docLES INDE I BLADET
download 
Report Transcription
LES INDE I BLADET
DANSK BIOTEK Nr. 3 juni 2013 9. årgang ISSN Nr. 1903-0940 MAGASINET FOR DANSK BIOTEK www.danskbiotek.info Mediepartner: læs inde i bladet Leder af Formand for DANSK BIOTEK Martin Bonde Dansk biotek-innovation i top Af Uddannelsesminister Morten Østergaard Biotek: Elsker, elsker ikke? Af videnskabsjournalist Lone Frank Bio-X Denmark – Fra lokale problemer til globale behov for sundhedsteknologi Af M.D., Innovation Manager Martin Vesterby og Ph.D., Project Manager Sys Zoffmann Glud INSPIR ATION · COMMITMENT · SIMPLICITY For sjette år i træk er Inspicos blevet tildelt en topplacering i ”Tier 1” i en omfattende FaenoDesign.dk 4865 - 0213 undersøgelse af de internationalt førende patentbureauer foretaget af det ansete britiske tidsskrift Managing Intellectual Property. Inspicos blev grundlagt i 2003 og beskæftiger i dag en række af Nordens mest fremtrædende og erfarne patentrådgivere. Inspicos A/S København og Aarhus T 7070 2422 www.inspicos.com Redaktion Dansk Biotek: Ansvarshavende: John Vabø, cand. polit. e-mail: [email protected] Fagredaktør: Randi Krogsgaard e-mail: [email protected] Fagredaktion: Martin Bonde EpiTherapeutics ApS (formand) Søren Møller Managing Investment Director Novo Seeds, Novo A/S Peter Wulff Sentinext Therapeutics Peter Nordkild, CEO, Adenium Biotech Alejandra Mørk, Klifo Lars Christian Hansen, Novozymes Europa Birgitte Thygesen, Director, Adm. & Govt. Relations, Biogen Idec Inc. Anders Weber, CEO, Biogasol Salg: John Vabø e-mail: [email protected] INDHOLD 3/13 De små biotekvirksomheder skal have arbejdsro af Formand for DANSK BIOTEK Martin Bonde Dansk biotek-innovation i top Af Uddannelsesminister Morten Østergaard Dansk biotek kan forandre verden Udgiver: SCANPUBLISHER A/S Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej 35 2930 Klampenborg Tlf. 39 90 80 00 Fax 39 90 82 80 www.scanpublisher.dk ISNN Nr. 1904-4771 Abonnement: 4 udgaver i 2012 (incl. moms) kr. 150,Bestilling på [email protected] Adresseændringer m.v. bedes mailet til Hanne Solberg på [email protected] Ved henvendelse bedes abonnementsnummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet). Administration: Tina Brage Vabø e-mail: [email protected] Layout og tryk: Scanprint A/S Biotek: Elsker, elsker ikke? Af videnskabsjournalist Lone Frank Velbesøgt årsmøde AF Sekretariats- og kommunikationschef, Dansk Biotek, Randi Krogsgaard Enhedspatent og den fælles patentdomstol 14 Af European Patent Attorney, M.Sc., Ph.D., CDPA, Pernille Winding Gojkovic, Partner, Høiberg A/S Forskerordningen og godkendelse af arbejdets karakter 16 Af advokat Karin Absalonsen og advokat Henriette la Cour, Nyborg & Rørdam Advokatfirma Bio-X Denmark – Fra lokale problemer til globale behov for sundhedsteknologi 20 Stamceller – ikke til at komme uden om Af MD, Kurt Osther, Cencor Biotech Inc. – PH.D. MED, Christian Clausen, Bioneer A/S – M.Sc. Christophe Madsen, StemCare A/S Finansnyt Af statsautoriseret revisor, partner Benny Lynge Sørensen, Ernst & Young Kronprinsen overrakte The Brain Prize Kontrolleret af 4 6 8 10 12 22 26 29 Kontrolleret oplag: 2.062 stk. i perioden 1. juli 2011 til 30. juni 2012 Dansk biotek 3 3 LEDER af Martin Bonde af Formand for DANSK BIOTEK Martin Bonde De små biotekvirksomheder skal have arbejdsro Ved DANSK BIOTEKS generalforsamling d. 7. maj 2013, kunne vi konstatere, at vi i 2012 så resultater af vores fortsatte bestræbelser på at gøre politikerne klart, hvorfor biotekbranchen er så vigtig for Danmark. Den danske lægemiddeleksport stiger år for år og i 2012 kom den op på ca. 67 mia. kr. Det er med andre ord evident, at lægemiddeludvikling er en væsentlig dansk styrkeposition. Dette til trods er der paradoksalt nok konstant behov for, at vi gør opmærksom på, at vi skal sørge for, at der til stadighed skabes en underskov af nye biotekvirksomheder, og at disse virksomheder for anstændige vilkår at fungere under. Vi brugte således i løbet af 2012 megen energi på at få forståelse for, at et tiltag som ændringer i reglerne for fremføring af skattemæssige underskud har en negativ og direkte ødelæggende virkning på i biotekselskabernes mulighed for at geninvestere midler i ny innovation og jobskabelse. Vi arbejdede også fortsat på at få politikerne til at forstå, at de såkaldte netop indførte ”skattekreditter” giver en fin mulighed for at øge likviditeten i de små innovative virksomheder. Strukturen i ordningen er rigtig, men maxbeløbet på 1,25 millioner kr. pr år pr virksomhed i skattekredit er alt for lille. Vi foreslog bl.a., at maxbeløbet helt fjernes, alternativt hæves til en refuson på mindst 10 millioner kr. – et beløb som er helt på linje med, hvad andre lande bruger for at sikre, at innovationen består og ikke forgår. Endelig var det en høj prioritering for DANSK BIOTEKS i 2012 at kommu- nikere vigtigheden af, at universitetsforskningen kommercialiseres og fortsat arbejde på at sikre iværksættervenlige rammebetingelser for de innovative virksomheder, bl.a. i samarbejde med den øvrige sundhedsindustri (Lid, Medicoindustrien og IR-branchen) samt DVCA. I dette forår kan vi med glæde konstatere en spirende lydhørhed blandt politikerne: • Sidst i 2012 blev den såkaldte ”iværksætterskat” langt om længe fjernet. Den har alt for længe lagt urimelige skattebyrder på iværksætternes skuldre. • I begyndelsen af 2013 blev forslaget til regeringens nye vækstpakke lanceret, herunder forslag om forhøjelse af den øvre grænse for udbetaling af de såkaldte skattekreditter. Fra og med 2014 foreslås udbetaling af skattekreditter forhøjet til skatteværdien af underskud på 25 mio. kr. – mod i dag 5 millioner kr. Med den foreslåede selskabsskattesats på 22%, vil der kunne udbetales en skattekredit og dermed likviditetsforbedring til det enkelte selskab på 5,5 millioner kr. • Og her starten af 2013 anbefalede det af regeringen nedsatte Vækstteam for Sundheds- og Velfærdsløsninger, at lov nr. 173 rulles tilbage og muligheden for ubegrænset underskudsfrem førsel mod 100% af et overskud genindføres. Dette er godt nyt for biotekvirksomhederne, for lov nr. 173, som blev indført i 2012 lægger gift ud for specielt biotekvirksomheder og trækker likviditet ud af opstarts virksomheder, der investerer i forskning og udvikling af nye produkter. • Vækstteamet anbefalede desuden, at der bør ske en øget kommercialisering af viden. Dette er helt i tråd med DANSK BIOTEKS ønske om en ambitiøs satsning på at få forskningsresultaterne ud af universiteterne. Et helt centralt omdrejningspunkt i den fortsatte udvikling, ikke blot af biotekindustrien, men af samfundet helt generelt, er at vi styrker vores evne til at kommercialisere forskning fra universiteterne og andre videninstitutioner. DANSK BIOTEKS støtte til og deltagelse i initiativer som Copenhagen Spin-Outs er et eksempel herpå. • Hvis de forskellige forslag vedtages, er vi så småt på rette vej. Vi håber, at 2013 bliver året, hvor de små biotekvirksomheder for alvor bliver taget alvorligt og får den nødvendige arbejdsro. Vores store biotekindustrilokomotiver bidrager væsentligt til vækst og velstand i Danmark. For at sikre, at denne industri også i fremtiden udgør en væsentlig dansk styrkeposition, skal der hele tiden stiftes nye selskaber med et spændende potentiale, som på sigt kan skabe værdi og arbejdspladser og dermed velstand for det danske samfund. DANSK BIOTEK tager naturligvis meget gerne del i dette arbejde og fortsætter ideligt bestræbelserne for at skabe de rammebetingelser, der kan sikre danske biotekvirksomheders vækst og dermed bidrag til samfundets fortsatte velstand. Keep your pharmaceuticals protected … Entrust your next consignment with World Courier Whether it’s below freezing or blazing hot outside, the temperature inside a World Courier VIP container remains remarkably consistent. VIP containers come in a range of size from 3 to 324 liters, and performs to specific temperature ranges between -25°C and +25°C. Copenhagen +45 32 46 06 80 [email protected] Copenhagen +45 32 46 06 80 | Helsinki +358 9 87 00 33 00 | Oslo +47 63 94 62 00 | Stockholm +46 8 594 414 80 Dansk biotekinnovation i top Af Uddannelsesminister Morten Østergaard Foto: Kim Vadskær Danmark har et stærkt miljø inden for biotek, og vi ligger i førerfeltet internationalt, når det gælder biotek-innovation. Bioteknologien er således et af de områder med den mest banebrydende forskning, men der er fortsat et stort vækstpotentiale og områder, hvor vi kan gøre det bedre. Det er innovationen, der skal være den centrale drivkraft for vækst og jobskabelse i Danmark. Men innovation rykker først rigtigt, når forskningsresultatet forlader laboratoriet og omsættes i den virkelige verden, hvor det får samfundsmæssig og forretningsmæssig værdi. Danmark har haft en lavere produktivitetsvækst end lande, vi normalt sammenligner os med, og det er store beløb, vi går glip af. Virksomheder, der investerer i forskning og udvikling, er gennemsnitlig 15 procent mere produktive end virksomheder, der ikke investerer. Alligevel viser nye tal, at danske virksomheder i 2011 har investeret mindre i forskning og udvikling end i 2009 og 2010. Det er ærgerligt, men viser, at vi fortsat befinder os i en økonomisk krise, og understreger betydningen af at skabe bedre rammer for at øge innovationen i dansk erhvervsliv. Med Vækstplan DK har regeringen taget en række initiativer, der skal gøre det mere attraktivt for virksomheder at investere i forskning. Den nye vækstplan femdobler blandt andet skattekreditten for forsknings- og udviklingsaktiviteter i virksomhederne. Danmark ligger i top fem over OECDlande, der investerer flest offentlige midler i forskning og udvikling. Inden for den offentlige forskning er bioteknologi det næststørste fagområde. Her investeres der årligt næsten 1,8 milliarder offentlige kroner. Desværre svarer afkastet af vores investeringer ikke til det rekordhøje investeringsniveau. Vi er med andre ord ikke dygtige nok til at omsætte vores forskning til nye løsninger, virksomheder og job. Vi skal have mere fokus på at kommercialisere den viden og forskning, der udvikles på universiteter og andre videninstitutioner. Og vi skal understøtte det potentiale, der ligger i spin-out virksomheder og andre opstartsvirksomheder, som kan udspringe af forskningen. Regeringen har lanceret Danmarks første nationale innovationsstrategi, som skal være med til at sikre, at flere af Danmarks styrkepositioner inden for viden og erhvervsliv omsættes til vækst og jobskabelse. Konkret vil vi være i toppen af OECD-lande, når det gælder andelen af innovative virksomheder, højtuddannede i den private sektor og privat forskning og udvikling. Med innovationsstrategien vil regeringen videreudvikle, forenkle og målrette innovationssystemet, og strategien retter en særlig innovationsindsats mod SMV’erne. Vi tager initiativ til en reform af forskningsrådssystemet. Baggrunden er en helhedsbetragtning af systemet og den værdi, vi får ud af det samlede system. Det Strategiske Forskningsråd, Rådet for Teknologi og Innovation og Højteknologifonden samles i én slagskraftig innovationsfond, hvor armslængde og uafhængighed bliver bærende principper. Som politikere sætter vi rammen og udstikker retningen, men det er i sidste ende fonden, der uddeler midlerne. Endelig satser regeringen gennem ambitiøse uddannelsesmålsætninger og historisk høje investeringer stærkt på at skabe en veluddannet og innovativ arbejdsstyrke. Det er blandt andet den skelsættende forskning inden for medicinalforskningen, som gør bioteknologien til en af Danmarks vigtigste styrkepositioner. Men udviklingen i samfundet stiller os også over for konkrete udfordringer inden for fødevarer, miljø og energi. Blandt andet har den globale opvarmning medført konkrete mål for reduktionen af vores CO2-udledning, og bioteknologien er en vigtig del af den grønne omstilling. For eksempel har Novozymes med det EU-støttede projekt CANEBIOFUEL taget det næste skridt i udviklingen af bio-brændstoffer. Novozymes vil omdanne restprodukter fra produktion af 1. generations-biobrændsel til bæredygtig og omkostningseffektiv bioethanol. EU’s kommende forsknings- og innovationsprogram Horizon 2020 vil rumme muligheder for det fortsatte arbejde med udvikling af 2. generationsbiobrændsel. Vi skal arbejde for at styrke dansk deltagelse i den europæiske innovationsindsats. Og vi skal øge det danske hjemtag af europæiske forskningsmidler. Efterspørgslen efter nye løsninger er stigende og samfundsudfordringerne rummer et vigtigt vækst- og eksportpotentiale. For at imødekomme efterspørgslen har vi brug for samlede, fokuserede indsatser. Regeringen vil derfor etablere en ny model for samarbejde om innovation i samfundspartnerskaber, som skal bestå af relevante private og offentlige aktører. Partnerskaberne skal udvikle løsninger på konkrete udfordringer, der hvor Danmark har viden- og erhvervsmæssige styrkepositioner. Med INNO+ er vi nu ved at afdække de samfundsudfordringer, hvor Danmark har et særligt potentiale for at skabe innovative løsninger. INNO+ udarbejdes i en bred og inkluderende proces, og målet er at skabe et solidt, fagligt grundlag for at prioritere vores innovationssatsninger. Gennem målrettet samarbejde og fokuserede indsatser skal vi sammen udnytte det potentiale, der ligger i at vende udfordringer til muligheder. Dansk biotek 3 7 Dansk biotek kan forandre verden Et historisk tilbageblik på industriel bioteknologi i Danmark viser, at vi har en styrkeposition inden for dette felt. Novozymes’ CEO Peder Holk Nielsen tog deltagerne til Dansk Bioteks årsmøde på en bioteknologisk rejse. Da Peder Holk Nielsen stillede sig op foran deltagere til Dansk Bioteks årsmøde var det med en farverig PowerPoint-præsentation bag sig med overskriften ”Industriel biotek – historien og potentialet for Danmark”. Baggrundsbilledet på PowerPoint’en af et marklandskab i gyldne og grønne nuancer med halmballer langt ude i horisonten satte scenen; det handlede om biotek og Danmark. Dansk Bioteks årsmøde blev afholdt den 7. maj 2013 hos Novo A/S på Tuborg Havnevej, hvor mere end 160 deltagere var mødt op. Novozymes’ nye CEO, Peder Holk Nielsen, var blandt hovedtalerne og startede sit indlæg med en rejse tilbage i tiden. Dansk Biotek har nemlig en lang historie bag sig; en historie om, at biotek har været vigtig for Danmark – og vil blive endnu mere vigtig for fremtiden. En rejse med biotek ”Mennesker har altid været gode til at udnytte naturen naturlige ressourcer,” indledte Peder Holk Nielsen og tog et tilbageblik til 1800-tallet. Dengang blev naturens egne enzymer anvendt til fx fremstilling af ost, øl, vin og eddike. Her har Dansk Biotek sin spæde start, men får for alvor vind i sejlene i begyndelsen af 1900-tallet, da udvinding af insulin bliver en realitet. Det er to canadiere, der finder ud af, hvordan man kan udvinde insulin fra bugspytkirtler, og to danskere, August Krogh og Dr. Hagedorn, der udnytter denne viden til at begynde at producere insulin til behandling af mennesker. Dét forklarede Peder Holk Nielsen, og samtidig med denne forklaring viste Powerpoint-præsentationen et billede af en 3-årig dreng før og efter han blev behandlet med insulin. At drengen gik fra en sygelig udmagret tilstand, til at se sund og rask ud, understreger blot Peder Holk Nielsens udtalelse; at udvindingen af insulin ”var et stort gennembrud”. Vigtige gennembruD Med dette gennembrud i 1921-23’erne tog hans indlæg nu en drejning mod, hvad der i dag er Novozymes. Gennembruddet dengang fører dog først og fremmest til, at Novo bliver skabt i 1925. Det er selveste Arne Jakobsen, der var arkitekten bag Novo’s første fabrik på Fuglebakken i København. Det er her, at der i de kommende år sker opdagelser, som bliver grundstenene for udviklingen og produktionen af de enzymer, som Novozymes er verdenskendt for den dag i dag. Det viste sig nemlig, at bugspytkirtlerne, der blev brugt til at udvinde insulin også kunne bruges til enzymproduktion. Det var danskeren Thorval Pedersen, der gjorde denne opdagelse, og det blev grundstenen for produktionen af enzymer. Peder Holk Nielsens historie bevægede sig derefter fra forklaring over til et mere teknisk indblik i Novo’s første enzym trypsin og derefter enzymet amylase, som bruges i tekstilindustrien. Men så skete der pludselig endnu et gennembrud i Novo, som forandrede tingene. ”En medarbejder fik pludselig en ualmindelig god idé: Han foreslog at producere amylase ved gæring. Det vil sige ved at finde en bakteriestamme, som kan producere enzymet i en gæringsproces. Kort tid efter lykkedes det CEO Peder Holk Nielsen, Novozymes forskere at få bakterier til at producere amylase,” forklarede Peder Holk Nielsen. Det var denne begivenhed, der indvarslede Novo’s enorme succes med gæring af enzymer. Og herfra gik det stærkt. Enzymer i alle afskygninger ”Enzymer er en succes,” sagde Peder Holk Nielsen, og historien bakker udsagnet op: En stigende efterspørgsel på naturens egne arbejdsheste, enzymer, førte til, at Novo opførte endnu en fabrik i Kalundborg. Samtidig viste det sig, at verden blev mere og mere opmærksom på miljøet og forurening som følge af industriel produktion i 70’erne og 80’erne. Her var enzymerne især anvendelige til at erstatte forurenede processer med miljøvenlige processer. Enzymernes muligheder syntes uendelige. Det vidner en eksplosiv vækst i omsætningen også tydeligt om. Efter Novo aktier blev noteret på Københavns Fondsbørs i 1974, stiger omsætning eksplosivt opad. Peder Holk Nielsens præsentation viste en grøn, uafbrudt kurve, og tallene taler for sig selv: 2000 mio., 6000 mio., 12000 mio. Det går bare opad. ”De fleste mennesker er nok ikke klar over, hvor mange anvendelser, der er for industriel biotek i dag. Enzymer bliver brugt i mange forskellige produkter, man slet ikke tænker over i dagligdagen.” ”I dag sælger Novozymes en lang række bioteknologiske enzymer til industrier over hele verden. Enzymer erstatter typisk kemikalier, og de betyder ressourcebesparelse i industrielle produktionsprocesser,” sagde Peder Holk Nielsen. Grønnere fremtid Flere enzymer, færre kemikalier, renere vask ved lave temperaturer og energibesparelse. At noget så enkelt som vask af tøj kan gøre en stor forskel for miljøet, gav Peder Holk Nielsen som et eksempel på den enorme forskel, industriel bioteknologi har. Dette forløb fra enzym til besparelse af CO2 betyder, at EU alene sparer 12 millioner tons af CO2 om året. ”Prøv at tænke på potentialet for andre regioner,” sagde han samtidig med, at hans PowerPoint præsentation skildrede en kø på en motorvej, der syntes uendelig lang med teksten ”12 millioner tons CO2 = årlig udledning fra ca. 3 millioner biler”. Industriel bioteknologi kan forandre verden sin store betydning: ”Biomasse erstatter olie i fremtiden”. Sådan lød overskriften for et slide, og Peder Holk Nielsen forklarede videre: ”Industriel bioteknologi er et af de områder, hvor Danmark allerede er verdensmester. Vi har allerede vist, at man ved hjælp af bioraffinering kan omdanne biomasse som fx halm til sukker, og fra denne sukker kan vi lave alle de produkter, som vi får fra olie i dag, fx benzin, plast og kemikalier.” Peder Holk Nielsen argumenterede for, at Danmark har en førerposition inden for industriel bioteknologi. En position, som Danmark skal udnytte nu, fordi verden ikke står stille og andre lande også rykker inden for dette felt. ”Industriel bioteknologi har potentialet til at forandre verden. Industriel bioteknologi er en vigtig vej til at erstatte dele af olien og brugen af kemikalier, og industriel bioteknologi er også en del af løsningen på klodens klimaudfordringer, sluttede han”. Men det er ikke kun via vaskemidler, at industriel bioteknologi kan gøre en forskel. Peder Holk Nielsens indlæg tog herefter en anden drejning. ”Verden kører på olie, og det har den gjort længe. Vi er derfor i dag helt afhængige af fossile brændstoffer. Specielt transportsektoren er afhængig af olien, og en meget stor del af verdens olieproduktion anvendes her. Olien og de øvrige fossile brændstoffer medfører klimaforandring. Vi er nødt til at finde alternativer, som vil kunne erstatte dele af vores olieforbrug. Her er industriel bioteknologi og specifik bioraffinering en nøgleteknologi,” sagde Peder Holk Nielsen. Det er her industriel bioteknologi har Dansk biotek 3 9 Biotek: Elsker, elsker ikke? Af videnskabsjournalist Lone Frank Foto: Robin Skjoldborg 2010 Man må bare elske bioteknologi, ikke sandt? Med behændig flytning af de rette gener, kan handy små gærsvampe pludselig producere livsnødvendig insulin ad libitum. Og andre mikrober kan give os enzymer, der vasker vores tøj rent eller velvilligt forvandle landbrugsaffald til brændstof. Bioteknologien er en gave til menneskeheden. Og dog. Ser man sig rundt i verden er det stadig, som den tidligere direktør for ATV, Torben Klein, sagde for nogle år siden: Der er kun to teknologier, befolkningen generelt ikke bryder sig om – atomkraft og bioteknologi. I den brede offentlighed skal man ikke spørge længe, før man støder på modstand. Bare tænk på Europas pinefulde historie med genmanipulerede afgrøder og fødevarer – de forhadte GMO’er. Trods hårde godkendelsesprocedurer og positive vurderinger fra fagfolk i diverse miljødirektorater og fødevareinstitutter, har det været stort set umuligt at få GMO-afgrøder ud på de europæiske marker. Politikere har givet efter for en folkestemning, og med mangel på forskningsstøtte har de effektivt smadret et forskningsområde med enormt potentiale. ”Undskyld,” sagde den kendte britiske anti-GMO aktivist Mark Lynas tidligere på året. På et stort landbrugsmøde i Oxford erkendte han, at hele den magtfulde bevægelse er bygget på at ignorere og fornægte videnskabelig information. Og det er sagen i en nøddeskal. Modviljen er uvidenskabelig og irrationel og handler dybest set om et kulturelt ubehag. For hvad er det, bioteknologien gør? Den peger på, at levende væsner kommer af samme genetiske information, og at de frit kan modificeres og ”blandes”, når informationen flyttes rundt. Det strider mod en grundidé i den kristne kultur Vesten stadig bygger på. Nemlig at enhver livsform er ”skabt” og altså klart adskilt fra alle andre livsformer. Ubehaget ytrer sig forskelligt. I USA har man dyrket og spist GMO’er i 30 år uden postyr, men amerikanerne har til gengæld valgt stamceller som deres bioteknologiske syndebuk. I årevis har embryonale stamceller været en ideologisk kampplads, og man har svinet hinanden til og kaldt brugen af de mikroskopiske celleklumper for ”baby-drab”. Det har sat udviklingen drastisk tilbage i forhold til, hvor vi kunne have været, hvis amerikansk forskning og biotekindustri havde haft mulighed for at satse. Imens har den asiatiske kultur langt bedre kunnet rumme bioteknologien. Her har man smågrinet især af de anfægtede europæere og uforstyrret kørt på med en udvikling, man ser som den indlysende vej frem. Hvordan vil vi selv gebærde os fremover? Spørgsmålet bliver interessant, fordi vi netop nu står midt i en ny stor omvæltning. Man kunne kalde det anden fase af den genetiske revolution. Prisen på DNA-sekventering er så lav, at genetisk information i princippet kan erhverves og manipuleres af enhver, og vi bevæger os ind i en verden, hvor genetikken og bioteknologien er personlig! Hvad kommer det til at betyde? Vi står allerede med reaktioner på den første generation af forbrugergenetiske produkter. Over det meste af Europa efterlyser professionelle etikere forbud og begrænsninger, fordi ”folk” ikke har godt af information om deres egen biologi. Det til trods for, at de foreløbige undersøgelser tyder på, at indsigten i egne gener ikke giver lavere livskvalitet eller større nervøsitet. Imens vokser interessante nye forretningsmuligheder og modeller frem andre steder. Et præmieeksempel er Sillicon Valleys forbrugergenetiske pionér 23andMe, som meget bevidst og in- novativt benytter sig af crowd sourcing. Man har knap 200.000 menneskers DNA-data i sin database og begynder nu at bede disse mennesker om deltage i forskning ved at indsende yderligere information på spørgeskema. Det gør tre ud af fire, og spørgeskemaundersøgelserne skaffer hurtigt og billigt svar på spørgsmål om sammenhænge mellem genetiske varianter og aspekter af livsstil. Her er det værd at minde om, at vi sidder på en guldgrube i Danmark. Sidste år åbnede Seruminstituttet verdens største biobank, som indeholder biologisk materiale fra stort set alle danskere, og som er klar til at udlevere både genetiske og biokemiske data i samarbejdsprojekter. Desuden har vi en samling unikke befolkningsregistre og en lovgivning på området, som omverdenen misunder os. Men hvor er de visionære projekter? Holder danske forskere og industrien sig tilbage af angst for at brænde fingrene på folkestemningen? Det ville være en katastrofe og helt unødvendigt. Ganske vist kan vi godt indstille os på, at modstanden vil leve videre og finde nye udtryk, men samtidig er det også klart, at vi lever i en bioteknologisk tidsalder. Ånden kan ikke proppes tilbage i flasken. Det er den alt for livskraftig til. Det handler imidlertid om at tage debatterne, når de opstår, med et sikkert blik for, hvad de dybest set handler om. Det er ikke videnskab og rationalitet, som er i spil, men kulturelt og psykologisk ubehag. Faktabo ks: Lone er biolog, forfatter, viden skabsjournalist ved Weekend avisen og foredragsholder. Kan kontaktes via www.lonefrank.dk Bruker Optics Infrared Protein Analysis made easy! Protein concentration determination Structural changes in proteins Protein stability Secondary structure Temperature ramps Investigation of water soluble and membrane proteins Start to use FT-IR spectroscopy for protein analysis. Using Bruker‘s dedicated CONFOCHECK system, protein concentration and conformational changes in proteins are determined easily. The system is internally calibrated for protein content and secondary structure. Due to its user-friendly software, this analytical device can be operated without any experience in vibrational spectroscopy. Bruker Optics Scandinavia AB Vallgatan 5 SE-170 67 SOLNA Tel: 08-655 25 30 E-Mail: [email protected] Contact us for more details: www.brukeroptics.com think forward FT-IR nyt fra dansk biotek Velbesøgt årsmøde og flot UNGE FORSKERE finale AF Sekretariats- og kommunikationschef, Dansk Biotek, Randi Krogsgaard Dette forår har budt på to nævneværdige begivenheder. Dels afholdt vi DANSK BIOTEKS årsmøde d. 7. maj, 2013. Tak til Novo A/S, som var vært for begivenheden og leverede perfekte rammer på Tuborg Havnevej på en solbeskinnet majdag. Og tak til de tre gæster, Minister for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Morten Østergaard, Novozymes nye CEO Peder Holk Nielsen og Videnskabsjournalist Lone Frank leverede veloplagte indlæg til den fyldte sal om ’Biotek – innovation og potentiale’. Tilhørerne fik her mange input om vigtigheden og behovet for prioritering af bioteknologien, det store potentiale, som Novozymes ser, samt et bud på, hvorfor der stadig eksisterer fordomme over for brug af genteknologi. Endelig tak til de mange deltagere, som efterfølgende benyttede lejligheden til at networke i foyeren. Vi glæder os over det store fremmøde og den gode stemning, vi oplever ved medlemsarrangementerne. Vi er nu i fuld gang med planlægningen af efterårets arrangementer, hvor vi håber på en lige så stor tilslutning. Den videre udvikling inden for bioteknologi i Danmark sker kun, hvis vi fortsat har interesse i at uddanne os inden for naturvidenskab. DANSK BIOTEK ønsker derfor at stimulere denne interesse i den opvoksende generation og var i år for tredje gang sponsor ved UNGE FORSKERE konkurrencen. Her uddelte DANSK BIOTEK to priser på hver 5000 kr, til henholdsvis junior og seniorkategorien. Finalen blev i år afholdt på DTU d. 30. april, og de dygtige arrangører fra Dansk Naturvidenskabsformidling havde sikret optimal mediebevågenhed om denne vigtige begivenhed. Finalen omfattede 80 ud af i alt 1400 tilmeldte projekter fra hele landet. Alle præmier, herunder DANSK BIOTEK priserne, blev overrakt af Hans Kongelige Højhed Prins Joakim og undervisningsminister Christine Antorini. DANSK BIOTEKS Seniorpris, der er en individuel pris, gik til Kirstine Juul Christensen fra Marselisborg Gymnasium, som har brugt en metode, der kan identificere en bestemt type antigener, som kan få betydning for behandling af diabetes. DANSK BIOTEKS juniorpris, der går til klassekassen i 8b på Ådalskolen i Esbjerg, blev givet til Ebru Yilmaz, som har undersøgt om risikoen ved nuklearmedicin kan formindskes og dens positive virkning forstærkes til gavn for behandling af kræft. Ebru Yilmaz er en af de dygtige og entusiastiske gengangere i UNGE FORSKERE konkurrencen og høster priser hver år for sine forskningsprojekter. Ebri Yilmaz og hendes klasse modtog også DANSK BIOTEKS Naturog Teknikpris i 2011. På billedet ses Kirstine Juul Christensen flankeret af Christine Antorini, Prins Joakim og Søren Møller, Novo Seeds og merdlem af DANSK BIOTEKS bestyrelse. Do you havE ThE RiGhT ExEcuTivE SEaRch & SELEcTioN PaRTNER WiThiN LiFE SciENcE? Best Talent is specialized within Life Science and is a member of the international Global Executive Search Network Enex. Best Talent has more than 15 years of experience in assessing candidates skills, talents and potentials. We have a solid knowledge of the market conditions and a very attractive executive network, in which we employ search strategies that attract highly qualified candidates. Best Talent performs Executive Search & Selection assignments across all functional areas within Medical Device, Pharmaceutical, Biotechnology and Food Science Pharmaceutical. Please do not hesitate to contact Best Talent for further information on +45 4556 5300. Read more at www.besttalent.dk Nærumvang · Skodsborgvej 234 · 2850 Nærum · T: +45 4556 5300 · [email protected] · www.besttalent.dk Best Talent is a member of Enex Global Executive Search Network and is represented worldwide in more than 30 countries. BT_november_ann.indd 1 20/11/12 19.42 Pollution is a waste of resources The apple falls from the tree. The worm eats the apple. The bird eats the worm. When the bird dies it falls to the earth and replenishes the soil from which another apple tree may grow. Nothing is wasted. What is left from one thing will nourish another. It’s the cycle of life. Just as in nature, we have the ability to utilize waste as a valuable resource. We can create products, and energy from the waste we create. It’s a science fact. Not science fiction. Read more about the biobased economy on Novozymes.com Novozymes is the world leader in bioinnovation. Together with customers across a broad array of industries we create tomorrow’s industrial biosolutions, improving our customers’ business and the use of our planet’s resources. Enhedspatent og den fælles patentdomstol Sjældent er så god en nyhed blevet så dårligt modtaget – hvorfor? Af European Patent Attorney, M.Sc., Ph.D., CDPA, Pernille Winding Gojkovic, Partner, Høiberg A/S Det er lykkedes! Efter mere end 30 års forsøg er det endelig lykkedes for 25 af de 27 EU lande at nå til enighed om en aftale om et fælles Enhedspatent, eller som det kaldes i Danmark – EU patent – og en fælles patentdomstol. Det er en fantastisk god nyhed for alle, der har interesse i at beskytte deres opfindelser i Europa. Det nye Enhedspatent, som har mulighed for allerede at træde i kraft fra den 1. januar 2014, vil gøre det væsentlig lettere og billigere for danske virksomheder at opnå beskyttelse i de 25 deltagende EU lande (Spanien og Italien deltager ikke). Den fælles patentdomstol vil gøre håndhævelse af patentrettigheder på tværs af EU landene mere ensartet og dermed øge retssikkerheden. Der er klare fordele ved dette system ikke mindst for videnstunge og patentafhængige virksomheder som biotek og medicinal selskaber. Hvorfor er der så modstand mod projektet? Fordi det på mange afgørende punkter er blevet ’misforstået’. registreret sin ret hos hver af de nationale patentmyndigheder. Derefter skal patenthaver – i alle de år patentet ønskes opretholdt (dog max 20 år) betale årsafgifter til samtlige valgte landes patentmyndigheder. Det er en besværlig og helt åbenlyst meget dyr proces. Enhedspatentet medfører, at en patenthaver frem for at skulle validere sit europæiske patent i 27 lande, blot skal anmode om at få det konverteret til et Enhedspatent i de lande, der tiltræder ordningen. Ønskes der patentbeskyttelse i Spanien og Italien, som ikke tiltræder aftalen – eller i nogle af de andre 11 ikke EU lande, der bruger EPO som udstedende myndighed, vil man kunne validere – dvs. indlevere oversættelser og betale gebyrer – som hidtil. Enhedspatentet vil fortsat udstedes af EPO, og vil i praksis ”kun” medføre store besparelser i forhold til det nuværende system. Enhedspatentet Den fælles europæiske patentdomstol (Unified Patent Court, UPC) er det ligeledes svært at have noget imod. Den vil medføre øget retssikkerhed og store besparelser, da en sag om krænkelse eller gyldighed højst skal føres ved én første og én anden instans – og ikke i op til 26 forskellige landes første og anden instanser (26 fordi Italien tiltræder den fælles patentdomstol men ikke Enhedspatentet). Første instans: Består af tre centrale afdelinger med hver deres tekniske speciale samt regionale og nationale afdelinger. Danmark vil kun få en national / regional afdeling, hvis vi tiltræder ordningen. Sager angående medicin og biotek vil kunne føres ved den centrale afdeling i London. Krænkelsessager og gyldighedssager I dag benytter flertallet af patentansøgere sig af det fælles udstedelsessystem, som administreres af det Europæiske Patent Kontor, EPO. EPO udsteder europæiske patenter i henhold til den Europæiske Patentkonvention, en konvention som Danmark tiltrådte i 1990. Men, patenter i Europa er i dag nationale rettigheder, derfor skal det patent som EPO udsteder valideres i alle de europæiske lande, man ønsker at opnå beskyttelse i. Det betyder, at en patenthaver, der i dag ønsker beskyttelse i samtlige EU lande skal indlevere – som minimum – en oversættelse af alle patentkravene til det officielle sprog i de pågældende lande (der er 23 officielle sprog i EU) samt betale et gebyr for at få Retssikkerheden og Domstolen kan anlægges der, hvor den sagsøgte part har domicil, hvor krænkelsen finder sted eller ved den relevante centrale domstol. Der oprettes en dommerpulje i forbindelse med domstolen som vil bestå af juridiske og tekniske dommere fra alle de lande, der deltager i domstolssamarbejdet. Dommerpuljen vil være med til at sikre upartiskhed og ensartethed i domsafsigelserne både i første og anden instans. Ved en sag i første instans vil der være mindst tre dommere, heraf vil mindst én dommer være fra dommerpuljen og vil ikke være statsborger i det land, hvor sagen føres. Anden instans, eller appeldomstolen, vil have fem dommere, tre juridiske og to tekniske dommere, der alle er valgt fra dommerpuljen. Anden instans vil fysisk være placeret i Luxembourg. Ved anden instans vil sagen blive ført på det samme sprog som ved første instans eller på engelsk, tysk eller fransk. Alle domme vil være afsagt på det samme juridiske grundlag uanset, hvor sagen har været ført. Den fælles patentdomstol vil medføre større retssikkerhed og væsentlig færre udgifter i forbindelse med håndhævelse af patentrettigheder end i dag. Chefkonsulent Lars Holm Nielsen, DI er på linje med disse anskuelser, når han udtaler: ”Med ændringerne omkring Enhedspatentet samt den nye patentdomstol, er det af største vigtighed, at Danmark tilslutter sig dette. Ikke kun pga. af retssikkerheden, men også for at bevare arbejdspladser i landet samt for at skabe optimale rammer for vores vigtige innovative miljø indenfor alle brancher. Debatten om Enhedspatentet og patentdomstolen har desværre været præget at misinformation og mangelfuld indsigt – såvel fra politisk side som fra pressen” Hvad har været toneangivende i den offentlige debat? Der er åbenlyse fordele ved Enhedspatentet og den fælles patentdomstol, alligevel har debatten være præget af en lang række mere eller mindre saglige argumenter. ”Forum shopping” er en af de anker, der har været rejst mod domstolen. Men sagen er, at der vil være mindre incitament til ’forum shopping’ med den fælles patentdomstol, fordi mindst 1 dommer vil være fra dommerpuljen, uanset hvor sagen anlægges. Dette er med til at sikre, at en evt. national partiskhed ikke kommer til udtryk. Bemærk i øvrigt at forumshopping er aldeles udbredt i dag: Langt hovedparten af alle patentsager i Europa anlægges i dag i Tyskland. Hvorfor? Fordi der er en veludviklet retspraksis, hvilket giver forudsigelighed og dermed retssikkerhed og så er det billigere at føre en sag i Tyskland end i f.eks. England. ”Alle æg i én kurv” er en anden anke, der er blevet rejst eftersom 1 enkelt retssag vil have effekt for alle EU landene, som tiltræder Enhedspatentet, frem for i dag, hvor en sag i ét land ikke har nogen indflydelse på samme sags tolkning i et andet EU land. Er dette egentlig en ulempe? Det bliver billigere, enklere og udfaldet bliver mere forudsigeligt med en fælles domstol. ”Flere software og gen patenter” er der nogen, der hævder bliver en konsekvens af Enhedspatentet. Sagen er, at det præcis som i dag vil være EPO, der er udstedende myndighed, og der vil udstedes patenter efter de samme regler som i dag. Kommer der flere eller færre patenter af en given type er det en markedsudvikling – ikke på grund af Enhedspatentet. ”Suverænitetsafgivelse” er et faktum; det er fastslået af justitsministeriet. Og spørgsmålet er, om det principielle herved skal overskygge de åbenlyse fordele og den øgede retssikkerhed. Fa k ta o m E n h e d s pat e n t e t o g d e n fæ l l e s pat e n t d o m s to l • E nhedspatentet udstedes af EPO. EPO udsteder i dag alle europæiske patenter, og der er ingen ændring i behandlingen af patentansøgningen eller hvilken type af opfindelser, der kan patenteres i forhold til i dag. • Enhedspatentet skal, når ordningen er helt i kraft, ikke oversættes. Oversættelser koster penge, og i dag koster det endvidere et gebyr at indlevere de oversatte patenter hos de nationale myndigheder. Det er en meget stor besparelse, at der ikke længere skal indleveres oversættelser af hele eller dele af patentet på alle de officielle EU sprog. • Enhedspatenter kræver kun 1 årsafgift. Årsafgiften bliver formentlig på linje med hvad årsafgiften i dag koster for 4-5 lande – men vil dække 25 lande. • Den fælles patentdomstol giver retssikkerhed. Domstolen vil sikre ensartet praksis i hele EU – modsat i dag, hvor det ofte sker, at et patent udstedt af EPO f.eks. opretholdes i Tyskland og underkendes i England. • Afgørelser truffet enten ved første instans, eller såfremt sagen appelleres, ved anden instans, vil være gældende for alle de EU lande, der har tiltrådt den fælles patentdomstol. Der vil kun være 1 sag at føre – og ikke 26. Advokater eller European Patent Attorneys med Litigation Certificate vil kunne føre sagerne, og der vil ikke være brug for at hyre dyre advokater i 26 lande. • Den fælles patentdomstol kommer uanset om Danmark tiltræder aftalen eller ej. Hvis Danmark ikke tiltræder, vil danske virksomheder der bliver sagsøgt ved patentdomstolen, altid skulle føre deres sager i udlandet. • Enhedspatentets fulde navn er ”Europæisk patent med enhedseffekt”, forkortet til enhedspatentet, men bedre kendt under det let misvisende navn: EU-patentet; misvisende da to EU lande, Italien og Spanien, ikke tiltræder ordningen. Dansk biotek 3 15 Forskerordningen og godkendelse af arbejdets karakter Af advokat Karin Absalonsen og advokat Henriette la Cour, Nyborg & Rørdam Advokatfirma Hvis en dansk privat biotek virksomhed ønsker at ansætte en medarbejder i virksomheden, og denne medarbejder eksempelvis har en Ph.d. eller anden lignende uddannelse, bør det overvejes om ansættelsen kan ske under forskerskatteordningen. Som nævnt i artikel 1 i april nummeret af Dansk Biotek (link) er det, Det Frie Forskningsråd, der behandler eventuelle ansøgninger om at godkende medarbejderens forskerkvalifikationer. SKAT behandler i samarbejde med Det Frie Forskningsråd ansøgning erne. Begrebet forskningsarbejde er defineret i OECD’s retningslinjer for forsknings- og udviklingsarbejde. Det er overordnet set forskningsarbejde, der muliggør en godkendelse. Udviklingsarbejde, hvori der indgår et forskningselement, giver dog også mulighed for efter en konkret vurdering at anvende de særlige regler for godkendte forskere. Det er derfor ikke helt korrekt, når SKAT på deres hjemmeside anfører, at udviklingsarbejde ikke giver ret til at bruge reglerne. Efter OECD’s afgrænsning, som er gengivet i ”Frascati Manual 2002” defineres forsknings- og udviklingsarbejde (FoU) sådan: • Skabende arbejde på systematisk grundlag med henblik på at øge den samlede viden og kundskab, herunder også vedrørende mennesket, kultur og samfund, eller udnyttelse af den eksisterende viden og kundskab til at anvise nye praktiske anvendelser. Fælles for FoU-virksomhed er, at den skal indeholde et betydeligt nyhedselement. FoU-begrebet omfatter både grundforskning, anvendt forskning og udviklingsarbejde: • Grundforskning er eksperimenterende eller teoretisk arbejde med det primære formål, at opnå ny viden og forståelse uden nogen bestemt anvendelse i sigte. • Anvendt forskning er ligeledes originale undersøgelser med henblik på at opnå ny viden. Den er imidlertid primært rettet mod bestemte praktiske mål. • Udviklingsarbejde er systematisk arbejde, baseret på anvendelse af viden opnået gennem forskning og/ eller praktisk erfaring med det formål, at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser. • FoU-begrebet omfatter såvel teknisk naturvidenskabelig forskning, som forskning inden for sundhedsvidenskab, jordbrugs- og veterinærvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora. Dette betyder, at f.eks. FoU i forbindelse med administration, økonomisk planlægning, systemanalyser, salg og afsætning etc. er omfattet. • Software: Udvikling af nye softwareprodukter, der rummer et teknologisk eller videnskabeligt fremskridt, medregnes som FoU (inden for de respektive produktgrupper). Den arbejdsbeskrivelse, som godkendes må bidrage til at løse problemer, hvor vi ikke på nuværende tidspunkt kender løsningsmetoderne. Udviklingsarbejde skal indeholde en forskningsmæssig karakter. I almindelige og praktiske vendinger vil det oftest sige, at kravet for godkendelse som ”forsker” er, at medarbejderen/forskeren har en Ph.d. baggrund og kan fremlægge publicering af en række videnskabelige artikler. Som udgangspunkt skal forskeren derfor normalt kunne dokumentere kvalifikationer svarende til niveauet for ansættelse som adjunkt eller derover, Fortsættes side 18 Reveal Your qPCR Super Powers! Introducing the LightCycler® 96 Real-Time PCR System High performance, building on 14 years of qPCR excellence Clear serial dilution resolution with high reproducibility and ultra low well to well variation across the plate. Increased productivity Program with wizards and templates via touch screen to reduce start up time while data output supports MIQE guidelines. Run via USB, local or networked PC, even have results emailed to you. Enhanced security Robust solid state optics extends service intervals and local support team ensures maximum up-time. Become a qPCR Superhero with the NEW LightCycler ® 96 Real-Time PCR System from Roche! See the video at www.lightcycler96.com Contact your Roche representative or call 36 399966 for more information. For life science research only. Not for use in diagnostic procedures. Roche Diagnostics AS Roche Applied Science Hvidovre, Denmark LIGHTCYCLER is a trademark of Roche. ©2013 Roche Diagnostics. All rights reserved. Patenter | Varemærker | Design Værdi = Innovation x Engagement2 Chas. Hude har sat dit udbytte af rådgivning på formel. Målet er at skabe værdi for dig og din forretning. Midlet er at bruge vores indsigt innovativt, så vi tænker nyt i forhold til produkt- og forretningsudvikling. Og brændstoffet er et engagement langt ud over det sædvanlige. Hos Chas. Hude kæmper branchens skarpeste hoveder for at beskytte de nyeste opfindelser, varemærker og design. Altid båret af entusiasme, stolthed og et sæt af værdier, der ikke er tomme ord, men hver dag foldes ud i konkrete handlinger. Chas. Hude A/S er en af Danmarks førende virksomheder inden for rådgivning om immaterielle rettigheder. Vi beskytter, overvåger, håndhæver og forsvarer disse rettigheder for danske og udenlandske kunder. Chas. Hude A/S blev grundlagt i 1896 og har i dag 50 medarbejdere. Mød flere af vores værdiskabere på www.chashude.dk Marianne Johansen Patentdirektør, European Patent and Design Attorney Ph.d. (Farmaci) Rådgiver om Patentansøgninger, indsigelses- og appelsager samt krænkelsesvurderinger og IPR-strategiske spørgsmål. Særlig teknisk ekspertise inden for lægemidler, dosering af lægemidler, bioteknologi, lægemiddelkemi, biokemi, genteknologi, immunologi, vacciner, medicin, medicinske behandlinger og diagnose. København | H. C. Andersens Boulevard 33 | 1780 København V | Telefon 33 19 34 00 Aarhus | Marselisborg Havnevej 36 | 8000 Aarhus C | Telefon 33 19 35 60 | www.chashude.dk eller som forsker/projektforsker eller derover, hvilket forudsætter videnskabelige kvalifikationer, så som Ph.d. eller tilsvarende niveau. Følgende aktiviteter kan ikke anses som FoU. Det betyder, at personer ansat med stillingsbeskrivelse primært med nedenstående aktiviteter ikke kan godkendes under ordningen: • Undervisning • Dokumentations- og informationsarbejde samt bibliotekstjeneste • Rutinemæssig indsamling af data • Prøvning og standardisering • Vurdering af industri- og ingeniørprojekter ved hjælp af kendt teknik • Forundersøgelse af gennemførlighed (feasibility studies) • Teknisk service til kunder eller andre afdelinger • Produktionsplanlægning og arbejdsstudier • Specialiseret sygdomsbehandling (health care) • Salgs- og markedsanalyser • Patent- og licensarbejde • Rutinemæssig udvikling af software • Personaleuddannelse. Praktikken ved ansøgning til det Frie Forskningsråd Ansøgning om godkendelse af forskerkvalifikationer og stillingens indhold af forskningsarbejde skal indsendes så vidt muligt inden ansættelsesforholdets begyndelse til Det Frie Forskningsråd på en særlig blanket, som findes på Forskningsrådets hjemmeside. Rådet kan eventuelt viderefordele ansøgninger til Forskningsrådet for Teknologi og Bioproduktion. Det kan være relevant for danske biotekvirksomheder. Udover blanketten skal der til Det Frie Forskningsråd vedlægges: • Skattepligtiges CV på maks. 3 sider • Oplysning om skattepligtiges videnskabelige kvalifikationer, herunder en liste over forskerens publikationer inden for det forskningsområde anmodningen angår • En stillingsbeskrivelse, hvor indholdet af forskningsarbejde i den pågældende stilling fremgår. Det skal fremgå af ansættelseskontrakten, at der er tale om en egentlig forskerstilling. Stillinger, som ikke indeholder sædvanlige forskningsforpligtelser, giver ikke ret til at anvende de særlige regler for forskere. Det, der er meget vigtig er stillingsbeskrivelsen. Den skal være udførlig og nøje beskrive, hvad der i et eventuelt udviklingsarbejde er det forskningsmæssige krav og de forskningsmæssige udfordringer. Det skal fremgå, hvorledes de forskningsmæssige evner konkret bruges og hvorfor det netop er den pågældende person, der er valgt til stillingen. Der bør være et ”match” mellem stillingen og den valgte persons evner. Særlig frist for godkendelse af forskere Det er vigtigt at være opmærksom på, at en godkendelse som forsker, skal foreligge ved ansættelsesforholdets begyndelse. Da der er en behandlingstid i Det Frie Forskningsråd, har man i praksis fra SKAT’s side accepteret, at medarbejderen tiltræder en stilling inden godkendelsen foreligger, hvis godkendelsen i øvrigt modtages inden for en frist efter ansættelsesforholdets begyndelse, der svarer til den tid, det normalt tager at behandle ansøgningen om godkendelse som forsker. Normalt er denne behandlingstid 20 til 30 dage. Det er derfor vigtigt, at indsende ansøgningen til rådet senest samtidig med ansættelsesforholdets påbegyndelse. I situationer, hvor der ganske vist kommer en godkendelse fra Det Frie Forskningsråd, men hvor godkendelsen er 2 eller 3 måneder gammel i forhold til ansættelsesforholdets start, er der risiko for, at SKAT ikke vil acceptere brug af reglen. Dette vil oftest udgøre en bristet forudsætning for den ansatte medarbejder. Afsluttende bemærkning Forskerskatteordningen gør det utvivlsomt lettere at tiltrække udenlandske talenter bl.a. til biotekindustrien, men det er dog et problem, hvis talenterne kun bliver i Danmark i en tidsbegrænset periode, nemlig kun i de 5 år de beskattes under forskerskatteordningen. Regeringen har i sin ambitiøse vækstplan bebudet yderligere lempelser af forskerskatteordningen og afsat kr. 5 mio. om året til det. Vi ser frem til og håber, at der kommer yderligere forbedringer til ordningen. Nek ro l o g Ruth Klyver Ruth Klyver blev i 2004 ansat som leder af DANSK BIOTEKS sekretariat. Selv om det var en deltidsstilling gjorde Ruth hurtigt en stor forskel og viste stor virkelyst og initiativ. Hun satte en ære i at forberede bestyrelsesmøder og vores årlige generalforsamling meget omhyggeligt og mødtes altid med formanden hvor vi – ikke uden brug af humor – gennemgik programmet. En vigtig og god egenskab ved Ruth var hendes evne til at tiltrække unge mennesker og studerende f.eks. til at udfærdige og følge op på DANSK BIOTEKS hjemmeside, nyheder i industrien med videre. Hendes hjertebarn var dog de større arrangementer i DANSK BIOTEK’s regi hvor ofte mere end 100 deltagere kom og hørte indlæg fra nøglepersoner i industrien og for at netværke. DANSK BIOTEK har gennem årene fået megen ros for disse arrangementer, og det var ikke mindst Ruths fortjeneste. Ruth kendte personligt de fleste af deltagerne og trivedes under den gode stemning, der var under netværksdelen. Ruths alt for tidlige død kommer som et chok for os alle, men en lille trøst er det dog at hun har efterladt et blivende aftryk i den danske biotekindustri. Søren Carlsen, Novo A/S og Martin Bonde, Epitherapeutics, Formand for DANSK BIOTEK pyramid.se NEED A SPECIALIPST? IP You have the brilliant ideas. We help turn them into brilliant business opportunities. As leading intellectual property specialists, we help you meet any challenge – no matter how big or small. www.awapatent.com PROFIL Bio-X Denmark – Fra lokale problemer til globale behov for sundhedsteknologi. En interdisciplinær, Lean start-up tilgang for at løse sundhedssektorens udfordringer. Hvordan sikrer vi en udvikling og modning af teknologi målrettet konkrete behov i sundhedsvæsnet? Og hvordan skaber man rammerne for en Lean Start-up tilgang til at udvikle teknologiske løsninger til nogle af de små og store udfordringer, som sundhedssektoren står over for? Hvor skal kompetencerne og den kritiske masse komme fra til at realisere dette? Bio-X Denmark tager fat på udfordringen om at forandre vores tilgang til innovation af ny sundhedsteknologi, og medierer et tættere samarbejde om teknologi og produktmodning mellem virksomheder, entreprenante sjæle, forskningsmiljøerne og sundhedsvæsnet. ens behov nationalt og internationalt – og ikke først når man står med en løsning i hånden. Så er det for sent. Når man er sikker på, at man har defineret et relevant behov med et klart defineret klinisk effektmål, udvikles løsningen af et interdisciplinært specialistteam med en lean tilgang til processen. Det vil først og fremmest sige en åbenhed for mange ideer og en accept for korte, hurtige udviklingstrin med indbygget feedback loops. Dermed vender vi vrangen ud på den normalt benyttede og ret paradoksale model for innovation, hvor løsningen defineres af en smal kreds af projektejere allerede når der søges projektmidler og før innovationsprocessen overhovedet har været gennemført. Kompetencer og netværk er vejen frem Konceptet afprøvet i praksis Med udgangspunkt i observerede og konkrete behov, og med bidrag fra et internationalt netværk af innovations enheder fra Sverige, Spanien, Irland, Singapore og USA vil Bio-X Denmark bidrage til en nytænkende tilgang til udvikling af sundhedsteknologi. Midlet er blandt andet en innovationsuddannelse, der baserer sig på erfaringerne fra BioDesign uddannelsen på Stanford Universitet, og en kobling af eksisterende forskningsmiljøer til industrien og internationale samarbejdspartnere. Det overordnede mål er at udvikle personlige kompetencer så Danmark får en større kritisk masse af højtuddannede, der forstår at trække udviklingsprojekter igennem fra behov til løsninger, der kan kommercialiseres. Bio-X Denmark er i sig selv opstået ud fra et behov. Et behov, der blev erkendt i forbindelse med et innovationsprojekt på Regionshospitalet Silkeborg. Projektet samlede forskellige kompetencer og fagprofessionelle for at udvikle et nyt organisatorisk og teknologisk tiltag for at støtte patienter og deres pårørende i forbindelse med indsættelse af en kunstig hofte. Det interdisciplinære samarbejde blev fundet spændende og meningsfyldt. Det blev dog hurtigt klart at der manglede en metode til at få synergieffekt ud af de forskellige fagligheder og sikre at alle forstod og holdt fokus på patientbehovet og de ønskede effektmål. Løsningen blev den metode, som en af projektejerne havde oplevet med BioDesign programmet fra Stanford. Elementer og metoder fra programmet blev implementeret og vurderes i dag som en stor medvirkende årsag til, at man har opnået kraftig reduktion i sengedage Test behovet globalt I Bio-X Denmark driver vi innovationen ved at starte med at definere og teste for hoftepatienterne i Silkeborg, bevaret den høje behandlingskvalitet og udviklet en IT baseret uddannelsesplatform til hoftepatienter. En løsning, der ligger til grund for en ny start-up virksomhed og som nu implementeres på flere hospitaler. rielle ildsjæle helt ind i sundhedsvæsnet og sammen med universiteterne sikre opbygning af personlige kompetencer i brugen af design-tænkning, lean startup metoder og ”mixed-methods” forskning i udviklingen af nye teknologiske løsninger til sundhedsvæsnet. Vi skal gøre tingene smartere Udbrede Bio-X Denmark på nationalt plan Der er brug for at forskningsverdenen og industrien antager en mere behovsdrevet og interdisciplinær tilgang til sundhedsinnovation så ny teknologi- og produktudvikling har en større mulighed for at blive til kommercielle succeser. På farma- og biotekområderne har videninstitutioner, sundhedsvæsnet og industrien gennem årtier opbygget tætte og interdisciplinære relationer. Det samme mangler stadig at gøre sig gældende inden for medico- og sundhedsteknologi, hvilket Bio-X Denmark agter gøre noget ved. Hos Bio-X Denmark og vores partere er vi sikre på, at nøglen til forandring af den teknologi-drevet innovationskultur er at bringe industrien og entrepreneu- Bio-X Denmark tager afsæt i Region Midtjylland i pilotperioden fra 20132015, samtidig med at vi arbejder på en national udbredelse sammen med andre innovationsaktører og medico industrien. I pilotperioden implementerer vi Stanfords eliteiværksætter program BioDesign, og starter interdisciplinære, forskningsbaserede projekter, der løser definerede kliniske eller teknologiske behov. Yderligere sikrer Bio-X Denmark etableringen af et internationalt netværk og opbygning af en database for kliniske behov. På den lange bane bidrager initiativet til at Danmarks udvikling på sundhedsteknologiområdet gøres mere målrettet, stærkere og internationalt markedsorienteret. Ko rt o m Bi o - X Denma r k Parterne bag er Aarhus Universitet, MTIC med bevilling fra Vækstforum, Region Midtjylland, Aarhus Universitetshospital, VIA University Colleges, Østjysk Innovation, Incuba Science Park, Delta, Qmed Consulting, Kapacitet A/S. Kontakt Martin Vesterby, M.D., Innovation Manager [email protected] Sys Zoffmann Glud, Ph.D., Project Manager [email protected] Dansk biotek 3 21 Profil Stamceller – ikke til at komme uden om? I de senere år har fokus på stamceller været større end nogensinde. Området er i rivende udvikling, og hver måned kan forskerne fremvise nye, lovende resultater. Af MD, Kurt Osther, Cencor Biotech Inc. – PH.D. MED, Christian Clausen, Bioneer A/S – M.Sc. Christophe Madsen, StemCare A/S Der tales og skrives meget om stamceller. På verdensplan er der i dag over 4.500 forskellige kliniske forsøg i gang på en bred vifte af sygdomsområder og med forskellige kilder til stamceller1. Forskerne er generelt enige om, at stamceller rummer et stort potentiale – blandt andet til behandling af nogle af de sygdomme, der vejer allertungest i sundhedsvæsenet i den vestlige verden som fx hjerte-kar-sygdomme, artrose, leddegigt, knoglelidelser, diabetes, hjernelidelser som fx autisme, cerebral parese og kroniske hjernelidelser, arvelige tidligere uhelbredelige alvorlige immunsystemsygdomme, sygdomme i det metaboliske system samt en række ondartede sygdomme som fx blodsygdomme, inkl. leukæmier hos børn og voksne. Alt tyder på, at fremtidens behandlinger vil blive foretaget med forskellige typer stamceller afhængigt af sygdommen, der skal behandles. Nogle forudser ligefrem, at fremtidens største udfordring i virkeligheden bliver at realisere det store potentiale på området. Ikke nyt begreb Stamcellebehandling er dog ikke noget nyt begreb. De hæmatopoietiske stamceller fra knoglemarv har i årtier været standardbehandling i forbindelse med sygdomme relateret til de røde og hvide blodlegemer og immunceller som fx leukæmi, lymfomer og myelofibrose. Hæmatopoietiske og mesenkymale stamceller fra navlesnor, perifert blod og knoglemarv anvendes i dag til behand- ling af mindst 79 forskellige sygdomme i de røde blodlegemer herunder aplastisk anæmi, Fanconis anæmi, seglcelleanæmi, Thalassæmi samt sygdomme i de hvide blodlegemer eller immunceller herunder som nævnt leukæmier og lymfomer. Imidlertid har vi endnu kun set toppen af isbjerget. I øjeblikket er der tusinder forsøg i gang med stamcellebehandling af mennesker over hele verden – også herhjemme, hvor fx Rigshospitalet fx har gennemført flere forsøg, hvor stamceller fra fedtceller med succes er blevet brugt til behandling af patienter med hjerteproblemer2. I januar 2012 indførte Rigshospitalet behandling med stamceller fra navlesnoren som standardbehandling til kræftpatienter med leukæmi. Potentiale i stamceller fra navlesnorsblod Men hvordan ser fremtidsudsigterne egentlig ud for behandling med stamceller fra navlesnorsblod? Spørgsmålet er blandt andet relevant, fordi en YouGov-undersøgelse blandt 28-38-årige danske kvinder viser, at andelen, der overvejer – eller ville have overvejet – at nedfryse stamcellerne fra deres barns navlesnorsblod, hvis de havde fået tilbuddet i forbindelse med graviditeten, er på hele 84 %. Som praktiserende læge kan man derfor opleve, at de gravide i forbindelse med konsultationerne søger rådgivning om, hvorvidt de bør nedfryse stamcellerne www.clinicaltrials.gov Ballen KK, Gluckman E: Umbilical cord blood transplantation: the first 25 years and beyond. May 2013. 1 2 fra barnets navlesnor i forbindelse med fødslen. Der er mange grunde til at overveje muligheden. Det vil fx allerede kunne være relevant at sikre sin nyfødte over for nogle af de første tilstande, som opstår eller giver symptomer i forbindelse med eller kort efter fødslen, mens andre tilstande såsom cerebral parese og autisme ofte først viser sig efter tidligst 2-4 års alderen. Disse sygdomme giver sig altså først tilkende efter, at der har været en chance for at redde navlesnorsblodet, som netop er fundet velegnet til disse tilstande, da hjernen ved cerebral parese, hypoksisk iskæmisk encephalopati, ved autisme og ved andre hjerne-relaterede sygdomme ikke kan behandles effektivt med allogene knoglemarvstransplantationer, men til gengæld synes at give gode resultater ved behandling med patientens egne navlesnors stamceller. I sådanne tilfælde vil man desuden have vanskeligt ved at få tilfredsstillende resultater med allogene knoglemarvstransfusioner, da hjernen og centralnervesystemet er langt mere følsomt over ikke- vævsforenelige knoglemarvstransplantationer. Allogene knoglemarvstransplantationer kræver så potent kemoterapi, at den langt mere følsomme hjernestruktur lider alvorligt skade. Dette har bl.a. vist sig at gælde for alvorlige arvelige metaboliske sygdomme, som ofte påvirker hjernen eller efterlader svær invaliditet hos patienten, hvor knoglemarvstransplantation sammen med kemoterapi giver langt mere alvorlige senreaktioner hos patienter for eksempel i form af juvenil dementialignende symptomer. Det er derfor ikke uden grund, at antallet af behandlinger med navlesnorsstamceller i USA i 2010 overhalede antallet af behandlinger med knoglemarv. Set på verdensplan er der foretaget over 30.000 navlesnors-stamcelletransplantationer på både børn og voksne3, og autologe stamceller fra navlesnorsblod var frem til marts 2010 anvendt til behandling af 24 forskellige sygdomme hos børn4. Potentialet i behandling med stamceller fra navlesnorsblod ligger især inden for det regenerative behandlingsområde, hvor der blandt andet ses gode resultater ved brug af mesenkymale navlesnorsstamceller til autolog behandling af børn med diabetes type 15, neurologiske lidelser (herunder cerebral parese)6 og visse andre alvorlige hjerneskader7,8. Inden for de seneste år har man desuden opdaget, at børn og unge med alvorlige hjernesygdomme på grund af nedarvede eller medfødte fejl i det metaboliske systemmetaboliske system som følge af et eller flere abnorme gener, mange gange opnår de bedste resultater med behandling med netop navlesnorsstamceller. Og senest har de amerikanske sundhedsmyndigheder godkendt et studie til behandling af autisme, hvor personer med egne opbevarede stamcelleportioner vil modtage disse som behandling til udbedring af de sværeste dele af deres handicap. Det er dog fastslået, at man ved genetisk arvelige sygdomme ikke kan anvende egne stamceller, men derimod stamceller fra en allogen navlesnorsportion, hvor donoren ikke er bærer af det abnorme gen. Det kan enten være fra en slægtning, som er ikke-bærer eller fra en ikke-relateret donor. Ballen, KK, Gluckman E: ”Umbilical cord blood transplantation: the first 25 years and beyond”, May 2013 www.parentsguidecordblood.org 5 Diabetes Care 32(11):2041-2046 samt Klinik für Kinder und Jugend Medizin, Technical University, Munich. 6 “A Randomized umbilical Cord Blood Reinfusion in Children with Cerebral Palsy”, June 2010, Duke University Medical Center, Principal Investigator Joanne Kurtzberg. 7 Cox CS Jr. Et al: “Autologous Bone Marrow Mononuclear Cell Therapy for Severe Traumatic Brain Injury in Children. Neurosurgery”, 2010 (Epub ahead of print) samt Arien-Zakay et al: “Human Umbilical Cord Blood Stem Cells: Rational for Use as a neuroprotectant in Ischemic Brain Disease”, Int. J. Mol. Sci. 2010. 8 Gordner L. et al: ”Regenerative therapies in neonatology: clinical perspectives. Klin Padiatr. 2012 Jul; 224(4):233-40 3 4 Dansk biotek 3 23 Antal knoglemarvstransplantationer fordelt på celletype 2013 Antallet af navlesnorsblod har nu oversteget 35.000. 5.000 4.500 4.000 2012 Nobelprisen i Fysiologi og Medicin går til Professor Shinya Yamanaka for opdagelsen af iPS technologien. 2012 Sundhedsminister Astrid Kragh giver grønt lys for etablering af en offentlig dansk navlesnorsstamcellebank 2011 Antallet af behandlinger med navlesnorsblod fortsætter med at stige. 2010 • Antallet af transplantationer med navlesnorsblod overstiger 21.000. 2010 3.500 2009 Antallet af transplantationer med navlesnorsblod overstiger antallet af knoglemarvstransplantationer i . 3.000 • Rigshospitalet behandler to blodkræftpatienter med stamceller fra navlesnorsblod. • Dansk Nationalt Stamcelle Center (Danstem) etableres. 2002 : første private navlesnors blodbank etableres. 2.500 Omkring 2002 Stamceller til behandling af hjertelidelser viser positive resultater. 2000 2.000 2000 Præsident Georg Bush forbyder forskning i embryonale stamceller. 1.500 1990 1.000 500 1992 I USA startes den første offentlige navlesnorsstamcellebank (New York Blood Center). 1998 Embryonale stamceller opdages. 1980 0 1988 Første behandling med stamceller fra navlesnorsblod (Dr. Gluckman). 1970 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 Knoglemarv Perifere blodstamceller Højere tolerance og færre ulemper Stamceller fra navlesnorsblod har af mange årsager nogle helt særlige, posi- 1960 Navlesnorsblod tive egenskaber. De er yderst potente, fordi de nedfryses, når de er 0 år gamle, og behandling med navlesnorsstamceller giver også anledning til langt færre alvorlige Graft Versus Host-reaktioner U n ikke b y g g este n •Stamceller er umodne celler, der kan lave kopier af sig selv og har potentiale til at udvikle sig til en hvilken som helst af kroppens celler. Stamcellerne er altså kroppens ultimative producent af byggestene. De findes bl.a. i det tidlige fosteranlæg (embryonale stamceller, i væv og organer hos nyfødte, i moderkagen og i navlesnoren, samt hos unge og voksne individer (fx i knoglemarven, muskelvæv og fedtvæv). Når stamceller modnes, udvikler de sig til flere typer specialiserede celler, som kroppen består af, fx blodceller, nerveceller, leverceller, muskelceller osv. •Blandt forskere er der generelt enighed om, at forskellige kilder til stamcel ler i fremtiden vil kunne anvendes til regenerativ behandling af sygdomme som for eksempel spastisk lammelse (cerebral parese), traumatiske hjer neskader, multiple sclerosis, Parkinsons sygdom, Alzheimer, Lou Gehrigs sygdom (amyotrofisk lateral sclerose (ALS)), hjerte-kar-sygdomme, knogle skørhed, diabetes mv. •Opbevaring af stamceller fra navlesnoren har været mulig i USA siden 1992, i Europa siden 1997 og i Danmark siden 2002. Teknikken med behandling og nedfrysning af stamceller fra navlesnorsblod har været udviklet og benyt tet siden 1980’erne. Ifølge omtalte YouGov-undersøgelse foretrækker 43 % af kvinderne at mod tage information om emnet af deres praktiserende læge (eller jordemoder). I stærk modsætning hertil står realiteterne, idet kun 2 % af de kvinder, der havde født, rent faktisk var blevet informeret om muligheden for opsamling af navlesnorsstamceller via deres praktiserende læge. Som kontrast til de danske forhold kan bemærkes, at det i mange andre lande, herunder 23 stater i USA, er direkte lovpligtigt at informere gravide om muligheden for opsamling af navlesnorsstamceller forud for fødslen. Vigtigheden af at information om muligheder og perspektiver inden for områ det understøttes af de vanskeligheder, der kan være forbundet med at finde vævsforenelige stamceller i offentlige stamcellebanker. Erfaringen viser, at det efter 12 måneder vil det lykkes i 80 % af tilfældene. Det kan altså være proble matisk, hvis tiden er en betydende faktor. Og hvis man tilhører de sidste 20 %. 1960’erne Stamceller i knoglemarven bruges i form af knoglemarvstransplantationer til behandling af blodkræft. (GVHD) end behandling med knoglemarvsstamceller, fordi førstnævnte accepteres bedre af kroppens immunsystem. Desuden er det lettere at finde et vævsforeneligt match mellem en navlesnorsdonor og en recipient end mellem en knoglemarvsdonnor og recipient, da der tilstræbes et match på henholdsvis 6 og 8 HLA-antigener ved transplantationer med respektive navlesnorsblod og knoglemarv. Hertil kommer, at man i forbindelse med behandling med navlesnorsstamceller ofte kan undgå at give meget potente kemoterapeutika, som man er nødsaget til at anvende i forbindelse med knoglemarvstransplantationer. I forbindelse med behandling med navlesnorsstamceller kan man komme igennem med langt mindre potent kemoterapeutisk behandling (såkaldt “gentle chemotherapy”). Det har ikke mindst betydning i forbindelse med behandling af visse genetiske sygdomme–såsom fx metaboliske sygdomme, fordi hjerne og centralnervesystem er særdeles følsomme over for potent kemoterapi. Og endelig men ikke uvæsentligt er stamceller fra navlesnoren lettere tilgængelige og kan opsamles uden risiko for mor og barn. Et emne, man bør forholde sig til Med de massive fremskridt inden for området, samt det faktum at stamcellerne kun kan opsamles ved fødslen–er det nærliggende at konkludere, at opbevaring af navlesnorsstamceller er et spørgsmål, som enhver kommende forældre bør forholde sig til før barnets fødsel. Og i den forbindelse spiller de praktiserende læger en vigtig rolle. Protect your ideas Protect your future Kunde BIONEER Emne PRODUKTBLADE OG ANNONCE Status FINAL 2 Side A5 ANNONNCE Dato 08.07.11 Copenhagen St. Kongensgade 59 A, 1264 Copenhagen K, Denmark Aarhus Aabogade 25 A , 8200 Aarhus N, Denmark Phone +45 3332 0337 www.hoiberg.com HØIBERG is a patent and trademark agency providing services within all fields of Intellectual Property Rights (IPR), including Patents, Trademarks and Designs, IPR Strategy, Licensing, Due Diligence, EPO Prosecutions, Oppositions and Appeals. We provide expert IPR knowledge ranging from biotech, medtech, nanotech, chemistry and cleantech to software, electronics and mechanics. Our clients include a wide range of both newly founded and established national and international companies as well as scientists from universities and hospitals. SOLUTIONS FOR BIOTECH Protein Production Bacterial and mammalian production from process development to purified product. Immune Models In vitro models for prediction of immune-regulatory effects of compounds. Molecular Histology Service In situ detection of microRNA. Image analysis - quantitative ISH. Combined IHC and ISH service. From Active Compound To Administration Drug characterization, analysis, and formulation development. Biomarkers Identification, validation and documentation of disease relevant biomarkers. Stem Cell Technology Adult – and pluripotent stem cell characterization. Stem cell models for regenerative medicine. Cell (stem) motility models. Bioneer · Your Partner in Biotechnology Your Partner in Biotechnology Bioneer A/S Kogle Allé 2 DK- 2970 Hørsholm t +45 45 16 04 44 f +45 45 16 04 55 e [email protected] w www.bioneer.dk Finansnyt Sænkelse af selskabsskatten Af statsautoriseret revisor, partner Benny Lynge Sørensen, Ernst & Young Den 17. maj blev der fremsat lovforslag, om at selskabsskattesatsen og skattesatsen i virksomhedsordningen nedsættes gradvist fra 25 pct. til 22 pct. Ifølge forslaget falder satserne til 24,5 pct. for indkomståret 2014, 23,5 pct. for indkomståret 2015 og 22 pct. for indkomståret 2016 og efterfølgende indkomstår. Udvidelse af ordningen om skattekreditter (udbetaling af negativ skat) Selskaber og selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, har i dag mulighed for at få udbetalt en negativ skat, såkaldte skattekreditter, af den del af deres underskud, der stammer fra forsknings- og udviklingsaktiviteter. En virksomhed kan dog højst få udbetalt 1,25 mio. kr. årligt svarende til 25 pct. af forsknings- og udviklingsudgifter på 5 mio. kr. Den 17. maj blev der fremsat lovforslag, om at loftet over den årlige udbetaling af skattekredit til den enkelte virksomhed med virkning fra 2015 forhøjes til skatteværdien af underskud på 25 mio. kr., som stammer fra forsknings- og udviklingsaktiviteter. Med den faldende selskabsskattesats betyder det, at det fra 2016 maksimalt vil være muligt at få udbetalt 5,5 mio kr. (22% af 25 mio). Forskerbeskatning Fa ktab o ks: Finansnyt udarbejdes af Ernst & Young og omfatter udvalgte nyheder inden for skat, moms, regnskab, mv. som vurderes at have særlig relevans for biotek. Siden sommeren 2012 har vi set SKAT gennemføre en opstramning og praksisændring for at anvende reglerne i kildeskattelovens §48E (beskatning med 26% efter arbejdsmarkedsbidrag i en 5 årig periode) for forskere godkendt af Forskningsrådet, og for øvrige ansatte omfattet af lønkravet. I henhold til loven skal Forskningsrådets godkendelse foreligge for forskere, der ansøger om den lempelige beskat- ning senest på tidspunktet for ansættelsens påbegyndelse. SKAT tillader dog den lempeligere beskatning såfremt ansøgning er indsendt til Forskningsrådet senest ved ansættelsens påbegyndelse. SKAT har derudover i en lang række tilfælde godkendt beskatning efter forskerordningen, selvom ansøgning til Forskningsrådet er indsendt efter ansættelsens påbegyndelse. Det er denne seneste praksis SKAT forsøger at gøre op med. For medarbejdere omfattet af lønkravet (minimumsløn kr. 69.300 pr. måned) har det altid været et krav at den pågældende medarbejder havde en dansk arbejdsgiver. Det har i en lang årrække været accepteret, at såfremt lønomkostningen blev belastet en dansk virksomhed, anså SKAT den pågældende medarbejder for at have en dansk arbejdsgiver ud fra et økonomisk arbejdsgiverbegreb. Med udgangspunkt i en skatterådsafgørelse fra 2009, søger SKAT nu med virkning fra sommeren 2012, at ændre praksis, således at det juridiske arbejdsgiverbegreb nu skal være gældende, dvs. SKAT nu tillægger det større betydning om den danske virksomhed kan afskedige den pågældende medarbejder (selv i midlertidige udstationeringssituationer), uagtet hvilken virksomhed lønomkostningen belastes. Lempelse af energiafgifterne En række af folketingets partier er nået til politisk enighed om, at energiafgifterne skal lempes. Lovforslaget blev fremsat den 17. maj, og det forventes vedtaget inden sommerferien og med ikrafttrædelse i 2014 henholdsvis 2015. I hovedtræk vil der ske en lettelse for elektricitet og brændsler, som virksomheder anvender til procesformål, mens det eksisterende system fastholdes i forhold til rumvarme. Der sker en administrativ og økonomisk stor lempelse på el anvendt til procesformål – dvs. elektricitet anvendt til alt andet end elbaseret varme og varmt vandt samt til komfortkøling (air condition): Energiafgiften på elektricitet til proces bliver fremadrettet i 2015 alene EU’s minimums afgift på 0,4 øre/kWh. Måden, som dette implementeres på, er, at virksomheder fra 2015 vil kunne få godtgjort 100 % af hele deres elafgift på nær de 0,4 øre/kWh. Det betyder, at der ikke længere skal tænkes i eldistributionsbidrag, idet denne godtgøres fuldt ud for alt elforbrug anvendt til proces. En anden konsekvens er, at energispareafgiften til proces helt afskaffes. Elafgift på rumvarme eller komfortkøling forbliver uændret. Her skal der stadig betales elafgift, eldistributionsbidrag, elsparebidrag, tillægsafgift og energispareafgift. Der vil dog fortsat være en reduceret sats for elvarme anvendt i helårsboliger på 71,2 øre/kWh i 2014 og en fuld afgift på 83,8 øre/kWh. Brændsler til proces får ligeledes en lettelse i afgiftsniveauet. I første omgang fremskyndes de allerede vedtagne lettelser på brændsler anvendt til produktionsformål, så de får virkning fra 2014. Fra 2015 nedsættes afgiften yderligere til EU’s minimumsafgift på 7,50 kr/GJ. Momskreditter forbedres Momskreditterne vil blive forbedret som følge af forliget, idet afregningsfristerne forlænges, og beløbsgrænserne for at komme på henholdsvis kvartals- og månedsafregning forhøjes. Endelig lægges der op til, at for nyregistrerede virksomheder øges grænsen for automatisk at komme på månedsafregning fra en forventet årlig omsætning på 20 mio. kr. til 55 mio. kr. De forlængede afregningsfrister er ikke nødvendigvis en fordel for virksomheder, som er i en opstartsfase og som dermed løbende skal have moms refunderet. De kan dog som hidtil anmode SKAT om at benytte en kortere afregningsperiode, hvorved de kan få momsen tilbagebetalt hurtigere. Ændring af selskabsloven m.m. Folketinget har den 16. maj 2013 vedtaget et lovforslag om ændring af selskabsloven Lovforslaget har stor fokus på lempelse af administrative byrder og på at gøre det lettere at være iværksætter. Loven indeholder derudover en række tekniske ændringer og præciseringer, som dog ikke vil blive omtalt yderligere i det følgende. De væsentligste forslag til ændringer i selskabsloven er bla.: Minimumskapitalkravet i anpartsselskaber nedsættes fra DKK 80.000 til DKK 50.000. Kapitalkravet på DKK 500.000 for aktieselskaber fastholdes. Reglerne om delvis indbetaling af selskabskapital ændres, således at der for et anpartsselskab kan træffes beslutning om, at en eventuel overkurs ikke indbetales fuldt ud, men kan være delvis indbetalt med samme andel som selskabskapitalen. Hvis hele eller en del af selskabskapitalen indbetales ved indskud af andre værdier end kontanter, skal hele selskabskapitalen dog indbetales samt en eventuel overkurs. Der indføres mulighed for, at stifte et ”iværksætterselskab”. Selskabet kan stiftes med en startkapital på kr. 1. Selskabsformen indebærer dog et krav om henlæggelse af mindst 25 % af selskabets overskud til en bunden reserve under egenkapitalen til opbygning af selskabets kapitalgrundlag (DKK 50.000). Selskabet kan ikke udlodde udbytte, før der er opbygget en selskabskapital på min. DKK 50.000. Ved opnåelse af en selskabskapital på DKK 50.000 kan selskabet omregistreres til et anpartsselskab. Der indføres regler om grænseoverskridende flytning af hjemsted for kapitalselskaber hjemmehørende i EU/EØS. Den grænseoverskridende flytning kan gennemføres uden kreditorernes samtykke. Yderligere forudsætter en grænseoverskridende flytning af hjemsted, at lovgivningen i det land, som kapitalselskabet ønsker at flytte fra eller flytte til, tillader grænseoverskridende flytning af hjemsted. Bidragsydere fra Ernst & Young iøvrigt: Søren T. Keller (selskabsskat), Mette Juul (moms og afgifter), Tina Frydensberg (personskat). Spørgsmål kan rettes til partner og life sciences leder Benny Lynge Sørensen på [email protected]. Disclaimer: virksomheder og privatpersoner bør ikke træffe beslutninger baseret på ovenstående nyheder om lovændringer mv., idet der kan være virksomhedsspecifikke forhold mv., som skal tages i betragtning. Dansk biotek 3 27 Ny nye medlemmer i Da n s k B i ot e k pri s2 .99 5.0 00 Tracer Pharma Frederiksborgvej 399, Bygning 124N 4000 Roskilde Kontakt: John Bo Jacobsen (Fabrikant) www.tracer-pharma.com/ TFS A/S, Trial Form Support Vedbæk Strandvej 425 2950 Vedbæk Kontakt: Nina Holst (Unit Manager TFS People) www.tfscro.com PKF Munkebo Vindelev Hovedvejen 56 2600 Glostrup Kontakt: Kasper Vindelev (Statsautoriseret revisor, partner) www.pkf.dk Hornbæk - Hyldevej 32 Velindrettet og rummeligt fritidshus på 91 kvm med rigtig god beliggenhed i eftertragtet kvarter på 1.001 kvm ugeneret grund med flere gode terrasser. Entré, indgangsparti med garderobe, stor opholdsstue med brændeovn, spiseafdeling og udgang til træterrasse med "læmur". Åbent køkken i forbindelse med spiseafdeling, forældresoveværelse, samt to børneværelser og 2 pæne flisebeklædte badeværelser. Endvidere udhus integreret i fritidshuset. Sag A7562. Udb/knt... 175.000/3.500.000 Brt/nt............ 21.158/17.147 Alternativ finansiering: Pauselån® F1........ 13.265/10.826 Bolig m² Grund m² Stuer/ vær. Opført 91 1001 1/3 1992 Nybolig Peter Leander Havnevej 23 3100 Hornbæk Tlf. 49702304 Det enkle liv – fransk landidyl i smukke omgivelser Se www.cotedor.dk sammen med Nykredit Kronprinsen overrakte The Brain Prize da den blev uddelt for 3. gang Dette års Brain Prize – verdens største hjerneforskningspris på 1 mio. € – blev givet til de seks topforskere fra fire lande, som har grundlagt og udviklet optogenetikken – den mest revolutionerende nyskabelse inden for neuroscience i de sidste 30 år. Optogenetikken giver mulighed for at kontrollere genmodificerede nerveceller med lys og kan dermed anvendes til at undersøge funktionen af specifikke typer af nerveceller i specifikke hjerneafsnit. Nature Methods kårede i 2010 optogenetik som årets teknik, og Science udråbte samme år optogenetik som årtiets gennembrud inden for hjerneforskning. Optogenetikken giver langt bedre muligheder for at studere aktiviteten i både den normale og syge hjerne og sætter desuden et helt nyt perspektiv for behandlingen af visse hjernesygdomme. Hans Kongelige Højhed Kronprinsen overrakte prisen til vinderne – østrigeren Gero Miesenböck, de tre tyskere Ernst Bamberg, Peter Hegemann og Georg Nagel og de to amerikanere, Ed Bo- yden og Karl Deisseroth, som deler prisen ligeligt. Overrækkelsen skete ved en ceremoni d. 2 maj i Det Kongelige Bibliotek i København under overværelse af en lang række danske og internationale gæster, herunder uddannelsesminister Morten Østergaard samt ambassadører fra prisvindernes hjemlande. Overrækkelsen af The Brain Prize markerede samtidigt startskuddet på Prisoverrækkelse ved Hans Kongelige Højhed Kronprinsen Dansk biotek 3 29 Direktør Kim Krogsgaard ’Month of the Brain’ – et initiativ søsat af EU-Kommissionen med henblik på at øge fokus på hjernen, hjernens sygdomme og hjerneforskning. Prisen er med til at sætte Danmark på verdenskortet i mere end én forstand. Begge de to amerikanske prisvinderne, Ed Boyden og Karl Deisseroth, er nemlig centrale aktører i det nye storstilede projekt ’Brain Activity Mapping’, som USA’s præsident Barack Obama skød i gang dette forår. Hele 3 mia. USD skal bidrage til at kortlægge hjernens aktiviteter. Optogenetikken, som får årets The Brain Prize, er et af midlerne til at realisere dette ambitiøse, amerikanske mål. ”Der er således en fin parallel mellem dette års tildeling og den politiske dagsorden, der er sat i både Europa og i USA – nemlig at kaste lys over hjernen og dens uudforskede sider,” siger direktør i Fonden bag prisen, Kim Krogsgaard. Det er ikke tilfældigt at der både i Europa og USA sættes fokus på hjerneforskning. I Europa eksempelvis overstiger samfundsudgifter til hjernerelaterede sygdomme de økonomiske udgifter, der sammenlagt bruges til cancer, diabetes og hjerte-/karsygdomme. Herhjemme er brugen af optogenetik stadig i sin vorden. Et enkelt ph.d. projekt har været i gang i de sidste to år, og senere i år starter et større forskningsprojekt på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Her skal professor. dr. med. Ulrik Gether og hans team bruge optogenetikken på nerveceller hos mus til at udvikle nye forskningsmetoder, der kan forbedre forståelsen af dopamins betydning for ADHD-patienters adfærd. Fondens første bestyrelsesformand, overlæge dr.med. Nils Axelsen sagde i forbindelse med pristildelingen: ”Vi ønsker, at de årlige tildelinger af The Brain Prize skal sende et tydeligt og vedvarende signal til omverdenen om, at Danmark er et land, hvor forskning og udvikling sættes meget højt. Og vi håber at danskerne vil tage denne verdens største hjerneforskningspris til sig og være stolte af at den udspringer af dansk forskningstradition.” Prisen skal i henhold til fundatsen medvirke til at styrke det danske hjerneforskningsmiljø ved øget samspil med forskning i det øvrige Europa. Dette realiseres gennem fondens outreach-program hvor prismodtagerne i flere omgange vil besøge Danmark og deltage i møder, holde foredrag og diskutere med deres danske kolleger. Programmet planlægges i et tæt samarbejde med de tre universiteter i København, Aarhus og Syddanmark samt Dansk Selskab for Neurovidenskab. Fonden har desuden et tæt samarbejde med Federation of European Neuroscience Societies (FENS) og European College of Neuropsychopharmacology (ENCP). Begge organisationer har Brain Prize lectures på programmet ved deres kongresser, og sammen med FENS lancerer fonden med start i foråret 2014 to årlige internationale specialist konferencer ’Dynamic Brain Conferences’, som afholdes i København. O m The B rain Prize o g fo n den b ag The Brain Prize på 1 million € uddeles af den almenvelgørende fond – Fonden for Grete Lundbecks Europæiske Hjerneforskningspris. Det er i år tredje gang, prisen uddeles. The Brain Prize er en personlig pris, som gives til en eller flere forskere, der har udmærket sig ved fremragende bidrag til europæisk hjerneforskning. Prisen skal medvirke til at styrke det danske hjerneforskningsmiljø ved øget samspil med forskning i det øvrige Europa. Jusmedico® is a specialist law firm providing legal services to the biotech, pharmaceutical, medical device, ® dentistry, foodstuff and dietary Jusmedico is a specialist law firm supplement providing legal industries. Jusmedico is a specialist law medical firm services to the®areas biotech, pharmaceutical, device, The working of jusmedico include research & providing legal services to theand biotech, development, pre-clinical test clinical dentistry, foodstuff and dietary supplement industries.trial, data pharmaceutical, medical device, dentistry, protection, production & supply, labeling & packaging, foodstuffco-promotion and dietary supplement licensing, & co-marketing agreements, The working areas of jusmedico include research & agent and distribution agreements, advertising & industries. development, pre-clinical test and clinicaloftrial,third data party liability promotion, administration & renewal The working areas of and jusmedico include insurance programs product liability claims protection, production & supply, labeling & packaging, research & development, pre-clinical test Internationally Jusmedico operates a representative licensing, co-promotion & co-marketing agreements, and clinical trial, data protection, production office in New York, USA. & supply, labeling & packaging, licensing, agent and distribution agreements, advertising & co-promotion & co-marketing agreements, promotion, administration & renewal of third party liability agent and distribution agreements, insurance programs and product liability claims advertising & promotion, administration & renewal of third party liability insurance programs and product liabilitya representative claims. Internationally Jusmedico operates Jusmedico Advokatanpartsselskab Copenhagen - www.jusmedico.com - New York officeJusmedico in New York, operates USA. Internationally a representative office in New York, USA. HB Medical packs, repacks and fills up for pharmaceutical and biotech companies. HB Medical packs and distributes for clinical trials HB Medical offers pharmaceutical consulting services HB Medical has been approved under section 39 by the Danish Medicines Agency and is authorized by the Danish Veterinary and Food Administration • Production/packing/repacking • Storage and distribution of study medicine • Storage room with refrigerating facilities • GDP / GMP • Consulting business Jusmedico Advokatanpartsselskab Jusmedico Advokatanpartsselskab Kongevejen 371 - DK-2840 Holte Copenhagen - www.jusmedico.com - New York Copenhagen - www.jusmedico.com - New York HB-MEDICAL APS KANALHOLMEN 25-29 · BUILDING 6 DK-2650 HVIDOVRE T: +45 36 49 55 00 F: +45 36 49 55 07 E: [email protected] WWW.HB-MEDICAL.DK Grete Lundbeck European Brain Research Foundation Call for Nominations for THE BRAIN PR1ZE THE PRIZE OF € 1 MILLION WILL BE AWARDED IN COPENHAGEN IN MAY 2014 Nominations by 15 September 2013 Nominations will be reviewed by the Selection Committee: YvEs AGID, France, HuDA AkIL, USa, COLIN BLAkEMORE, United kingdom, chairman FRED H. GAGE, USa, ANDERs BjöRkLuND, Sweden, Vice-chairman, FLORIAN HOLsBOER, germany RANGA R. kRIsHNAN, Singapore, jEs OLEsEN, denmark FOR THE NOMINATION FORM AND DETAILS OF NOMINATION PROCEDURE PLEASE VISIT: WWW.THEBRAINPRIZE.ORG Prize Winners 2013 Ernst Bamberg, MPIBP, Frankfurt am Main, Germany, Ed Boyden, MIT, Cambridge, MA, USA, Karl Deisseroth, Stanford University, CA, USA, Peter Hegemann, Humboldt University, Berlin, Germany, Gero Miesenböck, University of Oxford, United Kingdom, Georg Nagel, University of Würzburg, Germany The Brain Prize recognizes and rewards outstanding contributions to European neuroscience, from basic to clinical CLEVER IDEAS SMART MONEY Magasinpost MMP ID-nr. 46572 The great ideas of today are the blockbuster drugs of tomorrow. Through Novo Seeds and Novo Ventures, Novo A/S invests in individuals and companies with pioneering ideas. And we offer the industry insight, life science network and managerial support that bring the visions to life. Novo Seeds offers financing to Scandinavian life science pre-seed and seed projects. Novo Ventures provides venture capital globally to companies with pioneering life science ideas or products. Novo A/S is the holding company of the Novo Group and is wholly owned by the Novo Nordisk Foundation. Novo A/S Tuborg Havnevej 19 2900 Hellerup Denmark www.novo.dk Al henvendelse til: Scanpublisher | Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej 35, 2930 Klampenborg | www.scanpublisher.dk Got clever ideas? Get even smarter with us at www.novo.dk.
