Foderanvisning pr. døgn: Omega

Transcription

Foderanvisning pr. døgn: Omega
Madkundskab
Årsplan 5.B og 5.D 2014 -15
Overordnede
emner/mål
Teori – Læring
Undervisningsmateriale, retter,
forsøg
Evaluering
Hver hjemkundskabsgang vil jeg indlede med at spørge, hvad eleverne har lavet/hjulpet til med at lave af mad derhjemme siden sidst.
Lektien i hjemkundskab er således; Mindst en gang om ugen at være en del af madlavningen derhjemme.
Intro til faget
hjemkundskab:
Eleverne skal lære
køkkenet og de vigtigste
person- og
køkkenhygiejneregler at
kende
Gær:
Gennemgang af årsplanen
Årsplanen
Køkkenets indretning
Hvad må man /må ikke
Hvad forstiller I jer, at
hjemkundskab handler
om?
Forventningssnak
De vigtigste hygiejneregler
Køkkenquizz
 Redskaber
 Rækkefølge på opvask
Pasteuriserede æg – hvorfor?
Koldskål med ristede havregryn
Hvad er gær?
Gærforsøg: Hvor stor bliver ballonen ved
forskellige væsketemperaturer
Hvilken betydning har væskers
temperatur for gæren
De forskellige grupper bruger forskellige
temperatur på vand. F.eks. 5, 20, 37, 80
grader
Boller: 4 grupper, hvor de bruger hver deres
vandtemperatur.
1
Lavet af Jeanette Brædder, august 2014.
Med forbehold for ændringer.
Se resultatet og snak om
det.
Madkundskab
Årsplan 5.B og 5.D 2014 -15
Overordnede
emner/mål
Teori – Læring
Undervisningsmateriale, retter,
forsøg
Evaluering
Sukker:
øge elevernes teoretiske
viden om sukker, samt
være en øjenåbner for
hvilken betydning det
har, når de selv indtager
store sukkermængder
Hvor kommer sukker fra
Boller med forskellig sukkermængde
Sukkers vej fra jord til bord,
oprindelse og historie.
Syltetøj med forskellig sukkermængde.
Vi lader noget af syltetøjet stå nogle uger
uden for køleskabet og følger det undervejs.
Hvad gør mængden af
sukker ved gæren?
Smagsbedøm i skema
Forskellige typer af sukker
Danskernes sukkerindtag
Brainstorm; madvarer med
sukker?



Hvad sker der?
Hvordan er farven og hvorfor?
Hvordan kan det være, at noget af
syltetøjet holder sig bedre end andet?
Fordele ved sukker
Se, lugt, smag og snak
om syltetøjet med
forskellige
sukkermængder.
- Smagsbedøm i
skema
Se, lugt og snak om
syltetøjet med forskellige
sukkermængder efter det
har stået ude.
Sukker og konservering
Energigivende stoffer:
Sukker er et kulhydrat
Tomme kalorier – hvad er det?
En pisket dej:
Gulerodskage med forskellig sukkermængde.
Vi kigger på konsistens og smag.
Smagsbedøm kagen i
skema
Energi
Sukker og bakterier
Find info om sukkertyper på
internettet, bl.a. på
www.dansukker.com
Energigivende stoffer – hvor får vi kulhydrater
fra og hvad gør det ved vores blodsukker
(teori)
2
Lavet af Jeanette Brædder, august 2014.
Med forbehold for ændringer.
TIP en 13´er om sukker
Madkundskab
Årsplan 5.B og 5.D 2014 -15
Overordnede
emner/mål
Teori – Læring
Undervisningsmateriale, retter,
forsøg
Evaluering
Dagens måltider:
Morgenmad
Hvorfor spise morgenmad?
Hvert hold trækker et morgenmadsforslag og
laver det. Samt præsentation for resten af
holdet
Indhold af sukker i morgenmad – (teori)
Fremvisning + snak
Madpakkens dag. En Schulstad kampagne i
samarbejde med hjerteforeningen.
Kig på hinandens ideer –
er det noget I kunne
tænke jer at lave
derhjemme?
Hvad spiser du til morgenmad?
Dagens måltider:
Madpakker
Madpakkens hånd
Antal måltider pr dag
Diverse ideer til madpakker
Blodsukker
Lav madpakker ud fra ”Madpakkens hånd”
Hvert hold trækker en frokostopgave og laver
den. Samt præsentation for resten af holdet
Dagens måltider:
Aftensmad
Kogning af nudler
Sursød asiatisk ret. Forskellige
sukkermængder i retten
Sukker som smagsforstærker
Det æstetiske i madlavningen –
udskæring og farverne
Repetition af rent og beskidt
spækbræt
Den viden du har om
sukker nu – hvad kan du
bruge den til?
Forklar hvorfor du har
valgt at skære
grøntsagerne som du har
gjort.
Krebinetter stegt i olie og margarine +
kartofler, gulerodsråkost og hvidkålsssalat
Spiser I aftensmad sammen?
Betyder det noget?
3
Lavet af Jeanette Brædder, august 2014.
Med forbehold for ændringer.
Familietraditioner. Hvad
betyder det for dig?
Madkundskab
Årsplan 5.B og 5.D 2014 -15
Overordnede
emner/mål
Teori – Læring
Undervisningsmateriale, retter,
forsøg
Dagens måltider:
Aftensmad - fortsat
Skrælning og kogning af
kartofler
Porresuppe med brødcroutoner
Evaluering
Fiskefrikadeller m/ hjemmerørt remoulade
Pandestegning
Olie og margarine, forskelle og
ligheder
Forsøg med kogning af forskellige grøntsager
Hvidkål hvordan skære og skylle
Råt kød og færdigstegt på hver
sit spækbræt
Repetition af kartoflen
Hvordan ordner man porrer +
løg
Brug af blender
Er pizza sundt?
Repetition af gærdej
Kogning af grøntsager
Fokus på vitaminer
Dagens måltider:
Mellemmåltider
Spiser du mellemmåltider?
Tilbered forskellige mellemmåltider, fx:
Hvad er sunde mellemmåltider?
Smoothies
4
Lavet af Jeanette Brædder, august 2014.
Med forbehold for ændringer.
Kig på hinandens
tilberedte ideer til
mellemmåltider. Snak om
dem – hvad er godt –
Madkundskab
Årsplan 5.B og 5.D 2014 -15
Overordnede
emner/mål
Teori – Læring
Undervisningsmateriale, retter,
forsøg
Evaluering
Dagens måltider:
Mellemmåltider - fortsat
Blodsukker
Muslistænger
mindre godt
Gulerodsstave
Dagens måltider:
Snak om antallet af måltider
eleverne spiste + hvad de spiste
Tast de sidste 3 dages mad ind på
www.madklassen.dk
De nye kostråd –
Hvor meget sukker har du fået.
Hvor mange måltider pr dag
De nye kostråd
TEORIGANG(E)
Får du en ”passende”
mængde sukker pr. dag?
Hvis du får for meget –
hvilken betydning kan det
få?
Sukkermængde i sodavand
Betydning af motion
Smagens dag;
Mærk smagen
Sansernes betydning for maden
www.smagensdag.dk
De 5 grundsmage
Retter laves med fokus med grundsmage
Sund mad
”Go Cook”
Coop Skolekontakten
Hvad er sundhed for dig?
Hvad er sammenhængen
mellem kost og motion?
Madpyramiden
Fastfood hvad vil vi med det?
Hvilken betydning har
sanserne for dig mht.
mad?
Hvad forventer dine
forældre af dig m.h.t.
smagning?
Vi laver mindre sunde opskrifter sundere
Div. Salater
www.skolekontakten.dk
5
Lavet af Jeanette Brædder, august 2014.
Med forbehold for ændringer.
Spiser du efter
madpyramiden?
Madkundskab
Årsplan 5.B og 5.D 2014 -15
Overordnede
emner/mål
Årets madtraditioner
Jul: Juletraditioner –
hvordan og hvorfor
Teori – Læring
Pebernødder trilles lige store, da
de ellers ikke er bagt færdig
samtidig
Mælk brænder let på – hvorfor?
Undervisningsmateriale, retter,
forsøg
Evaluering
Havregrynskugler
Pebernødder
Hvordan fejrer I jul
derhjemme?
Risegrød, æbleskiver
At vende æbleskiverne i
æbleskivepanden
Fastelavn
Hvorfor spiser vi
fastelavnsboller?
Fastelavnsboller
Store Bededag
Hvorfor spiser vi varme hveder?
Varme hveder
Rengøring
Rengøring – hvordan og
hvorfor?
Forstå betydning af
rengøring
Hvordan vender man
pandekager i luften ;-)
Pandekager (samme dag som rengøring)
6
Lavet af Jeanette Brædder, august 2014.
Med forbehold for ændringer.
Madkundskab
Årsplan 5.B og 5.D 2014 -15
Overordnede
emner/mål
Teori – Læring
Undervisningsmateriale, retter,
forsøg
Evaluering
Generelt om evaluering:
Ud over det der er skitseret under hvert emne, vil jeg også i samarbejde med eleverne evaluere på deres faglige og sociale
kompetencer, herunder:
At eleven gør en indsats
At eleven kender til forskellige tilberedningsteknikker
At eleven kan planlægge sit arbejde i køkkenet
At eleven stiller spørgsmål
At eleven viser tillid til egen dømmekraft
At eleven udvikler sin æstetiske sans og kreative evner
At eleven udfolder sig
At eleven smager på al mad (smage i hjemkundskab betyder IKKE at synke, men en klar forventning om, at
tungens smagsløg selv får lov at bedømme – uden hensyn til hvad eleven tidligere har kunnet lide / ikke lide)
At eleven rydder op efter sig
At eleven opnår handlekompetence til at kunne træffe nogle kvalificerede valg som forbruger
At eleven deltager i samtaler på klassen
At eleven er åben overfor at være i gruppe med forskellige klassekammerater
At eleven er hjælpsom overfor kammerater
At eleven bidrager til fællesskabet på en positiv måde
7
Lavet af Jeanette Brædder, august 2014.
Med forbehold for ændringer.