Klik her for at læse UU-vejledningen for Grejs friskole.

Transcription

Årsplan 9. årgang 2011 - 2012
Årsplan
9. årgang
Rønbækskolen
2011 – 2012
Indholdsfortegnelse:
Indledning ....................................................................................................................................... 2
Aktivitetskalender ........................................................................................................................... 3
Sociale og faglige mål for 9. årgang ................................................................................................ 3
Kontaktlærer ................................................................................................................................... 4
Skole-hjemsamarbejde .................................................................................................................... 5
Tværfaglige projekter ...................................................................................................................... 6
Ressourcetimer ............................................................................................................................... 6
Læsning .......................................................................................................................................... 7
It ..................................................................................................................................................... 7
Tosprogede ..................................................................................................................................... 7
Dansk.............................................................................................................................................. 7
Matematik ..................................................................................................................................... 11
Engelsk ......................................................................................................................................... 13
Tysk 9.a ........................................................................................................................................ 15
Tysk 9. b og 9.c............................................................................................................................. 17
Historie ......................................................................................................................................... 18
Samfundsfag ................................................................................................................................. 19
Kristendom ................................................................................................................................... 21
Geografi ........................................................................................................................................ 23
Biologi .......................................................................................................................................... 25
Fysik/kemi .................................................................................................................................... 26
Idræt ............................................................................................................................................. 27
Side 1 af 28
Indledning
I det følgende kan I læse om forudsætninger, planer og idéer for undervisningen på 9. årgang
2011/2012. Årsplanen er udarbejdet i fællesskab på årgangen og er et arbejdsredskab, der skal skabe
klarhed om de enkelte fagmål og skabe et samlet overblik for alle involverede. Årsplanen er udarbejdet på baggrund af den seneste udgave af fællesmål, som kan findes på Undervisningsministeriets hjemmeside uvm.dk.
På 9. årgang er vi ved skolestart 67 elever fordelt på tre klasser. I alt er 14 lærere tilknyttet årgangen, og 5 af disse er faste medlemmer af teamet.
Lærerbesætningen på årgangen ser i år således ud. De fremhævede er en del af teamet.
9.a
Sara Jensen Dansk
Anne-Birtha Lindved Biologi, geografi, ressource (matematik)
Karina Højholdt Larsen Matematik
Lars Steiniche Samfundsfag, historie
Mads Skou Rasmussen Fysik/kemi
Henning Høegholm Tysk
Jeanette Würtz Engelsk
Jesper Hother Kristendom, ressource (dansk)
Kasper Andersen Idræt
9.b
Jesper Hother Dansk, engelsk, kristendom, idræt
Anne-Birtha Lindved Matematik, geografi, biologi
Karina Højholdt Larsen ressource (matematik)
Lars Steiniche ressource(dansk)
Tom Thorsen Historie, samfundsfag
Jeppe Djernes Thomasen Tysk
Jacob Ørberg Fysik/kemi
9.c
Karina Højholdt Larsen Matematik, Idræt
Lars Steiniche Dansk, historie, samfundsfag
Sara Jensen Tysk, engelsk
Anne-Birtha Lindved Ressource (matematik)
Jørgen L. Thiele Kristendom, geografi
Kira Schwartz Biologi
Jacob Ørberg Fysik/kemi
Vi vil i år arbejde videre med at bruge LP-modellen, som et praktisk værktøj til udvikling og forbedring
af klassernes læringsmiljø. Desuden er vi på årgangen kommet godt i gang med at anvende vores active
boards og vi vil forsat have fokus på it, f.eks. gennem anvendelse af en wiki i forbindelse med projektopgaven og i den daglige undervisning generelt.
Endvidere vil vi i år have særlig fokus på faglig læsning. Vi vil prioritere den faglige læsning gennem
en bevidst og systematisk anvendelse af hensigtsmæssige strategier.
Som en konsekvens af resultaterne af UMV-undersøgelsen, som viste en tendens til stress hos eleverne i
forbindelse. med afleveringer, har vi valgt at fordele afleveringerne i de enkelte fag ud på skoleårets
uger.
Side 2 af 28
Aktivitetskalender
Uge 36:
Uge 41:
Uge 43:
Uge 46:
Uge 47:
Uge 48:
Uge 2:
Uge 6:
Uge 18:
Uge 19:
Uge 20:
Uge 21:
Uge 22:
Uge 23:
Uge 26:
Lejrskole
Åben uge: Sundhed og evt. praktik
Evt. brobygning
Forberedelse til projektuge
Projektuge
Fremlæggelse af projektopgave
Terminsprøver den 10. og 11.jan
Åben uge: Bogmesse
Onsdag den 2.maj: Skr. Mat, Torsdag den 3.maj: Retstavning og læsning
Mandag den 7.maj: Skr. Fremstilling
Mandag den 14.maj: Biologi (hvis det bliver udtrukket), Tirsdag den 15.maj: Geografi
(hvis det bliver udtrukket)
Åben uge
Fredag den 1.juni: Sidste skoledag for 9.kl
Mundtlige prøver starter
Onsdag den 27. juni: Dimission
Sociale og faglige mål for 9. årgang
Status
Gennem skoleåret 2010/11 oplevede vi en årgang, som blev bundet godt sammen i de nye klasser.
Dog opsøger de alligevel hinanden på kryds og tværs af klasserne. Vi vil fortsat være opmærksomme på, at eleverne kan bevare dette gode fællesskab.
Status er, at vi i dette skoleår er tre klasser med flere nye lærere, som skal lære hinanden at kende
såvel socialt som fagligt, hvilket lejrturen til Norge i uge 36 vil bidrage til.
Mål:
a) Eleverne skal fortsat føle sig godt tilpas i klasserne
b) Et godt arbejdsmiljø i klasserne (engagement, arbejdsro, samarbejde)
c) Et godt samarbejde mellem lærerne og eleverne på årgangen baseret på tillid, gensidig
respekt, engagement og nysgerrighed
Tegn:
a) Eleverne møder glade og tilfredse. Eleverne opsøger hinanden på kryds og tværs i timerne
og frikvartererne. De tør opsøge nye venner såvel socialt som fagligt.
b) Engagement: Eleverne møder forberedt op til timerne og følger aktivt op på de faglige og
sociale mål, der er stillet til den enkelte elev.
Arbejdsro: Eleverne tør ytre sig fagligt og personlig, samt respekterer og lytter til dét, de
andre siger. I gruppearbejde arbejdes der koncentreret og fokuseret om dét faglige.
Samarbejde: Eleverne diskuterer, debatterer og løser opgaver i fællesskab. De lytter til og er
opmærksom på hinanden. Alle deltager lige aktivt i produktet eller opgaven, der skal
udføres
c) Eleverne og lærerne er opsøgende, kritiske, tør stille krav til hinanden i den fælles vej mod
afgangsprøverne
Side 3 af 28
Tiltag:
a) Ved etableringen af den nye kontaktlærerordning, som erstatter den oprindelige
klasselærerfunktion, anses det som et muligt mål at sikre tættere relationer mellem elever og
lærere. Se en uddybende beskrivelse under ”kontaktlærer” i årsplanen.
b) Engagement: Det er elevernes opgave (i samarbejde med læreren) at få skrevet lektier ind på
elevintra eller facebook. Forældrene vil blive orienteret, hvis eleverne ofte glemmer lektier
og bøger og ikke deltager aktivt i undervisningen. I samarbejde laves der evt. en
handlingsplan. Forældrene støtter aktivt op omkring målene for den enkelte elev, som er
beskrevet i elevplanen.
Arbejdsro: Vi skal sørge for at skabe et trygt og socialt miljø i klassen. Dette kan vi lærere
gøre ved at have nogle faglige og sociale samarbejdsøvelser, diskussionsforums og
sammensætte arbejdsgrupper i samarbejde med elever. Ydermere er den ugentlige
kontaktlærertime med til at støtte op om dette.
Samarbejde: Målene, for de enkelte emner og hvad der skal udføres i den udleverede
opgave, bliver synliggjort grundigt, således at eleverne er med på, hvad der forventes af
dem.
Evaluering
Til kontaktlærertimer, klassemøder og til teammøder snakkes der om, hvordan stemningen på årgangen er. Dette indbefatter det sociale såvel som det faglige element.. Eventuelle konflikter bliver
taget op og i samarbejde laves der en handlingsplan. I teamet vil vi fortsat arbejde med LPmodellen som vores primære redskab.
Ved elev- og forældresamtaler gennemgås elevens sociale og faglige trivsel og i samarbejde laves
en handlingsplan, og i år vil der ydermere være fokus på elevens fremtidige valg efter 9. klasse.
Kontaktlærer
Status:
67 elever fordelt på tre klasser. Der er fem lærere tilknyttet årgangen, hvoraf to er nye. Eleverne
fungerer godt på tværs af årgangen. Begrundelsen for det nye tiltag er, at der er nye lærere på årgangen, og sidste år var en lærer tilknyttet flere klasser pga. delt klasselærerfunktion.
Desuden er det en innovativ udvikling af klasselærerfunktionen.
Mål:
a) at etablere tættere relation mellem lærer/elev .
b) at etablere tættere relation mellem elev/elev -hjælpe eleven til at skabe og vedligeholde
social kontakt.
c) faglige ambitioner - anspore eleven til i stigende grad at tage ansvar for egen læring.
d) bedre samarbejde mellem lærerne ved konflikthåndtering.
Tiltag:
Vi laver fem samtalegrupper, hvor der er tilknyttet en lærer til hver gruppe. Forældrene får at vide,
hvilken lærer, der er tilknyttet deres barn. Denne lærer vil også være deres primær skolehjemkontakt. Der er fastlagt en lektion om ugen, som er mandag i 5. lektion for alle grupper. Her vil
Side 4 af 28
eleverne modtage individuel støtte og vejledning i udviklingen og opnåelsen af de faglige og personlige kompetencer samt mulighed for at udvikle og kende sin egen rolle i grupperelationer.
Tegn:
Åben dialog i grupperne baseret på tillid og gensidig respekt.
At eleven kan opstille mål og evaluere og evt. opstille nye mål (ansvar for egen læring gennem vejledning)
At eleverne er i stand til at have et realistisk billede af deres arbejdsindsats.
At eleven støtter og bakker hinanden op i opstillede mål.
Evaluering
Større og mindre evaluering vil foregå løbende på gruppemøderne samt til teammøderne. Der vil
eventuelt blive fulgt op med elevsamtale ved udarbejdelse af elevplaner. I forbindelse med skolehjemsamtaler vil der ligeledes blive fulgt op på elevens faglige og sociale mål. Som afsluttende evaluering vil der blive udsendt et spørgeskema til forældrene og eleverne om kontaktlærerfunktionen
Skole-hjemsamarbejde
Det er vigtigt med et godt samarbejde mellem alle parterne (lærerne, eleverne og forældrene).
Derfor har vi opstillet følgende mål:
Vi forventer at eleverne bestræber sig på at:
- holder orden i egne sager
- deltager aktivt i undervisningen
- lave deres lektier til tiden
- lever op til de fælles opstillede klasse- og årgangsregler
- holde sig orienteret via Elevintra og facebook
Vi forventer at forældrene bestræber sig på at:
- vise interesse for barnets skolegang; herunder faglig støtte samt støtte i forbindelse med
konflikter i og udenfor skolen.
- møde op til fælles arrangementer bl.a. møder og samtaler
- holde sig regelmæssigt orienteret via Forældreintra
Forældrene kan forvente, at lærerne
- lever op til fælles og kommunale mål
- kontakter hjemmet ved sociale eller faglige udfordringer
- skaber et godt miljø både i klassen og på årgangen
- informere om arrangementer og lignende på forældreintra
Lærerne kan forvente af hinanden at:
- vi lever op til fælles- og kommunale mål
- vores samarbejde er fremadrettet og konstruktiv
- vi er velforberedte
- vi skaber et godt miljø på årgangen, således at alle, både (elever og lærer) føler sig tilpas (set
og hørt)
- vi møder den enkelte elev, hvor han/hun er
Forældresamtaler:
Vi afholder forældresamtaler en gang i løbet af 9. klasse, hvor forældre og elev deltager. Samtalen
vil i år have fokus på den fremtidige uddannelsesplan.
Side 5 af 28
Elevplanen
Bliver udarbejdet af elevens lærere og vil udkomme sidst på efteråret.
Elevsamtaler:
I starten af året vil hver enkelt elev have en samtale med sin kontaktlærer, hvor sociale og faglige
mål vil blive opstillet. Disse følges op og evalueres løbende gennem året.
Forældrearrangementer:
Vi afholder et fælles forældremøde på årgangen i begyndelsen af august. Her vil vi orientere om
lejrtur, afgangsprøver og relevante emner i 9. klasse.
Forældreintra:
Vi bruger intra til at informationer og kommunikation.
Elevintra
Vi bruger intra til information, lektier og kommunikation. Derudover kan eleverne også sende afleveringer over intra.
Tværfaglige projekter
Det tværfaglige samarbejde vil primært være i fokus i de åbne uger.
I uge 41 er temaet sundhed. Her vil fagene dansk, biologi og idræt bidrage.
I uge 43 står den på projektet Avisen i Undervisningen.
I uge 46-48 arbejdes og skrives der obligatoriske projektopgave
I uge 6 er det tværfaglige emne ”bogmesse”, hvor vi også vi vil forsøge at træne de mundtlige afgangsprøver
Vi vil generelt forsøge at lægge større emner året igennem, så de belyses fra forskellige vinkler.
Eksempler på dette er besættelsen i historieundervisningen og i dansk arbejdet med bogen Intet.
Ressourcetimer
Vi har på årgangen fået tildelt 9 ressourcetimer, som vi har fordelt på alle tre klasser. Vi vil forsøge
at tilgodese så mange elever som muligt i den almene undervisning. Ressourcetimerne er fordelt på
fagene dansk, matematik og kontaktlærertid / klassestid.
I kontaktlærertid har vi afsat to ressourcetimer, således at hver kontaktlærer har sin gruppe.
( Der henvises til afsnittet om kontaktlærer )
Timerne bruges bl.a. til:
 Ekstra matematik
 Ekstra dansk
 Holddeling i fagene dansk og matematik
Side 6 af 28



Ekstra hånd i klassen
It-redskaber
Lektiehjælp
Læsning
Vi vil have fokus på læsningen i 9. klasse, da der, udover afgangsprøven i læsning i dansk, er et
behov for, at elever generelt trænes i afkodningsstrategier og læsesikkerhed. Via faglig læsning i
fagene vil der sikres, at eleverne læser sprogligt udviklende tekster, anvender varierede læsemåder
afhængigt af sværhedsgrader og genre. Det overordnede mål for læsning er at etablere og bibeholde
en hensigtsmæssig læserutine med henblik på en langsigtet læsekultur.
It
Vi vil i skoleåret 2011 – 2012 fortsat have særlig fokus på it som del af undervisningen. Vi er i fuld
gang med at anvende active boards i undervisningen og arbejder videre med dette. Også i år vil vi
bruge en wiki som omdrejningspunkt i projektopgaven. I den daglige undervisning vil vi bruge it
som et naturligt redskab til informationssøgning, fremlæggelse og notater etc.
Tosprogede
På årgangen har vi to tosprogede elever med afgansk baggrund. De er tilknyttet en mentor, som
hjælper til ved projektopgaven, samt til afgangsprøverne. Derudover har vi fordelt årgangens ressourcetimer således, at de tosprogede elever bliver tilgodeset.
I overensstemmelse med de kommunale mål, er vi opmærksomme på at arbejde med de tosprogedes
forforståelse i alle fag og sammenhænge. Det betyder, at vi arbejder med ukendte ord i en tekst før
den læses, hvilket også kommer de etniske danske elever til gode.
Vi opfordrer årgangens tosprogede elever til at benytte sig af lektiecafeen.
Sundhed
I forhold til de kommunale fællesmål vil årgangen igen i år have fokus på sundhed. Vi vil i løbet af
efteråret foretage div. målinger af eleverne. Der henvises til brev på forældreintra.
I den åbne uge 41 vil det gennemgående tema være sundhed.
Side 7 af 28
Dansk
Undervisningen er i år tilrettelagt med 3 dobbeltlektioner. I alle 3 klasser vil der være en ekstra lærer i en dobbeltlektion om ugen. Vi vil bruge denne ekstra ressource til dels at lave holddeling samt
at støtte op omkring de elever der har brug for lidt ekstra støtte.
Undervisning vil variere mellem klasseundervisning, individuelt arbejde og studiegruppetid. Der vil
året igennem være et øget fokus af integrering af IT i din daglige undervisning, blandt andet via
intra, sms-noveller, faglig chat etc.
Gennem året vil der blive taget diktater, læseprøver og afleveret 6 større skriftlige afleveringer. De
skriftlige opgaver vil spænde vidt, så eleven har kendskab til de forskellige genrer, man kan komme
ud for til en afgangsprøve. Arbejdet med genrekendskab er også integreret i årsplanen.
Eleverne skal gennemføre prøveform B til afgangsprøven, som er en synopseprøve.
.
Prøveform A vs. prøveform B
”Prøveform B adskiller sig fra prøveform A væsentligst, ved at forberedelsen foregår i den allersidste del af undervisningstiden. En anden markant forskel er, at eleven trækker et danskfagligt område
som udgangspunkt for sin prøve, og derefter vælger han – i samråd med læreren – sit prøveoplæg.”
Her forefindes et link til ’håndbog for synopseprøven’: http://www.dansklf.dk/page.dsp?area=1214
Ydermere er det vigtigt, at eleverne læsetræner som en fast del af deres hverdag.
Periode
33-35
Evaluering
Emne
Mål
Opstart og introduktion til dansk i Skriftligt fastholde det væsent- Skr. Aflevering
med focus på no9.kl
lige af en tekst
velletræk, sproget
som virkemiddel
Genrekendskab med udgangspunkt Hurtigt og sikkert læse vanske- og krydsklip
i novellen
lige ord i forskellige tekster
Disponere mit stof, så budskabet i mine tekster kommer
igennem
Anvende varieret ordforråd og
sætningsbygning
Forklare forskellige genrers
særpræg
Kan skrive i forskellige genrer
Side 8 af 28
37-40
Indsigt i og kan anvende for- Logbog ud fra
skellige tekster inden for sag- opstillede mål
prosaen
Samlet evaluering
Rundt om sagprosa
Obs: Besøg på Jyllandspostens
Mediarie
af færdigheder i
Strukturere tekster og tilpasse Avisen i Undervisningen i uge 43
dem formålet
Sproglig og kulturel indsigt til
brug i en globaliseret verden,
hvilket har høj relevans i forbindelse med Avisen i Undervisningen
Bruge IT kritisk og huske angive kilder
43
Optakt til Avisen i Undervisningen
Forfatterskab med focus på St. St. Bruge viden om litteraturens
Blicher
forandring i perioden og hvordan det afspejler sig i tekst,
billeder etc.
44
44-46
Avisen i Undervisningen
Romanlæsning og gennemgang
Jagten på et menneske af Svend
Åge Madsen
Kendskab til væsentlige forfattere, deres hovedværker og
deres betydning for perioden
Eleverne skal kende til opbygningen af en avis. De skal have
genrekendskab til nyhedsartikel, læserbreve, kronikker,
klumme m.m.
Fremstilling af
avis, som stiller op
i den landsdækkende konkurrence
Trænes i selv at skrive og bruge billeder og layout hensigtsmæssigt
Vurdere og perspektivere vær- Logbog ud fra
opstillede mål
dier og værdiforestillinger i
tekster og andres udsagn
Læse skønlitteratur hurtigt og
sikkert
Fastholde det væsentlige af det
læste i skriftlig form
Side 9 af 28
46-47
Demonstrere kundskaber og Logbog ud fra
færdigheder, der indgår i opga- opstillede mål /
aflevering og
ven og vise overblik over rele- fremlæggelse af
vante stofområder
projektopgave
Projektopgave
Foretage målrettet og kritisk
søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale
medier til egen læsning og opgaveløsning
Demonstrere kundskaber og
færdigheder, der indgår i opgaven og vise overblik over relevante stofområder.
48
Projektfremlæggelser
49-50
Forfatterskab med fokus på Johs.
V Jensen
Planlægge og gennemføre projektugerne.
Fremlægge og formidle stof
med indsigt i, hvilken form der
passer til situationen, og hvilke
hjælpemidler der bedst støtter
hensigten
Bruge viden om litteraturens
forandring i perioden og hvordan det afspejler sig i tekst,
billeder etc.
2
3-5
8-9
Terminsprøver
”Intet” og ”Hvis der var krig i
Vurdere og perspektivere værNorden” af Janne Teller
dier og værdiforestillinger i
(romanlæsning og fokus på essay- tekster og andres udsagn
genren)
Læse skønlitteratur hurtigt og
tværfagligt med kristendom
sikkert
Kortfilm
’Som at være der selv’
Fastholde det væsentlige af det
læste i skriftlig form
Fortolke, vurdere og perspekti- Logbog ud fra
vere ud fra en analyse af andre opstillede mål
udtryksformer
Side 10 af 28
90’ er litteratur
10-12
Bruge viden om litteraturens Logbog ud fra
forandring i perioden og hvor- opstillede mål
dan det afspejler sig i tekst,
billeder etc.
13-14
Lyrik
Kende til forskellene mellem
de forskellige undergenrer af
lyrik
Logbog ud fra
opstillede mål
Kendskab til lyrikkens sproglige virkemidler
15-17
Opstart af synopseskrivning i forhold til den mundtlige afgangsprøve. Ydermere vil der blive arbejdet
med et 3. hovedværk, som bliver
filmisk
Matematik
Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og
opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer vedrørende dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Vi henviser til:
http://www.faellesmaal.uvm.dk/fag/Matematik/formaal.html
Arbejdet på 9. årgang skal lede frem mod, at eleverne får tilegnet sig de kompetencer, de skal bruge
inden den afsluttende prøve.
Der vil gennem hele året sigtes mod, at eleverne tilegner sig kompetencer, der sætter dem i stand til
at:







Bruge diverse matematiske hjælpemidler - lommeregner, lineal, passer, vinkelmåler IT etc.
Og anvende dem hensigtsmæssigt. (hjælpemiddelskompetence)
Kommunikere med de korrekte matematiske begreber.
Bruge de matematiske symboler
Ræsonere matematisk
Udvikle deres modelleringskompetence
Løse matematiske problemer og forholde sig kritisk til dem
Materialer
Vi arbejder ud fra matematiksystemet Kontekst. Derudover vil der blive suppleret med andre materialer, som skal være med til at give eleverne træning i konkrete opgaver.
IT vil indgå i den daglige undervisning og eleverne vil arbejde med Excel, og hjemmesiderne
www.pi.skolesider.dk, www.galapagos.dk , www.sysform.dk m.fl.
Side 11 af 28
Arbejdsformer og metoder
Undervisningen er i år tilrettelagt med en dobbeltlektion og to enkeltlektioner.
Vi har i alle tre klasse fået tildelt en ressourcetime, hvor vi er to lærere på. Vi vil bruge denne ekstra
ressource til at lave holddeling samt at støtte og udfordre eleverne.
Eleverne vil veksle mellem forskellige arbejdsformer som gruppearbejde, individuel arbejde samt
tavleundervisning.
Der vil jævnligt være afleveringsopgaver, og timerne vil der blive arbejdet med både færdighedsregningsprøver og problemløsning.
Vi vil fortsætte med at bruge hæftet ”huskeren”/noteshæfte som reflektionsværktøj, og derudover
vil vi evaluere gennem skriftlige opgaver, test og den daglige undervisning. Desuden vil der i efteråret blive foretaget en MG-test
I år vil vi have særlig fokus på at arbejde med faglig læsning i forhold til afleveringsopgaver og de
problemløsende opgaver, som eleverne møder i hverdagen.
Faglige indholdsområder Mål
Tal, potens og kvadratrød- Kende regningsarterne hierarki
der
Kunne omskrive fra lang form til kort form ( potens)
Kunne regne med potenser efter potensregneregler
Kende til notationen kvadratrødder og kubikrødder
Procent og økonomi
Kende , forstå og anvende procentbegrebet
Kende til forhold inden for handel og økonomi herunder rente, termin,
kapital, afdrag, ydelse,
Geometri
Kende og anvende målingsbegrebet, herunder
måling og beregning af omkreds, flade og rum
Kunne anvende Pythagoras` læresætning
Statistik og sandsynlighed Kende, vælge og anvende hjælpemidler i arbejdet med matematik,
herunder IT
Vurder og tolke data kritisk
Kunne beskrive statistisk sandsyndlighed og kombinatorisk sandsynlighed
Grafer og funktioner
Kunne gengive lineære sammenhænge ved brug af sproglig beskrivelse, grafisk afbildning, forskrift og tabellægning
Kunne operere i og med et koordinatsystem
Ligninger og beviser
Kunne løse ligninger ved brug af forskellige løsningsmetoder
Opfinde og indse formler for enkle sammenhænge
Kunne gennemføre et matematisk bevis af enkel karakter
Algebra
Kunne reducere et algebraisk udtryk
Kende de algebraiske regler for regning med bogstaver
Side 12 af 28
Engelsk
Formålet for engelsk i 9. klasse er en stadig forbedring af kommunikationsevnen. Der stilles øgede
forventninger til en forholdsvis præcis og nuanceret brug af sproget, både mundtligt og skriftligt.
Derfor arbejder vi i år meget mere systematisk med de centrale punkter inden for grammatikken.
Herigennem lærer de også forskel på tale- og skriftsprog. De skal aflevere et vist antal skriftlige
opgaver i form af af traditionelle stile, grammatiske opgaver, referat af bog eller novelle m.m. Desuden skal de optrænes i opslag i ordbøger, kunne søge informationer på nettet.
I det mundtlige arbejder vi med lyttefærdighed, fx film, og diskussionsoplæg.
Vi opøver den mundtlige sprogfærdighed gennem diskussioner, fremlæggelser, referater. Undervisningen foregår næsten udelukkende på engelsk, og målet er at få eleverne til at diskutere med hinanden på engelsk Målet er også at få dem til at tale med en vis ”fluency” med en tydelig engelsk
udtale.
Udvalget af tekster, emner og aktiviteter skal være varieret og stort. De skal både læse skønlitterære
tekster og sagtekster. Det er et krav, at eleverne skal have kendskab til kultur- og samfundsforhold i
andre engelsktalende lande end England. Desuden skal de kunne drage sammenligninger mellem
fremmed og egen kultur. Endelig skal de være i stand til at anvende engelsk som internationalt
kommunikationsmiddel, fx i mødet med udlændinge, på rejse o.a.
Undervisningen veksler mellem klasseundervisning, gruppearbejde, studiegruppearbejde, elevfremlæggelser.
Der er fastlagt 3 større afleveringer, som skal lede dem på rette vej I forhold til kravet ved en eventuel skriftlig afgangsprøve.
Periode
33-34
35-40
Emne
Mål
Evaluering
Walk n’ talk; discussing English. At få samtaler på engelsk til at
Different oral excercises
være en naturlig del af den daglige undervisning
South Africa
Bruge viden om andre landes Quiz card game
kulturer og deres forhold i sam- and a presentation
Shakespeare
fundet, hvor der arbejdes med
tekster, film og internet
opføre et uddrag
Forstå indholdet af og de vigtig- af
Shakespear
ste informationer i forskellige stykker
typer talt engelsk
Indblik i Syd Afrikas historie
Side 13 af 28
43-46
48-50
Being Young
Teenage mom
Teens and Culture
Music
School Shootings
Større kulturel forståelse om det Debate forum /
at være ung.
Role plays
At arbejde med elevbestemte
emner
At kunne formulere og diskutere
på engelsk
At kunne perspektivere til sin
egen hverdag
Forstå hovedindholdet af og de
vigtigste informationer i forskellige typer talt engelsk
So American…
Lytte og læse på forskellige må- Presentation
… Past, present, future
der, alt efter teksttype og situation
Focus on key events in Ameri- Viden om historie, dagligdag og
can history
levevilkår
2
Terminsprøve i skr. engelsk
3-5
Shakespeare
8-9
How to make an outline?
Topic: Music
10-13
India
Ghandhi
Fighting pascifist
Northern Ireland
At give en fornemmelse af kravene der stilles til en eventuel
skriftlig afgangsprøve
Forstå hovedindholdet af tekster Performing
bits
og sprogbruget på Shakespears from
different
tid
plays
Træning til den mundtlige af- Oral examinations
gangsprøve
Bruge viden om andre landes Producing
quiz
kulturer og deres forhold i sam- cards and other
fundet, når der arbejdes med tek-games
ster, ser film eller bruger internettet
Bruge et passende ordforråd og
faste vendinger, der passer inden
for udvalgte emner
Deltage kommunikativt ud fra
teksterne som gennemgåes
Side 14 af 28
14-17
9/11 or India
17-18
Outline
Bruge viden om andre landes Logbog /
kulturer og deres forhold i sam- diskussion af nofundet, når der arbejdes med tek-veller i plenum
ster, ser film eller bruger internettet
Bruge et passende ordforråd og
faste vendinger, der passer inden
for udvalgte emner
Deltage kommunikativt ud fra
teksterne som gennemgåes
Viden om historie, dagligdag og
levevilkår
Tysk 9.a
De fælles mål for faget søges nået gennem arbejdet med følgende emner og aktiviteter:
Emne
Ferien
Kebab Connection
Indhold
Korte præsentationer om egen
ferie
Om kærlighed, karriere og
ungdomsliv i Hamburg i dag.
Materialer
Egne
Tid
Uge 33+34
Integreret
materiale Uge 35-38
baseret på filmen, Kebab Connection
af Anno Saul. Bog,
film, hjemmeside.
Hitlers Elite
Berlin 1942. Da den unge Film og hjemmeside.
bokser Friedrich får chancen
for at blive optaget på den
strengt patriotiske skole, Napola, ser han det som sin vej
ud af fattigdommen og væk
fra sin anti-nazistiske far.
Berlin
"Berlin" indgår i serien "Te- Bog og undervis- Uge 43-46
ma der Sprung" og er et rig- ningsmateriale fra Aliholdigt materiale til de ældste nea 2010
klassetrin. Meget fin typografi
og flotte fotos, der vil appellere til målgruppen. Teksterne
kan kombineres tematisk under mange forskellige overskrifter. Relevante informationer og stor variation i tekstgenrer og opgavetyper med
mulighed for fordybelse samt
Side 15 af 28
Uge 39+40
Krabat
evt. anvendelse i forbindelse
med forberedelsen til den
mundtlige prøve i tysk.
Tiggerdrengen Krabat lader
sig fæste som møllerdreng.
Han opdager snart, at han er
blevet en troldmands lærling
og fange. På møllen lærer han
møllerhåndværket og den
sorte magi, men hvordan skal
han slippe fra sin læremesters
onde magt?
Integreret
materiale Uge 48-51
baseret på filmen,
Krabat fra 2008, af
Marco Kreuzpaintner.
Schwarzfahrer
Om racisme og fordomme En kortfilm på tysk Uge 2-4
med udgangspunkt i en hver- med danske undertekdagssituation i Berlin.
ster, et tværfagligt forløb og et aktuelt tema.er samlet i materialet Sort passager Schwarzfahrer,
som
bygger på Pepe Danquarts film af samme
navn.
Kroko
Kroko er 17 og midtpunkt i en
pigegruppe i Berlin Wedding.
De unge, der har forladt skolen før eksamen, står uden
arbejde, og kedsomheden er
frustrerende. De stjæler i forretninger og begår brutale
overfald på gaden. Kroko
kender ingen grænser, men da
hun efter et uheld i en stjålen
bil bliver idømt 60 timers
samfundstjeneste ændres hendes liv radikalt
Tematekster med tilhørende
lytteøvelser og opgaver, der
skal forberede eleverne fra 9.10. klasse på afgangsprøverne
i tysk.
Auf die Plätze
Bogen tager enkelte af Uge 8-13
filmens scener op, der
tilgodeser at arbejde
niveaudelt og med
forskellige
arbejdsformer.
Bog og lytteøvelser.
Uge 15-18
Evaluering foregår skriftligt ved afleveringer og mundtligt så vidt muligt umiddelbart efter f.eks. en
præsentation for klassen.
Side 16 af 28
Tysk 9. b og 9.c
Emne
Alltag
Indhold
Udvalgte tekster
(se
kompendium),
samt billeder, film og
musik.
-grammatisk tema
Die Schweiz
Udvalgte tekster
(se
kompendium),
musik.
-grammatisk tema
Berlin – Jung sein
Udvalgte tekster
(se
kompendium),
musik.
-grammatisk tema
Anders sein
Udvalgte tekster
(se
kompendium),
musik.
-grammatisk tema
Feindschaft
Udvalgte tekster
(se
kompendium),
musik.
-grammatisk tema
Mål
-De
kommunikative
færdigheder
- Sprog og sprogbrug
- Sprogtilegnelse
- Kultur og samfundsforhold
(se fællesmål)
-De
kommunikative
færdigheder
- Sprogtilegnelse
(se fællesmål)
-De
kommunikative
færdigheder
- Sprogtilegnelse
(se fællesmål)
-De
kommunikative
færdigheder
- Sprogtilegnelse
(se fællesmål)
-De
kommunikative
færdigheder
- Sprogtilegnelse
(se fællesmål)
Evaluering
Individuelle fremlæggelser.
Samtale på klassen.
Skriftlig aflevering.
Årsplanen er udarbejdet i forhold til fællesmålene for tysk 2009 for 9.klasse.
Der vil være fokus på både mundtlig og skriftlig arbejde, da der er mulighed for at komme til eksamen i en af de to færdigheder. Der vil løbende være fokus på grammatik.
I undervisningen vil vi veksle mellem gruppearbejde, tavleundervisning, selvstændigt og pararbejde.
Evaluering vil foregå løbende, både i lærer-elev og elev-elev relationen.
Side 17 af 28
Historie
Historie er et muligt eksamensfag. Det er derfor vigtigt at tilrettelægge undervisningen således, at
den ruster eleverne til at aflægge Folkeskolen Afgangsprøve med et så godt resultat som muligt.
Timetallet er samtidig reduceret til en time om ugen. Det betyder at fagets pensum kommer til at
strække sig bagud til 8. klasse.
Målet med undervisningen i historie i Folkeskolen er ifølge Fælles Mål, at eleverne får mulighed
for:




at forstå sig selv som historieskabte og historieskabende individer
udbygge deres indsigt i væsentlige historiske begivenheder og samfundsforhold fra alle tidsperioder
skabe sig overblik over og fordybe sig i arbejdet med menneskers dagligliv og livsvilkår
gennem tiderne
styrke deres forståelse af udviklingen af dansk kultur i mødet med andre kulturer
Historieundervisningen i 9. klasse vil tage udgangspunkt i undervisningsmaterialet Ind i historien
4”. Dette undervisningsmateriale vil blive suppleret med andet skriftligt materiale og vi vil flittigt
bruge Internettet til at finde information. Film og lyd vil også indgå i undervisningen. Undervisningen bliver opdelt i temaer, der veksler mellem Danmarks historie og verdenshistorie. I de verdenshistoriske temaer bliver Danmarks historie sat i perspektiv. Der bliver tale om følgende temaer:








Besættelsestiden /samarbejdspolitikken
FN’ erklæring om menneskerettigheder
Den kolde krig – krig pr. stedfortræder herunder:
o Koreakrigen
o Vietnamkrigen
o Cubakrisen
o Afghanistan
Ungdomsoprøret
Energikrisen i 70’erne
Murens fald – kommunismens sammenbrud
Maastricht 1992
Verden i dag – herunder:
o Modsætning i-lande u-lande
o Flytningestrømme/Indvandring til Europa
o 9/11
Der vil blive lagt vægt på, at eleverne får et indblik i menneskers dagligliv og livsvilkår i de forskellige historiske perioder. Eleverne vil arbejde aktivt med stoffet bl.a. med rapporter, fremlæggelser
og PowerPoint præsentationer. Der vil blive lagt stor vægt på diskussion.
Side 18 af 28
Samfundsfag
Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer.
Yderligere skal undervisningen medvirke til, at eleverne udvikler kompetencer, kritisk sans og et
personligt tilegnet værdigrundlag, der gør det muligt for dem, at deltage kvalificeret og engageret i
samfundsudviklingen.
Endeligt skal undervisningen bidrage til, at eleverne forstår sig selv og andre som en del af samfundet, som de både påvirker og påvirkes af, og at de forstår hverdagslivet i et samfundsmæssigt og
historisk perspektiv.
Undervisningen vil tage udgangspunkt i samfundsfagets tre hovedområder, som er:



Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
Økonomi. Produktion, arbejde og forbrug
Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet
Derudover skal eleverne tilegne sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:


fremskaffe og anvende statistik og anden empiri i behandlingen af samfundsmæssige problemstillinger, blandt andet gennem egne observationer og spørgemetoder
indgå sagligt i en demokratisk debat om samfundets problemstillinger og løsningsmuligheder
Undervisningen tager udgangspunkt i ”ind i samfundsfaget” af Niels Lyshold, men vil blive suppleret med artikler fra aviser og tidskrifter, forskellige hæfter samt ikke mindst Internettet.
I ugeplanen er indsat fagets trinmål og slutmål, dvs. mål der skal arbejdes med indtil slutningen af
9. klasse.
De specifikke mål for historiefaget findes på:
http://www.uvm.dk/service/Publikationer/Publikationer/Folkeskolen/2009/Faelles%20Maal%20200
9%20-%20Samfundsfag.aspx
Ret til ændringer i årsplanen forbeholdes
Ugeplan
Uge nr.
33
34
35
Emne
Demokrati
Mål
 Det repræsentative demokrati
 Tredeling af magten
 Grundloven
 Folketinget
 Regeringen
 Domstole
 Forskellige demokratiforståelser
Side 19 af 28
Fælles mål
Politik:
- redegøre for forskellige opfattelser af
demokratiet som politisk idé og styreform
- redegøre for hovedtræk i det danske
politiske system og dets historie, for
parlamentarisme og for samspillet
mellem de politiske beslutningsprocesser i EU og Danmark
- give eksempler på, hvordan forskellige former formagt og ressourcer har
indflydelse på politisk deltagelse og
politiske beslutningsprocesser lokalt,
nationalt og globalt
- anvende viden omforskellige politiske aktørers synspunkter og interesser
til at forstå og forklare politiske udsagn i den offentlige debat
36
37
38
39
40
Åben uge
Velfærdsamfundet  Velfærdssamfundet udvikling
- demokrati i  Skattesystemet
funktion
 Fordelingspolitik
 Ytringsfrihed
 Interesseorganisationer
41
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
Åben uge
Efterårsferie
EU – den europæ- 
iske union


Åben uge
Lov og ret
Politik:
- se sammenhænge mellem politiske
synspunkter og økonomiske, sociale
og kulturelle placeringer og interesser
Økonomi:
- redegøre for centrale velfærdsprincipper og typer af velfærdsstater
- forstå og forklare udsagn omøkonomi
set i forhold til forskellige aktørers
interesser og ideologier
EU’s historie
Institutionerne i EU
Danmark og EU
Politik:





Retssamfundet
Domstolene
Kriminalitet
Straffelove
Retssikkerhed
Politik:



Erhverv
Arbejdsmarkedets organisering
Arbejdsløshed
Økonomi:
52
1
2
3
4
5
Juleferie
Arbejdsmarkedet
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
Åben uge
Vinterferie
Klima, bæredyg- 
tighed og miljø



- reflektere over Danmarks deltagelse i
det europæiske samarbejde i EU i et
demokratisk perspektiv
- reflektere over retsstatens betydning
for demokratiet
- reflektere over betydningen af egne
og andres rettigheder og pligter i et
demokratisk samfund.
Sociale og kulturelle forhold:
- give eksempler på, hvordan sociale
normer, holdninger og adfærdsformer
karakteriserer
forskellige
sociale
grupper og giver anledning til konflikter imellemdem
- redegøre for hovedtræk i udviklingen
i dansk erhvervs og produktionsstruktur, herunder centrale aktører på
arbejdsmarkedet og deres interesser
-gøre rede for væsentlige sociale
institutioner, grupper og fællesskaber i
detmoderne samfund
Påskeferie
Verden i dag
i-lande/u-lande
globalisering




Forurening
Global opvarmning
Kyoto-aftalen
Miljøkatastrofer
Økonomi:
- redegøre for bæredygtig udvikling set
i lyset af økonomisk vækst og miljø
- reflektere over den økonomiske
udviklings betydning for naturgrundlaget
- diskuteremulige handlinger i
relation til virkninger af økonomiens
globalisering.
Fattigdom
Den skæve fordeling
Globalisering
Flygtningen
Politik:
give eksempler på, hvordan forskellige
former formagt og ressourcer har
indflydelse på politisk deltagelse og
politiske beslutningsprocesser lokalt,
nationalt og globalt
Side 20 af 28
- vurdere sociale og kulturelle forskelles betydning for den globale sameksistens
20
21
22
Åben uge
Repetition
Kristendom
Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne erkender og forstår, at den
religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for dets forhold
til andre.
Gennem mødet med de forskellige former for spørgsmål og svar om livet, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne et grundlag
for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling over for medmennesket og naturen.
Undervisningen tager sit udgangspunkt i kristendommen, som denne fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng, men vil samtidig sammenligne og drage paralleller til andre store verdensreligioner.
Evaluering:
Efter hvert forløb vil skal eleverne evaluere ud fra de opsatte mål i deres elektroniske logbog,
ydermere vil der blive inddraget prøveoplæg, så de bliver klædt på en eventuel afgangsprøve.
Mål:
I henhold til faghæftet skal eleverne på 8. og 9. årgang stifte kendskab til følgende CKF’er:




Livsfilosofi og etik
Bibelske fortællinger
Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng
Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser
De 4 vinkler vil forsøge at blive integreret i emnerne året igennem.
Vi vil gennem året arbejde ud fra bogen ”Liv og religion 9” og andet materiale, hvor vi vil beskæftige os med følgende emner:
Side 21 af 28
Periode Emne
32-46
Mål
Evaluering
 Udtrykke viden om centrale fortællinger Logbog og prøvefra Det Gamle og Nye Testamente og oplæg
Indblik og arbejde med 3 hovedreligi- kunne tolke dem i et nutidigt og
oner
historisk perspektiv
(Kristendom, Islam og Jødedom)
 Forholde sig til de bibelske fortællingers
tydning
af
grundlæggende
Fokus på centrale religiøse begreber tilværelsesspørgsmål
som
 Reflektere
over
grundlæggende

Retfærdighed
tilværelsesspørgsmål

Fristelse
Introduktion



Lidelse
Synd
Anger
 Vurdere etiske principper og moralsk
praksis i kristendommen
 Diskutere og forholde sig til grundlæggende tilværelsesspørgsmål og trosvalg
på et fagligt grundlag
 Diskutere og forholde sig til egen og
andres opfattelse af tilværelsen på et
fagligt grundlag.
47-50
Den religiøse dimension i forhold til
projektopgaven
3-5
”Intet” af Janne Teller.
(Tværfagligt med dansk)
8-9
”Hvad vil det sige at tro?”
 Reflektere
over
grundlæggende Logbog og prøve(et dybdegående arbejde i tro og reli- tilværelsesspørgsmål og diskutere den oplæg
gion, hvor de store verdensreligioner religiøse dimension og dens betydning
sammenlignes)
for menneskers livsforståelse på
baggrund af bibelske fortællinger,
kristendommen før og nu samt
ikkekristne religioner og livsopfattelser
 Udtrykke viden om centrale fortællinger
fra Det Gamle og Nye Testamente og
kunne tolke dem i et nutidigt og historisk perspektiv
 Forholde sig til de bibelske fortællingers
tydning af grundlæggende tilværelsesspørgsmål
 Give eksempler på de bibelske fortællingers betydning i sprog, kunst og samfund.
 Gengive udvalgte træk ved nogle af de
store verdensreligioner og livsopfattelser,
 Forholde sig til udvalgte grundbegreber
inden for forskellige religioner og livsopfattelser som grundlag for vurdering
af værdier og tolkning af tilværelsen
 Forholde sig til udvalgte symbolers og
ritualers betydning for menneskers liv.
 Arbejde med en
forskellige vinkler
Side 22 af 28
roman
set
fra Logbog
10-14
Moral og Etik
(Et case arbejde ud fra dilemmaer)
Abort, organdonation, dødsstraf etc.
17-20
 Reflektere over grundlæggende tilværel-Logbog og prøvesesspørgsmål og diskutere den religiøse oplæg
dimension og dens betydning for menneskers livsforståelse på baggrund af bibelske fortællinger, kristendommen før
og nu samt ikkekristne religioner og
livsopfattelser
 Vurdere etiske principper og moralsk
praksis i kristendommen, samt i ikkekristne religioner og livsopfattelser herunder menneskets forhold til naturen
 Udtrykke sammenhænge mellem forskellige værdigrundlag og tilhørende
tydning af tilværelsen i kristendommen,
samt i ikke-kristne religioner og livsopfattelser
 Få eleverne til at reflektere over livets Logbog og prøvespørgsmål og give dem nye vinkler at oplæg
beskue det på
Filosofi
Geografi
Formålet med undervisningen i geografi er,
At eleverne får kendskab til og forståelse for levevilkår i Danmark og den øvrige verden. Hvad enten den er naturgiven eller er menneskeskabt. Eleverne skal herigennem bl.a. opnå forståelse for
fremmede kulturer,
Eleverne skal tilegne sig grundlæggende geografisk viden, begreber og arbejdsformer for at forstå
og formidle geografiske sammenhænge og hvorledes disse i samarbejde med skolen øvrige fag bidrager til en fælles forståelse af verden.
Eleverne skal opnå en viden og forståelse for de naturgivne og menneskeskabte ressourcer, der til
rådighed på jorden. Herunder ressourcernes geografiske fordeling, deres muligheder og begrænsninger og betydningen af dette for verden år 2011 og fremover.
Eleverne skal selv kunne handle aktivt og tage stilling til begreber og bærerdygtighed og ansvarlighed i forhold til menneskets brug af ressourcer lokalt og globalt.
For at opnå dette vil vi på 9. årgang arbejde med følgende emner:
Emne
Mål
Danmarks kultur- og naturlandskab
- Kendskab til det danske landskabs dannelse
- Anvende viden om landskab, klima, jordbund og vand til
forståelse af de forskellige måder, mennesker bor på rundt i
verden
- Kende til dannelse af overfladevand og dets betydning for
rent drikkevand i andre dele af verden
Side 23 af 28
- Forholde sig til de miljømæssige konsekvenser af samfundenes forbrugsmønstre og udnyttelse af naturgrundlag
- Kende de forskellige bytyper
- Kende til begrebet landvinding i forbindelse med det danske
kulturlandskab
- Kende forskellige dyrkningsmetoder i det danske landbrug
- Kende til eksporten af de danske landbrugsvarer
Industri
- Anvende viden om industrilokaliseringen til forståelse af
økonomiske sammenhænge i verden og miljømæssige konsekvenser
- Vurdere anvendelser af naturgrundlaget i perspektivet for
bære- dygtig udvikling og de interessemodsætninger, der knytter sig hertil (fælles med biologi og fysik/kemi)
- Kende de forskellige industrityper der befinder sig i Danmark
I- og ulande
- Forstå sammenhængen mellem urbanisering og befolkningsudvikling og deres konsekvenser i både i- og ulande
- Beskrive forskellige befolkningsudviklinger ved overgang fra
en samfundsform til en anden
- Bruge begreberne bruttonationalprodukt (BNP) og Human
Development Index (HDI). til forståelse af generelle levevilkår.
- Kende til konsekvenser af fattigdom i verdenen.
- Kende til betydning og omfanget af ulandshjælpen
Det internationale samfund
- Vurdere internationale sammenslutningers betydning for
Verdenssamfundet
- Forholde sig til globalisering og konsekvenser heraf
- Kende de forskellige internationale organisationer og deres
arbejdsområder
Storbyer
- beskrive den globale befolknings- og storbyfordeling
- analyser og forklar, hvordan og hvorfor mennesker har
bosat sig forskellige steder på jorden
Sidst på året vil vi lave en opsamling på diverse emner fra de sidste to års undervisning, fx
pladeteknonik og vejr og klima
Side 24 af 28
Biologi
Formålet med undervisningen i biologi er ifølge ”Fælles Mål”, at eleverne tilegner sig viden om
organismer, natur, miljø og sundhed med vægt på forståelsen af grundlæggende biologiske begreber, biologiske sammenhænge og på vigtige anvendelser af biologi. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder og indblik i, hvordan biologi - og biologisk forskning - i samspil med de andre naturfag bidrager til vores forståelse
af verden.
Undervisningen vil blive tilrettelagt og praktiseret i overensstemmelse med ovenstående.
Faget fylder kun 1 lektion om ugen, derfor er det desværre begrænset, hvor meget vi kan arbejde
eksperimentelt og undersøgende i naturen.
Til gengæld vil vi forsøge at skabe mening gennem:




Brug af animationer, modeller og film
Udgangspunkt i elevernes forforståelse gennem den formative evaluering. Det kunne være i
form af begrebskort, tankeeksperimenter, skrive forklaringsordbog for naturopslagsværk
Give det relevans gennem avisartikler, stillingtagen og fortællingen
Praktiske forsøg/opgaver i klassen/biologilokalet og omkring skolen
Eleverne skal løbende aflevere biologiopgaver. Formålet med opgaverne er at få et indblik i deres
opfattelse af sammenhænge i naturen, at afdække eventuelle hverdagsforståelser.
Der vil kun være 2 overordnede emner hen over året, da vi mener, at god og holdbar læring kræver
tid og fordybelse.
Emner
Økosystemer
Sundhed og livsstil
Mål
Eleverne vil få indsigt i organismernes tilpasningsevne, deres
bygning og funktion i de respektive systemer, ligesom deres funktion i de store kredsløb vil blive gennemgået. Endvidere vil eleverne få kendskab til opbygning og omsætning af organisk stof
som en vigtig del i arbejdet med udvalgte økosystemer.
Der vil blive arbejdet med stofkredsløb og energistrømme som er
en forudsætning for, at eleverne får en forståelse for vigtigheden
af at opretholde en afbalanceret natur og have bæredygtighed i
produktionen.
Eleverne skal kunne beskrive og forklare væsentlige kropsfunktioner og de skal have viden om, hvilke faktorer, der påvirker menneskets sundhed.
I forbindelse med sundhed vil eleverne også arbejde med sundhedsfremme og få indsigt i det brede sundhedsbegreb.
Side 25 af 28
Fysik/kemi
Mål:
Undervisningen i fysik/kemi skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og
udtryksformer hos den enkelte elev med henblik på at øge elevernes viden om og forståelse af den
verden, de selv er en del af. Hvert af de enkelte forløb i løbet af skoleåret, er målsat med udgangspunkt i ”Fælles Mål” (se nedenstående skema).
Undervisningens tilrettelæggelse:
Der vil være en vekslen mellem tavleundervisning og forsøg enten parvis eller i grupper. Det er
vigtigt for os, at eleverne oparbejder en fortrolighed med at benytte de kemiske og fysiske arbejdsredskaber. Derfor prioriterer vi det praktiske arbejde højt. Der lægges i det praktiske arbejde vægt
på, at eleverne kender og overholder de sikkerhedsmæssige forskrifter, som forsøgene kræver.
Da eleverne i slutningen af skoleåret skal til en individuel prøve i Fysik/Kemi prioriteres elevernes
selvstændige arbejde højt.
Der vil ydermere blive arbejdet tværfagligt i relevante sammenhænge. (samfundsfag, matematik)
Evaluering:
Der vil efter hvert forløb være rapportskrivning, samt mundtlig evaluering af forløbet. Rapporterne
vil sammen med en række begrebsark komme til at indgå i elevernes individuelle elevmapper. Eleverne vil også i løbet af året undergå forskellige tests i nogle af de gennemarbejdede emner. Endelig
vil der i slutningen af skoleåret blive øvet i hvordan prøvesituationen ved folkeskolens afgangsprøve vil være.
Årets gang:
Emne
Mål
Partikler med fart på
Eleverne skal:
kende og beskrive udvalgte enkle atomkerneprocesser
kende eksempler på, at behovet for teknologi har fremmet en udvikling af
praktisk og teoretisk viden
beskrive virkning af ioniserende stråling på levende væv som sundhedssektorens brug af strålebehandling og røntgenfotografering.
Det sure, det salte, Eleverne skal:
det basiske
kende nogle generelle egenskaber ved hverdagens stoffer og materialer,
som tilstandsformer, ledningsevne og surhedsgrad
Jordens skatte
Eleverne skal:
forklare principper i det periodiske system
redegøre for, at den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser er menneskets forsøg på at beskrive fænomener og sammenhænge i naturen
Side 26 af 28
Når felter forandres
Eleverne skal:
beskrive hovedtræk ved samfundets energiforsyning
beskrive energiomsætninger i blandt andet kraftværker og transportmidler,
herunder tab i energikvalitet
Der er noget i luften
Eleverne skal:
forklare, hvordan indgreb i naturens stofkredsløb kan påvirke miljøet.
kende argumenter for og imod omlægning af samfundets energiforsyning
Opsamling
Eleverne skal:
kende til FSA
have mulighed for at få samlet op på eventuelle løse ender.
Idræt
Kroppen og dens muligheder
Eleverne på 9. årgang vil i dette skoleår blive præsenteret for en lang række forskellige fysiske akt iviteter. Såvel traditionelle boldspil som redskabsgymnastik, atletik og rytmiske forløb vil udgøre de
overordnede forløb i år, og derudover vil vi også inddrage friluftsaktiviteter. Integreret i forløbene
er taktik, teknik, regler og analyse, samt fokus på kropsbevidsthed.
For at forebygge skader vil undervisningen i løbet af året gøre eleverne i stand til at tilrettelægge og
gennemføre relevante opvarmnings- og træningsprogrammer med dertil hørende udstrækning. Elevernes opvarmningsprogrammer vil primært blive evalueret ud fra relevansen målt på den efterfølgende idrætsdisciplin og i forhold til om den er skadeforbyggende.
Idrættens værdier og traditioner
Det er hensigten med årets idrætsundervisning, at eleverne foruden den egentlige fysiske aktivitet
også bliver bevidste om idrættens åndelige, sociale, etiske, moralske og teoretiske dimensioner.
Således skal eleverne lære at forstå betydningen af deres individuelle indsats for fællesskabets bedste. Hertil hører også en forståelse for god etik og moral i idræt, herunder betydningen af taber- og
vinderreaktioner og af fairplay-begrebet som helhed. Endelig tilstræbes det, at eleverne bliver mere
bevidste om sammenhængen mellem kost, motion og sund livsstil.
Undervisningen vil gennem dialog blive evalueret løbende i forhold til den enkeltes proces, indsats
og fremskridt, og ved årets afslutning formuleres en skriftlig udtalelse om hver enkelt elev til dennes afgangsbevis.
Arbejdsformer
Undervisningen vil forsøges varieret ved at veksle mellem forskellige opdelinger på årgangen. I
perioder vil undervisningen således være klasseopdelt, andre gange kønsopdelt og andre gange igen
være fælles for hele årgangen. Idrætsundervisningen foregår såvel udendørs som indendørs, og i
Side 27 af 28
enkelte tilfælde vil den også foregå uden for skolens område. Alle elever vil i løbet af året komme
til at forestå idrætsundervisning eller opvarmningsøvelser.
Undervisningens konkrete emner i år:
Boldspil
Eleverne vil i løbet af året komme omkring flere af de store boldspil: volleyball, hockey, fodbold,
basketball, badminton og andre slagboldspil. I forbindelse med disse vil der være fokus på elevernes
tekniske færdigheder, deres taktiske forståelse og deres analyser af spilsituationer.
Atletik
Det generelle fokus under atletik vil være løb. Dette vil blive udført via duatlon og hvis muligt triatlon. Ydermere vil der blive arbejdet målrettet hen imod motionsløbet, hvor alle elever forventes at
skulle gennemføre løbet efter bedste evne.
Motion i lokalområdet og udenfor skolen
Vi vil bestræbe os på at udnytte de muligheder, ressourcer og kompetencer vi har i og omkring lokalområdet. Dette vil gøres via kontakt og etablering af forløb i bokseklubben, spinning i fitnesscenteret og en eventuel instruktør i zumba. Ydermere er årgangens lejrtur til Norge gennemsyret af
idrætsfaglige aktiviteter såsom højdebane i træerne, rapelling og fjeldvandringer.
Side 28 af 28

Klik her for at læse UU-vejledningen for Grejs friskole.

Transcription

Similar documents

SKOLE-START - Bramsnæsvigskolen

UDPLUK FRA BEDSTEMORS BARSELSKURV!

Hent evt. hele teksten som pdf

Årsplan for 9 klasse

CD-Chex Plus™

Årsmøde den 24. april kl. 14. 2014

Børsen artikel Heidi Zilmer.pdf

Foderanvisning pr. døgn: Omega

Se vores vinkort her

Donald Hess “forvandler” vand til vin

Indholdsplan - Sorø Husholdningsskole