Udtalelse fra Aabenraa Kommune af 23. juni 2015
Transcription
Udtalelse fra Aabenraa Kommune af 23. juni 2015
Udvalget til Prøvelse af Valgene 2014-15 (2. samling) UPV Alm.del Bilag 11 Offentligt Økonomi- og Indenrigsministeriet [email protected] Att.: Chanett Vodder Chor Byrådssekretariatet Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 73767676 Dato: 23-06-2015 Sagsnr.: 15/17430 Dok.løbenr.: 168174/15 Kontakt: Kathrine Marie Steffensen Direkte tlf.: 73767031 E-mail: [email protected] Udtalelse vedr. klage over folketingsvalget - OIM Id nr.: 247279 Hermed fremsender Aabenraa Kommune udtalelse vedr. to klagepunkter over folketingsvalget den 18. juni 2015 fra Jette B. Hansen. Gennemsigtige gardiner: Aabenraa Kommune har netop indkøbt nye stemmerum og mørkegrå gardiner til samtlige afstemningssteder i kommunen. Materialet blev brugt første gang ved folketingsvalget den 18. juni 2015. Aabenraa Kommune har kontaktet leverandøren af stemmerum og gardiner. Leverandøren oplyser, at gardinerne er solgt til mange kommuner, og der har ikke tidligere været klager. Desuden oplyser leverandøren, at der er foretaget test af gardinerne, hvor man i enkelte tilfælde har kunnet skimte personen gennem gardinet, men aldrig selve stemmesedlen. Det er beklageligt, at den tilforordnede vælger undlod at henvise klageren til valgstyreformanden, da hun fremsagde sin klage på valgdagen. Aabenraa Kommune vil fremover indskærpe over for de tilforordnede vælgere, at en utilfreds vælger straks skal henvises til valgstyreformanden på det pågældende afstemningssted. Forstyrrelse under stemmeafgivningen: Aabenraa Kommune beklager den oplevelse som klagerens mand har haft. Der har som minimum været tre tilforordnede vælgere på hver side af stemmerummene under hele valghandlingen. De tilforordnede vælgeres opgave var udelukkende at hjælpe vælgerne ind og ud af stemmerummene og sikre, at der ikke opholdt sig flere end én person i hvert rum. Aabenraa Kommune mener, at den fornødne bemanding har været til stede på afstemningsstedet generelt. Det er beklageligt, at en menneskelig fejl fra en tilforordnet vælger har betydet, at en vælger er blevet forstyrret i sin stemmeafgivning. Aabenraa Kommune står naturligvis til rådighed såfremt, der er brug for yderligere oplysninger. Venlig hilsen Kathrine Marie Steffensen Fuldmægtig