kapitel 1 - Forlaget Andersen
Transcription
kapitel 1 - Forlaget Andersen
Løn og Personalegoder © Forlaget Andersen 1.1 Om denne håndbog Af Executive Director Maria Jespersen, EY [email protected] Senior Manager Helle Munch, EY [email protected] Løn og personale Administration af løn er et kompliceret område i Danmark. Der er utroligt mange regler inden for dette område, som den lønansvarlige i virksomheden skal være bekendt med og hele tiden holde sig ajour med. Reglerne omfatter skatteregler, funktionærloven, ferieloven, overenskomster, bogføringsloven, mindstekravsbekendtgørelsen, krav fra SKAT om indberetning, krav til statistikindberetninger mv. Samtidig skal man være en dygtig bruger i det lønsystem, som virksomheden anvender, og en dygtig bruger i økonomisystemet. I virksomheder med én til ca. 400 medarbejdere er det typisk den samme person, der alene varetager lønadministrationen og typisk ved siden af en række øvrige opgaver inden for HR og økonomi. I denne håndbog i løn og personalegoder kombinerer vi de relevante skatteretlige regler med viden om, hvordan disse regler håndteres i praksis. Håndbogen samler en lang række regler, som forklares, og der gives en anvisning af, hvordan disse anvendes konkret i lønsystemet. Vi har således forsøgt at lave en rød tråd fra lovgivning til lønseddel og videre til bogføring/afstemning i økonomisystemet. Denne håndbog henvender sig til alle, der beskæftiger sig med lønadministration og som ønsker et opslagsværk, der kombinerer skattereglerne med den praktiske tilgang og håndtering. Derfor er afsnittene i håndbogen også skrevet af hhv. eksperter inden for personskat og af erfarne lønfolk, der til daglig har ansvar for outsourcing af løn i EY. Håndbogen er ikke tænkt som en udtømmende og detaljeret juridisk gennemgang af alle emner inden for området og vil derfor ikke kunne erstatte decideret rådgivning. Løbende opdatering Håndbogen opdateres fire gange årligt. Hvert kvartal får du tilsendt opdateringerne til løsbladsamlingen, så du hele tiden er ajour. Opdateringerne sker naturligvis også i den elektroniske udgave. Kapitel 1.1. Side 1/4. September 2014 Om denne håndbog Som forfatterteam er det vores fornemmeste opgave at sørge for, at du som læser og abonnent er opdateret med senest relevant lovgivning, men også at give gode ”tips og tricks” til den praktiske håndtering i løn- og økonomisystem. Spørg forfatteren Ved hver artikel i håndbogen er der øverst i højre hjørne kontaktoplysninger på den pågældende forfatter. Du er meget velkommen til at kontakte den pågældende forfatter for yderligere information, kommentarer eller sparring. Årligt kursus Som en ekstra service til dig som abonnement tilbyder vi årligt et brushupkursus. Kurset vil omfatte en gennemgang af nyheder og aktuelle emner, og du vil få mulighed for at møde forfatterne bag håndbogen. Brushupkurset er inkluderet i abonnementet. Hovedredaktører og forfattere Bag håndbogen står et team af kompetente eksperter inden for personskat: Partner Ursula Riis og Senior Manager Helle Munch fra EY’s skatteafdeling (”Human Capital”) samt et team af løn- og regnskabspersoner med stor praktisk erfaring: Executive Director Maria Jespersen, Senior Manager/Payroll Rya Nyqvist Sørensen, Senior Manager/Payroll Karina Plambæk og Manager/Payroll Annie Kristensen – alle fra EY Net Source A/S (herefter EY Net Source). EY og EY Net Source EY er et globalt integreret revisions- og rådgivningsfirma og blandt de tre største, både i Danmark og på verdensplan. Vi ønsker at skabe a better working world gennem vores egne handlinger og ved at samarbejde med ligesindede virksomheder og enkeltpersoner. Det er vores formål — og grunden til, at vi eksisterer som virksomhed. Alle vores medarbejdere føler en særlig forpligtelse til at give vores mange forskellige interessenter den høje kvalitet, som disse forventer af os i alt, hvad vi gør. Vi ønsker at bruge vores globale rækkevidde til at italesætte de udfordringer, som verdens økonomier og kapitalmarkeder står overfor. Når erhvervslivet fungerer bedre, fungerer verden bedre. EY har på verdensplan 190.000 medarbejdere og i Danmark ca. 1.700 medarbejdere, hvoraf ca. 200 er beskæftiget med skat og 80 er konsulenter i datterselskabet EY Net Source. Kapitel 1.1. Side 2/4. September 2014 Om denne håndbog Helle Munch Hovedredaktør på den skattemæssige del er Helle Munch, der er Senior Manager i EY’s skatteafdeling, Human Capital. Helle er udlært som skatterevisor i den kommunale skatteverden og har arbejdet med arbejdsgiverkontrol og gennemgang af regnskaber for selvstændigt erhvervsdrivende. Helle har siden 2002 været ansat i EY (tidligere KPMG) og arbejder med personskat for selvstændigt erhvervsdrivende, herunder også lønudbetaling, personalegoder mv. for samme målgruppe. Helle har omfattende praktisk erfaring på dette område og kender derfor de spørgsmål/udfordringer, som virksomheder og medarbejdere møder i deres hverdag og kan bidrage med kompetent og relevant assistance og løsningsforslag. Ursula Riis Medredaktør på den skattemæssige del er Ursula Riis, der er Partner i EY med speciale i personbeskatning. Ursula er uddannet i regnskab og har efterfølgende taget uddannelsen som skatterevisor og har en master i SKAT. Til daglig er Ursula leder af Human Capital i Danmark. Maria Jespersen Maria er oprindelig uddannet inden for revision med HD i Regnskab og cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Dette kombineret med praktisk erfaring fra jobs som økonomichef i mellemstore danske virksomheder har givet en god faglig og praktisk tilgang til bl.a. lønområdet. Maria har siden 2001 arbejdet i EY Net Source (tidligere KPMG Net Source) og har til daglig det overordnede ansvar for den afdeling, der varetager outsourcing af løn. Dernæst er Maria selv udførende konsulent og har således ”fingeren på pulsen” i forhold til udfordringerne inden for dette område. Rya Nyqvist Sørensen Rya Nyqvist Sørensen er Senior Manager og daglig leder af afdelingen for outsourcing af løn i EY Net Source. Rya er kontoruddannet og har arbejdet i kommunalt regi med løn og personale i 15 år og har herudover erfaring som HR og lønansvarlig fra en kommunal institution. Rya har siden 2001 været ansat i EY Net Source (tidligere KPMG Net Source) og kombinerer sin viden om løn og personaleområdet i rollen som leder, men også som udførende konsulent. Rya afholder årligt kurser i EY-regi inden for lønadministration. Kapitel 1.1. Side 3/4. September 2014 Om denne håndbog Karina Plambæk Karina Plambæk er Senior Manager i EY Net Source og arbejder i afdelingen for outsourcing af løn. Karina er kontoruddannet inden for kommunerne (løn, økonomi og regnskab) og har herudover taget en uddannelse som kommunom. Karina rådgiver og varetager lønadministrationen for en række små og mellemstore virksomheder. Hun har stor praktisk viden og er dygtig til at håndtere regler såvel som lønsystemer og opsætning heraf. Karina afholder årligt kurser i EY-regi inden for lønadministration. Annie Kristensen Annie Kristensen er Manager i EY Net Source og arbejder i afdelingen for outsourcing af løn. Annie er uddannet merkonom i regnskab og edb. Annie rådgiver og varetager lønadministrationen for en række små og én større dansk virksomhed. Hun har stor praktisk viden og er dygtig til at håndtere regler såvel som lønsystemer og opsætning heraf. Forlaget Andersen: Har du spørgsmål eller bemærkninger eller ønske om et ekstra abonnement, er du velkommen til at rette henvendelse til: Forlaget Andersen Vimmelskaftet 41 A 1161 København K Telefon: 35 11 35 12 E-mail: [email protected] Website: www.forlagetandersen.dk Forlaget Andersen samt redaktører og forfattere påtager sig intet ansvar for tab som følge af anvendelse af forlagets håndbøger, internetversioner, spørgsmål/svar service eller kurser. Det gælder både direkte og indirekte skader, forretningsmæssigt og økonomisk tab med videre, som kunden eller nogen andre påføres i forbindelse med brug af forlagets produkter, services eller ydelser. Det er således brugerens eget ansvar, hvis han eller hun anvender den information, der stilles til rådighed i forlagets håndbøger, internetversioner af disse, spørgsmål/svar service eller kurser. Kapitel 1.1. Side 4/4. September 2014