Foderanvisning pr. døgn: Omega
Transcription
Foderanvisning pr. døgn: Omega
Madkundskab Årsplan 5.B og 5.D 2014 -15 Overordnede emner/mål Teori – Læring Undervisningsmateriale, retter, forsøg Evaluering Hver hjemkundskabsgang vil jeg indlede med at spørge, hvad eleverne har lavet/hjulpet til med at lave af mad derhjemme siden sidst. Lektien i hjemkundskab er således; Mindst en gang om ugen at være en del af madlavningen derhjemme. Intro til faget hjemkundskab: Eleverne skal lære køkkenet og de vigtigste person- og køkkenhygiejneregler at kende Gær: Gennemgang af årsplanen Årsplanen Køkkenets indretning Hvad må man /må ikke Hvad forstiller I jer, at hjemkundskab handler om? Forventningssnak De vigtigste hygiejneregler Køkkenquizz Redskaber Rækkefølge på opvask Pasteuriserede æg – hvorfor? Koldskål med ristede havregryn Hvad er gær? Gærforsøg: Hvor stor bliver ballonen ved forskellige væsketemperaturer Hvilken betydning har væskers temperatur for gæren De forskellige grupper bruger forskellige temperatur på vand. F.eks. 5, 20, 37, 80 grader Boller: 4 grupper, hvor de bruger hver deres vandtemperatur. 1 Lavet af Jeanette Brædder, august 2014. Med forbehold for ændringer. Se resultatet og snak om det. Madkundskab Årsplan 5.B og 5.D 2014 -15 Overordnede emner/mål Teori – Læring Undervisningsmateriale, retter, forsøg Evaluering Sukker: øge elevernes teoretiske viden om sukker, samt være en øjenåbner for hvilken betydning det har, når de selv indtager store sukkermængder Hvor kommer sukker fra Boller med forskellig sukkermængde Sukkers vej fra jord til bord, oprindelse og historie. Syltetøj med forskellig sukkermængde. Vi lader noget af syltetøjet stå nogle uger uden for køleskabet og følger det undervejs. Hvad gør mængden af sukker ved gæren? Smagsbedøm i skema Forskellige typer af sukker Danskernes sukkerindtag Brainstorm; madvarer med sukker? Hvad sker der? Hvordan er farven og hvorfor? Hvordan kan det være, at noget af syltetøjet holder sig bedre end andet? Fordele ved sukker Se, lugt, smag og snak om syltetøjet med forskellige sukkermængder. - Smagsbedøm i skema Se, lugt og snak om syltetøjet med forskellige sukkermængder efter det har stået ude. Sukker og konservering Energigivende stoffer: Sukker er et kulhydrat Tomme kalorier – hvad er det? En pisket dej: Gulerodskage med forskellig sukkermængde. Vi kigger på konsistens og smag. Smagsbedøm kagen i skema Energi Sukker og bakterier Find info om sukkertyper på internettet, bl.a. på www.dansukker.com Energigivende stoffer – hvor får vi kulhydrater fra og hvad gør det ved vores blodsukker (teori) 2 Lavet af Jeanette Brædder, august 2014. Med forbehold for ændringer. TIP en 13´er om sukker Madkundskab Årsplan 5.B og 5.D 2014 -15 Overordnede emner/mål Teori – Læring Undervisningsmateriale, retter, forsøg Evaluering Dagens måltider: Morgenmad Hvorfor spise morgenmad? Hvert hold trækker et morgenmadsforslag og laver det. Samt præsentation for resten af holdet Indhold af sukker i morgenmad – (teori) Fremvisning + snak Madpakkens dag. En Schulstad kampagne i samarbejde med hjerteforeningen. Kig på hinandens ideer – er det noget I kunne tænke jer at lave derhjemme? Hvad spiser du til morgenmad? Dagens måltider: Madpakker Madpakkens hånd Antal måltider pr dag Diverse ideer til madpakker Blodsukker Lav madpakker ud fra ”Madpakkens hånd” Hvert hold trækker en frokostopgave og laver den. Samt præsentation for resten af holdet Dagens måltider: Aftensmad Kogning af nudler Sursød asiatisk ret. Forskellige sukkermængder i retten Sukker som smagsforstærker Det æstetiske i madlavningen – udskæring og farverne Repetition af rent og beskidt spækbræt Den viden du har om sukker nu – hvad kan du bruge den til? Forklar hvorfor du har valgt at skære grøntsagerne som du har gjort. Krebinetter stegt i olie og margarine + kartofler, gulerodsråkost og hvidkålsssalat Spiser I aftensmad sammen? Betyder det noget? 3 Lavet af Jeanette Brædder, august 2014. Med forbehold for ændringer. Familietraditioner. Hvad betyder det for dig? Madkundskab Årsplan 5.B og 5.D 2014 -15 Overordnede emner/mål Teori – Læring Undervisningsmateriale, retter, forsøg Dagens måltider: Aftensmad - fortsat Skrælning og kogning af kartofler Porresuppe med brødcroutoner Evaluering Fiskefrikadeller m/ hjemmerørt remoulade Pandestegning Olie og margarine, forskelle og ligheder Forsøg med kogning af forskellige grøntsager Hvidkål hvordan skære og skylle Råt kød og færdigstegt på hver sit spækbræt Repetition af kartoflen Hvordan ordner man porrer + løg Brug af blender Er pizza sundt? Repetition af gærdej Kogning af grøntsager Fokus på vitaminer Dagens måltider: Mellemmåltider Spiser du mellemmåltider? Tilbered forskellige mellemmåltider, fx: Hvad er sunde mellemmåltider? Smoothies 4 Lavet af Jeanette Brædder, august 2014. Med forbehold for ændringer. Kig på hinandens tilberedte ideer til mellemmåltider. Snak om dem – hvad er godt – Madkundskab Årsplan 5.B og 5.D 2014 -15 Overordnede emner/mål Teori – Læring Undervisningsmateriale, retter, forsøg Evaluering Dagens måltider: Mellemmåltider - fortsat Blodsukker Muslistænger mindre godt Gulerodsstave Dagens måltider: Snak om antallet af måltider eleverne spiste + hvad de spiste Tast de sidste 3 dages mad ind på www.madklassen.dk De nye kostråd – Hvor meget sukker har du fået. Hvor mange måltider pr dag De nye kostråd TEORIGANG(E) Får du en ”passende” mængde sukker pr. dag? Hvis du får for meget – hvilken betydning kan det få? Sukkermængde i sodavand Betydning af motion Smagens dag; Mærk smagen Sansernes betydning for maden www.smagensdag.dk De 5 grundsmage Retter laves med fokus med grundsmage Sund mad ”Go Cook” Coop Skolekontakten Hvad er sundhed for dig? Hvad er sammenhængen mellem kost og motion? Madpyramiden Fastfood hvad vil vi med det? Hvilken betydning har sanserne for dig mht. mad? Hvad forventer dine forældre af dig m.h.t. smagning? Vi laver mindre sunde opskrifter sundere Div. Salater www.skolekontakten.dk 5 Lavet af Jeanette Brædder, august 2014. Med forbehold for ændringer. Spiser du efter madpyramiden? Madkundskab Årsplan 5.B og 5.D 2014 -15 Overordnede emner/mål Årets madtraditioner Jul: Juletraditioner – hvordan og hvorfor Teori – Læring Pebernødder trilles lige store, da de ellers ikke er bagt færdig samtidig Mælk brænder let på – hvorfor? Undervisningsmateriale, retter, forsøg Evaluering Havregrynskugler Pebernødder Hvordan fejrer I jul derhjemme? Risegrød, æbleskiver At vende æbleskiverne i æbleskivepanden Fastelavn Hvorfor spiser vi fastelavnsboller? Fastelavnsboller Store Bededag Hvorfor spiser vi varme hveder? Varme hveder Rengøring Rengøring – hvordan og hvorfor? Forstå betydning af rengøring Hvordan vender man pandekager i luften ;-) Pandekager (samme dag som rengøring) 6 Lavet af Jeanette Brædder, august 2014. Med forbehold for ændringer. Madkundskab Årsplan 5.B og 5.D 2014 -15 Overordnede emner/mål Teori – Læring Undervisningsmateriale, retter, forsøg Evaluering Generelt om evaluering: Ud over det der er skitseret under hvert emne, vil jeg også i samarbejde med eleverne evaluere på deres faglige og sociale kompetencer, herunder: At eleven gør en indsats At eleven kender til forskellige tilberedningsteknikker At eleven kan planlægge sit arbejde i køkkenet At eleven stiller spørgsmål At eleven viser tillid til egen dømmekraft At eleven udvikler sin æstetiske sans og kreative evner At eleven udfolder sig At eleven smager på al mad (smage i hjemkundskab betyder IKKE at synke, men en klar forventning om, at tungens smagsløg selv får lov at bedømme – uden hensyn til hvad eleven tidligere har kunnet lide / ikke lide) At eleven rydder op efter sig At eleven opnår handlekompetence til at kunne træffe nogle kvalificerede valg som forbruger At eleven deltager i samtaler på klassen At eleven er åben overfor at være i gruppe med forskellige klassekammerater At eleven er hjælpsom overfor kammerater At eleven bidrager til fællesskabet på en positiv måde 7 Lavet af Jeanette Brædder, august 2014. Med forbehold for ændringer.