Bedømmelsesvejledning Skriftlig fremstilling D (ny type)
Transcription
Bedømmelsesvejledning Skriftlig fremstilling D (ny type)
Bedømmelsesvejledning til Skriftlig fremstilling D maj 2015 Medier Opgave 1: Vejledning Opgave 2: Vejledning Opgave 3: Vejledning Særlige forhold vedr. opgave 3 Skriv et debatindlæg til din lokale avis om sladdersider på Facebook. I dit debatindlæg skal du gøre rede for sagen fra Esbjerg, som er omtalt i tekst 1 og tekst 2. Giv udtryk for din egen holdning til sladder på de sociale medier. Overskrift: Sladder Det forventes, at kursisten er bevidst om kommunikationssituationen og kender til kravene i et debatindlæg. Det vil sige, at kursisten henvender sig til en bred målgruppe – læsere af en lokal avis – og udarbejder en argumenterende tekst, som indeholder både beskrivelse og argumentation. Det forventes, at kursisten præsenterer emnet, kommer med en påstand, formulerer klare synspunkter og gode argumenter i forhold til emnet sladder på de sociale medier. Kursisten konkluderer i forhold til egen holdning om sladder. Som en del af besvarelsen skal kursisten redegøre for sagen fra Esbjerg, så debatindlægget kan forstås af læsere, som ikke kender sagen i forvejen. Skriv en klumme om ændringerne i vores medievaner til en landsdækkende avis. Du skal gøre rede for de tendenser, der beskrives i tekst 3. Argumentér for din egen holdning til emnet. Vælg selv en overskrift Det forventes, at kursisten er bevidst om kommunikationssituationen og kender til genren klumme. Det vil sige, at kursisten skriver om hverdagens fænomener på en sådan måde, at læseren opdager nye sider ved tilsyneladende velkendte ting – gerne med et humoristisk islæt. Det forventes, at kursisten bruger den valgfrie overskrift til at spore læserne ind på klummens vinkling. I denne opgave skal kursisten sætte fokus på ændring i medievaner. Som en del af besvarelsen skal kursisten gøre rede for de tendenser, der er beskrevet i tekst 3. Det forventes, at kursisten laver tydelige referencer til det læste, så det klart fremgår, at det ikke er kursistens egne formuleringer. Skriv en kommentar til www.nyemedier.dk. Med udgangspunkt i tekst 6 skal du forklare fænomenet second screen. Du skal kommentere synspunkterne i teksten og give udtryk for din egen mening om second screen. Overskrift: Alle har en anden skærm − har du? Det forventes, at kursisten er bevidst om kommunikationssituationen og kender til genren kommentar. Det vil sige, at kursisten henvender sig til en bred målgruppe – læsere af en hjemmeside om emnet – og præsenterer fænomenet second screen, kommenterer synspunkter fra teksten og giver udtryk for egen holdning ved hjælp af gode argumenter. Desuden skal kursisten forklare begrebet second screen ud fra tekstens informationer. Det forventes således ikke, at kursisten har beskæftiget sig med området forud for prøven. På baggrund af udsendte mail fra Kontor for Prøver, Eksamen og Test under prøven kan opgaven besvares både ud fra tekst 5 og tekst 6. Ligeledes godtages det også, hvis kursisten har valgt at inddrage begge tekster. Kursistens besvarelse bedømmes ud fra eksisterende bedømmelseskriterier med den tilføjelse, at emnebehandlingen således kan tage udgangspunkt i anden tekst end formuleret på opgavearket jf. 1 Bedømmelsesvejledning til Skriftlig fremstilling D maj 2015 bedømmelseskriterium b. Bedømmelseskriterier: Der lægges vægt på eksaminandens viden om og færdigheder i: a) skriftlig formulering, herunder komposition, syntaks, tegnsætning og et passende og varieret ordvalg b) emnebehandling, herunder evne til at redegøre for det væsentlige i det læste tekstmateriale samt at argumentere ud fra dette c) kommunikations- og mediebevidsthed, herunder at besvarelsen demonstrerer opmærksomhed vedrørende genre, formål, målgruppe og medie. 2