Hent evt. hele teksten som pdf

Transcription

Hent evt. hele teksten som pdf
Nedslag 4
Elevplan og årsplan:
Den dynamiske årsplan og elevprofil som værktøj
Introduktion
Udarbejdelsen af årsplaner og elevplaner er en væsentlig del af lærerens arbejde. Med
målstyret undervisning og synlig læring i fokus, er der brug for værktøjer, som kan
synliggøre mål og progression, og som kan sikre et grundlag for samarbejde og feedback.
Under nedslag 4 vil I blive præsenteret for en skabelon for årsplansarbejdet, som fokuserer
på forenklede Fælles mål, og som har fokus på tegn på læring og evaluering, som grundlag
for en meningsfuld feedback.
Når vi arbejder læringsmålstyret med værktøjer, som fx målpilen, så indgår vi også et langt
stykke hen ad vejen en kontrakt med eleven om at denne skal evalueres løbende og endeligt.
Eleven skal altså både evalueres formativt og summativt[1].
Den formative evaluering har i mange situationer en god stilladserende effekt som bevirker
at eleven med lærerens hjælp kan se hvor han eller hun er på vej hen og med hvilket formål
etc. Vi skal dog samtidig huske på at en lærer der hele tiden tilfredsstiller elevernes ønske
om ”godkendelse” eller feedback af deres opgaver og præstationer, kan medvirke til at
hæmme elevernes udvikling på sigt.
I langt de fleste skolesituationer er det vigtig lærdom for eleven at denne udvikler evne til at
arbejde selvstændigt, sætte sine egne mål og vurdere egne præstationer – denne
kvalifikation skal som alt andet opøves og forfines med alsidige tilgange. At veksle imellem
evalueringstilgange kan medvirke til alsidigheden og du vil i den kommende tekst blive
præsenteret for tre tilgange, som slår ned på forskellige tidspunkter og i forskellige
retninger. De tre tilgange er henholdsvis feedback, feed up og feed forward.
[2]
[3]
I enhver evaluering indgår på en og samme gang forskellige bestanddele eller komponenter,
og hvis vi som lærere skal kunne diskutere og reflektere over evalueringens formål i forhold
til aktiviteter i faget, så skal vi også kunne foretage en analyse af disse bestanddele. Uden at
være dækkende for alle undervisningssituationer, så danner henholdsvis mål, tilgange,
ressourcer og indhold vægtige tyngdepunkter, når læreren skal vælge didaktisk strategi og
tilgang til både planlægning og evaluering.
Fokus kan naturligvis variere, men samspillet mellem de fire vil i langt de fleste tilfælde
være kendetegnende for en undervisningssituations udkomme og sammenhæng. For at give
et redskab til at arbejde målrettet med dette samspil så skal du også i dette nedslag arbejde
med en model for, hvordan man med afsæt i foranderlighed og dynamik kan tilrettelægge en
dynamisk årsplan.
Den dynamiske årsplan
I begrebet “Den dynamiske årsplan” ligger, at det er planer, som er synlige, tilgængelige og
at de løbende udvikles gennem skoleåret i et tæt samarbejde mellem team, lærer, elev og
forældre. Ved at gøre planerne til en naturlig del af det daglige arbejde, bliver det muligt at
skabe en dynamisk vekselvirkning mellem evaluering, læringsmål og aktiviteter i
undervisningen. Dette bidrager til at styrke den enkelte elevs målbevidsthed og evne til
selvvurdering.
Feedback på læring
Feedback er et af de vigtigste redskaber for at fremme læring. En dynamisk årsplan kan være
med til at sikre en mere optimal feedback i forhold til den enkelte elevs læringsprogression.
For at feedback er effektiv må den – ifølge uddannelsesforskerne John Hattie og Helen
Timperley (2014) – besvare 3 grundlæggende spørgsmål:
1. Hvor er jeg på vej hen? – Feed up
2. Hvordan klarer jeg mig? – Feedback
3. Hvor skal jeg hen herfra? – Feed forward
Feedup: Handler om de læringsmål der er relateret til en opgave eller præstation, og om de
succeskriterier der er knyttet hertil. De opstillede mål er mest effektive, når de i forhold til
eleverne er tilpas udfordrende og eleverne selv deler et engagement i at opnå dem.
Læreren kan fx. spørge: “Hvad var svært ved denne opgave?”, “Hvilke mål gav god mening
meget hurtigt og hvilke var vanskeligere at få styr på?”.
Feedback: Fortæller hvordan eleven klarer sig, og kommer videre i processen. Denne
feedbackdimension: ”giver information i relation til et opgave- eller præstationsmål, ofte i
forhold til en forventet standard, tidligere præstationer og/eller til succes eller fiasko med
hensyn til en specifik del af opgaven” (Hattie og Timperley, 2014: 25). Der er altså tale om
lærerens tilbagemelding til eleven på basis af et stykke arbejde, en proces eller en
præstation, som allerede er gennemført eller færdiggjort. Feedbackmekanismen har derfor
et tilbageskuende fokus og har sigte imod erfaringsopsamling og dette være sig uanset om
resultatet var godt eller skidt.
Læreren kan fx. spørge: “Hvad skete der?”, “Hvad gjorde du som gav dig et positivt skub?”, eller
“Hvad gjorde du, som i sidste ende hindrede dig?”.
Feed forward: Peger i retning af de næste udfordringer i læringsprocessen. Med
udgangspunkt i elevens aktuelle ståsted peges der således frem mod nye realistiske mål og
aktiviteter, der bidrager til progression, idet der fokuseres på handleanvisninger, som eleven
potentielt kan magte eller mestre, hvis eller når et lignende problem eller opgave skal løses
en anden gang.
Læreren kan fx. spørge: “Hvad skal du huske næste gang, for at få et endnu bedre
resultat?”,“Hvilke materialer eller ressourcer skal du huske som værende gode og
velfungerende?”.
De tre spørgsmål er del af en sammenhængende proces, som fremgår af følgende
feedbackmodel af Hattie og Timperley (2014: 21):
[4]
[5]
“Et ideelt læringsmiljø eller en ideel læringsoplevelse forekommer, når både lærere og elever
søger svar på hvert af disse tre spørgsmål. Lærere begrænser alt for ofte elevernes
muligheder for at modtage information om deres præstationer i relation til disse spørgsmål
ved at overtage det ansvar fra eleverne og ikke lade dem selv overveje deres egne muligheder
for at lære.” (Hattie og Timperley, 2014: 23)
At vælge undervisningsaktiviteter skal anskues som en fortløbende og iterativ proces. Disse
aktiviteter hænger sammen med, hvad evalueringen fra sidste forløb viste og dermed også
hvilke læringsmål og undervisningsaktiviteter, som læreren kan lægge oven på de tidligere,
for på denne måde at udvikle og skabe læringsudfordringer der er passende både for den
enkelte elev og for klassen som helhed.
Se følgende video, hvor de tre spørgsmål bliver forklaret:
Forberedelsesopgave 1
Tænk tilbage på en konkret undervisningssituation, hvor du har givet en eller flere elever
feedback. Hvordan greb du det an, og hvad blev udfaldet? Ville en systematisk brug af de tre
feedback-spørgsmål i situationen have gjort en forskel?
Skabelon for en dynamisk årsplan
At indlejre og gøre feedback til en iboende del af hverdagen, betyder altså også at selve
undervisningen må overvejes og planlægges grundigt. Der skal laves og kommunikeres
tydelige læringsmål, som indeholder tydelige og klare kriterier, som gør det overskueligt at
følge op på. Ovenstående feedbackmodel repræsenterer et meget procesorienteret syn på
evalueringen og tilgodeser et fokus på mål, differentiering og forskellighed. Netop fordi
elever jo er forskellige, så er det vigtigt at huske på at også de skal indtænkes aktivt med i
processen, og vi skal som lærere være opmærksomme på at ting forandres, hvorfor en plan
også skal være åben for netop forandringens dynamik.
På EMU’en[6] findes en skabelon for den dynamiske årsplan: Læringsmålstyret
undervisning[7].
[8]
[9]
“Årsplanen er et redskab til at skabe overblik over, hvilke kompetence-, færdigheds- og
vidensmål forenklede Fælles Mål for det enkelte fag, der inddrages i løbet af skoleåret. De
læringsmål, læreren opstiller ud fra Fælles Mål, skal være styrende for valg af indhold og
aktiviteter i undervisningen” (UVM, Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål: 2)
Skabelonen lægger op til et samarbejde omkring forenklede Fælles Mål – hvilke mål der skal
sigtes mod i årets løb, ligesom den lægger op til løbende at italesætte sammenhængen
mellem mål og læringsaktiviteter. Der samarbejdes på forskellige niveauer på forskellige
tidspunkter i forhold til årsplanens statiske og dynamiske del.
Den statiske del af årsplanen
Teamet samarbejder om at skabe overblik og progression i forhold til fagets
kompetenceområder og kompetencemål samt færdigheds- og vidensmål. Der gøres
foreløbige overvejelser over fagets kernestof og læringsmål, samt hvilke lokaler og
læringsressourcer disse undervisningsforløb kræver eller forudsætter.
Den dynamiske del af årsplanen
I løbet af skoleåret konkretiseres forløbet, og målene bringes i dialog i teamet og i klassen i
forhold til tegn på læring, aktiviteter og evaluering af det aktuelle læringsforløb. Elevernes
læringsudbytte vurderes løbende, og denne evaluering skal påvirke og yde indflydelse på
årsplanens videre udvikling. Årsplanen er altså ikke et statisk redskab, som laves i
begyndelsen af skoleåret og som “bare” er et kort, der angiver årets gang.
Den dynamiske del af planen gør det muligt, at mål og aktiviteter løbende kan justeres, så de
på baggrund af den forudgående evaluering passer til den enkelte elevs aktuelle
læringsniveau. Og samtidig kan årsplanen på denne vis indgå, som et aktivt
refleksionsredskab i forbindelse med fx. samtaler med forældre eller ledelse.
Forberedelsesopgave 2:
Brug 10 min. på at notere refleksioner over følgende spørgsmål:
1. Hvordan fungerer din nuværende årsplan i forhold til læringsmålstyret undervisning?
2. Hvordan kan en årsplan bedst muligt bidrage til en mere systematisk feedback på læring
ud fra de 3 spørgsmål?:
Hvor er jeg på vej hen? – Feed up
Hvordan klarer jeg mig? – Feedback
Hvor skal jeg hen herfra? Feed forward
Refleksionsspørgsmål som kan tages op på teammødet:
1. Medbring årsplaner.
Hvordan tilgodeser jeres nuværende årsplaner en læringsmålstyret undervisning?
2. Hvordan kan årsplanen bidrage til læringsmålstyret undervisning og effektiv feedback?
3. Hvordan arbejder den enkelte lærer og teamet med den statiske og dynamiske del af
årsplanen?
4. Hvordan inddrages eleverne og forældrene i arbejdet med årsplanen?
Fremadrettede opgaver, som kan tages op efter teammødet:
1. Udarbejd en plan for det kommende års arbejde med årsplanen.
Eller udarbejd en eksemplarisk plan for et af dine kommende forløb.
Se evt. guide til årsplanlægningen med Forenklede Fælles Mål[10] og se følgende eksempel
på en allerede udfyldt skabelon med et eksempel på et danskforløb i 4. klasse:
Litteratur:
Hachmann, R. og Holmboe, P. (2014). Flipped Learning – mere end bare video[11]. Praxis.
Hattie, J. og Timperley, H. (2014): Styrken ved feedback. I: Rune Andreassen m.fl. (red.):
Feedback og vurdering for læring[12]. Dafolo.
UVM:
Guide til årsplanlægningen med FFM
[13]Elevplaner – inspiration til arbejdet med elevplaner[14]
EMU:
Få et overblik over dit barns læring med elevplanen
[15]Kom i gang med læringsmålstyret undervisning[16] (skabelon til årsplan)
Links
1. http://da.wikipedia.org/wiki/Formativ_evaluering
2. https://nyfolkeskole.files.wordpress.com/2014/10/evalueringsmodel.png
3. https://nyfolkeskole.files.wordpress.com/2014/10/evalueringsmodel.png
4. https://nyfolkeskole.files.wordpress.com/2014/10/feedbackmodel.jpg
5. https://nyfolkeskole.files.wordpress.com/2014/10/feedbackmodel.jpg
6. http://www.emu.dk/modul/l%C3%A6ringsm%C3%A5lstyret-undervisning
7. http://www.emu.dk/sites/default/files/skabelon_til_aarsplan_08102014.docx
8. https://nyfolkeskole.files.wordpress.com/2014/10/aarsplan-emu.png
9. https://nyfolkeskole.files.wordpress.com/2014/10/aarsplan-emu.png
10. http://www.odense.dk/subsites3/en%20ny%20folkeskole/topmenu/bli-inspireret--hvadgoer-andre/folkeskolereformenstemaer/~/media/SUBSITES%20OG%20WEBLIGHT/SUBSITES/DSS/PDFfiler/Aarsplanlaegning%20med%20forenklede%20Faelles%20Maal.ashx
11. http://ef.praxis.dk/B%C3%B8gerEF/Uddannelser/EUD/P%C3%A6dagogik/Erhvervsp%C3%A6dagogiskL%C3%A6rerudd/131038-1__Flipped-Learning.aspx
12. http://www.dafolo-online.dk/bestil-b%C3%B8ger-og-tryksager-direkte-i-voresonlinebutik.3348/Feedback-og-vurdering-for-l%C3%A6ring.4124.aspx
13. http://www.odense.dk/subsites3/en%20ny%20folkeskole/topmenu/bli-inspireret--hvadgoer-andre/folkeskolereformenstemaer/~/media/SUBSITES%20OG%20WEBLIGHT/SUBSITES/DSS/PDFfiler/Aarsplanlaegning%20med%20forenklede%20Faelles%20Maal.ashx
14. http://www.uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Udd/Folke/PDF14/Jun/140630_Elevplaner_inspiration.pdf
15. http://www.emu.dk/modul/f%C3%A5-overblik-over-dit-barns-l%C3%A6ring-medelevplanen
16. http://www.emu.dk/modul/kom-i-gang-med-l%C3%A6ringsm%C3%A5lstyretundervisning