Book about Hanne`s art (2013) - Billedkunstner Hanne Støvring

Transcription

Book about Hanne`s art (2013) - Billedkunstner Hanne Støvring
Se dette nyhedsbrev i en browser
Nyhedsbrev Oktober 2011
Lidt information
Hej. Tak fordi du
abonnerer på mit
nyhedsbrev. Jeg
udsender det én gang
om måneden og
tilstræber at gøre det så
aktuelt som muligt med
I denne udgave
oplysninger om ny
forskning, tips og sunde
retter. Rigtig god
Syre og base - hvad er det for nogle størrelser?
Super sunde selleri, sæsonen starter nu...
Godt nyt til alle chokoladeelskere....
Kender du Life System?
Læseværdige bøger
En skøn kalender, og så støtter du en god sag
Oktobermad
Syre og Base - hvad er det for nogle størrelser?
læselyst.
Mvh Anette.
Syre og Base - hvad er det for nogle størrelser?
For mig handler sundhed om balance. At der er balance i kroppens væsker og systemer, så de kan
fungere optimalt. Hvad der skal til for at skabe balance, er i høj grad individuelt OG det behøver ikke at
være en videnskab. Det handler efter min mening om at lytte til kroppen.
Der tales meget om syre og base balance i relation til vores madindtag. Måske fordi vi i dag spiser
flere og flere syredannende fødevarer som sukker, brød, kød og ost, og vi drikker gerne rødvin, cola og
kaffe til. Medicin og konserveringsmidler kan ligesom stress indirekte virke meget syredannende. Så
vores livsstil anno 2011 virker mestendels syredannende ind på vores kropslige balancer. Indtaget af
grøntsager, der sammen med kartofler og mandler er meget basedannende, har i mange hjem måttet
vige pladsen for mere kød og pasta. Og det kan på sigt gi' problemer med helbredet.
Syre/base teorien opstod, da den svenske kemiker Ragner Berg i 30'erne fandt, at visse fødevarer
havde en syredannende effekt og andre en basedannende effekt på kroppens mekanismer. Hans teori
som kemiker er, at alle processer i kroppen er afhængige af, at vi har den rette pH balance mellem
syre og base. Derfor er det væsentligt at finde frem til, hvad der skal til for os hver især, for at "holde
balancen". Bliver vi for sure, så kan det føre til ubalancer, ligesom det at være for basisk heller ikke er
sundt.
Nogenlunde samtidig fik den tyske forsker Otto Warburg Nobelprisen for sin forskning i kræftceller.
Han havde fundet ud af, at kræftceller kun kunne forekomme i iltfattigt blod. Buttom line af den
Warburgske teori er, at kræft skyldes mangel på ilt i kroppen.
PH værdien i blodet skal helst ligge mellem 7,38 og 7,42, og kroppen optager ilt langt mere effektivt,
når miljøet er basisk ( niveauer fra 7,0 og opefter). Et surt miljø med pH niveauer fra 7,0 og nedefter
kan mindske iltindtaget. Et afbalanceret kropsvæv kan iflg. Warburg optage op til 1000 gange mere ilt, i
forhold til for surt væv med en pH værdi på f.eks. 4,5.
Derfor skulle vi måske ofre denne teori større opmærksomhed. Ikke at vi behøver at gå og måle vores
pH værdi hele tiden - selvom den let kan måles i urinen, der vel at mærke IKKE er det samme som i
blodet - men derimod være opmærksomme på de signaler kroppen sender. Den giver nemlig lyd, når
den er for sur, for kroppen vil allerhelst holde balancen og forblive sund. Og i de allerfleste tilfælde, så
er kroppen rigtig god til at udskille syre og holde den sunde balance. For menneskekroppen er et helt
genialt design, og vi er derfor alle født med en indlagt bufferkapacitet.
Men vi er individuelle, og det er bufferkapaciteten også. Derfor skal vi lytte til kroppens signaler. Hvis
du f.eks. har gigtsymptomer, ondt i led og bindevæv, dårlig ånde, uren hud og halsbrand, så kan det
muligvis være fordi din krop har svært ved at håndtere dit indtag af syredannende mad, eller at du er
for stresset, eller at du drikker for meget kaffe etc. og så kan du hjælpe din krop til selvhjælp ved at
udelade de syredannende fødevarer som fx kød, brød, sukker, kaffe, rødvin og cola og i stedet spise
flere kartofler, drikke kartoffel- eller grøntsagsvand og spise masser af grøntsager og mandler til. På
denne måde kan du aflaste din krop og hjælpe den til selvhjælp.
Julie Vøldans kartoffelkur er måske mere aktuel end nogensinde, og bare at drikke et stort glas
kartoffelvand hver morgen, kan være godt for mange. Se opskrift herpå nederst i nyhedsbrevet. Et stort
glas friskpresset grøntsagssaft hver dag er også rigtig godt.
Et lille P.S. - Er kroppen for sur, så tager den af kalklagrene for at holde miljøet mere basisk. Derfor er
det også godt for knoglesundheden at spise mere basisk mad.
Del denne viden med dit netværk ved at klikke "Synes godt om" under artiklen på min hjemmeside
eller skriv en kommentar, hvis du selv har erfaringer eller gode råd du vil dele. :)
Super sunde selleri - sæsonen starter nu...
Selleri er en super sund grøntsag, og det er NU vi har mulighed for at nyde denne dejlige rodfrugt.
Der er flere bud på, hvorfor selleri er så sundt. Et af disse bud kommer fra forskere fra University of
Illinois, der har fundet ud af, at stoffet luteolin - der i særlig høj grad findes i persille og selleri – er godt
for hjernen og dens kognitive funktioner. Luteolin er et plantenæringsstof, der er interessant, fordi
forskerne mener, at det kan have en generel sygdomsforebyggende effekt i organismen. Luteolin kan
du også få ved at spise oregano, rosmarin og gulerødder eller ved at drikke kamillete eller bruge en
god økologisk ekstra jomfru olivenolie på din mad.
Såvel selleri som persille indeholder udover luteolin masser af vitaminer og mineraler samt sunde
fibre, der hjælper kroppen med at udskille uønskede stoffer. Selleri er specielt rig på kalium men
indeholder bl.a. også det vigtige B6 vitamin samt C vitamin.
Forslag; Lav spagetti af din selleri på en spiralizer, se omtale på http://www.madforlivet.com/bloggen/312-lurch-spirali-grontsagsspaghetti.html - og lav en lækker
persillepesto og vend i. Server evt. en lækker tomatsalat til.
Har du ligesom jeg masser af æbler i haven, så prøv også den lette og lækre selleri/æble salat
nederst.
Godt nyt til alle chokoladeelskere...
Chokolade kan muligvis reducere dit blodtryk. Et studie fra Jordan med 14,310 deltagere viste, at
indtag af mørk chokolade kan have en positiv effekt på blodtrykket. Deltagerne blev inddelt i 3 grupper,
der hver skulle spise hhv. 1-2, 3-4 eller mere end 4 chokoladebars om ugen. Det var mørk chokolade
med et højt kakao indhold, der blev spist. Det viste sig at de deltagere, der havde det højeste indtag,
havde det laveste blodtryk, uanset alder.
Min tilføjelse må være, at chokolade kan være et bedre alternativ til slik end kiks og kager, men vælg
en økologisk, mørk chokolade med minimum 70% cacaoindhold. Og spis det alligevel med måde, for
uanset studier fra Jordan, så er et stykke frugt sammen med gode mandler nu engang sundere og
mindre fedende.
Og husk at drikke rigeligt med frisk vand til. En af hovedårsagerne til for højt blodtryk er for lavt et
vandindtag i løbet af dagen.
Kender du Life System?
En gang om måneden bliver jeg "elektrificeret", som jeg ynder at kalde det. Det drejer sig om en
behandling med Life System, der via elektro magnetiske signaler kan "scanne" kroppen for ubalancer.
Det allerbedste er, at den også kan hjælpe kroppen med at genoprette eventuelle ubalancer.
Jeg stødte første gang på Life System under en rejse til USA. Jeg prøvede et par behandlinger og var
meget begejstret. Jeg fik læst en del om det, og helt tilfældigt mødte jeg Peer Heissel, der er en af
vores dygtigste behandlere herhjemme. Heldigt for mig OG han havde netop fået Life System ind i sin
klinik. Siden da har jeg modtaget Life System behandlinger hos Peer en gang om måneden.
Jeg tror på, at denne behandlingsform er en af fremtidens behandlingsformer. Når først vi får øjnene
op for hvor meget der via kroppens egne systemer kan afhjælpes, så er netop dette en effektiv og
smertefri metode. Life System er et unikt værktøj, der via kroppens egen feedback meget detaljeret kan
finde eventuelle ubalancer og hjælpe med til at genoprette disse. Life System afhjælper en stresset
krop og hjælper med helt specifikt at finde årsagen til eventuelle symptomer eller et givent problem.
OG systemet kan herefter også hjælpe kroppen med at løse selve årsagen til problemet. Eksempelvis
er Life System i stand til at genoprette meridian ubalancer, finde frem til hvilke fødevarer, der eventuelt
forårsager allergi, måle eventuel mangel på vitaminer, mineraler og aminosyrer samt pege på hvor i
f.eks. hormonsystemet der eventuelt er ubalancer. Det kan hjælpe til med at måle og afbalancere
samtlige organer og systemer i kroppen.
Derfor prioriterer jeg mine behandlinger hos Peer og føler mig motiveret, opløftet og velafbalanceret
efter hver gang. Peer er oprindeligt uddannet heilpraktiker, men han har gennem de seneste 15 år
uddannet sig indenfor alverdens ting som øreakupunktur, irisanalyse og homøopati. Hans naturlige
nysgerrighed gør, at han er yderst velopdateret og altid kan finde netop den individuelle
behandlingsform, der giver det bedste resultat for den enkelte.
Peer praktiserer via sine klinikker i Århus, Aalborg og Silkeborg. Han holder foredrag over hele landet
og er forfatter til bogen "Dit ansigt er en sladrehank". Peer siger selv: "Det mest avancerede måle og
behandlingsudstyr jeg har i klinikken er mit amerikanske Life System, som tester for fysiske og
psykiske ubalancer og via et resonans og biofeedback system registrerer hvor problemerne er i
kroppen. Kroppen tilføres herefter de rette resonanser der genopretter det normale energiniveau og
bringer kroppen tilbage til balance". Læs mere på www.heissel.net
Nikolaj Kirk - Mit Lykkelige Køkken
Er du ligesom Nikolaj Kirk en eventyrer? Er du en der er nysgerrig på verden, på nye steder, nye
smage og dufte? Så er denne bog lige noget for dig. Overskriften på et af kapitlerne hedde "Braiseret
leguan, stegt brød og TSH 919". Og det handler om en fest på Tobago, hvor Nikolaj fik serveret leguan.
Og han er begejstret. Det minder mig om, da jeg rejste en del til Hong Kong og Kina og ofte fik serveret
retter, eller rettere mine kinesiske værter serverede retter på min tallerken, som jeg ikke havde nogen
som helst ide om hvad var. Ofte var det de største delikatesser som fiskekinder og øjne, indbagte
fugleunger eller halvdøde kinarejer. Dengang havde jeg nogle gange lidt svært ved at bevare et
begejstret udtryk i ansigtet, men idag må jeg indrømme at jeg ofte nyder at prøve lokale retter af og nye
smagsvariationer.
Jeg er nok bare ikke helt så meget eventyrer som Nikolaj Kirk, der kaster sig ud i kogt hvalkød med
rabarber, hajsandwiches og søpapegøje fyldt med sandkage, men så er det jo en luksus at kunne
sidde hjemme i sofaen og lade sig inspirere af bogens fantastisk smukke billeder fra hele verden og
herlige, humørfyldte fortællinger - altsammen krydret med yderst anderledes og spændende opskrifter.
Jeg forstår godt bogens titel efter at have læst den "Mit Lykkelige Køkken". Herligt.
Jeg har endnu ikke prøvet bogens opskifter af, men der er alle slags opskrifter kan jeg se. der er lette
små salater og risretter, små fiskelækkerier og mere buldrende og stærkt krydrede retter. Det er ikke
fordi man behøver at købe sig fattig i ingredienser for at kunne lave bogens retter slet ikke, det er kun
enkelte af dem, der inkluderer meget anderledes ingredienser. Nu er det så tilfældigvis lige de retter
jeg har kastet min kærlighed på, så må ud og have fat i bananblade og cocobønner med mere. Jeg
glæder mig.
Bogen er en oplevelse med fest og farver, suveræne fotos og inspirerende mad. Skrevet og oplevet af
en madkunstner. Er du til eventyr, så er det lige en bog for dig.
Klik her for at købe den på Saxo.com
8 gode livsråd mod kræft
Denne bog er interessant. Her er faktisk, efter min mening, tale om en af de væsentligste nyudgivelser
i 2011.
Fire læger har sammen skrevet bogen, der udgives på Politikens Forlag. Uden skælven eller skelen
formidler de nyt om kræft, og hvordan du kan forebygge og helbrede den via dine fødevarevalg, via
motion og via en god nattesøvn og positiv tænkning. Ganske befriende og godt at læse sådanne
væsentlige emner skitseret af læger.
Et af bogens hovedtemaer er den videnskabelige baggrundsdækning af, hvordan kræftceller kan
formere sig og vokse af glukose - sukker. Bogens allerførste afsnit handler derfor også om, hvor fatalt
et stort indtag af sukker kan være - i særdeleshed hvis du er kræftpatient. Det handler derfor om, at gå i
en kæmpestor bue udenom sukker, sukkerholdige spiser og drikke som saft og sodavand, men også
hvidt hvedebrød og pasta omdannes lynhurtigt til glukose, så disse bør også undgåes.
Bogen kommer også ind på det vigtige fedt og understreger, at fedt er livsnødvendigt for vi mennesker.
Fedt kaldes faktisk for ren livsenergi af bogens forfattere, og jeg kunne ikke være mere enig. Her
opfordres kræftpatienter til større indtag af de gode fedtstoffer, af de gode proteiner, til at sove godt om
natten og til at tilegne sig redskaber til stresshåndtering og håndtering af angst og sorg. Bogens
forfattere lægger også op til at disse råd kan anvendes af alle - forebyggende.
Jeg er enig i næsten alle bogens anbefalinger, og jeg synes dette er en væsentlig bog som alle
danske kræftpatienter skulle have. Derfor ærgrer det mig rigtig, rigtig meget, at bogen ikke er
gennemgået af en dansk praktiker med forstand på gode råvarer, vitaminer og olier. For den er slet
ikke tilpasset danske forhold, og den har store mangler med hensyn til praktisk anvendelighed. Om det
skyldes forfatternes manglende evner udi det kulinare, eller om det er oversætterens mangel på
konkret viden om emnet, skal jeg lade være usagt, men det er et kæmpesvigt mod et fantastisk godt
budskab og mod de danske læsere af bogen. Hvor mange almindelige danskere ved hvad "dinkel" er?
Det er altså til orientering spelt. Hvor mange danskere ved hvad sæddodder er? Her burde have været
en forklaring på, hvor man kan få det, og hvordan det kan anvendes.
Ved blot et minimum af indsats kunne denne bog have været langt mere anvendelig for danske
kræftpatienter end tilfældet er. Men dette til trods, får den stadig min store anbefaling. For bogens
budskab er væsentligt. Du må bare selv gøre en stor indsats for at få omsat bogens budskaber til
praktisk dansk madlavning.
Klik her for at købe bogen på Saxo.com
Peter Bastian - Mesterlære
Jeg savner Simon Spies. Jeg savner mennesker, der tør skille sig ud, have "anderledes" meninger, og
som tør udfordre vores danske normalisme. Uden sammenligning med Spies iøvrigt, så er Peter
Bastian et af de mennesker. Et menneske med mod, visdom og bredt udsyn, og som netop tør udfordre
os med sine interessante og indsigtsfulde betragtninger.
Peter Bastians nye bog hedder "Mesterlære", og det første jeg bemærkede var, at bogen er skrevet i
"jeg" form. Alene det kan for nogle være en provokation, det var det umiddelbart for mig, indtil jeg
begyndte at læse. Her er ingen selvhøjtidelighed, derimod masser af uhøjtidelighed og selvironi. Det
hjælper unægteligt.
Bogen er så fantastisk velskrevet, at det er en ren fornøjelse. Peter Bastian gør op med rigtig mange
ting og emner, bl.a. med vores "offerrolle" mentalitet, med vores manglende respekt for børns
forståelse og fornemmelser og med overomsorgen. Alle disse livtag krydres med gode og
underholdende historier fra det virkelige liv og garneres med Bastians selvoplevede erfaringer. Det
gør bogen til en yderst velsmagende mundfuld, som jeg på det varmeste kan anbefale. Den giver stof
til eftertanke og et rigtigt godt grin med i købet.
Klik her for at købe bogen på Saxo.com
Det syvende barn - den bedste bog jeg har læst i mange år
Ved det godt, dette har ikke umiddelbart ret meget med sundhed at gøre, og dog, måske er det - at
læse en god bog - også rigtig sundt? Det tror jeg på, så derfor tillader jeg mig også lige her at nævne
den bedste hyggebog jeg længe har læst.
Det syvende barn, en moppedreng på 700 sider, skrevet af Erik Valeur, indfangede mig fra allerførste
side. Det er en fantastisk velskrevet og veldrejet bog, som fængsler fra start til slut. Bogen er vel
egentlig en krimi, men det der gør størst indtryk er Erik Valeurs menneskeskildringer og psykologiske
indsigt. Temaet er svigtede børn, de bortadpoterede, og via deres oplevelser og barske opvækst,
væves vi som læsere ind et snedigt og djævelsk godt udtænkt plot. Ja, jeg må indrømme, at jeg læste
den fra ende til anden, da jeg for nylig var i Spanien, og jeg glædede mig vildt til hver en stund i
selskab med bogens hovedpersoner, der blev så godt skildret, at de fremstod ganske levende. Skynd
dig at læse den, den er fantastisk.
Klik her for at købe bogen på Saxo.com
Årets skønneste kalender 2012 - ved at købe den, støtter du en god
sag
Køb årets flotteste kalender og bliv samtidig inspireret til nye og lækre retter hver eneste måned.
Ved at købe kalenderen støtter du kvinder med brystkræft.
Amoena har bedt mig medvirke i tilblivelsen af en 2012 kalender. Resultatet er blevet en - efter min
mening fantastisk smuk kalender med indbydende fotos af lækre og sunde opskrifter til hver eneste måned,
afstemt efter sæsonens udbud.
Kalenderen er udformet, så den kan stå på et bord eller en hylde, og opskrfterne er lette at gå til.
Det hele kommer i et smart CD cover, så kalenderen også er supergod som en lille værtindegave eller
til at sende som en hilsen til en god veninde. Den koster kun 50,- og overskuddet går ubeskåret til
foreninger, der støtter kvinder med brystkræft. Håber du har lyst til at støtte projektet.
Kalenderen kan købes hos bl.a. Boisen og Sahva mfl. Se forhandlerlsite
her http://www.amoena.com/dk/StoreLocator/
Inspiration til oktober mad, der også virker basedannende...
Kartoffeldrik
Læg en stor, skrællet eller skrabet kartoffel i et stort glas vand. Skær gerne kartoflen i halve eller kvarte
og lad det stå tildækket på køkkenbordet natten over. Drik kartoffelvandet om morgenen på fastende
hjerte .
Basedrik
Til natten er det fint med et opkog af 2 bagekartofler eller store kartofler skåret i mindre stykker, 1 løg
samt et stykke peberrod. Koges i ca. 20 min. i ½ liter vand. Drik vandet lige inden sengetid. Gem
grøntsagerne i køleskabet til næste dag, portionen kan koges op 2 gange.
Kartoffelmos
Skræl kartofler og skær dem i mindre stykker. Hak løg. Kog kartoflerne til de er næsten møre og tilsæt
løg de sidste minutter. Du kan også supplere med selleri og gulerod. Hæld kogevandet fra men gem
det. Mos grøntsagerne, tilsæt evt. lidt af kogevandet og en lille klat gammeldags kærnet smør
(Naturmælk) eller lidt ekstra jomfru olivenolie samt lidt god salt (Himalaya eller Læsø) og drys med
rund hånd hakkede krydderurter over mosen. Kan nydes som morgenmad eller frokost og er en dejligt
basedannende ret.
Mandler
Mandler er yderst basedannende, men allermest hvis du tygger dem så grundigt, at de nærmest bliver
til en grød eller mos i munden. Så nyd blot mandler som et lækkert mellemmåltid, og tyg dem meget,
så får de også en helt marcipanagtig smag.
Selleri/Æble salat med persille
½ selleri
2 æbler
1 dl Acido eller Skyr
saft fra ½ citron
1 håndfuld friske krydderurter fx. persille og oregano (gem lidt til pynt)
1 tsk sennep
Lidt valnødder
Rengør selleri og æbler og riv dem groft enten på rivejern eller i food processor. Bland dressingen,
hak krydderurteerne og valnødder og vend det hele i salaten, der serveres med drys af hakket
persille.
Ønsker dig en rigtig dejlig oktober måned. Anette
Dette nyhedsbrev er skrevet af Anette Harbech Olesen, Sophia Helse Aps. Du modtager det, da du tidligere har tilmeldt dig på min
mailingliste. Ønsker du at afmelde det, kan du gøre det via linket herunder. Ønsker du at anbefale det til andre, kan de tilmelde sig via
www.madforlivet.com.
Frameld dig denne e-mail-liste