vDh1BkCB - VUC Skive

Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin
Maj-juni 14/15
Institution
Skive-Viborg HF og VUC
Uddannelse
Hf
Fag og niveau
Billedkunst B + C
Lærer(e)
Ulla Wang
Hold
vDh1BkCB2014/15
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til faget, Tegning, gengivelsesstrategier, perspektiv
Titel 2 Maleri, landskabsmaleri og akvarel
Titel 3 Portrætmaleri
Titel 4 Skulptur
Titel 5 Installation, global og international samtidskunst
Titel 6 Happening, global og international samtidskunst
Titel 7 Arkitektur
Titel 8 Museologi og kuratering.
Titel 9 Eksamensprojekt
Side 1 af 10
Titel 1
Indhold
Introduktion – Hvad er Kunst? Tegning, gengivelsesstrategier, Perspektiv og
Rum
Introduktion til faget og dets indhold. Hvad er kunst? Forskellige
værkeksempler vises.
Praksis: 2D: Tegning. Lys, skygge, flade, baggrund.
Tegning efter motiv – fokus på rumlighed kontra flade. Tegning af æble ud fra
forskellige gengivelsesstrategier.
Omvendt-tegning af Picassos portræt af Igor Stravinsky (fokus på kreative
hjernehalvdel). Tegning af stol (forkortninger), af klæde (lys/skygge)
Ex: rumskabende virkemidler op gennem kunsthistorien: Fra ægyptisk –
byzantinsk – renæssance – manierisme – barok - modernisme –
impressionisme ekspressionisme - surrealisme – abstrakt maleri.
Perspektivlære:
1, 2 og 3 punkts perspektiv
frø-, normal- og fugleperspektiv
Tegning af Domkirken i Viborg, interiør og eksteriør.
Tegning af interiør på VUC Skive-Viborg.
Fokus på forsvindingspunkt, ortogonaler, størrelseshierarki, formindskning,
gradienter, repoussoir, overlapning.
Teori:
Gennemgang af kompositoriske elementer – Henrik Scheel Andersen og Ole
Laursen: Billedkunst, metode, kronologi, tema: S. 7 – 17.
Lise Gotfredsen. Billedets formsprog, Lys og skygge, oversigt over lysets
muligheder (1s). Noter om lys- og skyggevirkning (4s), Rummet (s 68 – 80, 91
– 99, 104 – 109). Noter om perspektivtegning (3 s). Betty Edwards. At tegne er
at se om tegning af hjørner (s. 127 – 128).
Lise Gotfredsen: Når tinger bliver KUNST (GAD 1999) Kap. Nogle tanker om
kvalitet s. 207 – 216.
Besøg på Skovgaard Museet i Viborg med fokus på kuratering – ophængning/
placering af værker, Hvad er kunst? og Hvad er et Museum? Kursistøvelse:
Lav en udstilling med et særligt tema – hvordan vil du fremhæve det bedst
muligt?
Omfang
Ca. 16 lektioner
Særlige
fokuspunkter
Brug af synssansen og fokus på højre hjernehalvdel. Rumskabende virkemidler
i tegning. Flade kontra rum /2D til ”3D”.’
Gengivelsesstrategi øjet og tanke
Tegning efter opstilling. Klasseevaluering af færdige arbejder. Tegning af
bygninger, interiør og eksteriør.
Øvelser i statisk kontra dynamisk komposition.
Gruppeøvelse på Skovgaardmuseet
Væsentligste
arbejdsformer
Titel 2
Maleri
Indhold
Billedanalyse
Side 2 af 10
Farvelære
Akvarelmaleri
Akrylmaleri
Præsentation af forskellige kunstnere og -ismer (Kandinsky, Asger Jorn, Frida
Kahlo, Poul Ancher Bech, Allan Otte, Thomas Wolsing…).
Præsentation af Kandinsky og abstrakt kunst, synæstesi.
Billedeksempler: Fra ægyptisk gravmaleri til samtidskunst. Herunder
renæssance, barok, realisme, naturalisme, impressionisme, ekspressionisme,
surrealisme, nyrealisme, postmodernisme og senmodernisme.
Billedanalyse – analyse af forskellige værker.
Div. farvekontraster, farveperspektiv, farvesymbolik, farvepsykologi.
Teori: Lis Pallesen: Farver (s 12 – 43). Noter: Billedanalyse efter Panofskys
metode, De tre niveauer for billedaflæsning. Oversigt over kunstens ismer i
europæisk malerkunst (3 s).
Billedkunst, ismer i dansk maleri efter 1870 (kap. 1, 3, 6 og 10).
Billedkunst, metode kronologi, tema af Henrik Scheel Andersen og Ole
Laursen: Kap. 1 Om billedets virkemidler Kap. 2 Om den form- social- og
betydningsanalytiske synsvinkel samt værktøjskasse s. 82 – 88 med visse
undtagelser.
Kapitel 1: Analyse af landskabsmalerier. En indføring s. 7 – 24 fra Panorama Landskaber i kunsten fra middelalderen til vor tid.1. udgave, 2010.
Forfatter(e) Hans Jørgen Frederiksen, Søren Elgaard, Ingeborg Bugge, Jørgen
Eriksen, Henrik Juhl Andersen, Karina Lykke Grand, Mogens Nykjær.
Forlag Systime.
Interview med Poul Ancher Bech fra Politiken 2008
Marie Louise Lauridsen: Farvernes symbolske og psykologiske kvaliteter.
(Omkring Goethes farvelære).
Powerpoint med eksempler på forskellige landskabsmalerier fra år1412 - 2009
Praksis: Introduktion til hhv. naturalistisk, impressionistisk og ekspressionistisk
gengivelsesstrategi. Diverse farveøvelser. Ittens farvecirkel.
Akvarelmaleri af hhv. landskabs – og havnemotiv on location Hjarbæk.
Afprøvning af akvarelmaleriets muligheder og begrænsninger.
Akryl på masonit af ”Mit indre landskab”.
Omfang
Ca. 36 lektioner
Særlige
fokuspunkter
Farven og komposition som udtryksformer – både i gennemgangen af
kunstværker og kursisternes egne værker. At kunne analysere og fortolke
malerier og begynde at kunne skelne mellem forskellige stilperioders måde at
udtrykke sig på – fokus på renæssance, realisme, impressionisme,
ekspressionisme, surrealisme og samtidskunst.
Gengivelsesstrategier øjet, følelse og tanke
Akvarel- og akrylmaleriets muligheder.
Væsentligste
Farveblandingens principper og teknikker bliver gennemgået ud fra bl.a.
Side 3 af 10
arbejdsformer
Goethes farvelære. Der er arbejdet med akrylfarver, fedtfarver og akvarelfarver
-farveprøver, abstrakte, fantastiske og naturalistiske motiver.
Surrealistisk landskabsmaleri (Mit indre landskab), krav: Mindst 90%
brækkede farver, fokus på kontrastform (lys/mørk, egenkontrast,
komplementærkontrast, tung/let, kold/varm, kvantitetskontrast). Der laves en
form- og betydningsanalyse af originalen. Et landskab med overraskende,
surrealistisk motiv.
Analyse og fortolkning af værker i plenum, hvor udgangspunktet er
dialogbaseret undervisning. I det praktiske arbejde arbejder kursisterne
individuelt med læreren som vejleder.
Udstilling af egne værker på skolen – kuratering.
Titel 3
Portrætmaleri.
Indhold
Gennemgang af portrættets og portrætmalerens historie.
Teori:
Steffen Heiberg: Danske portrætter (Aschehoug 2003). Tekst- og
billeduddrag.
Dorthe Fogh: Billedkunst 3. Perioder i dansk arkitektur og maleri 1000 –
1850. s. 68 – 77. Portrættet som magtens repræsentation. Familiebilleder.
Historiemaleriet. Manierisme.
Billedanalyse – analyse af forsk. portrætter ud fra Portrætaflæsningens ti bud
af Lise Gotfredsen
Kunstnerportræt: Om Frida Kahlo samt fremvisning af filmen Frida Kahlo.
Form- , betydnings- og socialanalyse af selvvalgte værker af Frida Kahlo
Noter om Frida Kahlo fra Edward Lucie-Smith: Store kunstnere i det 20 årh.
Michael Kviums udstilling af portrætter på Aros samt Aros’ undervisningsmateriale hertil.
Praksis:
Selvportrættering. Tegning og formgivning. Komposition af ansigt.
Proportioner, størrelsesforhold og placering.
Blyantstegning samt akryl på masonit. Selvportræt: Ydre- naturalistisk samt
indre - ”ekspressionistisk”/psykologisk. Naturalistisk kontra
ekpressivt/spontant maleri.
Div. farvekontraster, farveperspektiv, farvesymbolik, farvepsykologi.
Form/flade…
Omfang
Ca. 32 lektioner
Særlige
fokuspunkter
Portrættets udvikling til i dag samt kunstnerens rolle i personfremstillingen.
Selvfremstilling vha. forskellige gengivelsesstrategier.
Fremstilling af andre personer med fokus på karakter, kvaliteter mm.
Form- betydnings og socialanalytisk tilgang til portrætmaleriet.
At kunne skelne mellem forskellige perioder og -ismers personfremstillinger.
Visualiseringsopgaver. Iagttagelse og gengivelse.
Væsentligste
Side 4 af 10
arbejdsformer
Individuel analyse og projektarbejde omkring selvportrættering.
Titel 4
Skulptur
Indhold
Menneskefiguren i kunsthistorien samt abstrakt skulptur:
Introduktion til skulpturanalyse og skulpturfremstilling. Gennemgang af
menneskefiguren i forskellige kunsthistoriske perioder. Ex: fra ægyptisk
gravmaleri til Orlan og Marco Evaristi. Naturalistisk, impressionistisk og
ekspressionistisk og abstrakt figurfremstilling. Diskussion af kunstbegrebet.
Præsentation af kunster Louise Hindsgavls ”politiske” porcelænsfigurer og
rundvisning ved kunstneren selv på Skovgaard-museet.
Praksis:
Opgave: Lav en ler-skulptur, der fortæller en historie, den skal være figurativ.
I forbindelse med skulpturforløbet har holdet set og analyseret en række
forskellige skulpturer fra powerpoint (jf. portfolio) og EMUs hjemmeside,
ligeledes har kursisterne analyseret skulpturer af Louise Hindsgavl, som vi har set
på Skovgaard-museet.
Teori: Analytisk iagttagelse (s 21 – 30). Skulpturiagttagelse – div. noter. Om
abstrakt skulptur, informationsark fra Fyns Kunstmuseum (3 s). Skulpturanalyse:
Lise Mark. Skulpturanalyse på EMU’en, en model,
http://www.emu.dk/gym/fag/bk/fagomraader/flade/billeder_i_rum_analyse.html
Diverse tekster om Louise Hindsgavl, bl.a. anmeldelser af hendes udstilling 2014
fra Weekendavisen og Politiken.
Massemord i marmor af Rasmus Bo Sørensen fra Politiken 2011(Om Christian
Lemmerz)
Lise Gotfredsen: Menneskefiguren (s 172 – 193) fra Billedets formspsrog
Analyse af Thorvaldsen skulptur fra Skulpturens væsen.
Omfang
Ca. 24 lektioner
Særlige
fokuspunkter
At kunne forholde sig til skulpturens og menneskefigurens fysiske form og udtryk
og forandring gennem tiden. Have kendskab til kunstneres forskellige brug af
materialer og disses perceptive egenskaber. Om kunstens forskellige
perceptionsmuligheder i forbindelse med konkret/figurativt til abstrakt
/nonfigurativt kunst.
Væsentligste
Analytisk og personlig tilgang til forsk. værker m henblik på rum, flade og figur.
arbejdsformer Kendskab til skulpturbegrebet, menneskefiguren og dens forskellige udtryk
gennem kunsthistorien.
Form-, betydnings- og socialanalyse. Kunsten som politisk talerør i forbindelse
med Louise Hindsgavl.
Kommunikation vha. visuelle udtryk – 3D form.
IT: Individuelle og praktiske, lærerstyrede opgaver.
Side 5 af 10
Skulpturfremstilling i ler mm. Overfladebearbejdning.
Klasseundervisning.
Pararbejde omkring skulpturanalyse
Titel 5
Installation, global samtidskunst
Indhold
Kernestof:
Introduktion til installationskunst med udgangspunkt i Ducamp, Beuys, Judd,
Christo, Bjørn Nørgaard, Thomas Bang, Kurt Trampedach, Ingvar
Cronhammar, Christian Lemmerz m.fl
Praktisk arbejde m. teoretisering: Analyse af udvalgte og egne installationer.
Fremstilling af installation – præsentation på klassen. Frit materialevalg.
Udleverede noter om installationskunst samt introduktion til objektkunst,
installations- og konceptkunst (2007).
Lise Godtfredsen: Når ting bliver KUNST. Kap. Om Bjørn Nørgaard og Josef
Beuys.
Materiale om installationskunst fra Museet for Samtidskunst.
Ekskursion til Aros, hvor vi bl.a. så Out of the Darkness samt blev
præsenteret for Dødsmaskinen mm. (installationskunst 2014).
Præsentation på klassen af forskellige ex på installationskunst og
konceptkunst fx Christos Over the River, Bjørn Nørgaards Det
genmodificerede paradis, Lemmerz’ Scene m.fl. Jf. powerpoint.
Diskussion af kunstbegrebet.
Udleveret materiale om samtidskunst fra Statens Museum for Kunst
Undervisningsmateriale fra Museet for samtidskunst: Kan installation hænge
på et søm samt Samtidskunst – fra relationel æstetik til det radikale
demokrati.
Videoer om Olafur Eliassons og andres installationskunst.
Praksis: Udvælgelse af rum og fremstilling af installation. Form-, betydningsog socialanalyse af eget og selvvalgt installationskunst samt præsentation på
klassen.
Omfang
Ca. 28 lektioner
Særlige
fokuspunkter
Kommunikere om og ved hjælp af visuelle udtryk. (praktiske opgaver +
teoretisk opfølgning) og analysere dem.
Forstå kunstfaglige tekster
Personlig kunstoplevelse / analytisk tilgang.
Mundtlig udtryksfærdighed – fremlæggelse af eget værk.
At få en fornemmelse af hvordan kunstens funktion har ændret sig.
Side 6 af 10
Inddragelse af beskueren og diskussion af beskuerens rolle.
At arbejde praktisk med det tredimensionelle udtryk - og kunne skelne
mellem skulptur og installation.
Forståelse for rum og rumopfattelse som en del af værket.
Forståelse for beskuerens aktive rolle.
At opleve og kunne analysere andre udtryksformer end de klassiske (billede,
skulptur og arkitektur) og hvordan værkerne afspejler deres samtid.
At kunne forholde sig til samtidskunst og dennes virkemidler.
At udforske rummets betydning for et værk i praksis.
Væsentligste
arbejdsformer
Læreroplæg om installationskunst fra Ducamp til Christo.
Ekskursion og diskussion samt analyse af selvvalgt nyere værk.
Gruppearbejde omkring fremstilling og analyse af installationskunst.
Udstilling/ Installation på skolen – Power point præsentation heraf.
Titel 6
Happening.
Indhold
Introduktion til det udvidede kunstbegreb i form af happening. Historisk
gennemgang og punktnedslag – fx Wieneraktivisterne, John Cage, Josef
Beuys, Bjørn Nørgaard, Orlans kropskunst, Marco Evaristis kødboller på dåse,
Humping pact mm…
Praksis: Opførelse af happening i Skive midtby. Fra idé til udførelse til
beskuerrolle. Videooptagelse og evaluering.
Teori:
Kunsten at forarge tekst om happenings bl.a. Humping Pact fra 2012.
Lærernoter om happening.
Artikel om Bjørn Nørgaards hesteofring Rekonstruktion af en hesteofring fra
Politiken 22.3.2015.
Diverse videoklip af happenings på You tube: John Cage Waterconcert, Yoko
Ono, Beuys, Humping Pact m.fl.
Omfang
Ca. 16 lektioner
Særlige
fokuspunkter
Happening og aktion som udtryksform.
Kunstbegrebet under debat – Hvad er kunst og hvad gør kunst.
Beskuerinddragelse.
.
Gruppearbejde omkring samt opførelse af happening: Gak på VUC,
Væsentligste
arbejdsformer
Titel 7
interaktion med publikum.
Arkitektur
Side 7 af 10
Indhold
Præsentation af hovedværker fra arkitekturens historiske udvikling: Oldtidens
templer og kirker, middelalderkirken (Romansk-Gotisk), Renæssancekirken vs.
Barokkirkens facade og grundplan, Nyklassicismens arkitektur som udtryk for
oplysningstidens idéer, Modernistisk og post/sen-modernistisk arkitektur.
Fokus især på gennemgående stiltræk, stiludviklinger og
bygningstyper/funktion fra ’læringsrum’ (museum, skole, kirke) til være-rum
(bolig) - Arkitektur-analyse: jf. materiale fra Dansk Arkitektur Center
(arksite.dk) med fokus på form – social- og betydningsanalyse.
Teori: Kap. 10: Boligarkitektur i det 20. og 21. århundrede fra Temaer i
Kunsten – grundbog i billedkunst af Jonas Wolter (det ny forlag 2014).
Materiale fra Dansk Arkitektur Center: Arkitekturhistorie (Indsigt):
http://www.arksite.dk/wm140210. Arkitekturanalyse/Hvad er arkitektur:
http://www.arksite.dk/wm140157. Formanalyse af arkitektur www.arksite.dk.
Mind your behavior (om arkitektur og adfærd samt analyse). Nye krav til
boligen fra www.dac.dk/da/dac-learning/netundervisning/arksiteplus/temaer/boligen. Den klassiske vurdering af arkitektur fra
www.dac.dk/visKanonSide.asp.
Mark Vacher: Et hjem er noget man gør (2007)
Praktisk arbejde m. teoretisering:
1) Form- social- og betydningsanalyse af Viborg Domkirke.
2) Form- social- og betydningsanalyse af VUC nye byggeri.
3) Skitsetegning og præsentation (grundplan og facade)af egen
drømmebolig og definition af ”hvad er et hjem”?
4) Model af forslag til ”Min drømmebolig”, frit materialevalg.
5) Fremstilling af Power Point med moderne, postmoderne og senmodernistisk arkitektur.
Omfang
Ca. 40 lektioner
Særlige
fokuspunkter
Elementære visualiseringsopgaver, fra skitse til model.
Skelne overordnet ml. væsentlige arkitekturhistoriske perioder og beskrive
disses væsentligste træk.
Power point af arkitektoniske værker fra tre perioder.
Kommunikere om og ved hjælp af visuelle udtryk. (praktiske opgaver +
teoretisk opfølgning )
Væsentligste
arbejdsformer
Læreroplæg omkring arkitekturhistorie og analyser at forskellige
bygningsværker.
Individuelt: Fremstilling af drømmebolig og analyse ud fra De 5 F’er.
Gruppearbejde og power-pointpræsentation af eksempler fra modernismen,
postmodernismen og sen-modernismen.
Titel 8
Museologi og kuratering
Side 8 af 10
Indhold
Introduktion til museologi og kuratering. Diverse brochurer fra museer.
Museologi – noter.
Ekskursion til Skive Kunstmuseum og foredrag/ samtale.
Videointerview med kuratorer og museets ledelse omkring udstilling og
kuratering på Arken, Arkens hjemmeside.
Aros’ undervisningsmateriale omkring museologi fra museets
fødselsdagsudstilling fra 2009: Happy Birthday <artifakti>
Omfang
Ca. 11 lektioner
Særlige
fokuspunkter
At kunne forholde sig kritisk til det at gå på museum og museet som
udstillingsrum. Omgivelsernes/rummets betydning for kunsten og
perception heraf.
Væsentligste
arbejdsformer
Analyseopgave: Skive Kunstmuseum – udstillingslokaler, ydre omgivelser,
materialer.m.v.
Læreroplæg omkring museologi og kuratering.
Titel 9
Eksamensprojekt
Indhold
Selvstændigt, projektorienteret arbejde med selvvalgt tema. Frit
materialevalg. Kursist-oplæg
1) Undersøgelse af to forskellige kunstmaleres udtryksformer hhv. Asger Jorn
og Lasse Winsløv
2) Sct. Georg og Dragen som motiv gennem kunsthistorien
3) Forskellige kvindefremstillinger i kunstens historie.
4) Parafraser af Michael Kviums værker.
5) Colosseum og dens funktion med perspektivering til senmoderne
bygningsværker med samme funktion.
6) Brug af lys og skygge til forskellige tider i malerkunsten.
7) Installationskunst som politisk talerør.
8) Studier af Kheops-pyramiden.
9) Happenings i teori og praksis.
10) Socialt boligbyggeri i teori og praksis.
Omfang
35 lektioner
Side 9 af 10
Særlige
fokuspunkter
Væsentligste
arbejdsformer
At arbejde selvstændigt og kunne fordybe sig i et emne samt relatere til
samtidskunst. Sammenhæng mellem de visualiserings- og analyseopgaver,
som kursisterne selv formulerer. Formidling af kunst.
Selvstændigt arbejde. Undersøgelse af og afprøvning af forskellige
kunstneriske udtryksformer på baggrund af forskellige tematikker.
Side 10 af 10