program - Concerto Copenhagen

Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin
Juni 2014
Institution
Viborg – Skive VUC
Uddannelse
HF - 2
Fag og niveau
Mediefag
Lærer(e)
Tania lund Nyby/TLN
Hold
13pMeC 2013/14
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktionsforløb
Titel 2 Pilotprojektforløb
Titel 3 Dokumentarforløb
Titel 4 Spillefilmsforløb/genreforløb - Horror
Titel 5 Eksamensproduktion
Side 1 af 5
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Introduktionsforløb
Indhold
Her beskæftiger vi os især med fagterminologien, så som filmens opbygning, symbolsprog, og klippeteknik. I skal lære at bruge fagsproget og den relevante terminologi, når I f.eks. Skal analysere filmscener og lave shot-to-shot analyser og senere
skal lave jeres egne små produktioner.
Inkluderet i introduktionsforløbet er også et lille kortfilmsforløb/fiktionsforløb
(dette afhænger af vores tid)
i forbindelse med fagterminologien vil undervisningen primært tage udgangspunkt
i film-eksempler af forskellig slags.
Kernestof:
"Fokus", B. Katz, Per og Poulsen, Henrik, Gyldendal, 2004; sider: 11-31
"Rødt Chok" fra Ekko, af Anne Jerslev, 12. februar 2002; sider: 1-4
Omfang
Supplerende stof:
Artikel – ”Rødt chok” - Filmmagasinet EKKO.
10 lektioner
Særlige fokuspunkter
At kursisten får et grundlæggende vokabularium omkring film- og TVmediet.
At kursisten kan forholde sig kritisk til film og TV
At kursisten oparbejder en evne til at omsætte teorien i praksis, og dermed evnen
til at analysere film og TV.
Væsentligste
arbejdsformer
Filmfremvisning
Klasseundervisning og gruppearbejde.
Retur til forside
Titel 2
Pilotprojektforløb
Indhold
I pilotprojektforløbet skal eleverne stifte bekendtskab med den proces det er at
lave deres egen lille filmproduktion og prøve fingre med både præproduktion og
postproduktion, altså bl.a. synopsis og storyboard og herefter redigering etc.
Denne proces giver eleverne en helt anden forståelse end den gængse for det at
lave film og se film. I kommer til at forstå hvor omfattende et arbejde og ikke
mindst planlægning der ligger bag en film. Jo bedre planlægning – jo bedre film.
idé og synopsis - fremlæggelse på holdet og konstruktiv kritik. Skriftligt elementer:
storyboard herefter følger optagelser og redigering.
Kernestof:
Side 2 af 5
"Fokus", B. Katz, Per og Poulsen, Henrik, Gyldendal, 2004; sider: 30-42
Vi beskæftiger os desuden her med tidligere kursistproduktioner.
Omfang
20 lektioner
Særlige fokuspunkter
At kursisten oparbejder evnen til at producere film, herunder alle filmproduktionens processer (se ovenstående)
At kursisten kan redigere en egenproduceret film.
At kursisten lærer at håndtere kamera, lyd etc.
At kursisten oparbejder en evne til at give medkursister konstruktiv kritik
Væsentligste arbejdsformer
Projektorienteret gruppearbejde, klasseundervisning, redigering med vejledning
Titel 3
Dokumentarforløb
Indhold
Som en intro til genren, arbejder vi med eksempler på forskellige typer af dokumentar. (Blandt andet sekvenser fra: ”World at War”, ”Armadillo”, ”Ambassadøren”. Og ”Forestillinger”, ”Idioterne” og ”The Office” som eksempler på fiktion,
der benytter fakta-koder.
Vi skal desuden arbejde med: ”TV, TV, TV!” (Om iscenesættelse) Fra ”Thailand
til Thy” af Jonas Metz, som en blandingsgenre, der både benytter sig af fakta og
fiktion, Fahrenheit )/11 af Michael Moore, som en dybdeborende og stærkt sagsorienteret dokumentar .
Herudover ser vi desuden på "Operation x", der benytter sig af dybdeborende
men også mere interagerende elementer.
Generelt arbejder vi med de forskellige typer af dokumentar og de forskellige virkemidler de gør brug af.
vi læser bl.a. artiklen Christioffer Guldbrandsen's "Den Moderne Dokumentarfilm" og relevante sider fra "Levende Billeder" om dokumentargenren og de forskellige dokumentartyper.
Kernestof:
”Den Iscenesatte virkelighed - fra nyheder til reality”, Gitte Horsbøl og Jette
Meldgaard Harboe; sider: 59-71
”Levende Billeder”, Hans Oluf Schou og Mimi Olsen, 2009, Systime; sider: 52-55,
57-59, 154-158
Supplerende stof:
”Den iscenesatte virkelighed”: Dokumentar.pdf
Shot-to shot-analyse-skabelon.doc
Side 3 af 5
Omfang
Fakta og fiktionskoder - Levende billeder s. 57-59.pdf
20 lektioner
Særlige fokuspunkter
At kursisten får et grundlæggende vokabular omkring dokumentarfilmen, herunder de forskellige typer.
At kursisten kan forholde sig kritisk til film og TV, herunder dokumentargenren.
At kursisten oparbejder en evne til at omsætte teorien i praksis, og dermed evnen
til at analysere dokumentarfilm.
Væsentligste
arbejdsformer
Lærergennemgang, Klasseundervisning, gruppearbejde, elevoplæg, praktiske øvelser på klassen
Titel 4
Spillefilmsforløb/Genreforløb - Horror
Indhold
Kernestof:
Jette Meldgaard Harboe og Henrik Poulsen, ”Zoom - grundbog i medier”, gyldendal; sider: 80-81.
”Levende Billeder”, Hans Oluf Schou og Mimi Olsen, 2009, Systime; sider: 5255.
Det danske filminstitut-”Filmgenrer Horror-genren” – (genrehæfte).
Supplerende stof:
Vi har i dette forløb set følgende spillefilm: ”, ”Ondskabens Øjne,” ”Exorcisten”, ”Bag facaden” og ”The Others”, som eksempler på genren fra forskellige
årtier.
Omfang
20 lektioner
Særlige fokuspunkter
At kursisten skal kunne strukturere et mundtligt oplæg omkring filmanalyse (horror-genren).
At kursisten får et grundlæggende vokabularium omkring filmmediet.
At kursisten kan forholde sig kritisk til spillefilm.
At kursisten oparbejder en evne til at omsætte teorien i praksis, og dermed evnen
til at analysere spillefilm og genrefilm.
Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning, gruppearbejde, elevoplæg, diskussioner af eksempler.
Side 4 af 5
Titel 5
Eksamensproduktionsforløb
Indhold
Da vi ikke har ret mange timer, vil eleverne lave meget af arbejdet med deres
produktion udenfor den planlagte undervisning. ligeledes for at fremme selvstændigheden i arbejdet med produktionen
Omfang
15 lektioner (resten er udenfor den planlagte undervisning)
Særlige fokuspunkter
At kursisten oparbejder evnen til at producere film, herunder alle filmproduktionens processer (se ovenstående)
At kursisten kan redigere en egenproduceret film
At kursisten lærer at håndtere kamera, lyd etc. ¨
At kursisten lærer af sine fejltagelser i pilotproduktionen.
Væsentligste arbejdsformer
Læreroplæg, elevoplæg, individuelt arbejde, skriftligt arbejde på klassen, klassediskussioner, gruppearbejde, filmfremvisning
Side 5 af 5