ERINDRING FORLØBSVEJLEDNING

BERETTE
ERINDRING
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
Af Marianne og Mogens Brandt Jensen
NIVEAU: 7.-8. klasse
VARIGHED: 6-8 lektioner
FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL: Se, hvilke færdigheds- og vidensmål forløbet opfylder her.
LÆRINGSMÅL OG TEGN PÅ LÆRING: Se oversigt over læringsmål og eksempler på tegn på læring her.
Denne vejledning er en introduktion til forløbet Biografi i iSkriv.dk til overbygningen. Vejledningen
gennemgår og uddyber det forløb, eleverne møder i sitet. Listen her viser de faser, forløbet består af:
•
•
•
•
•
•
•
Kom godt i gang
Læringsmål
Undersøg
Opgave
Planlæg
Skriv
Evaluer
KOM GODT I GANG
Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de
skal bruge undervejs i forløbet.
LÆRINGSMÅL
Du skal:
• lære genren at kende ved at læse og undersøge en erindring
• lære at planlægge og skrive en erindring
Eleverne præsenteres for forløbets læringsmål og får en kort præsentation af genren.
Herunder er målene udbygget til lærerens brug i forbindelse med planlægningen af undervisningen.
Formålet med forløbet er, at eleverne lærer, hvordan de skal skrive en biografi. Eleverne skal:
•
Side 1 / 10
kunne skrive en startsætning, der fanger læserens opmærksomhed
BERETTE
ERINDRING
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
•
•
•
•
•
lære at opbygge en erindring med en begyndelse, en midte og en slutning
lære at skrive personlige kommentarer/reflektere over den oplevelse, erindringen handler om
kunne bruge præcise handleverber, der danner billeder hos læseren
kunne bruge tidsadverbier/konjunktioner, der udtrykker tidsforløb
lære at skrive scenisk med detaljer, der taler til flere sanser.
Om genren
En erindring er en personlig beretning om en oplevelse, der har haft betydning for den person, som skriver
beretningen.
Formålet med at skrive en erindring er at fortælle om en oplevelse, der har haft betydning for personen.
En erindring er en sandfærdig beretning fortalt i datid af en jegfortæller, der selv har oplevet det beskrevne
og undervejs reflekterer over og vurderer oplevelsen.
En erindring er bygget op af en begyndelse, hvor læseren får svar på spørgsmålene hvem, hvor og hvornår,
en midte, hvor oplevelsen bliver fortalt i kronologisk rækkefølge og en slutning, hvor personen reflekterer
over, hvad oplevelsen har betydet. Sproget er præget af præcise handleverber, tidsadverbier/konjunktioner
og personens vurderinger undervejs i beretningen.
I en erindring kan der bruges stilistiske virkemidler fra skønlitteraturen som at skrive scenisk med detaljer,
der taler til flere sanser.
UNDERSØG
Fasen Undersøg indledes med en eksempeltekst, altså et typisk eksempel på en erindring. Den skal
eleverne læse og efterfølgende undersøge med henblik på at finde frem til de kendetegn, der er typiske for
genren.
Eleverne skal på egen hånd dykke ned i erindringen og undersøge tekstens opbygning, sprog, formål og
særlige kendetegn. Som hjælp til dette arbejde er der i fasen Undersøg en række spørgsmål, der sætter
struktur på elevernes undersøgelse og sørger for, at de får fremdraget genrekendetegnene.
Alle fagudtryk er forklaret, så elever, der har behov for det, kan få termer forklaret ved at klikke på dem.
Forklarede ord og fagudtryk er markeret med en stiplet linje.
Eleverne kan arbejde alene, med en makker eller i smågrupper med denne del af arbejdet. Eleverne kan
dele svarene i undersøgelsen med hinanden, så alle elever i en gruppe har adgang til gruppens svar. Det
Side 2 / 10
BERETTE
ERINDRING
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
gøres på sidste side i Undersøg, hvor eleverne ved hjælp af den indbyggede delefunktion selv vælger, hvem
de vil dele med.
Elevernes svar bliver automatisk gemt, og de kan finde en opsamling i Min opsamling. Her har læreren også
mulighed for at kommentere elevernes undersøgelse. Har eleverne delt deres undersøgelse, vil det fremgå
af opsamlingen.
Opsamlingen af undersøgelsen kan eleverne kan bruge til den efterfølgende samtale om eksempelteksten
og genren.
Samtalen om genren ud fra undersøgelsen
Samtalen om eksempelteksten er et centralt element i forløbet. Her skal eleverne sammen med læreren i
grupper eller hele klassen tale om genren og sætte ord på genrekendetegn for en erindring. Elevernes
undersøgelse af eksempelteksten er udgangspunkt for samtalen. Eleverne kan printe deres opsamling eller
have den fremme på skærmen under samtalen.
De enkelte spørgsmål i tekstundersøgelsen er gengivet herunder og kommenteret med svarmuligheder og
uddybende/opfølgende spørgsmål, som kan anvendes efter behov.
Titel og startsætning
Erindringen, du lige har læst, har titlen Fjeldtur i uvejr. Er det en god titel? Når du begrunder dit svar, kan
du tænke over, om titlen fanger læserens opmærksomhed, dækker indholdet og giver lyst til at læse
teksten.
Kriterier for en god titel er, om den er dækkende for indholdet, fanger læserens opmærksomhed og giver
lyst til at læse teksten. Titlen er en slags reklame for teksten, den skal sælge varen, men den må ikke være
en falsk reklame – der skal være dækning for den. Eleverne skal begrunde deres svar og kan evt. give andre
bud på en titel.
Startsætningen er den første sætning i en tekst. Den skal fange læserens interesse og give lyst til at læse
videre. Hvordan får startsætningen i Fjeldtur i uvejr gjort læseren interesseret i at læse erindringen?
Den overraskende konstatering, som er tekstens startsætning, vil vække læserens lyst til at finde ud af,
hvad der kan have været så farligt. Der kan diskuteres, om indholdet i teksten giver belæg for udtalelsen.
Struktur og begyndelse
En erindring består af en begyndelse, en midte og en slutning. Marker de tre hoveddele i Fjeldtur i uvejr.
Begyndelsen i en erindring giver ofte svar på spørgsmålene hvem, hvor og hvornår. Hvilke svar får vi på
disse spørgsmål i begyndelsen af Fjeldtur i uvejr?
Begyndelsen giver læseren en orientering om, hvem der er med i erindringen, hvor den foregår og hvornår.
Side 3 / 10
BERETTE
ERINDRING
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
Midten
Midten fortæller, hvad der skete. Nævn de forskellige begivenheder, der bliver fortalt i midten af Fjeldtur
i uvejr. Skriv i punktform – hvad skete først, så ... .
Bliver begivenhederne fortalt i kronologisk rækkefølge?
Midten fortæller, hvad der skete, hvordan det skete og hvorfor. Der fortælles i kronologisk rækkefølge.
Hvad og hvordan det skete opstillet i punktform:
•
•
•
•
•
•
turen starter i fint vejr på nemme stier
en stejl fjeldside skal forceres
vejret skifter, og en guide må ned med en tilskadekommen elev
gåtur på kanten af fjeldet og ind over for at finde en vej ned
halsbrækkende nedtur
alle nede i god behold
Diskuter evt., hvorfor det gik så galt.
Find overgangsord i Fjeldtur i uvejr, der viser, hvilken rækkefølge begivenhederne har fundet sted i, fx
først, senere, lidt efter …
Overgangsord, der viser tidsforløb, kan være tidsadverbier eller konjunktioner. I erindringen er det ord og
udtryk som så, da, det første, pludselig, endelig, mens, efter en, langt om længe, efterfølgende.
Tid
Skriv et par eksempler fra erindringen, der viser, hvilken tid den er skrevet i.
Hvilken tid er det, og hvordan virker det, at erindringen er skrevet i den tid?
En erindring bliver normalt skrevet i datid, da det er en oplevelse, personen har haft på et tidligere
tidspunkt. Det giver distance til oplevelsen, så personen kan sætte oplevelsen i perspektiv og fortælle,
hvilken betydning den har haft.
Handleverber
I dette uddrag fra erindringen Fjeldtur i uvejr er de første handleverber fremhævet.
Småtudende og med hjertet helt oppe i halsen begyndte jeg famlende den lange vej opad. Prøvende søgte
mine hænder og fødder efter steder at gribe fat. Forsigtigt kæmpede jeg mig opad, mens jeg gentog for mig
selv: Lad være med at se ned! Hver gang min fod smuttede, eller en sten løsnede sig og raslede ned ad
siden, for jeg sammen. Klynkende og pustende af anstrengelse kravlede jeg centimeter efter centimeter
opad, mens de andre fra klassen heppede på mig.
Side 4 / 10
BERETTE
ERINDRING
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
Skriv andre eksempler på handleverber i uddraget.
Prøvende, søgte, gribe, kæmpede, smuttede, løsnede, raslede, for, Klynkende, pustende, kravlede, heppede
Hvad gør handleverberne ved teksten?
I en erindring er der mange handleverber, da de giver fremdrift og dynamik og viser det, der sker, så det
danner billeder hos læseren. I tekstuddraget er der handleverber i datid, men også i lang og kort
tillægsform, der er yderligere beskrivende.
Tal med eleverne om, at de skal bruge præcise handleverber, der udtrykker lige netop det, de skal have
frem, og lad dem evt. finde præcise handleverber som fx kæmpede i hele teksten.
Fortælleren
Skriv et par eksempler, der viser, at der er anvendt jegfortællerform, altså 1. person.
Hvad betyder det for erindringen, at den fortællertype er anvendt?
At erindringen er fortalt i jegform betyder, at læseren udelukkende ser alt gennem jegpersonens
synsvinkel, og at læseren hører om personens tanker, følelser, kommentarer og reaktioner.
Drøft evt. med eleverne, om fortælleren er troværdig.
Personlige kommentarer
I Fjeldtur i uvejr kan man allerede i den første sætning se personens kommentar til og vurdering af
oplevelsen ”det er helt sikkert det farligste, jeg nogensinde har oplevet.” Skriv flere eksempler på
personlige kommentarer fra erindringen.
En erindring er farvet af personens egne meninger, og personen vil flere gange i løbet af fortællingen
komme med sine personlige kommentarer til og vurderinger af begivenhederne.
De personlige kommentarer er et centralt genrekendetegn for en erindring, så det bør der sættes fokus på i
samtalen. Lad eleverne nævne de kommentarer, de har fundet i erindringen, og lad dem evt. afgøre, om
det er et udbrud, et spørgsmål, et vurderende ord/udtryk eller en forudsigelse.
I erindringen er der rigtig mange eksempler på personlige kommentarer. Herunder er nogle af eksemplerne
vist.
Man kan skrive personlige kommentarer ved at:
•
•
•
•
Side 5 / 10
Skrive til alle sanser – bruge ord, der fortæller, hvordan det lød, føltes, lugtede, smagte og så ud, fx
rislende vandløb, bumpede, eksede.
Stille spørgsmål, fx Hvordan kunne det gå så galt? Hvad nu? Og mig?
Bruge udbrud, fx Aldrig i livet! Jeg havde gjort det!
Bruge ord og udtryk, der viser, hvad man mener om begivenhederne, og hvordan man reagerer på
dem, fx halsbrækkende, mirakuløs, barske, uduelige.
BERETTE
ERINDRING
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
•
Forudsige eller kommentere, fx Det troede vi i hvert fald, Det skulle snart vise sig, at det var mere,
end hun kunne magte.
Slutningen
I slutningen runder jegpersonen erindringen af og vurderer, hvad oplevelsen har betydet.
Se på slutningen af Fjeldtur i uvejr. Hvad vurderer jegpersonen, at oplevelsen har betydet?
Tal med eleverne om, at en erindring skal indeholde en refleksion over, hvad oplevelsen har betydet for
dem. Det er en god idé at runde erindringen af med at sætte betydningen af oplevelsen i perspektiv i
slutningen af teksten som i Fjeldtur i uvejr, hvor jegpersonen udtrykker det sådan: Ja, jeg havde overvundet
min højdeskræk og var glad for at have bevist over for mig selv, at jeg kan tackle vanskelige situationer.
Efter den oplevelse kan jeg klare hvad som helst.
I undersøgelsen til Fjeldtur i uvejr bliver der ikke stillet spørgsmål om betydningen af brugen af direkte tale
og variation af fortælletempo i erindringen. De to stilistiske virkemidler fra skønlitteraturen er anvendt i
erindringen, men vi har valgt at vente med at omtale disse til Erindring 2. Oplysninger om de to virkemidler
kan findes i Erindring 2 og i basen, hvis den enkelte lærer ønsker at inddrage dem i samtalen om Fjeldtur i
uvejr.
Formål
Hvad er formålet med at skrive erindringer?
Formålet med at skrive en erindring er at fortælle andre om en oplevelse, der har haft betydning for
personen, at underholde med en sjov oplevelse eller at nedskrive sine erindringer for at huske dem.
Afrund samtalen med at lade eleverne sætte ord på, hvilke genretræk de skal opfylde, når de skriver en
erindring. Brug evt. genreplakaten for en erindring. Elevernes genreplakat ligger, så der er adgang til den
fra samtlige sider i forløbet, mens læreren har adgang til den fra infoboksen i mosaikken. Se også
genreplakaten for en erindring her.
SPROGKASSEN
Sprogforløb, der kan bruges i forbindelse med forløbet om reportage:
•
•
•
Side 6 / 10
Flow i sproget – overgangsord
Variation af periodelængde
Scenisk og panoramisk skrivning
BERETTE
ERINDRING
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
OPGAVE
Gennem arbejdet med eksempelteksten er eleverne blevet klar til selv at planlægge og skrive en erindring.
Den opgave, som er foreslået i forløbet, er meget bred, så alle burde kunne skrive en erindring ud fra den.
Opgaveformuleringen kan snævres ind efter behag fx ved at kræve, at oplevelsen skal være fra det sidste
år, eller ved at kræve, at det skal være en dejlig oplevelse, en skræmmende osv.
Du skal nu skrive en erindring om en oplevelse, der har haft betydning for dig. Det kan være noget sjovt,
mærkeligt, pinligt, godt, skræmmende, trist, overraskende, dejligt ...
Når opgaven præsenteres for eleverne, skal der tales om:
•
•
•
Hvem der skal være modtager af teksten og må læse den.
Genren – erindring – se genreplakaten.
Hvilke krav, de skal opfylde ifølge opgaveformuleringen.
PLANLÆG
Inden eleverne går i gang med at skrive deres erindring, skal de planlægge den.
Eleverne har to valgmuligheder for, hvordan de vil planlægge teksten:
A er en planlægningsassistent, der hjælper eleverne igennem planlægningsprocessen. Assistenten
stilladserer elevernes refleksioner og strukturerer forberedelsen til at kunne skrive erindring. Ved at svare
på spørgsmålene i assistenten får eleverne tænkt over og skrevet delelementer af deres erindring.
Assistenten introducerer og forklarer relevante faglige udtryk, og den hjælper eleverne med at sørge for, at
de får opfyldt genrekendetegnene for en erindring.
Assistenten husker elevernes svar, så de undervejs i planlægningsprocessen kan huske og forholde sig til
egne svar uden at skulle gå tilbage i forløbet.
B giver mulighed for, at de elever, der er klar til at gå i gang med at skrive, kan springe assistenten over og i
stedet bruge genreplakaten og skrivemålene for en erindring til at planlægge, hvad og hvordan de vil skrive.
Det er op til læreren sammen med eleven at afgøre, hvad den enkelte elev skal vælge.
Før og under planlægningen kan læreren vejlede eleverne og holde skrivekonference med nogle af
eleverne.
Side 7 / 10
BERETTE
ERINDRING
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
SKRIV
Eleverne er nu klar til at skrive deres erindring. De skal følge de fire trin, der er angivet i fasen Skriv.
1) Åbn skrivemål
Eleverne skal være helt på det rene med, hvilke krav der stilles til dem i en given opgave. At kende kravene
er forudsætningen for at kunne opfylde dem og dermed også forudsætningen for, at eleverne kan besvare
en opgave tilfredsstillende. Derfor er der i iSkriv lavet skrivemål til hver genre.
Skrivemålene er en liste, der åbner i et selvstændigt vindue fra siden Skriv. Skrivemålene kan placeres ved
siden af tekstdokumentet, så eleverne har mulighed for at orientere sig i dem under hele skriveprocessen.
Ved at have skrivemålene ved hånden under skrivningen kan eleverne få hjælp til at opfylde skrivemålene
og sideløbende tjekke, om de opfylder de stillede skrivekrav.
Det er vigtigt, at læreren sikrer sig, at eleverne kender skrivemålene og forstår dem, før eleverne begynder
på en skriveopgave. Det kan læreren gøre ved at gennemgå og tale om skrivemålene sammen med
eleverne. Læreren kan differentiere skrivemålene for enkelte elever eller vælge nogle ud, som der skal
sættes særligt fokus på.
Læreren har adgang til en pdf med skrivemålene fra infoboksene i mosaikken. Se også skrivemålene for en
erindring her.
2) Åbn skriveprogram
Eleverne skriver deres tekster i det tekstbehandlingsprogram, de har på deres computer.
Under skrivningen kan læreren vejlede eleverne og holde skrivekonference med enkelte elever.
Før eleverne gør klar til at ”udgive” deres erindring, skal de læse teksten grundigt igennem og tjekke
retstavning og tegnsætning. De skal opfordres til at gå indholdet kritisk igennem og se, om ordvalget er
præcist og varieret, om sætningsopbygningen og sætningslængden er varieret, så der er en god læserytme.
Denne fase går eleverne ofte for let hen over, så her skal eleverne vejledes i at være omhyggelige.
3) Få gode råd til layout
Når eleverne har skrevet deres tekst, skal de layoute den. Husk eleverne på, at teksten først skal layoutes,
når den er skrevet. I layoutguiden kan eleverne få hjælp til at layoute teksten, så layoutet passer til genren.
4) Upload din tekst
Eleverne kan uploade deres færdige tekster til sitet, så de har alt deres arbejde samlet på ét sted. Upload
sker fra fasen Skriv. Elevernes tekst bliver gemt under den pågældende genre i Min opsamling. Her har
læreren mulighed for at se og kommentere teksten. Hvis eleverne retter i teksten, skal de uploade en ny
version.
Side 8 / 10
BERETTE
ERINDRING
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
EVALUER
Til hver genre er der udarbejdet en evalueringsassistent, som eleverne kan bruge til selv at evaluere deres
tekst, før den afleveres. Evalueringsassistenten er lavet som en lille tjekboks, der trin for trin fører eleverne
gennem de forskellige dele af evalueringen. Assistenten åbner i et selvstændigt vindue, så eleverne kan
have den placeret ved siden af teksten. Eleverne kan evaluere deres egen tekst eller få en kammerat til at
evaluere den. Gennem iSkriv kan eleverne sende en anmodning og deres tekst til én eller flere kammerater.
De valgte kammerater vil modtage en notifikation øverst på deres startside.
Evalueringen munder ud i en opsamlingsside. Den kan eleven åbne fra Min opsamling, og eleven kan nu
lægge sidste hånd på sin tekst.
Eleven kan aflevere den færdige teksten ved at uploade den til sitet. Upload sker fra fasen Skriv.
LÆRERENS VURDERING AF ELEVENS BESVARELSE
Som en hjælp til lærerens arbejde med at vurdere elevernes besvarelser og evt. give karakterer for dem, er
der i iSkriv et vurderingsskema, som læreren kan anvende. Skemaet findes her.
I en undervisningssituation bør en vurdering af elevernes besvarelser i skriftlig fremstilling ledsages af en
samtale mellem elev og lærer, hvor læreren forklarer og rådgiver eleven om, hvad eleven har gjort godt, og
hvad eleven skal koncentrere sig om ved den næste opgave i skriftlig fremstilling. Først når denne samtale
er gennemført, kan man betragte elevens arbejde med en opgave i skriftlig fremstilling som færdig. Til hver
genre og opgave i iSkriv er der, som tidligere omtalt, lavet et skema med skrivemål for den aktuelle opgave,
og dette skema vil være et meget velegnet redskab til at strukturere samtalen og dens indhold med.
Under samtalen kan elev og lærer også aftale eller korrigere, hvilke generelle skrivemål eleven fremover
skal forsøge at opfylde, så eleven ved, hvad hun/han skal være særlig opmærksom på i sit arbejde med
skriftlig dansk.
Side 9 / 10
BERETTE
ERINDRING
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
SKRIVEMÅL – ERINDRING
Giv din tekst en passende og interessant titel.
Skriv i jegform.
Skriv i datid.
Del teksten i begyndelse, midte og slutning.
Begyndelse
Skriv en god startsætning.
Giv information om hvem, hvor, hvornår.
Midte
Fortæl, hvad der skete. Og hvorfor.
Fortæl begivenhederne i kronologisk rækkefølge.
Brug handleverber.
Skriv personlige kommentarer, og vurder de enkelte begivenheder.
Slutning
Rund teksten af.
Skriv, hvad oplevelsen har betydet for dig.
Skrivemål, du altid skal opfylde:
Del teksten i passende afsnit
Varier dit ordvalg
Varier din sætningsopbygning
Kontroller tegnsætning og retstavning
Brug fx www.retskrivning.dk
Side 10 / 10
ERINDRING
1:2
Fjeldtur i uvejr
Det er helt sikkert det farligste, jeg nogensinde har ­oplevet. Så da v­ ores
lærer bad os skrive om en ­farlig ­oplevelse, var jeg ikke et øjeblik i
tvivl. Jeg ville skrive om den fjeldtur, jeg var på sammen med mine
­klassekammerater og vores lærere, da vi i ­slutningen af 7. klasse var på
lejrskole i Norge.
Vi havde glædet os til fjeldturen, så humøret var helt i top, da vi udstyret
med mad, drikke og fornuftig påklædning begav os af sted i fint vejr. Vi
gik på stier, der snoede sig mellem træer og med rislende vandløb, der løb
snart på den ene, snart på den anden side af os. Så det første stykke vej gik
let. Vi havde to unge norske guider med. De kendte fjeldet og vidste, hvordan man skulle bevæge sig sikkert. Det troede vi i hvert fald.
© Alinea
Pludselig holdt stien op. Foran os tårnede en fjeldside sig op. Den var
næsten nøgen, kun nogle store klippestykker stak frem hist og her. Og
så var den stejl. Det var, som om fjeldsiden rejste sig næsten lodret op af
jorden. Smed vi en sten op på fjeldsiden, rullede den hurtigt ned igen. Og
den skulle vi gå eller rettere kravle op ad. Jeg var ved at gå i panik. Hvordan skulle jeg, der altid havde været bange for højder, kunne klatre op ad
den næsten lodrette væg? Aldrig i livet! Med bankende hjerte så jeg flere af
mine klassekammerater begynde at kravle langsomt op ad bjerget. Da turen
kom til mig, kunne jeg simpelt hen ikke tage mod til mig. Længe stod jeg
og kiggede fortvivlet. De andre fra klassen blev utålmodige og begyndte at
komme med opmuntrende tilråb:
– Kom nu, Selma, du kan godt. Det er fantastisk heroppe.
Småtudende og med hjertet helt oppe i halsen begyndte jeg famlende
den lange vej opad. Prøvende søgte mine hænder og fødder efter steder at
gribe fat. Forsigtigt kæmpede jeg mig opad, mens jeg gentog for mig selv:
Lad være med at se ned! Hver gang min fod smuttede, eller en sten løsnede
sig og raslede ned ad fjeldsiden, for jeg sammen. Klynkende og pustende af
anstrengelse kravlede jeg centimeter efter centimeter opad, mens de andre
fra klassen heppede på mig. Endelig, efter hvad der føltes som flere timer,
nåede jeg toppen, hvor ivrige hænder greb fat om mig. På en gang både
stortudende og leende dejsede jeg om på jorden. Jeg havde gjort det! Jeg
havde overvundet mig selv. Nu kunne intet slå mig ud.
ERINDRING
2:2
Oppe på toppen var udsigten fantastisk. Men vi fik ikke lov til at nyde
udsigten ret længe, for vi skulle videre hen over fjeldet og finde et sted
at spise vores mad. Mens vi gik, ændrede vejret sig. Det blev koldere og
koldere, og flere steder lå der rester af sne og is. En af pigerne fra klassen
gled og faldt om på jorden. Den mandlige guide konstaterede, at hun havde
forstuvet foden og ikke kunne støtte på den. Hvad nu? Resolut tog guiden
hende på ryggen og ville med det samme bære hende hele vejen ned, så
hun kunne komme i behandling. Den anden guide skulle så sørge for, at vi
andre kom sikkert ned. Det skulle snart vise sig, at det var mere, end hun
kunne magte.
Efter en kort spisepause begyndte vi den lange vej hjemad til hytterne.
Vi balancerede på en sti helt ude ved kanten af fjeldsiden, som gik næsten
lodret ned. Vi var alle trætte, bange og opgivende. Lærerne forsøgte at opmuntre os, men jeg fornemmede, at de også var ved at miste tilliden til den
unge guides evner til at få os sikkert ned. Guiden forsikrede, at hun havde
helt styr på nedstigningen, vi skulle bare lige lidt længere ind over fjeldet,
så ville der komme en nem sti nedad. Altså forlod vi stien og gik tværs
over fjeldet. Når vi spurgte, hvornår vi kom til stien, lød svaret:
– Vi er der lige om et par minutter.
Uheldigvis viste det sig, at der var faldet et kraftigt lag sne på det sted,
hvor hun havde tænkt sig, at vi skulle ned. Hvordan skulle vi med vores
gummisko komme sikkert ned ad den snebelagte sti? Det havde guiden
imidlertid en nem løsning på.
– Sæt jer på bagdelen og glid ned ad stien, svarede hun.
Før hun havde talt færdig, var halvdelen af klassen hujende og råbende
på vej ned ad fjeldet. De bumpede i rasende fart på rumpen ned ad bjergsiden. Fortvivlet forsøgte lærerne at stoppe den halsbrækkende glidetur. Men
for sent. De fleste var allerede i fuld fart på vej nedad. Lærerne havde set
de farlige klippeblokke, der her og der stak op af sneen, men de måtte give
op og håbe på det bedste. Sammen med lærerne og resten af klassen begyndte jeg den farefulde nedstigning. Mange gange måtte vi hen og trække
nogle, der var ramlet ind i et klippestykke, fri af sneen.
Forslåede, udmattede og helt på den anden side af angst sled vi os
langsomt nedad. Skridt for skridt følte vi os forsigtigt frem, mens benene
eksede under os af anstrengelse.
© Alinea
Da vi langt om længe kom tilbage til hytterne, viste det sig, at alle elever
og lærere på mirakuløs vis var kommet ned i god behold. Dødtrætte og
mærkede af den barske tur. Behøver jeg sige, at lærerne var synligt lettede
over at se, at alle elever var sluppet nogenlunde helskindede gennem fjeldturen? Efterfølgende klagede lærerne over de uduelige guider for at undgå,
at andre ville komme i samme situation som os. Og mig? Ja, jeg havde
overvundet min højdeskræk og var glad for at have bevist over for mig selv,
at jeg kan tackle vanskelige situationer. Efter den oplevelse kan jeg klare
hvad som helst.
Genrekendetegn
ERINDRING
Formål
At berette om en
­begivenhed i en
­persons liv.
Opbygning og kendetegn
Dengang jeg …
En erindring er en personlig
beretning, hvor en person
­fortæller om en oplevelse,
han eller hun har haft,
og tænker tilbage på
under ­skrivningen.
• Delt i 3 hoveddele: begyndelse, midte
og slutning.
•Begyndelsen giver svar på
­spørgsmålene hvem, hvor og hvornår.
•Midten fortæller hvad, der skete.
De enkelte begivenheder fortælles
i ­kronologisk rækkefølge – den ene
­begivenhed efter den anden.
•Slutningen runder teksten af med en
personlig kommentar eller vurdering
af, hvad begivenheden har betydet for
personen.
Sprog
• Teksten fortælles af en ­jegfortæller.
Vi hører jegfortællerens tanker,
­kommentarer og vurderinger af
begiven­heden.
• Teksten fortælles i datid.
• Mange handleverber, fx gå, løbe,
­spise, svømme, hoppe.
• Overgangsord, der viser tid og
­rækkefølge, fx først, senere, lidt efter,
pludselig, endelig, næste dag.
© Alinea
BERETTE
erindring
gode råd til l a y o u t
1:2
IN
ERINDR
G
GENRE OG LAYOUT
Du skal give din tekst et
­layout, der passer til tekstens
genre. En teksts udseende er
nemlig vigtig for, hvordan den
bliver oplevet af læseren.
SKRIFTSTØRRELSE
Titel: 16-36 punkt, fed
Brødtekst: 12 punkt, normal
r
j
e
v
u
i
r
u
t
d
l
e
j
F
s
å da vore
oplevet. S k i
r
a
h
e
d
n
bli
ensi
ik ke et øje
e, jeg nog
et farligst oplevelse, var jeg men med mine
d
rt
e
k
k
m
lt si
rlig
på
Det er he
g var på sa
om en fa
lasse var
os sk rive
fjeldtur, je slutningen af 7. k
d
n
a
e
b
d
r
m
re
o
i
læ
i
ve
ville sk ri vores lærere, da v
tvivl. Jeg
r og
te
ra
e
m
klassekam orge.
ret
iN
lejrskole
a vi udsty
lt i top, d t vejr. Vi
e
h
r
a
v
t
i fin
møre
os af sted dløb, der løb
ren, så hu
til fjeldtu åklædning begav
n
a
s
v
o
t
e
e
d
d
n
p
sle
glæ
j gik
Vi havde rik ke og fornuftig m træer og med ri t første styk ke ve re
e
d
d
ll
vo
,
e
h
å
d
,
S
m
a
e
g
m
s.
st
o
si
d
id
f
e
e
m
et og v
n side a
r snoed
ld
e
e
e
d
d
fj
n
r,
a
te
ie
n
d
e
st
n
gik på
.
art på d
. De ke
en ene, sn orske guider med ede vi i hvert fald
n
o
snart på d
tr
e
t
g
e
n
u
rt. D
vde to
sig sik ke
en var
let. Vi ha
e bevæge
sig op. D
ll
u
sk
n
a
fjeldside
n
her. Og
e
g
dan m
e
o
d
t
e
em his
os tårn
fr
n
k
ra
a
o
t op af
st
F
r
.
e
p
sten lodre n. Og
pestyk k
t stien o
æ
p
n
ld
li
o
k
g
h
si
re
g
o
te
li
Pludse
n nogle st om fjeldsiden rejs en hurtigt ned ige orøgen, ku
Hv
ed
m
næsten n
et var, so fjeldsiden, rulled ved at gå i panik.
D
n stejl.
r
a
op ad
v
e
g
tr
Je
la
.
k
så var de d vi en sten op på
kunne
le op ad
r,
v
e
e
ra
m
jd
k
S
flere af
ø
.
h
re
g
n
r
e
jorde
er rett
nge fo
rte så je
a
ll
e
b
je
h
t
å
n
g
e
re
i
d
æ
n
v
v
e
e
havde
d ban k
et. Da ture
den skull
, der altid Aldrig i livet! Me gsomt op ad bjerg
g
g
je
je
e
ll
d
u
o
dan sk
ænge st
vle lan
e væg?
til mig. L
nde at k ra
en lodrett
dte at
den næst kammerater begy en ik ke tage mod
og begyn
e
ig
d
o
h
lm
e
lt
tå
ss
e
u
mine kla
en blev
jeg simp
ig, kunne De andre fra klass
kom til m
t.
le
pe.
e fortviv
åb:
lende
isk herop
og kigged opmuntrende tilr
er fantast
te jeg fam der at
t
d
e
n
y
D
d
g
e
t.
e
d
b
m
o
e
n
er ste
halse
komm
u ka n g
fødder eft mig selv:
elt oppe i
Selma, d
h
g
,
o
t
u
e
r
n
e
rt
d
m
je
n
o
h
hæ
ed
–K
g for
nde og m vende søgte mine
ede
jeg gento
Småtude
rø
ad, mens e, eller en sten løsn af
P
p
.
o
d
a
ig
p
o
m
j
g
e
e
d
v
je
d
e
e
n
e
tt
e
g
d
u
n
e
st
p
u
og p
fod sm
den la
t k æm
lyn kende ns de andre
gang min
Forsigtig
r
K
t.
e
.
v
n
fa
e
H
e
!
m
b
d
ri
m
g
ne
sa
me
med at se
n, for jeg
ter opad,
mer,
Lad være e ned ad fjeldside eter efter centime
m flere ti
so
s
e
lt
fø
d
m
e
r
e
ti
e
sl
d
n
d
å
e
ra
d
b
c
g
a
g
g
o
v
sig
er h
de je
n gan
g
ndelig, eft
lse k ravle
mig. På e
anstrenge eppede på mig. E nder greb fat om havde g jort det! Je
h
æ
g
n
h
e
Je
e
.
ss
g
n
ri
la
e
jord
fra k
vor iv
ud.
jeg om på
toppen, h
nåede jeg og leende dejsede unne intet slå mig
k
e
d
u
n
N
e
.
d
stort u
mig selv
erv undet
havde ov
ERIN
D
O pp e
på
udsigt toppen var
en ret
udsigt
læ
e
at spis
e vore nge, for vi n fantastisk
skulle
s ma d
. Men
kolder
.M
vi
vi
e,
gled o og flere ste ens vi gik, dere hen ov fik ik ke lov
er f jel
g faldt
der lå
ændre
til at n
de
d
d
o
forst u
vet fod m på jorde er rester af e vejret sig. t og finde e yde
n
s
t sted
Det bl
en og
ne og
. De n
hende
ev
ik
is.
m
p
hun ku å r yggen og ke kunne st andlige guid En af piger koldere og
øt
ne
e
v
n
andre ne komme ille med de te på den. H konstatered fra klassen
t sa m m
i beha
kom s
v
e
a
, at hu
d nu?
nd
ik k
kunne
e
n
magte er t ned. De ling. Den an bære hende Resolut tog havde
.
t skull
guiden
den gu
hele v
Efter e
e
e
i
j
d
s
e
na r t v
n kor t
Vi bal
ise sig e skulle så s n ned, så
spise
an
, at de
ø
lodret cerede på e pause begyn
t var m rge for, at v
ned. V
n sti h
dte vi
i
e
re, end
e
i
d
muntr
hun
e os, m var alle træ lt ude ved k en lange ve
anten
j hjem
tte, ba
en jeg
unge g
af f
ad
ng
fo
u
helt st ides evner t r nemmede e og opgive jeldsiden, s til hytter ne
, at de
yr på n
nde. L
om gi
.
il at få
k
æ
o
e
så v i l l
o
e der k dstigningen s sik ker t ne gså var ved rer ne forsøg næsten
at mis
, vi sk
omme
d. G u i
te at o
over f
te
u ll
pje
de
e
– Vi e ldet. Når vi n nem sti ne e bare lige n forsik red tilliden til d
l
e
r der l
e
spurgt
d
i
,
d
n
a
a
t
d
t
l
.
æ
h
Al
un
ige om
ng
e,
Uheld
et par hvor når vi tså forlod vi ere ind ove havde
i
g
v
i
r
m
s
k
st
hvor h
f
om til
viste d
inutte
u
r
stien, ien og gik t jeldet,
værs
lød sv
gumm n havde tæn et sig, at der .
a
kt sig,
isko k
v
r
et:
omme
at vi s ar faldet et
imidle
ku
si
k
rt
– Sæt id en nem l k ker t ned a lle ned. Hv raftigt lag s
n
d den
ø sn i
o
jer p
snebel rdan skulle e på det ste
Før hu å bagdelen ng på.
d,
a
v
g
im
t
e
o
sti? D
g gl
på vej n havde ta
et hav ed vores
lt færd id ned ad st
ned ad
d
e
guiden
ien, sv
ig, var
den. F
f jeldet
a re
or
h
.
for sen tvivlet fors De bumped alvdelen af k de hun.
øg
e
t.
l
de farl De fleste v te lærer ne i rasende fa assen hujen
at stop
d
ar alle
ige kli
r t på r
r
p
umpen e og råbend
p
e
op og
e den
e
håbe p peblok ke, d de i f uld fa
h
ned ad
a
l
s
br æ
rt
e
å
gyndt
e jeg d det bedste. r her og der på vej neda k kende glid bjergsid
s
en far
nogle,
ef ulde Sammen m tak op af s . Lærer ne et ur. Men
der
Forslå var ramlet i nedstignin ed lærer ne neen, men d havde set
og res
langso ede, udmat nd i et klip g. Mange
ten af e måtte giv
ga
p
te
m
e
eksede t nedad. Sk de og helt p estyk ke, fri nge måtte v klassen beridt fo
af sne
i
å den
under
h
e
n
og træ
en
rs
an
os af a
k ke
nstren k ridt følte v den side af .
angst
gelse.
Da vi
i os fo
sled v
langt o
rsigtig
io
t f re m
m læn
og lær
, mens s
ge
er
benen
mærke e på miraku kom tilbag
e
e
d
l
over a e af den bar øs vis var k til hytter ne
, viste
omme
t se, at
ske t u
t ned i
det sig
r. Beh
alle el
t uren?
øv
,a
go
ev
E
at and fterfølgend er var slupp er jeg sige, d behold. D t alle elever
a
re v i l l
e klag
e
t
t
l
æ
n
o
r
genlun
er ne v ødtrætte og
e kom
ede læ
over v
ar s
me
de
re r
un
at jeg det min hø i samme si ne over de helskindede ynligt letted
jdesk r
t uatio
udueli
ka n t a
ns
æk
ge gui gennem f je e
ck
hvad s
der fo
ldom he le vanskelig og var gla om os. Og
r at
m
d
lst.
e sit ua
tioner. for at have b ig? Ja, jeg h undgå,
av
ev
Efter d
en opl ist over for de
evelse
m
kan je ig selv,
g klar
e
RI N G
2: 2
LINJEAFSTAND
1 eller 1,15
KLUMMEBREDDE
Vælg en passende klumme­
bredde, gør den evt. lidt
­smallere end i standard­
opsætningen
AFSNIT
Del teksten i afsnit
Marker underafsnit med
et indryk på 0,5 cm
Marker hoved­afsnit med
linje­overspring
© Alinea
DIREKTE TALE
Marker direkte tale/­replikker
med replikstreg eller
­anførselstegn:
– Kom nu! sagde jeg
”Kom nu!” sagde jeg
© A linea
SKRIFTTYPE
Vælg en letlæselig
skrift med fødder fx
­Times New Roman
­eller ­Garamond
MARGEN
Lige venstremargen
Harmonisk højremargen
Vælg automatisk o
­ rddeling
Husk at tjekke orddelinger
Elevens navn
VURDERING
DATO
Opgave
Samlet karakter
Fremragende
KARAKTER
Fremragende
Fortrinligt
Godt
Jævnt
Tilstrækkeligt
Utilstrækkeligt
Ingen eller få
uvæsentlige fejl
Mindre væsentlige
mangler
En del mangler
Adskillige
væsentlige
mangler
Minimalt
acceptabelt
Uacceptabel
besvarelse
12
10
7
4
2
00/-3
►
VURDERING AF INDHOLD
Besvarelsen er dækkende i forhold til opgavens formulering
Genrekravene er opfyldt
Indholdet er struktureret
­korrekt og hensigtsmæssigt
Indholdet er relevant og
­tilstrækkeligt
Sproget er forståeligt
– entydigt og varieret
Retstavning og tegnsætning
VURDERING AF LAYOUT/ORDEN
Besvarelsens grafiske
opsætning – fx margen,
­afsnitsinddeling, skrifttype
og størrelse m.m.
Passende layout til genren
– fx spalter m.m.
NULSTIL
Lærerens bemærkninger
Erindring
Dansk: Færdigheds- og vidensmål (efter 9. klassetrin)
Kompetenceområde
Kompetencemål
Færdigheds- og vidensmål
Faser
Finde tekst
Læsning
Eleven kan styre og regulere
sin læseproces og diskutere
teksters betydning i deres
kontekst
Forberedelse
Fremstilling
Fortolkning
Eleven kan deltage
reflekteret i kommunikation
i komplekse formelle og
sociale situationer
© Alinea 2015, iDansk Udskoling
Eleven har viden om tekstelementers
opbygning og funktion
Eleven kan sætte tekster ind i
sammenhæng
Eleven har viden om sammenhæng
mellem tekst og kontekst
Eleven har viden om genretræk og
multimodalitet
Eleven kan læse komplekse danske
og lånte ord hurtigt og sikkert
Eleven har viden om morfemer i
låneord
Eleven kan vurdere betydningen af
ord og begreber i relation til
tekstens oprindelse
Eleven har viden om sociolekter og
formelt sprog
Eleven kan sammenfatte
informationer fra flere tekster
Eleven har viden om metoder til
sammenstilling af informationer fra
flere tekster
Eleven kan diskutere mulige udfald af
situationer beskrevet i tekster
Eleven har viden om metoder til
opstilling af scenarier
Eleven har viden om
førlæsestrategier
Eleven kan læse komplekse tekster
hurtigt og sikkert
Eleven har viden om stavemåde og
betydning af ord i alle tekster
Eleven kan anvende ord og udtryks
betydning til at forstå komplekse
tekster
Eleven har viden om ordvalgets
betydning for budskabet
Eleven kan forstå komplekse tekster
Eleven har viden om metoder til
vurdering af teksters formål og
perspektiv
Eleven kan kritisk vurdere teksters
udsagn på baggrund af kontekst
Eleven har viden om metoder til
systematisk undersøgelse af
tekster
Eleven kan afgøre, hvordan en tekst
skal læses
Eleven kan gennemføre målrettet og
kritisk informationssøgning
Forberedelse
1.
Eleven kan selvstændigt formulere en
afgrænset opgave
Eleven har viden om opgave- og
problemformulering
2.
Eleven kan organisere samarbejde om
fremstilling
Eleven har viden om
produktionsplanlægning, roller,
faser, ressourcer, opgavetyper og
deadlines
3.
Eleven kan tilrettelægge proces fra ide
til færdigt produkt
Eleven har viden om komplekse
fremstillingsprocesser
Eleven kan indsamle oplysninger og Eleven har viden om spørgeteknikker
disponere indholdet
og observationsmetoder
Eleven kan forberede større
multimodale produktioner
Eleven har viden om research,
optagelse og skitser
Eleven kan disponere og layoute stof
Eleven har viden om målrettede
så det fremmer hensigten med
dispositions- og formidlingsmetoder
produktet
Undersøgelse
Fremstilling
Eleven kan udarbejde opinions- og
ekspressive tekster
Eleven kan fremstille større
multimodale produktioner
Eleven kan fremstille
sammenhængende tekster i
forskellige genrer og stilarter
Respons
Eleven har viden om argumenterende Eleven kan respondere på forskellige
og reflekterende fremstillingsformer
fremstillingsformer
Eleven har viden om virkemidler, grafisk Eleven kan respondere på sproglig
design og efterproduktion
stil
Eleven har viden om varierede
udtryksformer målrettet forskellige
målgrupper
Fortolkning
Eleven kan respondere på forholdet
mellem produktion og genre
Korrektur *
Eleven har viden om
fremstillingsformer
Eleven kan registrere og korrigere egne
og andres fejl
Eleven har viden om sproglig stil
Eleven kan korrigere teksters layout
Eleven har viden om genretræk
Eleven kan fremstille tekster med
korrekt grammatik og layout
Vurdering
1.
Eleven kan formulere egne oplevelser
og sansninger i æstetisk sprog
Eleven har viden om æstetisk
sprogbrug
Eleven kan undersøge samspillet
mellem genre, sprog, indhold og
virkelighed
Eleven har viden om genrer, sprog,
symbolik, forfatter, værk og
fortæller
Eleven kan fortolke egne og andres
fremstillinger af identitet i tekster
Eleven har viden om
identitetsfremstillinger
Eleven kan vurdere teksters form
Eleven har viden om
vurderingskriterier vedrørende form
2.
Eleven kan følge forløb og
komposition i komplekse tekster
Eleven har viden om komplekse
fortællestrukturer og kompositioner
Eleven kan undersøge teksters
flertydighed
Eleven har viden om
fortællerpålidelighed og
betydningslag i teksten
Eleven kan foretage flertydige
fortolkninger
Eleven har viden om metoder til
fortolkning
Eleven kan diskutere forskellige
fortolkninger af en tekst
Eleven har viden om forskellige
læserpositioner
3.
Eleven kan reflekteret indleve sig i
tekstens univers som grundlag for
fortolkning
Eleven har viden om
fortolkningsorienterede
læsestrategier
Eleven har viden om metoder til
sammenstilling af undersøgelsens
elementer
Eleven kan vurdere teksters udsagn
og kvalitet
Eleven har viden om
vurderingsmetoder vedrørende
teksters kvalitet
Dialog
Kommunikation
Eleven kan sammenfatte
informationer fra forskellige
elementer i teksten
Eleven har viden om kildekritisk
søgning
3.
Oplevelse og indlevelse
Eleven kan forholde sig til
kultur, identitet og sprog
gennem systematisk
undersøgelse og diskussion
af litteratur og andre
æstetiske tekster
Eleven har viden om sproglige
virkemidler
Eleven kan skaffe sig overblik over
multimodale teksters opbygning
Eleven kan planlægge og gennemføre
faser i informationssøgning
Sammenhæng
Eleven kan vurdere tekstens
sproglige virkemidler
Eleven har viden om faser i
informationssøgning
2.
Tekstforståelse
Eleven har viden om sammenhæng
mellem ordgenkendelse og
læsehastighed
Eleven har viden om afsenderforhold
og målgruppe
Eleven kan kildekritisk vurdere bruger- Eleven har viden om afsenderforhold
og genrer på internettet
og ekspertproduceret indhold
Sprogforståelse
Eleven kan variere læsehastighed
bevidst efter læseformål og
ordkendskab i teksten
Eleven kan vurdere tekstens
afsender og målgruppe
1.
Planlægning
Eleven kan udtrykke sig
forståeligt, klart og varieret i
skrift, tale, lyd og billede i en
form, der passer til genre og
situation
Afkodning
Eleven kan diskutere bud på et eller
Eleven kan gennemføre en målrettet Eleven har viden om analysemetoder
flere samlede udsagn på baggrund af
analyse af en tekst
og forståelsesstrategier
undersøgelsen
Krop og drama
It og kommunikation
Sprog og kultur
Eleven har viden om sproglig
korrekthed
Eleven har viden om korrekt
grammatik, stavning, tegnsætning og
layout
Eleven har viden om metoder til at
sætte tekster i relation til aktuelle
problemstillinger
Eleven kan sætte tekster i perspektiv til
Eleven har viden om kulturelle og
litterær og kulturel tradition og udvikling
litterære perioder og Dansk litteraturs
gennem litteraturhistorisk læsning og
kanon
Dansk litteraturs kanon
Eleven kan sætte tekster i relation til
mulige fremtidsperspektiver
Eleven kan layoute tekster, så det
fremmer kommunikationen
Eleven har viden om
formidlingsformer
Eleven har viden om metoder til layout Eleven kan lancere større multimodale
Eleven har viden om PR og lancering
af forskellige genrer
produktioner
Perspektivering
Eleven kan sætte teksten i relation til
aktuelle problemstillinger
Præsentation og evaluering
Eleven har viden om metoder til at
sætte tekster i relation til mulige
fremtidsperspektiver
Sproglig bevidsthed
1.
Eleven kan argumentere og informere
Eleven har viden om argumentationsog informationsformer
Eleven kan bruge kroppen som
udtryk
Eleven har viden om krop og
identitet
Eleven kan diskutere etiske
spørgsmål vedrørende
kommunikation på internettet
Eleven har viden om
kommunikationsetik
Eleven kan kommunikere med
nordmænd og svenskere
Eleven har viden om norsk og svensk
i letforståelig form
Eleven kan iagttage udtryk for
holdninger i sprog
Eleven har viden om sproglig modalitet
2.
Eleven kan analysere samtaler
Eleven har viden om retoriske
virkemidler, talehandlinger og
positionering
Eleven kan bruge kropssprog og
stemme tilpasset
kommunikationssituationen
Eleven har viden om kropslige og
retoriske virkemidler
Eleven kan vælge digitale teknologier
i forhold til situationen
Eleven har viden om digitale
teknologiers
kommunikationsmuligheder
Eleven kan begå sig bevidst i
sprogligt komplekse situationer
Eleven har viden om sproglige
normer og omgangsformer i
forskellige situationer
Eleven kan iagttage, hvordan vi danner
forestillinger om verden med ord og
sprog
Eleven har viden om nuancer i sproget
og sprogets virkning
3
Eleven kan deltage aktivt, åbent og
analytisk i dialog
Eleven har viden om demokratisk
dialog
Eleven kan analysere eget og andres
kropssprog
Eleven har viden om sammenhæng
mellem situation, kultur og
kropssprog
Eleven kan diskutere betydningen af
digitale kommunikationsteknologier
for eget liv og fællesskab
Eleven har viden om sammenhængen
mellem digitale teknologier og
kommunikation
Eleven kan kommunikere aktivt i
forskellige sproglige og kulturelle
situationer i en globaliseret verden
Eleven har viden om sammenhæng
mellem situation, kultur og sprog
Eleven kan karakterisere og diskutere
sprog i forskellige situationer
Eleven har viden om sprog og
sprogbrug, sprogets variation og
forskellige funktioner
Eleven kan opstille mål for nye
fremstillingsprocesser
Eleven har viden om
evalueringsmetoder
iSkriv.dk:Erindring
Færdigheds‐ogvidensmål


Eleven kan fremstille sammenhængende tekster i forskellige genrer og stilarter Eleven har viden om varierede udtryksformer målrettet forskellige målgrupper. Læringsmål
Undervisningsaktiviteter
Eleven skal lære genrekendetegnene ved Eleven skal læse og efterfølgende undersøge erindringen Fjeldtur i uvejr at læse og undersøge en erindring. med henblik på at finde frem til de kendetegn, der er typiske for genren. Forløbet dækker også færdigheds‐ og vidensmål inden for Forberedelse, Respons 1 Tegnpålæringkanvære
1 Eleven undersøger og finder genretræk i erindringen. 2 Eleven undersøger og finder genretræk i erindringen og formulerer sig omkring genrens karakteristika. 3 Eleven undersøger og finder genretræk i erindringen. Eleven udleder de væsentligste karakteristika for genren, fx jeg‐fortæller, kronologisk rækkefølge, delt i begyndelse, midte og slutning, personlige kommentarer, mange handleverber. © Alinea 2015, iSkriv.dk, iDansk Udskoling iSkriv.dk:Erindring
Færdigheds‐ogvidensmål


Eleven kan fremstille sammenhængende tekster i forskellige genrer og stilarter Eleven har viden om varierede udtryksformer målrettet forskellige målgrupper. Læringsmål
Undervisningsaktiviteter
Tegnpålæringkanvære
Eleven skal lære at planlægge og skrive en erindring. Eleven planlægger en erindring ved hjælp af planlægningsassistenten. Eleven skriver en erindring med udgangspunkt i sin planlægning og evt. med yderligere hjælp i skrivemålene. Eleven layouter sin erindring ved hjælp af layoutguiden og evaluerer det til slut ved hjælp af evalueringsassistenten. 1 Eleven anvender jegfortæller og fortæller i datid og i kronologisk rækkefølge om en begivenhed i jegfortællerens liv. 2 Eleven anvender jegfortæller og fortæller i datid og i kronologisk rækkefølge om en begivenhed i jegfortællerens liv. Eleven deler teksten i en tydelig begyndelse, midte og slutning og bruger enkelte handleverber og overgangsord. 3 Eleven anvender jegfortæller og fortæller i datid og i kronologisk rækkefølge om en begivenhed i jegfortællerens liv. Eleven deler teksten i en tydelig begyndelse, midte og slutning og bruger handleverber og overgangsord, personlige kommentarer og vurderinger af begivenhederne. Eleven indleder erindringen med en god startsætning og en begyndelse, der giver information om hvem, hvor og hvornår og runder teksten af fx ved at fortælle, hvad begivenheden har betydet. Forløbet dækker også færdigheds‐ og vidensmål inden for Planlægning, Forberedelse, Respons, Korrektur, Præsentation og evaluering 2 © Alinea 2015, iSkriv.dk, iDansk Udskoling