jacobsen. Han var lidt tidligt fremme i
en sejlads i foråret, i hans Hallberg
Rassey 312. Her fik han påtale fra øvrige
sejlere. Denne gang sikrede han sig med
et ur, hvor ingen kunne være i tvivl om hans
start tid, som skifter hver tirsdag og er individuelle for alle både. Hans har i øvrigt flittigt
deltaget i samtlige tirsdagssejladser og
hans portræt findes i samtlige danske
lystbådehavne, i en reklame for
Søsportens Sikkerhedsråd
Tirsdagssejlads
15
Konkurrence
Vind 12 ruller Lambi
Skriv dit bud på facebook.com/sejlklubbenkbh
(det er tilladt at anvende søkort over sveriges østlige skärgård)
Er dette ifö eller Gustavberg?
16
Hawaii Fest
Lørdag den 25. oktober kl. 18.00
Lækker eksotisk mad, vin, øl, vand og drinks
...det hele krydret med stemningsfyldt
strandparty musik.
Tilmelding & betaling via
www.sejlklubbenkbh.dk
– udfyld blot den fortrykte formular –
tilmelding senest den 19. oktober
tilmelding er bindende, men kan
annuleres til og med d. 19. oktober. via
[email protected]. Du
bliver opkrævet af klubben via PBS, for
det antal du har tilmeldt.
ALOHA
Kom gerne i dit
skønneste
Hawaiioutfit
...Husk
danseskoene
Pris
for hele
Festpakken
Medlemmer kr.250,Gæster kr. 350,-
17
18
Vi sejler gennem Københavns Havn
til Bådeklubben Valby
Lørdag d. 6. september
Kl. 09.30 Afgang Kalkbrænderihavnen
Kl. 11.00 Mødes vi ved Knippelsbro, hvor vi har aftalt broåbning med Havnen
Kl. 14.30 Velkomst drink
Kl. 15.00 Trubaduren Thomas Negrijn underholder
Kl. 18.30 Sejlklubbens kok har tilberedt en skøn middag til 60 personer,
hvilket er det antal vi rent fysisk kan være i Sejlklubbens Lokale
Kl. 21.30 Dansemusik …
Søndag d. 7. september
Sejltur hjem igen til Sundkrogen
15.00 åbnes Bryggebroen for os igen
OBS! Det er en betingelse, at der begge veje sejles samlet gennem broerne
på de aftalte tidspunkter.
Det praktiske
Det er en hyggelig, lille sejlklub – dog primært for motorbåde og med
begrænset vanddybde ved broerne (1-1½ m). Ved ydersiden af klubhuset er
der dog ca. 2½ m dybt. Ps! Der ligger en sandbanke med max. 1 meter vand
NØ for klubhuset.
I øvrigt er der flere muligheder for fortøjning med vandybder på mere end 2½
m ved Slusen og langs nordsiden af Sluseholmen. Respekter afmærkningerne
for grundt vand! Der kan ikke påregnes elstik og bad.
Pris for middag, underholdning og bidrag til ”havnepenge / et tak for lån
af klub”:
Voksne kr. 200,Børn (max. 12 år) kr. 100,Drikkevarer købes og betales kontant: Vin kr. 80,- pr. flaske. Øl & vand kr.
10,- pr. stk.
Obs! På grund begrænset plads i klubhuset, vil tilmeldingen desværre
foregå efter ”først til mølle princippet” og muligheden for at tilmelde sig
vil stoppe ved 60 personer.
Tilmelding via klubbens website:
Alle tilmeldinger er bindende. Du bliver opkrævet af klubben (via pbs) for det
antal, som du har tilmeldt
19
Sejlferie i New England
af Anders Geertsen
Jeg har ofte med mit arbejde rejst i USA. Og tit, når jeg havde fri, er jeg gået rundt i
deres lystbådehavne og tænkt, at det ville dog være skønt at leje en sejlbåd en dag.
Min kone og jeg har en 26 fod sejlbåd her i Sundkrogen og vi kender Sundet godt og de
mange småhavne i Sverige og Danmark. Men vi fik altså mere og mere lyst til også at
sejle i USA.
Sidste år, i 2013, tog vi så beslutningen: Vi ville leje en sejlbåd i New England, USA, i
2014 og holde vores sommerferie der. Et sted mellem New York og Boston, omkring
Narragansett Sound og Newport Bay.
Vi havde også overvejet andre steder, blandt andet området ved Annapolis og Chesepeake Bay, men New Englands kystbyer og den umiddelbare nærhed til Atlanterhavet trak.
Hvordan finder man så en udlejningsbåd og et godt udlejningsfirma? Det var ikke helt
let, og krævede dels mange søgninger på nettet, dels at vi tog en chance og valgte at
have tillid til et lille firma, som vi fandt på nettet, men som vi ellers ikke viste noget om.
Udlejning af sejlbåde til folk fra andre lande er tydeligvis slet ikke sat i samme system,
som i mange Middelhavslande. Men det skulle vise sig, at det var en god udlejer, som
vi fandt på nettet, og en god båd. Men jeg må indrømme, at man er lidt spændt når man
tager flyet derover og ikke helt ved, om der er en båd. Det var der!
I Danmark sejler vi i en 26 fod Marieholm, som er over 30 år gammel, langkølet, lav
og smal. Den båd, som vi fandt i USA, var en Pearson 303. 30 fod og lidt bredere og
højere, men ellers med mange af de samme sejlegenskaber. Den er bygget helt lokalt,
i byen Bristol, for over 30 år siden, og af de bådebyggere, som skulle finde nye jobs da
Herreshoff-bådebyggeriet lukkede.
20
Jeg skrev til udlejeren i USA, at jeg havde sejlet i mange år, og desuden havde det
danske duelighedsbevis. Han svarede, at det var fint, men at de altid ønskede at en
potentiel lejer skulle sejle en eller to dage med den af deres instruktører, inden man kan
få båden. Jeg syntes, at det var en fin aftale, også fordi jeg på den måde kunne lære
båden og området at kende, og måske få svar på mange af mine spørgsmål.
Så jeg tog flyet til US to dage før min kone, for at sejle i båden med en af deres instruktører. Fly til New York og derefter toget mod Boston, hvor jeg stod af i Providence og så
videre til West Barrrington, hvor båden lå. Højt oppe i Narragansett Bay, som munder ud
i Atlanten ved Newport mod syd.
Man har mange spørgsmål, når man skal leje og sejle i en sejlbåd i et helt andet land;
især var det svært at få rede på, hvordan deres system med gæstepladser fungerer i
USA. Det var faktisk umuligt at finde ud af hjemmefra. Undervejs lærte vi os, at det fungerer meget anderledes end i vores farvande - havnene har for eksempel slet ikke vores
system med grønne gæstepladser.
For at finde ud af det, søge råd og få sig en plads for natten, så må man lære sig at
bruge fem begreber: Anchorage, Mooring, Dock, Slip og Float. Og så er begrebet ”Transient” desuden vigtigt.
”Anchorage” er jo nemt nok, for det betyder at kaste anker. Her skal man bemærke, at
det nok er den absolut foretrukne måde for amerikanske lystsejlere at spendere natten
på. Mellem bugter, øer og vige er der utallige gode ankerpladser, og jeg tror, at de fleste
amerikanske lystsejlere værdsætter stilheden, freden og naturen, når de selv finder
en god ankerplads. Alle havnene har også ankerområder, og her ligger de fleste både.
Men husk at studere kortet grundigt, kontakt havnefogeden og vær opmærksom på det
betydeligt tidevand i hele området.
I alle havnene finder der også et stort antal bøjer, som man kan fortøje ved. De kaldes
”Moorings”, og man skal vide, at mange af dem er private. Man skal derfor kigge efter
de bøjer, hvor der – på selve bøjen – står ”Call Harbor master, Ch 16 / 9”, samt sandsynligvis også mobilnummeret på havnefogeden. Og ham skal man ringe til, så man kan
betale og få lov til at ligge der.
Fordi så mange lystsejlere ligger ved en bøje eller for eget anker, så er der ved alle
havnene en livlig trafik af små, elegante ”Launch”-både, som for få dollars fragter ejere,
besætning og gæster mellem båden og landjorden. De kaldes over VHF’en og ser ud til
at komme aldeles prompte.
Vil man ind at ligge i en havn, ved en bro, så skal man gå efter en ”Slip”. Det er nemlig
en typisk plads ved en bro, enten med agterpæle eller med en lille flydebro langs siden.
21
Begrebet ”Dock” anvendes også, men det bruges som regel om broen eller kajen, hvorimod en ”Slip” er selve (gæste)pladsen. En variant er så en ”Float”, som er en flydebro,
som man kan fortøje langs.
Så hvordan får man så en plads for natten? Det lykkedes os gennem fjorten dage, og vi
blev overalt mødt af stor venlighed og hjælpsomhed, selv om det var lidt usædvanligt, at
der sejlede et europæisk par rundt i deres farvende.
Det bedste man kan gøre er at checke havnen i forvejen på nettet og finde ud af, hvor
man gerne vil ligge. De fleste havne er opdelt i en række selvstændige marianer eller
”docks”, som er ejet af forskellige private firmaer. Ofte findes der dog også en offentlig
”town transient dock”. Fidusen er altså at udsøge sig de ”docks” og marinaer, hvor man
gerne vil ligge, og som på nettet skilter med, at de modtager ”transients”, det vil sige
gæstesejlere. Ring til dem i forvejen.
De skal naturligvis have bådens navn, længe, bredde og dybgang (i fod), samt dit navn
og telefonnummer. Mange var lidt mystificerede over at få et europæisk telefonnummer,
men det gik alt sammen. Så får man en aftale, og når man nærmer sig havnen kalder
man dem over VHF’en, og så kommer de springende, tager ens liner og hjælper med at
lægge til.
Den anden variant, som vi også prøvede, er naturligvis at komme ind i en havn uden at
have booket noget som helst i forvejen. Her var vores taktik at lægge os ved den bro,
hvor man kan tanke brændstof og derefter straks at opsøge havnefogeden. Det lykkedes også. I en forbindelse skal man huske, at fordi de amerikanske havne som regel er
opdelt i mindre private dele, så er der både en (overordnet) harbor master, som anviser
anker- og bøjepladser, og en række forskellige ”dock masters”, som anviser slips ved
deres broer.
Men alt handler jo ikke om at finde havneplads. Det meste handler om at sejle. Den
22
store bugt, som starter oppe ved Providence, og som munder ud i Atlanten / Long Island
Sound nede ved Newport, hedder Narragansett Bay. Det er en vidunderligt bugt, som
har mange dejlige New England byer og havne, og som er fuld af store og små øer.
Man ser land hele tiden, og afstandene mellem de gode havne er typisk en 10 til 14
sømil. Det er altså et farvand, som kan minde meget om Sundet, og hvor man kan
sejle en tre-fire timer, og derefter finde en god havn. Bølgerne var som regel mindre
end i Sundet, der var langt mindre kommerciel trafik og – ikke mindst – så oplevede vi,
at alle sejlere opførte sig eksemplarisk og til punkt og prikke fulgte vigereglerne. Det
allerbedste var, at vigende både altid i god tid foretog kursændringer, og dermed tydeligt
markerede deres intention. Motorbådene satte farten ned i god tid før en sejlbåd, så
vi ikke skulle blive forstyrret af deres kølvand. Udfor havnene ligger der små bøjer fra
farvandsmyndighederne, hvor der står ”No wake”, og det bliver respekteret.
Den første dag sejlede vi fra West Barrington til East Greenwich i god vind fra syd og i
det skønneste solskin. East Greenwich var derfor den første fine New England havneby,
som vi besøgte, og vi blev helt charmerede over de fine træhuse, de skrånende gader
og de fremragende fiskerestauranter. Senere så vi, at den kvalitet og charme havde alle
byer og havne vi mødte.
De følgende dage sejlede vi langsomt mod syd, mod bugtens udmunding i Atlanterhavet. Vi lagde undervejs til i både Bristol og i Wickford. På fjerdedagen krydsede vi
under den store Newport Bridge, der – som en pendant til Golden Gate – markerer, hvor
Atlanterhavet begynder. Når man har passeret broen kan man lægge til i fine havne på
begge sider, både i Jamestown og i den legendariske Newport.
I disse farvande starter en typisk dag meget stille: næsten ingen vind, men en smuk
solopgang. På et eller andet tidspunkt om formiddagen begynder vinden at bygge op,
typisk fra syd sydvest. Først let, måske en 3-4 sekundmeter. Men pludselig – og det kan
være ske inden for ganske få minutter, så kan det blæse over 10 sekundmeter. Engang
efter klokken 17 begynder vinden at falde lidt, og aftenerne er som regel rolige.
Men der er undtagelser. Vi fik fornøjelsen af at mærke resterne af årets første ”hurricane” ved den amerikanske østkyst, nemlig ”Arthur”. I New England gik den værst ud over
Nantucket, og vi var jo lidt længere inde, så helt så slemt blev det ikke hos os i Newport.
Men det handlede om at fortøje båden aldeles grundigt og finde et hotel den nat.
En sådan Tropical Storm følges af voldsomt regnvejr; mere end vi kender i Danmark. I
Newport faldt der fem tommer regn; det er altså 12,5 centimeter (125 millimeter) over 10
timer.
Vinden måles i ”miles per hour”, det vil sige i knob. Groft sagt skal man blot dividere
med to for at få vindens hastighed i sekundmeter. Og dybder måles i fod. Dybder er
23
vigtige, for her sejler vi i et farvand, som har markant tidevand; ofte flere meter. Med
tidevandet følger ”tidal current”, det vil sige strøm. I de brede passager er den ikke særlig voldsom, men smalle steder kan den være markant og nå over 4 knob. For sejlere,
som kender Sundet og har prøvet strømmen ved Helsingør / Helsingborg er det nu ikke
den store udfordring. Til gengæld er det nyt, at man altid kender strømme på ethvert
tidpunkt, flere år i forvejen, og derfor altid kan slå den op i en bog; ”Eldridge”, som den
autoritative kilde hedder på de kanter.
Newport er en fantastisk by! Den handeler kun om havet, sejlbåde, America’s Cup og
glæden ved vandet. Den føles som Venedig og er lige så let, lys og luftigt. Fuld af de
skønneste amerikanske træhuse og med en havnefront med Lobster Bars, restauranter
og de fineste, klassiske sejlbåde. Her ligger en række af de 12 meter både, som sejlede
America’s Cup.
Sejler man ud af Newport havn og mod syd, så er man ude i Long Island Sound, med
stævnen direkte ud i Atlanten. Man oplever her de store dønninger fra oceanet og det
fantastiske lys. Vi tog en tur ud, syd om Beavertail Lighthouse og så tilbage igen til
Newport. Vil man længere væk, så ligger Block Island, Natucket og Montauk alle inden
for en dagstur på under 20 sømil. Og fra Block Island eller Nantucket er der ikke langt
til Cape Cod og Martha’s Wineyard. Mod nordøst fører en gravet kanal gennem Cape
Cod-halvøen til Boston og mod syd (2-3 dages sejlads) ligger New York. Men vi sejlede
altså ikke så langt; efter nogle timers tur syd for Beavertail Light vente vi tilbage til
Newport.
Vi havde forberedt os godt hjemme fra: Vi havde skaffet søkort, både digitale og på
papir. Vi havde lagt en række waypoints ind på vores håndholdte GPS, som vi tog med.
Det var en god investering, som gjorde det hele meget nemmere. Jeg havde også noteret en række telefonnumre og webadresser på havne, og også det var en god ide.
24
En anden ting, som skulle vise sig nyttig, var at forberede en lille liste over, hvad bådting hedder på amerikansk. Man kan jo som regel forklare sig, hvis man har god tid,
men i blæsevejr og over en skrattende VHF-radio er det godt at vide, hvad en forfortøjning hedder på amerikansk, eller hvordan man får forklaret, at man vil lægge til på
bagbords side. A propos VHF-radioen, så hedder den ikke en ”VHF-radio”. Det begreb
kommer man ikke langt med. Kald den en ”Marine radio”.
Søafmærkningerne er næsten de samme over alt, dog med én væsentlig udtagelse: I
USA skal man for indadgående have rødt til styrbord. De røde sideafmærkninger kaldes
”nuns” og de grønne ”cans”. Dertil kommer, at de mange de mange sideafmærkninger
næsten alle har klokker. Lyden bærer så fint over vandet, at man ofte tror, at man hører
en fjern kirkeklokke; og så er det blot den næste røde sideafmærkning.
Narragansett Sound er fuld at de dejligste øer, store som små. Nogle er ubeboede,
mens andre har de skønneste træhuse med græsplæner direkte ned til vandet. Selv de
lidt større og beboede øer har tydeligvis også store naturområder, hvor der ikke må bygges og hvorfra man til søs kan høre fuglene. Øerne har fine navne: Conanicut Island,
Prudence Island, Hope Island og Patience Island.
Inden sejlturen havde vi studeret disse farvande, øer og vige. Men det er noget andet at
se dem i virkeligheden. Til vores forberedelser købte vi gode søkort på nettet. Jeg havde
også stor fornøjelse af søkort på min iPad fra Navionics, samt mine kort fra GARMIN.
Med en pc eller en iPad er det jo nemt at forberede næste dags tur. Mange havne havde wifi, og ellers fandt vi blot en café eller en hotellobby, hvor de kunne give os adgang.
Her er Amerika et nemt land at rejse i: Hver eneste gang vi gik ind i en hotellobby eller
en café og forklarede, at vi sejlede og blot skulle have wifi for at checke vejrudsigten, så
blev vi mødt med smil og imødekommenhed. Og naturligvis wifi-adgang.
Der er mange gode amerikanske hjemmesider med vejrudsigt. Den nationale vejrtjeneste, ”National Oceanic and Atmospheric Administration Corp” (NOAAC), er fremragende, også fordi den giver et klart langtidsbillede af hvor og hvornår sommerens ”tropical
cyclones” kommer. Men mest af alt så anvendte jeg websiden ”USharbors.com”, som
både giver god information om hver havn, og som giver den lokale vejrudsigt, time for
time.
25
Man skal være opmærksom på hurricanes. De bliver annonceret i god tid, men det er
alvorlige sager. De fleste hurricanes har tabt det meste af pusten inden de når helt op
i New England, men ikke alle. ”Sandy” i oktober 2012 er et godt eksempel på, at en
hurricane kan ramme med voldsom kraft, selv nord for New York. Så følg dem i takt med
at de starter længere sydpå.
Midt i Narragansett Bay ligger byen Bristol. Som mange andre steder på de kanter så
står historien og den amerikanske uafhængighedskrig tydeligt frem. Dels er dette New
England, som tydeligt præget af den engelske kultur for nogle hundrede år siden, dels
er dette stedet, hvorfra løsrivelsen fra England tog fart.
Og så er byen Bristol stedet, hvor Herreshoff havde sit bådebyggeri. Fra 1893 til 1934
byggede han ikke mindre en seks forskellige America’s Cup både, som alle – med succes og én for én – forsvarede Cup’en for Amerika.
I byen Bristol, i hans gamle skiftværft, er der nu indrettet et museum med hans både.
Det er samtidig den officielle ”Hall of Fame” for America’s Cup.
Hver dag på havet måtte vi holde godt udkig efter de mange små og farvestrålende
bøjer. De har intet med navigation at gøre, men ligger overalt og markerer ”lobster pots”,
dvs de stålbure, som fiskerne sænker ned på havbunden for at fange lobsters – hummere. Der må være mange tusinde lobster pots. Og hummerne er store her; sådan en
4-5 kilo stykket. Til gengæld koster de ikke meget.
Vi har aldrig i vores liv spist så meget hummer. Vi har fået hummer til frokost i fjorten
dage i træk. Kæmpe portioner ren hummer, med lidt dild, for pænt under 100 kroner.
Hvis man kan lide den slags, så er der sådan set ingen grund til at bestille noget andet
til frokost end en ”lobster roll”.
Narragansett Bay og området ud for Newport et er pragtfuldt sted at sejle. Overkommelige dagsturer mellem New England-havne, stor venlighed, lobsters og USA’s historie
lige foran en.
Og samtidig muligheden for at sejle ud i Atlanten. Vi prøvede for første gang i år, og vi
vender tilbage.
Anders Geertsen
CELESTE, Marieholm 26, bro 3, plads 321
[email protected]
26
Husk årets Andespil
Fredag den 14. november kl. 19.30
Andespillet består af 2 x 5 ordinære spil
samt 2 ekstra-spil med særlig flotte præmier
(én børnepræmie og én voksenpræmie)
Pladerne koster kr. 15,- pr. stk. eller 5 for kr. 50,Plader, vin, øl og vand købes på stedet!
For dem, der har lyst
starter vi kl. 18.00 med gammeldags flæskesteg og æbledessert!
Pris for middag
Voksne kr. 75,Børn (max. 12 år) kr. 40,-
Middag: Tilmelding & betaling
(selve spillet kræver ikke tilmelding)
Tilmelding sker via klubbens hjemmeside www.sejlklubbenkbh.dk – udfyld blot den fortrykte
formular – tilmelding senest den 9. november
Alle tilmeldinger er bindende, men du kan annullere uden udgift - til og med den 9. november
Du bliver opkrævet af klubben (via pbs) for det antal, som du har tilmeldt
Ved eventuel afmelding - sendes en mail til [email protected]
Loppemarked Bådudstyr
Blev arrangeret af medlemmer, med stor
succes. Det blev afholdt i juni og gentages til næste år.
Har du idéer til lignende initiativer, så
kontakt [email protected] så
det kan blive annonceret.
27
Husk det blå sygesikringskort
af Pia Harder
En dejlig sommerdag i juli satte Skinfaxe kurs mod Vikhög i Skåne. Ombord var jeg
selv og skipper Jimmy Harder. Det blæste 8-10 sekundmeter og vinden og strømmen
var lige imod. Men det var flere år siden vi havde været i Vikhög, så vi ville derover
koste hvad det koste ville. Halvvejs ude i Sundet fik jeg ondt i venstre side af ryggen
og tænkte at det nok var på grund af søgang i de krappe bølger. Da vi, efter at have
tilbagelagt 22 SM, nåede frem til Vikhög, havde jeg også ondt på forsiden og havde
svært ved at løfte venstre ben.
Vi havde netop fortøjet og ville klare båden af, da jeg måtte kapitulere og sige at
jeg ikke kunne grille på grund af smerter. Jimmy gik i stedet op til klubhuset for
at få telefonnummeret til lægevagten. Her mødte han et ungt par som gav ham
telefonnummeret til den svenske lægevagt ”Sjukvårdsrådgivningen”.De fortalte
også hvilket hus de boede i og sagde at de gerne ville køre mig på sygehuset, hvis
det blev aktuelt. Her er en detalje, der er værd at huske. Fra en svensk telefon er
lægevagtnummeret 1177, men fra en dansk telefon er nummeret 0046 771 11 77 00.
Akutnummeret er dog 112.
Lægevagten henviste mig til sygehuset i Lund, så vi måtte afsted. Det venlige par
var i gang med at grille, da vi ringede på deres dør, men manden stod straks klar og
kørte os ind til sygehuset i Lund. ”Lasarettet”.
Det første, der skete, da jeg blev modtaget på sygehuset var, at de bad mig om det
blå sygesikringskort. Heldigvis havde jeg læst følgebrevet, der fulgte med det nye
gule sygesikringskort og vidste at den nye ordning først trådte i kraft d.1. august, det
accepterede de også. Det næste der skete var, at jeg fik en faktura på 450,00 SKR.
stukket i hånden. Herefter blev jeg så lukket ind i de hellige haller. Efter et par timers
ventetid blev det min tur, jeg fik en længe ventet seng og blev undersøgt af en læge.
Lægen mente det var nyresten, det passede meget godt med, hvad jeg vidste om
nyresten, det gør nas. Jeg fik noget medicinsk behandling og fik lov til at ligge et par
timer indtil medicinen virkede. Efter yderligere et par timer skulle de bruge sengen til
en ny patient og jeg blev sendt hjem ombord med lidt piller i lommen, med besked
om at kontakte det danske sygehusvæsen for videre behandling. Næste morgen
sejlede vi derfor hjem. Hjemturen var på sølle 12 SM, men det var også læns i let
vind og lidt medgående strøm.
Resten af sygehistorien skal jeg ikke trætte jer med her, bortset fra at den endte
godt, men blot udlede moralen af alle mine fortrædeligheder. Efter 1. august
2014 skal vi som bekendt bruge det blå sygesikringskort når vi er i udlandet og
det er det enkelte lands sygesikringsregler der gælder. Der er f.eks. en mindre
brugerbetaling i Sverige og i Tyskland er det indtægtsbestemt, hvor meget man
betaler til sygesikringsordningen. Moralen for os sejlere er derfor: Hav altid det blå
sygesikringskort med i båden og husk at tegne en rejseforsikring. Selvom Sverige er
lige derovre, så er det et andet land med egen lovgivnng.
28
Drift- og Husudvalget informerer
af Peter Schmidt
Udvalgsmedlemmer
Antal af udvalgsmedlemmer er i løbet af året øget til 12 personer. Udvalgsmedlemmerne omfatter både medlemmer fra SKK samt KVS. Udvalget er nu af en sådan størrelse,
at vi nu kan forhåbentlig kan løse et bredere spektrum af arbejde og forbedringer m.m.
Broformænd
Der er udvalgt broformænd på bro 01+04+09. Resten mangler.
Vi opfordrer til, at der udpeges en broformand på de resterende broer. Dette vil hjælpe
udvalgene meget i forbindelse med fremtidige arbejde, såsom alarmering m.m.
Formand for Husvalget
Mangler principielt stadig væk, men lad os se om dette ikke kan løses internt i udvalget.
Tror det.
Tidligere Arbejdsdag 24. maj 2014
Ganske kort, - en fantastisk dag.
Næsten 40 deltagende fra både SKK samt KVS.
Vi måtte simpelthen stoppe arbejdet, da vi hverken havde mere maling eller rengøringsmidler. Til gengæld havde vi en defekt højtryksspuler. Men bare rolig - det kommer ikke
til at ske igen!
Næste Arbejdsdag 13.september 2014
-Se mere info i opslaget på næste side samt div. opslag på broerne samt i klubhusene.
Jeg tror vi alle har bemærket en øget tilgang af sommergæster i havnen. Det er ligesom
havnen er ved at blive ”opdaget”. Flere af gæsterne som jeg talte med udtrykte en
glæde ved faciliteterne samt den gæstfrihed som sejlklubbens medlemmer udviste. Jeg
kunne forstå på flere, at de ville fortælle om den ”ukendte havn” og at de absolut ville
komme igen. Løbet er nok kørt i år, men vi bør nok overveje følgende:
1. En skiltning på hver bro om hvor og hvordan (betaling, bademuligheder m.m.)
2. Et noget bedre betalingssystem – det nuværende er ikke optimalt.
Udvalget tager ovennævnte op med bestyrelsen.
Belysningsprojekt – Klubhus / Sundkrogen
Udvalget har fået bevilliget økonomi til nye belysningsarmaturer i klubhuset. Der arbejdes på det og i løbet af efteråret vil vi udføre en prøvestand med forslag til nye belysningsarmaturer.
29
Så bydes der igen velkommen til
Arbejdsdag
med dine klubkammerater
Lørdag d.13. september
Vi glæder os til en hyggelig dag og håber at se nogle nye klubmedlemmer
Der skal males, ryddes op, gøres rent m.m.
Hvis du har tid og lyst, så mød op iført arbejdstøj i klubhuset kl. 08:00
Klubben byder på friskbagt morgenbrød, kaffe og the.Herudover vil klubben i løbet
af dagen sørge for passende forplejning. På morgenmødet vil opgaverne blive fordelt efter bedste evne. Vi påtænker, at dagen afsluttes ca. kl. 16.00.
Af hensyn til arbejdsfordelingen samt indkøb af forplejning, materialer m.m., vil det
være rart med en hurtig tilmelding. Vi håber også at se nogle nye klyb-Tilmelding
Drift- og Husudvalget
[email protected]
eller
Peter Schmidt
40326968
30
Vigtige datoer
- se yderligere info via opslag i klubhuse, på broer og på www.sejklubbenkbh.dk
September
d. 6 og 7
Sensommertur til Bådeklubben Valby
d. 13.
Arbejdsdag
d. 19
Hven Rundt ved nat
Oktober
d. 2.
Fiskekonkurrence
d. 4
Bomlukker
d. 27
Sejlskolen - Førerprøve
d. 25
Årsfest
November
d. 14
Andespil
d. 16
Stander nedhaling
Skriv til Brisen.....dit klubblad
Har du gode idéer til klubben. Lyst til at dele dine sejler oplevelser eller sjove oplevelser i havnen. Eller noget helt femte, så skriv til [email protected]
Send venligst alt som ren tekst i Word. Billeder sendes som vedhæftede filer.
31
Afsender.:
Sejlklubben København
Sundkrogskaj 19
2100 Kbh Ø
Optagning 2014
Pladsudvalget
En fantastisk sæson er ved at gå på hæld – selvom det her i midten af august er lidt
svært at forstå.
Nedenstående ser i optagnings og søsætningsdage for 14/15.
Lister vil blive hængt på i begge klubhuse primo september, og man vil her kunne skrive
sig på.
VÆR OPMÆRKSOM PÅ AT OPTAGNINGS OG SØSÆTNINGSDAGE HÆNGER SAMMEN !!!
Pladsudvalgets arbejde bliver betydeligt vanskeliggjort af bådejere der ikke er klar til
søsætning på de aftalte datoer, så vælg dato med omhu !
Optagning 2014
Søsætning 2015
SKK
Søndag, oktober 05, 2014
Lørdag, maj 09, 2015
SKK
Søndag, oktober 12, 2014
Lørdag, maj 02, 2015
SKK / Småbåde
Lørdag. Oktober 18, 2014
Søndag , maj 03, 2015
SKK
Søndag, oktober 19, 2014
KVS Lørdag, april 25, 2015
KVS
Søndag, oktober 26, 2014
SKK hvid Lørdag, april 18, 2015
SKK mørk blå
Søndag, november 02, 2014
Lørdag, april 11, 2015
SKK lys blå
Søndag, november 09, 2014
Påske lørdag, april 04, 2015
SKK orange
Søndag, november 16, 2014
Skærtorsdag, april 02, 2015
hvid
Igen i år vil vi have mødetider for bådejere hhv kl 07:30 og 10:30, for at undgå for meget
kaos. Vi henstiller til alle om at møde op og modtage de fornødne oplysninger, i Ndr.
Klubhus.
Husk at gennemgå jeres stativer og bukke i god tid før optagning, samt sørge for at
de er afmærket med klubbens mærker og dato farver – det sparer os for rigtig meget
slæbearbejde.
Masteskuret vil i den kommende tid blive tømt for resterende indhold. Vi skal have
installeret et hejsesystem der gør det nemmere at få masterne ind og ud. Så hvis du er
tidlig på den med din mast – skal du ikke lægge den i skuret, før dette arbejde er udført.
Samtidig vil vi minde om at master der placeres i masteskuret skal afmonteres al udstyr
– dvs sallingshorn, antenner, vindex etc. Afmærk dine ting med navn, bådnavn samt
tlfnummer.