SAMHANDELSAFTALE
Transcription
SAMHANDELSAFTALE
Dato: 24. oktober 2014 SAMHANDELSAFTALE Mellem [indsæt navn] (i det følgende kaldet "Leverandøren") og Lokalbanen A/S Nordre Jernbanevej 31 3400 Hillerød (i det følgende kaldet "Lokalbanen") Leverancen af dieselolie (EN 590), fyringsolie (sammen kaldet "Varerne") samt diesel og benzin sker på følgende vilkår: 1. Priser De fastsatte priser, jf. Bilag A, gælder ufortoldet og eksklusiv afgifter og skatter af enhver art, som måtte blive pålagt af offentlige myndigheder. Ved levering fratrækkes følgende rabatter: Dieselolie: Fyringsolie: Diesel: Benzin: xxx,xx kr. pr. 1.000 l xxx,xx kr. pr. 1.000 l x,xx kr./l x,xx kr./l 2. Ydelserne 2.1 Dieselolie Leverandøren er forpligtet til at levere transportdiesel, der i alle henseender skal overholde standarden EN590. Svovlindhold må ikke overstige 10 ppm. Cetantal skal være minimum 50. 2.2 Fyringsolie Leverandøren er forpligtet til at levere fyringsolie, der kan anvendes til boligopvarmning. 2.3 Diesel og benzin Leverandøren er forpligtet til at levere diesel og benzin, der kan bruges af lastvogne, varevogne og personbiler. 3. Levering af Varerne 3.1 Dieselolie Dieselolien skal leveres til Lokalbanens decentrale tankanlæg. Bilag B indeholder en oversigt af de pågældende decentrale tankanlæg, adresserne herpå, de enkelte tankes kapacitet og det forventede månedlige forbrug. Leverandøren er forpligtet til at levere i overensstemmelse med de i Bilag B forventede mængder således at beholdningen i den enkelte tank minimum udgør 25 % af kapaciteten. Leverandøren kan i konkrete tilfælde afvige herfra efter forudgående skriftlig aftale med Lokalbanen. Lokalbanen foretager tankning og tankningsregistrering ved anvendelse af softwaresystemet TransEconomy fra firmaet Acercon A/S. Leverandøren er indforstået med, at yderligere leveringssteder kan forekomme i aftaleperioden. Lokalbanen forpligter sig til så hurtigt som muligt at give Leverandøren besked om eventuelle nye/ændringer af leveringssteder. Lokalbanen er berettiget til senest 1 dag inden en levering af en ordre at annullere denne, uden at Leverandøren kan gøre krav gældende i anledning heraf. Fragt og forsikring betales af Leverandøren, indtil risikoovergangen finder sted på leveringsstedet. 3.2 Fyringsolie Fyringsolien skal leveres til Lokalbanens ejendomme. Lokalbanens ejendomme er beliggende på følgende adresser: Kagerup st., Kagerup Stationsvej 58, 3200 Helsinge Gilleleje st., Gilleleje Stationsvej 10A, 3250 Gilleleje Ølsted st., Ølsted Stationsvej 4, 3310 Ølsted Firhøj, Firhøjvej 66, 3250 Gilleleje Levering skal ske på graddagebasis. Leverandøren er forpligtet til at levere indenfor det i budskemaet (Bilag A) angivne tidsrum efter modtagelse af Lokalbanens ordre. Leverandøren er indforstået med, at yderligere leveringssteder kan forekomme i aftaleperioden. Lokalbanen forpligter sig til så hurtigt som muligt at give Leverandøren besked om eventuelle nye/ændringer af leveringssteder. Lokalbanen er berettiget til senest [dage] inden en levering af en ordre at annullere denne, uden at Leverandøren kan gøre krav gældende i anledning heraf. Fragt og forsikring betales af Leverandøren, indtil risikoovergangen finder sted på leveringsstedet. 4. Forsinkelse eller mangler ved levering af Varerne Såfremt Varerne ikke stemmer overens med den afgivne ordre, er Lokalbanen berettiget til - for Leverandørens regning og risiko - at returnere Varerne helt eller delvist med krav om ny, kontraktmæssig levering. Hvis forsinkelse eller manglende leverance skyldes andet end Force Majeure, jf. pkt. 5 nedenfor, er Lokalbanen berettiget til at indkøbe Varerne andetsteds, og Leverandøren er forpligtet til at erstatte Lokalbanen differencen mellem indkøbsprisen af de alternative varer og den aftalte pris for Varerne, samt eventuelle yderligere tab, som Lokalbanen måtte have lidt på grund af forsinkelsen eller den manglende levering. Leverandøren ifalder derudover en bod på kr. 10.000 pr. dag, en leverance er forsinket, dog kun indtil erstatningskøb kan foretages. Leverandøren er ikke ansvarlig for Lokalbanens eventuelle driftstab ved forsinkelse eller mangler. 5. Levering af diesel og benzin Levering af diesel og benzin til Lokalbanens vognpark sker ved optankning af de enkelte lastvogne, varevogne og/eller personbiler på Leverandørens tankstationer. 6. Force Majeure Leverandøren er ikke ansvarlig for forsinkelse eller mangler ved levering af Varer samt benzin og diesel, der skyldes force majeure. Som force majeure anses f.eks. usædvanligt vejrlig, krig, oprør, borgerlige uroligheder, blokader, karantæneforanstaltninger, strejker, lockout, brand, ind- og udførselsforbud med hensyn til råvarer eller færdigvarer i Danmark eller i udlandet. I det omfang, og så længe Leverandøren ikke under ovennævnte omstændigheder leverer, er Lokalbanen berettiget til at indkøbe Varerne samt diesel og benzin andetsteds, og Lokalbanen kan ikke kræve erstatning af Leverandøren for eventuel prisdifference. Det pålægges Leverandøren straks at informere Lokalbanen om eventuelle leveringsvanskeligheder, herunder leveringsumulighed. 7. Ansvar Leverandøren er ansvarlig for olieforurening og dieselpest opstået i forbindelse med påfyldning, medmindre sådan olieforurening eller dieselpest skyldes fejl eller mangler ved tankmateriellet, herunder manglende tømning eller tilstrækkelig rengøring. Leverandøren skal ved olieforurening uden ophold meddele dette til Lokalbanen på telefon 4829 8850. Leverandøren er ansvarlig for at medarbejder har modtaget instruktion, således påfyldning af diesel sker på en miljømæssig forsvarlig vis, herunder instruktion i beredskab ved miljøuheld. Lokalbanen har ret til uden ekstrabetaling at forlange dokumentation for dette. Leverandørens ansvar for forsinket eller mangelfuld levering fremgår af pkt. 4. 8. Forsikring Leverandøren er forpligtet til at tegne sædvanlig ansvarsforsikring. 9. Ophævelse I tilfælde af væsentlig misligholdelse fra den ene part er den anden part berettiget til at hæve Samhandelsaftalen ved anbefalet brev uden varsel. Den ophævende part fortaber ikke retten til andre misligholdelsesbeføjelser i anledning af den anden parts væsentlige misligholdelse, herunder retten til at kræve erstatning. 10. Overdragelse Leverandørens overdragelse af sin virksomhed eller rettigheder og forpligtelser i henhold til denne Samhandelsaftale til tredjemand kræver Lokalbanens forudgående skriftlige samtykke. Lokalbanen kan frit overdrage dens virksomhed eller rettigheder eller forpligtelser i henhold til denne Samhandelsaftale til tredjemand. 11. Betaling Betalingsfristen er aftalt til netto 14 dage. 12. Beføjelser i øvrigt Udbudsmaterialet er en del af den indgåede Samhandelsaftale. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem aftaledokumenterne er disse gældende i følgende orden: a. nærværende samhandelsaftale b. udbudsmateriale 13. Fortrolighed Hver part skal iagttage fuldstændig fortrolighed med hensyn til oplysninger, som bliver den pågældende part bekendt som følge af samarbejdet. 14. Tvister Tvister vedrørende denne kontrakt, der ikke kan løses mindeligt mellem parterne, skal afgøres ved Sø- og Handelsretten i København som første instans. 15. Samhandelsaftalens varighed Aftalen træder i kraft den 1. januar 2015 og udløber den 31. december 2017 ("Aftaleperioden"). Aftalen kan opsiges med 6 måneders varsel, dog tidligst med udløb den 31. december 2016. 16. Optioner på forlængelse Aftalen kan forlænges med et års varighed to gange på samme vilkår, hvis Lokalbanen skulle ønske det. Dette skal varsles senest 3 måneder før aftalens udløb. Den / Den / På vegne af Lokalbanen På vegne af Leverandøren _______________ Rösli Gisselmann Adm. direktør ______________ [navn]